område 14 - Aalborg Kommune

Kolofon
Titel:
Udkast til Natura 2000-handleplan for område nr. 14 Aalborg Bugt,
Randers Fjord og Mariager Fjord.
Udgiver:
Mariagerfjord Kommune
Nordre Kajakgade 1
9500 Hobro
www.mariagerfjord.dk
Frederikshavn Kommune
Rådhus Alle 100
9900 Frederikshavn
www.frederikshavn.dk
Brønderslev Kommune
Ny Rådhusplads 1
9700 Brønderslev
www.broenderslev.dk
Aalborg Kommune
Boulevarden 13
9100 Aalborg
www.aalborgkommune.dk
Randers Kommune
Laksetorvet
8900 Randers C
www.randers.dk
Norddjurs Kommune
Torvet 3
8500 Grenaa
www.norddjurs.dk
Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
www.nst.dk
År: 2012
Forsidefoto:
ISBN nr.: 978-87-7279-441-9
Må citeres med kildeangivelse
2

Indholdsfortegnelse
Kolofon ................................................................................................................................................2
Indholdsfortegnelse..............................................................................................................................2
Baggrund..............................................................................................................................................4
Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan ..................................................................................6
Mål for planperioden............................................................................................................................9
Forventede metoder og forvaltningstiltag..........................................................................................13
Prioritering af den forventede forvaltningsindsats.............................................................................15
Forventet effekt..................................................................................................................................17
Bilag 1: Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag.........................................................................20
Bilag 2: Fordeling af indsats mellem handleplan-myndigheder og offentlige lodsejere ...................22
Bilag 3: Kort med kortlagte naturtyper samt potentielle områder for ny habitatnatur ......................23
Bilag 4: Resumé af offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner.........................................................26
Bilag 5: Myndighedsansvar for de marine dele af Natura 2000-områderne......................................27
Bilag 6: Forklaring af Natura 2000-begreber m.m………………………………………………….28
3

Baggrund
Der er udarbejdet statslige Natura 2000-planer for 246 Natura 2000-områder, som kan findes her:
Natura 2000-plan.
Denne handleplan er en udmøntning af Natura 2000-plan for Natura 2000-område nr. 14, Ålborg
Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord.
Handleplanen er udarbejdet af Frederikshavn Kommune, Brønderslev Kommune, Aalborg
Kommune, Randers Kommune, Norddjurs Kommune, Mariagerfjord Kommune og Naturstyrelsen.
Hver kommune er ansvarlig for de dele af handleplanen, der vedrører kommunens geografiske
område på land og kystnære områder - bortset fra skovbevoksede, fredskovspligtige arealer. Hver
kommune sikrer gennemførelse for sit område inden udgangen af år 2015.
Naturstyrelsen er ansvarlig for de dele af handleplanen, der vedrører de skovbevoksede,
fredskovspligtige arealer. Naturstyrelsen sikrer gennemførelse af disse dele af handleplanen inden
udgangen af år 2021.
Naturstyrelsen og Forsvaret er offentlige lodsejere og gennemfører Natura 2000-planen direkte i
deres drifts- og plejeplaner. Forsvaret ejer de to delområder: Hevring Skydeterræn og Sødring Kær.
Der er resuméer af disse drifts- og plejeplaner, såfremt de er offentliggjort, i bilag 4. Herudover
indgår denne drifts- og plejeplanlægning for offentlige arealer kun i handleplanens bilag 2.
Natura 2000-beskyttelsen af de kystnære og de marine arter og naturtyper varetages af kommunale
og statslige myndigheder igennem den generelle myndighedsudøvelse af en række love/reguleringer
(se bilag 5). Der udarbejdes ikke handleplaner for marine indsatser, der gennemføres af statslige
myndigheder som f.eks. fiskeriregulering og regulering efter Vildtforvaltningsloven.
Myndighedsansvar for de marine dele af Natura 2000-området fremgår af bilag 5.
Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i miljømålsloven (lovbekendtgørelse nr. 932 af 24/9
2009), bekendtgørelse nr. 1117 om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner og
bekendtgørelse 1116 om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning.
Det fremgår af lovgivningen:
• at en handleplan skal indeholde:
- en prioritering af handleplan-myndighedens forventede forvaltningsindsats i
planperioden
- en angivelse af mål og forventet effekt for de enkelte aktiviteter
- de forventede metoder og forvaltningstiltag, som handleplan-myndigheden vil tage i
brug for at forbedre naturtilstanden eller fastholde gunstig bevaringsstatus
• at en handleplan ikke må stride imod retningslinjer fastsat i den statslige Natura 2000-
plan.
• at en handleplan skal være så konkret, at dens gennemførelse kan vurderes. Dog må
handleplanen ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes
i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelse af handleplanen.
Alle myndigheder skal i deres arealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser i
henhold til lovgivningen i øvrigt lægge Natura 2000-planen og -handleplanen til grund.
4

Den kommunale naturhandleplan er som udgangspunkt omfattet af krav om miljøvurdering i
henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24.
september 2009). For samtlige statslige naturplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering.
Naturhandleplanen har et indhold, der ikke adskiller sig fra de oplysninger, som allerede er givet i
de miljøvurderede naturplaner. Da naturhandleplanen ikke sætter nye rammer for fremtidige
anlægstilladelser eller yderligere vil kunne påvirke internationalt udpegede
naturbeskyttelsesområder væsentligt, er det vurderet, at handleplanen ikke er omfattet af lovens
krav om miljøvurdering.
I handleplanen anvendes en række Natura 2000-begreber m.m., som er defineret nærmere i bilag 6.
5

Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan
Natura 2000-område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord
Områdebeskrivelse
Området er landets længste Natura 2000-område, som de fleste steder er begrænset til kun at
omfatte havområdet og det marine forland.
I den nordlige del strækker området sig langs østkysten over store, lavvandede kystarealer med
vigtige levesteder for fisk og især tusinder af fugle. Den marine fauna henregnes til lavtvandssamfundet,
og der har i området været udbredte og tætte bestande af ålegræs ud til ca. 11 m’s
vanddybde. Ålegræsset optræder i dag kun i små bestande og overvejende kystnært. Kysten er
karakteriseret af et udstrakt system af revler, barrierer og enkelte småøer. På enkelte strækninger har
kysten ved lavvande nærmest karakter som en vade.
Mod syd omfatter Natura 2000-området en større fladvandet del af Kattegat, det yderste af Mariager
Fjord og Randers Fjord og - på landsiden - det helt havnære kystlandskab. Fjordene er oprindeligt
eroderet i det kuperede morænelandskab af smeltevandsfloder, så de fremstår med markante
skrænter. Tilsvarende markante stenalderhavsskrænter findes langs det meste af Kattegatskysten.
På store dele af kyststrækningen i Randers Fjord og ved Overgård Gods uden for Mariager Fjord er
der blevet etableret diger. Her er den dynamiske kystudvikling sat i stå og den hydrologiske og
naturmæssige sammenhæng mellem havet og kystområdet afbrudt. Ydre del af Mariager Fjord er
karakteriseret ved store områder med ringe vanddybde, gennemskåret af et bugtet sejlløb, der udgør
en tærskel for vandudskiftningen i de indre dele af Mariager Fjord.
Vigtigste naturværdier
I området optræder store forekomster af trækgæsterne knopsvane, sangsvane, lysbuget knortegås,
gravand, bjergand, sortand, fløjlsand, stor skallesluger og spidsand. Strandengene er desuden
ynglested for små bestande af kystfugle, bl.a. en bestand af klyde. Fjordområdet er et af landets
vigtigste rasteområder for lysbuget knortegås. Den lavvandede del af fjorden samt de
omkringliggende strandenge og marker er desuden vigtige for bramgås og vadefugle under
efterårstrækket. Også overvintrende svaner holder til i stort tal i dette område.
Havområdet rummer fem marine naturtyper, hvoraf sandbanker med lavvandet vedvarende dække
af havvand udgør mere end 50 %. Randers Fjord udgør en af landets eneste forekomster af
naturtypen flodmunding. Mange strandenge i området har veludviklede loer og saltpander, men er
ofte under tilgroning. De marine naturtyper og strandengene er et uundværligt levested (hhv. yngle-,
raste- og fourageringssted) for en lang række fugle, bl.a. dykænder, terner, gæs og vadefugle.
Randers Fjord og det nedre løb af Gudenåen er desuden levesteder for bl.a. de sjældne fisk stavsild
og havlampret. I Ydre Randers og Mariager Fjorde lever bl.a. hav- og fjordterne, klyde og lysbuget
knortegås samt spættet sæl.
På land findes også heder, klitter samt rigkær og overdrev, herunder alle 3 overdrevstyper:
Kalkoverdrev, sure overdrev og landsdelens bedste forekomster af tørre sandede overdrev. Som
noget helt specielt findes her både opret og nikkende kobjælde, sidstnævnte i landets måske største
bestand.
Et enkelt lille, men meget fint rigkær, rummer bl.a. en bestand af den sjældne orkidé mygblomst,
samt 8 andre orkidéarter. Hertil kommer en række rødlistearter, bl.a. bredbladet kæruld.
6

Ud over arterne på udpegningsgrundlaget yngler en række andre fuglearter i eller i nærhed af
området, bl.a. kongeørn, rørhøg, natravn, hedelærke og rødrygget tornskade, ligesom havørn og
fiskeørn jævnligt fouragerer i området.
Området indeholder desuden en række bilag IV-arter, herunder flere arter flagermus, markfirben,
spidssnudet frø og strandtudse. Det samme gælder rødlistede plantearter som bredbladet kæruld,
hvidgul gøgeurt, lyng-star, baltisk ensian og kantet kohvede, samt ansvarsarterne opret- og
nikkende kobjælde samt strand-rødtop.
Trusler mod områdets naturværdier
Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af områdets naturtyper, og truslerne mod
udpegningsgrundlaget er registreret.
Mange af de naturtyper, som området er udpeget for at beskytte, vurderes at være påvirket af
atmosfærisk kvælstofdeponering (eutrofiering) og fragmentering. Tilgroning med vedplanter og
høje urter er en alvorlig, akut trussel mod lysåbne naturtyper og fugles levesteder, ligesom invasive
arter og problemarter er en trussel for naturværdierne flere steder i området. Dræning og grøftning
udgør en trussel mod områdets vandafhængige naturtyper. Spærringer i vandløb er en trussel mod
de vandrende fiskearter. Naturlige rovdyr som ræv og krage og indførte arter som mink og mårhund
har en negativ indflydelse på ynglende fugle og disses æg og unger i hele området. Forstyrrelse fra
menneskelig færdsel er flere steder en trussel mod ynglefuglene på udpegningsgrundlaget.
Målsætning
Det overordnede mål for Natura 2000-området er, at naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget
opnår gunstig bevaringstilstand. Dette indbefatter, at områdets hav-og kyst- og lysåbne natur udgør
et stort, sammenhængende naturområde med vægt på dynamisk kystudvikling og retablering af de
hydrologiske og naturmæssige sammenhænge mellem havet og kysten, og med udbredte yngle- og
rasteområder for hav- og kystfugle samt havpattedyr.
Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord sikres som minimum god økologisk tilstand,
hvilket forudsætter en god vandkvalitet.
De marine naturtyper sikres et artsrigt dyre- og planteliv, der tilfredsstiller livsbetingelserne
for de internationalt vigtige forekomster af trækkende vandfugle, den truede art ederfugl, samt for
de truede ynglefugle. Bestande af mygblomst og stavsild sikres. Strandeng, flodmundinger, rigkær,
tørre kalksandsoverdrev samt de sure overdrev sikres. Arealet af de truede naturtyper øges, og der
skabes så vidt muligt sammenhæng mellem forekomsterne.
Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og
hydrologi, en lav næringsstofbelastning, samt gode sprednings- og etableringsmuligheder for
arterne.
7

Indsats
Oversigt over væsentlige indsatser til gennemførsel af denne plan:
Indsats
Stort omfang
Mindre
omfang
Rydning, fjernelse af uønsket
opvækst
X
Herunder bekæmpelse af invasive
arter
Forbedring af hydrologi
Fx ved at standse dræning,
genoprette vandløb, fjerne diger
Ekstensiv drift
Fx indførsel eller opretholdelse af
græsning, høslet mm.
Sikring af arealer
Sikring af natur der ikke pt. er
beskyttet (fx stenrev og skovnatur)
Reducere forstyrrelser
Fx færdsel, sejlads og jagt
Forbedring/sikring af levesteder
X
X
X
Undersøges
nærmere
X
Ikke
anvendt
Fx ved etablering af vandhuller,
sikring af redetræer eller større
fouragerings- eller yngleområder
X
De marine områder sikres som naturtyper og som levesteder for arter, og det sikres, at projekter og
aktiviteter ikke skader lokaliteterne. Flodmundinger sikres naturlig dynamik i videst muligt omfang,
og unødig sedimentfjernelse forhindres. De terrestriske naturtyper, vandløb og levesteder for arter
sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje, og for de vandafhængige naturtyper og levesteder
sikres den mest hensigtsmæssige hydrologi.
Invasive arter bekæmpes og deres spredning forebygges.
Levestedet for mygblomst sikres en tilstrækkelig størrelse og kvalitet.
Skovnaturtyper sikres.
For de truede naturtyper og arter udføres en særlig indsats, ved at arealerne med tør hede, tørt
kalksandsoverdrev, kalkoverdrev, surt overdrev, tidvis våd eng og rigkær udvides og søges
sammenkædet. Levesteder for alm. ryle, dværgterne og splitterne sikres en tilstrækkelig kvalitet og
størrelse.
8

Mål for planperioden
(Natura 2000-planens indsatsprogram)
Natura 2000-planens indsatsprogram er bindende retningslinjer for handleplanen i første
planperiode, og anvendes derfor som handleplanens mål.
Indsatsprogrammet består dels af en række generelle retningslinjer, som skal sikre
den eksisterende naturtilstand og dels af en række konkrete retningslinjer, som
beskriver den indsats, der sikrer små naturarealer, ubeskyttede naturarealer og særligt
truede arter og naturtyper.
Myndighederne udarbejder handleplaner, vælger virkemidler og foretager den konkrete
forvaltning indenfor rammerne af indsatsprogrammet.
Indsatsprogrammet skal være gennemført med udgangen af år 2015, dog år 2021 for de
skovbevoksede, fredskovspligtige arealer. Indsatsprogrammet vedrører alene naturtyper og
arter, som er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, jf. bilag 1. Indsatsprogrammet
findes på side 31-35 i Natura 2000-planen.
Herunder ses et sammendrag af Natura 2000-planens indsatsprogram:
Generelt vedr. både arter og naturtyper
• Arealet af og tilstanden på de udpegede naturtyper og udpegede arters
levesteder må ikke formindskes eller forringes.
• Der skal gøres en særlig indsats for naturtyper og arter, hvis biogeografiske
status er i fare for at blive alvorligt forringet i 1. planperiode.
• Det skal sikres, at projekter og aktiviteter ikke har væsentlige påvirkninger på
forekomster af og levesteder for arterne på udpegningsgrundlaget i området.
• Det skal sikres, at projekter og aktiviteter ikke skader de marine naturtyper.
• Naturtyper og levesteder, som ikke er beskyttet af natur- og miljølovgivningen,
skal sikres
Vedr. naturtyperne
• På arealer med strandeng, klitlavning og rigkær sikres den mest
hensigtsmæssige hydrologi for naturtyperne. Det undersøges, hvor der er
behov for mere hensigtsmæssig hydrologi i skovnaturtyperne, og her sikres den
mest hensigtsmæssige drift.
• De lysåbne terrestriske naturtyper sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og
pleje.
• Skovnaturtyper sikres en skovnaturtypebevarende drift og pleje, eller
udlægges i særlige tilfælde til urørt skov.
9

• Invasive arter som rynket rose, japan-pileurt, klit-fyr, bjerg-fyr, mink og
mårhund bekæmpes, og spredning forebygges.
• Endvidere undersøges muligheden for at gøre en særlig indsats imod engelsk
vadegræs, som er dominerende på mange strandenge.
• Flodmundinger sikres den størst mulige naturlige dynamik.
• Små forekomster af tør hede, tørt kalksandsoverdrev, kalkoverdrev, surt
overdrev, tidvis våd eng og rigkær sikres og søges udvidet, hvor de naturgivne
forhold gør det muligt. Naturtyperne udvides med følgende antal ha:
o tør hede med ca. 5 ha,
o tørre kalksandsoverdrev med ca. 0,5-1 ha,
o kalkoverdrev med ca. 8-12 ha.,
o surt overdrev med ca.10-15 ha,
o tidvis våd eng med ca. 1,5 ha og
o rigkær med ca. 2 ha.
Arter
• Der sikres velegnede levesteder for mygblomst, og arealet med mygblomst
udvides med ca. 0,5 ha.
• Levesteder for mygblomst, alm. ryle og klyde sikres den mest hensigtsmæssige
hydrologi.
• Hav – og flodlampret samt odder og stavsild sikres velegnede levesteder med fourageringsog
vandringsmuligheder gennem vandløb med kontinuitet og gode fysiske forhold.
• Trækfuglene hjejle, alm.ryle, ederfugl, sortand, fløjlsand, bjergand, hvinand,
gravand, stor skallesluger, lysbuget knortegås, sang-, pibe- og knopsvane sikres
velegnede levesteder med tilstrækkelige og uforstyrrede fouragerings- og
rastemuligheder.
• Ynglefuglene splitterne, fjordterne, havterne, dværgterne, klyde og alm. ryle
sikres velegnede levesteder med et passende antal delområder med velegnede
yngle- og fourageringssteder.
• Der sikres levesteder med individuel hensyntagen til den enkelte arts sårbarhed
overfor forstyrrelser for ynglefuglene, alm. ryle, klyde, dværg-, hav-, split- og
fjordterne.
• Alm. ryle sikres gunstig bevaringsstatus ved at sikre levestederne en kvalitet og
størrelse, samt en passende antal delområder med velegnede yngle- og
fourageringssteder, så de kan danne grundlag for en bestand på 20 ynglepar og
ca. 20.000 trækfugle.
• Levestederne for dværgterne sikres en kvalitet og størrelse samt et passende
antal delområder med velegnede yngle- og fourageringssteder så de kan
dannegrundlag for en bestand på 4 ynglepar.
10

• Tilstanden og det samlede areal af levestederne for splitterne skal være stabilt
eller i fremgang. Derfor sikres et passende antal delområder med velegnede
yngle- og fourageringssteder, så de kan danne grundlag for en bestand på 200
ynglepar.
11

Indsatser som forventes gennemført via anden planlægning end handleplanen:
Husdyrgodkendelsesloven:
o Administration af denne lov forventes at reducere kvælstof-deposition fra luften og
tilførslen af kvælstof og fosfor fra husdyrgødning til områdets Natura 2000-
naturtyper.
Vandplanen:
o Regulerer tilførslen af næringsstoffer til marine områder og søer og vandløb.
o Regulerer tilførslen af næringsstoffer med dræn mm til naturområder på land.
o Sikrer gode fysiske forhold og kontinuitet i vandløb. Dette vil som nævnt samtidig
begunstige levestedsforholdene for hav – og flodlampret samt odder og stavsild
o Ved vandløbsvedligeholdelse, regulativrevision mv. sikres forbedring af
ynglesteder, gydepladser, fourageringsområder for hav - og flodlampret, odder og
stavsild.
Jagt- og vildtforvaltningsloven:
Der sikres levesteder med individuel hensyntagen til den enkelte arts sårbarhed overfor
forstyrrelser for alm. ryle, klyde, dværg-, hav-, split- og fjordterne. Naturstyrelsen
undersøger og vurderer, hvor og i hvilket omfang, der er behov for en konkret indsats.
12

Forventede metoder og forvaltningstiltag
Her angives de metoder og forvaltningstiltag, som forventes at skulle anvendes for at opfylde
handleplanens mål (Natura 2000-planens indsatsprogram). Der angives dog ikke metoder og
forvaltningstiltag for offentlige arealer, hvor lodsejerne selv udarbejder drifts- og plejeplaner for at
gennemføre Natura 2000-planen. I det konkrete tilfælde drejer det sig om Forsvarets og
Naturstyrelsens arealer. Der henvises til resuméerne af denne offentlige drifts- og plejeplanlægning
i bilag 4.
Den konkrete indsats på et areal forventes i stort omfang udmøntet ved, at lodsejeren søger om
tilskud fra en række særlige tilskudsordninger under Landdistriktsprogrammet. For nærmere
information henvises til NaturErhvervsstyrelsen og – for skovbevoksede arealer – til Naturstyrelsen.
Naturtyper
I tabel 1 angives de forventede metoder og forvaltningstiltag for naturtyperne på
udpegningsgrundlaget, jf. bilag 1. Tabellen er inddelt i 3 grupper:
• Lysåbne naturtyper, inkl. sø- og vandløbsnaturtyper (se bilag 6)
• Skovnaturtyper (se bilag 6)
• Ny habitatnatur (dvs. forventede udvidelser af naturtyperne)
Hovedparten af arealet med naturtyper er kortlagt, og kan ses på hjemmesiden PRIOR.
I tabel 1 er der et skøn over omfanget af de enkelte metoder og forvaltningstiltag for de kortlagte
naturtyper samt et skøn over omfanget af ny habitatnatur. I den forbindelse skelnes mellem
”Igangværende indsats” og ”Behov for ny indsats”, da der allerede er igangværende indsatser i
Natura 2000-området, der bidrager til at opfylde handleplanens mål.
Arealer angivet i tabel 1 er potentielle bruttoarealer, der vil blive undersøgt nærmere i planperioden
med henblik på at vurdere gennemførlighed. Indsatsens præcise omfang i planperioden vil bero på
en biologisk, teknisk og økonomisk vurdering og vil sikre N2000-planens målopyldelse ved at:
• Arealer med disse naturtyper indenfor N2000-området ikke går tilbage.
• Tilstanden samlet set ikke forringes i denne planperiode.
Hvor der i Natura 2000-planen er angivet eksakte antal hektar, er disse antal også normsættende for
handleplanens ambitionsniveau og der er således ikke tale om potentielle bruttoarealer. Det gælder i
tabel 1 for angivelser for udvidelse af naturtyper.
Tabel 1: Forventede metoder og forvaltningstiltag for naturtyperne*
Forventede metoder og
forvaltningstiltag
Lysåbne naturtyper:
Igangværende
indsats
Skøn over omfanget af:
Behov for ny
indsats
Samlet
indsats
Rydning af uønsket opvækst 0 ha Op til 93 ha Op til 93 ha
Forbedring af hydrologi 0 ha Op til 268 ha Op til 268 ha
Græsning eller høslæt Ca. 305 ha Op til 1643 ha Op til 1948 ha
Afskrælning eller afbrænding 0 ha 0 ha 0 ha
Skovnaturtyper:
13

Skov med fredskovspligt:
Skovnaturtypebevarende drift og pleje Ca. 54 ha Op til 45 ha Op til 99 ha
Urørt skov 0 ha Op til 29 ha Op til 29 ha
Forbedring af hydrologi 0 ha Op til 47 ha Op til 47 ha
Skov uden fredskovspligt:
Skovnaturtypebevarende drift og pleje Ca. 12 ha Op til 26 ha Op til 38 ha
Forbedring af hydrologi 0 ha Op til 3 ha Op til 3 ha
Ny habitatnatur**:
Udvidelser af naturtyper 0,5 ha 26,5 – 35,5 ha 27-36 ha
* Omfatter ikke offentlige arealer, hvor ejeren gennemfører Natura 2000-planen i egne drifts- og plejeplaner. Se bilag 4.
** I bilag 3 er der et kort, som viser potentielle områder for ny habitatnatur. Ny natur vil primært blive etableret indenfor
eksisterende § 3-områder
Særligt for skovnaturtyperne:
• Igangværende indsatser
o Dækker skovarealer, der i hele planperioden er beskyttet ved skovlovsaftale, fredning
eller lignende. I særlige tilfælde kan der være behov for en supplerende
beskyttelsesindsats.
o Bemærk: Træbevoksede moser, hvor vegetationen er opstået naturligt, er omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3 eller skovlovens § 28. Det kan omfatte 91D0
Skovbevokset tørvemose og 91E0 Elle- og askeskov. Sådanne arealer er ikke
medtaget under ”Igangværende indsatser” i tabel 1, selvom beskyttelsen kan være
tilstrækkelig.
• Behov for særlig indsats
o Generelt skal der være en særlig beskyttelsesindsats af skovnatur, der er i høj tilstand.
Det skal bidrage til at bevare de ekstraordinære naturværdier. Se nærmere i bilag 5
under ”Skovnaturtypebevarende drift og pleje” og ”Urørt skov”.
o Bruttoarealet for urørt skov er arealer i høj tilstand med bl.a. stor andel dødt ved, mens
bruttoarealet for forbedret hydrologi er de mest tørre arealer med 91D0
Skovbevokset tørvemose og 91E0 Elle- og askeskov, der har fungerende grøfter.
• Reduktion af arealet med skovnaturtyper
o I forbindelse med udvidelser af den truede naturtype 7230 Rigkær kan der forekomme
reduktioner i arealet med 91E0 Elle- og askeskov
Arter
Der skal ikke ske en indsats for arter, ud over den generelle naturtypeindsats, i Natura 2000-
området, jf. indsatsprogrammet. Det er handleplanmyndighedernes vurdering, at en hensigtsmæssig
drift og pleje af områdets naturtyper, med særlig fokus på hydrologi, er tilstrækkelig til at sikre de
bestande af fugle, der er nævnt i Natura 2000-planens afsnit om målsætning for området.
14

Prioritering af den forventede forvaltningsindsats
Indsatsen i 1. planperiode skal standse tilbagegangen for naturtyper og arter på
udpegningsgrundlaget. I Natura 2000-planen er dette mål udmøntet i fire sigtelinjer:
1. Sikring af tilstanden af eksisterende naturarealer og arter
2. Sikring af de små naturarealer
3. Sikring af naturtyper og levesteder som ikke er beskyttede
4. Indsats for truede naturtyper og arter
De fire sigtelinjer lægger niveauet for den indsats, som handleplanmyndighederne skal
gennemføre, og er udtryk for den nationale prioritering i 1. planperiode.
I første planperiode gælder indtil videre den med Grøn Vækst afledte nationalpolitiske præmis om
frivillighed i Natura 2000-indsatsen, hvilket er baggrund for økonomiaftalen for 2013 ml.
regeringen og KL, der lægger de økonomiske rammer for den kommuneal Natura 2000-indsats.
Her beskrives de dele af indsatsprogrammet, som handleplanmyndighederne forventes at
gennemføre med særligt fokus tidligt i planperioden:
Lysåbne naturtyper
Naturtyper og arter prioriteret højt:
Naturtyper med natur/skovtilstandsklasse I og II og gunstig prognose søges sikret, sammenkædet og
udvidet i det omfang de naturgivne forhold gør det muligt. Det drejer sig om strandenge, rigkær,
grå/grønklit, klithede, klitlavning, enebærklit, tørt overdrev på kalkholdigt sand, kalkoverdrev, surt
overdrev og tidvis våd eng. Indsatsen kan bestå i bl.a. rydning af uønsket opvækst, etablering af
ekstensiv drift, forbedring af hydrologi mm.
Naturtyper med natur/skovtilstandsklasse I og II og gunstig prognose, der huser nuværende eller
potentielle fouragerings- og ynglearealer for arter på udpegningsgrundlaget søges sikret.
Arealer med forekomst af mygblomst søges sikret og udvidet. Der kan her være tale om at sikre en
hensigtsmæssig pleje af den nuværende forekomst og udvidelse af arealet med rigkær for at fremme
spredning af arten.
Der vil være særlig fokus på at lave en indsats på arealer, hvor man samtidigt løfter indsatsen for
særligt sårbare arter (f.eks. prioriteres strandenge med almindelig ryle først).
Naturtyper og arter prioriteret lavt:
Naturtyper med natur/skovtilstandsklasse III, IV og V og ugunstig prognose søges sikret,
sammenkædet og udvidet i det omfang, de naturgivne forhold gør det muligt. Udover de allerede
angivne naturtyper drejer det sig også om naturtypen enekrat. Her prioriteres naturarealer med højt
artsindeks højere end naturarealer med god struktur. Der kan her være tale om rydning af uønsket
opvækst, etablering af ekstensiv drift, forbedring af hydrologi samt sikring af arealer.
Skovnaturtyper
Sikring af større sammenhængende arealer med ikke-fredsskovspligtige skovnaturtyper – særligt arealer
i skovtilstand I og II. Det drejer sig om bøg på mor, bøg på muld, ege-blandskov, stilkege-krat,
skovbevokset tørvemose og elle- og askeskov.
15

Sikring af arealer uden skovdrift: Sikring af skovnaturarealer, som længe har været uden eller med
begrænset hugst og anden skovdrift. Arealerne søges eventuelt udlagt til urørt skov.
Ny natur
I forbindelse med udvidelser af naturtyperne vil indsatsen følge ovenstående prioritering. Heraf
følger, at udvidelser primært vil søges gennemført i sammenhæng med eller i umiddelbar nærhed af
naturarealer med tilstandsklasse I eller II eller naturtyper der samtidig er levesteder for arter på
udpegningsgrundlaget. Derudover vil udvidelserne søges gennemført hvor de samtidig bidrager til
at sammenkæde eksisterende naturarealer.
Arter
Havlampret og Flodlampret: Indsatsen for disse arter forventes løftet via vandplanerne, idet indsats
mod spærringer samt sikring af vandløbskvalitet og fysiske forhold i vandløb mv. sker her.
Lampretter kan dog have visse yderligere krav til levesteder mv. i forhold til fiskearter, hvilket kan
betyde, at der skal ske en ekstra indsats for disse arter. Staten vil i den næste planperiode via
Novana overvågningsprogrammet foretage en kortlægning af Havlampret, Bæklampret og
Flodlampret. Idet denne kortlægning forventeligt ikke vil have en høj geografisk præcision, vil
Brønderslev Kommune forespørge lokale lystfiskerforeninger omkring relevante vandløbssystemer
med henblik på identificering af eksisterende levesteder. Denne viden kan bruges i forhold til evt.
behov for særlig indsats for disse arter i nuværende og kommende vandplaner og i den løbende
vandløbsadministration ved f.eks. at nyetablere og forbedre gydepladser.
Norddjurs Kommune planlægger forsøg med etablering af mindre områder med ålegræs ved
udplantning af stiklinger eller såning af frø. Formålet er at indsamle erfaringer med etablering og
danne frøbank for at fremme naturlig genetablering i takt med, at vandkvaliteten forbedres via
implementering af vandplanen.
Forstyrrelsestruede fuglearter: Identificering af behov for evt. udlæg af forstyrrelsesfrie områder for
visse fuglearter udføres af staten.
Myndighederne vil vurdere kommende planer og projekter i forhold til de enkelte arters sårbarhed
overfor forstyrrelser.
Kommunal forvaltningsindsats på egne arealer
Kommunerne vil i planperioden arbejde for, at kommunale arealer i området overgår til en drift, der
optimeres i forhold til Natura 2000 planen. Dette kan f.eks. ske ved at afstå fra at gøde, sprøjte og
omlægge arealer, sikre optimal hydrologi og gennem sikring af en for naturtyperne i øvrigt optimal
pleje.
16

Forventet effekt
Her beskrives den forventede naturmæssige effekt ved at gennemføre de enkelte plejetiltag.
Den faktiske effekt af plejen for naturtyper og arter vil blive fulgt løbende i det nationale
overvågningsprogram, NOVANA.
Lysåbne naturtyper:
- Rydning af uønsket opvækst
Som en konsekvens af manglende naturpleje i form af f.eks. græsning eller høslet, er en række
naturtyper i dag truet af tilgroning med træer, buske og andre uønskede opvækster. Tilgroning
bliver yderligere forstærket af en uforholdsmæssig høj næringsstofbelastning, primært luftbåren
kvælstof. Det gælder især for naturligt næringsfattige naturtyper som bl.a. klitlavning (2190),
kalkoverdrev (6210) og surt overdrev (6230), som uden pleje på sigt vil miste deres karakteristiske
flora samt fauna.
Rydning vil modvirke den naturlige succession mod skov eller højstaude-samfund og vil på mange
arealer være en forudsætning for at kunne iværksætte en mere varig pleje i form af f.eks. græsning.
Gennem rydninge skabes mere lysåbne forhold og dermed mulighed for, at også lavt - og langsomt
voksende plante arter kan klare sig. Endvidere skabes der mere lys og varme på området. Samlet set
vil dette fremme en større biologisk mangfoldighed
.
Samtidig med, at livsbetingelserne for mange dyr og planter forbedres, kan rydning medvirke til at
bekæmpe en række såkaldt invasive arter (f.eks. Kæmpe-Bjørneklo og Sitka-gran). Afhængig af
tilgroningsstadie, eventuelle frøkilder, naturtypens isoleringsgrad (fragmentering) mv. vil rydning
sammen med f.eks. ændret hydrologi, græsning, afbrænding mm desuden kunne medhjælpe til
udviklingen af nye naturtyper.
- Forbedring af hydrologi
Opdyrkning af landbrugsjord har medført såvel direkte dræning som indirekte dræning af
naturarealer. Dette har ført til udtørring af og omfattende negative konsekvenser for naturligt
fugtige naturtyper. Det gælder f.eks. for mange strandenge (1330), men også arealer med enårig
strandengsvegetation (1310) og rigkær (7230).
Når et naturligt fugtigt naturareal drænes fortrænges mange af de tilhørende plantearter, og
vegetationen bliver ofte mere ensartet. Samtidig øges tilgroningen, idet mange træer og buske trives
bedst på tør jord.
Lukning af eksisterende grøftesystemer og dræn vil medføre, at den naturlige vandstand genskabes
og herved skabes mulighed for en retablering af vegetationen til fordel for karakterarterne for de
pågældende naturtyper. Samtidig skabes bedre levemulighed for en række arter af især padder og
fugle, der er afhængig af høj vandstand for at yngle.
- Græsning eller høslæt
En lang række lysåbne naturtyper er betinget af græsning eller høslæt for at modvirke tilgroning
med uønskede opvækster. Det gælder f.eks. strandenge (1330), klithede (2140), tørt
kalksandsoverdrev (6120), kalkoverdrev (6210) og tidvis våd eng (6410) m.fl.
Græsning eller høslet kan, ligesom rydning, modvirke den naturlige succession fra lysåben til
skovbevokset natur eller højstaude-samfund. Derfor er det helt afgørende for de lysåbne naturtypers
flora og fauna, at der fortsat er græsning eller høslæt på arealerne.
17

Uden pleje forskydes artssammensætningen fra relativt nøjsomme lavt voksende, lys – og
forstyrrelsesafhængige urter og stauder til skov, krat eller en tæt bevoksning af højstauder.
Græsning og / eller høslæt har foruden den direkte effekt på vegetationen også en vis effekt på
næringsstofbalancen på de pågældende arealer, da høslet fjerner næringsstoffer og da græsning til
dels fjerner næringsstoffer, men også omfordeler næringsstoffer på græsningsområdet. Herudover
vil græsning eller høslæt være medhjælpende til at bekæmpe en række invasive plantearter.
Græsning medfører ydermere ofte, at der udvikles mikrohabitater ved eksempelvis kreaturtråd eller
selektive græsningsmønstre, som igen fører til et mere differentieret plantesamfund.
- Afskrælning og afbrænding:
Disse tiltag er særlig relevante på heder og klitheder. På disse naturtyper vil der ofte ske en
ophobning af uomsat førne. Denne proces accelereres af de høje koncentrationer af luftbåren
kvælstof kombineret med, at udnyttelsen af disse naturtyper i form af afgræsning, tørveskrælning og
afbrænding i stort omfang er ophørt i løbet af det sidste århundrede. Resultatet af dette er en mere
forarmet flora og fauna, hvor arealerne med tiden vil springe i skov.
Ved afbrænding fjernes en stor del af den overjordiske biomasse inklusive førnelaget. Dette
resulterer typisk i en pletvis blotlæggelse af den underliggende mineraljord. Herved skabes der
spiringsmuligheder for mange konkurrencesvage arter af planter, herunder mosser og laver, hvis
forekomst er betinget af tilstedeværelsen af blotlagt mineraljord. Afskrælning af det øverste
tørvelag har en lignende effekt.
Skovnaturtyper:
- Skovnaturtypebevarende drift og pleje
Med den skovnaturtypebevarende drift og pleje beskyttes skovnaturtyperne mod gødskning,
sprøjtning og yderligere afvanding. I nogle tilfælde etableres mere naturlige vandstandsforhold.
Der sikres nogle af de naturmæssigt vigtige strukturer, f.eks. vedvarende skovdække, en vis
andel uforstyrret jordbund, hule og døde træer. De karakteristiske træarter for skovnaturtyperne
fremmes, og invasive arter kan bekæmpes. I særlige tilfælde plejes skovnaturtyperne med gamle
driftsformer såsom skovgræsning og stævning. Den samlede forventede effekt er en sikring af
skovnaturtyperne.
- Urørt skov
Udlæg til urørt skov sikrer fri dynamik og andre naturlige processer i skovens økosystem. Der
vil efter en (længere) årrække typisk være mere dødt ved, flere store og hule træer, en
uforstyrret jordbund samt mere naturlig hydrologi. På sigt vil der kunne ses en effekt på den
flora og fauna, der er tilknyttet disse naturforhold. Den samlede forventede effekt er en sikring
af skovnaturtyperne og de særlige strukturer, som knytter sig til urørt skov.
- Forbedring af hydrologi i skov
Lukning af grøfter, fjernelse af drænrør mv. kan være afgørende plejetiltag for fugtige
skovnaturtyper som skovbevokset tørvemose og elle- og askeskov samt for visse skovlevende
arter. Effekten af mere naturlige vandstandsforhold i skovnaturtyperne vil typisk være, at de
karakteristiske fugtigbundsplantearter knyttet til skovnaturtyperne bliver mere dominerende og
flere arter genindvandrer. Samtidig vil førnelaget blive genopbygget, hvorved CO 2 lagres og
næringsstoffer tilbageholdes. En art som odder kan mere indirekte blive tilgodeset, da øget
vandstand kan medføre mindre færdsel i et område, og dermed færre forstyrrelser.
18

Ny habitatnatur:
- Udvidelser af naturtyper
For at forbedre vilkårene for flere af områdets lysåbne naturtyper og deres indhold af flora og fauna,
er det essentielt, at undgå yderligere opdeling (fragmentering).
Små, isolerede naturtyper er mere udsatte for uhensigtsmæssige ændringer. Dels er de påvirket
forholdsmæssigt meget af randeffekt fra de omgivende arealer, dels er der ringe mulighed for
frøspredning, ligesom spredningskorridorer oftest også vil være forringede. Herved indsnævres
mulighederne for udvidelse af de respektive naturtyper eller for at dyrearterne kan sprede sig.
Desuden er mange af naturtyperne levested for truede og rødlistede plante- og dyrearter, hvorved
yderligere fragmentering vil bidrage til deres tilbagegang.
Derfor er udvidelse og sammenbinding af eksisterende og nye naturtyper vigtigt af hensyn til
opretholdelse af naturtyperne og de tilknyttede dyrearter. Udvidelse af nye naturtyper skal ske under
hensyntagen til den eksisterende omkringliggende natur, og skal implementeres ved brugen af tiltag
som rydning af uønskede opvækster, forbedring af hydrologiske forhold, græsning og / eller høslæt
samt afskrælning eller afbrænding.
Det vurderes, at udvidelse af nye naturtyper vil have en positiv effekt på de i forvejen meget udsatte
naturtyper, bl.a. tørt kalksandsoverdrev (6120), kalkoverdrev (6210) og tidvis våd eng (6410).
Herudover vurderes det, at ville gavne områdets øvrige beskyttede naturtyper, som kan
videreudvikles i forbindelse med udvidelse af nye naturtyper.
Arter:
Plejen af arterne på udpegningsgrundlaget samt områdets bilag IV-arter sikres igennem
naturtypeindsatsen, og ikke via direkte pleje af arterne. Det vurderes, at den samlede
naturtypeindsats samt udvidelse af naturtyper vil have en stor positiv effekt for områdets dyrearter,
idet størstedelen af naturtyperne i en eller anden udstrækning vil blive udsat for forbedrende tiltag.
Det vurderes også, at nærværende handleplan i sammenhæng med vand-handleplanerne og Natura
2000-skovhandleplanerne samlet set vil bidrage til arternes fremgang.
19

Bilag 1: Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag
Handleplan-myndigheder
I alt*
Naturnr. Naturtype
Norddjurs
Kommune
Randers
Kommune
Mariagerfjord
Kommune
Aalborg
Kommune
Brønderslev
Kommune
Frederikshavn
Kommune
Naturstyrelsen
1330 Strandeng 365,2 497,7 297,5 195,7 162,1 133,1 1651,3
*Grå/grøn
24,9 13 1,8 28,2 67,9
2130 klit
2140 *Klithede 32,4 6,2 38,6
2190 Klitlavning 12,6 20,6 2,7 35,9
2250 *Enebærklit 17,5 17,5
4030 Tør hede
5130 Enekrat 18,2 18,2
*Tørt
1 1
6120
kalksandsoverdrev
Kalkoverdrev
0,7 33,9 34,6
6210
*Surt
21,8 53,1 74,9
6230 overdrev
Tidvis våd
2,8 2,8
6410 eng
7230 Rigkær 4 4
9110 Bøg på mor 8 8
Bøg på
1 3 4
9130 muld
Egeblandskov
9160
9190 Stilkege-krat 1 30 31
*Skovbevokset
3 16 19
91D0 tørvemose
Elle – og 4 10 58 72
91E0 askeskov
1110 Sandbanke
Ej
kortlagt
1130
Flodmunding
Ej
kortlagt
1140 Vadeflade
Ej
kortlagt
1150 *Lagune
Ej
kortlagt
1160 Bugt
Ej
kortlagt
1210
Strandvold
med enårige
planter
Ej
kortlagt
1310
2110 Forklit
2120 Hvid klit
Enårig
strandengsvegetation
2170 Grårisklit
Kransnålalge-sø
3140
Næringsrig
3150 sø
Brunvandet
3160 sø
3260 Vandløb
I alt* 365,9 497,7 428,9 326,3 163,9 164
* Omfatter ikke offentlige arealer, hvor ejeren gennemfører Natura 2000-planer i egne drifts- og plejeplaner
Ej
kortlagt
Ej
kortlagt
Ej
kortlagt
Ej
kortlagt
Ej
kortlagt
Ej
kortlagt
Ej
kortlagt
Ej
kortlagt
20

Arter på udpegningsgrundlaget for Habitatområde 14
1095 Havlampret
1099 Flodlampret
1103 Stavsild
1355 Odder
1365 Spættet sæl
1903 Mygblomst
Arter på udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde F 2
Sangsvane (T) Fløjlsand (T)
Pibesvane (T) Hjejle (T)
Lysbuget knortegås (T) Almindelig ryle (Y/T)
Gravand (T)
Havterne (Y)
Bjergand (T)
Dværgterne (Y)
Ederfugl (T)
Splitterne (Y)
Sortand (T)
Y – ynglefugl
T - trækfugl
Arter på udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde F 15
Knopsvane (T)
Sangsvane (T)
Pibesvane (T)
Lysbuget knortegås (T)
Gravand (T)
Bjergand (T)
Ederfugl (T)
Sortand (T)
Y – ynglefugl
T - trækfugl
Fløjlsand (T)
Hvinand (T)
Stor Skallesluger (T)
Klyde (Y)
Hjejle (T)
Fjordterne (Y)
Havterne (Y)
Dværgterne (Y)
21

Bilag 2: Fordeling af indsats mellem handleplan-myndigheder og offentlige lodsejere
I Natura 2000-planens indsatsprogram er der retningslinjer, hvor der er behov for en nærmere afklaring af, hvem der følger op på
retningslinjerne. Det drejer sig om følgende retningslinjer:
Arealet med tør hede søges øget med ca. 5 ha
Arealet med tørre kalksandsoverdrev søges øget med ca. 0,5-1 ha
Arealet med kalkoverdrev søges øget med ca. 8-12 ha
Arealet med surt overdrev søges øget med ca. 10-15 ha
Arealet med tidvis våd eng søges øget med ca. 1,5 ha
Arealet med rigkær øges med ca. 2 ha
Levestedet for mygblomst sikres og udvides med ca. 0,5 ha
Det kan både være handleplan-myndigheder og offentlige lodsejere, der skal følge op på disse retningslinjer. Derfor omfatter bilag 2 både
private og offentlige arealer (inkl. offentlige arealer, hvor lodsejeren selv udarbejdet drifts- og plejeplan).
Der er aftalt følgende opgavefordeling mellem de offentlige lodsejere og handleplan-myndigheder i Natura 2000-området:
Handleplanmyndighed
Offentlige lodsejere
Total
Frederikshavn
Kommune
Brønderslev
Kommune
Aalborg
Kommune
Mariagerfjord
Kommune
Randers
Kommune
Norddjurs
Kommune
Naturstyrelsen Forsvaret Naturstyrelsen Total
Udvidelse
af
naturtyper
Udvidelse
af
levesteder
for arter
0 ha 0 ha
17,5 – 24,5
ha
9,5 – 12 ha 0 ha 0 ha 0 ha 0 ha 0 ha
27 –
36,5 ha
0 ha 0 ha 0 ha 0,5 ha 0 ha 0 ha 0 ha 0 ha 0 ha 0,5 ha
22

Bilag 3: Kort med kortlagte naturtyper samt potentielle
områder for ny habitatnatur
23

Ny natur findes primært indenfor eksisterende § 3-områder i Aalborg og Mariagerfjord Kommuner
25

Bilag 4: Resumé af offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner
Resumé af Naturstyrelsens plejeplan samt Forsvarets drifts- og plejeplaner for Sødringkær
Skydeterræn og Hevring Skydeterræn er vedlagt som selvstændige bilag.
26

Bilag 5: Myndighedsansvar for de marine dele af Natura 2000-
områderne
Natura 2000-beskyttelsen af de kystnære og de marine arter og naturtyper varetages af
kommunale og statslige myndigheder igennem en række eksisterende love og reguleringer.
Således varetager kommunerne beskyttelsen af de kystnære områder via følgende love
- Udledninger, miljøbeskyttelsesloven
- Planlovens kystnærhedszone
- Udlæg af sommerhusområder, planloven
- Nye landanlæg for rekreative kystnære aktiviteter, planloven
- Lokalplanlægning, planloven
- Naturbeskyttelseslovens adgangsregler (undtaget reservater mm efter vildtforvaltningsloven)
- Naturbeskyttelseslovens § 3 (strandenge)
- Havbrug, havmiljøloven
Herudover varetages myndighedsansvaret for det marine område af statslige myndigheder
jævnfør nedenstående liste:
- Fiskeri (Fødevareministeriet)
- Jagt og færdsel på det lavvandede område Miljøministeriet
- Fuglebeskyttelse: Snitflade mellem staten (Vildtforvaltningsloven) og kommunen
(naturbeskyttelsesloven).
Generelt er myndighederne herudover ansvarlige for at lave følge op på de dele af Natura 2000-
handleplanen, der hører til myndigheden ressortområde.
De fleste indsatser på det marine område vil enten kunne gennemføres ved eksisterende regulering
eller sortere under statslige myndigheder, herunder modvirke forstyrrelse og sikre fødegrundlaget
for fugle på udpegningsgrundlaget.
27

Bilag 6: Forklaring af Natura 2000-begreber m.m.
Begreb
Natura 2000
Udpegningsgrundlag
Naturtyper
Forklaring
Natura 2000 er et netværk af områder i EU med særligt værdifuld
natur. Natura 2000 er en samlebetegnelse for habitatområder og
fuglebeskyttelsesområder. I Danmark tales om internationale
naturbeskyttelsesområder, som også rummer Ramsarområder, og
består af et eller flere af disse særligt udpegede områder. Natura
2000-områderne kan ses i Danmarks Miljøportal. Der er mere
information om Natura 2000 på Naturstyrelsens hjemmeside
Udpegningsgrundlaget er en fællesbetegnelse for de arter og
naturtyper, som findes indenfor et internationalt beskyttelsesområde
og som er omfattet af listerne i habitatdirektivet eller
fuglebeskyttelsesdirektivet, som forudsætter udpegning af
beskyttelsesområder. Du kan finde udpegningsgrundlag her:
Udpegningsgrundlag.
Naturtyperne er defineret nærmere i ”Habitatbeskrivelser, årgang
2010”. Endvidere er alle danske naturtyper beskrevet på
Naturstyrelsens hjemmeside.
Lysåbne terrestriske naturtyper I Danmark er der 35 lysåbne terrestriske naturtyper: 1210 (Enårig
vegetation på strandvolde), 1220 (Flerårig vegetation på stenede
strande), 1230 (Klinter eller klipper ved kysten), 1310 (Vegetation af
kveller eller andre enårige strandplanter), 1320 (Vadegræssamfund),
1330 (Strandenge), 1340 (Indlands-strandenge), 2110 (Begyndende
klitdannelser), 2120 (Hvide klitter og vandremiler), 2130 (Stabile
kystklitter med urtevegetation), 2140 (Stabile kalkfattige klitter med
Empetrum nigrum), 2160 (Kystklitter med havtorn), 2170 (Kystklitter
med gråris), 2190 (Fugtige klitlavninger), 2250 (Kystklitter med
enebær), 2310 (Indlandsklitter med lyng og visse), 2320
(Indlandsklitter med lyng og revling), 2330 (Indlandsklitter med åbne
græsarealer med sandskæg og hvene), 4010 (Våde
dværgbusksamfund med klokkelyng), 4030 (Tørre
dværgbusksamfund (heder)), 5130 (Enebærkrat på heder, overdrev
eller skrænter), 6120 (Tørketålende græsvegetation på kalkrig
jordbund), 6210 (Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig
bund), 6230 (Artsrige overdrev), 6410 (Tidvis våde enge), 6430
(Bræmmer med høje urter), 7110 (Aktive højmoser), 7120
(Nedbrudte højmoser), 7150 (Lavninger på tørv med
Rhynchosporion), 7210 (Kalkrige moser og sumpe med hvas
avneknippe), 7220 (Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand),
7230 (Rigkær), 7140 (Overgangstyper af moser og hængesæk),
8220 (Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter), 8230 (Indlandsklipper
af kalkfattige bjergarter med pionerplantesamfund).
Sø- og vandløbsnaturtyper
Skovnaturtyper
I Danmark er der 7 sø- og vandløbsnaturtyper: 3110 (Kalk- og
næringsfattige søer og vandhuller), 3130 (Ret næringsfattige søer og
vandhuller), 3140 (Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger),
3150 (Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter), 3160
(Brunvandede søer og vandhuller), 3260 (Vandløb med vandplanter),
3270 (Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter).
I Danmark er der 10 skovnaturtyper: 2180 (Skovklit), 9110 (Bøg på
mor), 9120 (Bøg på mor med kristtorn), 9130 (Bøg på muld), 9150
(Bøg på kalk), 9160 (Ege-blandskov), 9170 (Vinteregeskov), 9190
(Stilkege-krat), 91D0 (Skovbevokset tørvemose), 91E0 (Elle- og
28

Kortlægning
Tilstandsklasse
Gunstig bevaringsstatus
Natura 2000-plan
Natura 2000-handleplan
Offentlige lodsejeres drifts- og
plejeplaner
askeskov).
Under forarbejdet til Natura 2000-planerne er en række naturtyper
kortlagt ved en fysisk gennemgang af habitat-områderne.
Naturtyperne er afgrænset og identificeret, og der er registreret
oplysninger om struktur og artsindhold på arealerne.
De kortlagte områder kan f.eks. findes på PRIOR.
Tilstandsklassen er udtryk for naturkvaliteten af den enkelte kortlagte
naturtype. Tilstandsklassen er beregnet på baggrund af
strukturindikatorer og artsdata, som er indsamlet ved kortlægningen.
Ud fra strukturindikatorerne beregnes et strukturindeks, og
tilsvarende beregnes et artsindeks ud fra de indsamlede artsdata.
Hver især fortæller de to indeks noget om de aktuelle livsvilkår og
den seneste historie på arealet. Tilstanden er en sammenvejning af
de to indeks.
Der er 5 tilstandsklasser:
I. Høj tilstand
II. God tilstand
III. Moderat tilstand
IV. Ringe tilstand
V. Dårlig tilstand
De to øverste klasser I og II opfylder Habitatdirektivets krav til gunstig
bevaringsstatus under forudsætning af, at der foreligger en prognose
der siger, at arealet også i fremtiden vil kunne opretholde den høje
eller gode tilstand.
Tilstandsklasse (inkl. struktur- og artstilstand) for en kortlagt
naturtype kan ses på PRIOR.
En naturtypes bevaringsstatus er gunstig, når:
- arealet med naturtypen i det naturlige udbredelsesområde er
stabilt eller øges
- den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige
for naturtypens opretholdelse, er til stede og vil være det
fremover.
- bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for naturtypen,
er gunstig.
En arts bevaringsstatus anses for gunstig, når:
- bestandsudviklingen viser, at arten på lang sigt vil opretholde sig
selv
- artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang
eller vil blive mindsket
- der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort
levested til på lang sigt at bevare artens bestande
Natura 2000-planen fortæller, hvordan man skal behandle hvert af de
246 Natura 2000-områder, så man stopper tilbagegangen for
naturtyper og arter i det enkelte område. Natura 2000-planen
indeholder en basisanalyse af områdets aktuelle naturtilstand og
trusler, mål for naturtilstanden og et indsatsprogram.
Natura 2000-plan kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside.
Natura 2000-planen udmøntes i handleplaner. En kommune skal
således udarbejde en handleplan for, hvordan Natura 2000-planen vil
blive realiseret inden for kommunens geografiske område på land og
kystnære områder. Kommunen skal efterfølgende sikre, at
handleplanen gennemføres. På tilsvarende måde har Naturstyrelsen
ansvaret for at udarbejde og gennemføre handleplaner for de
skovbevoksede, fredskovspligtige arealer.
Offentlige lodsejere har mulighed for selv at udarbejde drifts- og
plejeplan som opfølgning på en Natura 2000-plan.
29

Invasive arter
Skovnaturtypebevarende drift
og pleje
I Natura 2000-handleplanen skal der være resuméer af de offentlige
lodsejeres drifts- og plejeplaner.
Invasive arter dækker over plante- og dyrearter, der af mennesket er
blevet flyttet fra en del af verden til en anden og her påvirker
hjemmehørende arter negativt. Et almindeligt brugt eksempel er
kæmpe-bjørneklo, som er ført til Danmark fra Kaukasus og nu giver
problemer i eksempelvis moser, hvor den udkonkurrerer
hjemmehørende plantearter.
I Natura 2000-tilskudsordning for skov er den
skovnaturtypebevarende drift og pleje defineret på følgende måde:
Alle arealer omfattes af en basissikring med følgende indhold:
• Vedvarende skovdække
• Ved skovdrift skal de karakteristiske træarter for
skovnaturtypen fremmes
• Ved foryngelse skal der anvendes en naturvenlig foryngelse
• Ingen gødskning, kalkning eller kemisk bekæmpelse
• Uforstyrret jordbund på mindst 2/3 af arealet
• Ingen øget afvanding
• Bevaring af eksisterende dødt ved og træer med hulheder
• Plejeret til handleplan-myndigheden til bekæmpelse af arter,
der optræder invasivt
Som minimum skal alle arealer i tilstandsklasse 1 omfattes af en
supplerende sikring med én eller flere af følgende tiltag:
• Bevaring af store træer til død og henfald
• Bekæmpelse af invasive arter
• Etablering af naturlige vandstandsforhold
• Forberedelse til skovgræsning
Urørt skov
I Natura 2000-tilskudsordning for skov omfatter udlæg til urørt skov
følgende restriktioner:
• Ingen skovdrift
• Ingen fjernelse af levende eller døde træer
• Ingen gødskning, kalkning eller kemisk bekæmpelse
• Ingen forstyrrelse af jordbunden
• Ingen oprensning eller nygravning af grøfter
• Plejeret til handleplan-myndigheden til bekæmpelse af arter,
der optræder invasivt
30

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE
Forsvar for naturen
HEVRING
Skydeterræn
natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015

Kolofon
Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015
Udgivelse Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste. 2012.
Fotos
Michael Sand og Dansk Jagtakademi
Internetversion Resuméet kan findes i elektronisk format på www.forsvaret.dk/fbe
Layout/produktion Buchs AS
2 hevring skydeterræn

INDHOLD
Indhold
1. Indledning ................................................. 4
2. Resumé fra tillægget til drifts- og plejeplanen ................ 5
3. Forsvarets arealmæssige andel af Natura 2000-områderne ..... 6
4. Forsvarets andel af habitatnaturtyper ....................... 8
5. Forsvarets andel af arter ................................... 9
6. Forsvarets Natura 2000-indsats .............................10
natura 2000-resumé af Drifts- og plejeindsatsen 2012-2015
3

1. indledning
1. indledning
Ca. 60 af Forsvarets arealer, heraf 20 større skyde- og
øvelsesområder, indgår i større eller mindre omfang i
Natura 2000-netværket. For 18 af disse terræner foreligger
der drifts- og plejeplaner. Drifts- og plejeplanerne
anvendes som redskab til opfyldelse af Forsvarets
forpligtelse til planlægning inden for Natura 2000-områderne
og andre aspekter af implementering af international
naturbeskyttelseslovgivning. Teknisk sker dette ved,
at Forsvaret indarbejder Natura 2000-planlægningen i
drifts- og plejeplanerne på lige fod med øvrige formelle
forskrifter, hvilket vil ske i forbindelse med den løbende
revision af eksisterende drifts- og plejeplaner eller ved
udarbejdelse af nye. I tilfælde, hvor der foreligger relativt
nye drifts- og plejeplaner, vil Natura 2000-planlægning en
sikres gennem tillæg til disse.
Forsvaret har inden for den fastsatte frist meddelt de
relevante kommuner beslutningen om selv at udarbejde
Natura 2000-planlægningen og har udarbejdet tilsvarende
resuméer, som fremsendes til kommunerne. Re-
suméet består af en række kortfattede afsnit, startende
med resuméet fra drifts- og plejeplanen eller tillægget
hertil. Derefter beskrives Forsvarets andel af de relevante
Natura 2000-områder, dels på arealniveau og dels
i forhold til naturindhold fordelt på naturtyper og arter.
Til slut gives i skemaform en oversigt over målsætning
og indsats i forhold til sikring af Natura 2000-værdierne.
De operationelle målsætninger omsættes i planen til
konkrete aktiviteter. Den samlede drifts- og plejeplan,
tillæg og tilhørende aktivitetskort kan findes på Forsvarets
Bygnings- og Etablissementstjenestes hjemmeside:
www.forsvaret.dk/fbe.
Nærværende er resumé til handleplanen for Natura
2000-område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager
Fjord, for så vidt angår planlægningen på Hevring
Skydeterræn. Det refererer til tillæg (2012) til den gældende
drifts- og plejeplan. Det fremsendes til Norddjurs
kommune og Naturstyrelsen.
4 hevring skydeterræn

2. Resumé fra tillægget til drifts- og plejeplanen
2. Resumé fra tillægget til
drifts- og plejeplanen
Forsvaret ejer og bruger en række skyde- og øvelsesterræner
landet over. Samlet er ca. 16.000 ha af disse
områder udpeget som Natura 2000-områder og dermed
underlagt de statslige Natura 2000-planer og målsætningen
og indsatsprogrammet heri. Forsvaret varetager
selv planlægningen, hvilket sker igennem drifts- og plejeplaner
eller tillæg til eksisterende planer.
Nærværende tillæg til drifts- og plejeplanen for Hevring
Skydeterræn gælder planlægningen for Natura
2000-område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og
Mariager Fjord (Habitatområde nr. 14 og Fuglebeskyttelsesområder
nr. 2 og 15). Natura 2000-området dækker
ca. 72.000 ha, hvoraf størstedelen er lavvandede
fjord- og kystområder, hvortil kommer en række af de
tilgrænsende strandengsarealer. Her bidrager Hevring
Skydeterræn, der samlet er på 438 ha, med ca. 182
ha, hvor naturtyperne strandeng, klithede, klitlavning,
grå/grønklit og enebærklit forekommer som udpegede
naturtyper efter Habitatdirektivet. Hevring Skydeterræns
arealer indgår desuden som en del af levestedet for en
række de udpegede dyrearter, herunder både yngle- og
trækfugle samt odder. Hertil kommer en række Bilag IVarter.
Samtidig er Hevring Skydeterræn af stor betydning
for Forsvarets personeluddannelse, og der forudses
øget behov for anvendelse af terrænet særligt i forhold
til specialoperationsstyrker. Ligeledes knytter der sig en
række lokale rekreative interesser til arealerne.
slåning, afgræsning og senest også afbrænding. Dette
sker i kraft af den foreliggende drifts- og plejeplan og
med henblik på sikring af netop de værdifulde lysåbne
naturtyper. Den hidtidige drifts- og indsats er evalueret
i forhold til opfyldelsen af Natura 2000-målene, og Forsvaret
vurderer overordnet, at fortsat pleje som allerede
gennemført og videre planlagt vil kunne bidrage meget
væsentligt til at opnå Natura 2000-målene. Til dette
kommer supplerende planlægning af hedepleje udenfor
Natura 2000-området, naturnær skovdrift og bekæmpelse
af invasive arter. Disse initiativer kombineret med
sikring af vandhuller og Hevring Å vil ydermere bidrage
til målopfyldelsen og bevarelse af områdets økologiske
funktionalitet for Bilag IV-arterne.
Forsvaret konkluderer, at den planlagte indsats for at
sikre gunstig status for naturværdierne kan kombineres
med en hensigtsmæssig udvikling af Hevring Skydeterræn
som uddannelsessted, når der løbende sikres faciliteter
til skydning og militær adgang. Samtidig konkluderer
Forsvaret, at mulighederne for rekreativ udnyttelse af
arealet kan udvikles, men at der af sikkerhedsmæssige
årsager skal ske en regulering af færdsel til øen nord
for kystarealet på Hevring (Hevring Revle). Forsvarets
overordnede konklusion er, at der for planperioden er
tilrettelagt en bred indsats, der tilgodeser alle aspekter
af både Natura 2000-forpligtelserne og øvrige fordringer
i området.
Der er igennem en årrække gennemført omfattende
naturpleje på Hevring Skydeterræn i form af rydning,
Plantillægget er vedtaget 2012, og et resume tilgår
Norddjurs kommune og Naturstyrelsen.
natura 2000-resumé af Drifts- og plejeindsatsen 2012-2015
5

3. Forsvarets arealmæssige andel af Natura 2000-områderne
3. Forsvarets arealmæssige andel af
Natura 2000-områderne
Hevring Skydeterræn overlapper med den sydlige del af
Natura 2000-område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord
og Mariager Fjord (Habitatområde nr. 14 og Fuglebeskyttelsesområder
nr. 2 og 15). Den geografiske sammenhæng
mellem skydeterrænet, Natura 2000-område og
de underliggende habitat- og fuglebeskyttelsesområder
fremgår af Figur 3-1.
6 hevring skydeterræn

3. Forsvarets arealmæssige andel af Natura 2000-områderne
Natura 2000 område nr. 14
Afgrænsning 71110 ha
Fuglebeskyttelsesområde nr. F 15 - 39020 ha
Habitatområde nr. H 14 - 68590 ha
Hevring Skydeterræn 442 ha
0
1000 2000 3000 4000 5000 m
meter
Figur 3-1. Hevring Skydeterræns geografisk udbredelse i forhold til Natura 2000-området og de underliggende
fuglebeskyttelses- og habitatområder.
natura 2000-resumé af Drifts- og plejeindsatsen 2012-2015
7

4. Forsvarets andel af habitatnaturtyper
4. Forsvarets andel
af habitatnaturtyper
Tabel 4-1 viser de 5 terrestriske naturtyper på Hevring
Skydeterræn, der indgår som udpegningsgrundlag for
Habitatområde nr. 14. Det ses, at Hevring Skydeterræn
frem for alt bidrager til Natura 2000-områdets klitnaturtyper,
der alle ligger på terrænet. Særligt klithede
forekommer med et stort areal (næsten 60 ha). Naturtypen
strandeng forekommer på terrænet, men udgør
en begrænset del af arealet med naturtypen i Natura
2000-området. Alle habitatnaturtyper er fastsat til prognosen:
Ugunstig eller vurderet ugunstig.
Nummer Navn Forekomster (ha) i H84 jf.
Natura 2000-planen
Forekomster (ha) i Hevring Skydeterræn,
jf. Natura 2000-planen
1330 Strandenge 897,2 8,3
2130 Grå/grøn klit 5,2 5,2
2140 Klithede 58,3 58,3
2190 Klitlavning 5,7 5,7
2250 Enebærklit 5,2 5,2
I alt 971,6 82,9
Tabel 4-1. Habitatnaturtyper på Hevring Skydeterræn angivet med nummer, navn samt areal i Habitatområdet og på
selve terrænet.
8 hevring skydeterræn

5. Forsvarets andel af arter
5. Forsvarets andel af arter
Blandt Natura 2000-områdets udpegede arter skønnes
kun odder p.t. at have relevans i forhold til forvaltningen
på Hevring Skydeterræn. Odder forekommer ved Hevring
Å og spredes langs kysten. Prognosen for odder er gunstig.
natura 2000-resumé af Drifts- og plejeindsatsen 2012-2015
9

6. Forsvarets Natura 2000-indsats
6. Forsvarets Natura 2000-indsats
Der er opstillet en række kort- og langsigtede målsætninger
for den fremtidige drift og pleje af terrænet.
Målsætningerne er opstillet og fordelt på en række
strategiske, taktiske og operationelle mål indenfor
emnerne militæranvendelse, naturbeskyttelse og publikumshensyn.
De operationelle mål er at opfatte som
den konkrete indsats, der udspecificeres i plantillæggets
aktivitetsafsnit. Der er opstillet mål for Natura
2000-indsatsen i perioden 2012-2015. Disse fremgår af
tabel 6-1.
Strategisk Taktisk Operationel
Natura 2000:
Hevring Skydeterræn bidrager i videst muligt
omfang til sikring af Natura 2000-område nr.
14’s økologiske integritet.
Naturtyper og arter skal have en gunstig bevaringsstatus.
For naturtyper og for arters levesteder, der er
vurderet til natur/skovtilstandsklasse I eller II
og gunstig prognose skal udviklingen i areal og
tilstand være stabil eller i fremgang.
For naturtyper og arters levesteder, der er
vurderet til natur/skovtilstandsklasse III-V og/
eller ugunstig prognose, skal udviklingen i natur/skovtilstand
være i fremgang, således at
der opnås natur/skovtilstand I-II og gunstig bevaringsstatus,
såfremt de naturgivne forhold
giver mulighed dertil.
Det samlede areal af naturtypen/levestedet
skal være stabilt eller i fremgang, hvis naturforholdene
tillader det.
For naturtyper og arter uden tilstandsvurderingssystem
og/eller med en ukendt prognose
er målsætningen gunstig bevaringsstatus.
Habitatnaturtyper:
1330 Strandeng: prioriteres højt og
sikres igennem naturpleje. Areal med
gunstig bevarelsesstatus øges med
ca. 8 ha.
2130 Grå/grøn klit: Prioriteres højt og
sikres igennem naturpleje.
2140 Klithede: prioriteres højt og sikres
igennem naturpleje.
2190 Klitlavning: prioriteres højt og
sikres igennem naturpleje. Arealer
sikres mere naturlig hydrologi.
2250 Enebærklit: prioriteres højt og
sikres igennem naturpleje.
Udpegede arter:
Odder sikres velegnede og uforstyrrede
levesteder samt tilfredsstillende
fouragerings- og vandringsmuligheder.
Hel eller delvis rydning af ca. 14 ha
overvejende klitnaturtyper som en
del af en samlet rydning af ca. 100
ha på hele terrænet. Gennemføres
senest 2015. Delarealer er udspecificeret
i aktivitetsafsnit.
Slåning eller afbrænding af lysåbne
arealer (ca. 200 ha) heraf en stor
del klitnaturtyper gennemføres i
turnus minimum én gang i
planperioden.
Afgræsning videreføres eller iværksættes
på 134 ha senest 2013.
Heraf består ca. 10 ha af habitanaturtyperne
strandeng og klitlavning.
Vedligeholdelse af grøfter nord for
Strandvej ophører fra 2011.
Tabel 6-1. Målsætningen for Natura 2000-indsatsen på Hevring Skydeterræn.
10 hevring skydeterræn

6. Forsvarets Natura 2000-indsats
natura 2000-resumé af Drifts- og plejeindsatsen 2012-2015
11

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE
Har du lyst til at læse mere?
Scan koden med din smartphone og hent driftsog
plejeplanen på forsvarets hjemmeside.
Forsvar for naturen
Forsvarets skyde- og øvelsesterræner anvendes til militær
uddannelse, men samtidig udgør arealerne nogle af de
største og bedst bevarede naturområder i Danmark.
Sammenlagt forvalter Forsvaret 33.000 ha enestående natur,
hvor den militære benyttelse går hånd i hånd med værdifulde
danske naturtyper og arters beskyttelse. Mange militære
arealer er i perioder åbne for publikum, så også offentligheden
kan besøge og opleve de unikke naturarealer.
I samarbejde med Miljøministeriet har Forsvaret udviklet et
særligt koncept for udarbejdelse af drifts- og plejeplaner for
terrænerne. Igennem planerne sikrer Forsvaret en passende
afvejning mellem militære uddannelsesmæssige behov,
naturbeskyttelse og offentlighedens adgang. Information om
Forsvarets naturforvaltning kan findes på www.forsvaret.dk.

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE
Forsvar for naturen
SØDRINGKÆR
SKYdETERRÆN
natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015

kolofon
Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015
Udgivelse Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste. 2012.
Fotos
Michael Sand og Dansk Jagtakademi
Internetversion Resuméet kan findes i elektronisk format på www.forsvaret.dk/fbe
Layout/produktion Buchs AS
2 SØDRINGKÆR SKYDETERRÆN

INDHOLD
Indhold
1. Indledning ................................................. 4
2. Resumé fra tillægget til drifts- og plejeplanen ................ 5
3. Forsvarets arealmæssige andel af Natura 2000-områderne ..... 6
4. Forsvarets andel af habitatnaturtyper ....................... 8
5. Forsvarets andel af arter ................................... 9
6. Forsvarets Natura 2000-indsats .............................10
natura 2000-resumé af Drifts- og plejeindsatsen 2012-2015
3

1. indledning
1. indledning
Ca. 60 af Forsvarets arealer, heraf 20 større skyde- og
øvelsesområder, indgår i større eller mindre omfang i
Natura 2000-netværket. For 18 af disse terræner foreligger
der drifts- og plejeplaner. Drifts- og plejeplanerne
anvendes som redskab til opfyldelse af Forsvarets
forpligtelse til planlægning inden for Natura 2000-områderne
og andre aspekter af implementering af international
naturbeskyttelseslovgivning. Teknisk sker dette ved,
at Forsvaret indarbejder Natura 2000-planlægningen i
drifts- og plejeplanerne på lige fod med øvrige formelle
forskrifter, hvilket vil ske i forbindelse med den løbende
revision af eksisterende drifts- og plejeplaner eller ved
udarbejdelse af nye. I tilfælde, hvor der foreligger relativt
nye drifts- og plejeplaner, vil Natura 2000-planlægningen
sikres gennem tillæg til disse.
Forsvaret har inden for den fastsatte frist meddelt de
relevante kommuner beslutningen om selv at udarbejde
Natura 2000-planlægningen og har udarbejdet tilsvarende
resuméer, som fremsendes til kommunerne.
resuméet består af en række kortfattede afsnit, startende
med resuméet fra drifts- og plejeplanen eller tillægget
hertil. Derefter beskrives Forsvarets andel af de
relevante Natura 2000-områder, dels på arealniveau og
dels i forhold til naturindhold fordelt på naturtyper og
arter. Til slut gives i skemaform en oversigt over målsætning
og indsats i forhold til sikring af Natura 2000-værdierne.
De operationelle målsætninger omsættes i planen
til konkrete aktiviteter. Den samlede drifts- og plejeplan,
tillæg og tilhørende aktivitetskort kan findes på Forsvarets
Bygnings- og Etablissementstjenestes hjemmeside:
www.forsvaret.dk/fbe.
Nærværende er resumé til handleplanen for Natura
2000-område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og
Mariager Fjord, for så vidt angår planlægningen på Sødringkær
Skydeterræn. Det refererer til tillæg (2012) til
den gældende drifts- og plejeplan. Det fremsendes til
Randers kommune og Naturstyrelsen.
4 SØDRINGKÆR SKYDETERRÆN

2. Resumé fra tillægget til drifts- og plejeplanen
2. Resumé fra tillægget til
drifts- og plejeplanen
Forsvaret ejer og bruger en række skyde- og øvelsesterræner
landet over. Samlet er ca. halvdelen af disse
områder udpeget som Natura 2000-områder og dermed
underlagt de statslige Natura 2000-planer og målsætningen
og indsatsprogrammet heri. Forsvaret varetager
selv planlægningen, hvilket sker igennem drifts- og plejeplaner
eller tillæg til eksisterende planer.
Nærværende er et tillæg til drifts- og plejeplanen for Sødringkær
Skydeterræn og gælder således planlægningen
for Natura 2000-område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers
Fjord og Mariager Fjord (Habitatområde nr. 14 og Fuglebeskyttelsesområder
nr. 2 og nr. 15). Natura 2000-området
dækker ca. 72.000 ha, hvoraf størstedelen er lavvandede
fjord- og kystområder, hvortil kommer en række af de
tilgrænsende strandengsarealer. Her bidrager Sødringkær
Skydeterræn med ca. 15 ha, hvor naturtypen alene er
strandeng. Sødringkær Skydeterræns arealer indgår desuden
som en del af levestedet for en række de udpegede
dyrearter, herunder både yngle- og trækfugle samt spættet
sæl og odder. Hertil kommer en række Bilag IV-arter.
Samtidig er Sødringkær Skydeterræn af betydning for
Forsvarets personeluddannelse, og der forudses et fremtidigt
anvendelsesbehov på niveau med det nuværende.
Den hidtidige drifts- og plejeindsats er evalueret i forhold
til opfyldelsen af Natura 2000-målene, og Forsvaret vurderer
overordnet, at fortsat pleje i form af slåning kombineret
med, at grøftesystemet ikke vedligeholdes vil
kunne bidrage til at opnå Natura 2000-målene. Dette vil
ydermere sikre målopfyldelsen og områdets økologiske
funktionalitet for Bilag IV-arterne.
Forsvaret konkluderer, at den planlagte plejeindsats
kan kombineres med en opretholdelse af Sødringkær
Skydeterræn som uddannelsessted, når der sikres fortsat
militær adgang og brug af arealer, der indgår i den
fremtidige naturpleje. Når det gælder publikum, refererer
plantillægget i alle henseender til de vilkår, der er fastsat
i den relativt nye drifts- og plejeplan.
Plantillæget er vedtaget juni 2012 og et resumé tilgår
Randers kommune og Naturstyrelsen.
natura 2000-resumé af Drifts- og plejeindsatsen 2012-2015
5

3. Forsvarets arealmæssige andel af Natura 2000-områderne
3. Forsvarets arealmæssige andel af
Natura 2000-områderne
Sødringkær Skydeterræn overlapper med den sydlige
del af Natura 2000-område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers
Fjord og Mariager Fjord (Habitatområde nr. 14 og Fuglebeskyttelsesområder
nr. 2 og 15). Den geografiske sam-
menhæng mellem skydeterrænet, Natura 2000-område
og de underliggende habitat- og fuglebeskyttelsesområder
fremgår af Figur 3-1. Hele terrænet (ca. 15 ha) er
omfattet af Natura 2000-området.
6 SØDRINGKÆR SKYDETERRÆN

3. Forsvarets arealmæssige andel af Natura 2000-områderne
Natura 2000 område nr. 14
Afgrænsning 71110 ha
Fuglebeskyttelsesområde nr. F 15 - 39020 ha
Habitatområde nr. 14 - 68590 ha
Sødringkær 15 ha
0
1000 m
meter
Figur 3-1. Sødringkær Skydeterræns geografisk udbredelse i forhold til Natura 2000-området og det
underliggende habitatområde.
natura 2000-resumé af Drifts- og plejeindsatsen 2012-2015
7

4. Forsvarets andel af habitatnaturtyper
4. Forsvarets andel
af habitatnaturtyper
Tabel 4-1 viser den ene naturtype på Sødringkær Skydeterræn,
der indgår som udpegningsgrundlag for Habitatområde
nr. 14, nemlig strandeng. Der er tale om
ca. 14 ha, hvilket vil sige omtrent hele skydeterrænets
areal. Naturtypen fastsat til ugunstig prognose p.gr.a.
næringsstoftilførsel, tilgroning m.v.
Nummer Navn Registrerede forekomster/areal (ha) på Sødringkær Skydeterræn
1330 Strandeng 1/13,9
Tabel 4-1. Habitatnaturtyper på Sødringkær Skydeterræn angivet med nummer, navn samt areal på terrænet.
8 SØDRINGKÆR SKYDETERRÆN

5. Forsvarets andel af arter
5. Forsvarets andel af arter
Blandt Natura 2000-områdets udpegede arter skønnes
kun odder p.t. at have relevans i forhold til forvaltningen
på Sødringkær Skydeterræn. Odder spredes langs kysten.
Prognosen for odder er vurderet gunstig.
natura 2000-resumé af Drifts- og plejeindsatsen 2012-2015
9

6. Forsvarets Natura 2000-indsats
6. Forsvarets Natura 2000-indsats
Der er opstillet en række kort- og langsigtede målsætninger
for den fremtidige drift og pleje af terrænet.
Målsætningerne er opstillet og fordelt på en række
strategiske, taktiske og operationelle mål indenfor
emnerne militæranvendelse, naturbeskyttelse og pub-
likumshensyn. De operationelle mål er at opfatte som
den konkrete indsats, der udspecificeres i plantillæggets
aktivitetsafsnit. Der er opstillet mål for Natura
2000-indsatsen i perioden 2012-2015. Disse fremgår af
tabel 6-1.
Strategisk Taktisk Operationel
Sødringkær Skydeterræn bidrager
i videst muligt omfang til sikring af
Natura 2000-område Nr. 14’s økologiske
og landskabelige integritet.
Naturtyper og arter skal have en
gunstig bevaringsstatus.
For odder, der er vurderet til gunstig
prognose, skal udviklingen
være stabil eller i fremgang.
For 1330 Strandeng, der er vurderet
til naturtilstandsklasse II
og III og ugunstig prognose, skal
udviklingen i naturtilstand være i
fremgang, således at der opnås
naturtilstand I-II og gunstig bevaringsstatus,
såfremt de naturgivne
forhold giver mulighed dertil.
Det samlede areal af naturtypen/
levestedet skal være stabilt eller
i fremgang, hvis naturforholdene
tillader det.
1330 Strandeng: Plejeindsats til
sikring af 13,4 ha strandeng i lav
og lysåben tilstand gennemføres.
Odder: Vilkår på terrænet (14,9
ha) må ikke forringes.
Afgræsning gennemføres fra 2013 (13,4 ha).
Rydning af gammelt granhegn i 2012 (0,5 ha).
Forstyrrelser fra offentlig adgang reguleres igennem
kanalisering uden om terrænet (14,9 ha).
Tabel 6-1. Målsætningen for Natura 2000-indsatsen på Sødringkær Skydeterræn.
10 SØDRINGKÆR SKYDETERRÆN

6. Forsvarets Natura 2000-indsats
natura 2000-resumé af Drifts- og plejeindsatsen 2012-2015
11

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE
Har du lyst til at læse mere?
Scan koden med din smartphone og hent driftsog
plejeplanen på forsvarets hjemmeside.
Forsvar for naturen
Forsvarets skyde- og øvelsesterræner anvendes til militær
uddannelse, men samtidig udgør arealerne nogle af de
største og bedst bevarede naturområder i Danmark.
Sammenlagt forvalter Forsvaret 33.000 ha enestående natur,
hvor den militære benyttelse går hånd i hånd med værdifulde
danske naturtyper og arters beskyttelse. Mange militære
arealer er i perioder åbne for publikum, så også offentligheden
kan besøge og opleve de unikke naturarealer.
I samarbejde med Miljøministeriet har Forsvaret udviklet et
særligt koncept for udarbejdelse af drifts- og plejeplaner for
terrænerne. Igennem planerne sikrer Forsvaret en passende
afvejning mellem militære uddannelsesmæssige behov,
naturbeskyttelse og offentlighedens adgang. Information om
Forsvarets naturforvaltning kan findes på www.forsvaret.dk.

Resumé af plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område N14
Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord
Naturstyrelsen ejer flere små satellit-arealer indenfor området. Dels nogle øer i det meget
lavvandede område i Kattegat ud for Hals og i Mariager Fjord ud for Overgård, dels et areal længere
inde i Mariager Fjord ved landsbyen Ajstrup.
Øerne består dels af nøgent sand, dels af partier med strandengs- og strandsumpsvegetation. Øerne
er uden egentlig drift og lades i så uforstyrret tilstand som muligt.
Ajstrup arealet består af et højtliggende overdrevsareal, der græsses og af et gammelt løvskovs areal
beliggende på en relativ stejl skrænt. Nedenfor skoven ligger den flade strandeng, der når ud til
Mariager Fjord. Området rummer en meget righoldig natur i et velbevaret, gammelt landskab. Her
findes bl.a. overdrev, fersk eng og strandeng, gammel naturlig skræntskov og sumpskov med el og
ask.
Tabel a Kortlagte naturtyper på Naturstyrelsens arealer i området
Naturtype Nr. Navn Areal ejet af
NST (ca. ha)
Lysåbne naturtyper 1330 Strandeng 28
2130 Grå/grøn klit

Tabel c Planlagt indsats for skovnaturtyper
Plejetiltag
Eksisterende driftsplan mv. eller
nyt
Ha (ca.)
Urørt skov nyt 8
Gamle driftsformer i skov
eksisterende 8
nyt