Små kalve på græs - LandbrugsInfo

Små kalve på græs
1

Forfatter
Sanne Chipeta
Følgegruppe
Landmænd: Jørn Mikkelsen, Søften; Preben Bagge, Ramme; Jørgen Kjeldsen, Hobro; Troels Larsen, Hammel; Vagn Post, Vorbasse
Dyrlæger: Jørgen Kallesøe, Ramme; Helle Sloth, Snedsted; Kenneth Krogh, Hammel; Kris Nørgaard, Tinglev; Gert Bertelsen, Vemb
Kvægrådgivere: Erik Andersen, Brørup; Søren Lykke, Tørring; Bjarne Lund, Skjern; Kirstine Lauridsen, Tinglev; Anders Møller, Hobro
Økologiens Hus: Thorkild Nissen
Landskontoret for Kvæg: Astrid Mikél Jensen, Peter Stamp Enemark
Fagligt bidrag
Astrid Mikél Jensen, Irene Fisker
Redaktion
Sanne Chipeta
Layout og dtp
Inger Camilla Fabricius
Fotos
Poul Bech Sørensen, Omar Ingerslev, Sanne Chipeta, Kirstine Lauridsen, Mette Olesen
Grafik
Christian E. Christensen
Udgivet af
Landskontoret for Kvæg
April 2001
Tryk
Scanprint as
Trykt med vegetabilske farver på klorfrit papir, og
under miljøcertificerede forhold i henhold til BS 7750
Oplag
2.500 stk.
ISBN 87-7470-784-1
2

Små kalve på græs
Fjerde hæfte i serien om økologisk kvæghold.
Tidligere er udgivet:
Yversundhed
Parasitter – Indvoldsorm og coccidier hos kvæg på græs
Veterinær homøopati
Yderligere udkommer i maj 2001:
Økologiske får og geder
3

Forord
Dette temahæfte er nummer fire i serien vedrørende sundhedsstyring i økologiske kvægbesætninger.
Hæftet giver en vejledning i at holde kalve på græs.
Det økologiske regelsæt angiver, at kalve over tre måneder skal på græs i sommerhalvåret.
Reglen har i praksis medført en del problemer med manglende tilvækst og parasitangreb hos
kalvene.
Målet med hæftet er at få sunde og stærke kalve under det givne regelsæt. Hæftet giver konkrete
anvisninger til økologiske landmænd på hvordan kalve på græs kan håndteres. Nøgleordene
er dagligt opsyn, hygiejne, systematik og tilskudsfoder af god kvalitet i tilknytning til afgræsning.
Der er etableret en følgegruppe, der under processen har fungeret som sparringspartner. Følgegruppen
bliver inddraget i opfølgningen af hæftet.
Hæftet er produceret i et samarbejde mellem ØBM (Økologiske og Biodynamiske Mælkeproducenter)
og Landskontoret for Kvæg og med støtte fra Direktoratet for FødevareErhverv.
Landskontoret for Kvæg vil gerne sige tak til gårdejer Vagn Post, Vorbasse, gårdejer Finn Tang,
Års og gårdejer Jes Jepsen, Tinglev for deres medvirken.
Landskontoret for Kvæg, april 2001
Henrik Nygaard
Chefkonsulent
Carsten Sørensen
Formand for ØBM
4

Indhold
Forord .............................................................................................................. 4
Indhold ............................................................................................................ 5
Økologiske mål og regler hører sammen ..................................................... 6
Vurder om kalvene har det godt ................................................................... 8
Giv kalvene en god start .............................................................................. 10
Små kalve møder udfordringer på græs ..................................................... 11
Succes med små kalve på græs – Eksempler fra tre bedrifter .................... 14
Problemer med små kalve på græs ............................................................. 20
Ideer .............................................................................................................. 24
Mere om indvoldsparasitter ......................................................................... 26
5

Økologiske mål og regler hører sammen
Det handler om
naturlighed
og velfærd
I økologisk kvæghold gælder den regel, at
kalvene skal ud på græs om sommeren fra de
er tre måneder gamle. På nogle bedrifter går
det fint, men på andre er der problemer med
at få de små kalve til at trives udendørs. Problemerne
har især vist sig som manglende tilvækst,
diarre og hoste.
Mange kvægbrugere er i tvivl om, hvordan de
kan tackle problemerne indenfor rammerne
af de økologiske regler.
Reglerne for økologisk produktion har baggrund
i de mål, de økologiske producenter og
forbrugere har sat sig.
For husdyr lyder den overordnede målsætning:
“...at give alle husdyr gode forhold, der er i
overensstemmelse med deres naturlige adfærd
og behov”.
I målsætningen ligger således den grundlæggende
antagelse, at der er sammenhæng mellem
dyrenes velfærd og det at opfylde deres
behov for naturlig adfærd.
De økologiske regler for opdræt af kalve er et
forsøg på at skabe muligheder for at kalven
kan udtrykke sin naturlige adfærd i produktionssystemet.
Regler for kalvehold
Kalve skal:
• Være sammen med deres mor i mindst
24 timer efter kælvningen
• Have mælk i de tre første måneder af deres
liv
• Have mulighed for at sutte i mælkefodringsperioden
• Være på græs om sommeren fra de er
tre måneder gamle.
Kalve under seks måneder:
• Skal have adgang til læ og skygge
• Kan tages på stald igen efter den 1.
september.
6

Når man forsøger at skabe naturlige forhold
for kalvene, rummer det både fordele og
ulemper for deres velfærd.
Under helt naturlige forhold er kalve udendørs
hele året. Deres mødre beskytter dem og
de bliver alle født i det tidlige forår, så de er
store og robuste, når efteråret kommer med
dårligt vejr og mangel på græs.
Malkekøernes kalve skal i de fleste tilfælde
klare sig uden deres mødre, og der er derfor
tale om tilstræbt naturlighed, når man lukker
dem ud på græs.
Fordelene for kalvene er klare. De har kontakt
med andre kalve, masser af frisk luft, lys og
plads til leg.
Der er dog også ulemper som angst og perioder
med sult og kulde. Desuden er der stor
risiko for opformering af smitte med parasitter,
når mange dyr af en bestemt aldersgruppe
græsser sammen på et begrænset areal.
Det er driftslederens ansvar at sørge for, at
kalvene får gavn af fordelene ved at være
udendørs, og at de samtidig bliver beskyttet
mod ulemperne.
Naturlige forhold
rummer både fordele
og ulemper.
Det er driftslederens
ansvar at beskytte
kalvene mod
ulemperne.
7

Vurder om kalvene har det godt
Velfærd er en sum
af positive og
negative
oplevelser
Kalvenes velfærd er en samlet sum af deres
positive og negative oplevelser. Det er derfor
bestemt af de fysiske forhold, man giver kalvene,
samt af den måde, man passer dem.
Man kan dog ikke afgøre, om kalvene har det
godt, blot ved at se på de fysiske forhold og
pasningen, fordi nogle ulemper i det ene kan
opvejes af fordele i det andet.
Se efter udtryk for velfærd
Som driftsleder kan man danne sig et indtryk
af sine kalves velfærd, ved at være meget opmærksom
på de udtryk kalvene giver for, om
de har det godt eller ej.
De fleste udtryk for velfærd er velkendte for
enhver, der har arbejdet med dyr i mange år.
Det er den særlige opmærksomhed, der er ny.
Tilvækst, huld, renhed og hårlag kan man
umiddelbart observere. Er de tilfredsstillende,
er det positive udtryk for kalvenes velfærd.
Svækkelse og direkte fysiske skader er naturligvis
negative udtryk for velfærd.
At kalvene bevæger sig, leger sammen og slikker
hinanden er normalt udtryk for, at de har
det godt. Men uro er udtryk for stress og for
mange konflikter i flokken.
Overdreven slikken eller sutten er abnorm adfærd.
Kalvene har ikke fået opfyldt deres suttebehov.
Det er udtryk for frustration, og
kalvene kan skade hinanden ved det.
Man kan således danne sig et helhedsindtryk
af kalvenes velfærd og samtidig se, hvor man
kan sætte ind for at forbedre kalvenes forhold.
8

Forhold af betydning for kalvenes velfærd
Produktionssystemet Pasningen Et helhedsbillede
viser, hvor man kan
forbedre kalvenes
forhold.
Plads
Flokstørrelse
Læ
Skygge
Frisk vand
Foder
Mælkefodring
Ammetanter
Græsmarksstyring
Kontakt
Hygiejne
Omsorg
Overvågning
Behandlingsstrategi
9

Giv kalvene en god start
Det er afgørende,
at kalvene får nok
råmælk, og at der
er tid til omsorg
og tilsyn
Når de små kalve skal ud på græs, er det særlig
vigtigt, at de har haft en god start på livet.
Husk derfor disse punkter:
• Lad koen kælve i en ren kælvningsboks
med rigelig strøelse
• Hold øje med at kalven patter koen. Hjælp
den eventuelt igang
• Giv under alle omstændigheder råmælk
med sutteflaske inden for de første fire
timer af kalvens liv, tre til fire liter for en
kalv af stor race og to til tre liter for en
jerseykalv. Selvom kalven patter hos moderen
får 30 - 40% af kalvene ikke nok råmælk
• Giv råmælken med en sonde til kalve, der
ikke vil patte eller drikke
• Giv råmælk i mindst to døgn efter fødslen,
gerne længere
• Giv rigeligt mælk, mindst fem liter pr. dag
til kalve af stor race og tre liter pr. dag til
jerseykalve
• Hold kalvene tørre ved at strø rigeligt med
halm i boksene og sørge for en god ventilation
• Hold rent omkring kalvenes foder, vand og
i deres omgivelser
• Lad være med at spare på tilskudsfoderet.
Kalvene skal have tilskudsfoder med en
god smag og den rigtige, fysiske struktur
• Giv fint hø som strukturfoder – ikke halm!
Ensilage er også godt, men det skal være
af den bedste kvalitet
• Grib hurtigt ind, hvis kalvene ikke vil drikke
eller ved begyndende diarre, hoste eller
feber. Giv ekstra tilskud af væske ved begyndende
diarre
• Hav god tid til omsorg og tilsyn. Kalve præges
til at have tillid til mennesker i de første
fem døgn. Derfor skal man etablere en god
kontakt med kalvene tidligt i deres liv!
Når det går godt, vil en tremåneders kalv af stor
race veje ca. 100 kg og en jerseykalv ca. 65 kg.
10

Små kalve møder udfordringer på græs
De mindste kalve skal igennem to store omstillinger
på én gang, når de skal ud på græs.
De skal skifte fra at drikke mælk til udelukkende
at æde fast foder, og de skal vænne sig
til livet udendørs. Det betyder, at kalvene står
over for en række udfordringer, og det er
driftslederens opgave at bringe dem sikkert
igennem.
Adgang til græs er ikke nok
Teoretisk set, kan kalve optage nok foder i
græs, hvis de går på en god græsmark. I praksis
giver det dog ofte problemer.
Kalve på tre måneder er knapt nok udviklede
som drøvtyggere. De har derfor brug for
gradvist at vænne sig til at æde græs, før de
kan æde nok til at dække deres behov.
Hvis der bliver mere end 15% buskgræs, bliver
græsset for tungt fordøjeligt. Overskudsgræsset
skal derfor pudses af jævnligt.
Arealkravet stiger i løbet af sommeren
Man skal afpasse belægningsgraden på marken
efter væksten af græs.
Fra udbinding i maj til foldskiftet ca. 15. juli
kan der være mellem 15 og 20 kalve pr. ha,
hvis kalvene samtidig får 1 FE i tilskudsfoder
pr. dag. Resten af sæsonen skal man ned på
mellem 5 og 10 kalve pr. ha.
Den første udfordring
for kalven er
at vænne sig til at
æde græs.
Dernæst er det mødet
med parasitter
på græsset.
Figur. Græsproduktionen.
En god græsmark
En god græsmark til småkalve er en velplejet
mark, hvor græsset ikke er for letfordøjeligt,
men har en vis struktur, samt hvor kvaliteten
ikke svinger for meget.
Hvilken græsblanding man bruger er ikke afgørende,
men en sildig kløvergræsblanding,
som blanding nr. 26, er et godt bud, da den
indeholder en god andel af mindre letfordøjelige
græsarter som timothe, rødsvingel og
engsvingel.
Man kan også styre fordøjeligheden af kalvenes
græs ved at sørge for, at græshøjden er 8
- 10 cm.
60
50
40
30
20
10
0
Græsproduktion, kalve pr. ha
FE pr. ha pr. dag
Kalve pr. ha
15. april
15. juni 15. august
11

Strategien er i overensstemmelse
med intentionen
om tidligt at
vænne kalvene til
afgræsning.
Den kræver dog, at
man styrer græsmarken
konsekvent og
overvåger kalvenes
sundhedstilstand.
Strategi A
Græsset udgør et væsentligt foder for kalvene igennem sæsonen. Tilskudsfoderet skal derfor
være afstemt som et supplement til græs. Forslag til tilskudsfoder ved mindst 50%
græs:
• 30% byg
• 30% havre
• 15% roepiller og/eller hvedeklid
• 25% grønpiller.
• 30 - 60 g mineralblanding, type 3 pr. kalv pr. dag.
• 1,23 kg/FE
• 12% protein
• 100 gram fordøjeligt råprotein/FE.
Tilskudsfoderet skal passe til græs
Nogle vælger at give tilskudsfoder til kalvene
hele sommeren igennem. Valget afhænger af,
hvordan det går på den enkelte bedrift. Nogle
steder er det nødvendigt at holde problemet
med coccidiose i skak på denne måde. Men
ellers er forholdet mellem tilskudsfoder og
optagelse af græs en balancegang.
Når kalvene kommer på græs i foråret, er
græsset meget letfordøjeligt og har ofte for
lidt struktur. Hvordan tilskudsfoderet til græs
skal være sammensat afhænger af, hvilken
strategi man vælger.
Indvoldsparasitter
Kalve, der kommer på græs for første gang,
har ingen beskyttende modstandskraft (immunitet)
mod de parasitter, der findes på
græsset. Det drejer sig om coccidier, løbetarm-
orm og lungeorm. Smitten overvintrer fra den
ene græsningssæson til den næste. Smittetrykket
er højest på de marker, der er blevet
afgræsset af kalve på græs for første gang.
Coccidiose og løbetarmormesyge ses normalt
kun hos kalve i deres første græsningssæson.
Herefter er de immune. Lungeormesyge derimod,
forekommer også hos kvier og køer.
Stress, som følge af brat foderskift, sult og
kulde, øger modtageligheden for smitte hos
kalvene.
Mødet med parasitterne
er en balancekunst
Man kan ikke holde dyrene fri for parasitter.
Kunsten er at styre afgræsningen, så kalvene
modtager smitte i moderat mængde og derfor
opbygger immunitet uden at blive syge.
12

Strategi B
Græs udgør kun en lille del af foderet. Det væsentlige foder er tilskudsfoder. Det skal derfor
have så stort et proteinindhold, at det kan stå alene. Forslag:
• 30% byg
• 30% havre
• 15% grønpiller
• 10% valsede sojabønner
• 5% klid.
• 30 - 60 gram mineralblanding, type 1 pr. kalv pr. dag.
Ved denne strategi forsøger
man at undgå,
at kalvene optager
mange parasitter. Det
er en dyr strategi, og
man skal undgå at
presse kalvene sammen
på et lille areal,
fordi parasitsmitten så
alligevel kan give problemer.
• 1,12 kg/FE
• 16% protein
• 132 gram fordøjeligt råprotein/FE.
For kalve, der kommer på græs for første gang,
er det en følsom balance. Derfor skal man:
• På forhånd planlægge sommerens afgræsning
• Undgå den permanente kalvefold
• Give kalvene en ren* græsmark ved udbinding
• Reservere et areal, så kalvene kan skifte til
en ren fold midt i juli
• Lukke kalvene ud i hold, så man ikke blander
kalve sammen, der har forskellig immunitet
• Holde en lav belægningsgrad
• Sørge for at opfylde kalvenes næringsbehov
• Overvåge kalvene omhyggeligt
• Sætte konsekvent ind med medicinsk behandling
og/eller tage kalvene på stald,
når symptomer på parasitangreb begynder
• Afsætte tid til omsorg.
*Hvad er en ren græsmark?
Forår:
En mark, der ikke har været afgræsset af
kvæg året før, og ikke har fået kvæggødning.
Fra midten af juli:
En mark, der hverken har været afgræsset
eller har fået kvæggødning samme år.
Under alle omstændigheder
er det en
fordel, hvis arealet er
rigelig stort!
13

Succes med små kalve på græs
– Eksempler fra tre bedrifter
Skovlyst, Vagn Post
Vagn Post driver en kvæggård med 100 jerseykøer
og opdræt i løsdriftstald. Gården blev
omlagt til økologisk drift i 1997.
Vagn har haft de små kalve på græs i to somre
og det er gået godt i begge sæsoner. Han gør
meget ud af at passe sine kalve og har ikke
haft væsentlige problemer med manglende
tilvækst eller parasitangreb, hverken på stald
eller på græs.
Kalvene får rigeligt
mælk.
De første tre måneder
Vagn prioriterer pasningen i de første tre måneder
af kalvens liv meget højt. Kalvene får
rigeligt med mælk og en god kalveblanding
med 16% råprotein.
1. døgn
Koen kælver i en kælveboks og kalven går i
boksen sammen med koen i det første døgn.
Nogle kalve er længe om at komme igang
med at patte. Vagn malker derfor altid koen
og tilbyder kalven råmælk af en sutteflaske.
Hvis kalven er kommet igang med at patte, vil
den som regel ikke tage noget fra flasken.
Vagn fodrer kun med sonde i nødstilfælde.
Fra 2. døgn
Efter det første døgn i kælvningsboksen flytter
kalven til en udendørs kalvehytte. Det andet
døgn af dens liv får den stadig råmælk. Derefter
syrnet sødmælk – ca. seks liter pr. dag.
1. og 2. måned
I kalvehytten får kalven syrnet mælk af suttespand,
en kalveblanding med 16% råprotein
og fint hø efter ædelyst.
3. måned
Når kalven er to måneder, flyttes den til en
fællesboks med dybstrøelse og trappes ned til
to liter syrnet sødmælk pr. dag. Den får kalveblanding
efter ædelyst og desuden det bedste
af køernes ensilage. Kalvene er ivrige efter at
æde ensilagen og tager ca. to til tre kg hver
om dagen. Når kalven er tre måneder gammel,
er den i god form til tiden udendørs –
den er trappet ned i mælk og vant til at optage
både kraftfoder og strukturfoder.
14

På græs
Kalvene bliver bundet ud til flokken af små
kalve i løbet af sommeren, efterhånden som
de er tre måneder gamle. Når de bliver seks til
syv måneder flytter de over i flokken med de
lidt større kvier. Første og andengangs græssende
kvier holdes helt adskilt.
De små kalve har adgang til en overdækket
vogn, der fungerer som kombineret læskur og
fodringsplads. Vognen bliver også brugt til at
transportere dyr rundt mellem marker.
Fri adgang til kraftfoder
– begrænset optagelse af græs
Vagn satser på, at kalvene kun skal optage lidt
græs. I hele perioden får de kalveblanding efter
ædelyst. Kalveblandingen er den samme (16%
råprotein) indtil de er seks måneder gamle.
Belægningsgraden i folden er høj, og kalvene
holder græsset nede.
Kalvene er ikke interesserede i hverken halm
eller hø, når de går på græs.
Strategien er at lade den største del af kalvenes
foder være et tilskudsfoder. Det sker i et
forsøg på at reducere optagelsen af græs og
derved af parasitter. Den høje belægning, specielt
i begyndelsen af sæsonen, kan til gengæld
betyde at græsset bærer en større smitte.
Inden for hegnet
Når kalvene kommer ud i foråret, er der lidt arbejde
med at vænne dem til at blive indenfor
hegnet. Vagn løser problemet ved at lukke et
mindre antal kalve ud af gangen, og ved at bruge
et hvidt “båndhegn", som kalvene let kan se.
I øvrigt understreger Vagn, at det er vigtigt at
have tæt kontakt til kalvene. De skal have tillid
til ham og kende hans stemme. Han har
kontakt med dem mindst én gang om dagen. I
begyndelsen mere.
Den største del af kalvenes
foder på græs
er kalveblanding.
Der er tæt kontakt
med kalvene.
Kvierne er delt i tre flokke på græs efter alder og status
Små kalve (3 - 6 måneder) 1. års græssende kvier 2. års græssende kvier
> syv måneder
Afgræsser marker, Afgræsser marker, Afgræsser vedvarende græs
hvor der er taget slæt hvor der er taget slæt – foldskifte midt i juli
Græsningen forløb således i sommeren 2000
12. maj 20. juni 25. juli 25. august 15. september
Udb. af 15 kviekalve Areal fordoblet Foldskifte* Foldskifte Indbinding
1/4 ha Opr. areal + yderl. Til 1. års græs- Til ny udlagt Kalve under seks
nyudlagt græs 1/4 ha slæt græs mark efter slet efter slæt måneder
* Ved flytningen hostede
nogle af kalvene lidt under
løb. Efter flytningen kom de
sig uden behandling. Der var
tale om et begyndende angreb
af lungeorm, sandsynligvis
en følge af at den første
fold havde været afgræsset
af ældre dyr efteråret før.
15

Gislumhøjgård,
Finn og Elisabeth Tang
På Gislumhøjgård er der 100 sortbrogede malkekøer
med opdræt i løsdriftstald. Gården blev
omlagt til økologisk drift i 1997. Småkalvene
har været ude på græs i to somre.
Finn og Elisabeth er glade for at have kalvene
udendørs om sommeren. Kalvene klarer sig
godt på græs, og det giver god mulighed for at
gøre rent og undgå fluer i stalden. Elisabeth
passer de små kalve på stald. Finn og børnene
passer kalvene, når de kommer ud.
Når kalvene er tre
måneder gamle, er
de trappet ned i mælkemængde
og æder
en god mængde
strukturfoder.
Derfor kan de starte
på at æde græs uden
væsentlige problemer.
De første tre måneder
1. døgn
Køerne kælver i en fælles kælvningsboks med
tre til fire køer i hver. Kalvene og køerne klarer
sig som regel selv.
2. døgn til 3 uger
Efter det første døgn i kælvningsboksen er
mælken en blanding af råmælk og mælk fra
køer med højt celletal. Kalven bliver sat i en
strøet enkeltboks, hvor den får fem liter mælk
tilsat æbleeddike (5 ml 12% æbleeddike pr.
kalv ved hver fodring) om dagen. Den får
mælken af en suttespand og derudover en
færdig kalveblanding med valset korn. Kalven
får ikke noget strukturfoder i denne periode.
4 - 8 uger
Efter tre uger flyttes kalven til fællesboks med
dybstrøelse. Her får den stadigvæk fem liter
sødmælk om dagen og derudover fuldfoder
(køernes blanding) og et hjemmeblandet
kraftfoder. Kalven æder ca. et kg fuldfoder
om dagen.
9 - 12 uger
Kalven får nu kun tre liter mælk pr. dag. Til
gengæld æder den ca. 3,5 kg fuldfoder.
På græs
Omkring den 1. maj lukker Finn og Elisabeth
kalvene ud på græs. Kalve mellem tre og fem
måneder kommer sammen ud på en mark, der
ikke har været afgræsset siden september året
før. Alle kalve, der bliver tre måneder i løbet af
sommeren, lukkes ud i den samme flok.
Seks uger efter udbinding tager de gødningsprøver
af kalve og kvier for at se hvor mange
Hjemmeblandet kraftfoder (4 - 8 uger)
• 50% Valset byg/ært
• 25% Rapskage
• 25% Grønpiller
16

æg af løbetarmorm, de udskiller. Indtil nu har
de små kalve kun udskilt ganske lidt parasitter,
men strategien er at lave foldskifte eller
behandle dyrene, alt efter hvor stor en belastning
prøverne viser.
Ude i marken har de et transportabelt hus,
som de gør rent og flytter rundt på marken
flere gange i løbet af sommeren. Her bliver
der strøet godt, så kalvene kan ligge tørt, når
vejret er dårligt.
I sommeren 2000 fik kalvene et problem med
klovbrandbylder. Sandsynligvis fordi der ikke
var strøet nok i huset. To kalve blev behandlet.
Huset blev renset, flyttet og strøet med
nyt halm. Desuden blev foder og vandkar flyttet.
Derefter var der ikke flere problemer.
Stor græsoptagelse
– begrænset adgang til kraftfoder
På Gislumhøjgård satser de på, at kalvene
æder ca. 2,5 FE i græs om dagen. Derfor er folden
forholdsvis stor – en ha i begyndelsen ( til
ca. 12 kalve). Efter første slæt øges arealet til
1,5 ha. Uden for huset har kalvene adgang til
en foderhæk og nogle foderkasser. Her får de
en hjemmeblandet kraftfoderblanding – et kg
pr. dyr pr. dag gennem hele sæsonen. I begyndelsen
af sommeren får de også lidt hø som
strukturfoder. Tilvæksten hos kalvene vil så
ligge omkring 700 gram dagligt.
Kraftfoder til afgræsning
• 1/3 Valset byg
• 1/3 Roepiller
• 1/3 Grønpiller
Kraftfoderblandingen passer godt som supplement
til fodring med meget græs. Blandingen
har et højt indhold af fordøjelige cellevægsstoffer
og et moderat indhold af protein.
Strategien er at sænke smittetrykket ved at
lade kalvene gå i en stor fold med lav belægningsgrad.
I begyndelsen af sommeren er der
meget overskydende græs, som pudses af.
Sidst på sommeren er systemet til gengæld
mere presset. Her er det vigtigt at holde et
tæt tilsyn med græsvæksten og kalvenes trivsel.
Det kan blive nødvendigt at øge mængden
af tilskudsfoder i august måned.
Der er ikke tale om et egentligt foldskifte. Det
har ikke hidtil givet problemer. I 2001 planlægger
de dog at lave et foldskifte midt i juli
måned.
Når kalvene er fem måneder gamle, flyttes
de sammen med de større 1. årsgræssende
kvier, som græsser med mange foldskifter
efter køerne.
Inden for hegnet
Der er problemer med at kalvene løber igennem
hegnet, når de skal ud for første gang.
Nu tager de kalvene ud og holder dem i huset
på marken de første dage. Samtidig laver de
en lille fold uden for huset med nogle af de
flytbare skillevægge fra stalden. På den måde
vænner kalvene sig til lyset og til at være
udendørs. Hegnet omkring folden er et hvidt
båndhegn, som kalvene let kan se.
Finn og Elisabeth lægger vægt på, at der er
kontakt til kalvene flere gange hver dag, og
de giver deres børn en del af ansvaret om
sommeren.
Strategien er at sænke
smittetrykket ved
at lade kalvene gå i
en stor fold med lav
belægningsgrad.
Børnene tager en del
af ansvaret for kalvene
om sommeren.
17

Liegård,
Jes Jepsen
På Liegård er der 85 sortbrogede malkekøer
med opdræt i løsdriftstald. Gården blev omlagt
til økologisk drift i 1997. Sommeren 1999 var
første år, hvor de små kalve kom ud på græs.
Kalvene blev lukket ud på en græsmark, lige op
ad stalden, men blev stadig fodret og overnattede
inde i stalden på en dybstrøelsesmåtte.
Systemet gav store problemer med coccidiose
sidst på sommeren, hvor smitten var blevet voldsomt
opformeret. Året efter ændrede Jes Jepsen
systemet, og satte kalvene ud på en ren mark et
stykke væk fra stalden. Denne sæson gik det
godt med at have kalvene ude.
Der er stor stabilitet i
kalvenes foder. De
vænnes gradvist fra
mælk og tilvænnes
fuldfoder før de kommer
på græs.
De første tre måneder
1. døgn
Kalven bliver født i en kælvningsboks, hvor
der går en eller to køer. Her skal den selv patte
råmælken fra koen. 3/4 af kalvene klarer
selv at finde frem til patten og får råmælken
på denne måde. Resten af kalvene får råmælken
af sutteflaske. Kalven går i kælvningsboksen
sammen med koen i et døgn. Den får kun
råmælk i dette første døgn.
Indtil 3 uger
Efter det første døgn i kælvningsboksen, bliver
kalven anbragt i en enkeltboks. Her får den seks
liter mælk pr. dag af en suttespand, og har fri
adgang til en valset kalveblanding med 16,5 %
råprotein – dog højest tre kg, samt fint hø.
4 - 8 uger
Kalven flyttes til fælles boks, når den er tre
uger gammel. Den får også her seks liter sødmælk
pr. dag, kalveblanding og hø.
9 - 12 uger
I disse uger får kalven stadig sødmælk, men
den nedtrappes og fravænnes helt i den sidste
uge. Kalven har fri adgang til hø. Derudover
får den køernes fuldfoder og kalveblanding –
højst tre kg.
Kalvene har af og til lidt problemer med diarre,
men de får ingen speciel behandling for
det og kommer normalt selv over det. Problemet
kan være at kalvene kun får råmælk i ét
døgn.
Før kalvene skal ud på græs, kommer de en
kort overgang ind i den store, åbne løsdriftstald
for at vænne sig til lyset og et elektrisk
hegn, der bliver sat op mellem dem og en flok
større kvier. Derefter kommer de ud nogle få
ad gangen.
Sommeren 2000
Jes havde afsat en mark på 1,5 ha, som blev
delt i tre lige store stykker – hver på 0,5 ha. 12
18

Afgræsningen forløb således i sommeren 2000
Til 20. maj 20. maj - 30. jun. 1. jul. - 31. jul. 1. aug. - 1. sep.
Fold 1 slæt Afgræsning Slæt Slæt
Fold 2 slæt Slæt Afgræsning Slæt
Fold 3 slæt Slæt Slæt Afgræsning
kalve blev lukket ud og afgræsningen foregik
på skift i de tre folde.
Kalve, der blev tre måneder gamle i perioden,
blev lukket ud til de andre kalve i forbindelse
med foldskifte til rene folde.
Kalvene kan gå ind i en lukket vogn med strøelse.
Desuden er der en foderhæk, hvor de får
fuldfoder.
Fuldfoder som tilskud til græs
Kalvene får tilskud til græsset hele sommeren.
Det består af køernes fuldfoder - helsæd,
græs, økologisk kraftfoder, rapskage, grøntpiller
og valset korn. Dertil et kg valset korn
pr. kalv pr. dag.
Der er en stor stabilitet i kalvenes foder. De er
trappet ned i mælkemængde og har vænnet
sig til fuldfoder inde i stalden. Fuldfoderet
egner sig godt som supplement til græs.
Hvad kan man lære af de tre eksempler?
Bedrifterne har nogle vigtige ting til fælles:
• Tæt kontakt mellem mennesker og kalve
• Glidende overgange for både udbinding og fodring
• Supplerende foder af god kvalitet
- tæt overvågning
- brug af rene marker.
Det er dog også fælles for eksemplerne, at råmælksperioden er meget kort og mangler
en god styring.
19

Problemer med små kalve på græs
Diarre kan have forskellige
årsager. Læg
mærke til hvornår og
hvordan det opstår.
Diarre
Opstår 1 - 2 uger efter udbinding eller
flytning
Hold øje med:
• Vandig diarre, der lugter grimt
• Tag gødningsprøver 8 - 12 dage efter udbinding
eller flytning.
Mulig årsag:
• Udbindingscoccidiose
• Overvintret smitte af coccidier på græsset.
Opstår oftest 4 - 8 uger efter udbinding
eller flytning
Hold øje med:
• Vandig diarre, der lugter grimt og kan være
blodig.
• Tag gødningsprøver 1 - 2 dage efter symptomerne
starter.
Mulig årsag:
• Græsmarkscoccidiose
• En kombination af overvintret smitte med
coccidier på græsset og smitte som kalvene
har bragt med fra stalden.
Behandling:
• Giv væske
• Hvis vejret er vådt og koldt - tag kalvene
på stald i en periode.
Forebyggelse:
• Bind kun kalve ud på marker, hvor der ikke
har gået kalve før
• Hold rent og tørt omkring foder- og vandingssteder
• Undgå at fodre på jorden
• Hold rent i stalden.
Opstår senere på sommeren – fra juli
Hold øje med:
• Nedsat vækst, pjusket hårlag, tilsmudset
bagparti og diarre.
Mulig årsag:
• Angreb af løbetarmorm
• (Vær opmærksom på at tilfælde af græsmarkscoccidiose
kan forekomme i sensommeren).
Behandling indtil 15. august:
• Aftal med dyrlægen om undersøgelse af
gødningsprøver. Antal æg pr. gram gødning
er et mål for, hvor alvorlig infektionen
er. Ved moderat og massiv infektion –
behandl med et ormemiddel
• Tag kalvene på stald eller flyt dem til en
ren fold.
20

Behandling efter 15. august:
• Lad dyrlægen tage blodprøver og få dem
undersøgt for pepsinogen. Forhøjet pepsinogen
i serum – behandl med et ormemiddel.
(Se afsnit om gødningsprøver side 24).
Forebyggelse:
• Bind kalvene ud på en ren græsmark
• Undgå at blande dyr med forskelligt udbindingstidspunkt
– udbind i hold
• Skift fold midt i juli
• Hold lav belægning af arealet – kalvene
må ikke græsse tæt til gødningsklatterne
Græshøjde på 8 - 10 cm er passende
• Giv tilskudsfoder
• Lad kalvene græsse sammen med andre
dyrearter
• Overvåg smittetrykket ved at tage gødningsprøver
4 - 6 uger efter udbindingen.
For meget buskgræs
Hold øje med:
• Området med buskgræs bør udgøre omkring
10 - 15% af græsarealet i folden.
• Bliver arealet større, bør man gribe ind,
ellers bliver græsset for tungt fordøjeligt.
Mulig årsag:
• Kalvene æder ikke så meget græs, som der
bliver produceret
• Enten er folden for stor eller kalvene får
for meget tilskudsfoder.
Behandling:
• Puds buskgræsset af og reguler størrelsen
af folden eller mængden af tilskudsfoder.
Mulig årsag:
• Let angreb af lungeorm.
Behandling:
• Flyt kalvene til en smittefri fold eller tag
dem på stald i en periode, overvåg dem
omhyggeligt, da det kan være starten på
et massivt udbrud!
Hold øje med:
Udtalt hoste: Udtalt hoste i flokken under
løb.
Mulig årsag:
• Angreb af lungeorm.
Behandling:
• Tag dyrene på stald og behandl dem med
ormemiddel.
Hold øje med:
Stående hoste: Kalvene hoster stående
med sænket strakt hals, vejrtrækningen er
besværet og der er måske fråde om mulen.
Årsag:
• Alvorligt angreb af lungeorm!
Hoste tyder på angreb
af lungeorm.
Det er vigtigt at
handle hurtigt.
Hoste
Hold øje med:
Sporadisk hoste: Få dyr fra flokken hoster
lidt, når de løber.
21

Behandling:
• Tag kalvene på stald med det samme og
behandl med et ormemiddel. Kalvene bør
holdes helt i ro.
Forebyggelse:
• Bind kalvene ud på en ren græsmark.
• Undgå at blande dyr med forskelligt udbindingstidspunkt
– udbind i hold
• Skift fold med mindst 5 - 6 ugers mellemrum
• Hold lav belægning af arealet – kalvene
må ikke græsse tæt til gødningsklatterne
Græshøjde 8 - 10 cm er passende
• Giv tilskudsfoder
• Lad kalvene græsse sammen med andre
dyrearter.
Konflikter i flokken
Hold øje med:
• Uro i flokken. Kalvene er frygtsomme og
løber mere end normalt
• De mindste har svært ved at komme til foder
og vand.
Mulige årsager:
• For lidt plads omkring foderplads eller for
lidt adgang til vand
• Det kan også skyldes overbelægning eller
for stor spredning i kalvenes alder.
Behandling:
• Giv bedre plads i folden, omkring foderet
eller mere vand.
Forebyggelse:
• Se behandling
• Opdel kalvene i hold efter alder.
Løber ud af folden
Mulig årsag:
• Især i forbindelse med udbinding. Kalvene
bliver forvirrede af lyset og de nye omgivelser
og løber i alle retninger. De kender
ikke det elektriske hegn og løber igennem
det.
Forebyggelse:
• Tag kalvene ud i små grupper af gangen
og væn dem til det elektriske hegn i en
lille fold, for eksempel ved læskur eller
vogn, før de kommer ud i den store indhegning
• Brug en type hegn, som kalvene let kan se,
for eksempel hvidt bånd
• Løber kalvene alligevel ud, er det godt,
hvis kalvene kender deres passer. Så er de
lette at drive hjem igen.
22

Manglende tilvækst
Hold øje med:
• Om tilvæksten går i stå og kalvene ser tynde
ud med mat, strittende hårlag.
Mulig årsag:
• Belastning med parasitter – se ovenfor
• Mangel på foder og/eller græs.
Behandling:
• Giv kalvene adgang til et større og/eller
bedre græsareal
• Giv tilskud af foder.
Forebyggelse:
• Planlæg afgræsningen, så der er nok græs
hele sommeren
• Giv et godt tilskudsfoder i forbindelse med
udbindingen mens kalvene vænnes til
græsset, og i perioder med for lidt eller for
dårligt græs
• Kontroller tilvæksten ved at veje dem
jævnligt.
Sutter på hinanden
Hold øje med:
• Om kalvene slikker eller sutter mere på
hinanden end normalt.
Mulig årsag:
• Kalvene har ikke fået opfyldt deres behov
for at sutte.
Behandling:
• Sæt narresutter op, for eksempel ved vandingsstedet.
Forebyggelse:
• Sørg for at kalvene får opfyldt deres behov
for at sutte i mælkefodringsperioden, og
om nødvendigt også bagefter
• Sæt narresutter op i småkalvenes bokse.
Nedbidt græs
I den flytbare foderhæk kan kalvene få et strukturfoder eller fuldfoder. Samtidig kan man
fiksere kalvene, hvis det er nødvendigt.
Hold øje med:
• Om græslaget bliver lavere end 8 - 10 cm.
Mulig årsag:
• Overbelægning, manglende græsvækst.
Behandling:
• Skift til en større fold.
Forebyggelse før 15. Juni:
• Luk kun 15 - 20 kalve ud pr. ha afhængigt
af kalvenes størrelse og græsvæksten.
Derefter:
• Øg arealet, så der kun går 5 - 10 kalve pr. ha
• Giv tilskud af foder.
23

Ideer
Systemet med ammetanter
kræver overvågning
og styring.
Ammetanter
Nogle kvægbrugere benytter et system, hvor
de små kalve går hos ammekøer i mælkefodringsperioden.
Når det fungerer godt, kan
man lukke ammetanter og småkalve ud på
græs om sommeren.
Man kan trappe mængden af mælk ned ved
at benytte lavtydende køer som tanter, malke
dem ved siden af og/eller have flere kalve til
hver tante. En anden mulighed er at tage ammetanten
fra kalvene en del af døgnet – for
eksempel om natten.
De fysiske faciliteter
skal være flytbare når
kalvene skal langt
væk fra stalden og
skifte fold i løbet af
sommeren.
Når kalvene skal fravænnes, tager man blot
tanterne ud af flokken. Kalvene er vant til livet
udendørs og begynder at æde græs tidligt.
Systemet kræver dog omhyggelig overvågning
og styring. Kalvene skal have adgang til
foder i et kalveskjul, så de gradvis kommer
igang med at æde kalveblanding.
Kombinationen her giver mulighed for at fodre med strukturfoder og kraftfoder samtidigt.
Flytbare faciliteter
til læ, skygge, vand og foder
Faciliteterne må ikke blive stopklods for at
skifte foldene hensigtsmæssigt i forhold til
dyrenes sundhed.
Det er vigtigt at de fysiske faciliteter er lette
at rengøre og flytte, når kalvene skal ud på
græsmarker, der ligger langt fra stalden, og
når de skal flyttes til andre folde i løbet af
sommeren. En flytbar hytte eller vogn, hvor
man kan strø, bliver flittigt brugt af kalvene,
når det er dårligt vejr.
Der skal være en flytbar foderhæk, kasse eller
lignende til at give foderet i. Den skal være
let at gøre ren, og det er en fordel hvis den
kan overdækkes.
Kalvene skal have let adgang til vand. Vær
opmærksom på at vandtruget skal have en
højde, så det ikke bliver forurenet med gødning
eller lignende. Desuden skal der være
tørt omkring vandstedet.
Gødningsprøver ved overvågning
af smittetryk med løbetarmorm
Hvis man er i tvivl om hvorvidt det er nødvendigt
at skifte fold i juli, kan man vurdere styr-
24

ken af den overvintrede smitte på græsset,
ved at tage prøver af kalvenes gødning fem til
seks uger efter udbinding. Gødningsbægre fås
hos dyrlægen. Man tager et antal prøver af
frisk gødning fra kalvene (f.eks. fem prøver
pr. fold) og køler dem ned, inden man samme
dag afleverer dem til dyrlægen, som foretager
ægtælling eller sender dem til Statens Veterinære
Serumlaboratorium.
Man vurderer den overvintrede smitte ved antallet
af æg af løbetarmorm pr. gram gødning
(EPG). Når man har resultatet, kan man sammen
med sin konsulent eller dyrlæge vurdere,
om det er nødvendigt at skifte fold eller måske
at behandle kalvene med et ormemiddel.
Overvågning af smitte i flokken ved hjælp af
tælling af æg i gødning er et godt hjælpemiddel
frem til midten af august. I sidste del af
græsningssæsonen er mængden af pepsinogen
i blodet et bedre mål for den skade, ormene
forvolder i løben.
Tilvænning til græs
Man kan ikke forvente, at små kalve fra den
ene dag til den anden vil være i stand til at
leve af græs. Kalvene skal forberedes godt
med tilskudsfoder af den bedste kvalitet. På
den måde får de udviklet drøvtygningen, hvilket
er den første forudsætning for en vellykket
udbinding. Dernæst skal man regne med
at den første måned på græs går med, at kalvene
vænner sig til at æde græs.
græs (se tilskudsfoder). Man kan trappe tilskudsfoderet
ned, efterhånden som kalvene
kan optage mere græs.
Udbinding i hold
De fleste steder har man kun ét hold med små
kalve og lukker kalvene ud i flokken efterhånden,
som de bliver tre måneder.
Det kan forekomme uoverskueligt at have de
små kalve opdelt i flere hold. Det stiller store
krav til styring af rene marker og til de fysiske
faciliteter. Der er dog klare fordele ved at gøre
det, fordi det mindsker smitten med parasitter.
Et eksempel på en enkel holdopdeling:
Hold 1: Kalve, der er klar til udbinding 1. maj.
Holdopdeling mindsker
risiko for smitte
med parasitter.
Hold 2: Kalve, der bliver tre måneder derefter, lukkes kontinuerligt
ud i et hold for sig fra 1. juni.
Vognen kan sænkes og bruges som læsted for kalvene.
Før udbinding:
Fri adgang til koncentreret foder og strukturfoder
såsom fint hø eller ensilage af den bedste
kvalitet.
Efter udbinding:
I en periode skal kalvene have adgang til et
tilskudsfoder, der passer som supplement til
25

Mere om indvoldsparasitter
For en mere udførlig
gennemgang af dette
emne henvises til
temahæftet Parasitter
– Indvoldsorm og
coccidier hos kvæg på
græs, som er en tidligere
udgivelse i serien
af hæfter om økologisk
kvæghold.
Coccidiose
Kalvene smittes af coccidier fra den første dag
på græs. Vedvarende græsmarker udgør en
særlig stor risiko. Coccidierne lever i kalvenes
tynd-og tyktarm. Der findes to typer af coccidiose
på græs:
• Udbindingscoccidiose, der viser sig som en
vandig, ildelugtende diarré inden for den
første uge efter udbinding eller efter flytning
til anden mark
• Græsmarkscoccidiose, der giver diarre oftest
fire til otte uger efter udbinding eller flytning.
Diarréen kan være vandig eller blodig.
Man kan få vished om angreb af coccidiose
ved at tage gødningsprøver, man skal dog være
opmærksom på, at dyrene kun udskiller
coccidier i få dage. Det betyder, at man skal
tage prøver inden for en til to dage efter at
diarréen er begyndt.
Løbetarmorm
Under normale klimaforhold følger græssets
indhold af smittefarlige larver et velkendt
mønster, hvis der er tale om en græsmark, der
også var afgræsset af kalve året før.
Ved udbindingen optager kalvene små mængder
larver, der har overvintret på marken. Larverne
lever i kalvenes løbe og tarm. I løbet af
tre uger er larverne blevet til orm, som begynder
at producere æg. Kalvene udskiller æggene
med gødningen, og derved stiger mængden
af larver i græsset.
Smitten i græsset topper midt på sommeren.
Resten af sæsonen er kalvene udsat for en konstant
høj mængde larver, men samtidig begynder
kalvene at udvikle immunitet. Deres immunitet
er fuldt udviklet i anden græsningssæson.
Lungeorm
Smitte med lungeorm er svær at forudsige. Der
skal kun få larver til for at starte et udbrud af
lungeormesyge. Dyrene udvikler hurtigt immunitet,
men kan tabe den igen inden for den
samme græsningssæson. Derfor kan man opleve
gentagne udbrud i samme flok. Smitten kan være
overvintret i græsset eller stamme fra smittebærere
blandt kvier og køer.
Smitten i græsset er afhængig af temperatur og
luftfugtighed. I våde og kolde somre overlever
larverne længere end i tørre, varme somre. Man
kan dog se angreb af lungeorm, når man får en
regnfuld periode efter en tør og varm tid.
26

28
Landbrugets Rådgivningscenter
Landskontoret for Kvæg
Udkærsvej 15, Skejby • 8200 Århus N
Telefon 8740 5000 • Telefax 8740 5010 • www.lr.dk