KAPITEL V INDLEDNING I forrige kapitel har vi ... - engelsted.net

- 342 -
Hvad endelig angår den "adskillelighed" eller uskelnelighed",
som for det "velafgrænsede tilfælde"'s vedkommende
blev udtrykt i Ax. D 5, vil vi også opretholde den tilsvarende
påstand for sansekategorierne i U.
Vi vil altså påstå, at
Ax. S 5:
For hver to genstande i O findes der to adskilte sansekategorier,
således at genstandene falder i hver sin af
sansekategorierne.
Der ligger heri en påstand om, at hvilke som helst to genstande
i O er forskellige, og at denne forskel også kan
skelnes af vore sanser. 34 )
Det må erindres, at vi tænker os vore sanser udstyret med
alle tænkelige tekniske hjælpemidler, og at vi stadigvæk ikke
uden videre beskriver den faktiske skelneadfærd hos kon-
Note 33) fortsat
er en sansekategori, da både fælles- og foreningsmængden kan
dannes ved skridt for skridt at danne parvise fælles- og foreningsmængder;
og det er også denne mere generelle påstand.
som vi Ønsker at udtrykke gennem Ax. S 3-4.
vi kan imidlertid ikke ud fra Ax. S 3-4 aflede påstande svarende
til Th. D 6-7 for rummet af sansekategorier i O, da en
tlvilkårlig mængderr af sansekategorier ikke behøver at være
endelig.
34)
Det er spørgsmålet, om en påstand som Ax. S 5 er sand, hvis
Hgenstandetl også er enkelte molekyler, atomer, elementarpartikler
etc. Men det er også spørgsmålet, om sådanne partikler
på den anden side lever op til vores primære krav til genstande
som stoflige, afgrænsede og som bevarende deres identitet
med sig selv over tid.
I alle tilfælde udgør sådanne partikler et grænsetilfælde.
som vi i denne sammenhæng kan lade ude af betragtning.