Læs CO-Magasinet - CO-industri

CO-Magasinet
Nr/År 08/2009
Lokale forhandlinger er en succes Side 4-5 • Over 3400 ansatte klar til skolebænken Side 6-9 • SU skal sætte rammer for
histleblower-ordninger Side 10-11 •Lokale forhandlinger er en succes side 4-5 • Vejen er smal som en knivsæg Side
3 • Rekordhøj godtgørelse for usaglig afskedigelse Side 14-15 • Jobcenter giver tryghed i Leanproces Side 16-17 • internatio
ægelse Side 18-19 • SU skal sætte rammer for whistleblower-ordninger side 10-11 • Succes med uddannelsesme
se Side 20 • Danske Noter Side 21 • Rekordhøj godtgørelse for usaglig afskedigelse side 14-15 • Faglig Orientering
møde i Middelfart Side 24 • Lokale forhandlinger er en succes Side 4-5 • Over 3400 ansatte klar til skolebænk
istleblower-ordninger Side 10-11 • Vejen er smal som en knivsæg Side 12-13 • Rekordh
r tryghed i Leanproces Side 16-17 • international fagbevægel
g Side 22-23 • A/S Topmøde i Middelfar
tte rammer

Tillidsrepræsentanter er me
Industriens overenskomster er gennem de seneste
20 år blevet så fleksible, at det i stigende grad er
muligt at lave lokale forhandlinger på den enkelte
virksomhed om løn- og arbejdsvilkår. Og det er lige
præcis, hvad der sker.
For der bliver lavet flere og flere lokale aftaler om
eksempelvis arbejdstid, løn og uddannelse mellem
tillidsrepræsentanter og ledelsen på industrivirksomhederne.
De danske tillidsrepræsentanter er faktisk så gode til
at forhandle med ledelserne, at de lokale parter er i
front i forhold til de omgivende lande, når det handler
om at forhandle sig frem til fleksible løsninger.
Og dermed har industrivirksomhederne og de ansatte
et stærkt fundament til at tackle den finansielle
og økonomiske krise.
Sådan hedder det i en ny undersøgelse ”Decentralisering
i praksis” fra FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds-
og Organisationsstudier) ved Københavns
Universitet.
Det fungerer
Undersøgelsens forfatter Anna Ilsøe er videnskabelig
assistent hos FAOS, og hun kalder det danske system
”unikt”.
- Det er helt unikt, at man inden for rammerne af
overenskomsten har udviklet et så fleksibelt system
til gavn for begge parter. Man har formået at flytte en
høj forhandlingsaktivitet ud på virksomhederne, hvor
der er skabt en stor tillid mellem parterne, og der bliver
indgået aftaler, som er til fordel for begge parter.
Systemet fungerer virkeligt, siger hun blandt andet i
artiklen på siderne 4-5.
I alt 151 tillidsrepræsentanter og 145 ledere fordelt
på i alt 226 forskellige produktionsvirksomheder har
medvirket i undersøgelsen.
08.09.oktober
side 2
CO Magasinet
Vi sætter fokus på:
Lokale forhandlinger er en
succes
Otte af ti ledere og tillidsrepræsentanter
oplever en positiv effekt af
deres lokalaftaler for begge parter,
og de går gerne til forhandlinger med
hinanden, viser ny undersøgelse.
Side 4-5
Over 3400 ansatte klar til
skolebænken
Industriansatte har i årets første
ni måneder fået bevilget knap 11
millioner kroner til at tage selvvalgt
uddannelse. Læs om blandt andet
nye regler, lokale uddannelsesfonde
og kursisternes egne oplevelser af
kurserne.
Side 6-9
SU skal sætte rammer for
whistleblower-ordninger
Ordninger, hvor ansatte i fortrolighed
kan indberette ulovligheder på arbejdspladsen,
breder sig. CO-industri
opfordrer til, at SU sætter rammer for
ordningerne.
Side 10-11
Vejen er smal som en knivsæg
På B&O har tillidsrepræsentant Anette
Sejbjerg og personalechef Niels Mose
Thorsted en fri jargon, der giver gode
dialoger.
Side 12-13

l e d e r
stre i lokale forhandlinger
På næsten samtlige virksomheder i undersøgelsen
– svarende til 97 procent – har
ledere og tillidsrepræsentanter forhandlet
en eller flere lokalaftaler på plads, og ofte
er aftalerne til fordel for såvel virksomhed
som medarbejdere.
Aftaler om arbejdstid er stort set lige så
udbredte som aftaler om løn, og tre ud af
fire ledere og tillidsrepræsentanter oplever
en høj eller meget høj grad af tillid til deres
forhandlingsmodpart.
Succes for uddannelse
Men det er ikke alene på lokalt plan, industriens
parter er gode til at lave aftaler, som
er en fordel for de industriansatte. Ved de
seneste overenskomstforhandlinger i
2007 blev der eksempelvis aftalt to ugers
selvvalgt uddannelse for alle ansatte under
industriens overenskomster med ni måneders
anciennitet.
De nye tal for antallet af ansøgninger viser,
at flere og flere ansatte benytter sig af muligheden
for at sætte sig på skolebænken.
Således har 3408 ansatte fået bevilget tilsammen
knap 11 millioner kroner i årets
første ni måneder til selvvalgt uddannelse.
Alene i september er 707 uddannelsesforløb
godkendt.
Det vækker tilfredshed hos souschef i COindustri
Henrik Kjærgaard.
- Når man tænker på, at det her er en mulighed,
som vi først har taget hul på ved
årsskiftet, og folk lige skal lære at bruge systemet,
så synes jeg, at 3400 bevillinger er
meget positivt. Jeg tror, at når de første har
været på kursus og kommer hjem og fortæller
om deres oplevelse, så vil selvvalgt
uddannelse brede sig som ringe i vandet,
siger han i artiklen på side 6.
En af de utallige måder at håndtere selvvalgt
uddannelse på kan ses på Leo Pharma.
Her er det klubberne og tillidsrepræsentanterne,
der sender kollegerne på
selvvalgt uddannelse. Det skyldes, at man
har en lokal uddannelsesfond på virksomheden.
Det og meget mere kan du læse om på
siderne 6-9, der alle har to ugers selvvalgt
uddannelse som tema.
Forside: Tillidsrepræsentanterne Elisabeth Christensen og Stig Strøbæk fra Novo Nordisk · Foto: Simon Lautrop
Rekordhøj godtgørelse for
usaglig afskedigelse
En 57-årig mand har fået en godtgørelse
på 250.000 kroner, fordi hans
arbejdsgiver fyrede ham efter 35 års
ansættelse. Det er ny rekord og et
opgør med den hidtidige praksis, hvor
godtgørelserne har ligget på maksimalt
100.000 kroner.
Side 14-15
Jobcenter giver tryghed i Leanproces
På Novo Nordisk er der lavet et jobcenter
i forbindelse med indførelsen af
Lean. Og det giver tryghed hos de
ansatte.
Side 16-17
Side 18-19
International fagbevægelse
Succes med uddannelsesmesse
De 80 fyrede på RBM i Nordjylland er
blevet inspireret af en uddannelsesmesse
arrangeret af virksomheden i
samarbejde med HK og 3F. 21 af dem
har valgt at uddanne sig.
Danske Noter
Faglig Orientering
Side 20
Side 21
Side 22-23
A/S Topmøde i Middelfart
Den 18. november er der topmøde for
medarbejderrepræsentanter i aktieselskabers
bestyrelser.
Side 24
CO-Magasinet udgives af CO-industri -
Centralorganisationen af industriansatte i Danmark.
Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V.
Tlf. 33 63 80 00, Fax 33 63 80 99
Fax - redaktionen 33 63 80 90
www.co-industri.dk, e-mail: co@co-industri.dk
Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ)
Tlf. 33 63 80 41, e-mail: lin@co-industri.dk
Journalist: Dorthe Kragh (DJ)
Tlf. 33 63 80 04, e-mail: dk@co-industri.dk
Administration: Lise Trampedach
Tlf. 33 63 80 21 e-mail: lt@co-industri.dk
CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter,
medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer,
ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle
modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer
skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til
forbundet.
Bladet udkommer ni gange årligt – hver måned undtagen juli,
august og december. Udgivelses dagen er normalt den tredje
onsdag i måneden.
Oplag 24.800
Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S
Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret
efter OHSAS 18001
ISSN 1395 9344 (papirudgave) · ISSN 1902 3936 (elektronisk)
side 3

Lokale forhandlinge
Af Dorthe Kragh
Illustration Dorthe Kragh
og Lise Trampedach
Både tillidsrepræsentanter og ledere er tilfredse med det lokale samarbejde, viser ny under
Den danske model lever og har det godt.
Det sætter en ny undersøgelse af lokale
forhandlinger på danske industrivirksomheder
en fed streg under.
Undersøgelsen ”Decentralisering i praksis”
viser, at tillidsrepræsentanter og ledelse
gerne sætter sig over for hinanden
for at lave lokale aftaler, der er skrædder-
98%
syet til virksomheden.
Otte ud af ti ledere og tillidsrepræsentanter
oplever, at der er en positiv effekt
af deres lokalaftaler for både medarbejdere
og virksomhed, og meget ofte er
forhandlingsklimaet båret oppe af en
meget høj grad af tillid mellem parterne.
- Det er helt unikt, at man inden for rammerne
af overenskomsten har udviklet
et så fleksibelt system til gavn for begge
parter. Man har formået at flytte en høj
forhandlingsaktivitet ud på virksomhederne,
hvor der er skabt en stor tillid
mellem parterne, og der bliver indgået
aftaler, som er til fordel for begge parter.
Systemet fungerer virkeligt, siger Anna
Ilsøe, som står bag undersøgelsen. Hun
er videnskabelig assistent på Forskningscenter
for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier
(FAOS) ved Københavns
en tendens til, at der er flere lokalaftaler
sibilitet, de har brug for, siger Anna Ilsøe.
Universitet.
på de virksomheder, hvor der er en me-
Thorkild E. Jensen, formand for CO-indu-
CO Magasinet 08.09.oktober
side 4
Meget tillid – mange aftaler
Oftest er det løn og arbejdstid, der bliver
indgået lokalaftaler om, og der er
Læs om undersøgelsen ”Decentralisering
i praksis” på FAOS’ hjemmeside http://
faos.ku.dk/nyheder/decentralisering_i_
praksis/
get høj grad af tillid mellem lederen og
tillidsrepræsentanten.
- På nogle arbejdspladser er der op til 15
forskellige lokalaftaler om skiftehold,
gruppebonus, flekstid, deltid og så videre.
På den måde giver lokalaftalerne mulighed
for at tilpasse overenskomsten helt
ned i detaljen, og det giver både virk-
stri og Dansk Metal, glæder sig over den
udbredte brug af lokalaftaler.
- Det viser, at vi så rigtigt for 15 år siden,
da vi besluttede at lave flere decentrale
muligheder i overenskomsten. Lokalaftalerne
giver en dynamik, som man ikke
ville kunne få centralt, siger Thorkild E.
Jensen.
Men den flittige brug af lokalaftaler
somheden og medarbejderne den flek-
stiller også nye og store krav til tillidsre-

er en succes
søgelse
m
A
B
l
æ
3+9+12
Q
præsentanterne. For mens samarbejdet
med ledelsen ofte fungerer, så opstår
der flere konflikter mellem kollegerne i
takt med, at antallet af lokalaftaler stiger.
- Den store udfordring for tillidsrepræsentanten
er at koordinere alle de forskellige
medarbejdergrupper, da det jo
ikke altid lykkes at indramme alle medarbejderinteresser
i en lokalaftale. Det
kan give flere konflikter i dagligdagen,
siger Anna Ilsøe.
Hun peger på, at flekstidsaftaler for
eksempel kan skabe ”flekstidsjalousi”
blandt de kolleger, som ikke er omfattet,
ligesom en aftale om øget ugentlig
arbejdstid kan skabe utilfredshed
blandt kolleger, som i forvejen har
svært ved at få dagligdagen til at hænge
sammen.
- I takt med at forhandlingerne flytter
ud på virksomhederne, er det endnu
mere vigtigt, at tillidsrepræsentanterne
bliver klædt på til forhandling og konfliktløsning.
De skal kunne koordinere
forskellige interesser og løse konflikterne
på gulvet, når de opstår, siger Anna
Et godt fundament
Det succesfulde samarbejde om lokalaftalerne
udgør ifølge Anna Ilsøe også
et vigtigt fundament for, at danske virksomheder
kan tackle de udfordringer,
de netop nu er stillet overfor i den økonomiske
krise.
- Omfanget af lokalaftalerne viser, at forhandlinger
er førstevalget, når danske
virksomheder skal løse udfordringer. Og
det burde hjælpe os i krisen. Virksomhederne
har muligheden for at forhandle
sig frem til fleksible løsninger på løn og
arbejdstid, som kan forbedre konkurrenceevnen,
fastslår hun.
Ilsøe.
Ud over konkurrenceevnen mener
Thorkild E. Jensen erkender, at de mange
lokale forhandlinger stiller krav til
organisationerne om at sikre tillidsrepræsentanterne
de rigtige værktøjer til
at løse dagligdagens opgaver.
- Men samtidig er det vigtigt, at tillidsrepræsentanterne
er opmærksomme
på, at de ikke skal vide alt, men de skal
vide, hvor de finder oplysningerne. Og
Thorkild E. Jensen også, at de lokale
forhandlinger har en positiv indflydelse
på beskæftigelsen og udviklingen i virksomhederne.
- Det er min påstand, at i de virksomheder,
som er gode til at gå i dialog og
inddrage tillidsrepræsentanter og medarbejdere,
er den største mulighed for
innovation til stede, siger han.
så skal de bruge den opbakning, som
kollegerne, den lokale fagforening og
deres fagforbund kan give, fastslår han.
• Ni ud af ti virksomheder har indgået en aftale om løn
• Ni ud af ti virksomheder har en aftale om arbejdstid
• Otte ud af ti ledere og tillidsrepræsentanter oplever positive effekter af deres lokalaftale
• Tre ud af fire ledere og tillidsrepræsentanter oplever en høj eller meget høj grad af tillid
til deres forhandlingsmæssige modpart
• Ni ud af ti ledere søger information og rådgivning hos DI under lokale forhandlinger
• Ni ud af ti tillidsrepræsentanter får hjælp fra deres lokale fagforening under lokale
forhandlinger
side 5

Af Dorthe Kragh
Over 3400 ansatte
klar til skolebænken
En stor gruppe industriansatte har allerede søgt og fået bevilget
selvvalgt uddannelse
Hjælp til at finde
den rigtige
uddannelse:
Uddannelsesguiden
www.ug.dk
3408. Så mange industriansatte har i årets første
ni måneder fået bevilget tilsammen 10,7 millioner
kroner af Industriens Kompetenceudviklingsfond
(IKUF) til at tage selvvalgt uddannelse. Dermed er
fundamentet for en succes støbt, mener Henrik
Kjærgaard, souschef i CO-industri.
- Når man tænker på, at det her er en mulighed,
som vi først har taget hul på ved årsskiftet, og folk
lige skal lære at bruge systemet, så synes jeg, at
3400 bevillinger er meget positivt. Jeg tror, at når
de første har været på kursus og kommer hjem og
fortæller om deres oplevelse, så vil selvvalgt uddannelse
brede sig som ringe i vandet, siger han.
IKUF blev oprettet, efter det ved overenskomstforhandlingerne
i 2007 blev aftalt, at ansatte på industriens
overenskomster har ret til to ugers selvvalgt
og betalt uddannelse årligt fra 2009 – oven i den
uddannelse, der allerede er aftalt.
Henrik Kjærgaard peger på, at der ikke er brugt
en eneste reklamekrone på at få sat aktiviteterne i
gang. Reklamen for IKUF er ene og alene sket gennem
fagligt arbejde, hvor tillidsrepræsentanter har
fortalt om mulighederne.
Mange muligheder
Henrik Kjærgaard oplever, at mange vælger en uddannelse,
som er nært beslægtet med deres nuværende
job. Men IKUF rummer også mulighed for at
uddanne sig i en helt anden retning, hvis man har
lyst til at prøve noget nyt. De forhåndsgodkendte
uddannelser findes på en positivliste, men det er
også muligt at få støtte til andre uddannelser.
- For eksempel er det muligt at uddanne sig i stort
set alt inden for AMU. Men har vi ikke en bestemt
uddannelse på positivlisten, så kan man sende en
særskilt ansøgning ind, og så vurderes det, om uddannelsen
falder inden for overenskomstens rammer,
siger han.
AMU tegner sig for en stor del af de bevilgede uddannelser,
men IKUF har blandt andet også bevilget
støtte til kurser i grafisk design på Den Grafiske Højskole
og særlige kurser på universitetsniveau.
Der er altså frit valg på rigtig mange hylder, men de
enkelte fagforbund kan hjælpe med at finde frem
til netop den uddannelse, som står på ønskesedlen,
fortæller Henrik Kjærgaard. Samtidig henviser han
til de enkelte skolers hjemmesider, som giver et
godt overblik over skolernes aktiviteter.
08.09.oktober
ABC
CO Magasinet
side 6
u d d a n n e l s e
BC
1 2 3
1 2 3
Skole
u d d a n n e l s e
selvvalg
u d d a n n e l s e
udd
s k o l e b æ n k e n

Af Dorthe Kragh
1 2 3
selv
ABC
Nyt om
selvvalgt
uddannelse
Gennem lidt mere end ni måneder har
alle på industriens overenskomster haft
mulighed for selv at vælge to ugers
uddannelse. CO-industri og DI har nu
udarbejdet nogle supplerende regler,
der skal skabe større klarhed over
reglerne for selvvalgt uddannelse.
Her kan du læse nogle af dem, ligesom
du kan læse mere på hjemmesiden
www.ikuf.dk eller www.co-industri.dk
under den lukkede del.
3. Uddannelse i fritiden
Hvis du vælger at uddanne dig i fritiden, indgår
det ikke i de to ugers selvvalgt uddannelse, som
du har ret til, men du kan få tilskud til for eksempel
kursusgebyr og undervisningsmateriale.
Samtidig har du stadig ret til at søge to ugers ud-
Skole
dannelse med løntilskud.
selvvalg
uddann
Det vil sige, at den arbejdsgiver, som betaler din
BC
u d d a n n e l s e
1. Det grundlæggende
Alle på industriens to overenskomster har ret til to
ugers selvvalgt uddannelse oven i den uddannelse,
der allerede er aftalt. Dog skal du have minimum
ni måneders anciennitet på Industriens Overenskomst
eller Industriens Funktionæroverenskomst.
Midlerne udbetales fra årsskiftet, og den selvvalgte
uddannelse administreres gennem IKUF, Industriens
Kompetenceudviklingsfond, som virksomhederne
ind- betaler penge til. IKUF giver tilskud,
så længe der er penge i kassen. Forudsætningen
for at få tilskud til uddannelse er, at den skal være
relevant for beskæftigelse inden for overenskomsternes
dækningsområde.
2. Fravær
De to ugers fravær per år beregnes i forhold til
det kalenderår, hvor uddannelsen betyder, at du er
væk fra arbejdspladsen. Det sker, uanset om der er
søgt og beviliget tilskud fra Industrie Kompetenceudviklingsfond
(IKUF) året før. De to uger kan
afholdes samlet eller enkeltvis.
Du eller din tillidsrepræsentant og virksomheden
kan aftale, at fraværet omregnes til og afvikles i
dage eller timer i forhold til din normale, gennemsnitlige
arbejdstid.
4. Vikar
Arbejder du som vikar, følger din indbetaling til
uddannelsesfonden dine pensionsindbetalinger.
pension, også skal indbetale til uddannelsesfonden,
og du har ad den vej ret til at søge om tilskud
til uddannelse.
u d d a n n e l s e
s k o l e b æ n k e n
s k o l e b æ n k e n
s k o l e b æ n k e n
side 7

Af Dorthe Kragh
Foto Simon Lautrop
Tillidsrepræsentanter
tager selv hånd om
selvvalgt uddannelse
På Leo Pharma er det klubberne og tillidsrepræsentanterne, der sender
kollegerne på selvvalgt uddannelse
Da de ansatte på medicinalvirksomheden Leo Pharma i august var samlet til familiedag,
stod der mere end hygge på programmet. Fællesklubben benyttede nemlig
lejligheden til at gøre reklame for virksomhedens Kompetenceudviklingsfond og
muligheden for to ugers selvvalgt uddannelse derigennem.
- Det giver både koner, mænd og børn en chance for at høre om tilbuddet. Nogle
gange kan det jo godt være svært at komme på kursus, når man har familie. Men
måske kan lidt mere information skubbe på, siger Inga Abrahamsen, fællestillidsrepræsentant
i produktionen på Leo Pharma og medlem af 3F.
Det var ikke første gang hun og hendes tre tr-kolleger reklamerede for selvvalgt uddannelse.
I maj holdt de en event i kantinen midt under frokosten. Her gik de rundt
ved bordene for at fortælle kollegerne om tilbuddet.
Samtidig blev der også uddelt en brochure om, hvad der gives støtte til, hvem der
kan søge støtte, og hvordan man søger støtte.
På Leo Pharma er det nemlig tillidsrepræsentanterne og de faglige klubber, der styrer
de to ugers selvvalgt uddannelse via en lokal uddannelsesfond på virksomheden.
08.09.oktober
side 8
CO Magasinet
Tillidsrepræsentant Inga Abrahamsen og
hendes tillidsrepræsentant-kolleger er
ambassadører for Leo Pharmas uddannelsesfond.
Flere ambassadører
Det betyder, at de fire tillidsrepræsentanter plus klubbestyrelserne har udformet de
love og vedtægter, som gælder for Leo Pharmas Kompetenceudviklingsfond. Desuden
er der til inspiration lavet en positivliste over uddannelser.
- HR-afdelingen har betalt vores omkostninger, men ellers står vi selv for arbejdet.
Det betyder, at vi er flere ambassadører, der kan reklamere for fonden, og jeg tror,
at der bliver lyttet mere til os, end hvis det kom direkte fra HR-afdelingen, siger Inga
Abrahamsen. Når hendes tr-kollega Ann Berit Moestrup modtager en ansøgning,
skal den godkendes i fællesskab med en ansat fra personaleafdelingen.
Hver ansøgning bliver tjekket for, om ønsket er på positivlisten, om der er mulighed
for at få fri på kursustidspunktet, og om kurset overhovedet skal betales af den lokale
uddannelsesfond.
For hvis kollegaen har brug for efteruddannelsen for at kunne passe sit daglige
arbejde, er det virksomheden, der skal betale. Sådan som det altid har været.
Indtil videre har en håndfuld kolleger søgt om uddannelse, og interessen er voksende
efter de forskellige reklamekampagner.

Af Dorthe Kragh
Selvvalgt
uddannelse på
universitetet
Forskningstekniker tager diplomuddannelse med støtte fra IKUF
Da pjecen ”Selvvalgt uddannelse” fra CO-industri i
efteråret 2008 havnede i hænderne på Bente Kirkegaard
Davidsen, var hun ikke i tvivl om, at her var et
tilbud, som hun ville tage imod.
I pjecen var en lang liste over uddannelser, som IKUF
(Industriens Kompetenceudviklingsfond) yder støtte
til, og hendes blik faldt på enkeltfag på diplomuddannelser.
Snart sad hun ved computeren og googlede ”diplomuddannelse
bioteknologi og kemi”. Op dukkede
Syddansk Universitet med kurset ”analytisk
spektroskopi”.
- Det var faktisk ret enkelt at finde, for Syddansk
Universitet er det eneste sted, der udbyder kurset.
Samtidig fortalte pjecen mig lige nøjagtig, hvad jeg
skulle gøre, og IKUF’s hjemmeside var også en stor
hjælp, fortæller Bente Kirkegaard Davidsen, der er
forskningstekniker hos Haldor Topsøe og medlem
af Teknisk Landsforbund.
Hun valgte at studere analytisk spektroskopi, fordi
hun gerne ville lære at forstå teknikken, som nogle
af hendes kolleger arbejder med. Uddannelsen
tager otte dage og foregår på Syddansk Universitet
i Odense.
- Det er en chance for at udbygge mine kompetencer,
og samtidig får arbejdspladsen en medarbejder,
der kan bidrage med flere arbejdsdiscipliner,
siger hun.
En anden af Bente Kirkegaard Davidsens kolleger
vil for eksempel gerne bruge sine to ugers selvvalgt
uddannelse til at læse fransk.
- IKUF er en rigtig fin måde at få ekstra kompetencer
på. Vi lever i et videns- og kompetencesamfund,
og vi skal huske på, at vi selv skal være med
til at forbedre vores kompetencer til gavn for både
arbejdspladsen og os selv, mener Bente Kirkegaard
Davidsen.
Du kan søge tilskud til uddannelser på:
Grundskoleniveau – for eksempel almen-voksen uddannelse eller ordblindeundervisning
for voksne.
Gymnasialt niveau - for eksempel engelsk, afsætning eller international økonomi.
Videregående niveau - for eksempel enkeltfag i akademiuddannelsen i ledelse eller til jordbrugsteknolog.
AMU-kurser - for eksempel spedition og shipping eller overfladebehandling.
Læs mere om positivlisten på www.ikuf.dk
elvvalgt uddannelse
side 9

SU skal sætte ramme
Af Dorthe Kragh
Foto Lene Esthave
for whistleblower-o
Brud på etiske regler kan fortroligt anmeldes i mange virksomheder
08.09.oktober
side 10
CO Magasinet
Hvis økonomichefen laver insiderhandel, mellemlederen
ser stort på miljøreglerne eller kollegaen
sælger ud af lageret ad bagvejen, så kan det som
almindelig medarbejder være svært at vide, hvad
man skal gøre med sin mistanke.
Flere store danske virksomheder er derfor ved at
indføre en såkaldt whistleblower-ordning, hvor
medarbejderne i fortrolighed kan indberette, hvis
de oplever, at en medarbejder krænker virksomhedens
integritet.
Medarbejderne kan enten ringe til en intern hotline
eller en ekstern hotline, hvor et professionelt firma
tager imod henvendelsen og sender den videre
til for eksempel direktøren eller en særligt nedsat
gruppe, som vurderer, om der skal foretages en
undersøgelse.
Tryghed er nøgleordet
Hos CO-industris daglige leder Arne Sørensen er
der ingen tvivl:
- En whistleblower-ordning kan være en nødvendig
foranstaltning for at sikre, at der ikke foregår
uetiske handlinger eller ulovligheder på arbejdspladsen.
Men det er vigtigt, at det foregår på en
Blæs i fløjten
En whistleblower-ordning kan typisk bruges til at indberette mistanke
om for eksempel dokumentfalsk, bedrageri, korruption,
alvorlige brud på arbejdssikkerheden, vold eller grove seksuelle
overgreb på en ansat.
Datatilsynet skal give tilladelse til at oprette en whistleblowerordning.
Læs mere på http://www.datatilsynet.dk/afgoerelser/
arkiv-over-afgoerelser/artikel/spoergsmaal-om-behandling-afpersonoplysninger-i-forbindelse-med-whistleblowing/
Du kan også læse mere om whistleblower-ordninger på Dansk
Metals hjemmeside http://www.danskmetal.dk/sw59546.asp
betryggende måde, og det kan kun ske gennem
samarbejdsudvalget, siger han.
Whistleblower-ordningerne rummer nemlig en risiko
for, at medarbejderne føler, at de skal overvåge
og sladre om hinanden. Derfor skal samarbejdsudvalget
have en god dialog om formålet og fastsætte
rammerne om ordningen.
Samarbejdskonsulent i CO-industri Peter Dragsbæk
understreger det vigtige i, at der er synlighed i en
sådan ordning.
- Whistleblower-ordningen skal være en del af personalepolitikken
med karakter af lokalaftale. Det
skal være synligt, hvad man gør, og hvorfor man
gør det, og samtidig skal systemet indrettes, så alle
føler sig trygge, også hvis det er en chef, man vil indberette,
siger han.
Det skal være tydeligt, hvad der udløser sanktioner,
hvilke sager whistleblower-systemet tager sig af og
hvad man skal gå til enten chefen eller tillids-repræsentanten
med.
Peter Dragsbæk mener desuden, at samarbejdsudvalget
skal sikre, at systemet ikke misbruges til
mobning og hævn.
Det er vigtigt, at henvendelserne ikke er anonyme,
men at de bliver behandlet fortroligt, ligesom alle
sager skal undersøges, også selv om de forekommer
grundløse, af hensyn til både den anklagede
og den der klager.
- Den, der er blevet klaget over, har ret til at få undersøgt
sagen, så han eller hun kan blive renset, eller det
kan blive bevist, at der er noget i anklagerne. Sådan
en anklage kan gøre stor skade. Derfor er det også
vigtigt at melde ud, at falske anklager vil blive undersøgt
og vil medføre sanktioner, siger han.
Arbejdspladsens ambassadører
Hos Danfoss får alle nyansatte medarbejdere en
etikhåndbog, og reglerne om børnearbejde, be-

rdninger
stikkelse, narkotika og etisk korrekt opførsel
gælder alle ansatte, uanset hvor i verden de
arbejder.
Medarbejderne kan ringe til Etiklinjen,
hvis de oplever, at chefer eller kolleger
ikke overholder de etiske retningslinjer.
Alle klager behandles af en etisk
komité i koncernen.
- Da vi fik forelagt etikhåndbogen for første
gang, hed Etiklinjen whistleblowerlinjen.
Men ordet har en dårlig klang. For det handler
jo ikke om, at man skal sladre, hvis en kontorassistent
tager en kuglepen med hjem.
Det handler om, at vi alle er ambassadører for
Danfoss og derfor alle er ansvarlige for Danfoss’
omdømme, fortæller fællestillidsrepræsentant
Gunnar Jensen, Danfoss i Nordborg.
Håndbogen og Etiklinjen er blevet forelagt
hovedsamarbejdsudvalget, og Gunnar Jensen
og tre andre A/S-bestyrelsesmedlemmer har
haft den til gennemlæsning.
Han oplever, at muligheden for at ”fløjte”
ikke fylder meget i hverdagen blandt de ansatte
i Nordborg, men ordningen sender et
tydeligt signal om, at medarbejderne trygt
kan fortælle om mistænkelige ting – også
hvis det inkluderer chefen.
- Anonyme henvendelser modtages dog
ikke. Det skal ikke være sådan, at man kan
udnytte Etiklinjen til at genere værkføreren,
hvis man har set sig sur på ham. Men udadtil
er alle henvendelser anonyme, siger Gunnar
Jensen.
Etiklinjen har eksisteret i fire år, og ifølge Danfoss’
årsrapport for 2008 blev 64 medarbejdere
verden over afskediget eller fratrådte frivilligt
på grund af uetisk adfærd. Seks af dem
skyldtes henvendelser på Etiklinjen.
Whistleblower har en dårlig klang. Derfor har Danfoss en Etiklinje,
fortæller fællestillidsrepræsentant Gunnar Jensen.
side 11

Af Dorthe Kragh
Foto Jens Bach
Vejen er smal som
en knivsæg
TR på Bang & Olufsen Anette Sejbjerg balancerer mellem kollegernes tillid og et godt
samarbejde med personalechefen
Oppefra og ned. Sådan betegner Anette
Derfor synes Anette Sejbjerg, at det er
informationer om, hvad der foregår på
Sejbjerg jargonen mellem hende og
rart, at der er et så fortroligt forhold mel-
arbejdspladsen – og med godt humør.
Bang & Olufsens personalechef Niels
lem hende og personalechefen, at de kan
- Man bliver en meget offentlig person,
Mose Thorsted. Og sådan har det været
tale sammen i fritiden og få sat tingene
når man bliver valgt til tillidsrepræsen-
lige siden hun for fem år siden blev valgt
på plads der, hvis det er nødvendigt.
tant. Og jeg tror på, at min måde at
som tillidsrepræsentant for de cirka 160
- Det er dejligt, at jeg kan sige, at nogle af
være på har stor indflydelse på medlem-
medlemmer af Teknisk Landsforbund,
de afskedigede har brug for at tale med
merne. Hvis jeg er en sur kælling og er på
der arbejder på Bang & Olufsens (B&O)
en psykolog, og at han så bare siger:
tværs, så tror jeg, at det genererer en ne-
virksomhed i Struer.
”Ring, så finder vi ud af noget”. Han kan
gativ stemning blandt kollegerne. Derfor
Dengang lagde Niels Mose på deres før-
være kontant, men når der er situationer,
lægger jeg stor vægt på at komme rundt
ste møde ud med at spørge: ”Hvad vil du
hvor medarbejderne har det skidt, så er
og få sagt godmorgen eller tak for i dag.
med det her”
han guld værd, for han lytter, siger hun.
Og så er jeg altså ikke typen, der er sur og
- Og jeg svarede friskt – til min egen
Selv mener hun, at det er vigtigt, at til-
tvær, griner hun.
overraskelse – at jeg så det som et
lidsrepræsentanten holder moralen op-
Men hun indrømmer, at det tætte sam-
springbræt, at jeg gerne ville have hans
pe i krisetider og tager de sure opstød,
arbejde med ledelsen indebærer en ri-
plads. Han blev helt paf. Siden dengang
der uvægerligt må komme, når der skal
siko for at blive betragtet som firmaets
har vores jargon været oppefra og ned.
skæres ned i medarbejderstaben.
mand af kollegerne.
Vi har nogle gode dialoger og er ikke
- Jeg anser det som en vigtig opgave at
- Der er ingen, der siger, at vejen er bred.
altid enige, men vi går altid fra forhand-
gribe de trælse ting på forhånd, inden de
Den er smal som en knivsæg. Folk her på
lingsbordet med et smil på læberne,
når op til ledelsen. Jeg skal ligesom løsne
arbejdspladsen er meget bramfrie, og
siger Anette Sejbjerg, der arbejder som
lidt op for snørebåndet og tage noget af
jeg har også sagt, at hvis der er noget,
tidsstudietekniker.
vreden, inden jeg sender kollegerne vi-
så vil jeg gerne høre det. Men samtidig
dere med deres problemer. Jeg tror på,
mener jeg ikke, at jeg er valgt som til-
Kontant men guld værd
at tillid skabes via dialog, og hvis jeg af-
lidsrepræsentant for at være uvenner
CO4-09:CO 04/09/09 10:42 Side 5
Hun bruger sin personalechef til at
viser folk, når de er allermest vrede eller
med ledelsen. Jeg er valgt til at finde ud
vende alverdens ting med. Gennem det
kede af det, så er min opgave ikke fuld-
af, hvordan vi løser problemerne på den
seneste år har B&O været gennem flere
ført, siger hun.
bedste måde, fastslår Anette Sejbjerg.
fyringsrunder, og det har lagt et stort
08.09.oktober
pres på de syv tillidsrepræsentanter og
ingeniørernes talsmand, som tilsammen
dækker over 2.000 medarbejdere.
En offentlig person
Derfor skal hun være synlig og pleje
medlemmerne både med støtte og
side 12
CO Magasinet
CO-industri og DI har sammen iværksat kampagnen ”The missing
link”, der skal inspirere flere arbejdspladser til at vælge en tillidsrepræsentant.
Læs mere om kampagnen på www.teksam.dk
Bang & Olufsen
Bang & Olufsen A/S er grundlagt i 1925 i Struer. Virksomheden fremstiller
fjernsyn og musiksystemer, højttalere, telefoner og multimedieprodukter.
Bang & Olufsen beskæftiger over 2.550 ansatte.

Tillidsrepræsentant Anette Sejbjerg sætter pris på det
tætte samarbejde med ledelsen.
Navn: Anette Revsgaard Sejbjerg
Alder: 42 år
Fødested: Holstebro
Bopæl: Aulum
Arbejdsplads: Bang & Olufsen
Uddannelse: Tekniker inden for tekstil og konfektion,
videreuddannet til tidsstudietekniker
Fagforbund: Teknisk Landsforbund
Tillidshverv: Tillidsrepræsentant gennem fem
år, medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen for
Bang & Olufsen, medlem af SU og AU
Familie: Gift og tre børn på 19, 16 og 12 år
Fritidsinteresser: Glaskunstner og maler
Mail: asj@bang-olufsen.dk
side 13

usaglig afskedige
Af Dorthe Kragh
Rekordhøj godtg
Ny kendelse hæver godtgørelsesniveauet ved usaglig afskedigelse
08.09.oktober
side 14
CO Magasinet
100.000 kroner. Så meget har det hidtil højst kostet
en arbejdsgiver at fyre en ældre medarbejder over
50 år med mere end 25 års anciennitet. Men den
praksis gør en ny kendelse fra Afskedigelsesnævnet
nu op med.
En 57-årig mand har nemlig fået tilkendt en godtgørelse
på hele 250.000 kroner, og det er første
gang nogensinde, at Afskedigelsesnævnet har tilkendt
en så høj godtgørelse i en sådan sag. Sagen
er ført af 3F mod DI for virksomheden.
Manden blev i 2008 afskediget fra Maxit A/S lecaværk
i Hinge ved Hadsten efter 35 års ansættelse i
forbindelse med en fyringsrunde. Værket har siden
skiftet navn til Saint-Gobain Weber.
Arbejdsgiverne er normalt forpligtet til at tage
udstrakt hensyn til ældre medarbejdere med lang
anciennitet, når de skal afskedige. Det betyder, at
arbejdsgiveren skal undlade at afskedige eller så
vidt muligt forsøge at omplacere medarbejdere,
der har arbejdet mange år i virksomheden.
Et helt liv i lergraven
Og Afskedigelsesnævnet vælger at tilkende manden
den rekordhøje godtgørelse, blandt andet fordi
arbejdspladsen ikke har taget særlig hensyn til,
at han har tilbragt størstedelen af sit arbejdsliv på
leca-værket.
- Arbejdsgiveren er allerede i dag forpligtet til at
tage ekstraordinære hensyn på grund af medarbejdernes
alder, men afgørelsen her viser, at de
skal tage endnu mere hensyn til en ældre medarbejder,
når han har tilbragt det meste af sit arbejdsliv
på virksomheden. Hans muligheder for
at få nyt job er alt andet lige forringede,
siger Jørn Larsen, områdeleder i COindustri.
Ud over den 57-årige mands loyalitet
mod arbejdspladsen lægger Afskedigelsesnævnet i
sin kendelse vægt på, at arbejdsgiveren end ikke har
overvejet, om det var muligt at omplacere manden
og dermed fastholde en særdeles pligtopfyldende
medarbejder med kun 10 sygedage på 35 år.
Desuden lægges vægt på, at han ikke blev fritstillet
i opsigelsesperioden, og at virksomheden ikke tilbød
at trække opsigelsen tilbage. Siden afskedigelsen
har manden forgæves søgt nyt arbejde.
Juridisk konsulent i CO-industri Azad Cakmak vurderer,
at sagen åbner for en helt ny måde at behandle
usaglige afskedigelser af ældre medarbejdere.
- Afskedigelsesnævnet gør i sin kendelse op med
den gængse opfattelse, der efterhånden var opstået
med en fast beløbsgrænse for usaglig fyring på
100.000 kroner. Kendelsen betyder, at den grænse
nu er væk, og det er positivt, siger Azad Cakmak.
Han understreger, at udmålingen af godtgørelse
altid må bero på en konkret vurdering i den enkelte
sag, og at anciennitet fortsat vil være en væsentlig
faktor.
Svært at regne på afskedigelser
Afgørelsen vil gøre det sværere for arbejdsgiverne
at beregne omkostningerne ved at skille sig af med
særligt udsatte medarbejdere.
I den pågældende sag havde arbejdsgiveren eksempelvis
tilbudt den 57-årige mand 100.000 kroner
i godtgørelse betinget af, at han gav afkald på at
anfægte afskedigelsen.
- Kendelsen betyder, at arbejdsgiverne ikke længere
kan lægge afskedigelser af ældre medarbejdere
ind i faste økonomiske rammer, siger Jørn Larsen.
Han peger på, at kendelsen understreger, at virksomhederne
skal behandle deres ældre medarbejdere
seriøst og leve op til deres sociale ansvar, uanset
om der er krise eller ej.

ørelse for
lse
Usaglig afskedigelse
Som tillidsrepræsentant skal
du være opmærksom på, at der
ikke finder usaglige afskedigelser sted på
virksomheden.
Alle medarbejdere, der har været ansat i en virksomhed
i mindst seks måneder, har ret til
skriftligt at få oplysninger om grunden
til afskedigelsen. Hvis den afskedigede
eller du som tillidsrepræsentant
får mistanke om, at
afskedigelsen er urimelig og
ikke begrundet i den ansattes
eller virksomhedens forhold,
skal du gøre indsigelse over
for arbejdsgiveren og om nødvendig
rejse en fagretlig sag. Ofte
bliver sagen løst lokalt, men enkelte
sager går hele vejen til Afskedigelsesnævnet.
I forbindelse med afskedigelser skal der tages særlige
hensyn til gravide og ældre medarbejdere. I begge
tilfælde er der omvendt bevisbyrde. Det betyder,
at arbejdsgiveren skal dokumentere, at der ikke er
andre alternativer end en afskedigelse.
Selv om der skal tages udstrakt hensyn til ældre
medarbejdere, er de ikke fuldstændigt beskyttede
mod afskedigelser. Der er nemlig også forståelse
for, at en arbejdsgiver gerne vil bevare en vis
aldersspredning på sine medarbejdere.
En usaglig afskedigelse kan for eksempel også
være på grund af religion, seksualitet, handicap,
køn eller politisk ståsted.
side 15

Af Dorthe Kragh
Foto Simon Lautrop
Jobcenter giver tryg
På Novo Nordisk finder et internt jobcenter nyt arbejde til medarbejdere, som ellers ville bl
08.09.oktober
side 16
CO Magasinet
Rationalisering og effektivisering rimer ofte på afskedigelser.
Men ikke på Novo Nordisk. Her har et
internt jobcenter, Job Transfer Center, været med til
at give medarbejderne den tryghed i ansættelsen,
som indførelsen af Lean nogle gange kan rokke ved.
I stedet for at de ansatte mister deres job som følge
af Lean, placeres de nemlig andre steder på virksomheden.
- Jobcentret har været et fantastisk værktøj. Det har
givet en vis tryghed i Leanprocessen, at man selv eller
kollegerne er sikret et andet job, hvis der bliver
leanet godt og stillinger skal skæres væk, siger Stig
Strøbæk, medlem af Dansk El-Forbund og tillidsrepræsentant
for 600 håndværkere på Novo Nordisk.
Fællesklubben fik gennemført aftalen om Job
Transfer Center, da ledelsen præsenterede planerne
om at indføre Lean i medicinalkoncernen.
Aftalen betyder, at hvis der sker reducering af bemandingen
på grund af Lean, har alle medarbejdere
i afdelingen mulighed for at melde sig, hvis de
har lyst til at prøve et nyt internt job.
Er der ingen, som melder sig frivilligt, må ledelsen
udvælge en, som så bliver skrevet op i jobcentret til
et arbejde et andet sted i koncernen.
Aftalen er dog, at ledelsen skal pege på en medarbejder,
der performer godt. Medarbejdere, der har
fået en advarsel eller har et højt sygefravær, bliver
ikke sendt videre.
- Jeg har den oplevelse, at det fungerer. Før har der
nok været en tendens til at sende sorteper videre.
Men nu er det gode og velfungerende medarbejdere,
der hurtigt kan finde sig til rette, som afdelingerne
modtager. Jeg hører tit gode historier om
vores jobcenter, siger Stig Strøbæk.
For at skabe ledige job til dem, som bliver leanet
væk, har det været aftalt, at Novo Nordisk kun hentede
vikarer ind udefra, hvis der var huller i bemandingen.
Mere indflydelse
Produktionen lagde ud med at gennemføre Leanprocessen,
siden bredte det sig til laboratorierne
i produktionen, og nu er Forskning og Udviklingssektionen
også lige så langsomt ved at blive leanet.
Ifølge Elisabeth Christensen, som er tillidsrepræsentant
for 1.500 laboranter på Novo Nordisk, er
det i første omgang Udvikling, der skal lære den nye
tankegang at kende.
- Lean har betydet, at vores arbejdsgange er blevet
effektiviseret. Vi tænker hele tiden over, hvordan vi
kan være mest muligt effektive, og hvordan vi kan
gøre tingene rigtigt første gang. Og det skaber
større engagement, når tingene fungerer, fortæller
Elisabeth Christensen, der er medlem af HK.
Samtidig oplever hun også, at Lean har givet laboranterne
mere indflydelse på deres arbejde.
- Lean betyder jo, at alle skal høres, og det har været
med til at nedbryde lidt af hierarkiet mellem kemikere
og laboranter, så laboranterne i dag føler, at de
har fået mere indflydelse, fortæller hun.
Alle medarbejdere, der arbejder med Lean, skal
gennem et uddannelsesforløb. Målet er, at alle har
mindst én stjerne. Den betyder, at de kender de
basale værktøjer i Lean og har prøvet at lave en mindre
forbedring.
Anden stjerne får de, hvis de har deltaget i et større
projekt, og nogle få får en tredje stjerne, som er en
længere uddannelse og mest målrettet mellemledere
og ledere.
- Lean er godt på den måde, at alle føler, at de bidrager
med noget, at de gør en forskel. De seneste par
år er produktionen da også blevet nævnt i årsrapporten,
fordi den har bidraget til et flot overskud,
fortæller Stig Strøbæk.
Skal lære at sige fra
Følelsen af at bidrage bliver understøttet af, at
mange medarbejdere deltager i større eller mindre

hed i Leanproces
ive rationaliseret væk
Job Transfer Center på Novo Nordisk har fået Leanprocessen til at glide lettere, mener Elisabeth Christensen og Stig Strøbæk,
tillidsrepræsentant for henholdsvis laboranterne og håndværkerne på Novo Nordisk.
Leanprojekter. I produktionen kan det
for eksempel være at kigge på optimering
af arbejdsgange, mens laboranterne
blandt andet undersøger analysemetoder
for at nedbringe svartiderne.
- Her er det vigtigt for os som tillidsrepræsentanter
at klæde vores kolleger på
til at kunne sige fra i de perioder med rigtig
mange daglige opgaver, som falder
sammen med de større Leanprojekter.
Det skulle nødig være sådan, at kolleger
kommer til at fremstå som ufleksible
medarbejdere, så nogen gange er vi
altså nødt til at sige til vores leder, at vi
ikke kan det hele – selv om vi gerne ville,
mener Elisabeth Christensen.
Både hun og Stig Strøbæk er overbevist
om, at Lean har været med til at holde på
arbejdspladserne i Danmark.
- I mange år er arbejdspladser forsvundet
ud af Danmark. Men har vi de rigtige
folk med den rigtige uddannelse og kan
producere bedst og billigt, så kan vi godt
holde arbejdspladserne i landet, fastslår
Stig Strøbæk.
CO-industri har i år sat ekstra fokus på
Lean med blandt andet temamøder, kurser
og en pjece om emnet.
side 17

International
fagbevægelse
internationale love og tillade fagforeninger at
holde møder, siger han.
ITUC har opfordret præsident Robert Mugabe
til at tage alle nødvendige skridt for at sikre, at
arbejdernes rettigheder bliver respekteret.
side 18
Klip fra forbundene
International aktion
mod usikre job
I starten af oktober aktionerede metalarbejdere
over store dele af verden mod usikre
ansættelsesforhold som led i en international
aktionsuge. Det skete på grund af den internationale
sammenslutning af metalarbejderforbund
IMF's kampagne mod følgerne af
den internationale økonomiske krise.
Medlemsforbundene i de enkelte lande har
rettet henvendelse til regeringerne med opfordring
om at sikre, at arbejdsgiverne ikke
misbruger den økonomiske krise til at ansætte
folk i usikre, midlertidige job i stedet for
permanent og direkte beskæftigelse.
Der var blandt andet protestaktioner i de
større byer i Australien, blokader og demonstrationer
i Zimbabwe, en film-nat i Genève,
aktioner i Tyrkiet, demonstrationer i en række
lande i Asien, punktaktioner i Ungarn, forskellige
aktioner i Tyskland og seminarer og konferencer
i en række europæiske lande.
Ved alle aktioner er uddelt globalt kampagnemateriale
med opfordringer til regeringerne
om at begrænse midlertidige og usikre
ansættelsesforhold, sikre arbejdstagernes ret
til at tilslutte sig en fagforening samt krav om
konvertering af midlertidige job til fast ansættelse.
VVS-ledigheden stiger igen
I ugerne op til selve ferieperioden faldt ledigheden
blandt landets VVS’ere. Men fremgangen
skyldes ikke fremgang i beskæftigelsen,
og ledigheden er nu på vej op. Den seneste
opgørelse fra Byggefagenes Arbejdsløshedskasse
viser, at antallet af ledige er på samme
niveau som før ferien.
Ved finanskrisens start var det københavnere
og sjællændere, der blev hårdest ramt af den
stigende ledighed. Siden har beskæftigelsen
i hovedstadsområdet og Sjælland stabiliseret
sig, og de to kredse har nu en ledighed på
5,2 og 7,4 procent.
Du kan se mere om aktionerne på http://
www.imfmetal.org
Nye overgreb i Zimbabwe
Den internationale faglige sammenslutning
ITUC protesterer stærkt imod anholdelsen af
tre faglige ledere under en mindehøjtidelighed
i september i Zimbabwe. Ifølge oplysninger
til ITUC fra Zimbabwes faglige landsorganisation
ZCTU fandt den fredelige march sted
til minde om 13. september 2006, da hele
ledelsen for ZCTU blev alvorligt kvæstede,
mens de var tilbageholdt af politiet.
Selv om landets højesteret havde givet grønt
lys for mindehøjtideligheden greb politiet ind
og stoppede marchen. Ifølge politiet fordi de
ikke havde mandskab nok til at kontrollere
menneskemængden – på trods af, at massevis
af bevæbnede urobetjente var til stede.
De tre faglige ledere blev anholdt, men senere
løsladt, uden at der er rejst sager mod dem.
- Overgrebet på en fredelig aktion i Zimbabwe
er uacceptabelt, siger ITUC’s generalsekretær
Guy Ryder.
- Zimbabwe har ratificeret de vigtigste ILOkonventioner
om retten til at danne fagforeninger
og retten til at organisere sig, så
landet har en helt klar pligt til at overholde
Til gengæld er ledigheden forværret i Øst-,
Vest- og Nordjylland, som nu har den procentvis
højeste ledighed med henholdsvis
8,1, 7,9 og 7,8 procent.
www.blikroer.dk
Nej til social dumping
”Vi har denne gang valgt ét generelt tema,
og det er ”nej til social dumping”. Det handler
ikke kun om billig udenlandsk arbejdskraft,
som underbyder vore overenskomster.
Det handler også om uorganiserede og
ungarbejdere, der bliver presset til social
dumping.
I 3F ønsker vi blot fair play. Derfor er vores
generelle overenskomstkrav alene en
Sejr for Brasiliens
metalarbejdere
Brasiliens metalarbejdere har vundet en helt
afgørende sejr efter langvarige protestdemonstrationer
mod arbejdsgivernes nej til
at forhandle bedre løn- og arbejdsvilkår. De
to fagforbund for metalarbejderne har nu
forhandlet sig frem til en aftale for 53.000
arbejdere hos bilkoncernerne VW, Ford, General
Motors, Mercedes-Benz, Scania, Toyota
og Honda.
Arbejdsgiverne er gået med til en lønstigning
på 6,53 procent og til yderligere at betale en
bonus på 2000 brasilianske dollar svarende
til omkring 5.600 kroner. Stigningen på 6,53
procent svarer til en reallønsfremgang på
omkring to procent. Ud over lønstigningerne
er aftalt en række sociale goder.
Samtidig har omkring 6.000 ansatte ved
Renault-Nissan og Volvo opnået en lønstigning
på tre procent ud over inflationsraten på
4,44 – eller i alt en stigning på 7,57 procent
samt en bonus til hver enkelt arbejder på
2000 brasilianske dollar svarende til omkring
5.600 kroner.
Fagforbundene betragter det som helt afgørende
sejre, ikke mindst fordi bilindustrien i
Brasilien siden oktober 2008 har været alvor-
beskyttelse af den danske model og den
danske velfærd.”
Forbundsformand Poul Erik Skov Christensen
i Fagbladet (3F), da 3F’s repræsentantskab
udtog forbundets overenskomstkrav til
OK2010.
Vil af med 50 procent regel
Medlemmerne af HK/Privat kræver, at den
såkaldte 50 procent regel bliver fjernet ved
de kommende overenskomstforhandlinger
i 2010.
Det viser en opgørelse fra HK/Privats onlinemodul,
der har givet medlemmerne direkte
indflydelse på prioriteringen af forbundets
overenskomstkrav. Mere end 1.500 medlemmer
har indgivet ønsker til overenskomsterne,
og afskaffelse af 50 procent reglen

ligt ramt af den internationale økonomiske
krise, der har kostet 210.000 job i sektoren.
Sejr i Korea
Den internationale sammenslutning af fagforbund
for offentligt ansatte Public Services
International (PSI) betragter det som en stor
sejr, at tre fagforbund i Sydkorea for offentligt
ansatte efter afstemninger i de tre forbund
nu slås sammen i et forbund. Det nye fagforbund
har 120.000 medlemmer, og det har
samtidig tilsluttet sig Koreas faglige landsorganisation
KCTU.
Regeringen i Sydkorea har imidlertid saboteret
afstemningen og modsat sig tilslutningen
til KCTU. Ifølge PSI forbød regeringen alle
former for faglige aktiviteter i forbindelse
med afstemningen. Desuden forbød den afstemninger
på arbejdspladserne og prøvede
at forhindre offentliggørelse af afstemningsresultatet.
PSI har protesteret til regeringen i Sydkorea
mod den fortsatte undertrykkelse af fagforeningerne
og krævet, at regeringen overholder
ILO-konventionerne om retten til frit at
danne fagforeninger.
GM-arbejdere i
fælles aktion
3.000-5.000 ansatte ved General Motors'
fabrikker i Europa demonstrerede for nylig
kom ind på en 2. plads – kun overgået af
sikkerhed ved fyring.
”Det er ikke underligt, at det højest prioriterede
krav er bedre vilkår ved fyringer – det
optager vore medlemmer lige nu. Men derudover
er vi glade for, at medlemmerne prioriterer
en fjernelse af 50 procent reglen som
nummer 2. Det er en dybt diskriminerende
regel for HK’ere og et levn fra 1940’rne,”
siger formand i HK/Privat Karin Retvig.
www.hk.dk/privat
Sejr for ligelønnen
”Det er en historisk sejr for ligelønnen, som
vi er utroligt glade for. Jeg håber denne dom
medfører, at arbejdsgiverne i fremtiden
sikrer, at deres lønpolitik er både klar og
kønsneutral.
i en fælles aktion ved Opel-fabrikken i Antwerpen
i Belgien mod lukning af fabrikken og
masseafskedigelser ved andre GM-fabrikker
i Europa. Det skete efter opfordring fra den
europæiske sammenslutning af metalarbejderforbund
EMF. Fagforeningsfolk fra Spanien,
England, Tyskland, Polen, Ungarn og
Frankrig deltog i aktionen i Belgien.
- Vi vil igen og igen henvende os til ledelsen
med vore krav, som er nej til lukning af
fabrikker og nej til tvungne nedskæringer og
fyringer, sagde EMF´s generalsekretær Peter
Scherrer ved demonstrationen.
- Hvis vi ikke kæmper for fabrikken i Antwerpen
i dag, vil det være fabrikkerne i Bochum
(Tyskland), Luton (England) eller Zaragosza
(Spanien) i morgen. Hvis vi ikke står fast sammen,
vil vi tabe denne kamp, sagde han.
- Vi har brug for ansvarlig opførsel fra regeringer
og politikere. Vi vil ikke acceptere, at
arbejderne er gidsler i et politisk spil. Vi ønsker
en effektiv koordinering af hjælp og støtte og
bistand til virksomheder på europæisk plan,
sagde Peter Scherrer.
Honduras i
belejringstilstand
Den mellemamerikanske stat Honduras er i
belejringstilstand efter kuppet i juni, hvor den
lovligt valgte præsident Manuel Zelaya blev
Jeg håber dommen får andre kvinder, der
oplever usaglige lønforskelle, til at stå frem,
så vi kan få gjort op med uligheden. For jeg
tvivler på, at dette er det eneste tilfælde af
brud på ligelønsloven.”
Formanden for Teknisk Landsforbund Gita
Grüning, efter at Højesteret har idømt Ikast
Betonvarefabrik til at betale 674.637 kroner
til et kvindeligt medlem af Teknisk Landsforbund,
fordi hun tilbage i 1999 fik mindre i
løn end to mandlige kolleger. Dertil skal lægges
renter, så det samlede beløb nærmer sig
en million kroner. Ikast Betonvarefabrik skal
desuden betale 229.000 kroner til Teknisk
Landsforbund i sagsomkostninger.
www.tl.dk
afsat. Den afsatte præsident vendte for nylig
tilbage til Honduras, hvor han nu har søgt
tilflugt på Brasiliens ambassade. Hæren har
reageret med vold og tåregas for at sprede
tilhængere af Zelaya. Kup-regeringens leder
Roberto Micheletti har stoppet for vand- og
elforsyning til ambassaden, og bygningen er
omringet af militæret.
Generalsekretæren for CUTH, Honduras faglige
landsorganisation, Israel Salinas har til
tv-stationen Tele Sur sagt, at Honduras er i
belejringstilstand. Ifølge CUTH har udgangsforbuddet,
som kup-regeringen har indført,
fået transportsystemet og andre offentlige
systemer til at bryde sammen i hovedstaden
Tegucigalpa.
- Landet er i en alvorlig krise og den eneste vej
ud af krisen er genetablering af demokratisk
styre, siger Salinas. Han oplyser, at Honduras'
fagbevægelse fortsat støtter den afsatte Manuel
Zelaya.
Den internationale faglige sammenslutning
ITUC støtter sine medlemsorganisationer i
Honduras CUTH, CGT og CTH i deres kamp
for tilbagevenden til demokrati. ITUC har
opfordret Michelettis regering til at gå i dialog
med præsident Zelaya for at få en fredelig
løsning og undgå, at forholdene forværres.
Få kontrakten tjekket
Hvis du skriver under på en ansættelseskontrakt,
skal du som udgangspunkt
regne med, at den er bindende, uanset hvor
urimelig og ensidig til fordel for arbejdsgiveren
den måtte være. Det viser afgørelsen i
en faglig voldgift, hvor en elektriker nu skal
betale sin tidligere arbejdsgiver for brud på
sin kontrakt. Ifølge kontrakten havde han 21
dages opsigelse, men på grund af sygdom i
familien ønskede elektrikeren at stoppe med
dags varsel, og det skal han nu betale for.
”Selv om kontrakten har en masse urimelige
bestemmelser og ensidigt er til fordel for
arbejdsgiveren, så viser afgørelsen i den
faglige voldgift, at en underskrevet kontrakt
er bindende. Derfor må vi opfordre medlemmerne
til altid at få deres kontrakter til
gennemsyn hos forbundet, inden man
skriver under.”
Advokat i Dansk El-Forbund Jeppe Wahl-
Brink i Elektrikeren (Dansk El-Forbund).
side 19

Af Dorthe Kragh
Succes med
abc
uddannelsesmesse
En uddannelsesmesse har inspireret mange fyrede på RBM til at gå i
gang med uddannelse, når virksomheden lukker
abc
De har fået mod på uddannelse – de 80 fyrede ansatte på møbelfabrikken RBM i Fjerritslev
i Nordjylland. Foreløbig har 21 af dem besluttet sig for at finde blyanter og notesbøger
frem, når de tager afsked med arbejdspladsen.
Netop nu bevæger ledigheden i Nordjylland sig kun opad, og det var årsagen til, at
virksomheden i samarbejde med HK og 3F før sommerferien arrangerede en uddannelsesmesse
i stedet for en jobmesse, som skulle inspirere de afskedigede til at bruge
tiden på at fylde på kompetencerne frem for at stille sig i arbejdsløshedskøen. Og det
budskab har givet bonus.
- 21 ud af 52 timelønnede har indtil videre besluttet, at de skal på AMU, VUC, EUC
eller social- og sundhedsskole. Jeg synes, at det er ret godt, at så mange har valgt at
uddanne sig. Men det viser også, at mange har fundet ud af, at der ikke er arbejde at
få i Nordjylland, og at de derfor vil være bedre stillet ved at blive bedre kvalificeret og
så håbe på, at der er mere gang i tingene, når de er færdige, siger Elin Gregersen, tillidsrepræsentant
for de cirka 50 3F’ere på RBM.
08.09.oktober
side 20
CO Magasinet
skole
Nervøs for skolen
Det er især 9.-10. klasse på VUC, der trækker, men samtidig oplever Elin Gregersen
også, at mange er lidt nervøse for at skulle sætte sig på skolebænken igen.
- Men det hjælper, at de er mange, som kender hinanden, der skal starte. Så virker
det ikke så afskrækkende. Samtidig prøver jeg at berolige dem med, at skolen ikke er
den samme, som dengang de gik der. Mest oplever jeg en positiv stemning, fortæller
hun.
RBM lukker endeligt omkring udgangen af oktober, og intil videre har otte timelønnede
og 11 funktionærer fundet nyt arbejde eller fået forlænget deres ansættelse
hos RBM, mens to medarbejdere har besluttet at flytte med produktionen til Sverige.
Nogle af de tidligere ansatte er desuden ved at etablere en ny virksomhed med
produktion af kantinemøbler på den anden side af gaden, hvilket muligvis vil give
beskæftigelse til flere af de gamle kolleger.
abc

Danske noter
Højhastighedsbredbånd vil
skabe 45.000 nye job
45.000 nye arbejdspladser over fem til seks
år. Så stor vil beskæftigelseseffekten være,
hvis højhastighedsbredbånd blev udbredt
til alle danskere. Det viser beregninger, som
Dansk Metal og Dansk Energi har foretaget.
Herudover, påpeger de, vil en ambitiøs dansk
bredbåndsstrategi bidrage med mellem
0,89-1,00 procent af BNP, svarende til cirka
14 milliarder kroner, og gøre Danmark til en
attraktiv IT Valley for udenlandske virksomheder
i de kommende årtier og derved tiltrække
yderligere højteknologiske arbejdspladser.
Investeringen, der skal fremtidssikre det danske
bredbåndsnet, ligger i omegnen af 30-35
milliarder danske kroner, svarende til prisen
på en Storebæltsbro. En del af investeringerne
er allerede foretaget af navnlig de danske
energiselskaber og enkelte teleoperatører,
men der er lang vej igen.
www.ungmedjob.dk
Branchearbejdsmiljørådene har oprettet
hjemmesiden www.ungmedjob.dk der er
fyldt med information om unge og arbejdsmiljø.
Her kan de unge, deres forældre, deres arbejdsgiver
og undervisere i grundskolen, på
de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne
finde faktuel viden om unges
arbejdsmiljø.
For de unge er der dilemmaspil, der kan få
dem til at reflektere over deres egne holdninger
til arbejdsmiljø. Mens underviserne kan
finde materiale og ideer til undervisningsforløb.
Tidl. LO-konsulent får pris for
kamp mod apartheid
LO’s tidligere internationale konsulent John
Svenningsen har modtaget en ærespris fra
sydafrikansk LO (COSATU) for LO’s vedholdende
støtte i kampen mod det racistiske
apartheidstyre i Sydafrika, der eksisterede fra
1948 til 1994.
LO var blandt de allerførste i Danmark til at
yde økonomisk og anden støtte til den sydafrikanske
kamp mod apartheidregimet. LO
var samtidig blandt de første til at presse den
daværende danske regering til at yde statsstøtte
til frihedskampen i Sydafrika.
Prisen hedder Elijah Barayi Award og er
opkaldt efter en af Sydafrikas største faglige
ledere. Elijah Barayi, der døde i 1994, var med
til at oprette COSATU og var organisationens
første generalsekretær.
Beskæftigelsen i frit fald
På et år er beskæftigelsen i træ- og møbelindustrien
samt inden for tømrervirksomhed
faldet med sammenlagt 13.310 fuldtidsjob.
Det viser en opgørelse fra Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd.
Eksempelvis er beskæftigelsen i træindustrien
faldet med knap 30 procent, svarende
til 3580 fuldtidsjob. Men særlig bygge- og
anlægsområdet har været inde i en voldsom
nedtur. Det skriver hjemmesiden tib.dk
Beskæftigelsen blandt tømrere er eksempelvis
faldet med knap 20 procent, hvilket svarer
til 5850 fuldtidsjob. Møbelindustrien slap heller
ikke for et stort fald og har i det forløbne
år måttet sige farvel til knap 26 procent af de
beskæftigede. I alt 3880 fuldtidsjob.
- Vi frygter, at det triste fald fortsætter i et par
kvartaler eller mere. Det viser, at den renoveringspulje,
som regeringen satte ind for at
styrke beskæftigelsen i byggebranchen, har
haft alt for lille effekt, siger Johnny Skovengaard,
formand for TIB. Selv om de brancher
TIB organiserer er hård ramt, så har murerne
oplevet det værste fald i beskæftigelsen.
Knap 28 procent færre er nu beskæftiget i
faget. Elektrikerne har mærket mindst til krisen
af alle byggefagene og har "kun" mistet
knap syv procent.
Gode erhvervsskoler får
eleverne til at gennemføre
Næsten hver fjerde elev på erhvervsskolerne
giver op undervejs og bliver aldrig færdig
med en uddannelse. Men nogle skoler har
succes med at fastholde de unge. Løsningen
er blandt andet faglige, sociale fællesskaber,
gode elev-lærer-relationer, målrettet vejledning
i folkeskolen og en undervisning, der er
tilrettelagt, så de bogligt svage kan hænge
på. Det viser en undersøgelse fra Anvendt
Kommunal Forskning.
Undersøgelsen viser, at de skoler, der har færrest
frafaldne elever, tager flere værktøjer i
brug på samme tid. Der er fra skoleledelsernes
side en klar prioritering af indsatsen samt
et tæt samarbejde med det omgivende samfund.
7 fællestræk ved de gode erhvervsskoler:
- Har tæt kontakt til den administrative/politiske
ledelse i kommunerne, Ungdommens
Uddannelsesvejledning, virksomheder og
andre centrale aktører.
- Tilbyder og udvikler uddannelsesforløb med
udgangspunkt i elevernes forudsætninger.
- Samarbejder blandt andet med produktionsskoler
ved start på uddannelsen for at
”klæde de unge på”.
- Underviser i almene fag som en del af værkstedsundervisningen.
Læring gennem praksis
er centralt.
- Har gode sociale og faglige fællesskaber og
gode elev-lærer-relationer. Lærerne giver personlig
tilbagemelding, skaber dialog og støtter
eleverne.
- Har en formuleret strategi mod frafald, som
er forankret i skolens ledelse.
- Har en solid viden om, hvorfor de ungee
afbryder deres uddannelse, og hvor de er
henne efter afbruddet. Følger hurtigt op på
afbrud gennem tæt samarbejde.
side 21

Faglig orientering
Her bringes de seneste informationer om blandt andet CO-
Meddelelser til medlemsforbundene, nye pjecer og tryksager,
kurser og konferencer, faglige voldgifter, OK-nyt m.v.
Yderligere oplysninger ligger på CO-industris hjemmeside
www.co-industri.dk. Adgangen til faglige voldgiftskendelser,
OK-delen, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser, CO/DI-aftaler,
A/S-Service og ESU-Service under Medlemsservice på hjemmesiden
er forbeholdt medlemmer og kræver et særligt password.
Du kan se mere om, hvordan du får password på hjemmesiden.
Kurser og møder
Få mennesker og Lean til at
sentanten kan sikre medarbejderinvol-
ESU-Konference
mødes
vering, når Lean bliver implementeret.
den 22. oktober
Lean skal ikke kun handle om teknik,
På kurset vil der desuden blive diskute-
CO-industri inviterer til årets ESU-kon-
men også om mennesker. Derfor afhol-
ret, hvordan tillidsfolk kan forholde sig
ference torsdag den 22. oktober. Det
der CO-industri i den kommende tid tre
fagligt til Lean og brugen af Lean, samt
sker på EUC Lillebælt, Teknikervej 2,
forsøgskurser af fem dages varighed
hvilke instrumenter man kan spille på
7000 Fredericia.
om Lean.
for at sikre sig indflydelse i processen.
På konferencen vil der blandt andet bli-
På kurset vil tillidsrepræsentanter og
Kurserne udbydes gennem de enkelte
ve sat fokus på det reviderede direktiv
sikkerhedsrepræsentanter få et indblik
medlemsforbund, hvorigennem der
om Europæiske Samarbejdsudvalg og
i de grundlæggende principper om
også vil være tilmelding.
rammeaftaler.
Lean, så de er klædt på til at varetage
Også rollen som ESU-medlem og udfyl-
medlemmernes løn- og arbejdsforhold
Kurserne afvikles på følgende kursus-
delsen af rollen bliver berørt.
gennem Leanprocessen samt give le-
steder/datoer:
Der er allerede sendt invitationer ud til
delsen et kvalificeret med- og modspil,
30. november - 4. december
konferencen med tilmeldingsfrist den
før beslutningen om at indføre Lean
i Laugesens Have, Videbæk
15. oktober. Hvis du er ESU-medlem,
bliver truffet.
18. januar - 22. januar
og har du ikke modtaget en tilmelding,
Derudover vil der være mulighed for
på Christiansminde, Svendborg
kan du henvende dig til Pia Ameland i
at få kendskab til en række konkrete
1.-3. februar samt 1.-2. marts
CO-industri på telefon 3363 8032.
værktøjer, som bruges i Lean, så tillids-
på Metalskolen Jørlunde, Slangerup
repræsentanten og sikkerhedsrepræ-
Fra fravær til nærvær
sættelse og fastholdelse af et
fra både ledelses- og
TekSam inviterer i samarbejde med
lavt fravær på adskillige større og
medarbejdersiden.
Industriens Branchearbejdsmiljøråd
mindre virksomheder i mange år.
til en temaeftermiddag, hvor samar-
Han har været ansat som forsker
Temaeftermid-
bejdsudvalg og sikkerhedsorganisation
og underviser på Københavns Uni-
dagene holdes fra
får indsigt i, hvordan der kan arbejdes
versitet, og dette kombineret med
klokken 12.30 til
aktivt med at nedsætte fravær på
hans brede praktiske erfaring med
16.45, og de finder sted 5., 17.- og 25.
08.09.oktober
side 22
CO Magasinet
virksomheden, og hvordan den nye
lovgivning om 4-ugerssamtalen og
muligheds-erklæringerne håndteres
mest hensigtsmæssigt. Eftermiddagen
vil give indsigt i de metoder og værktøjer,
der fungerer optimalt.
Foredragsholder cand.scient. Peter
Niels Jørgensen har arbejdet med ned-
arbejdsmiljø og fravær gør, at viden og
erfaring kombineres i et spændende
og praktisk anvendeligt oplæg, hvor
der lægges vægt på de metoder og
værktøjer, der med fordel kan bruges
på den enkelte virksomhed.
En forudsætning for deltagelse er, at
der tilmeldes mindst én repræsentant
november i henholdsvis Køge, Middelfart
og Viborg.
Du kan se program og nærmere om
tilmelding på TekSams hjemmeside
www.teksam.dk

Plastforarbejdning – vejledning for
arbejdsledere
Industriens Branchearbejdsmiljøråd har lavet
en vejledning ”Reparation af maskiner til plastforarbejdning – vejledning for
arbejdsledere”, der beskriver de særlige risici, der kan være forbundet med
reparation af plastforarbejdningsmaskiner.
Den beskriver samtidig, hvilke forholdsregler man som arbejdsleder og/eller
planlægger bør iagttage i forbindelse med instruktion om og tilrettelæggelse
af reparationsarbejde. Uanset om det udføres på egen eller fremmed virksomhed.
Yderligere eksemplarer kan bestilles via www.co-industri.dk/ pjecer og vejledningen
kan downloades fra www.i-bar.dk
Pjecer og Tryksager
Lean og medarbejderindflydelse
Mange tillidsrepræsentanter er i dag hårdt
presset og står usikre over for Lean og virksomhedernes
krav om mere effektiv produktion.
Derfor har CO-industri lavet en pjece om
”Lean og medarbejderindflydelse”.
Med pjecen vil CO-industri gerne bidrage til at
give tillidsrepræsentanter og andre interesserede
et bedre grundlag til at gå med i processen
og sikre, at Lean bliver indført på en måde,
så de ansatte bliver
hørt og får indflydelse
på udmøntningen af
Lean.
Yderligere eksemplarer
kan bestilles
pr. e-mail til pjecer@
co-industri.dk.
Plastforarbejdning – vejledning for reparatører
Industriens Branchearbejdsmiljøråd har lavet vejledningen ”Reparation af maskiner
til plastforarbejdning – vejledning for reparatører”, der beskriver, hvordan man beskytter sig mod påvirkning
fra overophedet plast.
Samtidig beskrives, hvilke kemiske risici der er ved en række af de mest almindelige plasttyper. Desuden
indeholder vejledningen et tjekskema, der kan bruges ved planlægning af reparationsarbejde.
Yderligere eksemplarer kan bestilles via www.co-industri.dk/ pjecer og vejledningen kan downloades fra
www.i-bar.dk
CO-Meddelelser
Meddelelserne bringes i den række-
2009/089
2009/095
følge, de er udsendt til medlemsfor-
Reparation af maskiner til plastforar-
Gardit A/S/Dansk Overfladeteknik –
bundene.
bejdning – vejledning for reparatører.
Virksomhedsoverdragelse.
2009/087
2009/090
2009/096
Fyraftensmøder om Lean – en lille
Invitation til ESU-konference.
Invitation til temadage ”Fra Fravær til
reminder.
nærvær”.
2009/091
2009/088
DS SM A/S/Siemens Wind Power A/S –
2009/093
Reparation af maskiner til plastforarbejdning
– vejledning for arbejdsle-
Virksomhedsoverdragelse.
Pjece Lean og medarbejderindflydelse.
side 23
dere.
2009/094
2009/097
Invitation til A/S Topmøde
Lean forsøgskurser i CO-industri.
18. november.

Af linda hansen
PP
A/S Topmøde
i Middelfart
Det globale klimatopmøde i december nærmer
sig med hastige skridt, men før det er der
A/S Topmøde i Middelfart, og også her vil der
være fokus på klimaet.
Klima var allerede et emne ved A/S Topmødet i
2008, men denne gang er dagsordenen sat på
en mere direkte facon. Det sker blandt andet
ved, at der er fokus på et værktøj til at arbejde
med klima på arbejdspladsen – nemlig klimakompasset.
Som noget helt nyt vil der i år være dialogteater
til at behandle to emner:
• Tavshedspligt
• Det gode bestyrelsesmøde
Formen giver mulighed for, at du som aktiv deltager
i topmødet kan give indspil til emnerne.
På sidste års topmøde blev der udtrykt ønske
om at få set på de kulturelle forskelle i europæiske
og globale virksomheder. Det emne kommer
Jean-Claude Le Douaron og giver et indblik
i på en workshop.
Martin Andersen fra Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd laver en workshop, der hedder
”mens vi venter på opsvinget/vækstpakken”,
og det juridiske spørgehjørne går igen på topmødet
med CO-industris egen jurist Jesper
Kragh-Stetting. Han har også et oplæg, hvor
han fortæller om ændringer i A/S-lovgivningen.
Til at afslutte mødet kommer Sepp Piontek,
der fortæller om ”Ledelse på en anden måde”.
Tid og sted
Onsdag den 18. november 2009
Kl. 08.30 - 16.00
Middelfart Resort og Konferencecenter, Oddevejen 8, 5500 Middelfart
Program
08.30 - 08.45 Registrering og morgenmad
08.45 - 09.00 Velkomst og præsentation
af program
09.00 - 10.00 Hvad er klima og hvad betyder
det for min virksomhed
v/Dorte Gram Nybroe og
Nethe Veje Laursen, DI
10.00 - 10.15 Kaffepause
10.15 - 10.30 Ændringer af A/S-lovgivning
og tavshedspligt v/Jesper
Kragh-Stetting, CO-industri
10.30 - 12.00 Dialogteatret
12.00 - 13.00 Frokost
13.00 - 14.30 Workshops
14.30 - 14.50 Kaffepause
14.50 - 15.50 Ledelse på en anden måde
v/. Sepp Piontek
15.50 - 16.00 Afslutning
Maskinel magasinpost ID-nr.: 42428