Kvalitetsrapport 2009 - Fredensborg Skole

Kvalitetsrapport 2010
for skolevæsenet i
Fredensborg Kommune
1
BØRN & KULTUR

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
Kvalitetsrapport 2010
for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
Skoleafdelingen
Børn og Kultur
Fredensborg Kommune
1. udgave, september 2010
2

Indhold
Indledning ............................................................................................................ 7
Del 1: Helhedsvurdering .............................................................................................. 9
Sammenfattende helhedsvurdering........................................................................ 11
Udgifter og kvalitet........................................................................................... 11
Elevernes undervisningsmiljø............................................................................. 13
De enkelte skoler ............................................................................................. 14
Del 2: Rammer og resultater...................................................................................... 23
Rammebetingelser............................................................................................... 25
Skolestruktur................................................................................................... 25
Økonomi og ressourcer ..................................................................................... 27
Skolernes IT.................................................................................................... 32
Elevfravær ...................................................................................................... 32
Undervisning og pædagogisk personale .............................................................. 33
Undervisning med linjefagsuddannede lærere ...................................................... 34
Sygefravær ..................................................................................................... 36
Elevernes udbytte af undervisningen...................................................................... 37
Resultat af afgangsprøverne .............................................................................. 40
Projektopgaven................................................................................................ 42
Undervisningseffekten ...................................................................................... 43
Nationale test .................................................................................................. 44
Læsetest......................................................................................................... 45
Del 3: Pædagogiske Processer ................................................................................... 57
Centrale udviklingsområder .................................................................................. 59
Skoleudvikling ................................................................................................. 59
Partnerskab om Folkeskolen .............................................................................. 59
Læsning.......................................................................................................... 62
Budgetanalyser og specialundervisning ............................................................... 63
Ny skole ved Vilhelmsro .................................................................................... 63
Skolestruktur................................................................................................... 64
Skolernes mål i lederaftaler og årsplaner................................................................ 65
Skole/hjem-samarbejde ....................................................................................... 86
Rummelighed...................................................................................................... 93
Undervisning af tosprogede elever......................................................................... 99
Specialundervisning/specialpædagogisk bistand .....................................................109
Klager til klagenævnet for den vidtgående specialundervisning .............................119
Bilag 1: Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter .....................................................121
3

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
4

Kære læser
Fredensborg Kommune udgiver nu, for tredje gang, en kvalitetsrapport for kommunens
samlede skoleområde. Rapporten henvender sig til kommunens politikere, borgere og
forældre. Den beskriver, jf. Folkeskolelovens § 40a, skoleårene 08/09 og 09/10 for
kommunens skoler med fokus på skolernes faglige niveau samt de initiativer, der er
iværksat for løbende at udvikle skoleområdet – både de, der er i sin spæde start og de, der
allerede er godt i gang.
I 2009 fik kommunen dispensation til kun at udarbejde en kvalitetsrapport hvert andet år
efter den såkaldte ”udfordringsret”. Det betød, at der ikke udkom nogen kvalitetsrapport
for skoleåret 08/09. I stedet skal indeværende kvalitetsrapport dække begge skoleårene.
Der blev dog udgivet en samling af data for skoleåret 08/09 i rapporten ”Skoledata 2009”.
I Fredensborg Kommune har vi den ambition at kommunens skoler skal være blandt
landets bedste. Arbejdet med kvalitetsrapporten giver netop mulighed for at skærpe
sanserne i forhold til at vurdere og fokusere på de ting, der allerede fungerer godt og på
dem, der kan forbedres.
Jeg vil samtidig rette en tak til alle de, der igen i år har lagt et stort stykke arbejde i
udformningen af denne rapport, ligesom jeg vil sige tak til skolerne for deres løbende
bidrag gennem hele processen.
God læselyst!
Direktør for Børn og Kultur
Lina Thieden
5

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
6

Indledning
Lovgivning/Baggrund:
Folkeskolen er en kommunal opgave hvor byrådet, indenfor rammerne af folkeskoleloven,
fastsætter mål og rammer og fører tilsyn med skolernes virksomhed.
Det er fra centralt hold besluttet at dette tilsyn skal have form af en kvalitetsrapport, der
skal indeholde en lang række oplysninger om skolernes virksomhed. Formålet med
kvalitetsrapporten er at sikre dokumentation og bidrage til åbenhed om kvaliteten af
kommunens skoler.
I Bekendtgørelsen 1 er der faste retningslinjer for udarbejdelse af kvalitetsrapporten, høring
i skolebestyrelser og politisk vedtagelse.
Folkeskolelovens § 40a
§ 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal
beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,
kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens
opfølgning på den seneste kvalitetsrapport.
Stk. 2. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til
rapporten og til opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en
udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten.
Stk. 3. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering,
som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal
kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen.
Handlingsplanen skal vedtages på et møde i kommunalbestyrelsen. Forinden drøftelsen i
kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse om handlingsplanen fra skolebestyrelsen.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt
skolebestyrelsers udtalelser herom på Internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke
offentliggøres.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold
og udformning, og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner.
Status
Det er tredje gang kommunen skal udsende den kommunale kvalitetsrapport om
kommunens skoler og skolevæsen. Årets rapport er disponeret som sidste rapport, så det
er nemt at finde de ønskede oplysninger og at sammenligne fra år til år.
I Fredensborg Kommune er kvalitetsrapporten det samlede og samlende dokument om det
kommunale skolevæsen. Et dokument, der ser bagud med en vurdering af årene der gik,
og ser fremad med skolernes og Skoleafdelingens bud på hvordan man kommer videre med
at kvalitetssikre og -udvikle det kommunale skoletilbud. Man skal som borger, politiker eller
forældre kunne finde alle nødvendige oplysninger om skolerne og hele skoleområdet i
kvalitetsrapporten.
Kvalitetsrapporten er en del af den kommunale indsats med tilsyn og kvalitetsudvikling af
skolerne, og indgår i en årlig cyklus.
Som nævnt dækker dette års rapport skoleårene 08/09 og 09/10, da kommunen fik
dispensation for at udarbejde kvalitetsrapporten i 2009 jf. Regeringens ”udfordringsret”.
Hensigten med at søge om dispensation var, at udarbejde kvalitetsrapporter hvert andet
1 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med
evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, UVM 2006. Ligger som Bilag til rapporten.
7

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
år, så kadencen passer med de lederaftaler og årsplaner, skolerne skal udarbejde. Forsøget
er nu afsluttet og skal evalueres, og det vil derpå vise sig, om de mange forsøg omkring
kvalitetsrapporterne vil betyde ændringer i kravene til udformning og hyppighed af
rapporterne.
Kvalitetsrapporten bygger primært på data indhentet fra skolerne i den årlige årsrapport.
Da der på skoleområdet i de senere år har været et stigende krav om dokumentation,
bygger skolernes vurderinger i høj grad på dokumentation i form af afgangsprøver, test og
forskellige evalueringer og brugerundersøgelser. Data for skolerne for skoleåret 08/09 er
desuden samlet i ”Skoledata 2009”, der findes på kommunens hjemmeside 2 .
Rapportens opbygning:
Rapporten er bygget op i fire dele: Sammenfattende helhedsvurdering, Rammer og
resultater, Pædagogiske processer og en bilagsdel. Opdelingen er baseret på
bekendtgørelsens 3 beskrivelse.
De fleste afsnit er opbygget efter samme struktur:
Lovgivning/baggrund, hvor der redegøres for evt. lovkrav, nationale og kommunale
målsætninger, kendte fakta fra området, fx større undersøgelser mv.
Status beskriver hvordan området aktuelt ser ud baseret på tal og fakta om skolerne og
skolevæsenet.
Vurderinger og anbefalinger indeholder skolernes egne og Skoleafdelingens vurdering af
den aktuelle status, og giver anbefalinger til det videre arbejde.
2 www.fredensborg.dk – under Borgere – Skole og Uddannelse.
3 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med
evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, UVM 2006. Ligger som Bilag til rapporten.
8

Del 1: Helhedsvurdering
9

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
10

Sammenfattende helhedsvurdering
Fredensborg Kommune har 12 gode skoler, der alle løser opgaven at undervise kommunens
børn og unge, så de får et godt fagligt fundament og har en god trivsel. Skolerne er stærkt
fagligt funderet og arbejder til stadighed med at øge elevernes udbytte af undervisningen.
Alle skoler bruger evaluering til at tilpasse undervisningen til den enkelte elev og til at se
kritisk på egen praksis.
Skolernes ledere og mellemledere indgår i en række kommunale arbejds- og udviklingsgrupper,
hvor man i fællesskab udvikler det samlede skoleområde, bl.a. ved at udarbejde
undervisningstilbud på tværs af skolerne. Det drejer sig bl.a. om talentundervisning, hvor
der hvert år udbydes en håndfuld hold i forskellige fag for de af skolernes 8. og 9. klasses
elever, der har særligt talent indenfor området. I det seneste år er der blevet arbejdet med
de fire fremtidstemaer fra skoleudviklingsstrategien og med at komme med forslag og
konkrete undervisningsforløb inden for disse områder. Derudover skal nævnes
udviklingsarbejdet omkring specialundervisning og undervisning af tosprogede elever, der
har resulteret i en øget kvalitet indenfor disse områder.
Ledelse er en central parameter i en veldrevet og innovativ skole, og der har været mange
tiltag indenfor de sidste år som uddannelsestiltag, kommunale lederudviklingsaktiviteter,
coaching af ledelsesteam og ’lederswob’. Vurderingen er, at de 12 skoler har dygtige og
velfungerende ledelser.
Udgifter og kvalitet
Skoleafdelingen i Fredensborg Kommune udarbejdede i 2009 en budgetanalyse 4 , der viste
at ”når vi sammenligner udgiftsniveau med kvalitet og præstationer i forhold til de
sammenlignelige kommuner, ligger Fredensborg Kommunes udgiftsniveau lavt, mens
præstationsniveauet ligger højt”. 5
Udgiftsniveauet for 2009 lå ifølge Budgetanalysen 10% under ECO-sammenligningskommunerne,
6% under Region Hovedstaden og 1,5% over landsgennemsnittet 6 . Det skal siges at
analysen er udarbejdet før besparelser for 2010 og fremover blev implementeret.
Præstationsniveauet er sværere at indkredse. Ser man på det gennemsnitlige karakterniveau,
ligger Fredensborg Kommune blandt de bedste i de allerfleste fag. Tabellen nedenfor
angiver antallet af landets kommuner, der har bedre eller samme karaktergennemsnit
som Fredensborg Kommune for hvert af de bundne prøvefag. Som det fremgår lå Fredensborg
Kommune i 2009 i den øverste fjerdel af kommunerne, for de fleste fag i top 10 7 .
Antal kommuner med højere (samme)
karaktergennemsnit i 2009
Dansk – læsning 4 (1)
Dansk – mundtlig 21 (6)
Dansk – orden 13 (2)
Dansk – retskrivning 3
Dansk – skriftlig 6
Engelsk – mundtlig 3
Fysik/kemi – mundtlig 4 (1)
4 ”Budgetanalyse på skoleområdet inkl. den almindelige specialundervisning. Politikområde 6 Skole”.
Skoleafdelingen, 2009
5 Budgetanalysens hovedkonklusion side 3
6 Budgetanalysen side 18.
7 Undervisningsministeriets databank fra www.uvm.dk. Tal for afgangsprøverne i 2010 er endnu ikke lagt på siden.
11

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
Matematik problemløsning 8 (7)
Matematik
færdighedsregning 5
Kilde: Undervisningsministeriets databank.
Karakterniveauet hænger dog meget tæt sammen med elevernes socioøkonomiske
baggrund, og fortæller måske mere om elevsammensætningen end om skolernes kvalitet.
Dette illustreres af, at de kommuner, der scorer de højeste karakterer er Rudersdal,
Lyngby-Taarbæk og Gentofte, der ligger over Fredensborg Kommune i de fleste fag. Disse
kommuner er kendetegnet ved at have mange velstillede borgere med et højt
uddannelsesniveau. Herefter kommer Dragør, Hørsholm, Allerød, Furesø, Gladsaxe,
Roskilde og Solrød, der har højere eller samme gennemsnitskarakter som Fredensborg
Kommune i 3-4 fag.
Der foretages desværre ikke nogen social korrektion af karaktererne fra Undervisningsministeriets
side, som man gør i f.eks. Sverige. Cepos udarbejder en social korrektion – undervisningseffekten
– men er kun nået til resultater fra 2007.
Andre parametre, der fortæller om kvaliteten kan være:
Fredensborg
Kommune
Hele landet
08/09 09/10 08/09 09/10
Lærernes undervisningstid i % 8 37,2 35,8* 35,9%
Gennemsnitlig klassekvotient 9 ** 22,3 20,2 20,5
Gennemsnitlig klassekvotient (egen
opgør.)
21,1 21,6
Lærer/elev-ratio almenklasser 11,2 11,2 10 11,1 11
Antal timer fra 1.-9. klasse*** 7504 7606 7626 12
Antal uden læreruddannelse 32 19
Andel ikke-uddannede lærere (egen
opgørelse)
Andel beregnede fuldtidsstillinger besat
med ikke-uddannede iflg. DLFundersøgelse
13
8,6% 5,2%
11,6% 4,1%
Linjefagsdækning i dansk 14 76% 79% 71%
Dækning med linjefag + tilsvarende i
dansk
98% 99% 95%
Andel 9. kl. afgangselever i 10. klasse 15 44,6% 48,3%
Andel 9. kl. afgangselever i
erhvervsuddannelser
9,0% 10,9%
8 Kilde: uvm.dk og egen opgørelse
9 Kilde: Tal for 09/10 fra uvm.dk, Hele landet 08/09 fra ”Tal, der taler – 2009. Uddannelsesnøgletal 2009”, uvm.dk
10 Egen opgørelse af lærer/elevratioen, hvor både børnehaveklasseelever og pædagoger/medhjælpere er
medregnet.
11 Kilde: ”Tal, der taler – 2009. Uddannelsesnøgletal 2009”, uvm.dk. Her kun opgjort for 1.-9. klasse.
12 Opgjort periode 2006/07-2008/09. Fra ”Folkeskolernes planlagte undervisningstimer for skoleårene 2006/07-
2008/09”, uvm.dk
13 Lærermangel i folkeskolen januar 2008, Danmarks Lærerforening
14 Kilde: ”Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen – gennemgang af resultater” uvm.dk 2009
15 Alle tal om overgang til ungdomsuddannelse og specialundervisning fra opgørelse af ECO-nøgletal på
www.fredensborg.dk
12

Andel 9. kl. afgangselever i gymnasiale
uddannelser
Andel elever med
specialundervisning****
44,6% 38,0%
6,7% 6,3% 6,7% 8,2%
Elevfravær 6,0% 6,7%
Sygefravær medarbejdere 4,6% 4,5%
* Undervisningsandelen er fra skoleåret 09/10 udregnet på basis af en ny og mere snæver definition af
undervisningsbegrebet, hvorfor lærernes undervisningsandel bliver lavere end tidligere.
** Da opgørelsen varierer noget bl.a. afhængigt af præcis hvornår elevtallene er opgjort, opgives her hhv.
undervinsingsministeriets og skolernes egne tal.
*** Minimumstimetallet var i 08/09 på 6900, mens det vejledende timetal lå på 7440. I 09/10 var
minimumstimetallet på 6900 og det vejledende timetal på 7470.
**** andel elever med specialundervisning i folkeskolen, altså i specialklasser og specialundervisning i
almenklasser.
Som man kan se af tallene ovenfor ligger Fredensborg Kommune gennemgående lidt højere
end landsgennemsnittet. Lærerne arbejder flere timer, klassekvotienten og lærer-elevratioen
er højere. Indikatorer, der viser, at man udnytter ressourcerne godt på skolerne.
I 08/09 var timetallet på landsplan et stykke over det vejledende timetal på 7440. I
Fredensborg Kommune var timetallet også over det vejledende timetal både i 08/09 og i
09/10, men dog noget under landsgennemsnittet.
Andelen af uuddannede lærere var ifølge en undersøgelse foretaget af Danmarks Lærerforening
forholdsvis høj i Fredensborg Kommune i 2008 (11,1% af beregnede fuldtidsstillinger
mod gennemsnitlig 4,1% på landsplan), men som det fremgår er antallet af lærere
uden læreruddannelse faldet med over 60% fra 08/09 til 09/10.
Linjefagsdækningen i dansk – som et eksempel - er lidt bedre end landsgennemsnittet og
tager man dækningen med linjefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende
kvalifikationer er dækningen helt oppe på 90%.
Overgangen til ungdomsuddannelser viser, at flere går direkte fra 9. klasse i gymnasiet og
færre vælger 10. klasse. Tallene siger måske mere om elevernes socioøkononomiske
baggrund end om skolernes kvalitet.
Andelen af elever i folkeskolerne, der modtog specialundervisning var i 08/09 6,7% både i
Fredensborg Kommune og i hele landet. I 09/10 er andelen i Fredensborg Kommune faldet
til 6,3%, mens den på landsplan er steget til 8,2%. Fredensborg Kommune har haft særlig
opmærksomhed på området i de seneste år, og er lykkedes med at inkludere flere elever i
det almene område.
Fraværstal for elever siger noget om elevernes trivsel. I nogle kommuner opgør man
elevfraværet i kvalitetsrapporten og her kan man se at Fredensborg Kommune ligger i den
lave ende.
Medarbejderfraværet på skolerne var i perioden 1/8 2009 til 31/7 2010 4,5% hvor det for
hele Fredensborg Kommune var 5,3%. Så der ligger skolerne i den pæne ende. Det stadige
fokus på medarbejdernes sygefravær har bevirket at det er faldet over de seneste tre år.
Elevernes undervisningsmiljø
En anden indikator på, hvor godt det står til på skolerne, er elevernes oplevelse af
undervisningsmiljøet. Skolerne i Fredensborg Kommune gennemførte i foråret 2009 den
lovpligtige undervisningsmiljøundersøgelse, der stiller skarpt på elevernes psykiske, fysiske
og æstetiske undervisningsmiljø. Undersøgelsen 16 viser en høj generel tilfredshed hos
eleverne i Fredensborg Kommunes skoler: På en skala fra 0-10, har eleverne i 1. – 3.
klasse en tilfredshed på 8,6 points, mens eleverne fra 4.-9. klasse har en tilfredshed på 7,8
16 Undersøgelsen er gennemgået i ”Undervisningsmiljøundersøgelse marts 2009 – Skolerne i Fredensborg
Kommune”, Skoleafdelingen 2009
13

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
points. For indskolingseleverne er det meget tæt på resultatet fra 2007 (8,63), mens
eleverne i 4.-9. klasse har forøget deres tilfredshed en smule fra 7,67 i 2006.
Resultaterne for Fredensborg Kommune ligger meget tæt på de landsgennemsnittet, dvs.
gennemsnittet af de skoler i hele landet, der har benyttet ”Termometer-undersøgelsen” 17 .
Ser man på resultaterne for de forskellige skoler kan man se at elevernes tilfredshed har
sammenhæng med elevernes sociale baggrund, dvs. skoler med mange ressourcesvage
elever scorer generelt lavere. Benchmarking giver derfor ikke meget mening i denne
sammenhæng, hvorimod skolerne kan bruge egne resultater til at sætte spot på områder,
de vil ændre på og til at se om deres indsatser er lykkedes fra den ene undersøgelse til den
næste.
De enkelte skoler
Asminderød Skole
For Asminderød Skole har årene været præget af, at skolen har været placeret i pavilloner,
og at der fortsat har været usikkerhed om hvorvidt, der skulle bygges en ny skole.
Selve driften af skolen i pavillonerne har fundet et godt leje – det fungerer faktisk rigtigt
godt – og det er mest enkelte faglokaler og udendørsforholdene der i det daglige ikke
forekommer optimalt.
Men i forhold til rekruttering af elever har de to forhold haft betydning. Skolen har i skoleåret
09/10 369 elever, en nedgang fra 438 i 06/07, før der blev konstateret skimmelsvamp.
En anden årsag til at elever har søgt væk fra skolen er, som skolen selv beskriver det i sin
vurdering, at det faglige niveau i udskolingen ikke har været godt nok. Det har betydet, at
det især har været udskolingselever, der har søgt væk, naturligvis også i erkendelse af, at
de ikke ville nå at få glæde af en nybygget skole. I dag har skolen derfor en meget lille
udskoling, og det er en udfordring for skolen at sørge for, at deres fortsatte forløb bliver
godt, fagligt såvel som trivselsmæssigt.
Ved afgangsprøverne i 2010 fik eleverne et samlet karaktergennemsnit på 6,7 mod 6,8 i
2009. De højeste karakterer var biologi, matematik færdighedsregning, engelsk, geografi
og projektopgaven. Dårligste resultat var i fysik/kemi (5,1), dansk læsning og retstavning.
Der var kun et enkelt fag, hvor karakteren lå under 6 (middel), hvorimod der var 4 fag i
2009. Spredningen har altså været mindre i 2010.
Skolen har kommunens største andel af ikke-uddannede lærere, dog er andelen faldet
siden 2009. Samtidig har skolen – interessant nok - en delt førsteplads mht. linjefagsdækning.
Skolen har sat forskellige tiltag i værk i forhold til læsning, dels et såkaldt læsebånd, hvor
alle klasser læser mindst 20 minutter hver dag, dels et arbejde omkring faglig læsning. I
indskolingen kombineres læsning med motion under titlen ’Løb og Læs’. Der går naturligvis
nogle år før den type tiltag giver sig udslag i afgangskaraktererne.
Skolen har arbejdet med at gøre ledelsen mere synlig, og siden sommeren 09 har der
været et fasttømret ledelsesteam med klar opgavefordeling, så alle medarbejdere er klar
over, hvem de skal henvende sig til om hvad, og det er nu altid muligt at få kontakt til en
leder. Det har efter skolens egen vurdering givet ro og større oplevelse af en synlig ledelse.
Skolen har etableret en strukturklasse for skolens enkeltintegrerede elever og de elever der
i løbet af året får brug for et overskueligt og meget struktureret forløb, og har høstet gode
erfaringer med initiativet.
Sammenfattende vurdering: Fagligt har resultaterne været noget under, hvad man
kunne forvente af skolen med den elevsammensætning den har. Der har dog været meget
17 Termometerværktøjet stilles til rådighed af DCUM, Dansk Center for Undervisningsmiljø på www.dcum.dk
14

uro omkring pavilloner og ny skole, der kan forklare noget af det. Skolen har gode tiltag
omkring læsning og strukturklasse/organisering af specialområdet. Det er også godt at
ledelsen er blevet mere tydelig og synlig.
Skoleafdelingens anbefaling er, at skolen fortsætter de gode indsatser i forhold til læsning
og specialområdet. Derudover skal skolen fokusere på at bringe det faglige niveau op,
herunder gøre en særlig indsats i forhold til udskolingen både fagligt og socialt. Desuden
bør både medarbejderes og elevers fravær bringes ned, hvor især elevernes ulovlige fravær
er for højt.
Baunebjergskolen
Baunebjergskolen er en af de skoler, der har mærket konsekvensen af faldende elevtal og
for stor skolekapacitet. Skolen er over de seneste år reelt blevet en ét-sporet skole med i
alt 201 almenelever i 09/10 mod 236 i 06/07 og deraf følgende ret lave klassekvotienter.
Udover de 201 elever går 18 elever på modtagehold og 34 elever i læseklasser og læseårskursus.
I august 2009 startede den hidtil mindste ny børnehaveklasse med blot 10
drenge, men i 2010 er der tilmeldt 26 elever til kommende børnehaveklasse, så det peger i
den rigtige retning.
Skolens elevsammensætning bærer præg af skolens beliggenhed tæt på de sociale boligbyggerier
i Humlebæk, dvs. der er en god blanding af ressourcestærke og ressourcesvage
elever, hvilket illustreres af at skolens socioøkonomiske indeks i 2007 lå på 97,1, hvor det
kommunale gennemsnit er 100. Der er 37% tosprogede elever, bl.a. som følge af, at
skolen huser kommunens modtagehold.
Skolen har et karaktergennemsnit ved afgangsprøverne i 2010 på 6,2 mod 6,5 i 2009. De
bedste resultater er i engelsk, geografi og projektopgaven. I matematik ligger karaktergennemsnittet
lavest på hhv. 5,4 og 5,5 og også dansk retstavning, skriftlig fremstilling og
mundtlig dansk ligger under 6 (middel). Til gengæld ligger læsning på 6,2, hvilket er ret
flot også i forhold til de andre skoler og det samlede gennemsnit på 6,6.
Skolen har gennem nogle år satset på fagligheden ved at give eleverne flere timer i dansk,
indføre læsebånd og andre læsetiltag, afholde terminsprøver i dansk og matematik to
gange årligt fra 6. klasse samt mundtlige årsprøver i historie, engelsk, fysik/kemi og dansk
fra 6.-8. klasse.
Et andet område, skolen har lagt meget vægt på, er medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø,
hvor skolen har meget flotte evalueringer.
Sammenfattende vurdering: Fagligt velfunderet skole med pæne resultater ved
afgangsprøverne, når man tager højde for skolens elevsammensætning, bl.a. den store
andel af tosprogede elever. Skolen gør en stor indsats i forhold til den grundlæggende
faglighed, ligesom det gode arbejdsmiljø har positiv betydning for hele skolen.
Det er Skoleafdelingens anbefaling, at skolen fortsætter med sit store faglige fokus og
sætter spot på at nedbringe elevernes fravær.
Egedalsskolen
Egedalsskolen har haft medvind de senere år, hvilket bl.a. kan ses på en stigning i elevtallet
fra 382 i 06/07 til 428 i 09/10. I udskolingen er der relativt få elever med to årgange
med kun én klasse, hvorimod de nye årgange, der er startet de senere år, er store.
Elevsammensætningen bærer ligesom Holmegårdsskolen, Nivåskolerne og Baunebjergskolen
præg af skolens beliggenhed tæt på sociale boligbyggerier, og skolen har en god
blanding af ressourcestærke og ressourcesvage elever. Det socioøkonomiske indeks lå i
2007 på 98,1. Der er 27% tosprogede elever på skolen.
Skolen har et karaktergennemsnit på 6,7 mod 5,8 i 2009. De højeste karakterer er i
biologi, projektopgave og fysik/kemi, og de laveste i historie, tysk og dansk retstavning.
15

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
Karakteren 7 i mundtlig dansk er bemærkelsesværdig med den tosprogsandel skolen har,
ligesom 7,7 i projektopgaven er en flot karakter med skolens elevsammensætning.
Skolen har i flere år haft en særlig indsats i forhold til læsning, som er ved at slå igennem
og bl.a. kan ses af nogle pæne læseresultater.
Også i forhold til undervisning af tosprogede elever har skolen de seneste tre år haft et
udviklingsarbejde i gang, som bl.a. er resulteret i målrettede lektiecaféer i indskoling,
mellemtrin og udskoling, samt forløb for 9. klasserne med træning i argumentation og
mundtlighed samt det at gå til prøve.
Skolen har gjort sig bemærket ved at arbejde både med talentudvikling og indsatser for de
svageste elever, og skolen har været meget aktiv i forhold til de fælleskommunale
talenthold.
Skolen bruger i høj grad resultater af test og evalueringer til at udvikle deres praksis,
ligesom der udarbejdes handleplaner for alle elever, der har brug for en særlig faglig eller
social indsats.
Sammenfattende vurdering: Velanset og inkluderende skole med et højt ambitionsniveau
i forhold til at forbedre og udvikle undervisning og trivsel for eleverne.
Det er Skoleafdelingens anbefaling, at skolen fortsætter indsatsen i forhold til høj faglighed
generelt og særligt fokus på de socialt svage og de tosprogede elever. Skolen bør fortsat
have fokus på elevernes fravær.
Endrupskolen
Endrupskolen er en populær skole med 474 elever fordelt på to spor fra 0.-9. klasse. Det
betyder en gennemsnitlig klassekvotient på 23,7 i almenklasserne. Derudover har skolen
en specialklasserække med 34 elever. Både Endrupskolen og Fredensborg Skole har kunnet
mærke at der er elever, der har søgt væk fra Asminderød Skole pga. pavillonskole og
usikkerhed om bygning af ny skole.
Endrupskolen har et stabilt højt fagligt niveau, der kan aflæses af et tilbagevendende højt
karaktergennemsnit for afgangsprøverne og en god undervisningseffekt set over flere år i
træk. Også læsetest viser endog særdeles gode resultater for Endrupskolens elever.
Karaktergennemsnittet for skolen i 2010 var på 8,1 og i 2009 på 7,8. Resultatet for alle fag
ligger på den sikre side af 6 (middel) og de fag hvor resultaterne er bedst er biologi,
geografi og projektopgave, der alle har et gennemsnit på over 9. Ringeste resultater – og
det vil for Endrupskolen sige karakterer mellem 6,7 og 7,1 - er i fysik/kemi, dansk
retstavning og dansk læsning. Endrupskolen har en forholdsvis lav linjefagsdækning, men
det kan ikke konstateres at have negative konsekvenser for elevernes faglige niveau.
Eleverne på Endrupskolen udgør en forholdsvis homogen gruppe med en ressourcestærk
baggrund. Skolens socioøkonomiske indeks var i 2007 på 104,1, hvor 100 er det
kommunale gennemsnit.
Skolen er udviklingsorienteret og har igennem en del år været spydspidsskole med hensyn
til IT. I 2009 blev skolens skolebibliotek kåret til landets 2. bedste skolebibliotek på
baggrund af stor involvering i lokalsamfundet og udviklingen af den digitale samarbejdsplatform
til venskabsbyerne.
Også i forhold til den internationale dimension har Endrupskolen været meget aktiv og har
indbygget den internationale dimension på mellemtrin og udskoling med udveksling og
internationalt samarbejde. Skolen har desuden sammen med Niverødgårdskolen igangsat
et samarbejdsprojekt på tværs af bysamfundene for at styrke elevernes oplevelse af social
og etnisk mangfoldighed.
Der har været arbejdet målrettet frem mod at højne eksamensfrekvensen i specialklasserækken.
Det har medført, at et større antal specialklasseelever i år har taget dele af 9.
klasses afgangsprøver. Der sigtes mod, i samarbejde med forældrene, at udarbejde en
16

fælles eksamensplan tidligere i elevernes skoleforløb, så fokus langt hurtigere og mere
kvalificeret bliver rettet mod afgangsprøverne.
Sammenfattende vurdering: Udviklingsorienteret skole med rigtig gode faglige resultater
og en positiv undervisningseffekt. Skolen har bl.a. IT som en særlig styrke.
Det er Skoleafdelingens anbefaling, at skolen fortsætter med den stabilt høje faglighed
samt udvikling af IT, den internationale dimension mv. til glæde for hele skoleområdet.
Fredensborg Skole
Fredensborg Skole er en populær skole med 493 elever. Skolen er helt fyldt op på begge
spor med en klassekvotient på 24,7. I 06/07 var der 453, så der er tale om en pæn
stigning. Både Fredensborg Skole og Endrupskolen har kunnet mærke at der er elever, der
har søgt væk fra Asminderød Skole pga. pavillonskole og usikkerhed om bygning af ny
skole.
Fredensborg Skole er kendetegnet ved et stabilt højt fagligt niveau med flotte resultater af
afgangsprøverne. I både 2009 og 2010 var det samlede gennemsnit på 8,2. I 2010 var der
ingen fag hvor gennemsnitskarakteren var under 7,5, hvilket er meget imponerende.
Bedste fag er dansk mundtligt, biologi og geografi.
Skolens socioøkonomiske indeks lå i 2007 på 103,8, hvor 100 er det kommunale gennemsnit.
Det fortæller os, at de fleste af skolens elever har en ressourcestærk baggrund.
Fredensborg Skole ligger neutralt i de opgørelser af undervisningseffekten fra 2006 og
2007. Det vil sige at skolens elever præsterer som man kan forvente i forhold til deres
socioøkonomiske baggrund.
Fredensborg skole er en resultatorienteret skole, der arbejder meget målrettet med at
forbedre elevernes resultater.
Samtidig er der fokus på det sociale, dvs. relationerne eleverne imellem. Skolen lægger
vægt på at eleverne opfører sig pænt overfor hinanden og har i den forbindelse en række
tiltag med forskellige patruljer og klandage. Skolen arbejder med at have en klar og tydelig
forventning til elever, forældre og medarbejdere, hvilket skaber ro og tryghed.
Skolen har 09/10 desuden stræbt efter at få mere kultur på skolen i form af drama og
musik, bl.a. i samarbejde med musikskolen.
Fredensborg Skole har gennem en del år haft fokus på den internationale dimension med
bl.a. udveksling. Også talentundervisning er noget skolen har arbejdet meget med og
været meget aktiv i forhold til de fælleskommunale talenthold. Skolen har været primus
motor i et stort fælleskommunalt undervisningsforløb omkring COP15.
I 2009/2010 har skolen udarbejdet en vision, som alle afdelinger skal planlægge forsøgsprojekter
i forhold til. Visionen er i overskrifter: 1) En mere fleksibel skole, 2) Fredensborg
Skole i den globale sammenhæng og 3) Udvikling af nye skoleformer og skoletilbud.
Sammenfattende vurdering: Innovativ og traditionsrig skole med rigtig gode faglige
resultater. Skolen er både resultatorienteret og udviklingsorienteret, idet den hele tiden
stræber efter at blive endnu bedre.
Det er Skoleafdelingens anbefaling, at skolen fortsætter sit massive faglige fokus og sin
afsøgende og undersøgende tilgang til hele tiden at gøre tingene endnu bedre. Dækningen
med lærere, der har linjefag eller tilsvarende i faget er forholdsvis lav og kunne med fordel
øges.
Holmegårdsskolen
Holmegårdsskolen er med sine 253 elever fordelt på 14 klasser en 1-2-sporet skole med en
klassekvotient på 18,1. Søgningen til skolen har i nogle år været for nedadgående, men de
sidste 3 år er der startet en pænt stor børnehaveklasse med en god blanding af ressource-
17

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
stærke og ressourcesvage elever. Skolen har bl.a. med initiativer som udeskole på Krogerup
og projektarbejdsforløb i 3. klasse formået at tiltrække flere ressourcestærke forældre
de senere år.
Elevsammensætningen bærer ligesom Egedalsskolen, Nivåskolerne og Baunebjergskolen
præg af skolens beliggenhed tæt på sociale boligbyggerier. Det socioøkonomiske indeks lå i
2007 på 95,8, hvor 100 er det kommunale gennemsnit. Der er 35% tosprogede elever på
skolen, hvilket præger skolen i retning af en mere multikulturel tilgang.
Skolen har et karaktergennemsnit på 6,5 mod 6,7 i 2009. De højeste karakterer er i kristendom
(9,2!), geografi og biologi, og de laveste i historie, dansk retstavning og dansk
læsning. Karakteren 8,2 i mundtlig dansk er meget bemærkelsesværdig med den tosprogsandel
skolen har.
Skolen beskriver selv, at de opfatter Holmegårdsskolen som en fagligt orienteret skole med
deraf følgende fokus på det fagligt basale. Dette afspejler sig i en opmærksomhed omkring
den enkelte elevs og den enkelte klasses faglige udbytte i alle fag. Skolen lægger vægt på
at eleverne kan anvende de faglige kompetencer i praksis og har en særlig læseplan for
projektarbejde gennem hele skoleforløbet.
Skolen er meget inkluderende og formår at håndtere meget sammensatte klasser, fagligt
såvel som socialt og adfærdsmæssigt. Skolen har en del elever, der er indstillet til specialklasseundervisning,
men hvor forældrene afviser dette tilbud.
Sammenfattende vurdering: Inkluderende og multikulturel skole, der formår at løfte
eleverne så de opnår gode faglige resultater.
Skoleafdelingen anbefaler at skolen fortsætter sit fokus på fagligheden, herunder læsning
og dansk som andetsprog. Dækningen med lærere, der har linjefag eller tilsvarende i faget
er forholdsvis lav og kan med fordel øges. Skolen bør fortsat have fokus på at nedbringe
elevernes fravær.
Humlebæk Skole
Humlebæk Skole er en populær skole, der med sine 481 elever på to spor er fyldt godt op i
alle klasser med en gennemgående klassekvotient på 24,1. I 06/07 gik der 410 elever på
skolen, så der er tale om en mærkbar stigning i elevtallet de seneste år.
Der går mange ressourcestærke elever på skolen og det socioøkonomiske indeks på 106,6
er kommunens højeste.
De faglige resultater er i top med et samlet gennemsnit til afgangsprøverne på 7,9. Bedste
fag i 2010 med karakterer over 9 var biologi, mundtlig dansk og projektopgaven, mens
skolen havde resultater under middel i tysk (4,9) og fransk (5,5). Læseresultaterne er gode
og skolen arbejder med hurtig opfølgning på årgange eller elever, der har brug for en
ekstra indsats. ”Læsetoget” er et intensivt læseforløb for indskolingen.
Skolen arbejder med årgangsundervisning, hvor der er løbende holddannelser på tværs af
årgangen med udgangspunkt i både elevernes faglige niveau og sociale relationer. Skolen
har som indsatsområde at forbedre de fagligt svage elevers standpunkt og arbejder bl.a.
med metoden Cooperative Learning for at opnå dette.
Skolen har en tydelig idrætsprofil, bl.a. med en idrætsordning for elever på 7.-9. klassetrin.
Der er udarbejdet en bevægelsespolitik og en række tiltag i forhold til befordrende
udendørsfaciliteter.
Humlebæk Skole har gjort meget ud af at udarbejde en klar vision for skolens virke og
pejlemærker for udvikling af skolen, bl.a. formidlet via skolens hjemmeside.
Sammenfattende vurdering: Populær skole med et højt pædagogisk og fagligt ambitionsniveau.
Skolen er i gang med at udvikle en stærk idræts- og bevægelsesprofil.
Skoleafdelingen anbefaler at skolen fortsætter de gode takter i forhold til den faglige og
tværfaglige undervisning, samtidig med at der sættes fokus på de fagligt svage elevers
18

udbytte af undervisningen. Dækningen med lærere, der har linjefag eller tilsvarende i faget
er forholdsvis lav og kan med fordel øges. Der kan med fordel fokuseres på at bringe
elevernes fravær ned.
Karlebo Skole
Karlebo Skole er en lille landsbyskole med 121 elever fordelt på en klasse på hver årgang
fra 0.–6. klasse. Når eleverne afslutter 6. klasse har det været traditionen, at eleverne
fortsætter på Nivå Centralskole, men i dag går ca. 2/3 af eleverne videre på en privatskole,
fortrinsvis NGG.
Karlebo Skole har et tæt samarbejde med SFO Kaspo og er stærkt forankret i lokalmiljøet
med en lang tradition for forældreinddragelse, bl.a. i form af en aktiv forældreforening.
Det faglige niveau kan af gode grunde ikke vurderes på afgangsprøver, men læseresultaterne
er rigtig flotte, og der er også stort fokus på dette område på skolen. Eleverne
klarer sig generelt godt i overgangen til 7. klasse på en anden skole.
Skolen har de senere år satset på fremmedsprog med engelsk fra 1. klasse og et kursus i
fransk/tysk i 6. klasse, så eleverne har et grundlag for at foretage valget mellem de to
sprog i 7. klasse. Derudover har skolen gennem nogle år undervist i filosofi en lektion om
ugen i på 4. og 5. klassetrin.
Skolen formår på trods af relativt få lærere at dække 77% af timerne med linjefagsuddannede
lærere.
Et andet indsatsområde for skolen har været sund kost og motion.
Karlebo Skole lægger vægt på at der er god tone og god adfærd på skolen, og forældrene
inddrages i dette arbejde, bl.a. ved at skolen arbejder med at afklare gensidige forventninger
mellem forældre og skole.
Skolens særkende er dens intime miljø, hvor alle kender alle, og dens betydning for lokalsamfundet.
Skolen har engagerede, aktive og opmærksomme forældre, en aktiv skolebestyrelse
og en aktiv forældreforening, der støtter op om skolen ved at arrangere fester
og andre aktiviteter.
Sammenfattende vurdering: Traditionsrig landsbyskole med stærk forankring i lokalsamfundet.
Fagligt velfunderet skole med et trygt og overskueligt miljø.
Det er Skoleafdelingens anbefaling, at skolen fortsætter det faglige fokus på både læsning
og sprog. Der bør sættes særligt fokus på medarbejdernes fravær, der er meget højt og
også elevernes fravær bør nedbringes.
Langebjergskolen
Langebjergskolen er en populær skole med 457 elever fordelt på to spor og en klassekvotient
på 22,9. I 06/07 gik der 461 elever på skolen, så elevtallet har været nogenlunde
konstant.
Resultaterne fra afgangsprøverne i 2010 ligger højt med et samlet karaktergennemsnit på
7,9 mod 7,6 i 08/09. Biologi, kristendom og projektopgaven er bedste fag, mens fysik/kemi
ligger lavest med 5,4. Der er et stort spring op til næstlaveste karakter i samfundsfag med
6,4. Fysik/kemi var også laveste fag i 08/09 med et gennemsnit på 6,0. Langebjergskolen
har meget flotte resultater i læsetest. Pga. udsving i resultaterne i testen for 5. klasse –
hvor testen viser elevernes indholdsforståelse – har skolen i nogle år fokuseret særligt på
faglig læsning.
Langebjergskolen har en forholdsvis lav linjefagsdækning, men det kan ikke konstateres at
have negative konsekvenser for elevernes faglige niveau.
19

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
Med et socioøkonomisk indeks på 103,4 i 2007 er det primært ressourcestærke elever, der
går på skolen. Der er 9% tosprogede elever.
Skolen har som mål at rumme flest mulig elever i almenundervisningen, hvilket betyder at
skolen ofte med succes modtager elever, der ikke har kunnet gennemføre skolegangen på
andre skoler.
Skolen har en reflekterende tilgang til måden at drive skole på. På baggrund af evalueringer
stiller de spørgsmålstegn ved, om det er den rigtige måde de håndterer tingene på,
eller om de skal tænke nyt.
Skolen satser i høj grad på at udvikle elevernes kompetencer indenfor selvstændighed,
samarbejdsevner og lyst til at lære, og alle team skal forholde sig til, hvordan de kan
arbejde med ’innovation i fagene’.
Sammenfattende vurdering: Innovativ skole med et godt fagligt grundlag samt fokus på
elevernes alsidige udvikling. Skolen er inkluderende med gode resultater for elever med
særlige behov.
Skoleafdelingen anbefaler at skolen fortsat lægger vægt på både den høje faglighed og
tværfaglighed og rummeligheden. Skolen bør have særligt fokus på fysik/kemi, hvor
resultaterne af afgangsprøverne de sidste år har været lavest.
Skolens indsatser i forhold til innovation, kan forhåbentlig give erfaringer til glæde for hele
skoleområdet. Dækningen med lærere, der har linjefag eller tilsvarende i faget er forholdsvis
lav og kan med fordel øges.
Nivå Centralskole
Nivå Centralskole er kommunens største skole med 660 elever fordelt på 3 klasser på hver
årgang. De sidste par år har skolen kunnet mærke konsekvensen af et faldende elevtal og
har startet tre klasser med ca. 20 elever i hver.
Eleverne er en god blanding af ressourcestærke og ressourcesvage, og skolen havde i 2007
et socioøkonomisk indeks på 101,5, altså noget over det kommunale gennemsnit. Der er
23,9% tosprogede elever på skolen.
Fagligt ligger skolen flot med et samlet gennemsnit i 2010 på 7,8 mod 7,0 i 2009. Bedste
resultater er i geografi og projektopgaven, mens det dårligste resultat er 6,3 matematik -
problemregning. Altså ingen karakterer under middel i 2010. Læseresultaterne ligger også i
den pæne ende.
Skolen har et stærkt fagligt miljø bl.a. på grund af sin størrelse, der betyder, at der er
mange lærere med samme linjefag og flere lærere i samme fag i årgangsteamene. Det
skaber gode muligheder for sparring og faglig udveksling.
Skolen lægger stor vægt på, at eleverne både møder den gode faglige undervisning og den
faglige projektrelaterede undervisning. Alle elever skal arbejde projektorienteret i mindst
20% af undervisningstiden, og der er udarbejdet klare mål for, hvad eleverne skal lære,
når de arbejder med projekter.
Skolen har de senere år haft stort fokus på de tosprogede elevers faglige udbytte af
undervisningen, og der er sat forskellige tiltag i gang i forhold til denne gruppe.
Sammenfattende vurdering: Velrenommeret skole med et stærkt fagligt miljø og en
særlig vægtning af projektarbejdsformen. Har de senere år sat særligt fokus på undervisning
af de tosprogede elever, for at få deres resultater på niveau med deres danske
kammeraters.
Det er Skoleafdelingens anbefaling, at skolen fortsætter med højt fagligt fokus, udviklingen
af elevernes projektarbejdskompetencer og særlige indsatser i forhold til de tosprogede
elevers udbytte af undervisningen.
20

Niverødgårdskolen
Niverødgårdskolen er en af de skoler, der har kunnet mærke nedgangen i elevtallet og for
stor skolekapacitet i området. Således har skolen en enkelt årgang med kun én klasse og
de 343 elever fordelt på 19 klasser giver en samlet klassekvotient på 19,1.
Skolen har et socioøkonomisk indeks på 98,5, dvs. der er en god blanding af ressourcestærke
og ressourcesvage elever på skolen. 17,8% af eleverne er tosprogede.
Resultaterne fra afgangsprøven i 2010 gav et samlet gennemsnit på flotte 7,4 mod 7,2
sidste år. Bedste resultater er i fagene biologi og geografi med karakterer over 9 og
ringeste resultater i engelsk skriftlig (udtræksfag) og tysk, der begge ligger under middel.
Resultaterne af læsetest er meget flotte.
Skoleåret 09/10 har været præget af, at skolen har fået ny skoleleder, der først har skullet
sætte sig ind i sagerne og lægge en plan for sit virke på skolen. De mange lederskift skolen
har været udsat for, har betydet at skolens medarbejdere har udviklet en meget selvforvaltende
kultur, men måske ikke en kultur, der altid peger i samme retning. Skoleåret har
været præget af arbejdet med at skabe en fælles kultur omkring det at drive moderne
skole.
Skolen har været præget af gentagne lederskift med fem forskellige leder på ti år, og det
har klart påvirket de ansatte og hele skolen, at skulle starte forfra gang på gang. Fra
august 2010 er Nivå Centralskoles leder blevet udlånt som leder for skoleåret 10/11.
Sammenfattende vurdering: Stabilt præsterende skole, med fine resultater i forhold til
skolens elevsammensætning. Skolen har en fabelagtig sammenhængskraft set i lyset af
gentagne udskiftninger på skolelederposten. Skolen er dog presset af nedgang i elevtallet.
Skoleafdelingen anbefaler at skolen fastholder det gode faglige fokus og sætter fokus på
elevernes fravær, der er lige højt nok.
Ullerødskolen
Ullerødskolen er en velrenommeret specialskole for elever med autisme. Skolen får elever
fra hele det gamle Frederiksborg Amt. Skolen arbejder efter folkeskoleloven og arbejder
med almindelige skolefag, dog tilrettelagt til den særlige elevgruppe skolen har. Socialfag
supplerer skolefagene, således at læringen lykkes for skolens elever. Skolen har udviklet
læseplan/fagbeskrivelse for socialfag, der også bruges af andre specialskoler.
Der blev fra Skoleafdelingens side gennemført et obligatorisk tilsyn med skolen i 2009 med
en meget flot vurdering til følge. Tilsynet fokuserer på den pædagogisk og faglige drift af
skolen.
Skolen ønsker at så mange elever som muligt kan gennemføre en 9. klasses afgangsprøve,
hvorfor skolen har ansøgt ministeriet om dispensation, så eleverne kunne få lov at tage
fagene og prøverne over to år. Ministeriet gav afslag på en gennemgående dispensation,
men opfordrede skolen til at søge for hver enkelt elev.
I 2010 har der været fem elever, der har aflagt prøve i et eller flere fag og der er aflagt
prøve i både bundne prøvefag og udtræksfag. Det gennemsnitlige karakterniveau ligger på
8,2.
Skolen oplever en tendens til at de elever de får bliver ’dårligere’, dvs. har sværere ved at
fungere og kan have voldsomme reaktioner. Det er måske en konsekvens af at skolerne
rummer flere af de ’lettere’ autistiske elever, hvorfor Ullerødskolen får elever med tungere
problemstillinger.
Det sidste år har på Ullerødskolen været præget af problemer med at få økonomien til at
hænge sammen, hvorfor skolen har måttet stramme op på styringen af økonomien. Der er
indledt et forløb, hvor Skoleafdelingens økonomiske controller løbende følger op på skolens
økonomistyring.
21

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
En af skolens aktiviteter er via skolens kompetencecenter at udbyde den store autismefaglige
ekspertise, de er i besiddelse af til andre skoler, PPR mv. Der er kørt kurser for
lærere med stor deltagelse og der har været et samarbejde med Endrupskolens
specialklasserække, der har gjort brug af Ullerødskolens kompetence. Skolen indgår
desuden i ’Supportordningen’, som skolerne gør brug af.
Sammenfattende vurdering: Fagligt pædagogisk veldrevet specialskole med et godt ry.
Skoleafdelingen anbefaler at skolen fortsætter sit gode faglige arbejde under hensyntagen
til en stram økonomistyring.
22

Del 2: Rammer og resultater
23

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
24

Rammebetingelser
I Fredensborg kommune var der i 2009 5875 børn og unge i alderen 6-16 år. 72,4% af
disse børn og unge gik i kommunens folkeskoler, mens 3% gik i folkeskoler i andre
kommuner. 11,8% gik på de lokale privatskoler, dvs. NGG og Humlebæk Lilleskole, mens
10,2% gik på andre skoler, herunder andre privatskoler, specialskoler og efterskoler 18 .
57 elever fra andre kommuner gik i Fredensborg Kommunes folkeskoler i 2009/2010.
Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriets opgivelser var den samlede privatskolefrekvens
for kommunen på 20,2 i 2009, mod 16,8 i Hovedstaden og 14,4 på landsplan 19 .
På kommunens 11 folkeskoler gik der i marts 2010 4427 elever, mens Ullerødskolen havde
46 elever, hvoraf de 12 er elever fra Fredensborg Kommune.
Skolestruktur
Baggrund:
Der er 11 folkeskoler i kommunen og en specialskole, Ullerødskolen, for børn med gennemgribende
kontaktforstyrrelser (autisme mv.). Ullerødskolens elever kommer fra hele det
gamle amt. Da Ullerødskolen er et vidtgående specialundervisningstilbud og finansieres
delvist via andre kommuners takstbetaling, indgår der kun data fra skolen, når det findes
relevant.
Kommunen består af 4 geografisk adskilte bysamfund af nogenlunde samme størrelse. I
hvert bysamfund er der 2 eller 3 skoler. Nivå Centralskole har 3 spor og de øvrige skoler er
dimensioneret til 2 spor. Karlebo Skole ligger i landområdet og har et enkelt spor fra 0.-6.
klasse. Eleverne fra Karlebo Skole går som regel videre i 7.-9. klasse på Nivå Centralskole.
Fredensborg: Asminderød skole (AS), Endrupskolen (ES), Fredensborg Skole (FS)
Humlebæk: Baunebjergskolen (BS), Humlebæk Skole (HS), Langebjergskolen (LS)
Nivå: Karlebo Skole (KA), Nivå Centralskole (NC), Niverødgårdskolen (NØ)
Kokkedal: Egedalsskolen (EG), Holmegårdsskolen (HO), Ullerødskolen (UL)
Kommunens 10. klasse-tilbud ”10-klasseskolen Øresund” er beliggende i Helsingør og
drives i samarbejde med Helsingør Kommune. Pga. sin beliggenhed i Helsingør Kommune
indgår skolen i Helsingør Kommunes kvalitetsrapport og er ikke yderligere beskrevet i
denne rapport.
Kommunens specialklasser er samlet på hhv. Endrupskolen og Holmegårdsskolen, der hver
har en specialklasserække. Kommunens LæseCenter er placeret på Baunebjergskolen, hvor
der i 08/09 og 09/10 har været 3 læseklasser og et årskursus. Kommunens to modtagehold
ligger også på Baunebjergskolen.
Godt halvdelen af skolerne har Skolefritidsordning på skolerne. Derudover er der fritidshjemstilbud
i hele kommunen.
18 Tal udtrukket fra det kommunale elevadministrationssystem.
19 www.noegletal.dk, Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Privatskolefrekvensen hos vores nabokommuner er:
Helsingør: 8,5, Hillerød: 18,2, Hørsholm: 22,5.
25

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
Skolestørrelse og elevtal 09/10 og tidligere år*
AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ UL I alt
Antal almenklasser 19 11 19 20 20 14 20 7 20 30 18 0 198
Elever i almenkl.
09/10 369 201 428 474 493 253 481 121 457 660 343 4280
Elever i almenkl.
08/09 413 215 410 466 456 276 468 115 437 656 359 4271
Elever i almenkl.
07/08 413 226 396 459 455 303 444 138 456 661 371 4322
Klassekvotient
almenklasser 19,4 18,3 22,5 23,7 24,7 18,1 24,1 17,3 22,9 22,0 19,1 21,6
Klassekvotient
almenkl. 08/09 18,8 19,5 22,8 23,3 22,8 18,4 23,4 16,4 21,9 21,9 18,9 21,1
Klassekvotient
almenkl. 07/08 18,0 20,5 19,8 23,0 22,8 18,9 22,2 19,7 22,8 22,0 19,5 21,0
Elever i
specialskole 46 46
Elever i
specialklasser mv. 52 34 61 95
Elever i alt 369 253 428 508 493 314 481 121 457 660 343 46 4473
Elever i alt 08/09 413 266 410 503 456 339 468 115 437 656 359 48 4470
% elever i SFO/fritidshjem**
99 94 94 100 98 81 98 100 99 93 97 100 96
elever i SFO/fritidshjem
i 08/09 98 93 92 100 100 84 100 100 100 96 100 100 97
*Alle tal er fra skolernes indberetninger pr. marts 2010
** Procentdel elever i 0.-3. klasse, der går i SFO eller fritidshjem.
Status
Udover Nivå Centralskole og Karlebo Skole er skolerne dimensioneret til at have to almenklassespor
fra 0.-9. klasse. På grund af et fald i elevtallet over de seneste år, er der imidlertid
for stor kapacitet, hvilket betyder at nogle skoler har problemer med at få klasserne
fyldt op. Dette faktum samt en forventet yderligere fald i børnetallet over de næste ti år,
har betydet at Byrådet har udsendt et høringsforslag, hvor 11 skoler sammenlægges til
seks. Der er høringsperiode i august-september og der tages derpå endelig stilling til en
ændring af skolestrukturen ultimo november 2010. En evt. strukturændring vil træde i kraft
pr. 1. august 2011 20 .
Kommunen har en relativt høj privatskolefrekvens på 20,2 (tallet inkluderer dog også 10.
klasse og efterskoler). Det er imidlertid ikke ligeligt fordelt på hele kommunen. I den
sydlige del, specielt Kokkedal, er søgningen til privatskoler særligt høj 21 . Det er ikke noget
nyt og skyldes bl.a. Nordsjællands Grundskole og Gymnasiums placering i Kokkedal.
Klassekvotienten i almenklasser for hele kommunen ligger på gennemsnitlig 21,6. Det er en
stigning i forhold til sidste år, hvor klassekvotienten lå på 21,1 mod de nationale 20,2 i
2008 22 . Stigningen i klassekvotienten vidner om, at skolerne i så høj grad som muligt har
optimeret klassestørrelsen, altså slået små klasser sammen, når det har været muligt.
Måske afspejler det også, at skolerne har været nødt til at få så meget som overhovedet
muligt ud af midlerne, da der har været store nedskæringer i skoleåret 09/10.
Klassekvotienten varierer meget fra skole til skole, således har de mindste skoler ikke på
samme måde mulighed for at optimere klassestørrelsen.
Andelen af elever, der går i SFO eller fritidshjem, er samlet på 96%, det 1% lavere end i
2008. Det varierer noget fra skole til skole fra 81% på Holmegårdsskolen til 100% på
20 Se www.fredensborg.dk/skolestruktur for yderligere information om skolestrukturændringer, høringsoplæg,
tidsplan mv.
21 Se evt. særlige tal for de enkelte skoler i ”Tilpasning af skolestrukturen i Fredensborg Kommune –
Baggrundsrapport” på www.fredensborg.dk/skolestruktur - under baggrundsmateriale.
22 ”Tal der taler 2009 – uddannelsesnøgletal, Undervisningsministeriet 2009 på www.uvm.dk
26

Endrupskolen, Karlebo Skole og Ullerødskolen. Der er en tendens til, at der på skoler med
mange tosprogede børn er færre, der benytter i SFO/fritidshjem.
Vurdering og anbefaling:
De skoler, der har haft problemer med at fylde klasserne op, og som konsekvens heraf har
haft små klasser og klassetrin med kun én klasse, har gjort et stort arbejde for at
promovere sig selv og få et bedre image. Det har imidlertid ikke kunnet ændre
grundlæggende på problemet at skolerne har overkapacitet mens børnetallet faldet. Da der
har været en del besparelser de sidste skoleår, har det betydet, at disse skoler er blevet
særligt hårdt ramt økonomisk, da ressourcerne tildeles pr. elev.
Dette er baggrunden for at Byrådet har ønsket at ændre skolestrukturen ved at sammenlægge
skoler til større og mere bæredygtige enheder.
Hvis disse ændringer vedtages, bliver opgaven at få de større samlede skoler til at opnå det
økonomiske og pædagogisk/faglige rationale, der er lagt op til.
Økonomi og ressourcer
Baggrund:
I det kommunale budget udlægges der hvert år et rammebeløb til såvel almenområdet som
specialundervisningområdet til løsning af udmeldte servicemål. Rammebeløbet fordeles
mellem fællesområdet og skolerne, der skal budgetstyre indenfor denne ramme. Der
budgetteres ved at pris- og lønfremskrive den økonomiske ramme fra året før.
Budget og regnskab for almenområdet i årets priser (i tusinder)
SKOLE Korrigere
t budget
2008
Regnskab
2008
Mer-
/mindre
forbrug
Forbrug
i
%
Korrigere
t budget
2009
Regnskab
2009
Mer-
/mindre
forbrug
Forbrug
i
%
Korrigeret
budget
2010
Fællesområde
22.055 21.177 878 96 20.619 18.278 2.341 89 21.750
Skolerne 211.209 214.837 -3.628 102 207.552 212.822 -5.270 103 200.872
I alt 233.264 236.014 -2.750 101 228.171 231.100 -2.929 101 222.622
Budget og regnskab for specialundervisningsområdet i årets priser (i tusinder)
SKOLE Korrigeret
budget
2008
Regnskab
2008
Mer-
/mindre
forbrug
Forbrug
i
%
Korrigeret
budget
2009
Regnskab
2009
Mer-
/mindre
forbrug
Forbrug
i
%
Korrigeret
budget
2010
BS 2.803 403 2.400 14 4.167 4.212 -45 101 4.507
EG 432 349 83 81 0 0 0
ES 4.511 4.297 214 95 4.725 4.725 0 100 4.753
HO 4.900 4.513 387 92 7.700 6.866 834 89 8.581
NØ 376 373 3 99 391 0 391 0 0
I alt 13.022 9.935 3.087 16.983 15.803 1.180 17.841
Budget og regnskab for specialskoler (Ullerødskolen) i årets priser (i tusinder)
SKOLE Korrigeret
budget
2008
Regnskab
2008
Mer-
/mindre
forbrug
Forbrug
i
%
Korrigeret
budget
2009
Regnskab
2009
Mer-
/mindre
forbrug
Forbrug
i
%
Korrigeret
budget
2010
Ullerødskolen
19.239 20.206 -967 105 19.214 22.576 -3.362 117 17.548
I alt 19.239 20.206 -967 105 19.214 22.576 -3.362 117 17.548
Den økonomiske ramme vil ofte blive korrigeret i løbet af det gældende budgetår. Der kan
være tale om regulering i forhold til demografi (faldende/stigende elevtal) i forhold til de i
budgettet indlagte forudsætninger, besparelser i forbindelse med kommunens samlede
27

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
økonomi, overførsel mellem årene, større korrektioner på pris- og lønfremskrivningen samt
ved beslutning om at samle puljer på andre politikområder, f.eks. rengøring, pensioner mv.
På skoleområdet er der vedtaget en elevtalsbaseret og socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel
og der sker demografiregulering hvert år pr. 1. marts, hvor plantal for kommende
skoleår er kendte. Indenfor den udstukne politiske ramme og økonomi er kompetencen
udlagt til skolebestyrelserne efter et totalrammestyringsprincip. Det er bestyrelsens
opgave, i samarbejde med skolen at fastlægge det lokale serviceniveau.
Skolernes udmeldte ramme er primært til lønninger og undervisningsmaterialer, da
Fredensborg Kommune har valgt at centralisere budget til ejendomsudgifter, el, vand,
varme med mere i ’Kommunale Ejendomme’.
Som det fremgår af ovenstående har skolernes budget til almenområdet været faldende de
fra 2008 til 2010. Faldet på området skyldes dels generelle besparelser i kommunen blandt
andet på fremskrivning og besparelser på skoleområdet, faldende elevtal, dannelse af
blandt andet barsels- og sygefraværspuljer samt flytning af budget til andre politikområder
eksempelvis til rengøring.
Budget til specialundervisning viser derimod en stigning i årene 2008-2010.
Budget og regnskab for skolernes samlede ramme i årets priser (i tusinder)
SKOLE
Korrigeret
budget
2008
Regnskab
2008
Mer-
/mindre
forbrug
Forbrug i
%
Korrigeret
budget
2009
Regnskab
2009
Mer-
/mindre
forbrug
Forbrug i
%
Korrigeret
budget
2010
Fællesområde
22.055 21.177 878 96 20.619 18.278 2.341 89 21.750
AS 20.693 21.930 -1.237 106 20.167 21.143 -976 105 18.511
BS 15.693 15.816 -123 101 16.470 16.412 58 100 17.277
EG 20.306 20.110 196 99 20.326 20.438 -112 101 21.136
ES 25.014 25.044 -30 100 25.320 25.689 -369 101 25.201
FS 19.558 19.743 -185 101 20.048 20.819 -771 104 20.381
HO 26.555 26.454 101 100 25.047 25.265 -218 101 23.323
HS 18.879 18.585 294 98 19.808 20.289 -481 102 20.043
KA 6.769 6.753 16 100 6.678 6.658 20 100 6.750
LS 20.085 20.387 -302 102 19.785 20.585 -800 104 19.480
NC 30.238 29.768 470 98 31.279 31.823 -544 102 29.021
NØ 20.441 20.183 258 99 19.607 19.504 103 99 18.107
Skoler
ne i alt 224.231 224.773 -542 100 224.535 228.625 -4.090 102 219.230
I alt 246.286 245.950 336 100 245.154 246.903 -1.749 101 240.980
Ovenstående tabel viser skolernes korrigerede budget og regnskab for budgetårene 2008
og 2009 samt det korrigerede budget for 2010 for skolerne, både for almenområdet og
specialklasser/læseklasser/modtageklasser – altså de ressourcer der udlægges via
ressourcetildelingsmodellen med henholdsvis 5/12 og 7/12 af et skoleår. Det korrigerede
budget indeholder foruden midler tildelt via ressourcetildelingsmodellen også eventuelle
overførsler fra foregående budgetår, samt evt. indarbejdede besparelser og flytning af
budget fra et politikområde til et andet, eksempelvis er rengøringsbudgetterne flyttet fra
skolernes ramme til Kommunale Ejendomme.
Budgetåret omhandler to skoleår, hvorfor der ikke umiddelbart kan sammenlignes med den
ramme, der meldes ud for et skoleår jævnfør ressourcetildelingen.
I henhold til kommunens politik på området, er der mulighed for et over-/underskud på
regnskabet på 5%. Denne mulighed giver skolerne større handlefrihed og dermed mulighed
for bevidst opsparing til en større investering eller til at foretage investeringer der dækkes
efterfølgende år. Det kan for eksempel være udskiftning af skolemøbler, renovering af
legeplads og renovering/ombygning af lokaler, blandt andet har en del skoler gennem de
seneste 4 år renoveret naturfagslokaler, hvor 50% er finansieret af skolen og 50% af en
ministeriepulje.
Regnskabsresultatet ligger på hovedparten af skolerne inden for de tilladte 5% i begge
årene. At flere af skolerne ligger over 100% i forbrug i 2008 og 2009 skyldes flere faktorer.
28

Dels har alle skoler indbetalt til det fælles IT-projekt og dels har der været besparelser på
skoleområdet, der af hensyn til skoleårets planlægning først har kunnet udmøntes med
7/12 i budgetåret og derved været medvirkende til et økonomisk efterslæb der først
udlignes over nogle år.
Fem af skolerne har udlagt midler til specialundervisning – kontoområde 3.08. I regnskabsår
2008 har der været bogført på forkert kontoområde, hvorved skolens regnskab på
almenområdet ligger højt og regnskabet på specialundervisningsområdet ligger lavt, mens
skolerne samlet set holder sit indenfor rammen.
Ressourcetildeling
Der blev i budgettet udlagt 210,6 mio. kroner til skoleåret 08/09 og 218,7 mio. kroner til
skoleår 09/10 til skolernes decentrale ramme. Stigningen på 8,1 mio. kroner er ikke et
udtryk for et øget serviceniveau, men alene et udtryk for fremskrivning af primært
lønmidler på 5,3% svarende til ca. 11 mio. kroner. I virkeligheden er der altså tale om et
fald på ca. 3 mio. kroner.
Midlerne fordeles til de 11 folkeskoler ud fra en elvtalsbaseret og behovsbestemt
ressourcetildelingsmodel således:
Skoleår 08/09 Skoleår 09/10
Pr. I alt
Pr. elev I alt
Elever elev kr. mio. kr.I % Elever kr. mio. kr.I %
Undervisningsmidler, kontorhold, IT og
inventar 4.598 3.310 15,2 7% 4.537 3.350 15,6 7%
Lønsum ledelse, sekretær,
servicemedarbejdere 4.598 6.745 31,0 14% 4.537 7.688 34,8 16%
Lønsum almenklasser lærer og pædagog 4.454 30.797 137,2 65% 4.385 31.915 140,9 64%
Lønsum
socioøkonomi 4.454 2.785 12,4 6% 4.385 2.944 12,9 6%
Lønsum specialklasser, modtage og
læseklasser 144 102.841 14,8 7% 152 105.107 16,0 7%
I alt pr. læse-, modtage- og specialelev 144 116.206 16,7 8% 152 116.229 17,7 8%
I alt pr. almenelev 4.454 43.534 193,9 92% 4.385 45.980 201,6 92%
I alt inkl. specialområdet 4.598 45.805 210,6 100% 4.537 48.334 219,3 100%
Elever
08/09
Beløb i
kr.
09/10
Beløb i kr.
Gennemsnitlig tildeling almenklasseelev 43.500 45.900
Gennemsnitlig tildeling specialklasseelev 130.000 137.500
Gennemsnitlig tildeling læseklasseelev 110.000 112.300
Gennemsnitlig tildeling modtageklasseelev 90.000 92.500
Gennemsnitlig tildeling pr. elev I alt inkl. specialområdet 45.800 48.300
Den udmeldte ramme til skolerne var i nettobeløb pr. almenelev i 08/09 ca. 43.500, pr.
specialklasseelev ca. 130.000 kr., pr. læseklasseelev ca. 110.000 kr. og pr. modtageklasseelev
ca. 90.000 kr. For 09/10 var tallene ca. 45.900, pr. specialklasseelev ca. 137.500 kr.,
pr. læseklasseelev ca. 112.000 kr. og pr. modtageklasseelev ca. 93.000 kr.
Ressourcetildelingsmodellen tildeler godt 7% af beløbet (ca. 15,6 mio. kr.) som et driftsgrundbeløb
pr. elev til undervisningsmidler, IT og inventar. De resterende 93% af midlerne
tildeles som lønsum, og her går de ca. 79% til en grundtildeling, mens ca. 6% gives i
behovstildeling til ressourcesvage elever samt til undervisning i dansk som andetsprog. De
sidste ca. 8% går til Fredensborgs Kommunes fælles special-, læse- og modtageklasser.
Hovedparten af de behovsbestemte 6% fordeles efter socioøkonomiske forhold, hvor man
vægter en række sociale faktorer, der har betydning for elevernes skolesucces. I tabellen
29

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
herunder kan man se det socioøkonomiske indeks, som blev udregnet i 2007 og som ligger
til grund for tildelingen. Tallet angiver, hvor ressourcestærke, hhv. –svage skolens aktuelle
elever er efter de angivne kriterier. Jo højere tallet er, jo mere ressourcestærke er
eleverne.
Ressourcetildelingsmodellen understøtter optimering af klassestørrelser, tiltrækning og
fastholdelse af elever, decentralisering, langsigtet planlægning samt åbenhed og tydeliggørelse
af kommunens ydelser til borgerne.
Økonomi og ressourcer
AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ
Gn.
snit
Beløb pr. elev* 46.431 56.853 47.615 43.517 44.310 57.642 42.842 52.361 44.112 44.910 48.928 45.980
Beløb pr. almenelev
08/09* 43.795 52.505 46.651 40.808 40.980 52.646 39.439 50.081 41.557 41.051 49.028 43.500
Socioøkon.
tildeling 3.780 4.980 3.879 2.325 2.086 7.254 1.294 2.459 2.518 3.077 4.694 3.299
Socioøko. Indeks
2007** 100,9 97,1 98,1 104,1 103,8 95,8 106,6 104,3 103,4 101,5 98,5
Beløb til undervisningsmidler
pr.
elev 2.188 2.387 3.278 2.505 2.179 3.297 1.936 1.982 1.328 1.995 1.767 2.213
uv.-midler pr.
elev 08/09 1820 3103 2668 1988 2267 1652 2464 2123 1920 2242 4457 2365
uv-midler pr. elev
07/08 2078 2615 1637 1835 1606 2307 1863 2667 1917 1721 1804 1884
Efterudd. pr. pæd.
pers. 21.415 6.969 9.989 4.400 7.959 5.716 2.439 5.867 13.667 3.987 6.978 8.018
Efterudd. 08/09 7135 7246 11643 9445 10295 2253 4474 12114 12897 9108 7281 8432
Efterudd. 07/08 4517 7587 11291 9971 4095 3629 7476 9420 12769 5581 6256 6623
Klassekvotient
almenklasser 19,4 18,3 22,5 23,7 24,7 18,1 24,1 17,3 22,9 22,0 19,1 21,6
Lærer/elev-ratio
*** 11,6 9,7 12,4 14,5 16,2 9,8 15,0 11,0 13,8 12,5 11,1 12,7
Undervisning i %
af arbejdstid 23
(bruttotid) **** 37,0 37,3 41,2 34,4 34,9 33,0 36,3 35,7 31,5 37,2 33,9 35,8
Undervisning i %
af arbejdstid
(nettotid) 42,4 42,7 47,1 39,3 40,0 37,8 41,6 40,9 36,1 42,6 38,8 41,0
i timer pr.
lærerårsværk 712,0 716,9 791,8 661,0 671,7 634,8 698,9 687,3 606,3 715,4 651,5 688,9
Undervisning i %
08/09**** 34,9 36,8 45,4 36,2 34,0 37,7 37,1 44,4 35,4 37,4 35,2 37,2
* Udregnet på baggrund af skolens faktiske tildeling af midler divideret med antallet af elever. Forskellene mellem
skolerne afspejler forskelle i den socioøkonomiske tildeling.
** Det socioøkonomiske indeks er beregnet på grundlag af data fra Danmarks Statistik. Det socioøkonomiske indeks
revideres/opdateres hvert 2. år.
*** Tallet er i 09/10 beregnet for almenelever i 1.-9. klasse for at kunne sammenligne med opgørelser på landsplan.
Tidligere år har børnehaveklasseelever været med i beregningen uden at børnehaveklasseledere var med, så tallet blev
for lavt. Disse år er derfor ikke medtaget.
**** Udregningen af andelen af undervisningstiden er taget i forhold til lærernes bruttotimetal på 1924 årlige timer, da
det er den måde undervisningsministeriet foretager udregningen på.
Status
Beløb pr. elev varierer fra skole til skole pga. klassestørrelser og den behovsbestemte
tildeling, der er fra 42.842 kr. pr. elev på Humlebæk Skole til 57.642 pr. elev på Holmegårdsskolen.
23 Med den nye arbejdstidsaftale, der trådte i kraft i Fredensborg Kommune 1. august 2009, er undervisningsbegrebet
ændret, så der nu er aktiviteter sammen med eleverne, der ikke hører ind under undervisningsbegrebet.
Det betyder at undervisningsandelen fra 09/10 vil være noget lavere end tidligere.
I den nye aftale er det kun aktiviteter, der relaterer sig til fag, der fremgår af Folkeskoleloven, der kaldes undervisning.
Dvs. at aktiviteter som ekskursioner, lejrskoler, sociale arrangementer og skolebibliotekstid ikke længere
figurerer som undervisningstid.
30

Der er stor forskel i de beløb, skolerne bruger på de forskellige indsatser, fx undervisningsmidler
og efteruddannelse. Det skyldes, at skolerne har totalrammestyring og selv styrer
deres økonomi inden for rammerne af lovgivningen.
Skolernes forbrug og investeringer veksler afhængig af indsatsområder og overordnet
planlægning. På én skole vægter man et øget timetal eller ekstra lærerdækning og bruger
derfor flere penge på lønninger, hvor man på en anden skole i en periode har fokus på at få
faglokaler og udstyr eller vælger at uddanne lærerne indenfor et særligt område eller at
opgradere materialebestanden eller IT.
Den gennemsnitlige lærer/elev-ratio for kommunen ligger på 12,5 elever pr. lærer i almenklasserne,
hvor den på landsplan lå på 11,1 i 08/09 24 . Tallet dækker over store variationer
mellem skolerne fra 9,7 på Baunebjergskolen til 16,2 på Fredensborg Skole.
Lærer/elev-ratioen er tæt forbundet med klassestørrelser, men afspejler tillige skolernes
tilrettelæggelse af undervisningen med tolærerordninger, holddelinger, samlæsning af flere
klasser, samt afsatte timer til dansk som andetsprog, tiltag for elever med særlige behov,
f.eks. akt-tiltag (adfærd, kontakt og trivsel), specialundervisning, familieklasser osv. Det vil
sige, at på skoler hvor der er mange støtteforanstaltninger er lærer/elev-ratioen typisk
lavere.
På landsplan udgjorde den andel af lærernes arbejdstid, der var planlagt til undervisning i
skoleåret 08/09 35,9% 25 , hvor den i Fredensborg Kommune var 37,2%. Den øvrige
arbejdstid går til forberedelse af undervisning, skole/hjem-samarbejde, teamsamarbejde
omkring elevernes læring, klasselæreropgaver, efteruddannelse mv. Det er skolens ledelse,
der under hensyntagen til lovgivning, lokale aftaler og overenskomst, lægger linjen for
hvordan tiden bruges.
I 09/10 blev 35,8% af lærernes arbejdstid i Fredensborg Kommune brugt til undervisning.
Det dækker over forskelle mellem de enkelte skoler fra 41,2% på Egedalsskolen til 31,5%
på Karlebo Skole. Når tallet er lavere end året før, skyldes det, at undervisningsbegrebet
med den nye arbejdstidsaftale er ændret så flere aktiviteter sammen med eleverne ikke
længere hører ind under undervisningsbegrebet. I den nye aftale er det kun aktiviteter, der
relaterer sig til fag, der fremgår direkte af Folkeskoleloven, der kaldes undervisning. Dvs.
at aktiviteter som ekskursioner, lejrskoler, sociale arrangementer og skolebibliotekstid ikke
længere figurerer som undervisningstid.
Vi har valgt både at opgive undervisningsandelen udregnet på basis af bruttotimetallet og
nettotimetallet. Undervisningsministeriet benytter bruttotimetallet i deres udregning, der
også indeholder søgne- og helligdage. For at kunne sammenligne med tallene på landsplan
må vi derfor benytte samme beregning. Tidligere udregnede vi undervisningsandelen på
baggrund af nettotimetallet, hvilket betyder at undervisningsandelen bliver betydeligt
højere og giver et mere reelt billede af, hvor stor en del af lærernes arbejdstid, der
benyttes til undervisning.
Vurdering:
Skolerne har mange håndtag at skrue på, når det gælder om at prioritere ressourcerne. Da
det ligger i principperne for den kommunale mål- og rammestyring, at skolerne skal vurderes
på deres resultater i forhold til opstillede mål, foretages der ikke her nogen sammenlignende
vurdering af, hvordan skolerne prioriterer at bruge midlerne for at nå målene.
Det er dog Skoleafdelingens vurdering at skolerne generelt er dygtige til at styre
ressourcerne og få mest muligt ud af den eksisterende ramme til skolens og elevernes
bedste.
Ullerødskolen har haft problemer med at holde sig indenfor rammen pga. store lønudgifter.
Der er indgået en aftale mellem Ullerødskolen og kommunen om nedbringelse af udgiftsniveauet,
og Skoleafdelingens økonomiske controller følger nu tæt op på skolens dispositioner
og ressourceforbrug.
24 ”Elev/lærerratio – Antal elever pr. lærer i grundskolen 2008/2009” fra www.uvm.dk
25 ”Undervisningstid i grundskolen” fra www.uvm.dk.
31

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
Skolernes IT
Skolernes IT
AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ UL
I
alt
Elever pr. PC 4,4 2,2 3,3 2,4 8,4 1,8 6,4 1,0 3,7 4,3 3,5 0,9 3,2
Elever pr. PC
08/09 4,9 2,5 2,8 2,5 5,1 2,0 6,4 1,7 3,4 3,8 2,6 0,9 3,1
Elever pr. PC
07/08 4,6 2,8 3,0 2,4 5,5 2,2 4,0 1,7 3,3 4,0 2,6 1,1 3,2
Klasser pr.
smartboard 0,8 1,0 0,9 0,8 0,9 0,9 1,0 1,0 0,8 0,9 0,8 1,0 0,8
Kl. pr. smartboard
08/09 3,7 1,8 2,6 2,4 6,7 11,5 2,9 1,2 1,5 2,0 0,9 2,5 2,0
I Fredensborg Kommunes skoler er der gennemsnitlig 3,2 elever pr. computer, en lille
stigning siden 08/09 hvor der var 3,1. Gennemsnittet dækker over ret store forskelle
mellem skolerne, fra Ullerødskolens 0,9 elever pr. computer til Fredensborg Skoles 8,4.
Flere skoler har fået færre computere/flere elever pr. computer, hvilket sandsynligvis
skyldes at en del computere er blevet for gamle og har måttet kasseres uden at skolen har
investeret tilsvarende i nye computere.
IT er en stor løbende udgift for skolerne og et af de steder der må skæres, når økonomien
bliver strammere. Desuden får flere og flere elever deres egen bærbare computer, som de
tager med og bruger i undervisningen.
I 2009 har skolerne i fællesskab afsat midler til investering i en udbygning og opgradering
af de trådløse netværk og etablering af et nyt fælles udrulnings- og afviklingssystem,
nemlig den nyeste udgave af systemet Citrix, der fungerer med såkaldte virtuelle
desktoppe. Det nye system, der bliver endeligt udrullet i løbet af sommeren 2010, gør det
muligt for eleverne at få tilgang til alle filer og funktioner når de logger sig på uanset om
det er skolens eller en anden computer. De kan også logge sig på derhjemme eller andre
steder, da det er tilstrækkeligt at have en internetopkobling og et password.
Som det fremgår af tallene, har alle skolerne fået sat smartboards op i alle klasser, så
undervisning med smartboards er blevet en fast bestanddel af pædagogikken. Der er
uddannet superbrugere på alle skoler og har året igennem været afholdt en række kurser i
brugen af smartboards indenfor de forskellige fag.
Der blev i 09/10 investeret i små bærbare PC’er til alle lærere. Beslutningen og bestillingen
var foretaget før det stod klart, at alle medarbejdere skal beskattes med multimedieskat,
hvis de tager PC’en med hjem. Det er derfor i høj grad blevet et værktøj lærerne bruger
når de forbereder sig og arbejder på skolen, hvilket dog også skønnes at være en klar
forbedring af lærernes mulighed for at bruge IT i undervisningen.
Elevfravær
Baggrund
Elevernes fravær kan være en indikator for, om eleverne trives med deres skolegang. Et
stort fravær hos en elev kan være tegn på, at noget ikke er, som det skal være og bør
derfor have stor opmærksomhed. Et stort generelt elevfravær i en klasse eller på en skole
kan på samme måde være tegn på, at der skal rettes op på noget i klassen eller på skolen.
I opgørelse af elevernes fravær skelner man mellem lovligt og ulovligt fravær, hvor lovligt
fravær er fravær, forældrene har skrevet under på, at de er vidende om. Desuden registrerer
skolerne, hvor stor en del af fraværet, der skyldes, at eleverne bliver bedt fri til at holde
ferie.
32

Elevfravær
AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ UL Samlet
Samlet fravær i
% 7,5 7,1 7,5 6,2 5,7 7,0 6,9 7,0 6,4 6,2 7,0 7,8 6,7%
Fravær 08/09 i
% 7,0 6,0 5,7 6,3 5,6 7,9 6,7 7,2 5,0 6,5 2,5 5,0 6,0
Fravær 07/08 i
% 7,1 3,4 5,7 6,0 4,7 5,2 2,4 7,9 4,1 4,2 6,6 6,0 5,0
Feriefravær i
%* 1,8 1,6 1,2 1,6 1,3 1,2 2,6 2,0 1,5 1,6 1,1 3,4 2,0
Feriefravær
08/09 1,6 1,2 1,4 1,7 1,3 1,8 2,2 3,0 1,2 1,9 0,4 1,5 2,2
Ulovligt fravær i
%* 1,4 1,0 0,3 0,1 0,2 1,3 0,1 0,0 1,0 0,0 0,6 0,1 0,6
Ulovligt fravær
08/09 1,4 0,7 0,2 0,0 0,2 1,1 0,1 0,0 0,3 0,0 0,2 0,0 0,5
* udregnet som andel af det samlede antal timer. De to fraværstal (ferie og ulovligt) er indeholdt i samlet fravær
Status
Fraværstallene for skolerne går fra 5,7 på Fredensborg Skole til 7,8 på Ullerødskolen,
hvilket er et mindre spænd end tidligere år. Fraværet ligger dog generelt højt med 6,7% i
gennemsnit, svarende til 13 skoledage. Kun på fire skoler er det gået den rigtige vej,
nemlig på Holmegårdsskolen, Nivå Centralskole, Karlebo Skole og Endrupskolen.
Fravær pga. ferie ligger mellem 1,1 og 3,4% og det er ikke store udsving i forhold til sidste
år. Karlebo Skole og Holmegårdsskolen har dog fået tallet et godt hak ned. 2,5% svarer til
at alle skolens elever er væk fra skolen på ferie en uge om året.
Med ulovligt fravær sigtes der til det bekymrende fravær forældrene ikke ved noget om.
Dette tal er heldigvis meget lavt på alle skolerne, dog må Asminderød Skole og
Holmegårdsskolen give det ekstra opmærksomhed også fremover.
Undervisning og pædagogisk personale
Undervisning og pædagogisk personale i almenklasser
AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ
Samle
t
Timer iflg.
normaltimeplan 7560 7920 7774 7750 7740 7470 7230 5010 7620 7710 7290 7606*
Antal lærere 34 28 34 37 33 27 35 11 35 57 34 366
Lærerårsværk 31,7 26,0 34,6 32,6 30,5 25,8 32,0 11,0 33,1 52,9 31,0 341,2
Lærerårsværk
08/09 40 27,6 40 34,9 31,1 33,2 31,2 12,2 36 56,7 37,6 380,4
Antal lærere uden
lærerudd. 5 2 1 0 4 3 1 2 0 2 0 20
Antal uden
lærerudd. 08/09 10 3 5 0 4 1 1 2 0 4 2 32
% uddannede
lærere (antal) 85,3 92,9 97,1 100,0 87,9 88,9 97,1 81,8 100,0 96,6 100,0 94,5
% uddannede
lærere 08/09 76,2 90,0 88,1 100,0 87,9 97,2 97,0 84,6 100,0 93,3 95,0 91,4
* Gennemsnit af skolernes timetal uden Karlebo Skole, der kun har fra 1.-6. kl.
Status
Undervisningsministeriet opererer med hhv. et vejledende timetal og et minimumstimetal
for det antal timer en elev skal have fra 1. – 9. klasse i skolen. Det vejledende timetal er
det timetal en skole anbefales at have i de forskellige fag på forskellige klassetrin for at
være i stand til at nå de faglige mål (Fælles mål), der er opstillet for eleverne.
Det vejledende timetal er for skoleåret 09/10 7470 timer, mod 7440 året før. Minimumstimetallet
er det timetal skolerne skal have for at overholde loven og ligger i 09/10 på 6960
timer mod 6900 året før. Minimumstallet er steget mere end det vejledende timetal de
seneste år, således at forskellen mellem minimumstimetallet og det vejledende timetal
33

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
bliver mindre. Det vejledende timetal for 1.-6. klasse er i 09/10 på 4680, som er det tal
man skal sammenligne Karlebo Skoles timetal med.
I forbindelse med skolestrukturforslaget, som Byrådet har sendt i høring, er der opstillet
det mål, at skolerne (igen) skal leve op til det vejledende timetal i 2013. Det har skolerne
stort set også gjort hidtil, men de store besparelser, der bl.a. bliver implementeret næste
skoleår, gør det vanskeligt for skolerne at forblive på det vejledende timetal.
I skoleåret 09/10 er alle skoler komfortabelt på den rigtige side af minimumstimetallet og
det er kun Humlebæk Skole og Niverødgårdskolen, der ikke når op på det vejledende
timetal.
Antallet af lærerårsværk er blevet knap 40 mindre for alle skoler, dvs. mindst 40 lærere
færre samlet set. Bortset fra Humlebæk Skole har alle skoler skåret ned på antallet af
lærertimer for at få det til at hænge sammen økonomisk.
Antallet af lærere uden læreruddannelse på skolerne er blevet 12 mindre samlet set,
hvilket giver en andel af læreruddannede lærere på 94,6 mod 91,4 sidste år. Nedgangen
kan skyldes at nogle af blevet færdige med deres uddannelse eller at de er stoppet på
skolen.
Ikke lærer-uddannede Samlet
Har anden relevant videregående
uddannelse (ex cand. mag.) 11
I gang med merituddannelse/-
læreruddannelse 3
Pædagog/socialpædagog 2
Har kun vikartimer 2
Andet 2
Skolerne er blevet spurgt om hvilken baggrund de ikke-læreruddannede lærere har. Som
det fremgår af tabellen har 11 – dvs. 55% - en anden relevant videregående uddannelse,
mens tre – 15% - er i gang med en læreruddannelse. Kun fire – 20% - har ikke nogen
relevant uddannelsesbaggrund og heraf har de to udelukkende vikartimer. I forbindelse
med vikartimer vil lærerne i de allerfleste tilfælde have givet instruktioner og materiale til
gennemførsel af timerne.
Gennemførte lektioner i en 4 ugers periode
AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ Sam
let
Gennemførte
lektioner 09/10 99,7 99,7 99,8 98,8 99,2 99,5 99,8 99,7 96,9 99,8 99,7 99,3
Gennemførte
lektioner 08/09 99,5 98,3 100,0 99,5 99,0 98,2 99,1 99,7 100,0 100,0 98,2 99,3
Skolerne er blevet bedt om at notere antallet af aflyste timer i en 4-ugers periode i april.
Alle skoler ligger meget flot med gennemførte timer i den målte periode, hvilket tyder på,
at der ikke er et problem med elever, der sendes hjem og aflyste timer i Fredensborg
Kommune.
Undervisning med linjefagsuddannede lærere
Der er ikke et formelt krav om, at lærerne skal have linjefagsuddannelse i de fag, de
underviser i. Det er skolelederens ansvar, at undervisningsopgaverne fordeles på en
forsvarlig måde. Det er dog nærliggende at antage, at lærernes faglige indsigt samt
didaktiske viden og kompetencer inden for faget, har betydning for elevernes udbytte af
undervisningen.
34

Skolerne i Fredensborg Kommune har i høj grad linjefagsuddannede lærere til at undervise
i fagene. Dækningen er 67% for hele kommunen, mens der er90% hvis man også tager
lærere med tilsvarende kvalifikationer med.
Dækning med linjefagsuddannede lærere i fagene i procent
Fag AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ
Sam
let*
Lan
det
26
Dansk 100 48 88 64 95 75 59 80 70 90 84 79 71
Matematik 88 43 53 50 100 45 60 70 40 72 83 65 63
Engelsk 59 64 100 67 23 46 89 100 53 53 91 65 78
Natur/teknik 82 0 64 33 30 67 0 67 8 19 35 37 30
Fysik/kemi 100 100 100 100 43 100 100 - 71 100 100 91 82
Historie 35 21 43 60 25 33 67 100 36 67 36 47 44
Kristendom 85 0 23 13 86 0 30 86 9 63 36 39 22
Tysk 0 100 100 36 14 100 73 100 100 100 100 77 83
Fransk 100 100 100 0 100 100 100 100 50 100 100 86 81
Geografi 83 75 41 33 67 40 100 - 9 50 100 51 53
Biologi 71 60 77 100 50 100 100 - 67 100 80 81 67
Samfundsfag 100 0 100 0 75 33 0 - 0 83 25 43 47
Idræt 76 50 79 42 100 94 80 33 55 57 60 68 72
Billedkunst 55 64 44 67 0 60 100 60 28 54 41 51 59
Musik 74 88 65 50 50 100 33 100 67 59 100 67 73
Sløjd 0 0 100 100 100 100 50 100 50 100 100 72 81
Hjemkundskab 0 0 60 50 0 33 100 100 50 100 67 50 65
Håndarbejde 40 0 100 50 0 100 50 100 25 100 100 53 69
I alt 77 48 74 52 69 66 65 77 50 77 77 67
I alt 08/09 46 58 85 52 66 69 67 80 54 75 76 66
Dansk som 2.
sprog 100 0 35 - - 100 - - 60 0 36 48 70
Specialundervisning**
100 100 - 100 100 100 100 78 100 100 87 100 58
* Uden Ullerødskolen. Ullerødskolen har en særlig problematik som specialskole, hvor også pædagogerne indgår i
undervisningen. Skolen har udover det faglige indhold også fokus på det specialpædagogiske aspekt i
undervisningen og udvikling af elevernes sociale kompetencer.
**Da linjefagsuddannelsen i specialpædagogik er forholdsvis ny, er der i stedet spurgt til uddannelse på niveau
med linjefagsuddannelse.
Dækning med linjefagsuddannede eller lærere med tilsvarende kvalifikationer
Fag AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ
I alt 98 100 100 86 78 80 98 77 75 96 93 90
I alt 08/09 81 92 100 82 87 82 97 86 87 90 90 89
* Uden Ullerødskolen. Ullerødskolen har en særlig problematik som specialskole, hvor også pædagogerne indgår i
undervisningen.
Status:
Linjefagsdækningen er samlet set blevet en enkelt procent højere end i 08/09, nemlig 67%,
når man kun ser på de helt formelle linjefagskvalifikationer. Tager man i stedet dækningen
med lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifikationer er det samlede tal på 90%, også
her en enkelt procent bedre end året før.
Skolernes dækning med linjefagslærere varierer en del fra Langebjergskolens 50% til fire
skoler med 77%, nemlig Asminderød Skole, Karlebo Skole, Nivå Centralskole og
Samlet*
26 ”Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen – Gennemgang af resultater”, UNI-C, 24. juni 2009
35

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
Niverødgårdskolen. Ser man på dækningen med linjefagsuddannede eller lærere med
tilsvarende kvalifikationer ligger Langebjergskolen på 75% dækning, mens Egedalsskolen
og Baunebjergskolen har 100% dækning og Asminderød Skole og Humlebæk Skole 98%.
Der er fortsat stor forskel på dækningen i de forskellige fag. Skolerne er dårligst dækket
inden for natur/teknik (37% mod 34% i 08/09) og i prøvefagene kristendom (39% mod
28% i 08/09), samfundsfag (43% mod 48% i 08/09), historie (47% mod 46% i 08/09) og
geografi (51% mod 48% i 08/09). Hjemkundskab og billedkunst har også en ret lav
dækning på 50% og 51%. Linjefagsdækningen er høj i fysik/kemi (91%), fransk (86% ) og
biologi (81%), og også dansk er pænt dækket med 79%.
Tager man udgangspunkt i skolernes opgivelser om dækning med linjefagsuddannede
lærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer er billedet meget flot med en dækning
på 90% samlet, og kun 3 fag – natur/teknik, historie og kristendom – ligger under 80%
UNI-C har på baggrund af deres dataindsamling udarbejdet en rapport om linjefagsdækningen
på landets skoler 27 . Rapporten viser at linjefagsdækningen generelt er noget
højere på store skoler end på små og at linjefagsdækningen er størst i Hovedstadsområdet.
De to faktorer hænger muligvis sammen, da Hovedstadsområdet typisk har de største
skoler. Det fremgår desuden at skolelederne på store skoler vurderer det er lettere at
rekruttere lærere i de forskellige fag end skoleledere på små skoler.
Det vil være vanskeligere for en skole at få dækket timer med linjefagsuddannede i
perioder hvor de er økonomisk trængte og må klare sig med færre lærere og dermed færre
mulige fagkombinationer. I en sådan situation er muligheden for at videreuddanne egne
lærere med et ekstra linjefag desuden begrænset.
Sygefravær
Sygefravær blandt skolens medarbejdere
AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ UL
Saml
et
Sygefravær 7,5 4,4 3,2 2,4 4,7 5,0 4,1 8,7 3,3 4,2 4,0 5,7 4,5
Sygefravær 08/09 5,6 5,0 3,8 3,7 4,5 7,9 3,5 5,7 2,7 4,1 4,7 4,2 4,6
Sygefravær 07/08 3,8 3,6 4,9 3,7 3,7 6,8 6,7 5,0 2,7 5,5 5,3 7,3 4,9
* Sygefraværstallene dækker over samtlige medarbejdere på skolerne og ikke kun det pædagogiske personale
Der er stort fokus på medarbejdernes sygefravær og på, hvordan man kan nedbringe det.
Det skyldes dels det økonomiske tab et stort sygefravær medfører, dels at det kan være
udtryk for dårlig trivsel hos medarbejderne. Sygefraværet kan i nogen udstrækning
påvirkes med øget ledelsesmæssigt fokus og forskellige tiltag, fx sygesamtaler, opfølgning,
trivselsinitiativer osv.
Det øgede fokus på medarbejdernes sygefravær ser ud til at bære frugt, i hvert fald er det
blevet gradvist lavere samlet set over de sidste tre år. Til sammenligning lå sygefraværet
for Fredensborg Kommune som helhed i perioden 1/8 2009 til 31/7 2010 på 5,31, mens det
var 5,27 for hele Børn og Kultur. Her er de 4,5% for skolernes medarbejdere rigtigt flot.
For et par af skolerne – Karlebo Skole og Asminderød Skole – er sygefraværet i 09/10
blevet stort – 8,7% og 7,5% - og større end de foregående år. Også på Ullerødskolen er
det gået den forkerte vej med en stigning fra 4,2 til 5,7. På flere andre skoler er der tale
om en mindre stigning i sygefraværet, mens det er faldet på Holmegårdsskolen, Endrupskolen,
Niverødgårdskolen, Baunebjergskolen og Egedalsskolen.
27 ”Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen – Gennemgang af resultater”, UNI-C, 24. juni 2009.
36

Elevernes udbytte af undervisningen
Baggrund:
Eleverne skal have den bedst mulige skolegang og størst muligt udbytte af undervisningen.
Ifølge formålsparagraffen i Folkeskoleloven skal folkeskolen give eleverne kundskaber og
færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere.
Folkeskolens formål
§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der:
forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur
og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets
samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så
eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og
handle.
Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund
med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
§ 2. Folkeskolen er en kommunal opgave, jf. dog § 20, stk. 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at
alle børn i kommunen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger, jf.
§ 40 og § 40 a, mål og rammer for skolernes virksomhed inden for denne lov.
Stk. 2. Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til
folkeskolens formål, jf. § 1, og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse.
Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål.
En indikator på hvor godt det lykkes er, hvor mange elever der kommer videre i uddannelsessystemet
og får en ungdomsuddannelse.
Formålet med undervisningen er på den ene side fagligt, forstået som indhold og metode i
de enkelte fag, tværfagligt, forstået som evnen/lysten til at lære, sætte sig ind i nyt stof og
arbejde selvstændigt med det på tværs af gængse faggrænser, evnen til innovation,
problemløsning og samarbejde mv.
Indikatorer, der kan fortælle om fagligheden er afgangsprøver, læsetest, nationale test og
projektopgaven.
Resultaterne af afgangsprøverne er udtryk for, hvordan netop de bestemte elever klarer sig
på baggrund af den undervisning og det skoleforløb, de har haft på den pågældende skole.
Skolen kan have indført ændringer blandt yngre årgange, som ikke kommer til udtryk ved
afgangsprøverne før flere år senere. Det er derfor nødvendigt at se på andre tegn på
skolens faglige kvalitet end afgangsprøverne, f.eks. læsetest.
Forudsætningen for at børn kan lære er, at de trives i det læringsmiljø, de færdes i. Derfor
er elevernes trivsel også en parameter for, om eleverne får den bedst mulige skolegang.
Overgang til ungdomsuddannelse
Regeringens udspil, ”Nye mål” fra 2005 [1] , opstiller et mål om, at 95% af alle unge
gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015.
De to ungepakker, regeringen har sat i værk det seneste års tid, understøtter ved en række
krav og initiativer denne målsætning, ligesom Fredensborg kommune har deltaget i
netværksprojektet ”Ungdomsuddannelse til alle” med samme mål.
Det har hidtil ikke været muligt at bedømme om kommunen lever op til denne målsætning,
da der ikke har eksisteret tilgængelige data for de unges gennemførelse af en ungdoms-
[1] ”Nye Mål, Regeringsgrundlag” på www.stm.dk.
37

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
uddannelse. Der skulle dog være et centralt system på trapperne, der skulle gøre det
muligt fra 2011.
Overgang til ungdomsuddannelse 2007-2010
Afgangsår* 2007 2008 2009 2010
Opgjort efterår 2007 2008 2009 2010 2008 2009 2010 2009 2010 2010
Antal
afgangselever** 383 353 342 350 347 324 323 371 370 396
10. klasse 43% 5,4% 0,6% 35% 1,5% 44,2% 44%
Gymnasial udd 43% 61,2% 68,4% 50% 67,9% 49,1% 43%
53,1%
91%
Erhvervsudd. 11% 23,2% 17,8%
12% 16%
4,3% 9%
Andet*** 4% 10,2% 13,3% 2% 2% 14,5% 4,9% 2,4% 4%
Afsluttet
uddannelse 44,8% 4%
* De samme unge er registreret i afgangsåret og i årene efter, dvs. efter de har afsluttet en evt. 10. klasse.
** Unge, der er fraflyttet kommunen, fremgår ikke længere af statistikken, hvorfor antal afgangselever fra et år
bliver lavere årene efter. For unge, der afsluttede 9. klasse i 2006 er så mange fraflyttet, at tallene er misvisende
for 2009.
*** Andet dækker over andre uddannelser, uddannelse i udlandet, vejledningsforløb og arbejde. Ingen elever går
videre fra folkeskolen uden at have en plan om en specifik aktivitet.
Status
99% af dette års afgangselever fra 9. klasse går videre i enten 10. klasse (44%), en
ungdomsuddannelse (52%) eller på en anden uddannelse/udlandsophold. Det ligner tallene
fra sidste år og fra 2007, hvorimod fordelingen mellem 10. klasse og ungdomsuddannelserne
var lidt anderledes i 2008, hvor kun 35% gik videre i 10. klasse.
For at få tallet for hvor mange der starter i en ungdomsuddannelse må vi se på tallene for
året efter, hvor eleverne har afsluttet 10. klasse. Vi har dog ikke fået de endelige opgørelser
for hvilke elever, der går hvor, hvorfor vi ikke kan bedømme fordelingen for 2009-
årgangen.
For 2008-årgangen siger tallene at 91% fortsat er i uddannelse i gymnasiet eller i de
erhvervsfaglige uddannelser, mens 4% har afsluttet og 4,9% er i andre uddannelser,
ophold i udlandet, vejledningsforløb, arbejde eller andet. Ca. halvdelen af disse unge (8
unge = 2,5% af alle de registrerede) er droppet ud af deres uddannelse.
44,8% af 2007-årgangen har afsluttet en ungdomsuddannelse, mens 53,1 stadig er i gang.
Af de 2% i rubrikken ’andet’ er 3 elever, svarende til 0,8%, droppet ud.
De systemer UU-Øresund har til rådighed, viser kun elever, der fortsat er bosiddende i
kommunen. Det er derfor at det kun er en mindre del af afgangseleverne fra de tidligere år,
der kan spores. De procenter vi angiver for disse årgange, skal derfor tages med det
forbehold at vi ikke har data på op til 10% af eleverne. I 2011 skulle der komme et nyt
nationalt system, hvor man kan trække oplysninger på alle landets unge.
9. kl. elever 2010 Landet Hovedstaden i %
9. kl % 10. kl %
9. & 10.
kl. % 9. kl 10. kl
9. &
10. kl.
10. kl 31.358 47,6 551 1,7 31.909 32,6 38,5 2,9
Gymnasiale udd. 25.288 38,4 20.635 64,7 45.923 47,0 50,3 59,9 75,1
Erhvervsuddannelser 6.985 10,6 8.633 27,1 15.618 16,0 7,6 27,5 17,7
Særligt tilrettelagte
ungdomsuddannelser 160 0,2 407 1,3 567 0,6 0,3 1,9 1,0
Andet 2.069 3,1 1.665 5,2 3.734 3,8 3,3 7,7 6,2
I alt 65.860 31.891 97.751
Fra ”9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne”, 2010, www.uvm.dk
38

På landsplan 28 valgte 48% af årets 9. klasseelever at gå videre i 10. klasse, mens 38%
valgte en af de gymnasiale uddannelser og 11% en erhvervsuddannelse. 3% hører under
rubrikken ’andet’, der omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold,
arbejde og andet. I forhold til det er der typisk lidt flere i Fredensborg Kommune, der går
direkte i gymnasiet fra 9. klasse.
Der er stor forskel mellem landsdelene i 9. klasseelevernes videre uddannelsesvalg.
Således er det 38% af 9. klasseeleverne i Hovedstaden, der går videre i 10. klasse, mens
det er over 50% i Midtjylland, Nordjylland og Syddanmark. Tilsvarende er der 50,3% af 9.
klasseeleverne i Hovedstaden, der går videre i en af de gymnasiale uddannelser, mod 32-
34% i Jylland og Syddanmark. Fordelingen af 9. klasseelever i Fredensborg Kommune
ligger altså et sted imellem gennemsnittet for Hovedstaden og landsgennemsnittet.
Billedet for 10. klasseeleverne på landsplan er, at 65% går videre i en gymnasial uddannelse,
mens 27% går videre i erhvervsfaglige uddannelser. 5% hører til kategorien ’andet’,
mens 2% fortsætter i 10. klasse. Også her må man regne med store regionale forskelle.
Tendensen på landsplan er, at stadigt færre af eleverne fra 9. klasse vælger at fortsætte i
10. klasse, mens en større andel påbegynder en gymnasial uddannelse. Der er også et lille
fald på tilmelding til de erhvervsfaglige uddannelser. Vi kan ikke se den samme tendens i
Fredensborg Kommune.
Som nævnt har det ikke været muligt at få en opgørelse af, hvor mange unge fra Fredensborg
Kommunes skoler gennemfører en ungdomsuddannelse. I ”Tal, der taler 2009.
Uddannelsesnøgletal 2009” 29 er der udført modelberegninger på de forventede mønstre for
fuldførelse af en ungdomsuddannelse på landsplan. For 2008 forventes 82% at fuldføre den
påbegyndte gymnasiale uddannelse (opgøres et antal år efter uddannelsens normerede
studietid), hvor Stx – det ’almindelige’ gymnasium – har den største fuldførelsesprocent
med 84%. På de erhvervsfaglige uddannelser gennemfører ca. 2/3 af eleverne det obligatoriske
grundforløb, mens blot 48% af de unge, der påbegyndte uddannelsen, forventes at
fuldføre den.
Af eleverne med anden etnisk herkomst end dansk forventes mellem 62% (hf) og 75%
(stx) at fuldføre uddannelsen, dvs. godt 10% færre end det samlede gennemsnit. For
erhvervsfaglige uddannelse er tallet 38%, dvs. omkring 20% færre en samlet set.
Der er også forskel på kønnene; generelt har kvinder en højere fuldførelsesprocent end
mændene på en ungdomsuddannelse.
Overgang til ungdomsuddannelse 2010
2009 AS BS EG ES FS HO HS LS NC NØ
Sam
let
Sam
let i
%
Antal afgangselever 41 19 28 45 49 47 39 40 52 36 396
Optaget i 10. klasse i
% 44% 32% 61% 42% 43% 57% 44% 43% 31% 44% 174 44%
Optaget i gymnasial
uddannelse i % 32% 53% 29% 38% 47% 36% 46% 45% 56% 53% 172 43%
Optaget i erhvervsuddannelse
i % 17% 11% 11% 13% 4% 2% 10% 10% 12% 0% 35 9%
Optaget i anden
uddannelse/-
udlandsophold i % 7% 5% 0% 7% 4% 2% 0% 3% 2% 0% 12 3%
Andet (arbejde,
vejledningsforløb) i % 0% 0% 0% 0% 2% 2% 0% 0% 0% 3% 3 1%
Man kunne måske forvente, at skoler med ressourcestærke elever havde en høj andel
elever, der valgte at gå direkte videre til gymnasiet. Men en sådan sammenhæng kan ikke
28 ”9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne”, 2010, www.uvm.dk, hvor elevernes
tilmeldinger er opgjort med data fra Optagelse.dk. Optagelse.dk er et elektronisk ansøgningssystem, som fra 2009
har været obligatorisk for elever i 9. og 10. klasse.
29 ”Tal, der taler 2009. Uddannelsesnøgletal 2009”, uvm.dk, 2010
39

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
konstateres. Måske er der en del ressourcestærke forældre, der støtter deres børn i at tage
et år i 10. klasse, f.eks. på en efterskole, for at opnå en større modenhed.
Projektet ”Ungdomsuddannelse til alle” blev afsluttet og evalueret ved årsskiftet. Projektets
formål var at understøtte målet om, at 95% af alle unge i Fredensborg Kommune i 2015
kommer i gang med og gennemfører en ungdomsuddannelse. Et centralt element i projektet
har været indførelsen af en fast rutine på alle skoler med tværfaglige klassekonferencer i
8. klasse. Omdrejningspunktet for konferencerne er, hvordan udsatte elever sikres de
bedste muligheder for at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Resultat af afgangsprøverne
Det har siden 2006 været obligatorisk for alle elever, der afslutter folkeskolens 9. klasse at
gå til Folkeskolens Afgangsprøve (FSA).
Ved FSA i juni 2010 skulle eleverne til prøve i følgende fag:
• Dansk (3 skriftlige prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig)
• Matematik (en skriftlig prøve delt i to: færdighedsregning og problemløsning. Der
gives 2 karakterer)
• Engelsk, mundtlig
• Fysik/kemi, mundtlig
• Et humanistisk udtræksfag (engelsk, fransk, tysk, kristendom, historie,
samfundsfag), skriftlig onlineprøve
• Et naturvidenskabeligt udtræksfag (geografi, biologi), skriftlig onlineprøve
Ved afgangsprøverne i juni 2010 var der 374 elever til afgangsprøve i Fredensborg
Kommune. De fik tilsammen et gennemsnit for alle fag på 7,4 efter den nye skala, det er
en stigning fra sidste års 7,2, der også var en stigning fra 6,9 i 2008.
Afgangsprøvekarakterer i 2010 fordelt på fag
2010 AS BS EG ES FS HO HS LS NC NØ UL Sam
let
Fre
den
sb.
2009
Hele
land
et*
Dansk, læsning 6,0 6,2 6,1 7,1 7,6 5,2 7,2 6,8 7,6 6,1 9,0 6,6 5,6 5,0
Dansk, retstavn. 6,0 5,7 5,9 6,9 7,6 5,1 7,3 8,0 7,7 6,8 7,0 6,8 6,2 5,4
Dansk, skriftlig
fremstilling 6,3 5,8 6,3 7,8 7,6 5,7 7,4 7,8 7,3 8,0 7,0 7,1 6,1 5,3
Dansk, mundtligt 7,3 5,5 7,0 8,3 9,8 8,2 9,4 8,5 8,9 8,0 7,0 8,3 7,4 7,0
Matematik,
færdighedsregning 7,9 5,5 6,9 8,7 8,3 6,7 8,5 8,5 7,8 7,5 8,5 7,6 8,2 7,6
Matematik,
problemregning 6,2 5,4 6,1 8,2 7,5 5,7 7,1 7,2 6,3 7,1 5,5 6,9 7,4 6,8
Engelsk 7,8 7,6 6,4 8,3 8,6 6,9 8,6 7,9 8,2 7,5 9,0 7,6 7,8 6,8
Fysik/kemi 5,1 6,1 7,5 6,7 7,6 7,0 6,5 5,4 6,4 6,9 9,6 6,0 6,8 5,7
Hum. Udtræksfag:
Tysk 5,4 8,4 4,9 8,9 5,6 6,5 6,6
Hum. Udtræksfag:
Fransk 6,2 7,3 5,5 8,9 7,2 7,1 7,7
Hum. Udtræksfag:
Samfundsfag 8,6 8,9 6,4 8,0 7,9
Hum. Udtræksfag:
Engelsk skr. 6,2 8,1 7,8 4,3 7,3 7,5
Hum. Udtræksfag:
Kristendom 6,5 6,3 9,2 8,9 7,8 7,8
40

Hum. Udtræksfag:
Historie 0,0 8,8 4,6 8,1 7,2 7,0 7,2
Nat. Udtræksfag:
Biologi 8,1 8,0 9,9 9,7 7,7 9,9 9,3 9,5 12,0 9,0 7,2
Nat. Udtræksfag:
Geografi 7,7 7,7 9,7 9,2 7,8 8,3 8,5 9,7 9,4 8,7 7,6
Projektopgave** 7,4 6,7 7,7 9,0 8,2 6,9 9,2 8,9 9,0 7,5 8,1 8,4
Samlet snit 6,7 6,2 6,7 8,1 8,2 6,5 7,9 7,8 7,8 7,4 8,0 7,4
Gennemsnit alle
fag 2009 6,8 6,5 5,8 7,8 8,2 6,7 7,5 7,6 7,0 7,2 8,0 7,2
Gennemsnit alle
fag 2008 7,0 5,0 7,3 8,3 6,7 7,0 7,0 7,4 7,0 4,8 8,0 6,9
* Fra ”Grundskolekarakterer – prøvetermin maj/juni 2009”, uvm.dk
** Det er frivilligt, om eleven ønsker karakteren fra projektopgaven påført prøvebeviset. Skolerne har opgivet resultatet
for tilsammen 91,6% af eleverne.
Udtræksfaget biologi topper med en gennemsnitlig karakter på 9,0. Der er 172, altså knap
halvdelen af alle de afgående elever, der har været oppe i biologi. Geografi er med 8,7
også et rigtigt flot resultat for de 192 elever der har været oppe i det. Også udtræksfaget
samfundsfag ligger højt med 8,0.
Dansk mundtlig topper listen af faste fag, som alle har været oppe i, med 8,3, en stor
stigning fra 7,4 sidste år. Dansk – skriftlig fremstilling er med 7,1 en stor fremgang siden
sidste år, hvor den lå på 6,1. Dansk ligger bedre hele vejen igennem, dansk - læsning med
en stor stigning fra 5,6 sidste år til 6,6 i år.
Projektopgaven ligger også i år flot med 8,1, lidt lavere end de 8,4 sidste år. Det kan ses at
nogle skoler arbejder særligt intensivt med den projektorienterede arbejdsform.
Matematik – færdighedsregning ligger højt med 7,6, men resultatet er dog noget lavere
end sidste år, hvilket også gælder for matematik – problemregning. Engelsk ligger også
højt på 7,6, lidt lavere end sidste år.
Det dårligste samlede resultat er fysik/kemi, der ligger på 6,0 i år mod 6,8 sidste år.
Ser man på de enkelte skolers resultater er der ingen skoler der falder igennem. Alle ligger
på den gode side af middelgennemsnittet 6,0. Fredensborg Skole og Ullerødskolen ligger på
et flot gennemsnit på 8,2, fulgt af Endrupskolen med 8,1. Også Humlebæk Skole, Langebjergskolen
og Nivå Centralskole ligger højt med 7,8 og 7,9 og Niverødgårdskolen har et
gennemsnit på 7,4.
Danskkaraktererne på de skoler med mange tosprogede bærer præg af dette, ligesom
karakterfordelingen skolerne imellem meget godt svarer til den sociale elevsammensætning,
som man kan se i det socioøkonomiske indeks.
Afgangsprøvekarakterer i 2006-2010 for udvalgte fag*
AS BS EG ES FS HO HS LS NC NØ UL Samlet
Gn.snit for 07-10 6,2 5,2 6,0 7,2 7,2 5,7 6,8 6,9 6,2 5,7 8,1 6,7
2010 6,6 6,0 6,5 7,7 8,1 6,2 7,8 7,5 7,5 7,2 7,9 7,1
2009 6,8 6,7 5,3 7,6 8,1 6,4 7,1 7,3 6,7 7,1 8,3 6,9
2008 7,0 4,8 7,4 8,3 6,6 6,9 6,8 7,3 6,8 4,9 8,0 6,8
2007** 5,0 5,5 5,4 7,3 8,0 4,8 6,9 7,3 6,8 6,0 6,4
2006*** 6,0 5,2 6,6 6,9 6,8 6,3 7,2 7,2 5,9 4,6 6,4
* Opgørelse for fagene Dansk (mundtlig, retstavning, læsning, skriftlig fremstilling), matematik (færdighedsregning
og problemregning), fysik/kemi og engelsk mundtlig. Projektopgave og udtræksfag er ikke med i undervisningsministeriets
opgørelse. Alle tal efter den nye skala, dvs. tallene for 06 og 07 er omregnet.
** Opgørelse fra undervisningsministeriet for 06 og 07 for de samme fag som ovenfor, dog medtages også dansk
orden.
***Tallene fra 06 er meget usikre, da 1) prøverne ikke var obligatoriske, dvs. nogle elever gik ikke til prøve,
2) prøvefagene er nogle lidt andre, bl.a. er der mundtlig matematik og der bliver ikke prøvet i dansk læsning, og
3) tallene er fra sommerprøverne og flere skoler har afholdt prøver i fysik og kemi samt skriftlig matematik i
januar.
41

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
Tabellen ovenfor med sammenligning af afgangsprøvekaraktererne for de sidste 5 år viser
karakterer for de fag, der har været gennemgående i hele perioden, dvs. dansk, matematik,
fysik/kemi og engelsk. Karakterer fra 2006 og 2007 er omregnet fra gammel skala. Der
er desuden regnet på et gennemsnit over alle årene, der giver en idé om hvor skolen ligger
over tid, sådan at enkelte årganges forskellige forhold ikke slår så meget igennem.
Ullerødskolens tal er kun opgjort for de sidste tre år, desuden dækker det over ganske få
afgangselever.
Vurdering og anbefaling
Det er meget flot at skolerne samlet har formået at hæve karakterniveauet de sidste to år
og det er da også kun tre skoler, Baunebjergskolen, Holmegårdsskolen og Asminderød
Skole, der er gået en lille smule ned i det samlede karaktergennemsnit. Egedalsskolen og
Nivå Centralskole er rykket hhv. 0,9 og 0,8 karakterpoint op ved dette års prøver.
Det går rigtig godt med dansk, flere af udtræksfagene og projektopgaven. Engelsk og
sprogfagene er gået noget ned i forhold til sidste år, ligesom både matematik og især
fysik/kemi er gået den gale vej i det samlede resultat. Det anbefales at skolerne analyserer
deres resultater for at se om de lave karakterer er et tilbagevendende fænomen, og hvis
det er, sætter ind med en særlig indsats i disse fag.
Det kan være lidt problematisk at sammenligne årgangene med hinanden fordi det i så høj
grad kan handle om forskelle i elevsammensætningen. Udregningen af skolernes gennemsnitlige
karaktergennemsnit i alle fag over fem år i tabellen ovenfor, kompenserer dog i
nogen grad for dette.
Ønsker man at sammenligne de forskellige skolers karaktergennemsnit, skal man på
samme måde tage forbehold, da afgangsprøveresultaterne ikke socialt korrigeret sådan
som det er tilfældet med undervisningseffekten. Desværre kommer tallene for
undervisningseffekten meget forsinket, så der går flere år før de kan bidrage til det
samlede billede.
Ullerødskolen, Endrupskolen, Fredensborg Skole, Langebjergskolen og Humlebæk Skole
ligger stabilt med de højeste karaktergennemsnit over de sidste fem år på hhv. 8,1, 7,2,
7,2, 6,9 og 6,8.
Asminderød Skole, Nivå Centralskole og Egedalsskolen ligger omkring middel på 6 med
hhv. 6,2 og 6,0 i gennemsnitlig karakter over de sidste tre år, fulgt af Holmegårdsskolen og
Niverødgårdskolen med 5,7 og Baunebjergskolen med 5,2.
Humlebæk Skole, Langebjergskolen, Nivå Centralskole, Fredensborg Skole og Niverødgårdskolen
har haft stigende resultater over de fem år, mens Asminderød Skole og Holmegårdsskolens
resultater er blevet ringere de sidste to år. For de øvrige skoler kan man ikke se en
gennemgående tendens.
Projektopgaven
Baggrund
Projektopgaven er en stor opgave, der afvikles i 9. klasse. Eleverne arbejder i grupper med
at opstille en problemformulering, søge og vurdere materiale og formidle deres resultater,
bl.a. i form af et eller flere produkter. Eleverne bedømmes på opgavens faglige indhold,
arbejdsprocessens forskellige faser, fremlæggelsen samt sammenhængen mellem indhold,
proces og metode, produkt og formidlingsform 30 .
Elevernes karakter og udtalelse giver et fingerpeg om, hvor gode de er til:
• problemløsning
• at arbejde selvstændigt med en opgave
30 Bekendtgørelse om projektopgaven i folkeskolens 9. klasse, april 2006.
42

• samarbejde
• at forholde sig kritisk til kilder og materiale og uddrage ny viden
• kreativitet/innovation
• at formidle et stof
Projektarbejdet træner eleverne i discipliner, der i høj grad efterspørges af erhvervslivet i
dag og i fremtidens samfund.
Status
Resultat af projektopgaven*
2008 AS BS EG ES FS HO HS LS NC NØ
Samlet
Socioøkonomisk
indeks** 100,9 97,1 98,1 104,1 103,8 95,8 106,6 103,4 101,5 98,5
Projektopgaven
2010 7,4 6,7 7,7 9,0 8,2 6,9 9,2 8,9 9,0 7,5 8,1
Projektopgaven
2009 5,9 6,0 7,7 9,0 9,5 6,9 9,8 9,8 8,8 8,4 8,4
Projektopgaven
2008 5,0 6,3 6,7 8,0 7,8 7,2 7,8 8,0 8,1 7,1 7,4
* Det er frivilligt om eleven ønsker karakteren fra projektopgaven påført prøvebeviset. Tallene er kun for elever der har
valgt dette, i 2010 91,6% af eleverne.
** Det socioøkonomiske indeks giver et billede af skolens elevers socioøkonomiske baggrund. Jo højere værdi, jo mere
ressourcestærke.
Vurdering
Det er meget flotte karakterer, eleverne får i deres projektopgaver. Humlebæk Skole, Nivå
Centralskole og Endrupskolen ligger på forrygende 9 og derover og viser at den særlige
indsats man gør på disse skoler i forhold til projektarbejde også giver sig udslag i elevernes
resultater. Også Fredensborg Skole og Langebjergskolen har høje karaktergennemsnit år
efter år.
At arbejde projektorienteret kræver stor skolemæssig selvstændighed, struktur, kreativitet
og samarbejdsevner af eleverne. Kompetencer som mange tosprogede elever og elever fra
uddannelsessvage hjem ofte har sværere ved at tilegne sig. Derfor er det en særlig
udfordring for de skoler med en mere blandet elevsammensætning at lære eleverne at
arbejde projektorienteret. Nivå Centralskole, der har projektarbejde som en af deres
centrale indsatser, har sat sig for også at få de svageste elever med, ligesom Egedalsskolen
har et særligt fokus på udvikling af mundtlighed og projektarbejdskompetencer hos især de
tosprogede elever.
Undervisningseffekten
Ønsker man at sammenligne de forskellige skolers karaktergennemsnit skal der tages en
række forbehold. For det første er afgangsprøveresultaterne ikke socialt korrigeret, for det
andet kan der være forskelle i klassers og årganges elev- og lærersammensætning, der kan
give store udsving, uden at det siger noget om skolens kvalitet som sådan. Udregningen af
skolernes gennemsnitlige karaktergennemsnit i alle fag over fire år i tabellen ovenfor
kompenserer dog i nogen grad for det sidste.
Undervisningseffekten er betegnelsen for, hvor gode resultater eleverne opnår ved
afgangsprøven i forhold til, hvad man kunne forvente, når man tager højde for en række
sociale faktorer, som man ved spiller ind i forhold til elevernes uddannelsessucces.
Når det er vigtigt at se på undervisningseffekten, er det, fordi skolerne ikke har de samme
forudsætninger for at få eleverne til at yde høje faglige resultater. Skal man derfor
sammenligne skolernes resultater, er det nødvendigt at tage højde for disse forskellige
forudsætninger.
43

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
Tænketanken CEPOS, der har lanceret begrebet undervisningseffekt, har i nogle år
offentliggjort karakterer og undervisningseffekt for alle landets skoler 31 . I vinter kom
resultaterne for afgangsprøverne i 2007, altså tre år gamle tal.
Undervisningseffekten fortæller om eleverne på en årgang har fået bedre karakterer end
man kunne forvente på baggrund af elevernes sociale vilkår. Er undervisningseffekten 0 er
den neutral, man kan sige at eleverne har præsteret lige præcis det, man kunne forvente.
Er undervisningseffekten på f.eks. +0,2 har skolen løftet eleverne 0,2 karakterpoint
(gammel skala) højere end forventet, mens en undervisningseffekt på under 0 viser, at
eleverne ikke har præsteret så meget som de statistisk set skulle have potentiale til. I
tabellen nedenfor er karaktererne omregnet til ny skala, mens opgørelsen af undervisningseffekten
stadig udregnes på baggrund af gammel skala.
Undervisningseffekt*
AS BS EG ES FS HO HS LS NC NØ
Karakterer 2007** 5,3 5,7 5,3 7,4 7,7 4,5 7,2 7,8 6,9 6,0
Karakterer 2006 ** 6,0 5,1 6,6 7,2 6,6 6,0 7,1 7,2 5,9 5,2
Undervisningseffekt
2007 -0,7 -0,16 -0,46 -0,02 0,11 -0,41 -0,14 0,35 0,08 0
Undervisningseffekt
2006 -0,18 -0,12 0,71 0,05 -0,05 0,45 0,05 0,19 -0,15 -0,12
Undervisningseffekt
over 5 år (02-06) -0,2 - -0,07 0,22 -0,01 0,03 -0,1 -0,04 -0,03 -0,05
Undervisningseffekt
over 5 år (01-05) -0,05 -0,2 0,16 0,28 -0,06 0,11 -0,04 -0,05 -0,07 -0,07
* Alle tal fra Cepos. Tallene fra Cepos bliver offentliggjort over et år efter at prøverne er afholdt, de seneste tal er
derfor fra afgangsprøverne i 2007
** Karaktererne er omregnet til 7-trinsskala. Cepos medtager alle fag, hvor der er censor på, derfor adskiller
tallene sig lidt fra tallene fra undervisningsministeriet i tabellen ovenfor.
Vurdering
Tre af kommunens skoler kommer ud med en positiv undervisningseffekt, nemlig Langebjergskolen
med flotte 0,35 og Fredensborg Skole med 0,11. Nivå Centralskole er med 0,08
meget tæt på at ligge helt neutralt, ligesom Niverødgårdskolen med 0 og Endrupskolen
med 0,02. Disse skolers resultater er altså meget tæt på det man kunne forvente med den
elevsammensætning 9. klasserne havde dette år. Resten af skolerne kommer ud med en
negativ undervisningseffekt, hvor Asminderød Skole har det laveste resultat med -0,7,
efterfulgt af Egedalsskolen med -0,46 og Holmegårdsskolen med -0,41.
Resultaterne for undervisningseffekten adskiller sig afgørende fra 2006-opgørelsen, hvor
netop Egedalsskolen og Holmegårdsskolen kom ud med meget flotte resultater.
Ser man på undervisningseffekten over 5 år får man måske et bedre billede af tendensen
på skolen. Her er to skoler positive, nemlig Endrupskolen og Holmegårdsskolen, mens seks
skoler ligger lige under 0 med mellem -0,01 og -0,05. Humlebæk Skole har en negativ
tendens på 0,1, mens Asminderød Skole ligger på -0,2. Igen er der store udsving fra 2006-
opgørelsen. Kun Endrupskolen ligger fortsat rigtigt pænt på den positive side.
Nationale test
De obligatoriske nationale test var en del af den store revision af folkeskoleloven i 2006, og
trådte i kraft fra skoleåret 06-07. Resultaterne fra de nationale test skal indgå i kvalitetsrapporten.
Følgende test blev gennemført i skoleåret 09/10:
• Dansk/læsning for 2., 4., 6. og 8. klasse
31 Cepos offentliggør tallene på hjemmesiderne www.karakter.dk og www.undervisningseffekt.dk.
44

• Matematik for 3. og 6. klasse
• Engelsk for 7. klasse
• Biologi for 8. klasse
• Fysik/kemi for 8. klasse
• Geografi for 8. klasse
Resultaterne af de nationale test er fortrolige og må ikke gengives i kvalitetsrapporten eller
på anden made offentliggøres. De indgår dog i den samlede vurdering af skolerne i
nærværende rapport og desuden i det videre kvalitetsarbejde på skolerne.
Testene skal primært fungere som et evalueringsværktøj på skolerne, hvor forældre og
elever bliver orienteret om resultatet af testen, og lærerne bruger resultaterne i deres
videre målretning af undervisningen til den enkelte elev.
Læsetest
Baggrund
Alle skoler har fokus på læsning og i 2008 blev der udarbejdet en fælleskommunal
læsehandlingsplan, som skolerne skal arbejde med.
Alle skoler læsetester alle elever i 1., 3., 4. og 5. klasse, og resultaterne indsamles og
bearbejdes af kommunens læsekonsulent og skolernes læsevejledere og danner udgangspunkt
for det videre arbejde med elevernes læsekompetencer.
Status
Læseresultaterne fra skoleåret 09/10 viser, at eleverne i Fredensborg kommune generelt
får en god læsestart. Vi er tæt på vores mål om at have 85% hurtige og sikre læsere i 1.
klasse. Med en målrettet indsats for de endnu ikke sikre læsere kan endnu flere elever få
en rigtig god start på deres læseudvikling. For at kunne målrette indsatsen er det vigtigt at
undersøge, hvad der forhindrer disse elever i at blive hurtige og sikre læsere.
På mellemtrinnet er der i 3. kl. 85,5% flydende læsere med sikre og relevante afkodningsstrategier.
Det er meget flot. Men stadig er det vigtigt at have fokus på de knapt 15% ikkeflydende
læsere i 3. kl. – heriblandt de 5% meget usikre læsere – og undersøge mulige
årsager til deres læsevanskeligheder, så de kan få den undervisning og læsetræning, de
har behov for.
For 4. klassetrin er der i skoleåret 09/10 lidt færre flydende læsere (73%) end på samme
klassetrin året før (79%). Samtidigt er der en stigning i antallet af meget usikre læsere –
fra 4% til 8%.
I 5. kl. har 66% af eleverne en god læseforståelse, hvilket er en stigning på 2% i forhold til
skoleåret 08/09. Ligeledes er der et fald i antallet af usikre læsere i samme periode – fra
13% i 08/09 til 10% i 09/10.
Det samlede billede viser altså, at de fleste af eleverne i Fredensborg Kommune bliver gode
og hurtige læsere i 1. til 3. klasse, men herefter sker der en ændring, idet der efterfølgende
bliver færre elever med hurtige og sikre læsefærdigheder og flere elever med usikre
læsefærdigheder.
Dette billede er generelt på landsplan og kan bl.a. have sammenhæng med, at læseprøven
i 4. klasse er langt sværere end den for 3. klasse. Så det er sædvanligt, at der er færre
elever, som kan klare læseprøven i 4. klasse lige så hurtigt og sikkert som læseprøven i 3.
klasse.
For at sikre en positiv læseudvikling for såvel gode læsere som opmærksomhedskrævende
læsere gennem hele skoleforløbet, er der fortsat behov for, at læsning er et indsatsområde
i Fredensborg Kommune. Det er væsentligt at fortsætte arbejdet med, at endnu flere elever
får mulighed for at udvikle sig til sikre og hurtige læsere, så de bliver i stand til at gennemføre
en ungdomsuddannelse efter 9. klasse.
45

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
For det første skal der være fokus på systematisk læseundervisning. Også efter at eleverne
har knækket koden, skal der fortsættes med at undervises i afkodningsstrategier og flere
forskellige forståelsesstrategier. Det er vigtigt at stimulere til og skabe mulighed for, at alle
elever har lyst til at læse, så de via megen læsning i skole og i fritid bliver sikre og hurtige
læsere. For at sikre en positiv læseudvikling for især de svage læsere, er det vigtigt, at
eleverne guides til at læse tekster af passende sværhedsgrad.
Det kan i særdeleshed anbefales at have stort fokus på alle elevers sproglige udvikling –
sprogforståelse og sprogbrug – som en forudsætning for læseforståelse. Det er væsentligt
at være særligt opmærksom på, at elever med dansk som andetsprog i alle skolens fag kan
få rig mulighed for at udvikle både deres forståelse og deres brug af det danske sprog. På
landsplan ses det nemlig ofte, at elever med dansk som andetsprog har en god læseudvikling
i de første skoleår, hvor de lærer at knække koden, men senere slår deres
læsefærdigheder ikke til pga. vanskeligheder med at forstå og bruge det danske sprog.
Fredensborg Kommune har med vores computerbaserede indberetningssystem mulighed
for at undersøge, om det også forholder sig sådan her.
Undervisning i læseforståelse er inddraget i samtlige boglige skolefag, og kommunens
lærere er blevet opkvalificeret til at varetage denne opgave.
I kommende skoleår udbydes kurser i forskellige læsetest og læsevurderinger, med hvilke
lærerne kan iagttage elevernes læseudvikling, læseforudsætninger og eventuelle afvigende
læseudvikling. Hermed kan der undersøges mulige årsager til, at en elev ikke udvikler sine
læsefærdigheder optimalt, så der kan iværksættes en hensigtsmæssig læsepædagogisk
indsats.
På samtlige skoler findes der nu uddannede læsevejledere, som både kan vejlede dansklærerne
i forhold til den almindelige læseundervisning, men også i forhold til elever med
svage forudsætninger.
Læseresultaterne for kommunens 1. klasser
Læsetesten 0S64 er en ordlæsningsprøve. Prøverne opgøres i hastighed og rigtighed.
Hastigheden betegnes A, B, C og rigtighed eller sikkerhed betegnes 1, 2, 3. Disse tal og
bogstaver kombineres så der opstår 9 grupperinger, Hvor A1 er en hurtig og sikker læser
og C3 er en langsom og usikker læser.
Kommunens samlede resultater i testen OS64 i 1. kl. i maj 2007-2010
A1 B1 Hurtige & sikre
læsere
A1+B1
Langsomme og
sikre læsere - C1
Usikre læsere
A2, A3, B2, B3,
C2 + C3
2010 14,39 68,91 83,30 11,37 5,33
2009 13,52 71,1 84,62 8,4 6,98
2008 15,27 68,58 83,85 7,52 8,63
2007 13,52 70,40 83,92 8,39 7,69
Landsgennemsnit
2003*
7 49 56 19 25
I denne kvalitetsrapport karakteriseres A1- og B1-læsere som hurtige og sikre.
Også læsere i kategori C1 er sikre, men de er langsomme, hvilket kan skyldes manglende
automatisering af læseprocessen. I den tidligere inddeling fra Kvalitetsrapporten i 2009
blev C1-læsere kategoriseret som usikre læsere, hvilket de ikke nødvendigvis er.
46

I ovenstående skema lægges de øvrige kategorier sammen til én gruppe, idet de alle er
usikre læsere, som kræver særlig opmærksomhed i undervisningen. Denne måde at
gruppere på er forskellig fra kvalitetsrapporten fra skoleåret 2008-2009. Med den nye
gruppering i denne kvalitetsrapport kan man hurtigt få overblik over elevernes læsefærdigheder.
Den er mere korrekt i forhold til at karakterisere elevernes læsefærdigheder, og den
anvendes på landsplan, dvs. også når der laves landsnormer.
I forhold til 2009 er der knapt 1% flere læsere i den bedste kategori i 2010, men lægger
man A1 og B1 – de sikre læsere – sammen, er der sket en lille nedgang på 1,32%.
Gruppen af sikre, men langsomme læsere er steget (+2,97%). Desuden er antallet er
usikre læsere faldet (-1,65%).
Det er vigtigt at være opmærksom på de usikre læsere og undersøge, hvorfor de kan have
svært ved at lære at læse. Ligeledes bør der være opmærksomhed på de sikre, men
langsomme læsere (C1), idet den langsomme læsehastighed kan være tegn på, at eleven
faktisk har besvær med at afkode.
De enkelte skolers resultater i testen OS64 i 1. klasse (maj) i 2009-2010
Sikre og hurtige AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ
læsere (A1+B1)
2010 70,73 84,0 76,6 95,9 80,7 50,0 87,5 85,7 93,3 89,7 91,7
2009 84,2 63,6 88,3 88,4 97,7 63,2 93,7 83,3 78,8 93,9 61,5
2008 79 90 79 98 83 31 90 78 97 85 68
2007 84 46 82 100 86 30 95 78 92 84 76
Sikre og langsomme
læsere (C1)
AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ
2010 24,39 16,0 14,89 4,08 13,46 21,43 10,42 14,29 4,44 5,17 4,17
2009 15,79 18,18 6,67 4,65 2,33 10,53 0,00 11,11 21,21 4,55 12,82
Usikre læsere (A2,
A3, B2, B3, C2, C3)
AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ
2010 4,88 0,00 8,51 0,00 5,84 28,57 2,08 0,00 2,26 5,13 4,13
2009 0,00 18,22 5,03 6,95 0,00 26,27 6,3 5,56 0,00 1,55 25,68
Tabel over udviklingen fra maj 2009 til maj 2010 på de enkelte skoler
Som tabellen viser, er der ret store udsving fra år til år på samme skole, hvilket understreger,
at elevgrundlaget i klasserne veksler, men det kan selvfølgelig også bero på lærerkræfter
og undervisningsmetoder. De fleste skoler har fået flere sikre læsere (A1+B1+C1),
og cirka halvdelen af skolerne har i maj 2010 færre usikre læsere.
Ser man på udviklingen i skolernes læseresultater i 1. klasse siden 2007, er der store
forskelle mellem skolerne.
Følgende skoler har siden 2007 fået flere sikre og hurtige læsere i kategorierne A1 og B1 –
i parentes står omtrentlig fremgang i procent: Baunebjergskolen (+38%), Holmegårdsskolen
(+20%), Karlebo Skole (+8%), Langebjergskolen (+1%), Nivå Centralskole (+6%)
og Niverødgårdskolen (+16%).
Her skal særligt nævnes den store fremgang på Baunebjergskolen og Holmegårdsskolen. På
Baunebjergskolen var der i 2007 46% hurtige og sikre læsere i 1. kl., og nu er der 84%! På
Holmegårdsskolen var udgangspunktet i 2007 30% hurtige og sikre læsere, men i 2010 er
der nu 50%! Karlebo Skole har ligeledes formået at gøre flere elever i 1. klasse til hurtige
og sikre læsere – fra 78% i 2007 til næsten 86% i 2010!
Årsagerne til de mange flere sikre og hurtige læsere på disse skoler kan være forskellige -
elevsammensætning, lærernes viden om læsning, metode og materialer, læsevejlederne
47

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
mv. Sandsynligvis har det også haft betydning, at der i alle børnehaveklasserne er blevet et
endnu større fokus på at arbejde med børnenes sprog og deres forudsætninger for læsning,
og børnene får allerede i børnehaveklassen ”læse- og skriveopgaver”. Det betyder, at
børnene får meget bedre forudsætninger for en optimal skriftsproglig udvikling i 1. klasse.
Følgende skoler har siden 2007 fået færre sikre og hurtige læsere i kategorierne A1 og B1 -
i parentes står omtrentlig tilbagegang i procent: Asminderød Skole (-13%), Egedalsskolen
(-5%), Endrupskolen (-4%), Fredensborg Skole (-5%), Humlebæk Skole (-7%).
Tilbagegangen på de nævnte skoler skal dog ses i lyset af, at de fleste af de nævnte skoler
i alle årene siden 2007 har haft et pænt antal hurtige og sikre læsere, og derfor giver
tilbagegangen ikke videre anledning til bekymring. Tilbagegangen på Asminderød Skole er i
overgangen fra 2009 til 2010 markant. De øvrige år har Asminderød Skole i gennemsnit
haft 83% hurtige og sikre læsere. Det kan bl.a. skyldes elevsammensætningen.
Læseresultaterne for kommunens 3. og 4. klasser
Læsetesten SL60 for 3. klasserne og SL40 for 4. klasserne er sætningslæseprøver. SL60
består af sætninger med en sværhedsgrad, der svarer til lix 20. Sætningerne i SL40 har en
sværhedsgrad på lix 31.
Kategorierne for læseresultaterne i 3. og 4. klasse er:
A: sikre og hurtige læsere
B: sikre men lidt langsommere læsere end kategori A
C: noget usikre og langsomme læsere
D: usikre og hurtige læsere
E: usikre og langsomme læsere med omstændelige og mangelfulde afkodningsstrategier
F. meget usikre og langsomme læsere med problematiske afkodningsstrategier
I nedenstående tabel er kategorierne A og B slået sammen, da eleverne her læser
flydende, dvs. har sikre og automatiserede afkodningsstrategier, så de kan læse hurtigt og
med god forståelse.
Kategorierne E og F bliver slået sammen til én gruppe af læsere med meget mangelfulde og
opmærksomhedskrævende afkodningsstrategier.
Kommunens samlede resultater i testen SL60 for 3. klasse, 2007-2010
A B
Læser
flydende C D
Mangelfulde og
opmærksomhedskrævende
E
F
(A+B)
afkodnings-
strategier (E+F)
2010 41,27 44,22 85,49 7,03 2,49 4,98 2,49 2,49
2009 32,63 53,38 86,01 8,86 1,17 3,96 2,10 1,86
2008 35,87 50,43 86,3 9,57 1,52 2,61 1,09 1,52
2007 37,13 47,84 84,97 10,25 1,37 3,41 1,82 1,59
Landsgennemsnittet
2003
31 40 71 18 3 7 4 3
*Landsgennemsnittet er ikke opgjort siden 2003
Antallet af elever der læser ”flydende” (kategori A og B) er på 85,49 - et lille fald (0,52%) i
forhold til 2009, men stadig meget flot. Det vil sige, at rigtigt mange elever har fået konsolideret
deres læsefærdigheder.
Antallet af elever, der har mangelfulde og opmærksomhedskrævende læsefærdigheder, er
steget med 1,02% siden 2009. Det er vigtigt, at årsagerne til disse elevers
læsevanskeligheder undersøges med henblik på en efterfølgende læsepædagogisk indsats.
Der er også grund til at være opmærksom på elever med læsefærdigheder svarende til
kategori C og D. For at disse elever vil være i stand til at læse og forstå tekster i skolens
fag, er det vigtigt, at de får en læseundervisning (afkodnings- og forståelsesstrategier) og
læse- og hastighedstræning, der kan gøre dem til sikrere og hurtigere læsere. Her er det
48

vigtigt at skabe et læsemotiverende miljø, så eleverne også i deres fritid har lyst til at læse
en masse litteratur af passende sværhedsgrad, hvilket kan være med til at konsolidere
deres læsefærdigheder.
Desuden vil det være meget relevant at arbejde systematisk på at udvikle elevernes
sprogforståelse som en væsentlig forudsætning for deres læseforståelse.
Oversigt over de enkelte skolers resultater for 3. klasser SL 60 2009-2010
Sikre læsere
(A+B)
AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ
2010 90,91 89,47 78,26 98 84,9 30 91,12 89,48 95,74 76,19 76,47
2009 89,8 87,5 69,8 88,9 92,0 40,0 90,9 94,4 97,6 79,4 82,9
2008 88 86 86 97 95 65 85 95 98 93 67
2007 83 71 77 100 94 72 84 95 96 66 96
Noget usikker
og langsom (C)
Usikker og
hurtig (D)
AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ
2010 5,45 5,26 8,7 2 9,43 30 4,44 10,53 4,26 9,52 5,88
2009 4,08 6,25 20,93 9,26 6 0 4,55 0 2,44 16,18 9,76
AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ
2010 1,82 0 6,25 0 1,89 10 2,22 0 0 6,35 0
2009 2,04 0 0 1,85 0 0 4,55 0 0 1,47 0
Usikre og
langsomme
(E+F)
AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ
2010 1,82 5,25 6,52 0 3,78 30 2,22 0 0 7,93 17,64
2009 4,08 6,25 9,3 0 2 60 0 5,56 0 2,94 7,32
Også i denne tabel kan det ses, at der på de enkelte skoler kan være store forskelle på
læseresultaterne fra det ene år til det andet.
Omtrent halvdelen af skolerne har fået flere sikre og hurtige læsere. Syv skoler har enten
et mindre antal eller samme antal elever med usikker og langsom læsning (E+F).
Resultaterne kan svinge meget fra år til år, og årsagerne kan være mange – fx materialer,
metoder, elevsammensætning, lærernes viden om læsning og erfaring, læsevejlederne mv.
Ved en sammenligning med 3. klassernes læsefærdigheder i 2007 har følgende skoler i
2010 flere sikre og hurtige læsere i kategorierne A og B – i parentes står omtrentlig fremgang
i procent: Asminderød Skoloe (+8%), Baunebjergskolen (+18%), Humlebæk Skole
(+7%), Nivå Centralskole (+10%). Det kan meget vel tænkes, at skolernes indførelse af
”læsebånd”, hvor eleverne læser selvstændigt hver dag og derved får megen læsetræning,
kan være medvirkende årsag til, at flere elever i 2010 er blevet sikre og hurtige læsere.
I forhold til 2007 har følgende skoler i 2010 færre sikre og hurtige læsere i kategorierne A
og B – i parentes står omtrentlig tilbagegang i procent: Endrupskolen (-2%), Fredensborg
Skole (-9%), Holmegårdsskolen (-42%), Karlebo Skole (-5%), Niverødgårdskolen (-19%).
Tilbagegangen skal også her ses i forhold til, at både Endrupskolen, Fredensborg Skole og
Karlebo Skole har et stort antal hurtige og sikre læsere i 3. kl., så den lille tilbagegang på
disse tre skoler er ikke så bekymrende.
For elever med dansk som andetsprog kan SL60 og SL40 være svære at læse sikkert og
hurtigt, idet der i disse prøver anvendes en del mindre hyppige ord og udtryk samt en
kompliceret sætningsopbygning i flere af opgaverne. På Holmegårdsskolen og Niverødgårdskolen
er der mange elever med dansk som andetsprog, og på disse skoler er der en stor
nedgang af hurtige og sikre læsere fra 2007 til 2010. Dette kunne tænkes at have
sammenhæng med, at en del af disse elever måske ikke har fået udviklet deres danske
49

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
sprog tilstrækkeligt til at kunne læse SL60 og SL40 (i 4. kl.) med forståelse - heller ikke
selv om de har lært at afkode de enkelte ord.
I de kommende år ligger der en stor udfordring i at arbejde bevidst og systematisk med
elevernes sproglige udvikling, så de kan blive i stand til at læse forskelligartede tekster
med forståelse. Dette gælder både elever med dansk som andetsprog og som modersmål.
Der kan dog også være mange andre årsager til nedgangen – fx at skolerne nu i højere
grad rummer flere elever med særlige problematikker.
Læseresultaterne for kommunens 4. klasser
Kommunens samlede resultater i testen SL40 for 4. klasse, 2007-2010
A B
Læser
C D
Mangelfulde og
flydende
opmærksomheds-krævende
E F
(A+B)
afkodningsstrategier (E+F)
2010 15,08 58 73,08 14,39 3,94 8,12 3,48 4,64
2009 17,98 61,33 79,31 12,81 3,94 3,94 1,97 1,97
2008 21,83 54,46 76,29 11,27 4,69 7,74 4,69 3,05
2007 13,94 61,66 75,6 13,45 4,40 6,35 1,22 5,13
Landsgennemsnit
2003
19 51 70 16 3 11 6 5
I 2010 kan 73,08% af eleverne i 4. klasse læse flydende. Dette tal er lavt i forhold til, at
86,01% af denne elevgruppe læste flydende, da de gik i 3. klasse. I samme elevgruppe er
der altså et fald på næsten 13% af sikre og hurtige læsere (A+B) fra 3. til 4. klassetrin.
8,12% af eleverne har særdeles opmærksomhedskrævende læsefærdigheder/vanskeligheder.
Det er en stigning fra kun 3,94% i 4. klasse i 2009.
Det kan se ud til, at kun læsere – som i 3. klasse – har læsefærdigheder svarende til
kategori A og (mindst) B har chance for også i 4. klasse at klare SL40 i kategori A og B.
Derfor vil alle kategorierne C, D, E og F i 3. klasse være opmærksomhedskrævende i
forhold til at opnå flydende læsning som grundlag for at forstå alle fags tekster i skolen.
Det tilrådes derfor, at lærerne fortsætter med systematisk læseundervisning (afkodningsog
forståelsesstrategier) også efter den første læseundervisning, hvor eleverne knækker
koden. Eleverne skal motiveres til at bevare deres læselyst. Megen læsetræning og hastighedstræning
kan gøre elevernes læsning flydende. I alle fag kan arbejdet med ordforrådsudvikling
og i dansk også med grammatik (= syntaks og morfologi) udvikle elevernes
sprogforståelse og dermed også deres flydende læsning.
Da SL40 er en svær prøve for elever i 4. kl. (lix 31), er det generelt i hele landet, at færre
elever opnår læsefærdigheder i SL40 svarende til kategori A og B. Samtidigt er det
desværre også generelt, at der bliver flere elever med mangelfulde og opmærksomhedskrævende
afkodningsvanskeligheder – kategori E og F. Når vi sammenligner os med landsgennemsnittet
fra 2003 (som er det seneste), læser vores elever i 4. klasse lidt bedre end
landsgennemsnittet – dvs. vi har flere flydende læsere og færre læsere med mangelfulde
og opmærksomhedskrævende afkodningsstrategier.
50

De enkelte skolers resultater for 4. klasser målt med SL 40 i 2009-2010
Sikre læsere AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ
(A+B)
2010 79 58,8 55,8 87 84,9 25 73,3 94,1 80 62,5 63,2
2009 83,8 81,2 81 87 86 78,6 86,4 100 73,5 69,6 70
2008 70 77 64 98 94 62 89 82 89 60 48
2007 40 78 73 90 74 80 80 52 85 66 78
Noget usikker
og langsom (C)
AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ
2010 11,6 17,7 30,2 11,1 13,2 25 15,6 0 4,4 13,7 21,1
2009 10,8 12,5 2,4 8,7 14 17,9 4,6 0 22,5 13 22,5
Usikker og
hurtig (D)
AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ
2010 2,3 17,7 4,7 0 0 0 4,4 0 6,7 5,6 5,3
2009 2,7 0 9,5 2,2 0 0 9,1 0 2,0 8,7 2,5
Usikre og AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ
langsomme
(E+F)
2010 7 5,9 9,3 1,9 1,9 50 4,4 5,9 8,9 16,7 10,5
2009 2,7 6,3 7,1 2,2 0 3,6 0 0 2 8,7 5
Endrupskolen og Langebjergskolen har en uændret eller højere procentdel af flydende
læsere i 4. klasse i 2010 i forhold til 2009.
De andre skoler har et større eller mindre fald i andelen af flydende læsere (A+B). Mange
af skolerne har en stor procentdel af ”noget usikre og langsomme læsere” (C), hvoraf en
stor del sandsynligvis kan udvikle sig til flydende læsere (A+B) ved en systematisk og
målrettet læseundervisning som beskrevet ovenfor.
De fleste skoler har i 2010 en større andel usikre læsere (D, E og F). Disse elever har så
utilstrækkelige læsefærdigheder, at de har svært ved at læse og forstå de tekster, som de
vil møde i 5. klasse. Det er derfor vigtigt, at der stadig fokuseres på læseundervisning – og
at undervisningen differentieres i forhold til de enkelte elevers potentialer.
Set over de seneste 4 år – fra 2007 til 2010 – har følgende skoler fået mange flere hurtige
og sikre læsere i 4. kl. – i parentes står omtrentlig fremgang i procent: Asminderød Skole
(+39%), Fredensborg Skole (+11%), Karlebo Skole (+42%).
Læseresultater for kommunens 5. klasser
I 5. klasse bliver eleverne præsenteret for tekstlæseprøven LÆS5, der består af to tekster,
hvoraf kun resultaterne fra den ene indberettes til kommunen. Denne tekst, ”Uroksen”,
drejer sig om en beretning fra Danmark i stenalderen om en gruppe jægere, der forsøger at
nedlægge en urokse. Teksten har en sværhedsgrad på lix 29 og passer derfor fint til læsekravene
i 5. kl. Efter en indledende præsentation af et urokseskelet er handlingen kronologisk
fremadskridende, og den sproglige fremstilling er ukompliceret. I LÆS5 skal eleverne
læse intensivt, og det er deres læseforståelse/flydende læsning, som vurderes.
I LÆS5 findes også et spørgeskema til eleverne, hvor de skal tage stilling til en række
udsagn om, hvordan de oplever sig selv som læsere. Da positiv læseudvikling hænger
sammen med selvtillid og motivation, kan oplysningerne fra dette spørgeskema give
lærerne værdifuld pædagogisk indsigt i, hvordan eleverne ser på sig selv i forbindelse med
at lykkes med læsning eller ej.
Resultaterne fra læsetestene i 5. klasse inddeles i følgende kategorier:
• K1/K2 – god læseforståelse og hurtig til jævn læsehastighed
• K3 – god læseforståelse, men langsom læsehastighed
• K4/K5/K6 – nogenlunde læseforståelse, hurtig, jævn til langsom læsehastighed
51

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
• K7/K8/K9 – usikker læseforståelse, hurtig til jævn til langsom læsehastighed
Kommunens samlede resultater i testen LÆS 5 for 5. klasse 2007-2010
K1/K2 K3 K4/K5/K6 K7/K8/K9
2010 61 5 24 10
2009 59 5 23 13
2008 50 6 31 13
2007 53 7 25 15
Landsgennemsnit
2003
52 8 26 14
Antallet af elever med god læseforståelse i 5. i klasse er fortsat stigende. Antallet af elever
med usikker læseforståelse er fortsat faldende.
De samlede resultater for Fredensborg Kommune viser altså, at læsefærdighederne hos
eleverne i 5. kl. er væsentligt forbedret, idet der både er blevet flere hurtige og sikre
læsere (fra 59% i 2009 til 61% i 2010), og den samlede procentdel af sikre læsere
(K1/K2/K3) er i samme periode steget fra 64% til 66% (A+B+C). Samtidigt er der i 2010
langt færre usikre læsere i kategorierne K7, K8 og K9 (fra 13% i 2009 til 10% i 2010).
Denne fremgang – både flere sikre og hurtige læsere og samtidigt færre usikre læsere –
kan have sammenhæng med, at disse elever også klarede SL40 i 2009 med gode resultater.
Dengang var der 79,31% flydende læsere og kun 3,94% læsere med mangelfulde
læsefærdigheder.
Denne positive udvikling kan også være et resultat af skolernes store fokus på faglig
læsning i skoleåret 2009-10. Det vil derfor fortsat være væsentligt at undervise i læsning i
alle fag.
De enkelte skolers 5. klasser målt med LÆS5 i februar 2007-2009
K1/K2 AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ
2010 37 56 38 62 81 48 58 67 57 73 74
2009 36 55,6 48,5 58,7 77,3 39 71,7 55,6 68 38,6 50
2008 32 32 73 66 51 16 63 45 49 52 49
2007 60 39 41 70 61 29 65 43 49 45 33
K3 AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ
2010 14 6 5 9 2 14 2 8 4 3 3
2009 4 0 6,1 2,2 2,3 6,3 2,2 22,2 5 11,4 3,4
2008 0 11 2 13 8 6 0 0 4 10 0
2007 14 7 0 5 9 5 3 7 8 5 14
K4/K5/K6 AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ
2010 28 26 40 25 8 35 32 25 23 18 14
2009 52 22,3 15,1 28,2 9,1 28,1 19,5 16,7 21 33 34,5
2008 45 37 23 17 31 36 34 40 32 22 30
2007 12 29 31 18 18 33 33 29 31 32 41
K7/K8/K9 AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ
2010 22 12 17 4 9 4 8 0 15 6 9
2009 8 22,2 30 10,9 11,4 25 6,5 5,6 5 15,7 13,8
2008 23 21 2 4 10 42 3 15 15 16 21
2007 14 25 28 8 11 32 0 21 12 18 12
52

Der er store udsving i udviklingen af elevernes læsefærdigheder på de enkelte skoler.
Endrupskolen, Fredensborg Skole, Holmegårdsskolen, Karlebo Skole, Nivå Centralskole og
Niverødgårdskolen har formået at udvide gruppen af sikre læsere og samtidigt nedbringe
antallet af usikre læsere. Asminderød Skole har en positiv udvikling i antallet af sikre
læsere og Baunebjergskolen og Egedalsskolen har en positiv udvikling i antallet af usikre
læsere.
Langebjergskolen og Humlebæk Skole har i år færre sikre læsere og samtidig flere usikre
læsere. For Langebjergskolens vedkommende kan det have sammenhæng med, at der i 5.
klasserne er en del nye elever samt elever med sammensatte vanskeligheder. På Humlebæk
Skole har eleverne haft en hemmelig konkurrence om at blive først færdig med læseprøven
– med det resultat, at de også fik en del fejl og fremstår som usikre læsere. Så
dette viser, at det er væsentligt ikke at blot at se på resultaterne, men også at undersøge
eventuelle årsager til disse.
Årgangenes resultater over flere år
Som vist i de forskellige skemaer, kan der være store forskelle på elevernes læseresultater
på de forskellige klassetrin. De kan svinge meget fra år til år, og det kan være vanskeligt at
afgøre, hvad svingningerne skyldes. Der kan være årsager både i og uden for skolen –
elevsammensætningen, lærere m.v.
Derfor er det interessant at følge den samme gruppe elevgruppe over flere år – og sammenligne
deres resultater i de forskellige test. Det skal dog siges, at man ikke helt kan
sammenligne resultaterne i de forskellige test, da de jo undersøger og viser forskellige
læsefærdigheder. Desuden beskrives læsefærdigheder med forskellige kategorier i de
forskellige test.
Alligevel kan det være interessant at følge den samme elevgruppe i kommunen for at se,
om deres læsefærdigheder udvikles som forventet i indskolingen og begyndende mellemtrin.
De nuværende 5. klasser – et kig bagud og frem...
Det er interessant at se på de elever, som i februar i dette skoleår er blevet prøvet med
læseprøven LÆS5. Som tidligere nævnt har teksten en sværhedsgrad på lix 29 og passer
derfor fint til læsekravene i 5. klasse.
Kommunens samlede resultater i testen LÆS 5 for 5. klasse i februar 2010
K1/K2 K3 K4/K5/K6 K7/K8/K9
2010 61 5 24 10
66% af eleverne på 5. klassetrin i skoleåret 09/10 har god læseforståelse.
24% af eleverne har en nogenlunde læseforståelse, og kun 10% har en usikker læseforståelse.
Det er interessant at se, hvordan denne elevgruppes læsefærdigheder har udviklet sig.
Efter kommunesammenlægningen har vi indsamlet læseresultater fra eleverne i 1., 3., 4.
og 5. kl. Så de tidligste resultater fra denne elevgruppe er fra maj 2008, hvor de gik i 3.
klasse. De ser således ud:
Kommunens samlede resultater i testen SL60 for 3. klasse i maj 2008
A B
Læser
flydende
(A+B)
C D
Mangelfulde og
opmærksomhedskrævende
afkodningsstrategier
(E+F)
2008 35,87 50,43 86,3 9,57 1,52 2,61 1,09 1,52
E
F
53

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
Her ses det, at 86,3% af denne elevgruppe i 3. klasse læste hurtigt og sikkert. Der er også
kun ganske få med mangelfulde og opmærksomhedskrævende afkodningsstrategier.
Kommunens samlede resultater i testen SL40 for 4. klasse i maj 2009
A B
Læser
flydende
(A+B)
C D
Mangelfulde og
opmærksomhedskrævende
afkodningsstrategier
(E+F)
2009 17,98 61,33 79,31 12,81 3,94 3,94 1,97 1,97
E
F
Da eleverne gik i 4. klasse var der lidt færre hurtige og sikre læsere, hvilket er normalt på
landsplan. Men der er stadig kun få elever med meget problematiske afkodningsstrategier
(3,94%). Dvs. at denne elevgruppe generelt har haft en positiv læseudvikling både i
indskolingen og på mellemtrinnet.
Det vurderes derfor også for sandsynligt, at den positive læseudvikling hos disse elever kan
fortsætte ind i 6. klasse i skoleåret 10/11.
De nuværende 4. klasser og udfordringen fremover
Elever på 4. klassetrin i skoleåret 2009-10 gik i 1. kl. i skoleåret 2007.
Når vi kigger tilbage på deres læseudvikling fra 1. kl., ser den således ud:
Kommunens samlede resultater i testen OS64 i 1. klasse i maj 2007
A1 B1
Hurtige og Langsomme Usikre læsere
sikre læsere og sikre
(A1+B1) læsere (C1)
2007 13,52 70,40 83,92 8,39 7,69
Kommunens samlede resultater i testen SL60 for 3. klasse i maj 2009
A B
Læser
flydende
(A+B)
C D
Mangelfulde og
opmærksomhedskrævende
afkodningsstrategier
(E+F)
E
2009 32,63 53,38 86,01 8,86 1,17 3,96 2,10 1,86
F
Kommunens samlede resultater i testen SL40 for 4. klasse i maj 2010
A B
Læser
flydende
(A+B)
C D
Mangelfulde og
opmærksomhedskrævende
afkodningsstrategier
(E+F)
E
2010 15,08 58 73,08 14,39 3,94 8,12 3,48 4,64
F
Ud fra disse tal – fra 2007 til 2010 - kan det tyde på, at disse elever har udviklet deres
læsefærdigheder flot igennem indskolingen. Der er dog en forholdsvis stor gruppe i 1.
klasse med usikre afkodningsfærdigheder. Disse usikre læsere fra 1. klasse i 2007 ser
umiddelbart ud til at have forbedret deres læsefærdigheder i løbet af 2. og 3. klasse, hvor
der kun var 3,96% med mangelfulde og opmærksomhedskrævende afkodningsstrategier.
Men det er meget tænkeligt, at en stor del af de ca. 27% elever - som i 4. kl. 2010 ikke
læser flydende (kat. C, D, E, F) – heller ikke i 1. klasse kunne læse hurtigt og sikkert, og at
man med en målrettet indsats allerede i 1. klasse kunne have forbedret disse elevers
forudsætninger for en optimal læseudvikling.
54

Kun de allerdygtigste elever i 3. klasse kan se frem til i 4. klasse at kunne læse SL40
hurtigt og sikkert. Som tidligere nævnt er SL40 (lix 31) en meget svær prøve, da tekster til
4. klassetrin oftest er på lix 20-25.
Så det er naturligt, at elever med mangelfulde og opmærksomhedskrævende afkodningsstrategier
(E+F) i 3. klasse også får store vanskeligheder i 4. klasse. Men også en stor del
af de usikre læsere fra 3. klasse (kat. C + D) får ved mødet med SL40 i 4. klasse så alvorlige
problemer, at deres afkodningsstrategier beskrives som mangelfulde og opmærksomhedskrævende.
Der ligger derfor en udfordring generelt i kommunen med at udvikle denne elevgruppes
læsefærdigheder, så de kan læse såvel skønlitteratur og faglige tekster med forståelse i 5.
klasse i skoleåret 2010-11 og i deres fortsatte skoleforløb.
Men udfordringen ligger som sagt også fremover i at kunne målrette en tidlig forebyggende
læsepædagogisk indsats til de elever, som ikke får knækket koden i løbet af 1. klasse.
55

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
56

Del 3: Pædagogiske Processer
57

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
58

Centrale udviklingsområder
Skoleafdelingen har i skoleårene 08/09 og 09/10 arbejdet med en række centrale
udviklingsområder, som involverer skolerne direkte eller indirekte.
Skoleudvikling
"Fredensborg Kommune vil udvikle livsduelige og hele mennesker med kompetencer, der
giver dem mulighed for at begå sig fagligt, socialt og kulturelt i et komplekst, foranderligt
og internationalt orienteret samfund" - sådan lyder det i kommunens skoleudviklingsstrategi,
”Skolen i overmorgen”, der blev vedtaget i Byrådet den 30. marts 2009.
Skoleudviklingsstrategien lægger ud med en vision, som lægger vægt på at eleverne skal
være hele og livsduelige mennesker, der skal kunne begå sig i fællesskaber lokalt og
globalt.
Det betyder at skolernes undervisning skal hvile på et solidt fundament af faglighed, hvor
der på den ene side sigtes til kundskaber og arbejdsformer inden for skolens fag, og på den
anden side til den tværgående faglighed, man kan beskrive med begreber som innovation,
kreativitet, problemløsning og samarbejde.
I skoleudviklingsstrategien beskrives der fire tværgående fremtidstemaer, som skolerne
skal arbejde med, og som peger fremad med områder, teknikker og kompetencer, som
eleverne har brug for i fremtidens globaliserede og individualiserede netværkssamfund. De
fire temaer er:
• Bæredygtighed og sundhed
• Internationionalisering og interkulturalitet
• Kommunikation og netværk
• Innovation, iværksætteri og entreprenørskab
Skoleledergruppen har siden foråret 2008 planlagt, hvordan skolerne kan arbejde med de
fire temaer, og der er beskrevet nogle meget konkrete målsætninger og projekter, skolerne
kan gå i gang med hver for sig, flere med interesse for samme område, alle skoler i
bysamfundet eller alle skolerne. Nogle projekter er dog sat på ’hold’ pga. besparelser på
skolernes ramme, der har gjort det umuligt at afse timer til særlig udvikling af nye
initiativer.
Partnerskab om Folkeskolen
Fra 2007-2009 deltog Fredensborg Kommune i KL’s ambitiøse ”Partnerskab om
Folkeskolen”. Partnerskabet bestod af KL og 34 kommuner fordelt over hele landet med det
primære formål at styrke elevernes udbytte af undervisningen ved at højne kvaliteten i
folkeskolen, fremme vidensdeling mellem kommunerne, formidle de gode resultater og
vise, at kommunerne er opgaven som skoleejere voksen.
Fredensborg Kommune deltog i arbejdet i forhold til fire indsatsområder:
• Ledelse
• Evaluering
• Faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand
• Undervisning af tosprogede elever
Fredensborg Kommune har dels deltaget i møder og udviklingsgrupper på de forskellige
områder, dels iværksat en række analyser og tiltag indenfor de forskellige områder:
Indsatsområdet ledelse
I skolernes lederaftaler – den aftale der indgås hvert andet år mellem en leder og skolechef
om konkrete mål for skolen – kan man se Partnerskabets indsatsområder. I næsten alle
aftaler er der mindst et mål der har fokus på ledelsesudvikling. Målopstillingen er bl.a.
59

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
baseret på resultaterne af statusanalysen. Desuden arbejder alle skolerne med videreudvikling
af evalueringskulturen på skolerne.
Målsætningen for områdets ledere er, at alle skoleledere skal have en diplomuddannelse i
ledelse, skolelederuddannelsen fra COK eller en tilsvarende uddannelse.
Der er udviklet et kommunalt kursus for ledertalenter, der bliver spottet blandt lærerne på
skolerne. Kurset indeholder undervisning i ledelse og praktikophold i en skoleledelse.
Alle skoler har fået tilbudt coaching af deres ledelsesteam fra kommunens HR-konsulenter.
Skolelederne er gæst hos en skoleleder på en anden skole i en uge. I løbet af ugen skal
lederen se, hvordan besøgsskolen håndterer de udfordringer man står med, og som
afslutning gives hhv. en mundtlig og en skriftlig tilbagemelding til skolelederen. Hvad har
gæsten oplevet og undret sig over.
Indsatsområdet Evaluering
Kvalitetsrapporten samler data, beskrivelser og vurderinger samt evalueringer på
skoleområdet. Denne fokus på resultater og evidens har skærpet skolernes fokus på
faglighed og udvikling af undervisningen.
Der er arbejdet meget med den lovpligtige kvalitetsrapports indhold og form, så det kan
blive det samlende dokument for skoleområdet.
Der er udviklet en selvevalueringsmodel for skolerne, der spørger ind til en hel række
organisatoriske og undervisningsmæssige områder, som er afgørende for en god skole.
Modellen bruges årligt i samarbejde med medarbejderne på skolen, elever og forældre.
Resultaterne bruges primært af skolen selv til den løbende kvalitetsudvikling.
Indsatsområdet Specialundervisningsområdet
Der er iværksat en række undersøgelser af specialundervisningsområdet, bl.a. fordi det er
et meget omkostningstungt område. Udover en afdækning af området, arbejder man på
skolelederniveau med at komme med forslag til bedre måder at håndtere opgavene på –
lige fra procedurer og visitationsregler, over samarbejde på tværs af faggrænser, til
etablering af nye undervisningstilbud.
Hele arbejdet med specialområdet munder ud i en fælleskommunal plan for området, der
bliver implementeret på skolerne i skoleåret 10/11.
Der blev i samarbejde med PPR og familieafdelingen igangsat et pilotprojekt i Humlebæk
Bysamfund med det formål at skabe et tværfagligt samarbejde omkring udsatte børn og
unge med problemer. Børnene og de unge skal tidligt identificeres, og den nødvendige
hjælp skal hurtigt iværksættes, så flere børn og unge kan forblive i institutioner og skoler.
De gode erfaringer fra pilotprojektet betyder, at det tværfaglige samarbejde etableres i alle
bysamfund, således fungerer det allerede i Fredensborg og Humlebæk.
Indsatsområdet Undervisning af tosprogede elever
Der er stort behov for at kunne følge de tosprogede elevers resultater for at se, hvor der
skal sættes ind og om indsatserne bærer frugt. Derfor indberetter skolerne afgangsprøveresultater
med opdeling i hhv. modersmål og køn.
De skoler, der har mere end nogle få procent tosprogede elever deltager i ledergruppen
omkring tosprogede lever. Gruppen har på baggrund af erfaringsopsamling, undersøgelse
og statistik udarbejdet en række anbefalinger omkring undervisning af tosprogede elever.
De syv involverede skoler har hver især opstillet nogle forsøg/tiltag omkring undervisning,
opfølgning og skole/hjem-samarbejde, der vil blive fulgt af gruppen for at opnå fælles
brugbare erfaringer.
60

Faglighed - innovation
I Partnerskabet taler man om to slags faglighed. Dels den fag-faglige, der kan måles i test
og prøver, dels den del der handler om udvikling af de "bløde" kompetencer. Disse
kompetencer er i Partnerskabet samlet i "kreativitet, innovation, problemløsning og
samarbejde".
Fredensborg Kommunes skoler ønsker at blive endnu bedre til at udvikle disse kompetencer
hos eleverne og derfor er dette punkt blevet et ud af fire fremtidstemaer i skoleudviklingsstrategien,
og en ledergruppe arbejder i øjeblikket med forslag til innovationstiltag på
skolerne.
Statusanalysen
Ved projektets start blev der udarbejdet og gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor
man spurgte elever, forældre, lærere og skoleledere hvordan de oplevede skolens og
undervisningens kvalitet.
Undersøgelsens resultater blev analyseret på skolerne og har afstedkommet en række
initiativer på skolerne og for det samlede skoleområde.
Undersøgelsen blev gentaget i efteråret 2009, for at se, om man kan konstatere
forbedringer på skolerne. Analysen 32 af skolerne og det samlede resultat for kommunen
bliver brugt i den videre kvalitetsudvikling på skolerne.
Hvad er der kommet ud af partnerskabet
Udover statusanalysen er Partnerskabet blevet evalueret af den ledergruppe, der har været
tilknyttet projektet med deltagelse af den lokale lærerkreds. Opsamlingen nedenfor har
fokus på, hvad der rent faktisk er opnået med indsatserne under partnerskabet.
Øget faglighed
De senere års evaluerings- og dokumentationsbølge har betydet et øget fokus på fagligheden
i skolerne. Den enkelte elev er blevet mere fagligt udfordret, men lærernes fokus på
test og resultater har også betydet at der er blevet mindre plads til tværgående og
projektorienteret undervisning i skolen. Skolelederne giver udtryk for, at Partnerskabet har
været med til at løse lidt op på det snævre faglige fokus ved at fokusere på folkeskolens
brede opgave, bl.a. udvikling af elevernes evne til kreativitet, innovation, problemløsning
og samarbejde.
Skolelederne oplever der er kommet større fokus på specialundervisning, undervisning af
tosprogede og ledelse. Det øgede fokus har betydet flere ændringer af procedurer og
organisering på skolerne, og gode drøftelser er sat i gang.
Partnerskab og kvalitetsrapport har øget fokus på skolernes kerneopgave, undervisningen
og elevernes udbytte af undervisningen. Det har været positivt.
Offentliggørelsen af dokumentation om skolerne har betydet en større åbenhed skolerne
imellem, og det er blevet yderligere styrket ved Jobswob-ordningen.
Læseområdet har fået et løft på alle skoler som resultat af en samlet kommunal
læseindsats.
Der er kommet større fokus på tosprogsområdet, bl.a. i kraft af registrering af elevernes
afgangsprøveresultater mv. med opdeling i modersmål og køn.
Hvordan kan vi se det
• Bedre resultater i afgangsprøver i matematik (markant), mdtl. engelsk, fysik/kemi
og projektopgaven.
• Bedre læseresultater i 1. klasse
32 ”Statusanalysen 2009 – Skolerne i Fredensborg Kommune”, opsamling på analysens resultater ved
Skoleafdelingen. Kan ses på www.fredensborg.dk
61

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
• Forventningerne til eleverne er steget – flere får sværere opgaver, som de godt kan
løse – og færre får for lette opgaver end tidligere. Samtidig ser elevernes faglige
selvtillid ud til at være steget (jf. Statusanalysen)
• Eleverne er blevet mere glade for at gå i skole, hvilket er en forudsætning for læring
(jf. Statusanalysen)
• Byrådet stiller tydelige krav om konstant at forbedre resultaterne for skolens elever
(jf. Statusanalysen)
Ledelserne er styrket – hvordan kan vi se det
• Ledelserne har ambitiøse mål og en klar forventning om at skabe gode resultater for
skolens elever. De er blevet mere tydelige i forhold til disse krav og forventninger
(jf. Statusanalysen)
• Lærerne oplever at ledelsen i højere grad end før følger med i lærernes undervisning
og følger op på elevernes resultater (jf. Statusanalysen)
Skolerne har fået en styrket evalueringskultur - hvordan kan vi se det
• I alle lederaftaler er et udviklingspunkt omkring ledelse og/eller evaluering.
• Evaluering er blevet et mere centralt mål for skolerne og evaluering er i højere grad
end tidligere blevet en integreret del af al undervisning og opfølgning (jf.
Statusanalysen). Lærerne tænker ikke mere i aktiviteter, når de planlægger, nu
tænker de i mål. Statusanalysen viser at lærerne i højere grad end tidligere
planlægger og justerer undervisningen i forhold til den enkelte elev og den løbende
evaluering.
• Skolerne oplever, at mange drøftelser er blevet opkvalificeret på baggrund af de
undersøgelser og målinger, der er blevet foretaget, bl.a. statusanalysen og
undervisningsmiljøundersøgelsen.
Større fokus på specialundervisningsområdet – hvordan kan vi se det
• Partnerskabsgruppen omkring specialundervisning arbejder med kortlægning og
analyse af den almindelige specialundervisning, der foregår på skolerne. Arbejdet
munder ud i en plan for området i 2010, men gruppen rapporterer løbende til
skolerne, så de har mulighed for at tilpasse praksis.
• Det tværfaglige samarbejde omkring udsatte børn og unge med problemer har via
pilotprojektet i Humlebæk fundet en god for og implementeres nu i alle bysamfund.
Børnene og de unge skal tidligt identificeres, og den nødvendige hjælp skal hurtigt
iværksættes, så flere børn og unge kan forblive i institutioner og skoler.
• Flere lærere end tidligere oplever, at de får faglig sparring fra ressourcepersoner i
forbindelse med inklusion af elever med særlige behov, og at de kan få hurtig hjælp
hvis de har brug for det. (jf. Statusanalysen)
• Skoleafdeling, PPR og familieafdeling arbejder bedre sammen omkring elever med
særlige behov, men der er stadig rum for forbedring (jf. Statusanalysen).
Læsning
Fredensborg Kommune har siden sammenlægningen haft læsning som et fælles indsatsområde,
som alle skoler skal arbejde med.
Alle skoler skal have en eller flere læsevejledere. Læsevejlederne skal gennemgå læsevejlederuddannelse
på CVU, og alle kommunens skoler har i dag færdige læsevejledere
eller lærere, der er ved at blive uddannet. Læsevejledernes opgave er at supervisere og
støtte skolens lærere omkring læseindlæring. For at sikre vejledernes løbende faglige
udvikling, er der etableret et netværk af læsevejledere, styret af den kommunale læse-
62

konsulent. Her opdateres vejlederne med nyeste forskning og drøfter konkrete problemstillinger
på skolerne.
Der er udfærdiget en kommunal testplan, så alle skolerne tester eleverne med de samme
test på samme tidspunkt. Testresultaterne bruges af skolerne til at målrette læseindsatsen,
og samles af den kommunale læsekonsulent for at holde øje med områdets udvikling.
Der er udarbejdet en læsehandleplan, der giver skolerne anvisning på, hvordan de på et
meget konkret niveau kan arbejde med læseindlæring på forskellige klassetrin. Der
udstikkes dels nogle retningslinjer for, hvordan skolerne i Fredensborg Kommune skal gøre,
dels nogle ideer og forslag, skolerne kan gøre brug af i den udstrækning, de ønsker det.
Det kommunale Læsecenter på Baunebjergskolen indeholder kommunens læseklasser og
udgør et stærkt fagligt miljø til glæde for hele kommunen.
Budgetanalyser og specialundervisning
Der har i de senere år været stort fokus på specialundervisningsområdet i Fredensborg
Kommune. På den ene side har Partnerskab om Folkeskolen som nævnt stillet skarpt på
undervisningens kvalitet og effekten af undervisningen, og på den anden side har der
været fokus på omkostningerne, idet udgifterne til det vidtgående specialområde er
eksploderet de senere år.
Forskning peger på, at flere elever med fordel bør inkluderes i almenmiljøet frem for
segregeres til specialskoler.
Fredensborg kommune har i et netværkssamarbejde med Hørsholm og Helsingør i 2010
færdiggjort en kortlægning og analyse af den vidtgående specialundervisning. Analysen
peger på, at styring af økonomi og vækst sker i visitationen til såvel enkeltintegrerede som
segregerede elever, og et tæt samarbejde mellem skoleledelse og PPR/PPR psykolog.
Analysen anbefaler, at almenområdet styrkes, som en nødvendig forudsætning for, at
folkeskolerne kan inkludere stadig flere elever.
Der er derudover blevet udarbejdet en budgetanalyse af skolerne og den almindelige
specialundervisning 33 , dvs. den undervisning der foregår på skolerne indenfor almensystemet.
Analysen viser at når vi sammenligner udgiftsniveau med kvalitet og præstationer
i forhold til de sammenlignelige kommuner, ligger Fredensborg kommunens udgiftsniveau
lavt, mens præstationsniveauet ligger højt. Det vil sige, at der i Fredensborg
Kommune opnås bedre resultater for færre penge end i sammenlignelige kommuner.
Ny skole ved Vilhelmsro
Byrådet besluttede på sit møde den 21. juni 2010 at udpege et projekt fra GVL-Entreprise
A/S med partnere som vinder af konkurrencen om bygning af en ny tosporet skole ved
Vilhelmsro som erstatning for Asminderød Skole, der blev ramt af skimmelsvamp og siden
2007 har haft skole i pavilloner.
Op til den endelige beslutning har der gentagne gange været rejst tvivl om projektet,
senest i forbindelse med debatten om en ny skolestruktur.
Efter mange undersøgelser af alternativer i området, var der dog et stort flertal i Byrådet,
der ønskede at bygge en ny skole til 134 mio. kroner udbudt i omvendt licitation. Man
skønner, at man får rigtig meget for pengene, da tilbuddet er præget af lavkonjunkturer,
dvs. er billigere end man ellers kunne forvente. I vinderprojektet er således også indeholdt
en sportshal og et jordvarmeanlæg.
På nuværende tidspunkt afventer kontraktunderskrivelsen kun, at den endelige finansiering
bringes på plads.
33 Budgetanalyse på skoleområdet inkl. den almindelige specialundervisning, Fredensborg Kommune 2009
63

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
Skolestruktur
Det nye Byråd besluttede hurtigt efter sin tiltrædelse i januar 2010 at iværksætte undersøgelser
og debat med henblik på, at komme med et forslag til den fremtidige skolestruktur
i Fredensborg Kommune.
Baggrunden er dels et faldende børnetal i de kommende år, dels at elevsammensætningen
er ved at udvikle sig skævt på enkelte af kommunens skoler. Dertil kommer, at kommunerne
står over for et udgiftsstop, som følge af såvel kommunens egen økonomiske situation
som regeringens udmelding om nulvækst i kommunerne indtil 2013.
Kapaciteten på kommunens skoler er allerede i dag større end behovet. Det betyder, at
nogle skoler har problemer med at få fyldt klasserne op.
På den baggrund har politikerne opstillet en målsætning om, at alle elever i Fredensborg
Kommune skal have samme serviceniveau, og at alle skoler skal have en størrelse, der gør
dem fagligt og økonomisk bæredygtige.
Politikerne er meget tilfredse med kommunens folkeskoler, og ønsker med en strukturændring
at skabe grundlaget for, at skolerne fortsat er af højeste kvalitet i Fredensborg
Kommune.
Byrådet besluttede på sit møde den 21. juni 2010 at sende et forslag til ny skolestruktur i
høring. Forslaget til ny struktur er blevet til i tæt dialog med interessenter og borgere.
Således har politikerne lyttet til skolernes anbefalinger og borgernes kommentarer i deres
udformning af forslaget. Skolestruktur er hjerteblod for mange af de involverede parter, og
der har været mange der har bidraget positivt med input til politikerne.
Forslaget lægger op til, at der sammenlægges skoler i alle bysamfund, så 11 skoler bliver
til 6, således sammenlægges der 2 skoler i hvert bysamfund og Karlebo Skole sammenlægges
med den ny Nivå skole og fungerer som filial.
Udover de overordnede målsætninger om at skolerne i Fredensborg Kommune skal være
fagligt/pædagogisk og økonomisk bæredygtige, og at alle børn i Fredensborg Kommune
skal have et undervisningstilbud af samme høje kvalitet, har Skoleforligspartierne ridset
fem konkrete målsætninger op for skolerne:
• Skoleområdet i Fredensborg Kommune skal op på undervisningsministeriets
vejledende timetal for alle klassetrin senest i 2013
• Over 90% af almenundervisningstimerne skal fra 2013 undervises af linjefagslærere
eller lærere med tilsvarende kvalifikationer
• Mindst 50% af alle vikartimer skal læses af uddannede folkeskolelærere eller lærere
med tilsvarende kvalifikationer
• 95% af en ungdomsårgang i Fredensborg Kommune skal have gennemført en
ungdomsuddannelse
• Folkeskolerne skal have en kvalitet så flere vælger Fredensborg Kommunes
folkeskoler
Forslaget er sendt i høring og det endelige forslag forventes vedtaget på Byrådsmøde den
29. november. En evt. ændret skolestruktur træder i kraft pr. 1. august 2011.
64

Skolernes mål i lederaftaler og årsplaner
Baggrund
Det kommunale koncept med 2-årige lederaftaler og årsplaner for alle kommunale
institutioner og afdelinger trådte i kraft i 2008. Ved samtaler mellem Skoleafdelingen og
skolerne i efteråret 2008 blev der således opstillet mål for skolerne i en lederaftale mellem
skolens leder og Skolechefen. Skolerne udarbejdede derpå en årsplan, der beskrev,
hvordan de forventede at nå målene.
I skolernes årsrapporter for 2009/2010 beskriver skolerne deres indsatser i forhold til de
opstillede mål og vurderer i hvor høj grad målet er nået, hvilket er samlet nedenfor. Ved
samtaler i september-oktober 2010 udarbejdes nye lederaftaler for skolerne.
Udover de aftalte mål, har mange af skolerne opstillet deres egne lokale mål. Nogle skoler
har beskrevet dem i samme form, som de øvrige mål, og de er derfor medtaget her.
Skolerne har vurderet:
1) i hvor høj grad de planlagte indsatser er gennemført og
2) i hvor høj grad målet med indsatserne – intentionen – er opnået
på en skala fra 1 til 5 hvor 5 er højest.
Asminderød Skole
Mål 1: At udvikle skolens evalueringspraksis, så der om tre år er tale om en
bevidst evalueringskultur
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 5
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 4
Skolens elevplaner er blevet mere ensartede. De udarbejdes med et afkrydsningssystem og en
kommentardel. Afkrydsningssystemet er bygget op over trinmålene for de enkelte fag og det er
muligt at krydse elevens standpunkt af i den enkelte disciplin. Gradueringen er: kan, kan næsten, kan
ikke og ikke gennemgået. Desuden er det muligt for hvert fag at skrive en kommentar. Systemet er
udviklet for at skolen kan være sikker på at eleven får tilbagemelding på alt det, de har gennemgået
og at det er den samme tilbagemelding der gives af alle medarbejdere. I kommentarfeltet kan de
personlige og øvrige informationer gives.
Elevplanen udfyldes til hver skole/hjem-samtale digitalt og hjemsendes via forældreintra digitalt.
Planerne opbevares digitalt på skolens intranet. På den måde er det muligt at gå tilbage og se
udviklingen sammen med eleven og forældrene.
I efteråret 2009 gennemførte skolen et kursus i Anerkendende pædagogik. Kurset blev afholdt over 4
aftener i samarbejde med SFO Kometen. Hensigten var at skabe en fælles pædagogisk platform med
større feed-back til eleverne på det vi gerne vil have, og en anden voksenreaktion på det vi ikke vil
se. Kursusforløbet blev fulgt op på teamsamtaler og er grundlag for det pædagogiske arbejde vi
gennemføre i vores strukturklasse.
Mål 2: At styrke den administrative del af ledelsen og synliggøre ledelsen for at
forbedre medarbejdertrivslen på skolen.
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 5
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 5
Den nye ledelse har konstitueret sig og fordelt opgaverne i mellem sig, så skolelederen tager sig af de
overordnede opgaver og ny skole, souschefen har ansvaret for kompetencecenteret og samtalerne
med de enkelte team og afdelingslederen tager sig af skema og økonomi. Ledelsen er organiseret i et
ledelsesteam, hvori også indgår SFO-lederen. Teamet har fast møder hver uge, hvor de daglige
problemstillinger behandles og hver 14. dag, hvor den strategiske ledelse er i centrum. Ledelsen har
tilknyttet et sekretariat med en økonomisk sekretær og en med ansvar for elevadministration.
65

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
Budgetter udarbejdes af ledelsen i samarbejde med den økonomiske sekretær.
Den tydeligere placering af opgaver i skoleledelsen, har skabt en ro i personalet. Alle ved hvem de
skal henvende sig til, og ledelsen er blevet meget mere tilgængelige og synlige. Der er lagt vægt på,
at ledelsen er til stede næste hele tiden. Det er kun i meget få tilfælde at det ikke er muligt at træffe
en fra ledelsesteamet.
Skolen har netop gennemført en APV-undersøgelse. Her kunne det konstateres at tilfredsheden med
det psykiske arbejdsmiljø er større end længe.
Dog må vi sige at vi i de sidste 2 år har haft en del langtidssyge, som kunne tyde på at det ikke står
helt så godt til. I Vore analyser kan vi se at det er en kombination af hjemlige og arbejdsmæssige
problemer, der er årsag til det lange fravær. Skolen har gennemført sygesamtaler, som det forventes
af os, men resultatet har alligevel været ansættelsesophør, eksempelvis med en tidlig pensionering.
I foråret 2009 gennemførte skolen en møderække om medarbejdernes trivsel med fokus på det
velfungerende, det der trængte til opstramning, og det der manglede. Det viste sig at der var en lang
række af ting, som var velfungerende på skolen, en noget mindre del som trængte til opstramning og
meget få ting vi kunne blive enige om at vi manglede. Det er måske grunden til at det har været
muligt at holde sammen på medarbejdergruppen på trods af nedgang i elevtal og deraf følgende
reducering af medarbejderstaben. Arbejdet har herefter været at konsolidere det gode, stramme op
og gennemføre enkelte nye tiltag.
Mål 3: At styrke skolens image så alle forældre i skolens distrikt anser
Asminderød Skole som det naturlige og rigtige valg for deres børns skolegang.
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 3
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 2
Arbejdet med profilering af skolen i medierne har været vanskeligt, da medierne i en lang periode
ikke har været interesseret i pædagogiske tiltag på Asminderød Skole, men ensidigt har bragt indlæg
om uenigheden i Byrådet om opførelse af en skole til erstatning for den lukkede Asminderød Skole. I
skoleårets start deltog skolen i et matematikprojekt om energi, der forløb over hele landet med flere
hundrede skoler som deltagere. 9. Klasse blev nr. 2 i deres kategori og var i Zoologisk Have for at få
overrakt præmier. Selv det arrangement kunne vi ikke få aviserne til dække. I foråret har vi haft en
uge om Angola for hele skolen. Her formåede vi at få pressen interesseret.
Den bedste historie, der kan fortælles om Asminderød Skole, er at der bygges en skole ved
Vilhelmsro på det fastsatte tidspunkt. Herefter er det muligt for alle, elever, medarbejdere og
forældre at tænke på fremtiden.
Mål 4: Inklusion: At kunne rumme alle distriktets børn. Asminderød Skole har
plads til alle – men ikke til alt
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 5
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 4
Vision
• INKLUSION; at alle elever føler, at de er en naturlig og værdifuld deltager af et fagligt og
socialt fællesskab.
• At kompetencecenteret opleves som skolens ”kraftcenter” i forhold til, hvordan deltagelsen af
fællesskabet kan muliggøres.
I foråret 2009 blev der lagt planer for en strukturklasse, som i samarbejde med SFO´ens strukturværksted
skulle skabe en helhed for nogle af børnenes skoledag/fritidsliv.
Med strukturklassen har vi forsøgt at skabe et ekstra undervisningsmiljø på Asminderød Skole, hvor
man tilgodeser enkelte elevers behov. Udfordringen er at skabe inklusion contra eksklusion – helt
ideelt vil vi gerne inkludere alle elever i vores skoledistrikt – for nogle elever kræver det en ekstra
indsats. Vi vil ikke skabe en ”special-klasse/obsklasse” – vores fornemmeste opgave er at støtte og
vejlede elever, lærere og klasser til inklusion.
Organisering af kompetencecenter på Asminderød Skole
Specialcenter, familieklasse, DSA, AKT, strukturklasse har vi i år valgt, at organisere under ét –
nemlig kompetencecenteret. Der er udnævnt en koordinator for det hele.
Det kræver en del af klasserne at være inkluderende; der er mange områder i den proces, der er
tidskrævende og kræver fundamentale ændringer – derfor vil vi gerne sætte ressourcer af til kompetencecenteret.
Kompetencecenterets opgave bliver, at bibringe klasserne/årgangsteam/storteam
66

vejledning, reel værkstedsundervisning, muligheder for holddeling også i forhold til ”lodret” hold.
Kompetencecenteret skal være garant for, at der kan skabes undervisningsmiljøer, der tilgodeser alle
elever. (Vi har selvfølgelig udfordringer i forhold til det rent fysiske/lokalemæssige sådan som det ser
ud nu på Asminderød Skole).
Kulturen på Asminderød Skole er stadig præget af et ”normalitetsbegreb”. Nogle årgange mere end
andre. Generelt er lærerne meget optaget af det faglige udbytte og oplever et dilemma med de
stigende faglige krav og de elever, der ikke kan følge disse.
Udfordringer i forhold til organisering:
• Forenkling af dokumentation i forhold til de forskellige områder er under udarbejdelse og
afprøvning.
• Forenkling af procedurer i forhold til intern visitation til strukturklasse,
• Forandring i lærers tidligere praksisser i forhold til specialundervisning, DSA, AKT er en stor
og tidskrævende kulturændring i forhold til alle parter
• Nye tiltag – medejerskab hos personale i forhold til forandringer
• Fleksibilitet i forhold til skemaer
• At kompetencecenteret bemandes af lærere og pædagoger, der tænker inklusion.
Målsætning og delmål
Vi anerkender, at nogle elever har påfaldende kognitive, emotionelle, sociale og/eller adfærdsmæssige
profiler, der gør dem mere indsatskrævende end andre jævnaldrende.
Strukturklassens opgave er at inklusion, bliver en del af det pædagogiske arbejde ude i klasserne.
At handleplanerne for eleverne i strukturklassen er målbare og at de opstillede mål kan honoreres af
eleverne
Når der eksluderes, så er det med inklusion for øje. Såvel fagligt som socialt.
Baunebjergskolen
Mål: Fokus på øget faglighed
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 4
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 3-4
Følgende er opnået:
83 % af vores 1. klasse var a- eller b-læsere – i tal 20 ud af 24 – de sidste 4 elever var c-læsere –
kan altså læse, men er langsomme. Ingen er a-læsere. Resultatet er tilfredsstillende.
89,5% i 3. klasse er a- eller b-læsere – 20 % er a-læsere. I tal er 17 ud af 19 a- eller b-læsere – en
c-læser og en enkelt e. Resultatet er tilfredsstillende.
59% i 4. klasse er a eller b-læsere – 10 ud af 17. 4 elever i klassen er svage læsere – alle i særlige
læseforløb. Resultatet er ikke helt som ønsket – men ikke overraskende for os.
56% i 5. klasse er K1/K2 – 23 ud af 34. 4 elever er K7/K8/K9 – svarende til 12%. Resultatet er
tilfredsstillende.
Succeskriterium: at vi rummer bredt – men ikke elever, som hører til i andre skoletilbud – så som
Møllevejen, specialklasser, behandlingstilbud
Vi gør et meget stort stykke arbejde omkring vores truede og/eller utilpassede elever for at få det
optimale skoletilbud til dem. I det arbejde er vi afhængige af andre instansers hjælp – særligt
Familieafdelingen. Som oftest lykkes det – men ikke altid, og så rummer vi elever, som ikke – efter
vores overbevisning – får det optimale tilbud i den almindelige folkeskole, men da vi er meget
trænede i at rumme elever med vanskeligheder og bestræber os på at være fleksible, lykkes det os at
give disse elever det næstbedste tilbud.
Succeskriterium: at skolens egne socialpædagogiske tilbud bliver af en så høj kvalitet, at elever kun
har behov for et eller to forløb i tilbuddet
Dette var der en klar tendens til indtil vi af sparehensyn desværre var nødt til at nedlægge vores
Scoreklasse/AKT frem til sommerferien 2010.
Antallet af sedler, der uddeles, er efterhånden meget lavt – og der har i dette skoleår kun været
67

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
afholdt en rød-seddel-samtale med skolelederen.
Succeskriterium: at vi på sigt bliver en tosporet skole – at vi kan tiltrække nye elever – også fra
ressourcestærke familier
Vores kommende børnehaveklasse svinger i skrivende stund mellem 26-29 elever, men vi vælger kun
at oprette en klasse, da vi ikke får ressourcer til klasse to. Vi oplever stor søgning til vores 7. og 8.
klasse.
Succeskriterium: at vores læseklasseelever tager tilpassede afgangsprøver
I år har vi en elev, der er tilknyttet Læseklasserne, som går til afgangsprøve i dansk og matematik.
Det er vores overbevisning at efterhånden som vores afgangselever er elever, som har været
læseklaseelever i en længere årrække, vil flere og flere af disse være i stand til at tage dele af
afgangsprøverne.
Succeskriterium: at alle vores elever fortsætter i en ungdomsuddannelse efter 9. klasse – og ikke
dropper ud i løbet af uddannelsesforløbet
Alle vores elever fortsætter i ungdomsuddannelserne. Vi ser frem til, at UU får mulighed for at levere
materiale omkring vores udgåede elevers samlede uddannelsesforløb, da vi pt. intet overblik har over
om en eller flere dropper ud efter en tid. Men det er ikke vores fornemmelse.
Succeskriterium: at vores undervisningseffekt bliver positiv – og efter en årrække mindst +0,15
Undervisningseffekten fra 2003-2007 er ikke fundet for Baunebjergskolen, da antallet af afgangselever
var for lavt til, at Cepos har udregnet det. Derfor findes der pt. udelukkende undervisningseffekten
for 2007. Den var -0,16, og det er ikke tilfredsstillende i forhold til målet. Vi kan ikke på det
givne grundlag vurdere, om vi har nået målet eller er tættere på en positiv effekt.
Mål: Evalueringskultur
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 4
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 4
Følgende er opnået:
• Der er udarbejdet oversigt over hvilke evalueringsværktøjer/tests vi benytter – hvor, hvornår
og hvorfor
• Ugeplaner for alle klasser i alle fag hver uge er at finde på hjemmesiden
Succeskriterium: Teamsamtaler to gange årligt mellem klasseteam og skoleleder
Der er planlagt to teamsamtaler – som vi undervejs har ændret til én pr. team og mulighed for
yderligere en, hvis teamet og/eller skolelederen vurderer at det er nødvendigt. Enkelte team har
ønsket og fået samtale nr. to.
Elevsamtaler afholdes i alle klasser for alle elever
Der udarbejdes elevplaner for alle elever. Skolen benytter samme skabelon for alle elever i
almenklasserne, alle læseklasserne benytter samme model, hvoraf bl.a. de mange testresultater
fremgår. Modtagereleverne har særlig elevplan/handleplan.
Der aftales handleplaner for elever, som ikke er sikre læsere på læsekonferencen mellem dansklærer,
specialundervisningslærere /koordinator, skolepsykolog og skoleleder.
Mål: Implementering af læseklasserne ved Baunebjergskolen
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 5
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 4
Dette er opnået:
De tre klasser er velfungerede både fagligt og socialt.
Alle elever i læseklassen udvikler sig. Mange overordentligt godt. De elever hvis udvikling er langsom
observeres særligt. Alle elever testes flere gange årligt i diverse dansk-discipliner og matematik.
Disse resultater fremgår af deres elev/handle/ evalueringsplan
Alle trives i tilbuddet. Enkelte af de ældste elever er generelt lidt skoletrætte, men alle elever er glade
for skolen og lærerne – og mange oplever for første gang i deres skoleforløb glæde ved at gå i skole
og en hverdag som er andet og mere end en lang række nederlagt.
Alle elever i tilbuddet er på ”rette hylde”
68

Den nødvendige materialesamling er på plads
Succeskriterium: Eleverne kan tage afgangsprøve med hjælp i udvalgte fag
En elev gik til afgangsprøve dette skoleår. Denne elev er dog en, der kun har gået hos os få måneder,
da hans efterskole blev lukket. Sandsynligvis vil vores læseklasseelever i løbet af de kommende år,
kunne tage afgangsprøve i et eller flere fag, når eleverne har været tilknyttet læseklassetilbuddet ved
Baunebjergskolen i flere år.
Succeskriterium: Det er muligt at ”hjemsende” enkelte elever til almenklasserne
Den første elev vender tilbage i år – mindst en yderligere vil følge næste år
Lokalt mål: ”Den bedste arbejdsplads”
Succeskriterium: APV og lederevaluering viser mindst 90% i bedste kategori, hvor vi selv
kan gøre en forskel. (3-4 medarbejdere som ikke svarer bedst muligt) når lokale
handleplaner er ført ud i livet.
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 5
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 5
Er opnået i lederevalueringen. APV på det psykiske arbejdsmiljø fra juni 2010 viser meget stor
tilfredshed.
Lokalt mål: Synlig, ærlig og kompetent ledelse
Succeskriterium: Medarbejderne giver udtryk for at ledelsen er åben, ærlig, tydelig og
visionær – både via lederevaluering, MUS, LU og andre fora.
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 5
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 5
Er opnået i lederevalueringen, klart tilkendegivet ved MUS og i andre fora – bl.a. 7 min i 7. himmel.
APV på det psykiske arbejdsmiljø fra juni 2010 viser meget stor tilfredshed.
Egedalsskolen
Mål: At nedbringe elevfraværet
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 4
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 2
Fokus på elevernes fravær har ikke nedbragt sygefraværet. Ledelsen orienterer sig jævnligt på tallene,
lærerne orienterer sig løbende. To gange årligt skrives elevens fravær ind i elevplanen. Derved
orienteres eleven og forældrene også løbende. De elever, som har mere end 10% fravær indkaldes
sammen med deres forældre til bekymringssamtale på skolen med ledelsen. Der skal sættes
yderligere fokus på området og ledelsen skal fremover følge op på tallene ca. en gang om måneden.
Mål: At nedbringe medarbejdernes sygefravær
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 5
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 5
Fraværstyperne er blevet afdækket, så vi kender grunden til medarbejdernes fravær. Der er lavet nye
retningslinjer i Lokaludvalget for hvornår, der indkaldes til omsorgssamtale. Endvidere får alle
medarbejdere 4 gange årligt en oversigt over eget fravær og gennemsnitsfraværet for hele skolen for
det indeværende skoleår.
Fraværet er faldet fra 4,9 i 07/08 til 3,8 i 08/09 og til 3,2 i 09/10.
Mål: Evaluering – flerårigt fokuspunkt
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 3
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået:3
Lærernes brug af diverse testresultater (læse-, matematiktest, lærernes egne og nationale tests) er i
69

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
fokus. Lærernes og elevernes brug af evalueringer skærpes bl.a. ved brugen af elevplanerne og det
nye tiltag: rummelighedstimer, hvor der sættes mål og laves handleplaner. I det kommende år vil der
være fokus på elevernes medbestemmelse i undervisningen. Der er stadig rum for forbedring på
dette område, så der arbejdes fortsat med det.
Mål: Læsning – faglig læsning
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 4
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 3
Elevernes læseresultater er blevet mere stabile og der sættes meget hurtigere ind overfor elever,
som har vanskeligheder. Dette godt hjulpet af skolens læsevejledere, som sammen med årgangsteamene
har lavet planer for de enkelte årgange. Denne procedure vil fortsætte.
Faktisk er der nu så megen fokus på læsning, at det allerede i starten af 1. klasse er muligt at
afdække, hvilke elever, der har brug for ekstra hjælp.
Den øgede bevidsthed omkring læsningens betydning i alle fag og den uddannelsesmæssige indsats,
som lærerne har fået, er langsomt ved at smitte af på undervisningen, der er blevet en større
bevidsthed hos den enkelte lærer, også hos faglærerne, som nu efterspørger hjælp hos
læsevejlederne til faglig læsning.
Mål: DSA tænketank – (tænketank om tosprogede elever) – flerårigt
indsatsområde
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 4
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 4
Der er i år etableret lektiehjælp på alle afdelinger, men det er lidt for tidligt at sige noget om
virkningen af dette endnu. Der er dog positive tilbagemeldinger fra lærerne og forældrene til de
elever, som deltager. Projektorienteret undervisning er fokusområde for alle lærere i dette og næste
skoleår. Der er afholdt pædagogisk dag om projektorienteret undervisning, og det er fortsat
fokusområde næste skoleår. Eleverne får ”prøvetræning” og der gives ekstra lektiehjælp til 9. årgang
i foråret med henblik på afgangsprøverne.
Derudover er der søgt midler fra Satspuljen.
Endrupskolen
Mål: Den digitale skole
Endrupskolen ønsker at være førende indenfor digitalisering. Igennem teknologidrevet
organisationsudvikling ønsker skolen at skabe en attraktiv arbejdsplads med god trivsel.
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 4
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 4
Skolens kommunikation med forældre er på det nærmeste blevet papirløs. Skolen har desuden i de
sidste 2 år målrettet arbejdet med at give indsigt til forældrene om skolen arbejde ved at gøre
elevernes digitale produkter tilgængelige for forældrene gennem SkoleIntra. Der er med stor succes
lagt adskillige elevproducerede film og billeder ud på hjemmesiden.
Skolen har været aktivt medvirkende til udviklingen af kommunens digitale platform for venskabsbysamarbejdet.
Skolens 5. klasser har gennemført fælles undervisningsforløb med 5. klasser fra
Nittedal i Norge.
Endrupskolens egne udviklede elevplaner er blevet integreret i SkoleIntra. Det samme er årsplaner
for klasser og fag. Herved opnås let tilgængelighed og sammenhæng til øvrige informationer om
skolen/eleven.
Endvidere har skolen prioriteret at digitaliserede undervisningsmaterialer er tilgængelige indenfor
mange af skolens fag. Alle klasser er udstyret med Smartboards og lærerne integrerer boardet i
undervisningen.
I skoleåret 2010-2011 gøres forsøg med fjernundervisning.
Det betyder, at skolen fremstår som en moderne og udviklingspræget skole, hvilket bl.a. betød at vi
70

fik besøg af uddannelsesordførerne fra hhv. Socialdemokratiet og Venstre. De ville gerne besøge
skoler, der gjorde en særlig indsats bl.a. indenfor digitalisering. Besøget har tillige betydet at skolen
har fået kontakt til IT-Universitetet i København.
Mål: Kvalitet i specialundervisningen
Skabelse af fælles referenceramme i arbejdet med elever i specialundervisningen.
Inddragelse af ekstern faglig sparring til alle elever med behov for vidtgående
specialundervisning.
Opbyggelse af organisationskultur, hvor grundlaget for specialundervisning inddrager intern
videndeling.
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 5
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 5
Endrupskolen har sigtet mod at skabe en fælles pædagogisk referenceramme i arbejdet med elever i
specialundervisningen. Skolen har i skoleåret 2009/2010 afholdt et specialpædagogisk kursusforløb i
samarbejde med psykolog Nete Breum og Ullerødskolen. Kurset omhandlede børn med vanskeligheder
i de eksekutive funktioner. Her blev undervist i og præsenteret pædagogiske tilgange, didaktiske
overvejelser og skabelsen af rum og plads til elever med kognitive vanskeligheder. Kurset
omfattede 1/3 af skolens personale med deltagelse fra lærere i både specialklasser og almenklasser.
Inddragelsen af ekstern faglig sparring er sket i samarbejde med PPR og deres specialpædagogiske
konsulenter. Her er der superviseret i forhold til skolens lærere og støttepædagoger samt givet
rådgivning til såvel forældre som elever.
Skolen har i skoleåret 2009/2010 arbejdet frem mod at opbygge en af organisationskultur med intern
vidensdeling og en stram opfølgning af samtlige elevsager, lige fra den første bekymring til der bliver
foretaget formelle handlinger. Her bliver der foretaget en struktureret tilgang med mulighed for
vidensdeling blandt sagens interessenter.
Det betyder, at skolen har efteruddannet personalet og opkvalificeret dem i forhold til børn med
behov for en specialpædagogisk indsats.
Skolen har haft fokus på at udvikle og kvalificere samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere i
form af PPR og deres specialpædagogiske konsulenter samt Ullerødskolen og deres kursustilbud.
Samarbejdet har resulteret i en fælles generering af ideer og erfaringsudveksling til stor gavn for
såvel elever, forældre og personale.
Skolen har kvalificeret den specialpædagogiske indsats ved udarbejdelse af en konkret vejledning
omkring den specialpædagogiske indsats. ”Fra bekymring til handling” – en guide til en fleksibel og
effektiv hjælp til bekymringselever. Heri beskrives alle tilbud skolen kan tilbyde, med vejledning
omkring visitation til tilbuddene.
Mål: Ledelsesudvikling
Gennem analyse af lederevalueringer og trivselsundersøgelse og i dialog med medarbejderne
defineres ledelsens mest hensigtsmæssige ledelsestiltag med henblik på at videreudvikle
kvaliteten af undervisningen og sikre fortsat god trivsel, med ansvar overfor hinanden og
det gode arbejdsmiljø
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 5
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 5
Gennem samarbejdet ”KL-partnerskab” er der gennemført 2 skoleevalueringer, samt gennemført
evalueringen ”Hvor god er vores skole”.
Evalueringerne har været grundlaget for dialog mellem ledelse og medarbejdere. Med udgangspunkt i
”Hvor god er vores skole” har ledelsen analyseret resultaterne med hver enkelt afdeling på skolen.
Resultatet er en tydeligere opdeling af arbejdsopgaver og ansvarsområder i ledelsen, samt afklaring
omkring begrebet ”synlig ledelse”.
Skolen har tillige arbejdet med teamsamarbejdet, og der er udarbejdet klare beskrivelser af teamets
arbejdsopgaver og forventninger til teamet såvel internt, som i forhold til ledelsen.
Der er udarbejdet klare beskrivelse for elevplaner og årsplaner.
Det betyder, at der gennem dialogen med medarbejderne er skabt en forventningsafklaring, som er
grundlag for såvel samarbejde med ledelse som samarbejde kolleger imellem. Dette grundlag vil der
71

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
være fokus på i kommende skoleår, således vil f. eks. teamsamarbejdet og aftalerne herom blive
fulgt på tætteste hold. Kommende års opgavefordeling er udarbejdet så teamsamarbejdet
understøttes i mest muligt. Der er desuden skabt en vilje til at videreudvikle teamsamarbejdet med
fokus på at understøtte den samlede indsats overfor elevernes udvikling, fagligt såvel som personligt.
Den tydeligere ansvars- og arbejdsbeskrivelse i ledelsen, har betydet en effektivisering af ressourcerne
samtidig med et generelt kvalitetsløft.
Mål: Videreudvikling af evalueringsværktøjer, således at der bliver en progression
i evalueringsformen og dermed skabt en evalueringskultur
Skolen ønsker at samle ideer og beslutninger til en fælles handleplan som munder ud i
skolens principper for evaluering.
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 5
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 4
Mellemtrinet
Efter endt studiekreds ”Portfolio og logbog” er lærerne på mellemtrinet blevet endnu mere bevidste
om vigtigheden af at opsætte mål for undervisningen. Denne bevidstgørelse har afstedkommet, at
den løbende evaluering er blevet en integreret del af undervisningen. Lærerne har gennem studiekreds
og sparring med hinanden fået udviklet forskellige former for evalueringsværktøjer. Ligeledes
har indskolingen været til stor inspiration i arbejdet med logbog og portfolio, både hvad angår muligheder
og udfordringer.
Betydning: progression i undervisning og evaluering.
Alle lærere viste stor interesse for arbejdet med logbog og portfolio, hvilket har resulteret i at
mellemtrinet har logbog og portfolio på som et tilbagevendende punkt på dagsorden for deres
gårdmøder. På denne måde videndeler de ideer, finder løsninger på de udfordringer de står overfor,
samt får talt pædagogik, hvilket igen er blevet en mere naturlig del, da de både har fået et fælles
sprog og en fælles referenceramme. Idet alle er forpligtet i arbejdet med logbog og portfolio, har
lærerne aftalt at det skal tænkes ind i deres årsplaner for dermed at blive en integreret del af
undervisningen.
Portfolioen bruges som dokumentation for progressionen i et fag.
Portfolioen bliver brugt på skolehjemsamtalerne på den måde, at den først kommer med eleven
hjem, således at eleven og forældre kan være forberedt til samtalen. Til selve samtalen får eleven sin
egen taletid gennem fremlæggelsen af sit udvalgte portfolio arbejde.
Derudover er en del af eleverne blevet bedre til at tage ansvar for egen læring ved hjælp af logbog,
hvor der er opstillet individuelle delmål for undervisningen for den enkelte elev.
8. klassetrin
Efter at have arbejdet med individuelle handleplaner for 8.klassetrin oplever læreren, at der er kommet
et mere koncentreret og langsigtet fokus på den enkelte elevs læring, samt dennes læringsstil.
Gennem arbejdet med individuelle handleplaner er evalueringen blevet systematiseret, hvilket giver
læreren et overblik over elevens udbytte af undervisningen. Dette er med til at gøre, at den faglige
samtale om eleven bliver mere konkret og nemmere at handle på både fra lærer- og forældreside.
I den daglige undervisning kan det være svært at nå samtalerne med eleverne om deres fokuspunkter
i de individuelle handleplaner hver 14. dag, det kræver længere tilvænning, måske en strukturændring.
Det betyder, at man som lærer oplever at forældrene kommer tættere på deres børns læring.
Gennem arbejdet med handleplaner udvikler eleverne en modenhed for selv at tage ansvar for egen
læring, de lærer ligeledes at formulere sig om deres egen og andres faglighed. De lærer at søge
materiale, der netop passer til dem, og evalueringen tydeliggør for eleven, at forbindelsen mellem
egen indsats og faglig udvikling hænger sammen.
For at arbejdet med individuelle handleplaner skal blive en succes, kræver det bl.a., at læreren tør
give slip på noget af kontrollen.
72

Fredensborg Skole
Mål: At trimme den nye ledelsesstruktur, såvel indadtil som udadtil
Med udvidelsen i ledelsen skal indtænkes en organisation og arbejdsgang, således at såvel
intentionerne i den nye arbejdstidsaftale 08 tilgodeses som tilstedeværelsen i den daglige
og nære ledelse optimeres.
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 5
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 5
I 08 ansatte Fredensborg Skole ny viceinspektør og to nye afdelingsledere. Ledelsen var således styrket
mærkbart. Vi fandt dog ikke den rigtige nøgle, sandsynligvis fordi den personlige sammensætning
ikke fungerede. Det nødvendige skridt blev at ledelsen i foråret 09 blev indskrænket til en skoleleder,
en viceinspektør og en afdelingsleder.
Med dette tiltag fandt vi den rigtige løsning, og samarbejdet i ledelsen fungerer perfekt i dag. Ledelsen
har aldrig fået så meget ros som nu, hvilket klart må skyldes de 2 nytilkomne!
Overordnet betragtet fungerer teamet som en enhed, hvor arbejdsopgaverne grundliggende er delt
mellem:
• Drift og dagligdag (Viceinspektør)
• Strategi/ økonomi/udadtil og samlende ledelse (Skoleleder)
• Administration/ tjenestetid (Afdelingsleder)
Vores konklusion: Ændringen var nødvendig, den virker og vi har absolut ikke planer om at ændre i
denne organisation.
Mål: Ny visionsplan
Der skal sættes nye mål og visioner, og i denne del af processen er såvel proces som
resultat vigtig. Involvering af alle interessenter og beslutningstagere skal ske.
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 5
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 5
I overensstemmelse med de forudgående tanker gennemførte vi et startseminar for lærerne i
Liseleje. Fremtiden og vores bud på hvordan den bedst kunne takles, stod på dagsordenen. Dette
ophold endte med en indstilling via Pædagogisk Råd til Skolebestyrelsen om hvordan, personale,
forældre og elever på FS vil udfordre fremtiden for at finde et svar på, hvordan vi udvikler den bedste
skole og undervisning i 2015.
3 overordnede områder blev besluttet
• Fredensborg Skole skal være en mere fleksibel skole
• Fredensborg Skole skal spille en aktiv rolle i den globale sammenhæng
• Fredensborg Skole skal metodeudvikle nye skoleformer og skoletilbud
Med denne baggrund udarbejdede alle 3 afdelinger forsøgsoplæg med henblik på gennemførsel i
skoleårene 09/10 og 10/11. Alle medarbejdere på skolen har / og deltager i dette arbejde, og ejerskabet
er helt fantastisk. Skolebestyrelsen bakker udviklingsarbejdet 100 % op.
Vores konklusion: Det var den rigtige beslutning. Aldrig har vi talt så meget pædagogik på FS som nu
og der venter store oplevelser foran os.
Mål: Fysisk færdiggørelse af skolen
I 5 år har Fredensborg Skole bygget om og til, der mangler kun ganske lidt, og det er ofte
det sværeste at få med. Derfor er punktet løftet til et ”mål”, som vi holder klart fokus på.
Toiletterne skal renoveres/ tilbygges og fysik skal moderniseres. Målopfyldelse er
naturligvis afhængig af udefra kommende midler.
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 5
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 5
Skolebestyrelsen arbejdede hårdt for et toilettårn, og politikerne blev indbudt til dialog, men der var
ingen penge at hente. Derfor hjalp det unægteligt, da Regeringen udmeldte 2*30 mio. til renovering
af toiletter på skolerne i Danmark. Det var ikke meget, og derfor var glæden stor da vi fik godt 3 mio.
til opførsel af toilettårnet. Det står der nu og glæder vores elever og ansatte hver dag.
73

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
I sommerferien rokerer vi de sidste faglokaler på plads. Det betyder at Billedkunst bliver til lærerforberedelse,
”Kælderen/ 10’eren” bliver til håndarbejde og det gl. håndarbejde bliver til billedkunst.
Med denne rokade får alle mere plads og lærerne deres eget arbejdslokale i tæt tilknytning til lærerværelset
og biblioteket.
Fysik blev med støtte fra ministeriet renoveret for ca. 300.000 kr. hvoraf vi selv har betalt de 50%.
Lokalet fungerer, men kan optimeres yderligere hvis midtervæggen inddrages. Vi er dog tilfredse med
nuværende resultat.
Mål: Fastholde Fredensborg Skoles høje faglighed, forfine evaluering og
elevplaner
Arbejdet med fagsøjler skal fastholdes og udvikles. I første omgang for fagene matematik,
engelsk og idræt. (Dansk blev færdig 2008). Herudover skal undersøges om der er effekt
ved fokusering på faglokaler.
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 3
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 3
Fagsøjlearbejdet har været en succes i faget dansk, men har ikke rigtig virket i idræt og matematik.
Vi giver organisationen skylden, og forsøger at ændre på denne således: Skolebiblioteket overtager
ansvaret og opretter tre Fagsøjler i fagene, dansk, matematik og sprog. Til hver søjle knyttes en
”bibliotekar” og en faglærer. Hele faggruppen tilknyttes den relevante søjle. Vi følger op på indsatsen
maj/juni 2011.
Ideen med faglokaler for alle fag holdt dog ikke. Der var grundlæggende for meget modstand fra
personale og elevgrupper, men erfaringen med forsøgsarbejde har absolut været givtigt for nuværende
visionsarbejde, så på den måde blev det godt.
Konklusion: Vi opretter ikke faglokaler for alle fag, men fastholder klasseværelset.
Lokalt mål: Evalueringskulturen skal udvikles og stadfæstes på Fredensborg
Skole. Metoder skal afprøves og udvikles i samarbejde mellem lærere, lever og
forældre. Værdi af arbejdet skal nøje vurderes og opvejens mod indsatsen.
Evalueringskulturen har allerede godt fat på FS, men vi ved ikke om det hjælper eller virker
på længere sigt. Årsplaner, elevplaner, test og prøver skal måske sættes i et bedre system,
hvor involvering og engagement har større plads
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 4
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 4
Vi har tydeligt flyttet os fra et lidt mere overordnet niveau til det mere konkrete og direkte. Således
er teamsamarbejdet blevet tættere og langt mere udbytterigt, om end vi slet ikke er i mål endnu.
Arbejdet med de nye visioner har dog flyttet opfattelsen af evaluering og teamsamarbejde i den
rigtige retning, og ansvar og involvering er blevet større. Det ses tydeligt i forsøgsansøgningerne for
visionsarbejdet.
Elevplaner er meget hurtigt blevet et fast og kvalitativ redskab for lærerne. Der oprettes i LærerIntra
hvert år nye elevplaner for alle elever, der beskriver status, potentiale og nære mål for alle fag. Dog
er der stor forskel for de enkelte fags involvering, hvilket betyder at vi pt. overvejer en tilpasning.
Planerne opdateres i forbindelse med 2. skole/hjem-samtale.
På alle klassetrin tester vi eleverne. Hvor det ikke er kommunale eller nationale test laver vi vores
egne. Vi har således god snor i alle elever – hele tiden. Det er Specialundervisningen der gennemfører
hele testsystemet, hvilket ikke betyder, at de tager alle test, men sikrer at de tages rigtigt og
bruges ditto.
Holmegårdsskolen
Mål: Elevernes færdigheder i læsning skal forbedres med 10%
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 4
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 4
74

Skolen har etableret og gennemført dagligt læsebånd om morgenen. Dette har dels sikret, at alle
elever læser 20 minutter om dagen, dels medført at meget få elever nu kommer for sent. Læsebåndet
er af både lærere og elever entydigt vurderet til at være en god og rolig start på dagen med
tid til interesselæsning.
Som udløber af et pilotskoleprojekt om optimering af udnyttelsen af specialundervisnings- og
tosprogstimer har vi etableret klassekonferencer med reflekterende team, hvor vi har fokus på elever
med særlige behov.
Eksperterne fra Professionshøjskolen UCC er stoppet som sparringpartnere, men alle involverede har
evalueret projektet som et positivt tiltag, der dels har fået sat fokus på de elever, der har særlige
behov, dels har ført til en mere målrettet indsats: Men projektet har også vist et behov for yderligere
initiativer, hvis vores kombinerede inklusions- og faglighedspolitik skal lykkes. Dels har vi brug for en
mere entydig tovholderfunktion, dels for efteruddannelse af elevens almindelige lærere, hvorfor vi i
næste skoleår afvikler et kursus om den reflekterende praktiker.
Vi har haft fokus på læsning i PUS og teamsamtalerne.
Evalueringen har vist et behov for en efteruddannelse, der ruster den enkelte underviser til at være
inkluderende i endnu højere grad end nu.
Et planlagt projekt ’Læsevenner’ har vi måttet aflyse på grund af vanskeligheder med at få det til at
fungere i praksis. Projektet blev slet ikke søsat, men i stedet har vi indledt en kursusrække for
tosprogede forældre, som blandt andet skal introducere metoderne fra projekt ’Læsevenner’ for
forældrene.
Det samlede mål har været at forbedre elevernes læsestandpunkt med 10%.
Når vi ser på de lokale, kommunale og nationale test, der har været gennemført, kan vi se at målet
er nået for de fleste elevers vedkommende, men også at vi har en nuværende 3. og 4 klasse, hvor
resultaterne er utilfredsstillende, og små grupper af læsesvage elever, spredt på klasserne, hvor en
særligt fokuseret indsat er nødvendig.
Mål: Der skal ske en reduktion af sygefravær blandt ansatte og ulovligt fravær
blandt elever med hhv. 25% og 90%
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 5
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 3/4
De i lederaftalen skitserede initiativer, handleplan, PUS-samtaleopfølgning og individuelle samtaler
har været fulgt.
Sygefraværet blandt personalet er reduceret væsentligt, men kan givetvis reduceres mere. En del
langtidssygdom, som beror på fysiske forhold, og som vi ikke har mulighed for at influere på, slører
dog det samlede positive billede noget.
Nedbringelsen af det ulovlige fravær blandt elever er blevet reduceret, men ikke i det ønskede
omfang.
Ved elevfravær er hjemmene i hver tilfælde blevet kontaktet, men vi har valgt at skærpe praksis, så
vi registrerer ulovligt fravær, hvis vi ikke får seddel fra forældrene, og en ret konstant gruppe kan vi
ikke formå til at aflevere besked om sygefravær. Derfor har vi givetvis registreret mere ulovligt
fravær end der reelt forekommer. Men vi fastholder praksis for at få indarbejdet gode rutiner.
Mål: Forøgelse af tosprogede elevers udbytte af undervisningen, så deres
karaktergennemsnit matcher de etnisk danske elevers
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 4
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 3
En projektgruppe har dels søsat en ny praksis omkring 7.-9. klasse, dels iværksat en forældrekursus
og –mødevirksomhed med støtte fra Integrationsministeriet og dels været koblet på pilotprojektet
omkring udnyttelse af specialundervisnings- og tosprogstimer.
Vi kan se på afgangsprøveresultaterne, at der er en effekt omkring de fag, som den særlige indsats
har omhandlet (dansk, fysik, historie, kristendomsundervisning). Derfor vil vi anvende de indvundne
erfaringer i de kommende klassekonferencer med henblik på en udvidelse til hele skolen.
Vores forældrekursus og –mødevirksomhed er løbet ind i større vanskeligheder, idet fremmødet har
været præget af de få tosprogede forældre, som vi i forvejen har god kontakt til. Derfor har vi ændret
strategi og vil søge om at få projektet forlænget med et år, så vi kan nå at aflægge udvalgte
75

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
tosprogede hjem et besøg for at motivere til deltagelse i dette udvidede skole/hjem-samarbejde.
Lokalt mål: Udnyttelsen af ressourcerne til specialundervisning og undervisning i
dansk som andetsprog skal optimeres – flerårigt projekt
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 4
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 4
Vi har etableret en pilotskolegruppe som omfatter skolens specialundervisere, læsevejledere, AKTlærere,
motoriklærer, tosprogslærere og skoleledelse. Denne gruppe deltog i det første år i et
basisforløb, hvor eksterne konsulenter fra UCC introducerede arbejdet med reflekterende team.
På den baggrund er der etableret klassekonferencer, hvor en repræsentant fra hver af disse resursegrupper
mødes med hver klasses lærere. Her drøftes elever med særlige behov, der gives supervision,
og der aftales tildeling af støtte fra skolens resursepersoner.
Efter et år med denne praksis er der ved intern evaluering enighed om, at denne struktur er frugtbar,
at vi har fået en bedre udnyttelse af resurserne med henblik på både elevernes faglige udbytte,
personlige udvikling og reel inklusion i klasserne.
Men det blev også påpeget, at der er behov for en endnu bedre løbende opfølgning af en tovholder,
ligesom det stadigt forekommer vanskeligt at få etableret en egentlig synergieffekt med specialundervisningen
og tosprogsundervisningen. Dette arbejder vi videre på, dels gennem justeringer af
elevernes skemaer, så et tættere samarbejde bliver muligt, dels gennem udpegning af tovholdere
omkring hver elev.
Endelig afvikler vi i næste skoleår kursus om den reflekterende praktiker for at understøtte dette
projekts inkluderende hensigt.
Lokalt mål: Skolens sundhedsprofil skal bevares og udbygges
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 4
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 4
Vi har haft en ekstern konsulent til at rådgive og inspirere kantinepersonalet, og det har haft en
effekt på retternes sammensætning og æstetik.
Vi har løbende drøftet kantinens udbud på elevrådsmøder.
Og vi har intensiveret samarbejdet med Krogerup Avlsgård omkring udeskole i indskolingen.
Dette har ført til et stort set uændret antal daglige brugere af kantinen, men i en periode med faldende
elevtal, altså en relativ stigning, som beror på de yngste elevers brug af ordningen.
På elevrådsmøderne blandt de ældre elever taler fortalerne for usund mad og halalslagtet kød højt,
og da deres ønsker går imod skolebestyrelsens principper for kantinen, vinder disse røster ikke gehør.
Samarbejdet med Krogerup Avlsgård om udeskole betyder dels noget for de yngste elevers sundhed,
motorik og bevidsthed om sundhed. Men det har også medført, at vores indskrivning til børnehaveklasserne
i de seneste to år har tiltrukket langt flere resursestærke forældre, som er sundheds- og
friluftsorienterede.
Lokalt mål: Skole/SFO-samarbejdet skal udbygges for at sikre inklusion og
udbytte af undervisningen for en gruppe utilpassede børn
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 0
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 4
Dette projekt er ikke blevet oprettet, dels pga. nødvendigheden af andre prioriteringer i SFO-ledelsen
som følge af lederskift, dels fordi de projekter af lignende natur, som vi undersøgte, gav os den
opfattelse, at vores inklusionspolitik var bedre tjent med vores eksisterende AKT-ordning. Endelig
ønsker vi i kommende skoleår at forsøge os med undervisningsassistenter for at se om denne
funktion kan fungere mindre ekskluderende end det først opstillede projekt.
Lokalt mål: Skolen skal – trods kommunens største procentdel af tosprogede
elever og elever fra hjem uden uddannelsesmæssig baggrund – fastholde sin
position i top 50 blandt landets skoler, hvad angår undervisningseffekten.
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 4
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 2
Dette mål er ikke nået, selv om der efterhånden findes så mange ranglister, at man nok kan finde en,
76

der giver en bedre placering end andre. Men det er jo uinteressant.
Vi har fulgt de opstillede initiativer med elevintra og forældreintra og med fokus på undervisningseffekt
i både teamsamtaler, PUS- og klassekonferencesamtaler.
Et af vores store problemer i denne forbindelse er, at en stor procentdel af vores forældre ikke
anvender forældreintra, hvorfor vi må gå nye veje, bl.a. via de omtalte forældrekurser.
Mht. til vores resultater til afgangsprøven noterer vi os, at det lykkes os at give udfordringer til både
stærke og svage elever, idet vi har en del elever, der scorer i top, og særdeles få, der scorer under
bestået-grænsen.
Lokalt mål: Optimere administrativ sikkerhed
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 4
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 3
Vi har pr 1.12.2008 suppleret ledelsen med henblik på sikker økonomistyring og omstruktureret den
samlede ledelse med sigte på en tydeligere funktions- og ansvarsopdeling.
For at sikre økonomi til dette har både afdelingsleder, viceinspektør og skoleinspektør påtaget sig
undervisning.
Der er fra medarbejderside udtrykt tilfredshed med denne konstruktion, ikke gennem en egentlig
tilfredshedsundersøgelse, men ved tilkendegivelser ved teamsamtaler, PUS og i Lokaludvalget.
Humlebæk Skole
Mål: At udarbejde en profil for skolen, der skaber udgangspunkt for skolens
indsatser fremover
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 5
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 5
Skolens profil er færdig. Den består af en ”billedfilm”, som beskriver skolens visioner på en række
områder. Derudover har vi beskrevet en række pejlemærker for vores arbejde samt en beskrivelse af
værdierne for Humlebæk skole som arbejdsplads. Forældre har taget godt i mod den nye profil og
den er med til at skabe klare mål for vores arbejde i hverdagen.
Mål: Endnu bedre faglige resultater
Dette indsatsområde er et stort og bredt formuleret indsatsområde, som indeholder 5
områder vi vil arbejde med mhp. at skabe endnu bedre faglige resultater. Områderne er
lærerprofessionalitet, elevindstilling, tydelige mål for undervisningen, sparring med
udgangspunkt i læringsstile, sammenhæng mellem årsplan, elevplan og dokumentation.
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 3
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 3
Hele arbejdet med de faglige resultater er et løbende indsatsområde, som vi vil fastholde fremover. Vi
er godt i gang med de fleste af underpunkterne, især når det gælder arbejdet med elevplaner, elevindstilling
og tydelig mål for undervisningen. Inden for disse områder er vi næsten i mål. Når det
gælder vores aftale med det private firma KIP Learning, som lavede videooptagelser af den enkelte
lærer i funktion med efterfølgende supervision, er vi blevet nødt til at droppe som følge af nedskæringerne,
mens nye tiltag er kommet til, som f.eks. implementering af Cooperative learning på vores
kommende pædagogiske Internat.
Lokalt mål: Skole for områdets børn – flerårigt indsatsområde
Målet for dette indsatsområde, som har kørt gennem flere år, har været at fastholde og
tiltrække elever, der ellers pr. tradition vælger privatskole.
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 5
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 4
Indsatsområdet har været en kæmpesucces. I en 5-årig periode har vi øget elevtallet med næsten
100 elever svarende til en elevfremgang på 23% i denne periode og har en langt lavere privatskolefrekvens
blandt skoledistriktets børn. Tilgangen fra privatskoler har i denne periode været større end
77

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
afgangen. Pt. har vi ventelister på en række årgange, som venter på at blive optaget på skolen. Vi
spørger altid forældre, som ringer til os med henblik på at skrive deres børn ind på skolen, hvorfor de
gerne vil have deres børn til at gå hos os. Flg. citater er gode eksempler på de svar vi får, ”om vi ikke
ved, at vi har Nordsjællands bedste ry” eller ”vi har været inde på jeres hjemmeside, og vi synes det
lyder rigtigt godt” eller ”vi var sammen med nogen til en fest og de sagde, at vi skulle søge ind på
Humlebæk skole”. Derudover har vi en nettotilgang fra privatskoler. Dette sammenholdt med det
konkrete elevtal betragter vi som dokumentation for, at vores strategi og indsats på området er
lykkedes.
Lokalt mål: God arbejdsplads
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 5
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 5
Humlebæk skole vil gerne være en god arbejdsplads, som tiltrækker og fastholder dygtige lærere. Vi
udarbejdede derfor en række handlingsrettede pejlemærker, som skulle være ledelsens guideline i
forhold til at nå vores mål. Generelt har vi levet op til disse mål. Der er som altid plads til at gøre det
endnu bedre, især er det vigtigt for os at være opmærksomme på at anerkende lærernes store og
dygtige indsats. Følgende indikatorer viser efter vores vurdering, at vi har nået målet:
Vi modtog 2009 op til sommerferien 30 uopfordrede ansøgninger fra læreruddannet personale, der
gerne ville have job på Humlebæk skole uden, at vi havde slået stillinger op. På det tidspunkt
sukkede en række skoler landet rundt over, at det var svært at tiltrække lærere.
Vi får hvert år ansøgninger fra lærere på andre skoler, som har talt med lærere fra vores skole og på
den baggrund søger job hos os. Med andre ord taler lærerne på Humlebæk skole positivt om skolen
som arbejdsplads.
I forbindelse med MUS-samtaler er der et generelt billede af, at lærerne er tilfredse med deres
arbejdsplads
Skolen har således en rigtig stærk ’vi’-kultur og let ved at rekruttere dygtigt personale, men det er
vigtigt i den sammenhæng at nævne, at vi som ledelse stadig skal have fokus på dette område.
Karlebo Skole
Mål: Profilering af skolen
En positiv profilering af skolen i det omgivende samfund for at tiltrække og fastholde elever
på skolen. Profileringen skal ske ved at udvikle skolens hjemmeside, gøre skolen synlig i
pressen og i lokalområdet samt styrke kommunikationen mellem skole og hjem
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 4
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 4
Elevtallet pr. 1/1 2009 var 114, 1. maj 2010 er elevtallet 121.
Hjemmesiden er blevet mere tilgængelig, checkes ugentligt.
Kommunikationen mellem skolen og hjemmene er forbedret og blevet nemmere ved implementering
af Forældreintra. Alle hjem kommunikerer via denne kanal.
Mål: Indførelse af nye evalueringsværktøjer
Med henblik på yderligere at målrette undervisningen, så den udfordrer den enkelte elev
optimalt sættes følgende i værk:
• De individuelle elevplaner skal benyttes som et redskab i den løbende evaluering af
eleven.
• Der indføres digital portfolie for hver enkelt elev
Der udarbejdes en fast plan for testning i matematik
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 4
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 4
Elevplanerne udarbejdes efter en fast skabelon, så de er genkendelige fra klasse til klasse. Fælles mål
er via klassens årsplan udgangspunkt for den vurdering, der gives den enkelte elev i årsplanen.
78

Elevintra bruges i vid udstrækning til klassens ugeplanlægning og til elevernes individuelle arbejdsmapper.
Plan for testning i matematik er udarbejdet.
Mål: Styrkelse af fagligheden ved at:
• indføre sprogundervisning i 1. og 2.kl.
• indføre tysk- og franskkursus på 6.klassetrin
udvide den faglige læsetræning på mellemtrinnet
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 5
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 5
1. og 2. klasse har haft engelsk på skemaet siden august 2009
6. klasse har deltaget i tysk og franskkursus siden august 2008.
Der gennemføres fagligt læsekursus hvert år på mellemtrinsklasserne. Alle lærere har deltaget i
kommunale læsekurser i eftersommeren 2009.
Lokalt mål: Udarbejde politik og handleplan for sund kost og motion
Dels for at støtte familierne i at skabe sunde motions- og kostvaner, dels fordi sunde børn
er mest parate for læring.
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 5
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 5
Politik for sund kost og motion er vedtaget og trådte i kraft august 2009.
Eleverne har enten madpakke med hjemmefra eller benytter muligheden for at købe dagens madpakke,
der fremstilles i Rådhusets kantine. Der uddeles frugt midtvejs i første undervisningsmodul.
85 % af eleverne er tilmeldt frugtordningen, der er forældrebetalt. De elever, der ikke er med i
ordningen, har typisk frugt med hjemmefra, så alle får et tilskud tidlig formiddag. Om eftermiddagen
serveres frugt og brød i Kaspo og Klub. Der er ikke obligatoriske kagedage i klasserne, ved fødselsdag
må der deles ud til klassekammeraterne. Det betyder, at der ikke spises slik og kage eller drikkes
sodavand i hverdagen på skolen.
Der er særlig fokus på motion i sfo og Klub, udeordning i alle frikvarterer, gode legefaciliteter og
tilbud.
Langebjergskolen
Mål: Forbedret kommunikation mellem skole og hjem
Fokus på de forskellige kommunikationsredskaber, intranettet, elevplaner samt skole-hjem
samtaler. På baggrund af en konkret undersøgelse vurderes behovet for ændringer/tiltag.
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 5
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 4
Skolen har arbejdet med udviklingen af skole-hjem samarbejdet, bl.a. på baggrund af en intern
analyse. Analysen viste generelt stor tilfredshed og der var ikke nogen større specifikke problemfelter.
Analysen viste stor tilfredshed med skolens digitale kommunikation via intranettet, ligesom
forældrene var meget tilfredse med skolens evalueringssystem – logbog/portfolio og elevplaner.
Analysen pegede dog på, at der kunne skabes en bedre indbyrdes forventningsafklaring, ligesom form
og indhold på skole-hjemsamtaler kunne drøftes og måske varieres i forhold til gængs praksis.
De enkelte klasser har derfor på det første forældremøde i skoleåret arbejdet med gensidig forventningsafklaring,
ligesom der er eksperimenteret med mere varierede mødeformer mellem skole og
hjem.
Mål: videreudvikling af evalueringsredskaber – elevplaner og logbog/portfolio
Skolen vil arbejde med at få de to systemer til at spille bedre sammen, måske i form af en
79

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
egentlig sammensmeltning. Resultaterne fra ovennævnte undersøgelse indgår i arbejdet.
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 2
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 2
Elevplanerne er blevet ændret en smule, så de i højere grad afspejler de enkelte læreres årsplaner.
En egentlig videreudvikling og samkøring af de to systemer er dog ikke sket – primært med baggrund
i arbejde med andre problemstillinger har fyldt meget. Dette punkt vil derfor stadig være et indsatsområde.
Mål: Forbedring af skolens resultater indenfor faglig læsning
Skolen vil fortsætte med initiativer som understøtter den faglige læsning og gør
eleverne til bedre indholdslæsere
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 5
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 3
Skolen har udarbejdet en handleplan for arbejdet med faglig læsning og læsevejlederne har lavet
kurser for lærerne, samt indkøbt relevant undervisningsmateriale.
Resultaterne fra maj 2009 viste da også meget fine resultater i læs 5 undersøgelsen. Resultaterne fra
maj 2010 kan desværre ikke helt leve op til sidste års resultater, bl.a. med baggrund i en relativt stor
elevgruppe på årgangen med specifikke vanskeligheder. Skolen har dog iværksat en handleplan for
disse elever. Læsevejlederne har desuden revideret handleplanen og iværksat nye initiativer, bl.a.
med fokus på større forældreinddragelse.
Mål: Styrkelse af elevernes kompetencer indenfor innovation, kreativitet,
samarbejde og problemløsning
Skolen vil arbejde på at kompetencerne indgår i den lokale udmøntning af fælles mål for
fagene, som beskrevet af fagteamene. Dette sker gennem et struktureret arbejde med
begreberne i skolens fagteam i skoleåret 09/10.
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 4
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 3
Skolen har tilknyttet Ebbe Kroman, som er en af de førende indenfor arbejdet med innovative
læreprocesser.
På 2 fællesdage forud for skoleårets start lavede Ebbe Kroman et kursus for alle lærere. På baggrund
af dette oplæg samt div. undervisningsmaterialer arbejdede de enkelte fagteam med at implementere
innovative undervisningsforløb i skolens ”lokale læseplaner”. Ebbe Kroman deltog i 2 fagteammøder
for at inspirere og hjælpe.
Indsatsområdet er desuden blevet drøftet på såvel afdelingsmøder som Pædagogisk Råds møder.
Det er lærernes opfattelse at de er godt klædt på til arbejdet med innovative lærerprocesser.
Lokalt mål: Et godt og trygt undervisningsmiljø
• At sikre et godt undervisnings/arbejdsmiljø præget af en god omgangsform og
omgangstone.
• At skabe de bedst mulige lærer-elev relationer, samt udbrede brugen af
anerkendende konfliktløsning.
At sikre et godt undervisningsmiljø, med ”konstruktiv” ro i timerne.
Undervisningsmiljøundersøgelsen fra 2006 viste fremragende resultater. Undervisningsmiljøundersøgelsen
fra 2009 viste tilfredsstillende resultater generelt, men var samtidig udtryk for en
tilbagegang på centrale områder for så vidt angår skolens ældste elever, mens de yngste elever
fortsat scorede meget højt.
Resultatet var selvsagt en skuffelse, idet vi på skolen har haft et stort fokus på netop undervisningsmiljøet
og arbejdet meget med dette område de seneste år. På baggrund heraf har skolen analyseret
de enkelte resultater og iværksat en handleplan, der bl.a. omfatter fælles kursus med fokus på
relationer i det kommende skoleår
Lokalt mål: Det psykiske arbejdsmiljø
80

• At sikre det bedst mulige psykiske arbejdsmiljø på skolen
• At afdække evt. problemer i det psykiske arbejdsmiljø og iværksætte tiltag i henhold
hertil.
At sikre rekruttering og fastholdelse af medarbejdere
Langebjergskolen modtog i marts 2009 en grøn smiley fra arbejdstilsynet, der betyder, at Langebjergskolen
til fulde har levet op til arbejdstilsynets krav om en god velfungerende arbejdsplads, at
APV er i orden og at der kontinuerligt arbejdes med det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.
Vi forholder os til stadighed til personalets psykiske arbejdsmiljø og det er vores opfattelse, at personalet
er godt tilfreds med den hjælp og støtte de får fra kollegaer og ledelse. Dette ses også i den
seneste APV.
Skoleåret 2009/2010 har dog ikke gået ubemærket hen over personalet, der har givet udtryk for at
nedskæringer og strukturdebat har påvirket miljøet på skolen og i bysamfundet. Personalet har dog
efter vores mening eksemplarisk arbejdet med deres fagområder og forsøgt at bevare den positive
anerkendende tilgang til arbejdet.
I dette skoleår havde vi i efteråret en stresscoach på et personalemøde, der fortalte hvordan den
enkelte og organisationen kunne arbejde konstruktivt med arbejdspres og dermed forebygge egentlige
stresssymptomer bl.a. med det formål at undgå langtidssygdom.
I skoleåret 2010/2011 vil skolen forventeligt indgå i et comenius-projekt med tre andre lande, hvor
hovedoverskriften er innovation, kreativitet, samarbejde og problemløsning. Hele skolens personale
og alle elever vil blive inddraget i dette arbejde.
Nivå Centralskole
Mål: synlig, nærværende og tilgængelig ledelse
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 5
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 5
Ledelsen har udført alle punkter i handleplanen. Der kan knyttes følgende kommentarer til indsatsen:
Opdeling af ledelsesfunktionen med tre afdelingsledere for indskoling, mellemtrin og udskoling har nu
fungeret i godt et år. Ledelsens erfaringer er positive, idet der er et overskueligt antal team og elever, som
man kan koncentrere sig om og derved lettere være nærværende og synlig omkring. Der er i år gennemført
PUS-samtaler med alle lærere efter samme princip i udgangspunktet.
En fordobling af antallet af teamsamtaler har også kvalificeret ledelsens viden og indsigt i lærernes arbejde
med elever og undervisning. Den ene samtale er en screening og efterfølgende drøftelse af eleverne på en
årgang. Et særligt skema er udarbejdet til denne screening, hvilket både lærere og ledelse synes har fungeret
godt, idet skemaet giver et hurtigt overblik over klassernes profil. Den anden samtale handler om teamets
arbejde herunder årsplaner, teamets trivsel og udviklingsområder og UMV.
Den faglige walk-through er derimod stoppet igen, idet vi ikke synes, at den gav nye vinkler på ledelsens
viden om lærernes undervisning og elevernes udbytte heraf.
Sygefraværet er faldende – trods stadige gener pga. indeklimaet. Bekymringssamtaler med medarbejdere
med mange fraværsdage er gennemført fortløbende.
Trods nedskæringer og afskedigelser af lærere er stemningen god og samarbejdet mellem ledelse og lærere
præget af gensidig respekt.
Statusanalysen viser, at lærerne kender ledelsens forventninger til dem. Målene er klare og der følges op på
dem.
Vi arbejder stadig med og er bevidste om at være synlige i skolens undervisningsmiljø.
Vi observerer ikke undervisningen systematisk, og de forsøg vi har gjort med det, har ikke haft den ønskede
effekt. Vi stiller spørgsmålstegn ved om denne tid er godt givet ud eller om vi - ved ”at have fingeren på
pulsen” – og gennem bl.a. teamsamtaler og diverse mødereferater alligevel har en klar fornemmelse af, hvad
der foregår i klasserne, og hvordan undervisningen tilrettelægges og gennemføres.
Evalueringen af de nye tiltag med at afdelingsopdele skolen og knytte afdelingslederne tættere til afdelingerne,
synes at have haft en god effekt idet teamene og Udviklingsrådet udtaler at de er meget tilfredse med
denne ordning.
81

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
Mål: Elevernes udbytte af undervisningen skal øges
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 5
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 4
Et af målene har været at undervisningseffekten skulle øges. Dette er sket, idet vi er gået fra – 0,15 til + 0,
08 i den seneste måling.
En styrkelse af evalueringskulturen har været dette skoleårs store indsatsområde. Pædagogisk weekend og
pædagogiske eftermiddage er brugt til dette, hvor hele lærergruppen har arbejdet med evalueringsmetoder,
som bedre inddrager eleverne i læringsprocesserne. Erfaringsudveksling lærerne i mellem har været meget
befordrende, og alle udtrykker, at eleverne er glade for at arbejde med egne mål. Portfoliometoden er nu
den mest anvendte evalueringsmetode i indskolingen.
De tosprogede elevers karaktergennemsnit i dansk er forbedret fra 2009 (4,3) til 2010 (5,8), hvilket er en
flot stigning. Da de danske elever også har opnået særdeles gode resultater med en stigning fra 7,2 til 8,0 er
forskellen ikke udlignet.
Vi har intensiveret vores fokus på de tosprogede elever i udskolingen. Det er dog slående, at jo mere
abstrakt tænkning et fag indeholder des sværere har de tosprogede elever det med at følge med.
Mål: Projektarbejde
Projektarbejdsformen, som styrker elevernes innovation, kreativitet og selvstændig opgaveløsning
skal optage mindst 20 % af undervisningstiden.
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 4
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 5
Skolen lægger stor vægt på, at eleverne både møder den gode faglige undervisning og den faglige projektrelaterede
undervisning. Der er klare mål for, hvad eleverne skal lære, når de arbejder med projekter. Dette
er beskrevet og kan ses på skolens hjemmeside. Det er et krav fra ledelsens side, at mindst 20% af undervisningen
skal være projektorienteret.
Projekterne planlægges af årgangsteamene. Ofte arbejder de tre klasser på årgangen på tværs af klasserne,
hvilket giver en bred vifte af muligheder for, at eleverne kan vælge hold efter interesse. Dette er også med
til at øge kendskabet til andre end klassekammeraterne, og har stor værdi i forhold til at øge trivselen og
minimere mobning og dårlige relationer klasserne i mellem.
Lokalt mål: Fortsat fokus på læsning
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 5
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 2
Der er indført en ny organisering af indskolingen, hvor der er et udvidet samarbejde mellem lærere og
pædagoger i 0. klasse, 1. og 2. klasse.
Børnehaveklasseleder og dansklærer samarbejder om læseindlæringen, som påbegyndes i 0. klasse. Flere
børn kan nu læse, når de går ud af børnehaveklassen, og dette har resulteret i en drøftelse i fagudvalget om
anvendelse af danskmaterialer, så tidligere 1. klasse danskbøger nu anvendes i børnehaveklassen.
Der følges op på alle læseprøver af læsevejleder og koordinator for resursecenteret ved samtaler med dansklærerne,
hvor der laves strategier for den videre læseundervisning – både for klassen som helhed, men især
for de elever som ikke har opnået det ønskede læseresultat.
Fredensborg Kommunes nye læsepolitik kan siges at være implementeret på NC
Lokalt mål: Skolens rekreative områder skal forbedres
• Udarbejde planer for nye legepladser i lille og mellemste gård
Undersøge muligheder for sponsorbetalte legepladser.
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 4
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 4
Der er nu bygget en flot legeplads i lille gård, hvilket i høj grad har hævet de rekreative områder for de små.
Dette sammen med en større anvendelse af ”den lille skov” uden for kontoret været med til at hæve mulighederne
for de mindste elevers udeaktiviteter betragteligt.
De kommunale besparelser sammenholdt med underskuddet på eget budget har gjort, at vi måtte sætte en
stopper for planerne om, at også de mellemste elever skulle få en ny legeplads. Sponsorerede legepladser
82

har vist sig at være mindre favorabelt end først antaget, hvorfor vi ikke er gået videre med dette projekt. Vi
vil i stedet indkøbe enkelte legeredskaber til mellemste gård, bl.a. finansieret af overskud fra forskellige
aktiviteter på skolens fødselsdag.
Niverødgårdskolen
Mål: Udarbejdet strategi for branding – tiltrække elever
Målet er at tiltrække og fastholde elever i et antal, så Niverødgårdskolen er 2-sporet.
For at nå målet skal Niverødgårdskolen arbejde med sit image. Det kræver en stærkere og mere
ensartet profil og et mere bevidst arbejde med at få de gode historier fortalt. Kommunikationen
intensiveres med forældre og elever via Forældreintra. Skolens hjemmeside tilføjes nye og gode
billeder og historier. Endvidere udbygges samarbejdet med områdets institutioner og der afsættes
fortsat mange ressourcer i forbindelse med indskrivningen.
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 5
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 2
Vi har ikke fået større fremmøde til informationsaftenen selvom vi har gjort meget ud af at informere ved
møder i institutionerne
Minimum 70 pct. Af kommende børnehaveklasseelever i skoledistriktet indskrevet pr. 31.12.2009 er ikke
opnået, vi har kun ca. 54 %. Vi har afgivet det største antal elever til Centralskolen i mange år. En af grundene
er forhåbentlig at 8 af distriktets elever havde ældre søskende på NC.
Vores omtale i lokalaviserne og Frederiksborg Amtsavis er blevet stor
Indsatsens betydning for skolen:
I skoleåret 2010-11 har vi igen kun én børnehaveklasse.
Hjemmesiden er blevet mere levende og dynamisk
Forældreintra bliver flittigt brugt og er blevet evalueret af forældrene, der synes at skolens informationsniveau
er højnet.
Vi har fået en elektronisk informationstavle ved indgangen til skolen, der løbende dokumenterer skolens liv.
Mål: Styrke fokus på og synliggørelse af evalueringspraksis
Målet er at sikre brugbar og ensartet evalueringskultur på skolen til gode for elevernes faglige
udvikling.
For at nå målet afdækkes nuværende evalueringspraksis på alle årgange og i alle fag. Ud fra den
indsamlede viden formuleres nye og fælles krav for evaluering på Niverødgårdskolen
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 4
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 4
Der er udarbejdet et evalueringspapir.
Den løbende evaluering er blevet synliggjort
I årsplanerne beskrives hvordan der evalueres og der følges op på efterårets teamsamtaler.
Vi har indført klassekonferencer som gennemføres efter læseprøverne i foråret.
Det har betydet, at medarbejderne er blevet mere bevidste omkring deres evalueringsformer
Mål: Øget fokus på læsning
Målet er at højne elevernes læsefærdigheder.
For at nå målet indføres blandt andet årlige klassekonferencer. På klassekonferencerne
gennemgås læsetest for klassen og der evalueres på de initiativer der allerede er taget. Der
aftales nye initiativer – fx læsekurser og specialundervisning.
Der gennemføres efteruddannelse i faglig læsning og der arbejdes med faglig læsning i henhold til
83

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
læsehandlingsplanen
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 5
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 5
Ved testning i foråret 2010 ser det ud som om procentdelen af uproblematiske læsere følger gennemsnittet.
Der holdes nu konferencer hvor læseresultaterne bliver drøftet. På dette møde bliver det også aftalt hvilke
initiativer der skal sættes i gang for de elever der har behov.
Den lokale læsehandlingsplan er udarbejdet.
Indsatsens betydning for skolen:
Vi har indført 15 minutters læsebånd hver dag i alle klasser
5. årgang har synligt forbedret deres læsning og ligger nu næstbedst i kommunen
Fra næste skoleår skal hver årgang have fokus på læsning i deres årsplaner. De skal beskrive målene for de
enkelte perioders læsebånd
Mål: synlig pædagogisk ledelse
Målet er at sikre mere nærværende, konsulterende og opfølgende ledelse.
For at nå målet øges hyppigheden af ledelsens besøg i klasserne. Efter ledelsens besøg i klassen
drøftes udvalgte problematikker med den besøgte lærer. Ledelsen prioriterer tid til arbejdet i
Konsultativt Team.
Der føres fortsat teamsamtaler og PUS en gang årligt. Endvidere gennemføres årlige klassekonferencer,
hvor alle elever drøftes.
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 3
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 3
Der gennemføres teamsamtaler, PUS og klassekonferencer en gang årligt
Der er fortsat Konsultativt Team og der er arbejdet med arbejdsformen
Videreudviklingen af arbejdsformen i Konsultativt Team har bevirket, at medarbejderne er blevet bedre til at
benytte det
Lokalt mål: Udarbejde en vision for skolen
Ved at udarbejde en vision for skolen vil vi gerne opnå at få en overordnet ledetråd for al aktivitet
på Niverødgårdskolen.
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 5
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 5
Skolens vision er lavet og godkendt af skolebestyrelsen
Vi har ud fra visionen udstukket punkter, der skal være skolens indsatsområder i 2010/11
Punkterne skal afspejles i alle årgangenes årsplaner
Ullerødskolen
Mål: Vi skal højne den interne kommunikation via PersonaleIntra og starte
ForældreIntra op
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 5
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 4
Det har givet et tættere samarbejde personalet imellem.
Nogle forældre oplever det som en stor lettelse andre som et irritationsmoment. Men ForældreIntra er
kommet for at blive, og det har gjort en del ting nemmere og mere gennemskuelige.
84

Mål: Vi skal klarlægge og være fokuserede på arbejdsrelaterede belastninger og arbejde
med preshåndtering i personalets hverdag
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 4
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 3
Vi har arbejdet med arbejdets belastninger i hverdagen og arbejder meget målrettet med at holde vores
faglige niveau også selvom der er blevet færre personaler til det samme (og nogen gange vanskeligere)
arbejde.
Vi har brugt en fællespædagogisk dag på temaet, hvor vi bl.a. har haft fokus på arbejdet med de meget
udadrettede elever og personalesikkerheden i dette arbejde.
Alle medarbejdere har to gange om året adgang til ekstern supervision og en gang om måneden til intern
supervision om belastninger og udfordringer i det daglige arbejde.
Alle medarbejdere har fået 1. del af Kempler-instituttets supervisoruddannelse, for at få redskaber til
bearbejdning af belastninger i arbejdet
Medarbejderne er blevet bedre til at registrere belastningerne og beskrive dem enten mundtligt eller skriftligt.
Medarbejderne er blevet gode til at be’ om hjælp, når arbejdet belaster i for høj en grad – så enten
kollegaer, ledelse eller skolens psykologer kan hjælpe inden belastningen bliver for overvældende for den
enkelte.
Vi har lavet en oversigt over de mødebaserede belastninger i året fra marts 09 til marts 10.
Det er vanskeligt, at nedbringe belastningerne samtidig med at vi skærer ned på personaleressourcerne, så
vi håber at vi kan komme videre med dette arbejde, når skolen har fundet sin nye hverdag, med de reducerede
medarbejderkræfter.
Mål: Vi skal synliggøre nærvær i hverdagen og sætte ambitiøse mål om at nedsætte det
eksisterende høje sygefravær markant
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 4
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 4
Vi har fortsat et stort fravær – både de korte perioder og langtidssygemeldingerne er for høje.
Langtidssygemeldingerne har i år ikke været hæftet primært op på arbejdsbelastninger men været andre
sygdomsforløb eller stress der også har været begrundet i personlige forhold.
Det har været en meget stor hjælp for mange medarbejdere, at vi har fået den fælles sundhedsforsikring –
mange har benyttet den og alle dem der har brugt muligheden, har gjort det med stor fornøjelse og gode
resultater.
Det ser ud til at vi har fået færre korte sygemeldinger, så vi regner med at kunne nedsætte dette yderligere i
det kommende skoleår.
Mål: Vi skal synliggøre Ullerødskolens autisme-faglige ekspertise
I hvor høj grad er de planlagte indsatser gennemført: 4
I hvor høj grad er målet med indsatserne – intentionen – opnået: 3
Vi har deltaget i en kommunal temadag om specialundervisning.
Vi udbyder supporttilbud til de kommuner, der ønsker dette, herunder til Fredensborg kommune. Dette
tilbyder vi som skole i samarbejde med Gl. Hjortespringskolen. Der er planer om at Netværk 1 selv skal
kunne tilbyde support indenfor netværket med egne lærerkræfter – dette kommer op igen på et møde til
september 2010, hvor de tre PPR’er skal diskutere muligheden
Vi deltager som fagpersoner i mange enkeltsager i kommunen, men den store udbredelse har ikke fundet
sted og der er ikke pt. midler på skolerne eller på PPR til at udnytte vores kursustilbud yderligere.
85

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
Skole/hjem-samarbejde
Lovgivning/Baggrund
Der findes ikke en fast opskrift på, hvordan samarbejdet mellem skole og hjem skal foregå,
men det står i folkeskolens formål at ”Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene
at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og
udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling” og at
”elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål”.
Status
Alle skoler har et velfungerende samarbejde med forældrene med forældremøder,
forældrearrangementer og skole/hjem-samtaler. Mange skoler har forældreråd/kontaktforældre/forældrerepræsentanter,
der er med til at arrangere møder og arrangementer mv.
Flere skoler forsøger sig med andre former for skole/hjem-samtaler, f.eks. gruppesamtaler,
eller varierende frekvens og tid til samtaler til forskellige elever.
Den daglige kontakt med hjemmet foregår primært med ForældreIntra på alle skoler. På
nogle skoler er der forældregrupper, der ikke har adgang til internettet og/eller ikke
benytter systemet. Her må skolen kommunikere via papirudgaver, telefon og personligt
møde. Flere skoler tilbyder introduktion til/kursus i at bruge ForældreIntra i den
udstrækning det er nødvendigt. Forældrene er generelt meget tilfredse med ForældreIntra.
Nogle skoler har en gruppe forældre, der ikke kommer ret meget til arrangementer og
møder på skolen. Flere skoler forsøger sig med særlige målrettede arrangementer/kurser til
disse forældre for at få dem hen på skolen og gøre dem klart, hvor vigtigt det er at de
støtter op om barnets skolegang.
Alle skoler udarbejder elevplaner mindst en gang årligt, hvor der er udtalelser om elevens
standpunkt, adfærd og udvikling i alle fag. Skolerne har udviklet deres egen form for
elevplaner der passer til den enkelte skole. Nogle steder bruges samme skabelon til nogle
eller alle klasser, andre steder udvikler hvert lærerteam sin version af elevplanen på
baggrund af en række krav til den.
Skolerne er blevet bedt om at vurdere skolens skole/hjem-samarbejde, beskrive evt. nye
tiltag, samt vurdere skolens arbejde med elevplaner. Det har de gjort i skemaet nedenfor.
Skolernes skole/hjem-samarbejde
Asminderød Skole
Den løbende dialog sker primært gennem Forældre- og ElevIntra. her gives besked om
arrangementer, lektier, oplevelser, skemaændringer osv. Er der tale om særlige samtaler med
forældre foregår det ved telefonopringning og ved mødeindkaldelser. I de mindre klasser sker det
ofte at samtaler foregår ved aflevering og afhentning af børn.
Skolen afholder 2 forældremøder hvert skoleår i alle klasser. På det første forelægges årsplanen og
nye lærere præsenteres. På det andet forældremøde i foråret tales der om årets resultat og i øvrigt
tages nogle af de emner op, som er anbefalet i skolens Trivselsplan. Forældrerepræsentanter
medvirker ved udarbejdelsen af dagsorden til møderne.
Skolen afholder fast 2 skole/hjem-samtaler om året. Her indbydes eleverne og deres forældre til
en samtale om elevens udbytte af undervisningen. Samtalen tager udgangspunkt i elevplanen,
som inden er gennemgået med eleven i en evalueringssamtale. På elevplanen påføres de aftaler
skole/hjem-samtalen giver anledning til. I forårets samtale fornys elevplanen og målene fra
efteråret evalueres og nye mål fastlægges.
Skolen har tradition for at forældrene afholder en del sociale arrangementer, som lærerne delvis
deltager i.
Forældrene er velkomne til at deltage i undervisningen og forestår med jævne mellemrum
undervisning.
86

Elevplaner
I de sidste 2 år har skolen udviklet elevplanerne, så de er blevet mere ensartede. Der er et
afkrydsningssystem og en kommentardel. Afkrydsningssystemet er bygget op over trinmålene for
de enkelte fag og det er muligt at krydse elevens standpunkt af i den enkelte disciplin. Gradueringen
er: kan, kan næsten, kan ikke og ikke gennemgået. Desuden er det muligt for hvert fag at
skrive en kommentar. Systemet er udviklet for at skolen kunne være sikker på at eleven fik
tilbagemelding på alt det, de havde gennemgået og at det var den samme tilbagemelding der
gives af alle medarbejdere. I kommentarfeltet kan de personlige og øvrige informationer gives.
Elevplanen udfyldes til hver skole/hjem-samtale digitalt og hjemsendes via ForældreIntra digitalt.
Planerne opbevares digitalt på skolens intranet. På den måde er det muligt at gå tilbage og se
udviklingen sammen med eleven og forældrene.
Baunebjergskolen
Samarbejdet mellem skole og hjem er velfungerende, tæt og åbent. Alle veje benyttes – først og
fremmest ForældreIntra, men også telefonsamtaler og møder.
Ved skoleår 2009-2010 begyndelse indførtes ForældreIntra, et kommunikations og informationssystem
som alle bruger. Alle forældre er tilmeldt og papirkommunikation er næsten afskaffet.
ForældreIntra fungerer godt og problemfrit.
Ugeplaner for alle klasser i alle fag fungerer nu på andet år.
Elevplaner
Skolen arbejder med elevplaner for alle elever i alle fag. Det fungerer helt problemfrit. Alle
elevplaner færdiggøres inden efterårsferien – efter elevsamtalerne – og inden skole/hjemsamtalerne
i november. Alle almenklasser benytter samme model, der er tilpasset skolens ønsker/-
behov. Her ud over gives der standpunktskarakter 3-4 gange årligt fra 4.-9.kl.
Læseklasseelevernes elevplan er samtidig en evalueringsskrivelse, som danner grundlag for en
evt. revisitation, hvorfor den indeholder diverse testresultater og udfærdiges i foråret.
Modtagerelevernes handleplan tilgodeser deres særlige behov og fokusområder med bl.a.
sprogtest.
Egedalsskolen
Det gode, tætte samarbejde skolen har med forældrene tager sit udspring i Egedalsskolens
bestyrelse, som er meget engageret. Dette samarbejde nyder hele skolen godt af.
Skolebestyrelsen bliver løbende informeret om skolens testresultater, det faglige niveau og der
arbejdes bl.a. med temaer på skolebestyrelsesmøderne, så den hele tiden er informeret og
kommer med input til skolens skole/hjem-samarbejde. Skolebestyrelsen har vedtaget en plan for
skole/hjem-samarbejdet på hver årgang.
Alle forældre har vænnet sig til at de fleste informationer udveksles via ForældreIntra og hjemmesiden.
Næste indsats er at få alle elever på ElevIntra fra 4.-5. klasse og op, så dette også bruges.
Der er to 2 skole/hjemsamtaler om året, hvor der foreligger en elevplan. Derudover er der ved
behov flere samtaler. Der er 1-2 forældremøder og 1-2 sociale arrangementer om året, som enten
kan foregå i den enkelte klasse eller på årgangen. Dette aftales med kontaktforældrene alt efter
indholdet på møderne. Det er skolens opfattelse, at disse tilbud dækker det faktiske behov, og
skulle der være behov for mere, er der plads og mulighed for det.
Ugeplaner for den kommende uge sendes hjem hver fredag, så forældre og elever er orienterede
om den ugens arbejde, lektier og ture. Ugeplanerne kan ses på skolens hjemmeside og på både
Elev- og ForældreIntra. De forældre, som ikke har adgang til Internettet, får ugeplanen hjem i
kopi. Ugeplanerne er nu så indarbejdet, at forældrene reagerer, hvis ikke planen er udgivet fredag.
Elevplaner
Elevplanerne laves to gange årligt ud fra minimumskrav til indhold. Der er udarbejdet en liste med
de punkter, som skal indeholdes i elevplanen, i stedet for en bestemt skabelon. Elevplanerne
evalueres løbende og dette videreføres til lærere, elever og forældre er tilfredse.
Elevplanerne udarbejdes op til skole/hjemsamtalerne. Inden da afholdes elevsamtaler, så eleverne
selv får indblik i, hvordan lærerne vurderer dem og de er selv med til at udarbejde beskrivelsen af
deres generelle trivsel, arbejdsindsats og mål for den kommende periode. Forældrene har udtrykt
87

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
tilfredshed med de to planer, som de – lige som vi – mener, er med til at højne indholdet af
skole/hjem-samtalen.
Endrupskolen
Skolehjemsamarbejdet fungerer særdeles godt. I KL-partnerskabsundersøgelsen giver forældrene
udtryk for, at de er meget godt informeret om skolens arbejde, og især om eget barns udvikling.
Det er vores vurdering, at elevplanerne med efterfølgende skole/hjemsamtaler, danner det gode
grundlag for samarbejdet.
Indskolingen afholder 2 årlige skolehjemsamtaler, hvor forældrene inviteres til en samtale hvor
eleven præsenterer sin ”pralevæg”. Pralevæggen består af elevens logbog og udvalgte arbejder fra
portfoliomappen. Eleven fortæller således selv om sin arbejdsproces og faglige udvikling.
Logbogsskrivning bruges som skriftlig dokumentation og refleksion. Der kan efter behov aftales
flere individuelle samtaler.
I skoleåret 2008/09 gennemførte 6. klasse et forsøg med gruppesamtaler med udgangspunkt i
elevernes portfolie. En gruppe på 5 elever fremviste deres portfolio med bidrag fra alle fag, en
fælles præsentation om et større matematikforløb og billeder fra et undervisningsforløb i historie.
Evalueringen viste, at forældrene var meget uenige om udbyttet af samtalerne.
Elevplaner
Skolen har udarbejdet egne skabeloner for elevplanerne, som er blevet integreret i SkoleIntra. Det
er et bærende princip i planerne, at indholdet refererer til de faglige mål, som er opstillet af
ministeriet. Således bliver hver enkelt elev beskrevet i forhold til centrale og væsentlige mål for
undervisningen. Desuden beskrives elevens personlige udvikling. Elevplanerne inkluderer en
handleplan eller aftaler for det videre forløb omkring eleven og undervisningen.
Ofte vises elevplanen under skole/hjemsamtalen på en PC, og aftaler skrives ind i planen under
mødet.
Arbejdet med elevplaner på dette niveau er meget ressourcekrævende og viser elevens status på
bestemte tidspunkter i skoleåret. Der forestår en egentlig evaluering af systemet.
Fredensborg Skole
Vi har et glimrende skole/hjem-samarbejde, der starter før klokken ringer, hvor både ledelse og
lærere er til stede, og møder forældrene up-front.
Der skrives tit og ofte via ForældreIntra, og alle føler sig velinformeret, til tider overinformeret!
Forældremøderne er velbesøgte og næsten alle kommer til skole/hjemsamtalerne. Vi har meget få
klager.
Vi har ikke taget nye initiativer, men øvet os på at få det maximale ud af elevplanerne i forbindelse
med skole/hjem-samtalerne. Dog har 2. klasserne afprøvet nye skole/hjem-samarbejdsformer,
ligesom 8. kl. og måske hele udskolingen vil afprøve nye skole/hjem-samarbejdsformer.
Elevplaner
Elevplanerne er rygraden i skole/hjem-samtalerne. Lærerne er yderst velforberedte og forældrene
ligeså. Det betyder at de svære samtaler bliver langt mere konkrete og handlingsorienteret og der
bliver lavet realistiske planer, med ejerskab hele vejen rundt.
Holmegårdsskolen
Samarbejdet er bygget op omkring to årlige samtaler om elevens faglige og personlige udbytte af
undervisningen og mål for den efterfølgende periode, samt af mindst to årlige møder med et
bredere indhold, fx forskellige temaer eller sammenkomster hvor eleverne præsenterer hvad de
har lært, produceret eller indøvet.
I tilknytning til de to årlige samtaler om elevernes udbytte af undervisningen afholder to tolkedage,
altså skole/hjem-samtaler med tolkebistand.
Desuden holdes på de fleste klassetrin sociale arrangementer med spisning. På mellemtrinnet har
vi tradition for en stor årlig caféaften der skal promovere de praktisk-musiske fag og vores tværfaglige
projektarbejde.
Endelig er modtagelsen af nye børnehaveklasser henlagt til Krogerup Avlsgård med introduktion af
Haver til maver-projektet.
88

Derudover er der daglig kontakt til alle hjem via ForældreIntra.
Vi har til de to årlige samtaler et stort fremmøde, men må dog i nogen udstrækning afholde
supplerende samtaledage for forældre, der ikke er mødt op.
Til de bredere arrangementer har vi stort fremmøde til sammenkomster af social karakter og til
møder, hvor elevernes optræden eller forevisning af produkter er i fokus, mens temadage der er
præget af oplæg og debat, har svært ved at tiltrække en stor procentdel af forældrene.
Tilsvarende må vi konstatere, at en stor procentdel af hjemmene ikke har mulighed for eller
tradition for at anvende nettet i informativt øjemed og dermed ikke anvender ForældreIntra.
Dette medfører, at en del af forældresamarbejdet i det daglige må foregå pr. telefon, ved hastigt
indkaldte ad hoc-møder på skolen eller ved læreres og lederens visit i hjemmene.
Vi har en aktiv kontaktforældregruppe, og efter at vi har formuleret et princip om, at mindst én af
kontaktforældrene i hver klasse skal være tosproget, har vi kunnet konstatere et øget fremmøde
blandt tosprogede forældre.
Vi har fået oprettet ForældreIntra til alle klasser, men som nævnt er der en del forældre som ikke
anvender denne kommunikationsform.
Derfor har vi søgt at etablere et større forløb for tosprogede forældre, hvor vi konkret har villet
vise, hvordan man bedre kan støtte sit barns skolegang, hvordan man anvender forældreintra, og
hvordan den danske folkeskole i det hele taget fungerer.
Men da mindre en 10% af de indbudte har taget imod invitationen, som i øvrigt er tolket af skolens
tosprogede lærere, har vi omlagt strategien, så vi i det kommende skoleår tager personlig kontakt
til hvert enkelt hjem for i samtaleform at invitere til et samarbejde af denne karakter.
Elevplaner
På baggrund af forløbsplaner med mål, faglige tegn, faglige aktiviteter, evaluering af undervisningen,
vurderinger af elevens personlige udvikling og elevsamtaler, udarbejder hvert team en
elevplan som danner grundlag for skole/hjem-samtalen.
Vi anvender ingen fast skabelon i 0. – 6. klasse, men overlader vurderingen af den mest
hensigtsmæssige udformning til klassernes lærere. Dette begrunder vi i, at der i de enkelte klasser
er vidt forskellige behov, idet en skriftlig standardkommunikation ofte vil have ringe effekt. Vi ser
det som en bedre udnyttelse af resurserne, at der udformes forskellige planer for de stærke elever,
der skal have særlige udfordringer, og til de sårbare elever, der skal have en særlig omsorg.
Fra 7. klasse anvender vi en fast elevplan baseret på de samme forudsætninger.
Det er vores indtryk at et differentieret udtryk er langt at foretrække for en skabelontænkning,
men også at vi skal blive endnu mere nuancerede over for både de stærke elever og for de elever
som har særlig støtte behov.
Humlebæk Skole
Vi har et rigtigt godt og veludbygget samarbejde mellem skole og hjem, og der er stor tillid til
skolens, lærernes og ledelsens arbejde.
Vi har i udskolingen implementeret en helt ny form for skole/hjem samtale. Kort fortalt går det ud
på, at vi som den ene af 2 skole/hjem-samtaler, afholder en gruppesamtale, hvor forældre og børn
med udgangspunkt i en fast elevarbejdsgruppe på 3-4 elever mødes og diskuterer, hvordan
elevgruppen samlet set kan komme videre i deres faglige og sociale udvikling, og hvordan forældre
og elever kan støtte og hjælpe hinanden i deres udvikling. Der er skrevet en bog (”Elevteam som
krumtap”, forlaget Adapta) om dette nytænkende og innovative udviklingsarbejde, og en af ideudviklerne
holder ofte foredrag om vores arbejde, og metoden er implementeret på en række
skoler landet over.
Vi synes, det fungerer rigtigt godt. Den fælles ansvarlighed betyder at resursestærke forældre i
nogle tilfælde bliver en resurse for andre elever end deres egen. Et eksempel: En elev i gruppen
får ikke lavet sine lektier. Han har svært ved at tage sig sammen og har også svært ved at finde
ud af opgaverne. Et forældrepar tilbyder, at etablere en fast lektielæsning i deres hjem, hvor de 4
elever mødes på et fast tidspunkt og læser lektier.
Denne type skole/hjem-samtale er også meget anvendelig, når det gælder løsning af problemer
der vedrører sociale problemstillinger som mobning m.m.
89

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
Elevplaner
Vi har gennem de sidste 3 år eksperimenteret med form og indhold af elevplanerne. Vi er nu
meget tæt på et koncept, der tilgodeser vores mål med elevplanerne. Vi har i den anledning
arbejdet ud fra flg. mål:
Elevplanen skal være et godt udgangspunkt for skole/hjem-samtalen
Elevplanen skal være et redskab, der sikrer, at vi arbejder målrettet med elevernes faglige og
sociale kompetencer
Elevplanen skal på en enkel måde synliggøre, hvor eleven er i forhold til målene
Elevplanens mål skal formuleres, så at disse kan forstås af den elevgruppe, de retter sig mod
Karlebo Skole
’Normsæt for et værdifuldt skole/hjem-samarbejde’ er basis for skole/hjem-samarbejdet.
Gennemgang af og debat om disse normer er med til at skabe en gensidig forståelse for
skole/hjem-samarbejdets betydning.
Forældremøder afholdes to gange årligt på samtlige klassetrin med lærere og pædagog (0.-3.kl.)
Forud for skoleårets første møde udsendes klassens årsplan. På mødet redegøres for faglige og
sociale mål samt aktuelle emner for pågældende klasse. Skoleårets 2. møde er opsamling,
evaluering og ønsker til efterfølgende skoleår. På begge møder afdækkes gensidige forventninger
mellem skole og hjem, bl.a. med henblik på at tydeliggøre opgave- og ansvarsfordeling.
Skoleledelsen er repræsenteret ved skoleårets første forældremøde, hvor skoleårets særlige
indsatsområder forelægges og andet af aktuel interesse. Ved øvrige møder deltager en skoleleder,
hvis der er behov herfor. En forældrerepræsentant fra skolebestyrelsen deltager ligeledes i årets
første forældremøde, her orienteres om skolebestyrelsens arbejde og opsamles ønsker til
skolebestyrelsen.
Klasselærerne gennemfører elevsamtaler to gange om året. Herefter holdes samtaler med forældre
og elev, hvor der gøres status, fastsættes mål og handling for den enkelte elev for relevante
områder. Før skoleårets anden forældresamtale udsendes elevplan til den enkelte. Formålet med
elevplanerne er at styrke grundlaget for planlægningen og forbedre det faglige udbytte for eleven.
Elevplanen giver en tydeligere dokumentation af elevens udbytte af undervisningen og dermed fås
en større kvalitet i samarbejdet mellem skole og hjem.
ForældreIntra er kommunikationsvejen mellem skole og hjem. Alle forældre har netadgang, og vi
har siden august 2009 udelukkende benyttet ForældreIntra i kontakten til og fra hjemmene, hvor
vi hidtil havde benyttet private e-mailadresser. Brugen af ForældreIntra er gennemgået på
forældremøder for at sikre, at alle bliver bekendt med programmet. Forældrene er meget aktive i
deres udnyttelse af ForældreIntra, der ligeledes benyttes til intern kontakt forældrene imellem.
Elevplaner
Klassens lærere udarbejder elevplaner ud fra klassens årsplan, der er bygget op over Fælles. De
mål, der er opstillet i årsplanen vil tilsvarende være de mål, der evalueres hos den enkelte elev.
Alle klassens fag vurderes i planen. Over de seneste to skoleår har vi udarbejdet den endelige
skabelon til elevplanerne. Vi benytter en elektronisk version, som udvikles over skoleårene. Ud
over evaluering af faglig og social indsats, anføres elevens fravær adskilt i sygdom og anmodet
frihed.
Langebjergskolen
Skole/hjem-samarbejdet fungerer fint. Dette bekræftes af den relativt omfattende analyse af
skole/hjem-samarbejdet, som blev udarbejdet i 2009.
Elevplaner
Langebjergskolens elevplaner er udarbejdet som et system, hvor den enkelte elev bliver vurderet i
forhold til elevens kompetencer og formåen set i relation til de opstillede mål for undervisningen.
symbolet for opnåelsen af målet er et smiley-system. Forældrene udtrykker i skole/hjem-analysen
stor tilfredshed med systemet, fordi det giver et overskueligt billede af hvor eleven befinder sig i
relation til målopnåelsen for de forskellige fag.
Langebjergskolen har herudover et logbog/portfolio system, hvor elevernes mål for fagene er
skrevet ind i logbogen.
90

Der ønskes fortsat et arbejde omkring evalueringssystemer og herunder elevplaner og portfolio.
Skolen vil arbejde med at få de to systemer til at spille bedre sammen, måske i form af en egentlig
sammensmeltning. Resultaterne fra ovennævnte skole/hjem-analyse indgår i arbejdet.
Nivå Centralskole
Samarbejdet mellem skole og hjem fungerer upåklageligt. Der afholdes to skole/hjem-samtaler og
2-3 forældremøder i hver klasse pr. år. Inden hvert forældremøde er der et planlægningsmøde
mellem kontaktforældrene og klasselærer.
Kontaktforældrene indbydes også til to årlige møder med skolen, hvor skolebestyrelsen og ledelsen
deltager.
Samarbejdet med skolebestyrelsen er ligeledes konstruktivt og velfungerende.
Der har fra lærere og ledelse været et ønske om at forsøge sig med andre måder at afholde
skole/hjem-samtaler på, fx ved en mere fleksibel tildeling af antal af samtaler og samtaletid til den
enkelte elev og dennes forældre. Dette har været afprøvet på to årgange i år, men er endnu ikke
evalueret. Endvidere har der været forsøg med cafémodeller eller ”åbent hus”-arrangementer,
hvor forældrene har cirkuleret mellem lærerne.
Mange lærere og forældre benytter nu ForældreIntra som et godt informations- og kommunikationsværktøj.
De fleste lærere er glade for denne måde at kommunikere med forældrene på, og
forældrene er meget glade for bedre at kunne følge med i, hvad der foregår i skolen og have
mulighed for at give lærerne beskeder om det ene eller andet vedrørende deres barn uden at
skulle forstyrre med telefonopkald.
Elevplaner
Skolen har arbejdet med at udarbejde en skabelon for elevplanerne, som opfyldte de lovmæssige
krav og som også kunne være et nyttigt værktøj i mål- og evalueringsarbejdet for den enkelte
elev. Ledelsen har lavet stikprøver fra tilfældige klasser og årgange, og ud fra disse fundet
eksemplariske elevplaner, som er fremlagt for lærerne.
Der har været drøftelser med lærergruppen om sprogbrug og om vigtigheden af at forholde sig til
målene for fagene og ikke kun arbejdsindsatsen eleven yder. Det er fx ikke godt nok, at skrive
”det går godt”, ”XX skal række hånden mere op” etc.
Arbejdet med elevplaner er nu godt indarbejdet, og der udarbejdes en elevplan inden første
skole/hjem-samtale i efteråret, og den evalueres ved anden skole/hjem-samtale i foråret. Eleverne
inddrages i udarbejdelsen af dem ved elevsamtaler mellem lærer og elev.
Niverødgårdskolen
Vi har et godt fremmøde ved skole/hjem-samtalerne og klassernes sociale arrangementer. Fremmødet
ved forældremøderne er efter vores mening ikke stort nok, vi mener 99,9% burde møde
frem og det gør de ikke. Fremmødet er størst i de små klasser, og det er især forældre fra de
tosprogede og fra de mindre ressourcestærke hjem der udebliver.
Vi har i samarbejde med skolebestyrelsen lavet en folder omkring skole/hjem-samarbejdet for at
styrke dette arbejde.
Hver klasse på skolen har et forældreråd, dette råd skal være med til at beslutte hvilke møder der
skal afholdes i løbet af et skoleår. Rådet skal også være med til at lave dagsorden og eventuelt stå
for nogle af punkterne. I mange klasser fungerer det godt men det har ikke givet den større
tilslutning til forældremøder som vi havde håbet på.
Elevplaner
Vi har ambitiøse elevplaner, der bruges ved de to årlige skole/hjem-samtaler.
Vi har forlangt at der skal skrives for alle fag. Lærerne syntes det var et kæmpe arbejde de første
år, men oplever nu, at det er så godt et værktøj, at selvom det stadig er et krævende arbejde ville
de ikke undvære det.
91

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
Ullerødskolen
Vi har et meget tæt samarbejde med familierne, både i hverdagen og på det mere formelle plan.
Den nye læreraftale gjorde at de fælles og meget fastlagte forældremøder blev lavet om til møder,
der blev lagt når hver enkelt klasse havde behov for dem.
Det har givet flere og kortere forældremøder, der ofte ligger i forlængelse af skoledagen, så
eleverne kan fremvise deres arbejder.
Forældre og medarbejdere har oplevet at det har været godt og at det har givet et mere daglignært
indhold i møderne.
Elevplaner
Vi har haft den samme ordning i 2008-10 som tidligere år, og det har fungeret godt.
De store elevbeskrivelser, sendes til forvaltninger og PPR i de kommuner eleverne kommer fra,
som oplæg til revisitationerne.
Vurdering:
Alle skoler har et velfungerende skole/hjem-samarbejde. På nogle skoler er der særlige
udfordringer i forhold til forældregrupper, der er svære at få til at bakke op om deres børns
skolegang, og skolerne forsøger på forskellig måde at få dette samarbejde til at fungere.
Flere af skolerne eksperimenterer med et mere fleksibelt skole/hjem-samarbejde, hvor den
tid der afsættes til f.eks. skole/hjem-samtaler kan variere afhængigt af det aktuelle behov.
Elevplanerne har fundet sin plads i en løbende evaluering og i samarbejdet med hjemmene
og forældrene er meget tilfredse med elevplanerne og synes de kvalificerer skole/hjemsamtalerne.
De fleste lærere er blevet glade for elevplanen som evalueringsværktøj og har
svært ved at forestille sig at skulle klare sig uden.
92

Rummelighed
Begrebet rummelighed bruges om skolernes evne til at inkludere elever med forskellige
specielle behov. Det kan være elever, men særlige faglige behov, elever med diagnoser
som ADHD, asperger/autisme eller andet, elever med socioemotionelle problematikker,
altså adfærdsproblematikker (AKT), eller særligt begavede elever.
Da de samlede udgifter til eksklusion af elever til specialskoler mv. er eksploderet de sidste
år, er der ingen tvivl om, at skolerne bliver mødt med en forventning om at rumme flere
elever med særlige behov end de gør i dag.
En stor rummelighed er imidlertid en faktor, der kan trække nedad i skolens faglige
resultater målt ved faglig testning og afgangsprøvekarakterer. Derfor er det ønskværdigt at
finde nogle brugbare indikatorer for rummelighed, således at de skoler der rummer meget,
kan krediteres for dette.
I en drøftelse blandt skolelederne blev følgende indikatorer foreslået, som indikatorer på en
skoles rummelighed:
• Antal bekymringsbørn – elever, der kræver særlige indsats af faglig, social eller
adfærdsmæssig art
• Antal elever med særlige problematikker der er hhv. overgået til andre
skoler/modtaget fra andre skoler
• Antal indstillinger til PPR samt andel godkendte indstillinger i PPR
• Antal elever, der er udsluset til skolen fra specialskole eller specialklasse
• Antal elever på skolen, der er visiteret til specialundervisning, men hvor forældrene
har takket nej til tilbuddet
• Antal elever udskilt til specialforanstaltninger (specialskole, specialklasse,
Kejserdal/Møllevejen)
• Skolens beredskab i forhold til forskellige problemstillinger af faglig eller
adfærdsmæssig karakter, herunder også tilbud til særligt begavede elever
• Elevtrivsel
Det er vanskeligt at finde de rigtige indikatorer, da rummeligheden opstår i samspillet
mellem skolens elevsammensætning, lærernes tilgang og faglighed i forhold til elever med
forskellige problemstillinger og skolens grundlæggende tilgang og menneskesyn.
Skolerne er blevet bedt om at vurdere deres rummelighed i skemaet nedenfor:
Asminderød Skole
Da det inkluderende miljø skal udvikles i en klasses fællesskab, så er klassemøder og andre
aktiviteter/undervisning i forhold til sociale færdigheder en vigtig faktor.
Frustrationer over vanskelige elever behandles på konsultative møder og i det daglige arbejde med
kolleger. Vi vil indføre elementer fra LP-modellen så det i højere grad bliver undervisningen og ikke
elevens problemer der er i centrum.
Lærerne bruger ’Teamets drejebog’ til at fastholde forløb og beslutninger i forhold til eleverne.
Mange forældre accepterer ikke at der er diagnosticerede elever i klassen, da de anser det for
problematisk at elever med diagnoser kan gå på en almindelig folkeskole. Skolebestyrelsen og
kontaktforældrene er vigtige samarbejdspartnere.
En vurdering af indsatsen:
I forhold til de indikatorer, som viser om skolen er inkluderende, har vi diverse klassetrivselsundersøgelser,
handleplaner for elever og faste procedurer for forløb i kompetencecenteret.
At skabe et inkluderende miljø er en langvarig proces – vi har ledelsesmæssigt lavet en strategi for
den anerkendende pædagogiske tilgang til elever og hinanden.
93

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
Baunebjergskolen
Rummelighed er et relativt begreb. Alle skoler vil gerne fremstå som rummelige. Nogle skoler vil
opfatte sig selv som rummelige, hvis de huser en bestemt elev, mens andre vil opfatte eleven
nærmest uproblematisk i deres kontekst.
Jeg har været skoleleder i 15 år på 5 forskellige skoler, så jeg ved, at Baunebjergskolen er yderst
rummelig, fleksibel og problemløsende. Ofte får vi tilkendegivelser fra PPR, som bekræfter dette
billede.
En elevsammensætning som den, der er på Baunebjergskolen, fordrer i sig selv rummelighed.
Mange forskellige kulturer, religioner, sociale vilkår og faglige muligheder mødes dagligt hos os.
Ca. 35% af vores elevmasse er ikke dansk-etniske, ca. 6% af vores elever er modtage-elever, som
intet dansk taler i begyndelsen, ca. 13% af vores elever har et læsehandicap, som er så
omfattende, at de går i læseklasse. De nationale test afslører at der er klasser, hvor fx. en elev får
en score på 99 ud af 100 mens en anden får 1 ud af 100 – altså en meget stor faglig spredning.
Rummeligheden viser sig i dagligdagen ved, at der ingen racisme er, og at konflikter mellem eleverne
aldrig har et udgangspunkt i etniske forskelle.
Almenklasserne får ofte gæstebørn i form af læseklasse eller modtageklasseelever, som skal
deltage i deres undervisning, hvilket forløber problemfrit.
Vi modtager ofte elever fra andre skoler, som ønsker en ny start, hvilket de ofte opnår hos os.
Alene i dette forår er indskrevet fire nye elever i 7. kl. samt to læseklasseelever i matematik.
Vi har i maj 2010 modtaget en elev i vores læseklasse. Elevens efterskole lukkede, og vi påtog os
arbejdet med at føre eleven til afgangsprøve mindre end en måned efter ankomst.
Trods vores ikke specielt stærke elevgrundlag siger vi ja til elever fra Kejserdal, som er i et
udslusningsforløb.
Vi fokuserer altid på det positive i at kunne tilbyde en elev et godt skoleforløb i stedet for at have
fokus på besværlighederne med at rumme elever, som er truede, urolige eller skrøbelige. Vi
vægter at være en rummelig skole og er stolte af det resultat, vi opnår.
Vores rummelighed hænger sammen med at lærergruppen er indstillet på at være rummelige, har
stor erfaring i det og taler meget sammen omkring problematiske elever, at skolepsykologen er
uovertruffen god i dette samarbejde, og at skolelederen altid forsøger at bakke op og få ting til at
ske.
Vores rummelighed hænger sammen med vores mødestruktur omkring svære elever med handlemøder
(interne møder) og tværfaglig konference med deltagelse af Familieafdelingen. Desværre
ændres disse konferencer mod noget, vi har mindre brug for end det, vi har haft 09/10. Vi satser
igen næste skoleår på AKT/Scoreklasse med mange timer. Vores familieklasse er velfungerende og
med stor succesrate.
Vi har i forbindelse med vores arbejde med rummelighed, fagligt svage og/eller udsatte elever
udviklet mange forskellige koncepter. I flæng kan nævnes:
Faste handlemøder med fast deltagelse af skolepsykolog og skoleleder med dagsorden efter fast
koncept
Faste tværfaglige konferencer (TK) med fast deltagelse af netværkskonsulent, skolepsykolog,
fritidshjemsleder og skoleleder med fast dagsorden. På konferencen drøftes fast status på aktuelle
sager fra gang til gang.
Opfølgningsark, hvor alle elever, som vi på en eller anden måde arbejder med (omkring 90 elever)
følges tæt og alle relevante tiltag nedskrives. Opfølgningsarket hjælper Familieafdelingen i deres
arbejde og fungerer som en slags dagbog for os.
Meget omfattende og grundig handle-/evaluering- og testsplan for vores læseklasseelever.
Meget omfattende handleplaner for vores modtageelever.
En vurdering af indsatsen:
De ekstra dansktimer har stor betydning og effekt for skolens faglige niveau. Også vores
terminsprøver/årsprøver med forberedelsesdage tilgodeser svage og/eller problematiske elever.
Scoreklassen/AKT og Familieklassen er nødvendige satsninger, som alle er glade for, og eleverne
klart profiterer af.
Lektiecafeen har begrænset betydning/virkning.
94

Egedalsskolen
Skolen rummer mange elever, som har diverse diagnoser eller andre vanskeligheder, også uden
der er søgt eller tildelt støtte til eleven fra enten skolens kompetencecenter eller PPR.
Der arbejdes i alle team på at give den enkelte elev så gode betingelser for en god skolegang, som
forventes.
Skolen bruger de tildelte midler til at give eleverne støtte og ekstra undervisning i form af
rummelighedstimer, to-lærertimer og lektiehjælp. Hjælpen gives til grupper og/eller enkelt elever i
perioder. Der fastsættes mål og laves handleplaner for eleverne.
Som noget nyt fra skoleåret 10-11 har skolen oprettet et AKT-tilbud, som skal hjælpe elever med
AKT-vanskeligheder. Målet er at rumme og fastholde flere elever i normalundervisningen. Dette
tilbud dækker 25 lektioner per uge og det tilknyttede team består af både lærere og pædagoger.
Eleverne henvises til tilbuddet via visitation hos ledelsen efter anbefaling af enten konsultativt
team eller skolens ressourcecenter.
En vurdering af indsatsen:
Skolen er god til at have opmærksomhed ikke kun på gruppen, men også den enkelte elev. Der
tages fat om problemer med det samme og inden problemer, konflikter eller vanskeligheder får lov
til at ligge hen.
Læsevejlederne er nu ved at være etablerede og der arbejdes videre på at udbygge og udsprede
deres viden om læsning til alle lærere.
I forhold til rummelighedstimerne kan vi se, at de elever, som der har været bekymring for, rykker
i den rigtige retning med støtte, de trives og fungerer bedre hen over skoleåret.
Endrupskolen
På Endrupskolen inkluderer vi både elever med asperger, autisme og ADHD ved hjælp af støttepædagog.
På grund af arbejdet med ”Fra bekymring til handling”, herunder en aktiv brug af
netværksmøder med lærere, pædagoger, forældre, psykolog og ledelse, har skolen kunnet være
mere rummelig og inkluderende overfor elever som ellers ville være sværere at håndtere i det
daglige.
Succesen skyldes:
• Fælles forforståelse af elevens problemstilling
• Fælles fokuspunkter, som er realistiske for alle
• Tæt samarbejde og åben dialog
• At alle involverede parter ser problematikken som et fælles problem
• Når vi alle ”trækker” i samme retning, dvs. fælles indsats, sker forandringen hurtigere
En vurdering af indsatsen:
Skolens resultater (læseresultater, afgangsprøveresultater, nationale tests mm) viser, at skolen
præsterer højt på alle områder. Derfor vurderes indsatsen som relevant og effektiv.
Fredensborg Skole
Fredensborg Skole har fire elever med diagnosen ADHD. Alle elever fungerer godt i skolen, dette
skyldes bl.a. samarbejdet mellem forældre, støttepædagog, PPR samt lærerteam.
Endvidere har vi en elev med Aspergers syndrom, som trives både socialt og fagligt. Det er vores
mål, at han skal afslutte folkeskolen på Fredensborg Skole med 9. klasses afgangsprøve om tre år.
En vurdering af indsatsen:
Vi får som sagt ganske få midler til dette specifikke arbejde, og indsatsen i forbindelse med
specialundervisning har ikke været tilstrækkelig, derfor har vi særlig fokus på området næste
skoleår.
Holmegårdsskolen
Hvis vi ser på skolens elevers socioøkonomiske baggrund, kan vi konstatere at en stor del af vores
elevgruppe er af en særligt sårbar karakter. Alligevel har skolen stort set ikke udskilt nogle elever
til specialforanstaltninger i de seneste år. Tværtimod rummer stort set alle klasser elever, der er
visiteret til andre foranstaltninger eller er ønsket indstillet til PPR-udredning, men forældrene har
95

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
takket nej. På den baggrund må vi konstatere at skolen er særdeles inkluderende.
En vurdering af indsatsen:
En skole med vores socioøkonomiske baggrund har et inkluderende immunforsvar, der kræver en
bredspektret indsats. De væsentligste ingredienser forekommer at være:
Vores AKT-arbejde som med en tidlig indsats styrker både elevernes evne til at klare skolegang og
lærernes kompetencer til at rumme disse elever. AKT tager aldrig ansvaret fra elevens lærer.
Vores udeskoleprojekt i indskolingen og vores projektarbejdsundervisning fra 3. klasse giver en
mulighed for en variation i adfærds- og læringsformer.
Lærernes rummelighedskompetencer der sikrer både udfordringer til vores mange resursestærke
elever og undervisningsomsorg for de ligeså mange sårbare elever.
Vores ansvarlige mellemtrinselevers funktion som elevmæglere i indskolingen og nogle af vores
specialklasseelevers funktion som legeigangsættere i indskolingens frikvarterer.
Vores kontaktforældres bevidsthed om skolens rummelighed
Skolens ledelses kendskab til hvert enkelt barn og de fleste af de sårbare hjem
Skolens satsning på en fællesskabskultur
Skolens ansættelsespolitik med ansættelse af nogle stærke tosprogede lærere og ad hoc brug af
tosprogede mentorer
Skolens involvering i boligforeningernes aktiviteter
Humlebæk Skole
Humlebæk skole er en rummelig skole. Helt konkret gøres der en stor indsats for at rumme
diagnosticerede børn, typisk ADHD-børn, ligesom vi i de senere år har modtaget elever, der er
blevet udsluset fra specialskoler. Alt sammen med rigtigt gode resultater. Dette indikerer en stor
rummelighed, der underbygges af, at forældre til disse børn har udtrykt stor tilfredshed med den
måde, vi har løst opgaven på.
En anden indikator for vores rummelighed er antallet af børn, vi har været nødt til at henvise til
alternative skoletilbud. Dette antal er faldet i de senere år, når man ser bort fra det 1-årige
kommunale læsetilbud til børn med specifikke læsehandicap. Dette bygger imidlertid kun på
observationer, og vi har ikke dokumentation i form af konkret talmateriale.
En vurdering af indsatsen:
Afdelingsleder Henrik Smith indgår aktivt i løsningen af konkrete opgaver af enhver art både i
forhold til faglige og trivselsrelaterede problemer. At han helt er helliget denne opgave giver os
stor fleksibilitet og viden samlet på et sted. Det sidste er en stor fordel, når der er behov for
koordineret indsats mellem forskellige instanser. Der er sket en stor kvalitetsforbedring, når det
gælder udarbejdelse og fastholdelse af pædagogiske handleplaner for vores støttekrævende børn.
Ligeledes er det en stor fordel, at han har ledelsesbeføjelser, når det gælder samarbejdet med
vores forældre, da det giver ham autoritet og vægt bag diverse svære samtaler og præsentation af
handleplaner. Der er også etableret løbende supervision for lærere og pædagoger med støtteopgaver.
Henrik har derudover udviklet systemer og procedurer og har på den måde højnet
innovationen på skolen på dette område. Vi har med Henrik også haft mulighed for at holde faste
samtaler med elever, der af den ene eller anden grund har behov for dette.
Der er stor tilslutning til denne organisering både blandt lærere, elever og forældre. Vi vurderer, at
denne nytænkning har betydet et kvalitativt løft for børn med særlige behov på Humlebæk skole.
Denne stilling er derfor helt central i forhold til det øgede pres på folkeskolen for at rumme flere af
de børn, der nu sendes til alternative skoletilbud.
Ovenstående dokumenteres af de konkrete handleplaner samt af tilbagemeldinger fra forældre,
som giver udtryk for stor tilfredshed med den måde, vi håndterer særlige problemstillinger vedr.
deres barn.
Karlebo Skole
I skoleårene 08/09, 09/10 har vi haft 5 elever med diagnosen ADHD, 3 af disse kommer fra andre
skoledistrikter. Det er familier, der bevidst søger et overskueligt tæt miljø i erkendelse af, at deres
barn har behov for særlig opmærksomhed, hvor det tætte miljø kan være befordrende. I samme
periode har vi 3 elever, der er prægede af at være født meget for tidligt. 2 af disse elever kommer
fra andre skoledistrikter. De elever, vi modtager undervejs i deres skoleforløb, er ofte elever, der
har haft det svært med tidligere skolegang. Nogle kommer fra privatskole, hvor de ikke har kunnet
96

klare kravene, men heller ikke vil vende tilbage til deres første skole i forløbet, her bliver vi ofte
benyttet. Vi har gode eksempler på, at tilflyttere til skolen, kan få en ny god start på skolelivet.
Det tætte samarbejde mellem skole og sfo/klub er befordrende for skolens rummelighed, idet
lærere og pædagoger samarbejder i dagligdagen. Alle elever er kendte at alle medarbejdere.
Langebjergskolen
På hvert afdelingsteammøde arbejdes i reflekterende team. Her skiftes årgangene til at have
enkelte elever på. Dette giver selvsagt langt større mulighed for refleksion, men øger også den
psykiske rummelighed, idet selvindsigten samt forståelsen og tankegangen vedr. de resursekrævende
børn øges betragteligt.
Vi har med stor succes hjemtaget 4 elever, der alle har været undervist i specialtilbud. Der er
naturligvis iværksat et meget tæt samarbejde omkring alle børnene, bl.a. i form af jævnlige
netværksmøder, hvor elevens handleplan hver gang evalueres og revideres.
Endvidere modtager skolen jævnligt elever i vanskeligheder, som andre skoler/kommuner har
måttet opgive at arbejde videre med. I dette skoleår handler det om 6–7 elever, der nu er velintegreret
i deres nye klasser til både elevernes og forældrenes store tilfredshed.
Endelig har vi et relativt stort antal enkeltintegrerede elever (20.2).
Handleplanerne er i øvrigt et meget vigtigt redskab for alle elever, der er tildelt særlige støtte.
Det er derfor skolens opfattelse, at vi er særdeles rummelige.
Nivå Centralskole
Skolen skal i udgangspunktet være for alle. Det betyder, at alle børn skal mødes med en anerkendende
tilgang fra de professionelle voksne. Det giver de bedste forudsætninger for, at børn
udvikler sig bedst.
Det er et mål, at alle børn skal have et undervisningstilbud, som er tilpasset den enkeltes evner og
forudsætninger herunder også børn med særlige faglige kompetencer. Der skal arbejdes med at
udvikle elevernes sociale kompetencer, så de kan indgå i menneskelige og faglige fællesskaber. Vi
skal som voksne være gode rollemodeller for vore elever ved at leve op til vores værdigrundlag,
som bygger på dialog, nærvær og gensidig respekt.
Elever, som alligevel enten ikke kan tilpasse sig, eller som har helt særlige behov, skal i perioder
tilbydes særlig tilrettelagt undervisning. Resursetilpasningen har dog gjort at dette tilbud bliver
mindre i det kommende skoleår.
Der er opgaver, som er svære at løse: Elever, hvis normer er så grænseoverskridende og forældrenes
opbakning så minimal, at de ødelægger undervisningsmiljøet for de andre elever. Her er
handlemulighederne efter skolens opfattelse for små, og der bruges rigtig meget tid på denne type
elever.
Nivå Centralskole er rummelig. Vi inkluderer pt. børn med autisme, ADHD, ADD, Asberger, mutister,
hjerneskader og opmærksomhedsforstyrrelser. Dette kan med tildeling af 20.2 midler i
mange tilfælde lade sig gøre, da lærerne er dygtige og interesserede i at lykkes med denne
opgave. Med de reducerede tildelinger frygter vi, at opgaven bliver sværere at løse i de kommende
år.
Niverødgårdskolen
Set i lyset af, hvor mange elever vi har, der er indstillede til PPR, elever, der er diagnosticerede på
’Børnepsyk’ og elever, der er skrevet underretninger på til familieafdelingen, synes vi selv, at
skolen er yderst rummelig og inkluderende.
Vi har også ti elever med særlige støtteforanstaltninger.
Vi har i dette skoleår ”kun” søgt om og fået en elev på Møllevejens skole – en elev vi modtog i
slutningen af 8. klasse fra en anden af kommunens skoler.
Vi udskoler to elever i år med diagnoser. De har begge været integrerede med støtte. Deres
foreløbige afgangsprøveresultater har været over, hvad vi har kunnet forvente.
Alle vore tosprogede elever udskoles til en ungdomsuddannelse.
Ullerødskolen
Vi oplever selv en stor grad af rummelighed.
Eleverne har mange forskellige vanskeligheder og diagnoser, og vi får alligevel elevgruppen til at
97

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
fungere som en samlet helhed, hvor hver enkelt elev kender sine egne vanskeligheder og både
tåler og rummer de øvrige elevers vanskeligheder.
Vi arbejder meget målrettet med at hver enkelt elev kender sine egne vanskeligheder og at hver
enkelt elev under opvæksten lærer at tage et medansvar for sin egne særlige behov.
Elever der ikke kan blive på Ullerødskolen komme typisk videre enten i det psykiatriske system
eller på behandlingshjem – begge typer af steder giver os tilbagemeldinger om at vi har rummet
elever, som har det endog meget vanskeligt også i deres mere specialiserede tilbud.
Vurdering
Alle skolerne opfatter sig selv som rummelige. Begrebet er tydeligvis relativt og skolerne
forholder sig til deres evne til at rumme elever med særlige behov i forhold til den samlede
elevgruppe. Som en skole skriver vil nogle skoler opfatte sig selv som rummelige, hvis de
huser en bestemt elev, mens andre vil opfatte eleven nærmest uproblematisk i deres
kontekst.
Målet er, at skolerne er rummelige. Folkeskolen er for alle elever, og det er skolens opgave
at give den enkelte den bedst mulige skolegang. Skolernes vil fremover skulle rumme flere
elever, der i dag ville blive udskilt i særlige tilbud.
Det må derfor være den enkelte skoles mål at styrke lærernes kompetencer i retning af
inklusion af elever med særlige behov.
Det kan hurtigt give et negativt udslag på skolens samlede karaktergennemsnit samt
resultater af nationale test, læsetest osv. Disse resultater må derfor ikke stå alene som
kvalitetsparametre for skolerne.
98

Undervisning af tosprogede elever
Lovgivning/Baggrund:
Alle børn med andet modersmål end dansk bliver sprogscreenet i institutionerne i 3-års
alderen. For de børn, der har behov for sprogstøtte i dansk, skal institutionerne tilbyde
denne.
Børn fra EU-lande, EØS-lande samt Færøerne og Grønland har ret til modersmålsundervisning
fra 1.-10. klasse. Det tilbydes typisk i samarbejde med de omkringliggende
kommuner. Elever fra andre lande tilbydes ikke modersmålsundervisning.
Kommunens modtagehold er placeret på Baunebjergskolen. Her placeres elever, der lige er
kommet til landet og/eller slet ikke kan dansk. Eleverne udsluses til almenklasser på
distriktsskolen, når de er sprogligt parate til det, dog må et ophold på modtagehold ikke
overstige to år. Har eleven fortsat behov for undervisning i dansk som andetsprog, må den
gives som supplerende undervisning på distriktsskolen.
Skolerne tilbyder undervisning i ”Dansk som andetsprog” (DSA) til elever med behov for
sprogstøtte fra børnehaveklassen til 9. klasse. Det er skolen, der vurderer eleverne, og
skolen prioriterer midlerne på området.
Faget ”Dansk som andetsprog” har sin egen fagbeskrivelse og opsatte mål- og trinmål.
Fredensborg Kommunes integrationspolitik 34 indeholder en række mål for området. De
relevante mål for skoleområdet er:
Status
• Barnet og eleven skal have et stabilt fremmøde i institutionen og i hele
skoleforløbet.
• Tosprogede elever skal ved nationale test klare sig på niveau med gennemsnittet af
børn med samme sociale baggrund.
• Alle tosprogede elever skal klare Folkeskolens afgangsprøve på niveau med
etsprogede elever med samme sociale baggrund.
• 95% af alle etniske minoritetsunge skal påbegynde en ungdomsuddannelse mod 58
% i dag.
• Nedbringe andelen af unge, der falder fra en ungdomsuddannelse.
• 95% af en årgang skal have gennemført en ungdomsuddannelse.
I Fredensborg Kommune har 9% af indbyggerne en ikke-vestlig baggrund, sammenlignet
med det nationale gennemsnit på 6% 35 .
Fordelingen af tosprogede elever i kommunens skoler er meget ujævnt fordelt, således går
langt de fleste tosprogede elever i skolerne i Nivå og Kokkedal samt på Baunebjergskolen.
Denne fordeling hænger sammen med placeringen af de store sociale boligbebyggelser i de
tre byområder.
Der er tosprogskoordinatorer på de syv af kommunens skoler, der har flest tosprogede
elever.
Kommunens tosprogskonsulent fungerer som supervisor for tosprogskonsulenterne og
samarbejder med tosprogskonsulenten for institutionsområdet for at opnå det bedst mulige
samarbejde omkring de tosprogede børn/elever.
Der er nedsat en ledergruppe omkring tosprogedes udbytte af undervisningen, der drøfter
udfordringer, herunder faglige resultater, og mulige tiltag. Skolerne fungerer som levende
34 Integrationspolitik og handleplan for Fredensborg Kommune 2007-2012, Integrationsudvalget
35 Fra Integrationspolitik og handleplan for Fredensborg Kommune 2007-2012, fra kommunens hjemmeside
99

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
værksteder, der afprøver forskellige tiltag på området for at finde frem til det, der virker
bedst for de tosprogede elever. Gruppen har i 2010 lavet en folder med anbefalinger til
skolerne omkring arbejdet med tosprogede elever.
Nøgletal om tosprogede elever
AS BS EG ES FS HO HS KA LS NC NØ
Samlet
Elevtal 09/10 369 253 428 508 493 314 481 121 457 660 343 4280
Antal tosprogede
elever 09/10 18 94 116 20 23 111 23 8 41 158 61 673
% af skolens elever
09/10 4,9 37,2 27,1 3,9 4,7 35,4 4,8 6,6 9 23,9 17,8 15
% af skolens elever
08/09 5 31 27 1 3 37 5 3 11 20 18 14
% af tosprogede
modtog DSA 09/10 27,8 31,9 100 0 0 72,1 0 0 39 70,9 72,1 59,9
Knap 60% er de tosprogede elever modtager undervisning i dansk som andetsprog på
skolerne. Det er typisk skolens tosprogskoordinator, der foretager en screening af de
tosprogede elever for at vurdere støttebehovet.
48% af undervisningen i dansk som andetsprog varetages af linjefagsuddannede lærere,
altså lærere med linjefag i dansk som andetsprog. Medtager man lærere med tilsvarende
kompetencer er tallet 99%, dvs. lærere har forskellige kurser i faglig læsning, basistosprogethed
mv.
Skolernes tosprogskoordinatorer foretager screeninger, underviser og rådgiver deres lærerkolleger
om, hvordan de skal håndtere særlige tosprogsproblematikker i undervisningen.
Den kommunale konsulent for tosprogede elever fungerer som supervisor for skolernes
koordinatorer og ledelserne. Konsulenten er ajour med forskning og udvikling på området.
Afgangsprøvekarakterer for elever med dansk og ikke-vestlig baggrund*
Alle elever
Elever med
dansk
baggrund
Elever med
vestlig**
baggrund***
Elever med
ikke-vestlig**
baggrund
Andel
tosprogede
elever
2010 7,3 7,6 6,5 5,8 13,0
2009 7,0 7,4 5,6 4,3 14,2
2008 6,9 7,4 9,0 4,6 18,4
2007 6,4 6,8 7,5 4,3 17,3
2006 6,4 6,8 7,7 4,5 16,5
* Optælling af afgangsprøvekarakterer i dansk (mundtlig, skriftlig fremstilling, retskrivning, læsning), matematik
(færdighedsregning og problemregning) og mundtlig engelsk. Fra 2010 er fysik/kemi også medtaget. I 2006 var
der ikke prøve i læsning og kun én karakter i skriftlig matematik.
** Vestlige lande = lande i Norden, EU, Nordamerika, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco,
San Marino, Schweiz og Vatikanstaten (def. fra Integrationspolitikken).
Tallene for elever med vestlig sprogbaggrund er baseret på relativt få elever, i 2009 blot 7 elever.
Opgørelsen over resultaterne fra afgangsprøverne de sidste 5 år fra kommunens skoler
viser, at de tosprogede elever med ikke-vestlig sprogbaggrund gennemsnitligt klarer sig
dårligere end deres klassekammerater med dansk som modersmål. Differencen mellem
elever med dansk baggrund og elever med ikke-vestlig baggrund er dog blevet mindre i
2010, og man kan håbe på at det er en konsekvens af den øgede fokus, der har været på
området de seneste år.
Ser man på karakterfordelingen mellem de forskellige fag, kan man se, at dansk
retskrivning (diktat) er det fag hvor differencen er mindst i Fredensborg Kommune, fulgt af
dansk skriftlig fremstilling, engelsk og fysik/kemi. Det er bemærkelsesværdigt at det er to
prøver i dansk, hvor forskellen er mindst. Dansk læsning er det fag med størst difference
fulgt af matematik – færdigheder, hvilket kan undre, da det ikke i så høj grad er bundet op
100

på sprog. Det er matematisk problemløsning til gengæld og her er differencen også stor.
Man skal holde sig for øje at mange tosprogede elever kommer fra en uddannelsessvag
baggrund, så der her er tillige tale om en negativ sociale arv, der slår igennem.
Fag
Dansk
modersmål
Ikkevestligt
Difference
*
Dansk læsning 6,9 4,6 2,5 5,2 3,4 3,1 2,1
Dansk mundtlig 8,5 7,0 1,5 7,1 5,9 5,5 1,6
Dansk
retskrivning 6,9 5,8 1,1 5,5 4,2 3,3 2,2
Dansk skriftlig 7,3 5,9 1,4 5,7 4,1 3,6 2,1
Engelsk
mundtlig 8,0 6,4 1,6 7,0 5,9 6,0 1,0
Fysik/kemi 6,9 5,3 1,6 5,9 4,6 4,4 1,5
Matematisk
problemløsning 7,0 4,9 2,1 7,0 4,9 4,8 2,2
Matematik
færdigheder 8,1 5,9 2,2 7,8 6,2 6,0 1,8
* Differencen er blot en udregning på den talmæssige forskel mellem de to karakterer for bedre at kunne
bedømme hvor forskellen er størst
** Differencen er her mellem indvandrere og elever af dansk herkomst.
Dansk
herkomst
Efterkommere
Indvandrere
Difference
**
Undervisningsministeriet har offentliggjort en opgørelse for karaktergennemsnittet i de
bundne prøvefag fordelt på herkomst for skoleåret 08/09 36 . I tabellen ovenfor er de
opstillet sammen med resultaterne fra Fredensborg Kommune for skoleåret 09/10.
Tallene er ikke umiddelbart sammenlignelige med vores egen opgørelse, da de opdeler
eleverne efter herkomst, hvor indvandrere er personer, der er født i udlandet, hvis forældre
begge er udenlandske statsborgere, hvor efterkommere er født i Danmark af forældre, der
ikke er danske statsborgere født i Danmark. Resten af befolkningen er af dansk oprindelse.
I Fredensborg Kommunes opgørelse opdeler man eleverne efter deres modersmål, altså det
sprog der primært tales i hjemmet, helt uafhængigt af hvor de pågældende og deres
forældre er født og om de er danske statsborgere. Desuden opererer man med en skelnen
mellem elever med vestlig baggrund og ikke-vestlig, da erfaringen er, at elevernes
sprogligt-kulturelle baggrund har stor betydning for deres danskindlæring.
Man kan dog konstatere den samme gennemgående tendens, at elever af dansk herkomst
klarer sig mærkbart bedre til afgangsprøverne end efterkommerne, der igen klarer sig
noget bedre end indvandrerne. Den mindste difference er i mundtlig engelsk, hvilket måske
skyldes at en del indvandrere og efterkommere har engelsk som modersmål eller kan
engelsk. Det er også et af de fag, hvor danskkundskaber har mindst betydning for om
eleven får udbytte af undervisningen, da meget foregår på engelsk. I fysik/kemi og dansk
mundtligt er differencen heller ikke så stor og svarer meget godt til resultatet fra
Fredensborg Kommune.
Ser man på de enkelte skolers resultater i tabellen nedenfor, er der stor forskel på
differencen mellem elever med dansk og ikke-vestlig baggrund. Det skal dog siges, at
datagrundlaget er meget lille på de fleste skoler, idet der på 6 skoler kun har været en eller
to elever med ikke-vestlig baggrund til afgangsprøve. De tre skoler, der har haft flere end
fem elever med ikke-vestlig baggrund til afgangsprøve, er opstillet i tabellen nedenfor.
36 Uvm. dk. Fra UNI-C Statistik og analyse
101

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
Resultat af afgangsprøverne for hhv. elever med dansk
og med ikke-vestlig baggrund på 4 skoler
Dansk
EG HO NC NØ
Dansk
Dansk
Dansk
Ikkevestlig
Ikkevestlig
Ikkevestlig
Ikkevestlig
2010 7,5 4,6 6,7 5,6 8,0 5,8 7,3 7,2
2009 6,7 5,1 7,4 4,2 7,2 4,3 7,7 3,9
2008 8,1 6,3 7,8 4,3 7,7 4,5 6,0 3,7
På Niverødgårdskolen er differencen mellem de to elevgrupper bemærkelsesværdig lille.
Eleverne med dansk baggrund har et karaktergennemsnit på 7,3 mens elever med ikkevestlig
baggrund har 7,2. Man kan dog endnu ikke pege på en tendens, da differencen i
2009 og 2008 var endog meget stor.
På Holmegårdsskolen er differencen heller ikke så stor med et gennemsnit for danske
elever på 6,7 og for elever med ikke-vestlig baggrund på 5,6. Det går i den rigtige retning
fra en langt større difference årene før.
Nivå Centralskole og Egedalsskolen har en ret stor difference i 2010 med hhv. elever med
8,0/5,8 og 7,5/4,6. På Egedalsskolen var differencen mindre året før, mens den var lidt
større på Nivå Centralskole.
Skolernes organisering af arbejdet omkring undervisning af tosprogede elever
Asminderød Skole
Skolen foretager screeninger af de tosprogede elever med testmaterialet ”dette virker”., så
eleverne kan undervises på differentierede hold.
Herudover har skolen én fast underviser i DSA, som ligeledes deltager i den tværkommunale
tosprogsgruppe. Hun har også en vejledningsfunktion i forhold til de lærere der har tosprogede
elever i deres klasse.
Førskolegruppens tosprogede elever er med i vores tosprogsgruppe, således at vi som skole kan
begynde en tidlig indsats med de tosprogede elever allerede i børnehaveklassen.
Efter læsetestresultater gennemgås klassens resultater med ledelsen og læsevejleder og hvis der
er udfordringer for den tosprogede elev tilbydes eleven tosprogsundervisning.
Ledergruppen for tosprogede elever har foreslået at den nationale Taskforce deltager i
udarbejdelsen af en handleplan for tosprogsundervisningen på Asminderød Skole.
Baunebjergskolen
De tosprogede elevers faglige resultater følger nøjagtig det samme mønster som etnisk danske
elever. Det er med andre ord ikke et spørgsmål om, at de er tosprogede men mere om familiens
ressourcer, skole/hjem-samarbejde og elevens egen indstilling. Vi har tosprogede, der ligger i
toppen og i bunden, både i forhold til læseprøver, matematik, nationale test og afsluttende prøver.
Dette mønster er gældende for alle klassetrin.
Elever, der udsluses fra modtageholdene vil dog ofte ikke kunne nå at tilegne sig færdigheder, der
modsvarer etniske danske elever – denne tendens forstærkes jo senere i skoleforløbet, eleven
påbegynder sin skolegang i Danmark.
Vi har i skoleåret 09/10 arbejdet målrettet med brugen af dansk som andetsprogsundervisningen
for at optimere udbyttet. Arbejdet er blevet mere systematiseret og målrettet mod den enkelte
elevs behov. Vi benytter lærere med dansk som linjefag, og primært lærere der kender til eleven i
forvejen. Dette er af stor betydning, da denne lærer har et grundigt kendskab til elevens begrebsforståelse
mm.
Vi har øget antallet af timer i dansk som andetsprog i udskolingen med henblik på at målrette
eleverne mod eksamen. Nogle af vores tosprogselever har ”underpræsteret” til eksamen i forhold
til eksempelvis årskaraktererne. Dette, mener vi bl.a., kan skyldes en forvirring omkring de krav
og muligheder, der er i forbindelse med prøverne. Desværre har vores statistiske grundlag i
skoleåret som tidligere nævnt været begrænset, så virkningen er svær at konkludere på, men
tiltaget fortsætter i skoleåret 10/11.
102

Status/beskrivelse af området, sådan gør vi på vores skole:
Skole/hjem-samarbejdet skal fortsat styrkes. Ofte er forældrene til tosprogede elever ikke opdateret
med hensyn til, hvad der sker på skolen fx lektier, bøger, ture og generel information. Her
hviler der et stort ansvar på den enkelte elev, men det er ikke alle der kan leve op til dette ansvar.
På Baunebjergskolen arbejder vi målrettet på, at alle forældre kommer på ForældreIntra. Erfaringer
viser, at langt de fleste tosprogsfamilier har adgang til internet og derfor også har mulighed
for at logge sig på. Kommunikationen bliver dog vanskeliggjort, da mange af familierne har svært
ved at kommunikere på dansk. Dette forsøger vi at afhjælpe ved følgende tiltag:
Foldere om ForældreIntra på tyrkisk, somalisk, farsi, arabisk og engelsk
”Åbent hus” hvor forældrene kan få hjælp til at logge på, skrive beskeder og generelt komme i
gang med ForældreIntra.
Forsøg med ’Google Translate’ til de enkelte familiers sprog og omvendt.
Det skal understreges, at der også er rigtig mange tosprogsfamilier, der fuldstændigt uproblematisk
bakker op om deres børns skolegang og deltager i alle forældremøder m.v.
Kommunens modtagehold på Baunebjergskolen
I forbindelse med modtageholdene, som er placeret på Baunebjergskolen, har vi sikret en ensartet
udslusning for alle elever, der bygger på elevernes testresultater fra ”Vis hvad du kan”. Tiltagene
er udarbejdet i samarbejde med kommunens tosprogskonsulent og skoleforvaltningen. Der
arbejdes målrettet mod at bruge de kompetencer eleverne har med sig, fra første dag de begynder
på modtagehold. Hvis en polsk elev fx har haft engelsk i Polen svarende til 5. klassetrin, vil vi
bestræbe os på, at eleven har engelsk i en almenklasse hurtigst muligt.
Desuden vil den ansvarlige for modtageholdene tilbyde de enkelte skoler at komme ud og fortælle
om vores arbejde, og hvad den modtagende skole kan forvente af de elever, der bliver udsluset. Vi
har i år oplevet frustration hos flere skoler over elevernes generelle faglige niveau. Vi vil gennem i
fremover forsøge at skabe en større forståelse for de rammer og vilkår, der gælder denne gruppe,
bl.a. skal man medtænke, at flere af disse elever har voldsomme og/eller traumatiserende oplevelser
med i bagagen.
Egedalsskolen
De tosprogede elever i indskolingen klarer i høj grad læsetestene på linje med deres etsprogede
klassekammerater. På mellemtrinnet, hvor læsetestene måler både læsehastighed og det at kunne
indholdslæse, bliver det imidlertid tydeligt at nogle af vores tosprogede elever får vanskeligheder.
Ved afgangsprøverne i skoleåret 08/09 klarede 9.klasse, hvoraf 40% var tosprogede, sig rigtig
pænt – især hvis der blev gjort anvendelse af den sociale korrektionsfaktor. Projektopgaven
klarede de tilmed rigtig flot.
I skrivende stund har vi endnu ikke resultater af afgangsprøverne fra 9.klasse 2010, men det kan
nævnes at vi havde tre af vores tosprogede 8. og 9. klasses elever med på det kommunale
talenthold om EU og NATO.
Der er dog stadig brug for og rum til at arbejde med vores tosprogede elever for at få dem på
niveau med deres tilsvarende etsprogede klassekammerater.
Status/beskrivelse af området, sådan gør vi på vores skole:
Der foretages DSA-screeninger på alle elever i børnehaveklassen inden efterårsferien og i 1.
klasse. Resten screenes ved behov.
Lærerne kan få vejledning af skolens DSA-koordinator. Derudover gives der undervisning i dansk
som andetsprog på små hold på alle årgange. Denne undervisning forestås at årgangens egne
lærere.
Der er afsat timer til lektiehjælp på såvel indskoling som mellemtrin og udskoling. Endvidere er der
sat en pulje timer af til særligt udvalgte 9. klasses-elever i perioden vinterferien – ultimo maj.
Tilbuddet er for tosprogede elever og fagligt svage etsprogede elever med lille selvtillid, og timerne
bruges først og fremmest på at træne afgangsprøvesituationerne, dvs. disponere et stof, kunne
argumentere, fremkomme med synspunkter etc.
DSA-tænketanken, som består af 5 lærere og en repræsentant fra ledelsen, har nu fungeret i 3 år
og bl.a. medvirket til, at der udbydes lektiehjælp til alle årgange samt tilbydes særlig træning op til
103

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
afgangsprøverne til udvalgte 9.klasses elever. Endvidere har de været med til at pege på den
projektorienterede undervisning som et af skolens indsatsområder i 2010-12, idet vi ad denne vej
håber at kunne opkvalificere elevernes personlige stillingtagen, holdningsdannelse og evne til at
argumentere – områder hvor vores tosprogede og socioøkonomisk svagt stillede etsprogede elever
ofte kommer til kort.
Endelig er vi netop nu ved at indsende en projektbeskrivelse til Integrationsministeriet med henblik
på at få tildelt SATS-puljemidler til et projekt om styrkelse af inddragelsen af nydanske forældre i
grundskolen. De midler, vi måtte få, skal gå til etablering af en forældrecafé. Målgruppen er vores
svageste tosprogede familier, som vi håber at få knyttet nærmere til skolen og hjælpe til at forstå,
hvordan de kan bakke op om deres barns skolegang. Formålet er at styrke de tosprogede elevers
faglige kvalifikationer.
Vi bliver hele tiden klogere på, hvad der kan være problemet for vores tosprogede elever og hvad
der skal til for at afhjælpe dette. I den forbindelse skal vi fremover have mere fokus på undervisningen
i dansk som andetsprog og eventuelt have uddannet en ekstra DSA-vejleder. Endvidere
medtænkes dette ved etableringen af det nye ressourcecenter.
Endrupskolen
Endrupskolen har ikke mange 2-sprogede elever, og eleverne fremstår ikke anderledes end
skolens elever generelt.
Fredensborg Skole
På Fredensborg Skole er der ikke mange tosprogede elever, hvilket også er årsagen til, at vi ikke
tidligere har haft en lærer uddannet indenfor dette område.
De sidste år har vi dog oplevet, at det ikke har været tilstrækkeligt blot at henvise vores tosprogede
elever til specialundervisning med en lærer, der ikke har de rigtige forudsætninger for at
undervise tosprogede elever. En del af vores tosprogede har det fagligt svært.
Derfor har vi taget initiativ til videreuddannelse af en lærer indenfor tosprogsområdet. Der er
endvidere planlagt besøg på de skoler, der har velfungerende tosprogsundervisning. Læreren vil
som udgangspunkt arbejde med elever i indskolingen, jo tidligere indsats jo bedre. Læreren vil
indgå i vores specialundervisningsteam.
Målet for denne nye indsats er, at et større antal af vores tosprogede vil kunne opnå et højere
fagligt niveau, og derved ikke skal henvises til specialundervisning.
Holmegårdsskolen
Vi må konstatere at vores tosprogede elever fra ikke-vestlige lande stadig har et efterslæb i forhold
til etnisk danske elever og tosprogede elever fra vestlige lande. Men det er vores vurdering,
at afstanden mindskes.
Når det kan være vanskeligt at vurdere helt eksakt, beror det især på, at vi i vores inkluderende
skole har en overrepræsentation af tosprogede elever fra ikke-vestlige lande, som har været
indstillet til at modtage undervisning i specialklasse eller som vi har ønsket indstillet til psykologudredning,
men hvor forældrene har takket nej til tilbuddet.
Men selv når vi søger at filtrere dette aspekt fra, er det vores vurdering at der stadig eksisterer et
efterslæb, når vi skal udtrykke det generelt.
På den anden side står det også klart, at de seneste to afgangsprøver har vist, at en stor del af de
tosprogede elever virkelig er rykket. Vi kan se, at elever der føler sig integrerede, og som finder
overensstemmelse med ambitioner og den indsats det kræver at realisere dem, scorer lige så højt
eller højere end de kammerater, der matcher dem, mens elever der føler sig marginaliserede, også
bliver marginaliserede i forhold til fagligt udbytte af undervisningen.
Status/beskrivelse af området, sådan gør vi på vores skole:
På basis af en indstilling fra elevens lærere tilbydes tosprogede elever undervisning i dansk som
andetsprog og/eller deltagelse i lektiecafé. Undervisningen foregår dels i forlængelse af elevens
normale skema på små hold, dels i klassen. Og undervisningens varighed afpasses den enkeltes
behov, både i indhold og i varighed varierende fra et kort kursusforløb til flere semestre.
Lektiecafeerne afholdes for nogles vedkommende på klassetrinnet, for andres på henholdsvis
indskoling, mellemtrin og ældste trin.
Vi har i forbindelse med det nævnte pilotskoleprojekt søgt at etablere synergieffekt via samarbejde
mellem specialundervisning og dansk som andetsprogsundervisning/lektiecafé, og vi arbejder
104

videre på at udvikle denne praksis, som dels skal øge elevens udbytte af undervisningen, dels lette
støttetrykket for elever med behov for begge typer supplement til den normale undervisning.
Alle tosprogstimer læses af lærere med dansk som andetsprog som linjefag, og de 3 ud af 4 er selv
tosprogede. Alle skolens lærere har kursus i tosprogsdimensionen i undervisning i fagene.
Vi har på ældste trin afprøvet en model, hvor dansk som andetsprogslæreren læser nogle af de
humanistiske fag i alle klasser, både for at lære eleverne at kende i normale sammenhænge og for
at rette et specielt fokus på disse fags specifikke, ikke så konturfaste fagsprog. Resultatet har
været nogle særdeles fine resultater ved folkeskolens afgangsprøver i de to skoleår.
Vi har som nævnt søgt at øge forældreinddragelsen i samarbejdet omkring undervisningen, men
har måttet skifte strategi for at nå ud til dem, vi har mest behov for at komme i kontakt med.
Derfor har vi ikke kunnet spore nogen effekt af dette arbejde endnu.
Endelig skal det nævnes, at vi ved de ugentlige, trinopdelte morgensamlinger altid har sprog og
sprogets natur som et af elementerne.
Styrker/behov for forbedringer, vurdering af indsatsen:
Vi når med vores tilrettelæggelse af arbejdet at yde denne særlige undervisning til alle de elever,
som har behov. Men vi er endnu ikke gode nok til at få integreret tosprogs- og specialundervisningen,
så undervisningseffekten bliver optimal. Dette arbejde intensiveres som nævnt i forbindelse
med næste års klassekonferencer.
Vi har haft stor succes med vores undervisning i dansk som andetsprog på ældste trin, og
erfaringerne herfra søger vi at udstrække til resten af skolen i det kommende år.
Endelig har vi god erfaring for, at både læreres og lederens kendskab til de enkelte familier er en
god motivationsfaktor for undervisningen. Vi har som nævnt kun nået omkring 10% af de tosprogede
forældre i vores kursusforsøg, mens vi omkring konfliktløsninger og mere uforpligtende
samvær har været i kontakt med stort set alle. For at udnytte dette netværk med henblik på en
øget forældreopbakning til samarbejde om undervisningen har vi planlagt en række hjemmebesøg
af lederen og nogle af vores tosprogede lærere af en times varighed i næste skoleår.
Humlebæk Skole
Skolen har ikke mange tosprogede, og de vi har, har samme spredning i de faglige resultater som
de øvrige elever.
Vi har endnu ikke haft behov for at etablere særlige initiativer ud over de almindelige læsetilbud i
støttecenteret
Karlebo Skole
Skolen har ingen tosprogede elever.
Langebjergskolen
Læseprøver, faglige prøver, nationale test og afgangsprøver viser, at langt de fleste af
Langebjergskolens tosprogede elever klarer sig godt - flere endda meget tilfredsstillende.
Status/beskrivelse af området, sådan gør vi på vores skole:
De tosprogede elever, der har behov for undervisning i dansk som andetsprog, er på forhånd kendt
via sprogscreeningerne i daginstitutionerne. Når de starter på skolen undervises de på små hold,
hvor der kan tages højde for den enkelte. Dette tager også højde for et udvidet skole/hjem-samarbejde,
idet forældrene tilbydes særlige samtaler med læreren, der varetager undervisningen.
Skolen fik for to år siden en to-sprogskoordinator, der var uddannet indenfor området, samtidig
med at man tildelte kurser til de lærere, der underviser i faget. I dette skoleår har 16 elever
modtaget undervisning fordelt på tre hold inddelt efter alder og forudsætninger.
I lighed med tidligere år klarer de tosprogede afgangselever sig over gennemsnittet.
For det kommende skoleår har skolen planlagt forældrekurser for udvalgte tosprogede forældre.
Formålet med kurset er at forbedre relationen mellem skole og hjem, fx i forhold til afklaring af
forventninger: Hvilke krav stilles til forældre med børn i folkeskolen, praktisk hjælp til kommunikation
på Intranettet m.m. Derudover er det målet at etablere netværk, så forældrene efter
kursusgangene vil kunne bruge hinanden, som vi kender det fra forældre, der har deltaget i
familieklasseforløb.
105

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
Det har vist sig at en stadigt voksende forældregruppe ikke har resurser til at læse med deres
børn. For at sikre/tilgodese at alle elever som udgangspunkt får samme muligheder, har skolen fra
det kommende skoleår indgået en aftale med fritidshjemmet om, at der her gives mulighed for
lektielæsning.
Nivå Centralskole
De tosprogede elevers karaktergennemsnit er for lavt i forhold til de etniske danske elevers. Dette
arbejder vi med, og vi vil i kommende skoleår lave en undersøgelse i den enkelte klasse for bedre
at bedømme de tosprogede elevers faglige niveau på alle klassetrin. Indtil nu har vi kun haft
resultater af afgangsprøverne. De nationale test vil i den forbindelse også give os et bedre grundlag
at bedømme eleverne ud fra.
Vi har en fornemmelse af, at de tosprogede elever klarer sig rimelig godt i 0.–5. kl., men at mange
derefter ”står lidt af”. Når tekster og opgaver bliver af mere abstrakt karakter, bliver det angiveligt
svært for mange. Hvordan vi kan tage højde for dette, skal vi have diskuteret.
Status/beskrivelse af området, sådan gør vi på vores skole:
Der gives tosprogsundervisning på alle klassetrin og der er en særlig pulje til undervisning af
særligt svage tosprogede elever samt elever, som bliver udsluset fra modtageholdene. Resurserne,
som skolen har brugt på dette, har været mange. Kommunale besparelser har gjort, at vi i det
kommende skoleår har beskåret dette timetal.
Skolen har taget initiativ til at udvide kendskabet til de tosprogede elever i børnehaverne. Mange
af vore tosprogede elever går i børnehaver, som er knyttet til Niverødgårdskolen, hvorfor vi ikke
har samme kendskab til disse børn som til de børn, som går i de børnehaver, som er knyttet til
vores skole. Det har vi forsøgt at rette op på, ved at to af vore tosprogslærere besøger alle
relevante børnehaver for at tale med pædagogerne og sætte et samarbejde i gang. Dette har
været en succes, som vi i det kommende skoleår skal arbejde videre med.
Styrker/behov for forbedringer, vurdering af indsatsen:
Det går stort set godt med vores tosprogede elevers skolegang. Der er dog stadig et arbejde med
at bringe det faglige niveau op og at få forældrene til at møde op til forældremøder. Fremmødet
ved skole/hjem-samtalerne er godt, men ofte deltager mange af de tosprogede forældre ikke, når
der er forældremøder. Dette kan bunde i, at fædrene ofte arbejder om aftenen, og at mødrene er
dårlige til dansk.
Det er problematisk, at de tosprogede forældre ikke vil have deres børn på Møllevejen Skole eller i
specialklasserne på Holmegårdsskolen. Vi har brugt meget tid på indstillinger til PPR med efterfølgende
udredninger og visitationer til disse skoletilbud, men dette bliver i den sidste ende afvist
af forældrene. Senest i dette forår er to drenge visiteret til specialklasse, men bliver gående her i
et skoletilbud, de slet ikke kan magte.
Niverødgårdskolen
Eleverne sprogvurderes med ”Vis, hvad du kan” på 0. årgang i første halvdel af skoleåret. På
baggrund af denne vurdering planlægges indsatsen for den enkelte elev. Enkelte elever vurderes
også i slutningen af året, når der er behov. Elever på de øvrige årgange bliver sprogvurderet når
behovet opstår.
Eleverne gennemgås på dsa-teammøder og her aftales behovet/indsatsen for dsa-undervisning i
den følgende periode.
I elevplanerne vil der, som oftest, være beskrevet status, mål og evaluering for eleven.
Status/beskrivelse af området, sådan gør vi på vores skole:
DSA-timerne bruges på årgangshold og intensive hold. Elever med særligt behov tilbydes flere
lektioner om ugen. Den almindelige dsa-undervisning foregår efter skoletid. Dsa-lektioner tilbydes i
hele skoleforløbet. I indskolingen er der fokus på begrebsindlæring, bogstavindlæring og læsning.
På mellemtrinnet arbejdes der en del med faglig læsning og skriftsproget. I udskolingen er der
fokus på faglig læsning, skriftlig fremstilling og for 9. årgang træning i forbindelse med afgangsprøver,
både mundtlig og skriftlig.
Endvidere tilbyder skolen på 3. år dsa-undervisning til de kommende tosprogede børnehaveklasseelever
fra 1. maj til sommerferien tre gange om ugen. Undervisningen er placeret tirsdag-torsdag
fra 8.15-9.40. I den periode har vi mulighed for at vurdere og planlægge indsatsen for de enkelte
106

elever, når de begynder i 0. Vi har gode og positive erfaringer med denne ordning.
Vi har etableret et samarbejde mellem dsa og specialundervisningen. De to grupper mødes hvert
kvartal og diskuterer indsatsen for tosprogede elever med behov for støtte i begge regi.
Samarbejdet mellem de to regi fremgår af skolens læsehandlingsplan. Samarbejdsstrukturen
evalueres medio juni 2010.
Styrker/behov for forbedringer, vurdering af indsatsen:
Øget fokus på elevernes læsekompetence i hele forløbet.
Statusmøder på de enkelte årgange med deltagelse af teamet, ledelse, specialundervisnings– og
dsa-koordinatorer samt læsevejleder.
Elevplaner skal indeholde status, mål og evalueringsplaner.
Ullerødskolen
Skolen har ingen tosprogede elever.
Vurdering:
De tosprogede elever i Fredensborg Kommune klarer sig omtrent lige så godt i forhold til
elever med dansk baggrund, som man kan se på landsplan. Generelt klarer både danske og
tosprogede elever sig bedre i Fredensborg Kommune, men forskellen mellem deres
resultater ligner forskellen på landsplan selvom man her bruger nogle andre kategorier i
opgørelsen.
Hver enkelt årgang har sin særlige elevsammensætning, hvorfor det kan være svært at
sammenligne resultater fra år til år og fra skole til skole. Men det øgede fokus på området
de senere år kunne godt se ud til at have en positiv effekt.
Som det fremgår af ovenstående, arbejder alle de skoler, der har tosprogede elever, meget
målrettet med screening af elever, undervisning i dansk som andetsprog, evaluering og
opfølgning. Herudover har mange skoler særligt fokus på skole/hjem-samarbejdet i forhold
til de tosprogede familier, bl.a. i form af særlige tolkede møder, kurser, hjemmebesøg osv.
Skolerne forsøger hele tiden at finde nye brugbare veje for at forbedre de tosprogede
elevers faglige niveau, der må siges at være den gennemgående udfordring. Opgørelsen af
elevernes resultater til afgangsprøverne i forhold til deres sproglige baggrund, har givet en
håndfast dokumentation, skolerne kan læne sig op ad i deres arbejde. I ledergruppen om
undervisning af tosprogede udveksles der erfaringer og skolerne drøfter hvordan de bedst
kan løse de problemstillinger de møder.
107

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
108

Specialundervisning/specialpædagogisk bistand
Lovgivning/baggrund
Begrebet specialundervisning dækker i dag hele spekteret af specialpædagogisk bistand,
lige fra lidt ekstra hjælp til at lære at læse i 1. klasse, til en massiv specialpædagogisk
indsats over for børn og unge med vidtgående faglige, sociale og psykiske vanskeligheder.
Det dækker altså både børn inkluderet i folkeskolen, børn på specialskoler, handicappede
børn, retarderede børn, børn med en forstyrrende adfærd m.m.
Før kommunalreformen havde kommunerne ansvar for den almindelige specialundervisning,
mens amterne havde ansvar for den vidtgående specialundervisning. Efter kommunalreformen
er specialundervisningen udelukkende et kommunalt anliggende, og man
skelner ikke mellem almindelig og vidtgående specialundervisning. 37
Folkeskoleloven lægger op til, at specialpædagogisk støtte skal gives i så tæt tilknytning til
den almindelige undervisning som muligt. Eleverne må ikke tages ud af klassen, før alle
andre støttetilbud er afprøvet.
Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand.
§1 Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand gives til elever, hvis udvikling
kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af
undervisningsdifferentiering og holddannelse indenfor rammerne af den almindelige
undervisning.
Stk. 2 Formålet med specialpædagogisk bistand er at fremme udviklingen hos elever med
særlige behov i overensstemmelse med de krav, der er angivet i folkeskoleloven, herunder
at eleverne ved skolegangens ophør har forudsætning for fortsat uddannelse, erhvervsmæssig
beskæftigelse eller anden beskæftigelse.
Uddrag af Bekendtgørelsen.
Der er i disse år stort fokus på specialundervisning både på landsplan og i Fredensborg
Kommune. Det skyldes:
• et stigende antal elever bliver henvist til specialpædagogisk bistand
• priserne for undervisning på specialskoler og opholdssteder er steget voldsomt efter
kommunalreformen
• undervisning af elever med sociale- og adfærdsmæssige problemer opleves af
lærere som en af de største udfordringer i folkeskolen i dag
• nyere undersøgelser viser, at 15% af en årgang forlader folkeskolen med manglende
kundskaber til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
I tabellen nedenfor fremgår det, hvor mange børn fra Fredensborg Kommune, der er i
specialforanstaltning i og udenfor kommunen.
37 Jfr. vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand nr. 4 af 21.01.08
109

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
Elever i specialforanstaltning i
2007/2008 2008/2009 2009/2010
Fredensborg Kommune 38
Henvist til specialskoler i eller udenfor
kommunen (antal elever) 103 98 87
Henvist til kommunalt dagbehandlingstilbud og
opholdssteder 40 48 41
Dagbehandling i Fredensborg Kommune
(Kejserdal) Ikke opgivet Ikke opgivet 15
Henvist til skoletilbud under ungdomsskolen
(Møllevejens skole) - årselever 33 33 27
Henvist til specialklasser i kommunen
99 98 97
Henvist til læseklasser i kommunen
27 27 25
Henvist til læse-årskursus i kommunen
(ordblinde) 7 4 4
Henvist til modtageklasser for nytilkomne
tosprogede børn 12 20 18
I alt henvist til tilbud udenfor stamklassen
(eksklusion) 321 328 299
Enkelt-integrerede elever (integreret i den
normale undervisning) 88 87 88
Elever i alt henvist til specialforanstaltninger
409 415 387
Den specialpædagogiske støtte der foregår på skolerne kan deles i to hovedområder:
• støtte til elever, der har faglige problemer
• støtte til elever, der har sociale og adfærdsmæssige problemer.
Gruppen af elever med sociale- og adfærdsmæssige problemer er både på landsplan og i
kommunen voksende og er samtidig den gruppe, der er vanskeligst at undervise.
Dette afsnit af kvalitetsrapporten koncentrerer sig om den specialundervisning, der foregår
på skolerne i almenskoledelen.
Status på skolerne
Der er knyttet en psykolog til hver skole. Psykologen er tilknyttet PPR (Pædagogisk Psykologisk
Rådgivning). Psykolog og skole samarbejder om elever med faglige, sociale og
adfærdsmæssige problemer. Psykologerne arbejder i høj grad konsultativt og rådgiver
lærere i forhold til elever i vanskeligheder. Det er også muligt for lærerne at få sparring fra
en ressourceperson, læsevejleder, AKT-vejleder eller skolens ledelse.
I Humlebæk og Fredensborg er der etableret en struktur, hvor en forebyggelseskonsulent
fra Familieafdelingen deltager i et tværfagligt samarbejde med skolerne, institutionerne og
PPR-psykologer omkring udsatte børn og unge i bysamfundet. Formålet med samarbejdet
er hurtigt at identificere børn og unge med problemer, således at den nødvendige hjælp
hurtig kan blive iværksat, og flere børn og unge kan forblive i bysamfundet.
Der arbejdes i bysamfundssammenhæng med at etablere en tilsvarende struktur i Nivå og
Kokkedal.
Der er i skoleåret 09/10 88 elever i kommunen, som kun kan rummes i folkeskolen, hvis de
får tildelt ekstra personlig støtte. Det drejer sig om de enkeltintegrerede elever. PPR
visiterer hvert år ekstra støtte til et antal enkeltintegrerede elever på skolerne. Desuden
laver psykologen undersøgelser og vurderinger af det enkelte barn, deltager i tværfaglige
møder, giver supervision i konkrete sager og giver råd og vejledning til forældre og lærere.
Udover tildelingen af timer/midler fra PPR bruger skolerne selv midler på specialundervisning
af elever, der ikke får støtte af PPR. Skolerne kan bruge disse midler på forskellige
måder:
38 Kilde: Kvalitetsrapport 2008 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune, PPR, data fra skolerne
110

Støtte i klassen: Skolerne kan tildele timer til klasser eller årgange som en forebyggende
foranstaltning. Nogle skoler bruger primært denne ressource på de mindre årgange, mens
andre skoler fordeler dem jævnt til alle årgange eller efter en behovsanalyse.
Holddeling: Skolerne kan tildele timer til klasser/årgange som tolærertimer/holddelingstimer.
De fleste skoler anvender holddeling som et middel til at differentiere undervisningen.
Holdundervisningen kan bruges til fagligt at tilgodese en gruppe elever inden for en
klasse eller til at samle en gruppe elever med særlige behov på tværs af klasser. Dette kan
både gælde elever, der har brug for særlige udfordringer og elever med faglige eller
adfærdsmæssige problemer.
Støttecentre/specialcentre: De fleste skoler har støttecenter/specialcenter med særligt
tilknyttede lærere. Centrene varetager undervisningen af nogle af de elever, der har behov
for specialpædagogisk bistand, koordinerer specialundervisningen på skolerne, og giver
vejledning inden for specialundervisningsområdet til de lærere, der har behov for dette. På
nogle skoler har man de sidste år arbejdet med en sammentænkning af specialundervisning
og undervisning i dansk som andetsprog for at styrke fagligheden og opfange elever, der
evt. har problemstillinger i forhold til begge områder.
AKT-indsats: AKT står for Adfærd, Kontakt, Trivsel, og bruges om problemstillinger inden
for dette område. Der er særlige AKT-lærere/vejledere på de fleste skoler. AKT-vejlederne
rådgiver/sparrer med lærere, der har behov i forhold til elever med sociale og adfærdsmæssige
problemer, således at disse kan rummes i klassen. Behovet for AKT-vejledere på
skolerne prioriteres højere og højere, da elever med sociale og adfærdsmæssige problemer
opleves som et voksende problem på skolerne.
Der er taget initiativ til en styrkelse af AKT-beredskabet på skolerne ved en fælles uddannelsesindsats.
Indsatsen består af en bred opkvalificering af den samlede lærergruppe samt
en superviseruddannelse til skolernes AKT-vejledere.
Den enkelte skole skal udarbejde en samlet 3-årig uddannelsesplan for alle lærere med
udgangspunkt i skolens aktuelle situation/behov indenfor AKT-området. Uddannelsesplanen
skal fremgå af skolernes årsplaner/fokusområder, og der vil blive fulgt op på disse i lederaftalerne.
Der er fra PPR’s side afsat nogle midler og ressourcer til AKT-uddannelserne, som
foregår i kommunalt regi.
Familieklasser: Familieklasser henvender sig til børn, der af forskellige grunde ikke får det
forventede udbytte af undervisningen på grund af uhensigtsmæssig adfærd. I familieklasserne
går eleverne en gang om ugen sammen med en af deres forældre, så forældre og
børn sammen kan sætte mål for barnets skolegang og adfærd. Tre af skolerne har haft et
familieklassetilbud i 08/09 og 09/10.
Lektielæsning: næsten alle skoler har tilbud om lektielæsning/lektiehjælp udenfor skoletid
til alle elever, elever på bestemte årgange eller elever med særligt behov.
Læsevejledere: alle skolerne har læsevejledere. Læsevejlederne rådgiver omkring læseundervisningen
på skolerne, foretager læsetest og tolker på resultaterne. En del læsevejledere
underviser også elever med læseproblemer.
Skolerne er blevet bedt om at beskrive og vurdere deres specialpædagogiske bistand, som
kan ses nedenfor.
Asminderød Skole
Vi har på Asminderød Skole udarbejdet en konkret vejledning omkring den specialpædagogiske
indsats. Dette er gjort i samarbejde med SFO-delen, når det handler om elever i indskolingen. I
denne vejleding er der beskrevet de tilbud, der findes på skolen.
Koordinatoren for Kompetencecenteret og ledelsen gennemgår, revurderer og evaluerer tidligere
indsatser og procedurer således, at der skabes en rød tråd i indsatsen.
Samtidig er der ved storteammøder indlagt et fast dagsordenspunkt, der omhandler undervisningsudfordringer
i forbindelse med elever, der vanskeliggør undervisningen. Dette med henblik på
at skabe en kultur blandt lærerne, hvor man professionaliserer arbejdet med bestemte elevgrupper
111

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
og superviserer, vejleder og sparrer med hinanden.
På interne konferencer, som i mødestruktur er tilrettelagt som refleksive møder, fremlægger
teamet bekymringer for deltagerne. Ud fra dette laves en handleplan i forhold til indsatsen. Dette
kan være:
• Strukturklassen/strukturværkstedet
• Specialundervisning
• Dansk som andetsprog
• PPR
• AKT
• Netværksmøder
• Tværfaglige konferencer
I forhold til de enkeltintegrerede elever afholdes et møde med skolens psykolog omkring kontaktlærernes
rolle. Hele støttekorpset er inviteret så hele inklusionstanken bliver en del af hverdagen
på Asminderød Skole.
Generelt set involverer vi forældrene så tidligt i processen som overhovedet muligt. Forældre
inviteres ligeledes med, hvis deres barn skal diskuteres blandt de forskellige faggrupper. I
forældrekontakten lægges vægt på respekt og dialog.
Vurdering af indsatsen, herunder: hvordan kan vi se om det virker:
Visionen om inklusion er en længerevarende proces, der kræver ændringer i forhold til alle skolens
aktører. Det kræver en målrettet indsats at ændre i en organisations kultur. Nedenstående er et
udtryk for de indsatser, der allerede er taget og som vi kan se de positive resultater af.
Systematiseringen og skriftliggørelsen af procedurer i forhold til kompetencecenteret har
afstedkommet færre henvendelser til ledelsen omkring det rent praktiske i forhold til papirarbejdet.
AKT-lærerne har fået mere tid til forebyggende arbejde.
Specialundervisningen har nu flere kurser med elever fra forskellige klasser/årgange.
Specialundervisning foregår som en integreret del af klassens arbejde i tæt samarbejde med
klassens lærere.
Enkeltmandundervisning foregår efter skoletid.
Medarbejderne i Kompetencecenteret udnytter hinandens viden om materialer, faglighed og søger
råd og vejledning hos hinanden. Ligeledes udvises stor fleksibilitet blandt kompetencecenterets
lærere i forhold til eleverne. Rent praktiske problemer i forhold til ture, skemaændringer eller
lignende løses hensigtsmæssigt internt i kompetencecenteret.
Mange delmål er opnået i forhold til eleverne. Positive tilbagemeldinger fra forældre dokumenterer
dette. De positive tilbagemeldinger handler især om samarbejdet, informationsniveauet og
lærernes målrettede indsats med eleven.
Baunebjergskolen
En stor del af den socialpædagogisk indsats foregår løbende i mødet mellem elev og voksen og kan
bedst beskrives i at anerkendelse og respekt er grundtemaet. Dette pågår altid i vores kontekst.
Arbejdet med Modtageeleverne er for en meget stor del socialpædagogisk, da disse elever oftest
har andet og mere at indhente end blot det sproglige. De er plantet i en hel ny verden, en hel ny
skolekultur og et sted, hvor normer mv. er anderledes end dér, hvor de kommer fra. De sociale
spilleregler og den ofte mere åbne og ligeværdige kommunikation mellem børn og voksne skal
læres.
Af mere overordnede socialpædagogiske tiltag:
• Scoreklassen/AKT
• Tæt samarbejde med UU- herunder etablering af særlige praktikperiode for enkelte elever i
overbygningen
• Tæt samarbejde med SSP
• Tæt samarbejde med PPR
• Samarbejde med Familieafdelingen
• Fælles arrangementer med udgangspunkt i det flerkulturelle
• Familieklasse og dennes arbejde også med forældrene
Egedalsskolen
Skolens specialpædagogiske indsats består af flere dele:
112

AKT-timerne er lagt, som støtte til enkeltelever, grupper eller en klasse ad gangen. Disse timer er
brugt som forløb tilpasset behovet. Timerne tildeles efter ansøgning til ledelsen og skolens AKTkoordinator.
Specialundervisningen er lagt som intensive kurser for en elev, en lille gruppe (ofte på tværs af
klasser) og som støtte ved læsekurser. Som noget nyt i år er læsevejlederne med til at planlægge
forløb, men ikke gennemføre dem. Undervisningen har ligget hos årgangsteamene eller
specialundervisningslærerne.
Der tilbydes ’Reading Recovery’ for eleverne på 1.-2. årgang. Næste år uddannes to nye ’Reading
Recorvery’-lærere.
De timer, som PPR giver til enkeltintegrerede elever, læses enten af uddannede pædagoger eller af
lærere fra elevens grundklasseteam.
Som noget nyt er der i dette skoleår tildelt rummelighedstimer til hver årgang. Dette tiltag
udspringer af DSA-tænketankens arbejde, men er tiltænkt alle elever med enten AKT,
specialundervisnings- eller sociale vanskeligheder. Indsatsen fordeles af årgangsteamet og
tilpasses den/de elever, som har behov. Dette tiltag er ved at blive evalueret.
Vurdering af indsatsen, herunder: hvordan kan vi se om det virker:
Ved at følge de elever, som rummes under rummelighedstimerne, kan vi se, at den intensive hjælp
virker. Der er nemlig kun i meget få tilfælde brug for støtte efter ca. 4 måneder. Der er lavet en
plan for eleven, og støtten har hjulpet, så bekymringen ikke er så stor mere, men der holdes øje.
Vi kan se, at de elever, som tilbydes korte intensive forløb i læsning eller stavning rykker, da de
testes efter forløbet og her viser fremgang.
Støtten, som gives til enkeltintegrerede elever, er nødvendig for eleverne. Støtten gives enten af
skolens pædagoger eller af elevens klasselærer, som kender hende/ham godt. Det fungerer godt
at timerne varetages af skolens ansatte, da det kan tilpasses skolens fleksible skema/hverdag.
Endrupskolen
Skolen har udarbejdet en konkret vejledning omkring den specialpædagogiske indsats. ”Fra
bekymring til handling” – en guide til en fleksibel og effektiv hjælp til bekymringselever. Heri
beskrives alle tilbud skolen kan tilbyde, med vejledning omkring visitation til tilbuddene. Generelt
har vi skriftliggjort processen, således at der foreligger tydelige beskrivelser af eleven og forventninger
til den indsats der skal etableres, herunder en målbeskrivelse og evaluering.
En bekymring omkring en elev vil normalt starte på et rådgivningsniveau. Læreren/teamet skal
hente råd og vejledning fra skolens ressourcepersoner: Specialcentret (faglige problemer indenfor
dansk og matematik), AKT, specialklasserne, koordinator for enkeltintegrerede elever, psykologen
og ledelsen.
Hvis bekymringen stadig er til stede efter at have arbejdet med råd og vejledning skriftliggøres
sagen og går videre til andet niveau. Her foregår en egentlig visitation til:
• Specialcentret (faglige problemer)
• Socialpædagogisk bistand (enkeltintegration, specialklasse mm)
• PPR (med henblik på udredning og efterfølgende handleplan)
• AKT
• Netværksmøde (problemstillinger hvor forældrene har en væsentlig rolle)
• Intern konference (inddragelse af kompetencepersoner udenfor skoleregi)
• Tværfaglig konference (problemer af tværfaglig karakter, hvor familieafdelingen er
repræsenteret)
Skolen har udarbejdet indstillingsskemaer til alle foranstaltningerne.
Specialundervisning foregår i vores specialcenter, primært indenfor dansk- og matematikfaget.
Derudover har vi uddannet en ’Reading Recovery’-lærer, som går ind på 1. og 2. årgang til
understøttelse af den tidlige læseindsats. I indeværende år har 10 elever gennemført et ’Reading
Recovery’-kursus, således at der i vores 1. og 2. klasser ikke mere er usikre læsere.
Vores holdtimer benyttes både til individuel undervisning og/eller mindre hold, evt. tredeling på
årgangen (undervisningsdifferentiering).
Desuden har vi to læsevejledere, hhv. til indskoling og til mellemtrin, og en matematikvejleder.
Til understøttelse af læseudviklingen er der foruden individuelle tiltag lagt vægt på stort samarbejde
med skolens Pædagogiske Udviklingscenter, der gennemfører læsekampagner, forløb i
faglig læsning, inspirationsdage omkring læsning mm.
113

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
Skolen har valgt at ansætte uddannede pædagoger til at varetage den socialpædagogiske støtte,
der er bevilget til enkelte elever.
I specialklasserne evalueres elevernes udbytte af undervisningen løbende, dels ved lærerens
iagttagelser og logbogsnotater, dels ved test/prøver foretaget hen over året. Status og mål for den
enkelte elev formidles til elev og forældre i en Status-Handleplan, der udarbejdes i starten af et
skoleår og revideres et halvt år efter.
Fredensborg Skole
Vi har i indeværende skoleår indarbejdet en ny struktur på dette område. Dette skyldes bl.a. at vi
gerne ville styrke vores AKT-område, samt at der i de enkelte lærerteams bliver samarbejdet mere
omkring de elever, der har udfordringer af forskellig art i skolehverdagen. Vores nye struktur ser
således ud:
1) Læreren/klasseteam har en bekymring for en elev. Hvad er problemet Der samtales på
teammøder – hvad kan der gøres – hvem gør hvad
2) Ledelsen har en reflekterende samtale med teamet omkring bekymringen. Måske kan problemet
løses umiddelbart, og der udarbejdes en konkret handleplan, som evalueres efter en nøje afgrænset
periode. Hvis ikke, går bekymringen videre til intern konference. Før bekymringen bringes på
intern konference afklares det, om der er tale om rent faglige eller sociale/personlige
trivselsproblemer.
3) Bekymringen omkring eleven er beskrevet som overvejende faglig eller social/personlig. På den
interne konference, vil rådgivning/løsning/indsats formuleres i samarbejde med ledelsen, AKT,
specialundervisningskoordinator, PPR, lærerteam samt relevante voksne i forhold til eleven/problemet.
Endvidere har vi indarbejdet 6 tværfaglige konferencer i skoleåret 10/11. På de tværfaglige konferencer
tages sager op, som er af så bekymrende art, at der evt. skal iværksættes netværksmøder
med familierådgiver eller det vurderes at der udarbejdes en underretning.
Som tidligere nævnt har vi i indeværende skoleår haft fokus på AKT-området samt AKT-lærerens
funktion, og følgende er iværksat;
Vi har 2 lærere, der varetager AKT-funktionen med henholdsvis 6 og 4 timer.
AKT er blevet en naturlig del af vores interne konferencer med deltagelse af en AKT-lærer
Vi har udarbejdet en antimobbeplan, der er arbejdet med mobning på vores fælles klandag og der
er indkøbt ”mobbekuffert” til indskoling
Der har været arrangeret foredragsaften for forældre omkring emnet mobning. Foredragsholder fra
Børns Vilkår.
Etablering af samling af AKT-materialer, bøger m.m
Skolen har tilmeldt sig klassetrivsel.dk, hvor alle klassetrin kan finde inspiration samt få overblik
over den enkeltes/klassens trivsel.
Der er oprettet log på intra, hvor alt arbejde omkring AKT er velbeskrevet
Vurdering af indsatsen, herunder: hvordan kan vi se om det virker:
Evaluering af dette års arbejde på AKT-området har vist, at der kan arbejdes med en oprettelse af
familieklasse. Ofte ses problemer, som kunne løses ved et tættere samarbejde med forældre og
lærere, et samarbejde hvor der formuleres mål til forandring, målskemaer og en anderledes
kommunikation både mellem forældre, lærere, forældre og børn og forældre imellem.
Kommende år på Fredensborg Skole:
• En AKT-koordinator deltager ved intern konference, kontakt til ledelsen
• AKT-teamet skal være mentor for nye kolleger
• AKT-lærerne er med i netværk
• Der afsættes 20 timer til videreuddannelse af AKT-lærerne
• Det er muligt for AKT-lærer og lærere at få supervision af skolepsykologen
• Alle lærere deltager i kursusdag den 6. august ” klasserumsledelse og den moderne
autoritet samt anerkendelse i børnehøjde”
Om vores nye tiltag virker ses ved at:
• et mindre antal sager tages op på de interne konferencer.
• når sager tages op på den interne konference, har der allerede været arbejdet med eleven
i lærerteamet.
114

• at lærerne oplever at de har flere redskaber til at takle elever/klasser med udfordringer af
forskellig art.
• at vi i hverdagen oplever bedre klassetrivsel.
• at antallet af elever, der oplever at blive mobbet, falder. (termometerundersøgelse)
Humlebæk Skole
Skolen har valgt at ansætte en leder for AKT og specialcenter, der har ansvaret for hele området
”Børn med særlige behov”. Lederen er specialuddannet indenfor området og er en af pionererne
inden for udviklingen af metoder i forbindelse med teorierne om læringsstile og de mange
intelligenser, som han har skrevet bøger om og holdt oplæg i både ind- og udland.
Til trods for vores høje socioøkonomiske indekstal har vi oplevet en række børn med behov for en
særlig indsats i forhold til ordblindhed, andre faglige problemer og trivselsproblemer af den ene
eller anden art. Som konsekvens af en meget lille tildeling af midler til skolen med udgangspunkt i
den socioøkonomiske faktor, var vi tvunget til at tænke nyt i forhold til at kunne løse et stigende
behov for et tilbud til børn med særlige behov. Derfor blev Henrik ansat. Det har været et kæmpe
løft for de af vores børn og forældre, der har det sværest, men også i forhold til problemer med
mobning og andre trivselsproblemer.
Lederen er praktisk udfører af AKT-opgaver (adfærd, kontakt, trivsel) og har samtidig et lederansvar.
En sådan kombination er ny, og der er stor opmærksomhed på, hvordan dette fungerer i
praksis blandt andet i AKT-foreningen.
Støttecentret er centrum for al specialpædagogisk indsats. I støttecenteret koordineres alle
indsatser for elever med særlige behov. Den specialpædagogiske indsats har af økonomiske
årsager indtil nu været målrettet læsning. Vi tilbyder her både ’Reading Recovery’-forløb og andre
individuelt målrettede læsetiltag. Fra næste skoleår har vi skåret i læsetilbuddene for at få plads til
særlige holdundervisning i matematik.
Holmegårdsskolen
Vores specialpædagogiske indsats falder i tre dele:
Specialundervisningen i dansk og matematik foretages af specialuddannede undervisere på
baggrund af indstilling fra lærerne på klassekonferencer og på baggrund af de test, der løbende
foretages. Undervisningen har dels forebyggende og superviserende karakter, når
specialunderviseren deltager i klassen, dels individuel, målrettet karakter, når den finder sted i
forbindelse med holddelinger eller i særlige kursusforløb.
Motorikundervisningen foretages på baggrund af indstilling fra klassens lærere fx på klassekonferencer.
Undervisningen finder sted i et særligt indrettet motoriklokale. Undervisningen har
karakter af målrettede kursusforløb.
AKT-indsatsen varetages af to specialuddannede lærere. Elever bliver tilknyttet AKT efter indstilling
af klassens lærere eller elevens forældre, og tilknytning forudsætter dels en vurdering på
konsultativt møde, dels en samarbejdsaccept fra forældreside. En elev der er tilknyttet AKT har i
startperioden to ugentlige lektioner i AKT, og kan ellers benytte tilbuddet efter behov, et behov der
kan vurderes af såvel elevens undervisere som eleven selv.
Alle vores specialpædagogiske tiltag har som formål dels at øge elevens udbytte af undervisningen,
dels at sikre elevens inklusion i klassen.
Vi har etableret klassekonferencer der er baseret på filosofien om reflekterende team, både for at
give en klasses lærere øgede muligheder for at inkludere de elever der har særlige behov, og for at
kunne prioritere, samtænke og målrette specialundervisningsindsatsen.
Dette initiativ har dels medført ændrede placeringer af skemaets specialundervisningspositioner for
at øge samtænkningen og inklusionen, dels ført til et øget samarbejde imellem specialundervisningens
og tosprogsundervisningens aktører, fordi de optræder sammen som reflekterende team.
Vurdering af indsatsen, herunder: hvordan kan vi se om det virker:
Det er en styrke at vi gennem en koordineret indsats får anvendt vores resurser optimalt. Vi kan i
de tagne test se at de berørte elever gør fremskridt i udbyttet af undervisningen, og vi kan se at vi
i de forløbne to år stort set har formået at inkludere alle elever i almenundervisningen.
Vi kan også se at vi har behov for en mere synlig styring af processerne gennem en etablering af
en tovholderfunktion for hver enkelt berørt elev, hvilket sker fra kommende skoleår.
Og så kan vi se at små grupper af specielt tosprogede drenge har behov for en rollemodelindsats
som ligger ud over, hvad specialundervisningen kan give. Derfor satser vi i næste skoleår på en
115

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
undervisningsassistent/mentor-funktion.
Karlebo Skole
Vurdering af behovet for særlig indsats foregår løbende i et samarbejde mellem fag- og specialundervisningslærere
samt skoleledelse og forældre. Vi er bevidste om at være så fleksible som
muligt for at udnytte ressourcerne bedst muligt. En lille del af denne indsats foregår som støtte i
en klasse, hvorved en enkelt eller oftest flere elever kan få særlig støtte til at indgå i undervisningen,
eller støtten kan benyttes til at holddele klassen. Faglærer og specialundervisningslærer
samarbejder om den optimale løsning ud fra mål og handleplan for de elever, der er tildelt støtte.
Hovedparten af ressourcen benyttes til særligt tilrettelagt undervisning på mindre hold, ofte
placeret uden for den almindelige undervisning. Der udarbejdes mål- og handleplaner for denne
undervisning, ligeledes dokumenteres udviklingen for den enkelte elev. Forældrene orienteres to
gange årligt om elevernes udbytte af undervisningen.
Det er først og fremmest læse- og stavetræning, der ydes hjælp til. I skoleåret 2009/10 har vi
desuden givet støtte til enkelte elever, der har haft behov for hjælp til matematik. To ugentlige
lektioner er anvendt til dette formål til elever på mellemtrinnet, med godt resultat til følge.
Fire gange årligt holdes statusmøder med skoleleder, hvor specialundervisningslærerne fremlægger
mål- og handleplaner for eleverne. Psykolog fra PPR er inddraget i status og vurdering.
Læsekonsulenten bidrager med råd og vejledning til enkelte elever i forbindelse med særlig
tilrettelagt læseundervisning.
Klassetests og individuel testning er basis for at vurdere behov og omfang for særlig tilrettelagt
undervisning. Psykolog og læsekonsulent inddrages i dette arbejde.
En lærer er ansvarlig for AKT-opgaven. Denne lærer tager sig af de elever, der har behov for
særlig opmærksomhed, dertil er knyttet vejledning af kolleger i forbindelse med disse opgaver.
AKT-læreren sikrer plan og handling for de berørte elever.
Langebjergskolen
Skolen fordeler ressourcerne til specialpædagogisk bistand i følgende puljer:
Almindelig specialundervisning/læsekurser – her laves løbende læsekurser af 10 ugers varighed
med daglig træning samt mindre holdundervisning til elever med faglige vanskeligheder
Motorisk træning. Der tilbydes motorisk træning via støttecenteret, dette sker dels til enkelte
elever, dels forebyggende
Rummelighedstimer tildeles klasser/grupper af elever hvor der er problemer af social/adfærdsmæssig
art. Timerne læses enten af klassens lærere eller af skolens ressourcelærere
Behovstimer tildeles klasser, hvori der er enkelte elever med særlige vanskeligheder
Ressourcelærere. 3 lærere er tildelt 280 timer til arbejde med AKT-problemstillinger. Arbejdet
foregår dels i klasserne, dels med enkelte elever, dels i form af supervision til kolleger.
AKT-koordinatoren koordinerer alle elevsager indenfor AKT-området. Koordinatoren sikrer arbejdet
med handleplaner m.v. og koordinerer ressourcelærerne indsats. Er fra skoleåret 09/10 blevet
opgraderet til en mellemlederstilling.
Familieklasse kørte i 24 uger med 6 ugentlige timer med en lærer og en pædagog tilknyttet. I
indeværende skoleår har Familieklassen kørt 3 ugentlige timer med lige så gode resultater. Derfor
er dette også planlagt for det kommende skoleår.
Hver klasse har fået tildelt timer til holddannelse. I indeværende år har der været afsat 2 lektioner
ugentligt for 3.-9. klasses vedkommende. 1.-2. klasse tildeles 1 ugentlig lektion. Disse timer er
dog skåret væk i skoleåret 2010/11 i forbindelse med ressourcetilpasningen
20.2-timer – læses primært af pædagoger med særlig viden om evt. diagnoser – desuden sikrer
det at der kan skabes sammenhængende støtteordninger med fritidshjemmet. Ordningen med
pædagoger sker i nært samarbejde med støttepædagogkorpset, der sørger for uddannelse,
supervision m.v.
Skolen har udarbejdet en guide over handlemuligheder vedr. bekymringsbørn.
Nivå Centralskole
Alle klassetrin får tildelt ekstra resursetimer, som teamet fleksibelt forvalter for bedst muligt at
udnytte resurserne og for at forebygge senere specialpædagogisk bistand.
116

Elever med særligt støttekrævende behov kan i samarbejde med PPR og skolens støttecenter få
tildelt særlig støtte. Det vurderes hver gang hvilken voksen, som bedst kan varetage disse timer.
Ofte vil det være en af lærerne i teamet, som påtager sig opgaven for at sikre sammenhæng i
undervisningen for eleven (læreren kender årsplanen), men det kan også være skolens AKT-lærer,
hvis opgaven er af socialpædagogisk karakter eller af specialcenterets lærere, hvis eleven har
specifikke indlæringsproblemer.
I specialundervisningscenteret gives undervisning til ordblinde elever, som i nogle timer om ugen
får særligt tilrettelagt undervisning. Dette arbejde koordineres af specialcenteret.
’Reading Recovery’ tilbydes elever på 1. og 2. klassetrin, og vi er ved at opbygge et lignende
program for elever, som har problemer af matematisk karakter.
Niverødgårdskolen
Vi har specialundervisning i 38 lektioner pr. uge, hvoraf 5 lektioner anvendes til at støtte elever i
matematik oftest udenfor klassen i ”kursusform.”
6 lektioner går fast til udskolingens diagnosticerede ordblinde elever med IT-rygsæk (8. og 9.
klasse) + elever fra 7. klasse med danskfaglige problemer (indstillede til PPR).
27 lektioner pr. uge er læst i indskolingen/mellemtrinnet. Undervisningen er varetaget af 4 lærere,
der alle er uddannede med speciale C (undervisning af elever med indlæringsvanskeligheder).
Skoleåret inddeles i fire semestre. I hvert semester er der et læsekursus for enten 1., 2., 3. eller
4. årgang, for de elever der ved læsetest viser sig ikke at være i gruppen af ”uproblematiske”
læsere.
Udover disse kurser foregår der almindelig specialundervisning, hvor elever undervises på hold
med 2-5 elever i maksimalt tre semestre på et år. Nogle timer læses udenfor elevernes almindelige
skema. Enkelte har så store vanskeligheder, at det er blevet tilrådet fra PPR, at de skal have tildelt
timer hele året.
§ 20.2- elever har vi haft ti af i skoleåret 09/10. Tre har fået støtte fra Støttekorpset. Resten har
fået støtte fra klassens eget lærerteam.
Vi har etableret et samarbejde mellem dsa og specialundervisningen, der mødes hvert kvartal og
aftaler indsatsen for tosprogede elever med behov for støtte i begge regi. Samarbejdet mellem de
to regi fremgår af skolens læsehandlingsplan. Samarbejdsstrukturen evalueres medio juni 2010.
Vurdering af indsatsen, herunder: hvordan kan vi se om det virker:
Øget fokus på elevernes læsekompetence i hele forløbet.
Statusmøder på de enkelte årgange med deltagelse af teamet, ledelse, specialundervisnings – og
dsa-koordinatorer samt læsevejleder.
Elevplaner skal indeholde status, mål og evalueringsplaner.
Vurdering
Der er både på landsplan og kommunalt stort fokus på specialundervisningen. Regeringen
og KL er enige om i fællesskab at arbejde for en omstilling i folkeskolen, således at
udgangspunktet er, at alle elever skal kunne rummes i den almindelige undervisning, og
samtidig sikre, at specialundervisningen gives til de børn, der har reelt behov.
Fredensborg Kommune er allerede startet på denne ”øvelse” og inkluderer i dag procentuelt
flere børn end for bare to år siden. Inkluderes der flere børn i den almene undervisning er
det nødvendigt at der overflyttes ressourcer fra specialundervisningen til almenområdet.
Der er derfor politisk blevet besluttet at der i skoleåret 2010/11 anvendes 0,5% af den
økonomiske tildeling til specialskoler til styrkelse af enkeltintegration i kommunens folkeskoler.
I skoleåret 2011/12 skal der overføres 1% af specialskolemidlerne.
Det er derfor nødvendigt at skolerne har stor bevågenhed på specialundervisning og anden
specialpædagogisk støtte, og det har de. Alle de specialpædagogiske tiltag skolerne
udfører, har til formål dels at øge elevernes udbytte af undervisningen, dels at sikre
elevens inklusion i klassen
117

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
Skolerne i Fredensborg Kommune er rent faktisk blevet mere inkluderende. Det er lykkedes
gennem et tæt samarbejde mellem PPR og skolerne og en tæt opfølgning på elever at få
gjort skolerne mere inkluderende. Af ECO-tallene fremgår det, at Fredensborg Kommune i
skoleåret 2008/09 visiterede 6,7% af folkeskolernes elever til specialundervisningsforanstaltninger.
Dette svarede til landsgennemsnittet. I skoleåret 2009/10 visiterede
kommunen kun 6,3% af eleverne til specialforanstaltninger. Et fald på 4 procentpoint.
Landsgennemsnittet var dette år steget til 8,2 %.
Der er i kommunen ved at blive lagt sidste hånd på en plan, der indeholder målsætninger,
visioner og indsatser for specialundervisning og specialpædagogisk indsats. I denne plan er
indarbejdet de nye tanker og ideer om inklusion, som kommer fra Regeringen og KL.
En del skoler har allerede eller er i færd med at danne specialcentre på skolerne. På
specialcentrene samles al ekspertise indenfor det specialpædagogiske område. Det vil
typisk være specialundervisningslærere, AKT-vejleder/-lærere, læsevejledere/-lærere, og
lærere, der underviser i dansk som andet sprog, der er knyttet til specialcenteret. Skolens
PPR-psykolog er ligeledes tilknyttet specialcenteret og har derfor hele tiden fingeren på
pulsen i forhold til elever, der har behov for støtte og lærere, der har behov for supervision.
Dette betyder, at indsatsen kan sættes ind tidligere og kan blive mere kvalificeret.
Det er således muligt for skolen ved et tæt samarbejde i centeret og med elevens lærere
hele tiden at målrette indsatserne til de elever, der har mest brug for støtte af en eller
anden art.
Skolerne har fokus på AKT-indsatsen, og i kommende skoleår er der iværksat et uddannelsesforløb
for både AKT-vejledere og AKT-lærere på alle skolerne.
Skolerne har også fokus på arbejdet med handlingsplaner for eleverne. Der bliver arbejdet
på at have korte intervaller mellem udarbejdelse af en handleplan, evaluering af indsatsen
og en eventuel justering af praksis. På den måde vil indsatsen overfor eleverne hele tiden
kunne justeres, så den gavner eleven mest muligt.
Alle skolerne har fået udarbejdet en handleguide ”fra bekymring til handling” En guide der
viser vejen til en hurtig indsats og fleksibel og effektiv hjælp til bekymringselever. Dette er
en stor hjælp til at sikre en tidlig indsats.
Det forebyggende tværfaglige samarbejde i bysamfundene, som skoler og institutioner, PPR
og Konsulenter fra Familieafdelingen deltager i, fungerer nu i to bysamfund. Det tværfaglige
samarbejde vil i løbet af skoleåret 2010/11 blive implementeret i de to sidste
bysamfund.
118

Klager til klagenævnet for den vidtgående specialundervisning
I skoleåret 2008/09 har 3 familier klaget til ”Klagenævnet for den vidtgående
specialundervisning”.
• En klage drejede sig om forældrenes ønske om at få deres barn på en efterskole for
ordblinde. Klagenævnet valgte ikke at give forældrene medhold.
• To klager fra den samme familie drejede sig om forældrenes ønske om at få deres
datter på specialskole for børn med specifikke og fysiske vanskeligheder.
Klagenævnet valgte ikke at give forældrene medhold.
• En klage drejede sig om at forældrene ønskede specialskole til deres datter.
Klagenævnet valgte ikke at give forældrene medhold.
I skoleåret 2009/10 har 3 familier klaget til ”Klagenævnet for den vidtgående
specialundervisning”.
• En klage drejede sig om at forældre ønskede deres søn skulle gå på specialskole for
ADHD elever. Klagenævnet valgte ikke at give forældrene medhold.
• En klage drejede sig om at forældre ønskede deres barn skulle starte tidligere i
skole. Klagenævnet valgte ikke at give forældrene medhold.
• En klage drejede sig om at forældre ønskede ændring af støttetimer til deres barn.
Denne klage blev dog trukket tilbage, da forældre og kommunen kom frem til en
fælles løsning.
119

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
120

Bilag 1: Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter
Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i
kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af
folkeskolen
I medfør af § 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1195 af 30.
november 2006, fastsættes:
Formål med og indhold af kvalitetsrapporter
§ 1. Formålet med den årlige kvalitetsrapport, jf. lov om folkeskolen (herefter loven) § 40 a, stk.
1, er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke
kommunalbestyrelsernes mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen.
Stk. 2. Rapporten skal således give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige
niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå, jf. lovens § 40 a, stk. 2.
Stk. 3. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende
samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen.
Stk. 4. Rapporten skal endelig bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet.
§ 2. Kommunalbestyrelsen træffer nærmere beslutning om indhold og udformning af
kvalitetsrapporten samt om tilrettelæggelsen af arbejdet og kan i forbindelse hermed fastsætte
rammer for de enkelte skolers bidrag hertil. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at rapporten med
udgangspunkt i mål og rammer for folkeskolens undervisning, der følger af lovgivningen og af
kommunal beslutning, giver en dækkende beskrivelse af status for hver af kommunens folkeskoler og
for det samlede skolevæsen.
Stk. 2. Rapporten udarbejdes inden for rammerne af loven og de i denne og eventuelt særskilt
bekendtgørelse, jf. § 10, opstillede krav og kan efter kommunalbestyrelsens skøn indeholde andre
oplysninger end de i §§ 5-10 nævnte, herunder til belysning af eventuelt særlige kommunalt
besluttede indsatsområder.
§ 3. Der udarbejdes en kvalitetsrapport for hvert skoleår på baggrund af oplysninger vedrørende
det pågældende skoleår.
Stk. 2. Oplysninger vedrørende tidligere skoleår inddrages, når det er nødvendigt til belysning af
skolevæsenets udvikling.
Stk. 3. I det omfang oplysninger vedrørende det skoleår, som rapporten omfatter, endnu ikke er
tilgængelige, skal rapporten tage udgangspunkt i de senest tilgængelige oplysninger.
Stk. 4. Hvis det viser sig umuligt eller er uforholdsmæssigt vanskeligt at fremskaffe nøjagtige
oplysninger om bestemte forhold, jf. §§ 7-10, kan der i stedet foretages et begrundet skøn.
§ 4. Kvalitetsrapporten skal indeholde en vurdering af det faglige niveau på hver af kommunens
folkeskoler og for det samlede skolevæsen samt oplysning om, på hvilket grundlag vurderingen er
foretaget, jf. § 5.
Stk. 2. Rapporten skal endvidere indeholde oplysning om opfølgningen på den seneste
kvalitetsrapport, jf. § 6.
Stk. 3. Rapporten skal derudover indeholde en samlet beskrivelse af kommunens skolevæsen,
belyst ved bl.a. de i §§ 7-10 nævnte oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer,
resultater m.v.
Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau
§ 5. Kvalitetsrapporten skal omfatte en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på
hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder,
hvor der er behov for forbedringer.
Stk. 2. Der skal indgå en særskilt vurdering af
1) eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder,
2) den specialpædagogiske bistand og
3) undervisningen i dansk som andetsprog.
Stk. 3. Rapporten skal omfatte en samlet redegørelse for, hvilken vægt der er lagt på de
kvalitetsindikatorer i form af oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer, resultater
121

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
m.v., jf. §§ 7-10, der indgår i grundlaget for vurderingen af det faglige niveau. Redegørelsen skal
indeholde en vurdering af, i hvilket omfang de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende.
Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport
§ 6. Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de initiativer til forbedring af det faglige
niveau, herunder handlingsplaner, der er iværksat som led i opfølgningen på den seneste
kvalitetsrapport, og en vurdering af deres virkning. Hvis et initiativ endnu ikke har kunnet have
virkning, skal det af rapporten fremgå, hvornår det påregnes, at virkningen af initiativet vil kunne
vurderes.
Rammebetingelser
§ 7. Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens
folkeskoler og for det samlede skolevæsen, som kommunalbestyrelsen har fastsat, og som har
betydning for undervisningen og dens kvalitet, herunder eventuelt særlige kommunalt besluttede
indsatsområder.
Stk. 2. Der skal indgå en angivelse af de af rapporten omhandlede skoler og i forhold til den enkelte
skole af,
1) hvilke klassetrin skolen udbyder,
2) antal af spor pr. klassetrin,
3) antal af elever, herunder antal af elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser,
og antal af elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, og
4) andelen af elever i skolefritidsordning i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, hvor
denne tilbydes.
Stk. 3. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå en
angivelse af de gennemsnitlige udgifter pr. elev. Herudover skal særskilt angives, hvilke ressourcer
der i kommunen er afsat til henholdsvis
1) specialpædagogisk bistand og
2) undervisning i dansk som andetsprog.
Stk. 4. Der skal indgå andre relevante oplysninger om rammebetingelser for hver af kommunens
folkeskoler og for det samlede skolevæsen, herunder oplysninger om
1) antal af elever pr. klasse,
2) antal af elever pr. lærer,
3) elevernes fravær på baggrund af skolernes fraværslister,
4) antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling,
5) afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev,
6) andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, og
7) planlagte timer, jf. lovens § 16.
Stk. 5. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå en
redegørelse for følgende forhold og for, om disse i relation til bestemte fag har givet anledning til
nærmere ledelsesmæssige dispositioner:
1) I hvilket omfang planlagte timer bliver gennemført.
2) I hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller
kompetencer svarende til linjefagsuddannelse.
3) I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte,
varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til
linjefagsuddannelse.
4) I hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med
linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse
5) I hvilket omfang der er anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af
lærerne.
Stk. 6. Det skal angives, hvor mange børn i kommunen, der er henvist til undervisning i
henholdsvis specialklasser eller specialskoler inden for kommunens eget skolevæsen, specialklasser
og specialskoler i andre kommuners skolevæsener, regionernes undervisningstilbud samt
dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder.
Pædagogiske processer m.v. (den pædagogiske udvikling)
§ 8. Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger om eventuelt særlige kommunalt
besluttede indsatsområder, andre aktuelle projekter m.v. til udvikling af undervisningen og dens
kvalitet.
Stk. 2. Rapporten skal omfatte relevante oplysninger om de pædagogiske processer på hver af
kommunens folkeskoler og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen, herunder en beskrivelse
af tilrettelæggelsen af
122

1) den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i
undervisningens tilrettelæggelse,
2) samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner,
3) den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v., og
4) undervisningen i dansk som andetsprog.
Resultater m.v.
§ 9. Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger om resultater for hver af kommunens
folkeskoler og for det samlede skolevæsen, herunder oplysninger om
1) karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver,
2) resultater af de i lovens § 13, stk. 3, nævnte test, jf. lovens § 55 b, og
3) eventuelt resultater af andre typer af evalueringer, der anvendes bredt i det kommunale
skolevæsen, f.eks. til belysning af elevernes kundskaber og færdigheder inden for områder
(trinmål), der ikke er omfattet af de i nr. 2 nævnte test.
Stk. 2. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen indgå
oplysninger om overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse.
Stk. 3. Der skal for hver af kommunens folkeskoler indgå oplysninger om, hvordan henholdsvis
elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler, og elever, der
modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til eleverne set under ét.
Stk. 4. Rapporten skal indeholde oplysninger om klager over kommunen til Klagenævnet for
vidtgående specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til lovens § 51, stk. 1.
Yderligere midlertidige indholdskrav
§ 10. Undervisningsministeren kan ved særskilt bekendtgørelse fastsætte, at kvalitetsrapporter
omfattende et eller flere skoleår skal indeholde bestemte oplysninger med henblik på belysning af
særlige fokuspunkter.
Udformning af kvalitetsrapporter
§ 11. Kvalitetsrapporten skal udformes sådan, at det er nemt at finde de enkelte kategorier af
oplysninger, der er nævnt i §§ 5-10.
Stk. 2. Rapporten skal i videst muligt omfang udformes sådan, at det er muligt at følge udviklingen
i konkrete kategorier af oplysninger over to eller flere år. Det skal af et særskilt afsnit i rapporten
fremgå, hvis bestemte kategorier af oplysninger er opgjort eller i øvrigt præsenteret på en ny måde.
Der skal indgå en begrundelse herfor.
Stk. 3. Omtale i rapporten af oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger
om resultater af de i lovens § 13, stk. 3, nævnte test, jf. § 9, og lovens § 55 b, skal foregå på en
sådan måde, at det er muligt for offentligheden at læse og forstå rapporten, selvom de pågældende
oplysninger ikke indgår ved offentliggørelsen af rapporten, jf. lovens § 40 a, stk. 4.
Tidsfrister
§ 12. Kommunalbestyrelsen skal inden den 15. oktober i det kalenderår, hvor et skoleår afsluttes,
drøfte og tage stilling til kvalitetsrapporten for det pågældende skoleår, jf. § 3.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for, hvornår der skal foreligge en udtalelse fra
skolebestyrelser om rapporten, jf. lovens § 40 a, stk. 2, 2. pkt.
Stk. 3. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om rapporten på et møde, skal denne
offentliggøres på internettet sammen med kommunalbestyrelsens beslutning samt udtalelser efter
stk. 2, jf. lovens § 40 a, stk. 4. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger
om resultater af de i lovens § 13, stk. 3, nævnte test, jf. § 9, og lovens § 55 b, må dog ikke
offentliggøres.
§ 13. Kommunalbestyrelsen skal inden den 31. december vedtage nødvendige handlingsplaner, jf.
lovens § 40 a, stk. 3, som rapporten måtte give anledning til.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for, hvornår der skal foreligge en udtalelse fra
skolebestyrelser om en eventuel handlingsplan, jf. lovens § 40 a, stk. 3, 3. pkt.
Stk. 3. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om handlingsplanen på et møde, skal denne
offentliggøres på internettet sammen med kommunalbestyrelsens beslutning samt udtalelser efter
stk. 2, jf. lovens § 40 a, stk. 4. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger
om resultater af de i lovens § 13, stk. 3, nævnte test, jf. § 9, og lovens § 55 b, må dog ikke
offentliggøres.
123

Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
Ikrafttræden
§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. marts 2007.
Stk. 2. Den første kvalitetsrapport omfatter skoleåret 2006/07, jf. § 3.
Undervisningsministeriet, den 22. februar 2007
P.M.V.
Kim Mørch Jacobsen
Direktør
/Mads Bentzen
124

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af
kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med
evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen
§ 1
I bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner
i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, foretages
følgende ændringer:
1. I § 12, stk. 1, ændres »15. oktober« til: »31. december«.
2. I § 13, stk. 1, ændres »31. december« til: »31. marts året efter«.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. september 2008.
Undervisningsministeriet, den 2. september 2008
P.M.V.
Peter Grønnegård
Afdelingschef
125

Kontakt
Spørgsmål kan stilles til:
Skoleafdelingen
Børn og Kultur
Kvalitetsrapport 2010 for skolevæsenet i Fredensborg Kommune
Fredensborg Kommune
Egevangen 3B, 2980 Kokkedal
Tlf. 7256 5000
fredensborg@fredensborg.dk
www.fredensborg.dk
126