NYT om erhvervet døvblindhed 2010 nr. 2

For halvandet år siden blev Britta mormor til Tilde og samværet med barnebarnet prioriteres højt. For Britta er det vigtigt at være mormor på lige fod med
to år. Især i forhold til det at tale i telefon. Jeg kan godt høre, der
bliver sagt noget, men jeg kan ikke høre, om det er mus, hus eller
sus. Og så er der jo mit barnebarn. Jeg vil gerne kunne snakke
med, når hun fortæller”.
Britta har to brødre med CI, og det er derfor ikke fremmed for
hende. Men som hun siger, så er der meget langt fra at kende
nogen, der har CI til selv at tage en beslutning om at få det. Og
skal det være på et eller på begge ører
Britta gør sig mange tanker om det at få CI. Både i forhold til det
konkret praktiske, men også i forhold til det at være en del af et
tegnsprogsmiljø: ”Jeg er ikke modstander af CI, det, jeg er modstander
af, er, at man kan være markant afvisende over for tegnsprogsverdenen.
Hvorfor ikke tage det bedste fra begge verdener
Jeg vil kunne få glæde af begge dele. I store forsamlinger fx er det
smart, at jeg kan tegnsprog”.
Ud over at Britta er nervøs for, de skal ind og rode omkring ører
og nerver, så er hun også meget støjfølsom og derfor bange for
den digitale lyd: ”Jeg kan blive helt desperat, hvis det støjer og
larmer, og tanken om at et CI forstærker dette, gør mig skeptisk.
Jeg er bange for at komme til at rende rundt med hovedpine og
kronisk støj i ørerne. Mine brødre siger, der er meget støj, men
man lærer pludselig at ignorere det. Og det skulle ikke undre mig,
hvis jeg vælger at få CI, at jeg så efterfølgende siger ’hvorfor fik
jeg ikke gjort det noget før’”.
Familie og venner
Britta er et meget socialt menneske og prioriterer familie samt
venner højt. Men når vinterens mørke falder på, reducerer
hun sit sociale liv. Det kan være svært at være på besøg hos
andre, som jo typisk har hyggebelysning. Sådan har det ikke
altid været, men især de sidste par år er Brittas behov for godt
lys blevet større. Hun har det bedst med at være på sin egen
matrikel, når mørket falder på.
Og hun er blevet mormor til Tilde for godt 1½ år siden. Det er
en stor glæde. Britta prioriterer at være sammen med sit barnebarn
mindst to gange om måneden. ”Min datter er tegnsprogstolk
og arbejder nogle gange om aftenen, så tager jeg til
Jylland for at hjælpe med at passe Tilde. Jeg vil jo gerne være
mormor på lige fod med andre mormødre, selvom det kniber
lidt med min hørelse. Og min dårlige hørelse gør også, at jeg
ikke kan passe hende om natten. Jeg har søgt kommunen
om en babyalarm, men har fået afslag. Jeg har anket det og
venter på svar fra Det Sociale Nævn”.
Britta har mange gode venner, men især en barndomsveninde
står hende meget nær. Veninden er kommet i Brittas barndomshjem
og har fulgt hendes liv med Usher hele vejen. Det
skaber stærke bånd. Britta har som noget helt særligt givet
veninden en tur til Paris i fødselsdagsgave: ”Jeg vil vise hende
Louvre, de kendte billeder og der, hvor Da Vinci mysteriet
foregår. Vi skal se Sacre Coeur, Notre Dame, Eiffeltårnet og
1 6
NYT NR.2-2010