NYT om erhvervet døvblindhed 2010 nr. 2

S O M M E R 

N U M M ER 2 - 2 0 1 0 

NYT 

V I D E N S C E N T R E T F O R D Ø V B L I N D B L E V N E 

1+1+1=6 

Videncentret og danske opfindere ■ ICF set med schweiziske øjne ■ Opsporingsprojekter 

bærer frugt ■ Nye på NVC ■ Stor stigning i antallet af kendte døvblinde

I dette nummer af NYT ser vi nærmere på de erfaringer og data, som vi på Videnscentret har samlet i forbindelse med de kommunale 

opsporingsprojekter. Tal fra døvblindekonsulenternes årsrapport viser en markant stigning i antallet af henvisninger af 

ældre borgere i de kommuner, som har deltaget i opsporingen. Vi ser desuden nærmere på forekomsten af demens hos ældre med 

kombineret høre- og synsnedsættelse, og så har Videnscentret stiftet bekendtskab med flere af landets opfindere – et møde der 

førte et par lyse ideer med sig. 

INDHOLD 

Videnscentret for Døvblindblevnes faglige råd ................ 4 

Opsporingsprojekterne bærer frugt ................................... 6 

Stor stigning i antallet af kendte døvblinde ........................9 

2600 ældre med demens og kombineret høreog 

synsnedsættelse .........................................................10 

Videnscentret – og danske opfindere ..............................13 

Si det med hendene .........................................................14 

Omtale af bog om beskrivelsesteknik .............................14 

Hjemme hos…At overvinde sig selv ................................15 

Interview med Henriette og Trond ....................................18 

ICF, en vej til forståelse af syns- og hørenedsættelse .....20 

Nyttige noter .....................................................................22 

Nyttige links ................................................................ 23 

Kalender ............................................................................23 

Spot på Kirsten Baggesen ...............................................24 

2 

NYT NR.2-2010

LEDEREN 

”1 + 1 + 1 = 6 (eller 10 eller 12…)” 

■ OLE E. MORTENSEN, CENTERLEDER 

Således beskrev læge Mikkel Vass 

situationen for ældre, som både 

har høre- og synsnedsættelse og 

kognitive problemer, på en temadag 

for forebyggende medarbejdere 

i 2007. 

For lidt over fire år siden, i NYT nr. 1 – 2006, redegjorde vi første 

gang for de undersøgelser af kombineret høre- og synsnedsættelse 

blandt ældre, der på det tidspunkt var tilgængelige, og for hvordan 

de kunne overføres til danske forhold. På baggrund af disse undersøgelser 

anslog vi, at forekomsten af alvorlig kombineret høre- og 

synsnedsættelse blandt ældre over 80 år er omkring 5 pct. 

I 1995 lavede Videnscentret en undersøgelse i Århus Amt af antallet 

af døvblindblevne i amtet. Allerede dengang fandt vi – som 

nogle af de første i verden – en langt højere forekomst af aldersbetinget 

døvblindhed, end nogen tidligere havde forestillet sig. Og 

selvom resultaterne fra dengang ligger noget under de demografiske 

oplysninger, vi har i dag, var tallene høje nok til, at mange på 

døvblindefeltet rystede på hovedet af dem. 

Siden er kommet en række store og velunderbyggede undersøgelser 

fra bl.a. Norge, USA, Sverige, Australien og Holland, som 

har ligget til grund for vores antagelse om forekomsten herhjemme. 

Men med resultaterne fra de opsporingsprojekter, vi har 

afsluttet rundt om i landet, har vi nu fået egne data, som yderligere 

kvalificerer vores viden om den faktiske situation herhjemme. 

Og disse resultater underbygger klart den forekomst på fem pct., 

vi har anslået på baggrund af udenlandske undersøgelser. 

Ikke alle ældre med kombineret høre- og synsnedsættelse er 

døvblinde. Men eftersom aldersrelaterede syns- og høreproblemer 

oftest er fremadskridende, vil de fleste af dem nok blive det, hvis 

de lever længe nok. Derfor er det vigtigt med en så tidlig indsats 

som muligt fra støttesystemet, og det giver opsporingsindsatserne 

netop mulighed for. Ved at øge fokus på og viden om høre- og 

synsproblemer hos ældre og anvende den spørgeguide, som 

Videnscentret har udviklet, bliver mange ældre med kombineret 

høre- og synsproblemer fundet tidligere, så deres muligheder bliver 

forbedret for at undgå forringet livskvalitet og funktionsniveau 

pga. sansetabene. 

En ny problematik er dukket op i forbindelse med vores indsats 

på ældreområdet. Den handler om de ældre, som både har en 

kombineret høre- og synsnedsættelse og kognitive problemer. 

Vi bruger ofte regnestykket ”1+1=3” til at illustrere, hvordan to 

sansenedsættelser kan spille ind på og forstærke hinanden, men 

ældre, som både har sansenedsættelser og kognitive problemer, 

befinder sig i en situation, hvor ”1+1+1 = 6” eller endnu mere. 

På baggrund af vores viden om forekomsten af hhv. høre- og 

synsproblemer og demens præsenterer vi i dette nummer af NYT 

for første gang et billede af, hvor mange ældre, vi kan forvente, 

der er i denne meget vanskelige situation. 

Men nu skal man ikke tro, at alt vores tid går med fokus på ældreområdet. 

Når disse linjer læses, har vi netop været til et internationalt 

symposium om Usher syndrom, hvor vi bl.a. selv havde 

en præsentation om Det Nordiske Projekt. Du kan læse mere om 

dette symposium på www.dbcent.dk. Også vores indsats mht. 

børn og unge med erhvervet døvblindhed er ved at komme godt 

i gang, men den må du vente med at læse om til et senere nummer 

af NYT. 

God læselyst. 

NYT 

Udgives af: 

Videnscentret for 

Døvblindblevne 

Generator vej 2A 

2730 Herlev 

Tlf.: 44 39 11 75 

Fax: 44 39 11 79 

Txt-tlf.: 44 39 11 10 

E-mail: dbcent@dbcent.dk 

Web: www.dbcent.dk 

Redaktion: 

Ole E. Mortensen, ansvarshavende 

Bettina Ugelvig Møller, redaktør 

Lis Just, projektmedarbejder 

Tilrettelæggelse og produktion: 

eKvator ApS, www.e-kvator.com 

Oplag: 

1.800 ISSN 0909 - 4474 

Udkommer: 

4 gange årligt og fås gratis ved henvendelse 

til Videnscentret for Døvblindblevne. 

Nyt fra Videnscentret for Døvblindblevne 

fås også i storskrift, i punktskrift og på 

lydbånd. 

Se mere på www.dbcent.dk 

N Y T N R . 2 - 2 0 1 0 

3

VIDENSCENTRET KNYTTER BÅND TIL SÆRLIGE VIDENSHAVERE 

VIDENSCENTRET FOR DØVBLINDB 

Samtidig med oprettelsen af Videnscentret i november 1993 blev der nedsat en Styregruppe bestående af Center for Døves chef, to 

repræsentanter for Foreningen af Danske DøvBlinde (FDDB) samt Videnscentrets leder og informationsmedarbejder. Siden har Styregruppen 

ændret sammensætning flere gange, og i dag består den af Center for Døves chef (som formand), chefen for Center for Døves 

kompetencecenter, tre repræsentanter for FDDB, Videnscentrets leder og Videnscentrets informationsmedarbejder (som referent). 

■ A F O L E E . M O RT E N S E N , V I D E N S C E N T R E T F O R 

D Ø V B L I N D B L E V N E 

I Styregruppen drøftes de overordnede 

retningslinjer og strategier for Videnscentret, 

ligesom møderne har til formål at sikre, at 

døvblindblevnes synspunkter, ønsker og 

behov i forhold til Videnscentrets opgaver 

bliver hørt. Herudover mødes Videnscentret 

jævnligt med FDDBs projektmedarbejdere 

for at sikre samarbejde og konsensus på et 

praktisk plan. 

Som supplement til det værdifulde samarbejde 

i Styregruppen har vi gennem de 

seneste måneder arbejdet på oprettelsen 

af en bredere sammensat faglig 

rådgivningsgruppe. Den 12. marts så 

Videnscentrets Faglige Råd dagens lys 

4 


LEVNES FAGLIGE RÅD 

• At rådgive Videnscentret i forbindel se 

med planlægning og udførelse af 

Videnscentrets opgaver 

• At give konkret input og bidrag til Videncentrets 

udførelse af opgaver 

• At skabe kontakt til og rådgive om mål 

grupper indenfor de enkelte medlemmers 

område 

Medlemmerne af Det Faglige Råd skal 

således med deres engagement og 

faglighed støtte Videnscentret i sit arbejde 

– og gerne i en så vid udstrækning, at de 

kan komme til at fungere som en slags 

”ambassadører” for Videnscentret i deres 

respektive fagmiljøer. 

Sammensætning 

Rådet er sammensat af 12 medlemmer, 

som har en særlig viden om en del af 

fagfeltet og/eller har en central rolle i forhold 

til Videnscentrets vigtigste målgrupper. 

Samtidig er Rådet sammensat af personer, 

som efter vores vurdering vil kunne bidrage 

aktivt til møderne, som er tænkt meget dialogiske 

og tankeudviklende. Og vi er meget 

glade og taknemmelige for den velvilje, vi 

har mødt fra alle medlemmerne i forbindelse 

med oprettelsen af Det Faglige Råd. 

formand for SUFO (med særlig viden om 

kommunernes forebyggende arbejde) 

• Anja Bau, viceforstander, CSU Roskilde 

(med særlig viden om høre- og synsråd 

givningen) 

• Bente Ramsing, konsulent, Døvblindecentret 

(med særlig viden om børne- og 

ungeområdet) 

• Jutta Fischer, projektleder, UCC – Center 

for Tegnsprog (med særlig viden om 

tolkning og kommunikation) 

• Lena Göransson, projektleder, Mo Gård, 

Sverige (med døvblindefagligt perspektiv 

udefra) 

• Bettina U. Møller og Ole E. Mortensen, 

Videnscentret for Døvblindblevne 

På Det Faglige Råds første møde drøftede 

vi bl.a. ICF og særlige problemstillinger i 

forbindelse med døvblindblevne, som har 

en anden etnisk og kulturel baggrund end 

dansk. Næste møde er endnu ikke datolagt, 

men bliver sidst på efteråret. ■ 

Rådet består af følgende: 

• Bruno Madsen, centerchef, Center for 

Døve (formand) 

ved sit første møde. Selvom Videnscentret 

gennem alle årene har haft løbende 

kontakt til de forskellige dele af fagfeltet, 

har vi med oprettelsen af Det Faglige 

Råd ønsket at sikre os et vedholdende 

tværfagligt input fra de centrale områder, 

som Videnscentret skal dække. 

Rådets centrale opgaver er formuleret 

således: 

• At rådgive Videnscentret om udækkede 

vidensbehov og relevante temaer og 

problemstillinger på fagområdet 

• Birgit Larsen, hovedbestyrelsesmedlem, 

Foreningen af Danske DøvBlinde 

• Henrik Ottesen, organisationschef, Foreningen 

af Danske DøvBlinde 

• Helle Brøgger, leder af døvblindekonsulentordningen, 

Center for Døve 

• Mia Wilcken, socialrådgiver, Nyborg 

Kommune (med særlig viden om det 

kommunale handicapområde) 

• Tove Madsen, forebyggelseskoordinator, 

Frederiksberg Kommune og tidligere 

N Y T N R . 2 - 2 0 1 0 

5

DET ER VIGTIGT AT KOMME PÅ BANEN SÅ TIDLIGT SOM MULIGT FOR AT MINDSKE RIS 

HØRE- OG SYNSNEDSÆTTELSE FALDER HEN I PASSIVITET 

OPSPORINGSPROJEKTERNE B 

I takt med at opsporingsprojekter af ældre med kombineret høre- og synsnedsættelse afsluttes i flere af landets kommuner, vokser 

Videnscentrets mængde af erfaring og data. Resultaterne af projekterne vidner om, at indsatsen betaler sig; ældre med kombineret 

høre- og synsnedsættelse bliver fundet og får relevante tilbud om støtte. Samtidig viser projekterne forekomster af både kombineret 

høre- og synsnedsættelse og af døvblindhed, som ligger på linie med tallene fra internationale undersøgelser. 

■ AF OLE E. MORTENSEN, CENTERLEDER OG BETTINA U. MØLLER, INFORMATIONSMEDARBEJDER 

Det startede med en undren og en vedholdende nysgerrighed 

over tal fra en række internationale undersøgelser – kunne det virkelig 

passe, at fem procent af alle ældre over 80 år lever med en 

kombineret høre- og synsnedsættelse Og hvis nu det passede, 

så betød det jo også, at de sådan set ikke fik den rette hjælp 

– døvblindekonsulenterne havde i hvert fald ikke så mange ældre 

i deres system og landets høre- og synsrådgivninger heller ikke. 

De ældre var ikke blevet identificeret og derfor heller ikke henvist 

til et relevant rådgivningssystem. 

Ikke alle i omgivelserne var lige overbeviste af de høje tal men i 

takt med, at vi fik mere og mere viden på området, besluttede vi 

os for at sætte ind med en særlig indsats. For det måtte da være 

muligt at finde disse ældre og sørge for, at de blev henvist til kompetent 

rådgivning og støtte. 

6 


Modelfoto 

IKOEN FOR, AT DET ÆLDRE MENNESKE MED KOMBINERET 

ÆRER FRUGT 

En spørgeguide blev til, og den blev og bliver til stadighed introduceret 

som et arbejdsredskab i forbindelse med de forebyggende 

hjemmebesøg. Guiden har foreløbigt været i brug i ni kommuner 

og med gode resultater. 

Forebyggelse 

Når kommunernes forebyggende medarbejdere tager ud for at 

besøge borgere over 75 år, som bor i eget hjem, er der rigtig 

mange ting, som de skal holde øje med: fungerer den ældre 

borger i sine omgivelser Er der særlige problemer, som der kan 

gøres noget ved, inden de eskalerer Hvordan står det til med 

såvel psyken som fysikken Er boligen indrettet optimalt i forhold 

til at forhindre faldulykker Og hvad med den ældres kost – ja og i 

den forbindelse vægten 

Forebyggerne i flere af landets kommuner har til trods for alle 

disse fokuspunkter også været indstillet på at rette en særlig opmærksomhed 

mod de ældres funktionsniveau, når vi taler om syn 

og hørelse. Udrustet med spørgeguiden, som har været nævnt i 

tidligere numre af NYT, og i tæt samarbejde med døvblindekonsulenterne 

er de gået til opgaven med stor ildhu. 

Værdien af deres indsats vidner tal fra såvel projekterne som fra 

Center for Døves årsrapport for 2009 om.(læs mere herom på de 

efterfølgende sider) 

Vigtige data – vigtige erfaringer 

Spørgeguiden samt den introduktion til det aldersbetingede 

dobbelte sansetab, som de kommunale forebyggere får ved 

projektets start, giver dem en opkvalificering i forhold til syns- og 

hørenedsættelse. Samtidig får de en øget forståelse for, at syn og 

hørelse ikke kun gøres op i synsbrøker og dB, men også i forhold 

til funktionsniveau. En ting er nemlig, hvad man kan måle ved 

syns- og høretest - en anden ting er, hvad de ældre rent faktisk 

oplever, at de kan bruge deres syn og hørelse til. 

N Y T N R . 2 - 2 0 1 0 

7

OPSPORINGSPROJEKTERNE BÆRER FRUGT: 

TAL FRA PROJEKTER 

At det nytter noget at gøre brug af spørgeguiden og tilegne sig 

viden om det dobbelte sansetab vidner resultater fra de afsluttede 

projekter om. 

Der har været lidt forskel på, hvordan projekterne i de enkelte 

kommuner er gennemført, og hvordan spørgeguiden er blevet 

anvendt. Men ikke desto mindre er resultaterne fra kommunerne 

bemærkelsesværdigt ens, når det drejer sig om antallet 

af fundne ældre med kombineret høre- og synsnedsættelse 

– mellem 5,3 og 9,3 pct. 

I nogle af kommunerne har forebyggerne anvendt spørgeguiden 

ved alle besøg i en fireugers periode i løbet af projektet for 

derefter at gå over til at anvende den, når der var mistanke om 

høre- og synsproblemer. I perioderne, hvor guiden har været 

anvendt ved alle besøg, har antallet af fundne ældre med 

kombineret høre- og synsnedsættelse ligget mellem 11 og 18 

pct., altså ca. dobbelt så mange som i den periode, hvor man 

har anvendt spørgeguiden ved mistanke! Det er tal, som ligger 

tæt op ad bl.a. nogle af de seneste forekomster fundet i USA 

og Sverige. 

Det siger noget om, hvor let det kan være at overse syns- og 

hørenedsættelser – også for dygtige forebyggende medarbejdere, 

som også udenfor projektperioden har haft fokus på 

sanserne. ”Spørgeguiden hjælper os uden tvivl til at finde høreog 

synsproblemer, som vi ellers ikke ville have fundet,” er en 

kommentar, som vi har hørt ved møder i flere af projekterne. 

Gevinst i 80 pct. af tilfældene 

Men ét er, hvor mange gange de forebyggerne med spørgeguiden 

i hånden finder høre- og synsnedsættelser. Noget 

andet er, hvordan døvblindekonsulenten ved sit efterfølgende 

besøg vurderer den kombinerede høre- og synsnedsættelse. 

Her viser erfaringerne fra projekterne ret entydigt, at fire ud af 

fem henvisninger til de medvirkende døvblindekonsulenter er 

relevante forstået på den måde, at personen enten hører til 

gruppen af døvblinde eller er så stærkt på vej, at døvblindekonsulenten 

finder det relevant at holde kontakten og aftale et 

besøg et års tid efter pga. sandsynligheden for, at den ældres 

syns- og hørenedsættelse over de nærmeste år udvikler sig til 

et niveau, hvor en indsats fra døvblindekonsulenten vil være 

påkrævet. 

En træfsikkerhed på fire ud af fem er vi faktisk meget tilfredse 

med for et værktøj af denne art, hvor det er vigtigt at komme 

på banen så tidligt som muligt i forhold til de ældre for derved 

at kunne gøre en indsats på et tidspunkt i deres tilværelse, 

hvor den kan have størst mulig betydning. 

Og lige så interessant: i over halvdelen af tilfældene (50-65 

pct.) har den ældre, som er blevet henvist til døvblindekonsulenten, 

vist sig at være så høre- og synshæmmet, at vedkommende 

faktisk er døvblind. 

Hovedformålet med projekterne har været at hjælpe kommunerne 

til en opkvalificering af personalet i de forebyggende 

hjemmebesøg ved at formidle viden og stille et konkret værktøj 

og en metode til rådighed for dem. Det skulle være med til at 

sikre, at så mange ældre med alvorlig kombineret høre- og 

synsnedsættelse som muligt findes og henvises til relevant 

hjælp og støtte, da det kan være med til at øge livskvalitet og 

selvhjulpenhed og samtidig forebygge isolation og sygdom. 

Resultaterne fra projekterne har desuden givet værdifulde data 

mht. forekomsten af døvblindhed blandt ældre herhjemme. Og 

disse data – baseret på over 2300 forebyggende hjemmebesøg 

– viser altså, at mellem 5 og 8 pct. af de ældre, der har 

fået forebyggende hjemmebesøg i projekterne og efterfølgende 

har fået besøg af døvblindekonsulenten, er døvblinde ifølge 

definitionen. Disse tal ligger lidt over de fire pct., der var resultatet 

af et projekt i Norge i 2001, som på flere måder ligner vores 

opsporingsprojekter. 

Grupperne af ældre er ikke udvalgt ud fra kriterier om, at 

de skal være repræsentative, så vi kan ikke med sikkerhed 

fastslå, at denne forekomst gælder alle ældre, som modtager 

forebyggende hjemmebesøg. Men vi er ved at opbygge et 

dansk datamateriale, som vi ikke har haft før, og som altså 

ligner det, vi ser i udenlandske undersøgelser i disse år. 

Meget vand er løbet under broen siden midten af 90’erne, 

hvor fokus på aldersrelateret døvblindhed for alvor startede, 

og hvor vi både herhjemme og i udlandet mente, at forekomsten 

lå et godt stykke under 1 pct. ■ 

8 


Stor stigning i antallet af 

kendte døvblinde 

Som omtalt andetsteds i NYT har Center for Døves døvblindekonsulenter 

været en vigtig brik i opsporingsprojekterne og er gået 

ind i de sager, hvor der har været både syns- og høreproblemer. 

I kølvandet på projekterne er der således fulgt adskillige nye besøg, 

hvilket fremgår af konsulentordningens årsrapport for 2009. 

■ A F O L E E . M O RT E N S E N , C E N T E R L E D E R O G B E T T I N A U . M Ø L L E R , I N F O R M AT I - 

O N S M E DA R B E J D E R 

Ved udgangen af 2009 havde konsulenterne kendskab til i alt 914 

borgere med erhvervet døvblindhed – i 2008 lød tallet på 671. Det 

svarer til en stigning på godt 26 pct. Stigningen ligger primært i 

den ældste gruppe. Her havde konsulenterne i 2008 kendskab til 

444 døvblinde ældre på 80 år eller derover, mens dette tal i 2009 

var steget til 619 – en stigning på 39 pct. 

De markante stigninger i antallet af kendte døvblinde ældre stammer 

ikke mindst fra de kommuner, hvor der har fundet opsporingsprojekter 

sted. Et par eksempler: 

I Region Nordjylland, hvor Frederikshavn Kommune har deltaget 

i et projekt, er der sket en stigning i antal kendte døvblinde ældre 

over 80 år på næsten 100 pct. fra 30 til 57 borgere. Og i Region 

Sjælland, hvor Lolland Kommune har deltaget i et projekt, er der 

sket en stigning på 33 pct., fra 92 til 137 borgere. 

Nye henvisningsmønstre 

Projekterne har også sat deres aftryk på henvisningsmønstrene, 

dvs. hvorfra henvisningerne til konsulenterne kommer. Der er 

således sket en stigning på 273 pct. i henvisninger fra kommunale 

medarbejdere til døvblindekonsulenterne fra 2008 til 2009 (fra 

38 til 142 borgere), og også her er det i de regioner, hvor der har 

været gennemført projekter med de kommunale medarbejdere, at 

stigningen er størst. 

I Region Nordjylland var der i 2008 ingen henvisninger fra kommunale 

medarbejdere til døvblindekonsulenterne, mens der i 2009 

var 28 henvisninger fra denne faggruppe. I Region Sjælland var 

der i 2008 otte henvisninger fra kommunalt personale, mens tallet 

var steget til 43 i 2009. 

Men også i regioner, hvor der ikke har været gennemført projekter, 

har konsulentordningen oplevet en stigning i antallet af 

kendte døvblindblevne. Her kan stigningerne bl.a. tilskrives andre 

undervisnings- og formidlingsindsatser fra døvblindekonsulenternes, 

høre- og synskonsulenters og Videnscentrets side samt den 

generelle øgede opmærksomhed på området. ■ 

Lederen af Center for Døves konsulentafdeling Helle 

Brøgger har følgende kommentar til udviklingen i 2009: 

”Tallene taler jo for sig selv. Der er ingen tvivl om, at den 

store stigning, døvblindekonsulenterne har oplevet de 

seneste år vedrørende ældre borgere med kombineret 

sansetab, skyldes det tætte samarbejde, som har været 

mellem Videnscenter for Døvblindblevne og døvblindekonsulenterne 

med tilbud om opsporingsprojekter i 

forskellige kommuner i landet. 

Tværfagligt samarbejde er altid vigtigt indenfor det 

sociale område – og ikke mindst når det drejer sig om de 

specialiserede områder. Dobbelt sansetab i alderdommen 

er en kompliceret funktionsnedsættelse og kræver 

specialiseret viden. Opsporingsprojekterne i kommunerne 

er med til at give kommunale medarbejdere i ældreplejen 

mere viden på området og bedre redskaber til at 

kunne støtte og hjælpe de ældre.” 

Årsrapport 2009 for Center for Døves konsulentafdeling kan 

downloades via dette link: http://kortlink.dk/7m5h. 

Modelfoto 

N Y T N R . 2 - 2 0 1 0 

9

2600 ÆLDRE MED DEMENS OG KOMBINER 

Gennemsnitsalderen og dermed også 

andelen af danskere over 80 år stiger 

kraftigt. I øjeblikket er omkring 227.000 

– 4,5 pct. af alle danskere – over 80 år, 

og i løbet af de næste 30 år forventes 

dette tal at fordobles. Med stigningen i 

antallet af ældre vil antallet af tilfælde 

af aldersrelaterede sundhedsproblemer 

også stige, indtil vi på et tidspunkt finder 

behandlinger for dem. 

■ A F O L E E . M O RT E N S E N , C E N T E R L E D E R 

Gennem de seneste år har vi på Videnscentret 

for Døvblindblevne sat fokus 

på ældre, som har en alvorlig kombineret 

høre- og synsnedsættelse. Og på det 

seneste har vi i samarbejde med en række 

partnere taget et relateret og også meget 

vigtigt emne op, nemlig demens og kognitive 

problemer blandt ældre med kombineret 

høre- og synsnedsættelse. 

I den forbindelse er vi flere gange blevet 

spurgt om, hvor mange ældre der egentlig 

er tale om i denne gruppe. Det skal vi forsøge 

at give et svar på i det følgende. 

En række undersøgelser fra bl.a. Norge, 

Sverige, USA og Holland viser en forekomst 

af kombineret høre- og synsnedsættelse 

blandt ældre på mellem 4 og 22 

pct. (bl.a. Smith 2008; Lyng 2001; Edberg 

2008; Vaal 2007.) Den store forskel 

skyldes bl.a., at der er forskel i de enkelte 

undersøgelser på, hvordan man definerer 

”kombineret høre- og synsnedsættelse”. 

En er gået ud fra den nordiske definition 

på døvblindhed, mens andre har anvendt 

andre kriterier og metoder. 

Ligeledes adskiller undersøgelserne sig fra 

hinanden mht. alderen på de ældre, der er 

FOREKOMSTEN AF KOGNITIVE PROBLEMER ER HØJERE BLA 

medtaget. Og da vi ved, at forekomsten 

af høre- og synsproblemer stiger med 

alderen, afspejler dette sig naturligvis også 

i undersøgelserne. 

5 pct. med høre- og synsnedsættelse 

Herhjemme anslår Videnscentret med et 

konservativt estimat, at omkring 5 pct. af 

alle ældre over 80 år har en alvorlig kombineret 

høre- og synsnedsættelse. Heraf 

er de fleste antageligt døvblinde ifølge den 

nordiske definition. Tallet stiger til 10 pct. 

blandt ældre over 90. 

Disse estimater bygger både på analyser 

af de ovennævnte udenlandske 

undersøgelser og på de ret sikre tal, vi 

kender herhjemme, om forekomsten af 

hhv. aldersrelateret makuladegeneration 

og aldersrelateret hørenedsættelse, som 

i kombination med hinanden er årsag 

til langt de fleste tilfælde af kombineret 

høre- og synsnedsættelse og døvblindhed 

blandt ældre. 

Og helt nye resultater fra de opsporingsprojekter, 

som Videnscentret og døvblindekonsulentordningen 

har gennemført i 

samarbejde med bl.a. Lolland, Frederikshavn, 

Frederikssund og Samsø kommuner, 

underbygger entydigt dette estimat. I disse 

projekter er der fundet ældre med aldersrelateret 

døvblindhed, som svarer til en 

forekomst på mellem 6 og 9 pct. 

2600 ældre 

Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens 

er forekomsten af demens blandt ældre 

over 80 år omkring 23,1 pct., stigende til 

41,5 pct. blandt de +90-årige. 

Der er ikke noget, der tyder på, at personer 

med høre- og synsnedsættelse skulle 

have mindre sandsynlighed for at udvikle 

1 0 


ET HØRE- OG SYNSNEDSÆTTELSE 

NDT ÆLDRE MED KOMBINERET HØRE- OG SYNSNEDSÆTTELSE 

Modelfoto 

demens. Ligeledes er der ikke noget, der 

tyder på, at mennesker med demens skulle 

have mindre sandsynlighed for at udvikle 

høre- og synsproblemer. Tværtimod viser 

undersøgelser, at forekomsten af kognitive 

problemer er højere blandt ældre med 

kombineret høre- og synsnedsættelse end 

blandt ældre med kun et enkelt eller slet 

intet sanseproblem (Crews 2004; Brennan 

2005; Laforge 1992; Tay 2006; Lin 2004) 

Vi kan derfor gå ud fra, at forekomsten af 

demens blandt ældre med en alvorlig kombineret 

høre- og synsnedsættelse er mindst 

lige så høj som i ældrebefolkningen generelt. 

Det betyder, at forekomsten af demens 

og alvorlig kombineret høre- og synsnedsættelse 

er omkring 1,16 pct. blandt alle 

ældre over 80 år, mens den blandt ældre 

over 90 år er omkring 4,15 pct. 

På baggrund af disse tal må det antages, 

at der herhjemme lever omkring 2600 

ældre på 80 år og derover med både en 

kombineret høre- og synsnedsættelse og 

en demenssygdom. 

Og flere til… 

Hertil kommer et antal yngre ældre, hvor 

såvel alvorlige høre- og synsproblemer 

som demens også optræder, dog noget 

sjældnere. Nationalt Videnscenter for 

Demens anslog i 2009 antallet af demente 

mellem 65 og 79 år til at være 10.500. 

Kun få undersøgelser af kombineret høreog 

synsnedsættelse har dog fokuseret på 

denne aldersgruppe for sig selv, men tal fra 

USA og Sverige viser en forekomst af kombineret 

høre- og synsnedsættelse (ud fra 

forskellige kriterier) på mellem 1 og 9 pct. i 

denne gruppe, stigende med alderen. 

Ud fra disse tal kunne der herhjemme være 

et sted mellem 105 og 945 personer mellem 

65 og 79 år, som både har demens og 

en alvorlig kombineret høre- og synsnedsættelse. 

Men vores tal for forekomsten af 

høre- og synsnedsættelse i denne relativt 

unge gruppe er for usikre til, at vi kan give 

noget sikkert bud på antallet her. 

Udover de egentlige demenstilstande 

findes desuden mildere typer af kognitive 

problemer, som bl.a. MCI (Mild Cognitive 

Impairment – let kognitiv svækkelse), ligesom 

der er personer herhjemme, som har 

en høre- og synsnedsættelse, som ikke er 

alvorlig nok til, at de regnes med i de ovennævnte 

forekomsttal. 

Ikke desto mindre er også denne gruppe 

relevant at nævne i denne forbindelse. 

De kognitive evner har stor betydning for 

kommunikationen hos ældre med høre- og 

N Y T N R . 2 - 2 0 1 0 

1 1

synsproblemer, som ofte er tvunget til at 

sammenstykke mening ud af større eller 

mindre brudstykker af fx en samtale. Ligeledes 

viser erfaringer fra praksis, at høreog 

synsproblemer kan have en forstærkende 

effekt på kognitive problemer, da de 

øger risikoen for forvirring og usikkerhed. 

1+1+1 = 6 (eller meget mere) 

Vi beskriver ofte konsekvensen af en 

kombineret høre- og synsnedsættelse med 

regnestykket ”1+1=3” for at understrege, 

at de to funktionsnedsættelser, når de 

optræder sammen, forstærker hinanden. 

Hos ældre, der udover en alvorlig høre- og 

synsnedsættelse også har en demenssygdom, 

er situationen yderligere kompliceret 

og alvorlig. Man kan sige, at når man 

regner demens med, bliver regnestykket 

her ”1+1+1=6” (eller 10 eller 12…) 

Ældre, der får en kombineret høre- og 

synsnedsættelse, er tvunget til at tilpasse 

deres adfærd i relation til omverdenen 

ud fra helt andre rutiner, end de er vant 

til, og det stiller krav til netop nogle af de 

kognitive færdigheder, som bliver svækket 

i forbindelse med demens. 

Mennesker med demens har typisk problemer 

med nyindlæring og hukommelse, 

tilpasning til nye livssituationer (adaptation), 

omstillingsevne/fleksibilitet og genkendelse 

og identifikation, ligesom de ofte oplever 

svigtende forestillingsevne og evne til at 

orientere sig i rummet mv. 

De rutiner, man tidligere har støttet sig 

til i hverdagen, fungerer pludseligt ikke 

længere, når en syns- og hørenedsættelse 

optræder sammen med demens. Personen 

må i højere grad huske, fx hvor han 

har sine ting, og hvor væsentlige lokaliteter 

er placeret i forhold til hinanden, når han 

ikke længere kan se dem. Samtidige må 

han begynde at udføre tillærte handlinger 

uden hjælp fra syn og hørelse – evt. ved i 

højere grad at skulle anvende berøringssansen 

i stedet for syn og hørelse. 

Når man er tvunget til at genkende og 

identificere sin omverden ud fra andre input, 

end man er vant til, er det nødvendigt 

at kunne skærpe sin opmærksomhed på 

de sparsomme informationer, der kommer 

ind. Og det er vanskeligt for mennesker 

med demens. 

Isolation medvirkende årsag 

Social isolation, manglende motion – både 

fysisk og mentalt – og kommunikativ 

deprivation er alle typiske følger af en 

kombineret høre- og synsnedsættelse. 

Og da de samtidig er kendte medvirkende 

årsager til udvikling af kognitive problemer 

og demens, er det af ekstra stor betydning, 

at såvel kognitive problemer som 

sanseproblemer afdækkes hos de ældre, 

og at der bliver sat ind med en relevant 

indsats. Og jo tidligere denne afdækning 

og identificering finder sted, desto bedre 

udgangspunkt er der for en kompenserende 

indsats. 

Demensudredning af døvblinde 

Et forsigtig skøn viser altså, at der herhjemme 

lever op imod 2600 ældre, som 

er i den meget vanskelige situation både 

at være ramt af demens og af en alvorlig 

kombineret høre- og synsnedsættelse. Og 

hertil kommer en stor gruppe, som er ramt 

i mildere grad, eller hvor tallene endnu er 

for usikre. 

Ældre med en alvorlig kombineret høreog 

synsnedsættelse har i øjeblikket ikke 

et dækkende tilbud, når det kommer til 

muligheden for udredning for demens. 

De eksisterende og anvendte demenstest 

kræver syn og hørelse i et omfang, som 

sætter de fleste ældre syns-/hørehandicappede 

udenfor. Man kan derfor frygte, at 

demens overses, og at denne gruppe derfor 

ikke modtager den optimale udredning 

og behandling. 

En påtrængende opgave er derfor at 

udvikle metoder til at teste for og afsløre 

demens, som samtidig tager højde for den 

manglende syns- og høresans. Netop dette 

er en del af det udviklingsarbejde, som 

neuropsykolog Peter Bruhn fra Demensklinikken 

på Glostrup Hospital er i gang med 

i samarbejde med døvblindekonsulentordningen 

og Videnscentret. ■ 

Tak til neuropsykolog Peter Bruhn, 

Demensklinikken, Glostrup Hospital 

for værdifuldt input til denne artikel. 

LITTERATUR 

Smith SL et al. Prevalence and characteristics 

of dual sensory impairment 

(hearing and vision) in a veteran population. 

JRRD 2008; 45 (4); 597-610. 

Lyng K et al. Kartlegging av alvorlig 

kombinert sansetap hos eldre. NOVA 

rapport 9/2001 

Edberg PO et al. Allvarlig kombination 

av hösel- och synnedsättning hos personer 

över 65 år. Linköping Universitet 

rapport 2008. 

Vaal et al. Gecombineerde visus- en 

gehoorbeperking: naar schatting bij 

30.000-35.000 55-plussers in Nederland. 

Nederlands Tijdschrift voor Geneeskunde 

2007; 151; 1459-1463 

Nationalt Videnscenter for Demens. 

http://www.videnscenterfordemens. 

dk/fakta_om_demens/480we. 

aspxlangId=1 samt personlig kommunikation 

22. marts 2010. 

Crews JE et al. Vision impairment and 

hearing loss among community-dwelling 

older Americans: implications for 

health and functioning. American 

Journal of Public Health 2004; 94 (5); 

823-9 

Brennan M et al. Dual sensory loss and 

ist impact on everyday competence. 

Gerontologist 2005;45 (3); 337-46 

Laforge RG et al. The Relationship 

of Vision and Hearing Impairment to 

One-Year Mortality and Functional 

Decline. Journal of Aging Health 1992; 

4: 126-148 

Tay T et al. Sensory and Cognitive 

Association in Older Persons: Findings 

from an Older Australian Population. 

Gerontology 2006; 52 (6); 386-394 

Lin MY et al. Vision impairment and 

combined vision and hearing impairment 

predict cognitive and functional 

decline in older women. Journal of the 

American Geriatrics Society 2004; 52 

(12); 1996-2002 

1 2 


VIDENSCENTRET - OG DANSKE OPFINDERE 

Interessen for at høre om og forsøge at forstå, hvilke konsekvenser 

en kombineret høre- og synsnedsættelse har, var stor 

blandt de tilstedeværende opfindere fra Dansk Opfinderforening, 

da Videnscentret mødte dem en kold aften i februar. Flere af 

opfinderne har efterfølgende ført os ind i deres tanker om mulige 

hjælpemidler, som skulle gøre livet lettere for mennesker, som 

lever med et dobbelt sansetab. 

Modelfoto 

men som vi ellers havde forventet – men bare mennesker med 

den særlige egenskab, at de har nogle meget kreative hjerner, er 

uhyre nysgerrige og har en god sans for teknik. 

Reaktioner 

Reaktionerne på vores oplæg spændte lige fra de følelsesmæssige, 

hvor flere af opfinderne overfor deres kassér gav udtryk for, 

at de blev stærkt påvirket af de konsekvenser, som en kombineret 

høre- og synsnedsættelse har for de berørte mennesker, til de 

mere handlingsorienterede og kreative input. På Videnscentret har 

vi således efterfølgende modtaget flere forslag til mulige hjælpemidler 

i forhold til kommunikation. 

■ A F B E T T I N A U . M Ø L L E R , I N F O R M AT I O N S M E DA R B E J D E R 

DOF – Danske Opfinderforening – tog imod Videnscentret i et 

auditorium på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby nord for 

København. Der var lagt op til en spændende aften, hvor vi fra 

Videnscentret skulle bidrage med information om erhvervet døvblindhed 

og de konsekvenser og begrænsninger, som funktionsnedsættelsen 

har for de berørte mennesker. 

De tilstedeværende medlemmer af DOF skulle på den anden side 

bruge deres kreative hjerner til at udtænke snedige planer for udvikling 

af hjælpemidler. Ikke nødvendigvis på stedet – men medlemmerne 

af foreningen håbede på, at de ville få information om en 

gruppe mennesker med særlige behov i forhold til information, kommunikation 

og mobility og dermed få noget at arbejde videre med. 

Formand for foreningen, Hans Haraldsted, som blandt andet har 

til opgave at finde relevante emne at sætte på dagsordenen, når 

opfinderne mødes den sidste torsdag i måneden, havde på foreningens 

vegne modtaget et eksemplar af udgivelsen ”IKT for Døvblindblevne” 

og kontaktede efterfølgende Videnscentret og bad os 

om at komme ud og fortælle mere om erhvervet døvblindhed. 

Meget forventningsfulde mødte vi op og var spændte på at se, 

hvordan sådan nogle opfindere mon så ud. De viste sig at være 

ganske almindelige mennesker – ikke Georg Gearløs’er alle sam- 

Det ene forslag vedrører talegenkendelse, som omsættes til 

punktskrift. Et andet lyder på en mobiltelefon, som sender og 

modtager punktskrift uden, at det printes – det læses derimod 

direkte op. En tredje opfinder tænkte i retning af mobility med sit 

forslag om en stok med indbygget GPS og en fjerde præsenterede 

en idé, som hun engang forsøgte at få udviklet, hvor et 

menneske med synsnedsættelse modtager ”tegn” fra sin stok ved 

hjælpe af varm luft, der blæses op på hånden. 

Ideer skorter det således ikke på, men der er jo naturligvis nogen, 

som skal poste penge i udvikling og produktion, og da der er tale 

om, at gruppen af mennesker med kombineret høre- og synsnedsættelse 

er forholdsvis lille, er det måske netop det punkt, som 

det hele kommer til at strande på. 

Den generelle holdning i døvblindekredse er da også, at man 

realistisk set nok bør satse på at tilpasse eksisterende tekniske 

hjælpemidler, så de bliver anvendelige for mennesker med 

kombineret høre- og synsnedsættelse og ikke satse på, at der 

udvikles hjælpemidler særligt til gruppen af mennesker med både 

en syns- og en hørenedsættelse. Ikke desto mindre er der stor 

anerkendelse fra Videnscentrets side til opfinderne, der deltog ved 

mødet og som altså efterfølgende har henvendt sig for at lufte deres 

tanker om hjælpemidler til mennesker med erhvervet syns- og 

hørenedsættelse. ■ 

N Y T N R . 2 - 2 0 1 0 

1 3

OMTALE 

BOG OM BESKRIVELSESTEKNIK: 

Environmental Description for visually 

and dual sensory impaired 

people 

Russ Palmer fra England og Riita Lahtinen fra Finland er blandt 

pionererne indenfor udviklingen af det, som de kalder ”socialhaptisk 

kommunikation” – altså haptiske signaler, som typisk 

gives på ryggen eller armen, og som giver information om, 

hvad der sker i omgivelserne. 

Dette emne har de beskrevet via foredrag, workshops og forskellige 

udgivelser, ikke mindst Riita Lahtinens phd-afhandling 

”Haptices and Haptemes” fra 2008 (anmeldt i NYT 1-2009 af 

Jutta Fischer, Center for Tegnsprog). 

I deres nye bog med titlen ”Environmental Description for visually 

and dual sensory impaired people” – skrevet i samarbejde 

med Merja Lahtinen – træder de et skridt væk fra det haptiske 

og fokuserer på en række teknikker og metoder, som kan anvendes 

til at beskrive omgivelserne og formidle både kunstneriske 

indtryk og mere dagligdags aktiviteter – ikke kun via socialhaptisk 

kommunikation, men også via tale og tegnsprog. Formålet 

med bogen er med forfatternes egne ord at skabe målrettede 

oplevelser og følelser, som kan tilskynde bl.a. mennesker med 

døvblindhed til at tage mere fuldt og aktivt del i deres omgivelser. 

Bogen diskuterer forskellige typer af og situationer for beskrivelse, 

og hvordan man i hvert tilfælde bør overveje en række faktorer. 

Skal man i beskrivelsen af et landskab gå fra det nære til det 

fjerne eller omvendt Skal man i beskrivelsen af et maleri gå fra 

midten og udad, eller omvendt Og hvordan formidler man de 

inciterende rytmer fra et orkester, der spiller svedig salsa 

Den type spørgsmål og overvejelser tages under behandling i 

bogen og krydres med kommentarer fra personer, som selv er 

afhængige af og fortrolige med at få omgivelserne beskrevet på 

forskellige måde. 

Bogen er meget grundig og kommer bredt rundt i emnet. Forfatterne 

kalder det selv for både håndbog og en lærebog, og den 

indeholder også en række øvelser. Netop fordi den kommer 

rundt i så mange detaljer, kan den med fordel også bruges som 

opslagsbog, når man skal ud i særlige situationer og lave beskrivelser 

af en bestemt type. ■ 

SI DET MED HENDENE 

Innføring i tegnkommunikasjon for døvblinde 

Det norske ressourcecenter, Eikholt, har i samarbejde med LS- 

HDB (Landsforbundet for kombinert synsk og hørelseshemmede/ 

døvblinde) udgivet undervisningsmaterialet ”Si det med hendene. 

Innføring i tegnkommunikasjon for døvblinde”. 

I forordet peger Elin Haugland, projektleder og Bente Ørbeck, projektmedarbejder 

på, hvor vanskeligt det er som voksen at skulle 

tilegne sig tegn, særligt hvis det sker samtidig med, at man som 

synshæmmet mister hørelsen. De to kvinder lægger understreger 

dog, at det er meget givende, og at det kan lade sig gøre. 

Undervisningsmaterialet består af et hæfte og en cd, som indeholder 

information og introduktion til håndalfabeter, tegn som 

støtte til tale, tegnsprog, taktilt tegnsprog, haptisk kommunikation 

og endelig en gennemgang af forskellige håndformer og tegn 

indenfor særligt udvalgte områder som for eksempel påklædning, 

farver og mad. 

Indledningsvis er der information, som henvender sig specifikt til 

den, som skal have undervisning i kommunikation, og efterfølgende 

er der en længere gennemgang af forskellige ting, som 

underviseren bør være særligt opmærksom på. I den forbindelse 

er der tale om en slags manual, hvor den tænkte metodik bag undervisningsmaterialet 

pensles ud, og der gives gode råd som for 

eksempel at huske at sætte ind med mindst 15 minutters pause 

efter 45 minutters undervisning i erkendelse af, at det anstrengende 

at tilegne sig tegnene under de givne forhold, og at der 

formentlig vil være meget stor forskel på, hvor syns- og hørehæmmede 

de forskellige kursister er. 

Hvert emne afsluttes med nogle øvelser, hvor kursister skal formulere 

sætninger med de nytillærte tegn eller stave til ord ved hjælp 

af håndalfabeterne. 

Hæftet bygger på tekst, tegninger og fotografier, og den dertilhørende 

cd indeholder både tekst, lyd og video. Udgivelsen er 

resultatet af to års projektarbejde. 

Der findes et tilsvarende materiale på dansk ”Tegn kan også 

tale – en grundbog i taktil tegnstøttet kommunikation”, som 

Center for Tegnsprog og Tegnstøttet kommunikation – KC (i 

dag Professionshøjskolen UCC – Center for Tegnsprog) lavede 

tilbage i 2004. ■ 

1 4 


HJEMME HOS ... 

At overvinde sig selv 

Britta Vestergaard er for nylig fyldt 50 år og har Usher II. Hun er ansat 

som socialpædagog på Nyborgskolen 25 timer om ugen. Britta 

har en voksen datter, et barnebarn og en solid omgangskreds. 

■ A F L I S J U S T, P R O J E K T M E DA R B E J D E R 

”Mit arbejdsliv er enormt vigtigt for mig. I dag har jeg fleksjob, men 

det har jeg ikke altid haft. I mange år var jeg på fuld tid. For to år 

siden måtte jeg for alvor erkende, at mit syn ikke længere var godt 

nok til, at jeg kunne transportere mig selv i mørke”. 

Vejen mod beslutningen om at søge fleksjob var lang. Brittas 

erkendelse af at hendes funktionsnedsættelse var i en progredierende 

fase gjorde ondt. Hun brugte enorme ressourcer på sit 

arbejde og var, som hun selv formulerer det, ”smadret”, når hun 

kom hjem. Hun brugte to dage på at sove for at blive frisk, og når 

hun så endelig var klar, skulle hun på arbejde igen. Ud over den 

voldsomme træthed, måtte Britta også betale med sit sociale liv. 

Det stod på i 1½ år, inden hun tog sig sammen til at søge fleksjob. 

Udslagsgivende var det, at hun fik afslag fra kommunen om hjælp 

til nattransport. Da vidste Britta, at der ikke var anden udvej end 

at søge fleksjob, hvis hun stadig ønskede at blive på arbejdsmarkedet. 

Og det gjorde hun. 

Fleksjob 

Det var især følelsen af, at nu var der igen noget, hun ikke magtede, 

der var så svær. Men bekymringerne rakte ud over dette, for 

hvordan ville hendes kolleger tage det, den dag hun blev nødt til 

at fortælle dem, at hun i fremtiden kun skulle arbejde 25 timer om 

ugen Ville de tro, hun var doven Og hvad med eleverne, som 

hun var kontaktperson for Kunne de holde til, at hun kun var der 

på nedsat tid, eller ville de savne hende for meget 

Spørgsmålene og bekymringerne nagede Britta indtil den dag, hun 

afslørede over for kolleger og elever, at nu skulle hun arbejde i fleksjob. 

En beslutning der - på trods af Brittas bekymringer - i hele sin proces 

blev bakket op af Nyborgskolens ledelse. Da Britta endelig fortalte kollegerne 

om sit valg, var der kun positive tilkendegivelser og anerkendelse 

af, at hun havde været stærk nok til at tage den beslutning. Og 

eleverne, ja de savner hende af og til, men som hun siger: ”I starten 

gjorde det ondt, men nu tager jeg det som en kompliment”. 

”Jeg er stadig træt, når jeg kommer hjem fra arbejde”, fortæller 

Britta, ”jeg bruger så meget energi, når jeg er der. Selvom det er 

et hus, der ud over det talte sprog også benytter tegnsprog, bliver 

tegnene ofte glemt, når tingene går stærkt. Og det gør de jo indimellem. 

Og så er der alle de fysiske ting: stole der ikke bliver sat på 

plads, lys der ikke er optimalt osv., så jeg bruger meget energi på 

at følge med. Den slags kan ikke undgås, det ved jeg, og jeg klarer 

det sagtens, men det er kun fordi, jeg koncentrerer mig så meget”. 

Og det er lige præcis her, fleksjobbet gør en forskel: ”Fleksjobbet 

har gjort mig godt. Nu kan jeg være helt koncentreret og fokuseret, 

når jeg er på arbejde. Og fordi jeg ikke længere skal være der 

37 timer om ugen, er der plads til, at jeg kan få sovet igennem, 

når jeg kommer hjem. Der er blevet overskud til familie og venner, 

og som en ekstra sidegevinst har jeg mindre hovedpine og tinnitus, 

end jeg havde før. Jeg er glad for, jeg har fået den mulighed”. 

Brittas arbejdstid er ligeledes tilrettelagt sådan, at hun ikke længere 

skal køre, når det er mørkt. Hun tager altid til og fra arbejde i de lyse timer. 

Det hænder, hun først får fri, når det er mørkt. I de situationer har 

hun sit eget værelse på skolen, hvor hun overnatter til næste morgen. 

CI 

”Mit næste projekt er CI”, fortæller Britta med et lille smil på læben. 

Jeg kan se på hende, at hun nu er på vej ind i en ny overvindelse 

af sig selv. ”Min hørelse er blevet rimelig forringet de sidste 

N Y T N R . 2 - 2 0 1 0 

1 5

For halvandet år siden blev Britta mormor til Tilde og samværet med barnebarnet prioriteres højt. For Britta er det vigtigt at være mormor på lige fod med 

to år. Især i forhold til det at tale i telefon. Jeg kan godt høre, der 

bliver sagt noget, men jeg kan ikke høre, om det er mus, hus eller 

sus. Og så er der jo mit barnebarn. Jeg vil gerne kunne snakke 

med, når hun fortæller”. 

Britta har to brødre med CI, og det er derfor ikke fremmed for 

hende. Men som hun siger, så er der meget langt fra at kende 

nogen, der har CI til selv at tage en beslutning om at få det. Og 

skal det være på et eller på begge ører 

Britta gør sig mange tanker om det at få CI. Både i forhold til det 

konkret praktiske, men også i forhold til det at være en del af et 

tegnsprogsmiljø: ”Jeg er ikke modstander af CI, det, jeg er modstander 

af, er, at man kan være markant afvisende over for tegnsprogsverdenen. 

Hvorfor ikke tage det bedste fra begge verdener 

Jeg vil kunne få glæde af begge dele. I store forsamlinger fx er det 

smart, at jeg kan tegnsprog”. 

Ud over at Britta er nervøs for, de skal ind og rode omkring ører 

og nerver, så er hun også meget støjfølsom og derfor bange for 

den digitale lyd: ”Jeg kan blive helt desperat, hvis det støjer og 

larmer, og tanken om at et CI forstærker dette, gør mig skeptisk. 

Jeg er bange for at komme til at rende rundt med hovedpine og 

kronisk støj i ørerne. Mine brødre siger, der er meget støj, men 

man lærer pludselig at ignorere det. Og det skulle ikke undre mig, 

hvis jeg vælger at få CI, at jeg så efterfølgende siger ’hvorfor fik 

jeg ikke gjort det noget før’”. 

Familie og venner 

Britta er et meget socialt menneske og prioriterer familie samt 

venner højt. Men når vinterens mørke falder på, reducerer 

hun sit sociale liv. Det kan være svært at være på besøg hos 

andre, som jo typisk har hyggebelysning. Sådan har det ikke 

altid været, men især de sidste par år er Brittas behov for godt 

lys blevet større. Hun har det bedst med at være på sin egen 

matrikel, når mørket falder på. 

Og hun er blevet mormor til Tilde for godt 1½ år siden. Det er 

en stor glæde. Britta prioriterer at være sammen med sit barnebarn 

mindst to gange om måneden. ”Min datter er tegnsprogstolk 

og arbejder nogle gange om aftenen, så tager jeg til 

Jylland for at hjælpe med at passe Tilde. Jeg vil jo gerne være 

mormor på lige fod med andre mormødre, selvom det kniber 

lidt med min hørelse. Og min dårlige hørelse gør også, at jeg 

ikke kan passe hende om natten. Jeg har søgt kommunen 

om en babyalarm, men har fået afslag. Jeg har anket det og 

venter på svar fra Det Sociale Nævn”. 

Britta har mange gode venner, men især en barndomsveninde 

står hende meget nær. Veninden er kommet i Brittas barndomshjem 

og har fulgt hendes liv med Usher hele vejen. Det 

skaber stærke bånd. Britta har som noget helt særligt givet 

veninden en tur til Paris i fødselsdagsgave: ”Jeg vil vise hende 

Louvre, de kendte billeder og der, hvor Da Vinci mysteriet 

foregår. Vi skal se Sacre Coeur, Notre Dame, Eiffeltårnet og 

1 6 


HJEMME HOS ... 

andre mormødre. 

måske Versailles. Og til sommer tager jeg til Kreta med min 

familie. Det skal være nu, jeg ved jo ikke hvordan min Usher 

udvikler sig”. 

Ovenstående fører os over i en samtale om at være til stede i 

nuet, og herom siger Britta: ”Jeg forsøger at leve op til carpe 

diem – at gribe nuet – selvom dagene går så hurtigt, men jeg 

prøver at være meget til stede lige der, hvor jeg er. Selvfølgelig 

skal man ikke være en lallende idiot, man er nødt til at tænke 

på morgendagen, men ting som at tage ud at flyve skal ikke 

sættes på ’vent’, det skal gøres nu”. Og det siger Britta, fordi 

hun faktisk lider af flyskræk. 

Men også her er hun i stand til at overvinde sig selv. Og at overvinde 

sig selv er faktisk et træk ved Britta, der går op for mig, at 

hun har, gennem interviewet. Alle mennesker har noget særligt 

over sig, Brittas ”særlighed” er, at hun gang på gang overvinder 

sig selv og sin angst for det forestående. 

Milepæle 

Jeg spørger Britta, om der er nogle milepæle i hendes liv, noget 

hun har lyst til at fremdrage. Hun kigger op i loftet og tænker: 

”Selvfølgelig at jeg har verdens bedste datter, verdens bedste 

barnebarn og verdens bedste svigersøn”, siger hun med smil i 

øjnene. ”Og så er jeg glad for, at jeg søgte det fleksjob, det var 

virkelig en overvindelse for mig”. 

”Joh”, siger Britta eftertænksomt, ”jeg er jo lidt af en tryghedsnarkoman, 

men i 1998, blev jeg opfordret til at søge et job på en hørende 

skole, hvor jeg skulle være med til at starte en special-SFO op. Jeg 

fik orlov fra Nyborgskolen og var på den anden skole i syv måneder. 

Det var et lærerigt forløb, og jeg er glad for, jeg gjorde det. Men det 

var også godt at komme tilbage til Nyborgskolen igen”. 

Drømme 

Britta er tilfreds med sit liv, og da jeg spørger til eventuelle 

drømme for fremtiden, kigger hun atter op i loftet og tænker og 

siger pludselig med et grin: ”Min egen vaskemaskine, det kunne 

være rart at have…jeg har boet i lejlighed hele mit liv og altid brugt 

vaskekælder. Men en privat vaskemaskine og måske et lille rækkehus 

med en lille have en dag”. 

”I det store hele er jeg jo som sagt tilfreds med mit liv, men når 

jeg læser om nogen, der fx har gået Pilgrimsruten eller været på 

trecking i Tibets bjerge, tænker jeg da: ”Det kunne jeg godt tænke 

mig at gøre med en god ven under armen”. 

Og herfra er der bare tilbage at ønske Britta god tur. ■ 

N Y T N R . 2 - 2 0 1 0 

1 7

INTERVIEW 

med Henriette og Trond 

Trond Markussen og Henriette Hermann Olesen blev ansat som 

hhv. fagchef og fagkonsulent på NVC Danmark den 15/11-2009 

og den 1/12-2009 . Men hvem er de Og hvad sker der på NVC i 

den kommende tid Det har vi spurgt dem om. 

Henriette og Trond, vil I fortælle lidt om jer selv 

Henriette: Jeg hedder Henriette Hermann Olesen. Jeg har arbejdet 

med mennesker med medfødt døvblindhed i 12 år. Først 

som pædagog, så som konsulent og til sidst som planlægger og 

underviser på landsdækkende kurser og uddannelser i Danmark. 

I de sidste 2 år har jeg prøvet kræfter med det at være synskonsulent 

og har fået rigtig meget med derfra. Da denne stilling som 

fagkonsulent kom op, vidste jeg, at den kunne give mig mange 

spændende udfordringer, og at jeg ville nyde at arbejde sammen 

med såvel nye som forhenværende nordiske kontakter. 

Trond: Mit navn er Trond Markussen, og min baggrund er ganske 

mangfoldig. Jeg har lang erfaring med undervisning og arbejdsmiljø 

og er uddannet inden for psykologi med speciale i kommunikation. 

Jeg glæder mig til at komme mere ind i det døvblindefaglige, 

jeg lærer nyt hver dag, og mit arbejdsområde bliver i stor grad at 

forsøge at løfte døvblindeområdet ind i en større sammenhæng. 

Hvordan er situationen på NVC Danmark netop nu 

Nordens Velfærdscenter er en institution under Nordisk Ministerråd 

og er en sammenlægning af flere tidligere institutioner, deriblandt 

NUD. Nordens Velfærdscenter har seks centrale arbejdsområder, 

døvblindeområdet er et af disse seks og er placeret hos 

Nordens Velfærdscenter Danmark. Den nordiske velfærdsmodel 

kan betragtes som en gennemgående faktor i alt arbejde i Nordens 

Velfærdscenter. 

Ideen er at arbejde med nordisk velfærd og gøre det på de fagområder, 

vi har gjort hidtil, men også at inddrage nye og tværfaglige 

projekter. I Danmark er vi seks ansatte, hvor flere også har 

arbejdsopgaver for de andre fagområder i NVC. Vi skal stadig 

holde fokus på det nordiske arbejde omkring døvblindhed. 

Hvilke aktiviteter, som er relevante for fagområdet erhvervet 

døvblindhed, er planlagt i den nærmeste fremtid 

Til efteråret er der specielt to kurser, som vi ønsker at fremhæve. 

Kurset ”Familien” som sætter fokus på konsekvenser og udfordringer 

for familiemedlemmer til personer med erhvervet døvblindhed. 

Her tages et familiesociologisk perspektiv, og det vil blive 

diskuteret, hvordan man kan støtte familierne i forbindelse med de 

ændringer, som opstår, når en person får et kombineret sansetab. 

DER ER ET STÆRKT FAGFELT I DE NORDISKE L 

Seminaret om aktuel forskning og udviklingsarbejde ligger fast, 

men ikke når det gælder tidspunktet – det er flyttet til 2011, hvor 

vi håber på et rigtig godt seminar om temaet. 

I stedet tilbyder vi en workshop om social haptisk kommunikation 

med Riitta Lahtinen. En workshop, hvor teorien bag social-haptisk 

kommunikation bliver præsenteret, og hvor praktiske øvelser er i 

højsædet. Vi vil gerne støtte, at personale, der arbejder på skoler, 

på institution, på dagcentre, m.m. kan få mulighed for at mødes 

med nordiske kollegaer og lære på egen krop, hvordan socialhaptisk 

kommunikation kan bruges i dagligdagen. 

Hvad er jeres tanker om fremtiden for NVC Danmark 

Vi har mange ideer her som nyansatte. Nogle af dem er at sætte 

fokus på emner som psykologi, psykiatri/neuropsykologi, voksenlivet, 

taktil kommunikation, IKT og sansehandicappet. Vi vil ligeledes 

gerne forsøge at få et arbejdsseminar op omkring nordisk 

samarbejde på formidlingssiden/uddannelsessiden. På baggrund 

af vores seminar i marts om ældre med kombineret alvorlig høre- 

1 8 


ANDE, SOM UDTRYKKER ET STORT ØNSKE FOR AT BEVARE DET NORDISKE SAMARBEJDE 

og synsnedsættelse (KAHS), er vi ligeledes blevet inspireret til at 

fokusere mere på det emne. 

Det er vores håb, at Nordens Velfærdscenter Danmark skal 

udvikle sig sammen med behovene både inden for døvblindefeltet 

og i de øvrige sammenhænge, NVC repræsenterer. Vi tror, at 

etablering af en ny organisation også kan give fagfeltet et løft. ■ 

Vi tror, at stedet vil forblive i Danmark og med fokus på det nordiske 

arbejde omkring døvblindhed. Der er et stærkt fagfelt i de 

nordiske lande, som udtrykker et stort ønske for at have mulighed 

for at bevare det nordiske samarbejde. 

Vi hører somme tider tale om, at NVC Danmark ikke udelukkende 

skal fokusere på døvblindhed i fremtiden. Er det 

korrekt 

Døvblindeområdet er, og skal fortsat være, et af Nordens Velfærdscenters 

indsatsområder. Vi skal også se vort arbejdsområde 

i sammenhæng med den nordiske velfærdsmodel, og det kan 

godt komme til at påvirke, hvad vi fokuserer på, og hvordan vi 

fokuserer. 

N Y T N R . 2 - 2 0 1 0 

1 9

ICF, en vej til forståelse af syns- 

ICF - International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse 

og Helbredstilstand har givet anledning til en 

diskussion blandt ansatte i SNAB omkring forståelsen af begrebet 

handicap ud fra såvel tidligere som nuværende handicapmodeller. 

Oplevelsen er at ingen af de foregående medicinske eller sociale 

modeller er fuldstændigt anvendelige, og de ressourcebaserede 

modeller trænger til at blive styrket. 

■ A F S T E FA N S P R I N G , C AT H E R I N E W O O D T L I O G H E L E N A S C H U L E R , S N A B 

R Å D G I V N I N G S C E N T R E F O R S Y N S - O G H Ø R E H Æ M M E D E O G D Ø V B L I N D E , S C H W E I Z . 

I forbindelse med nye tilgange til vores arbejde på det sociale 

område, herunder psykosocial rådgivning og involvering af venner, 

familie og kolleger, fokuserer vi i dag principielt allerede på menneskets 

ressourcer. Rehabilitering for synshæmmede i Schweiz har 

derfor en klart ressourcebaseret tilgang, hvor der fra start lægges 

stor vægt på menneskets eksisterende evner, udvikling af nye 

evner samt design af personens omgivelser. 

Til trods for dette er vores arbejde igen og igen præget af overvejelser 

om mangler, sygdomme og skader på det visuelle og det 

auditive system. Vi er bundet fast i vores måde at tænke på, fordi 

vi generelt konfronteres med et medicinsk – og derfor sygdomsbaseret 

– tankesæt. Det ses eksempelvis i vores diskussioner 

med de berørte personer og deres pårørende: ”jeg har disse 

problemer med mine øjne”, ”mine ører er...” osv. 

Det samme gør sig gældende i samarbejdet og sommetider 

konfrontationerne med sociale myndigheder og sygeforsikringsselskaber, 

hvor formuleringer som ”synsnedsættelsen skal være 

mindre end 0,2”, ”en hørenedsættelse på...”, ”...har permanent 

brug for hjælp fra andre...” optræder. Og ikke mindst i opfattelsen 

i den brede offentlighed, som fx ”handicap er en sygdom der 

rammer andre”. Sammen danner ovenstående grundlaget for den 

økonomiske støtte, som vi modtager, og dermed for de 50 % af 

vores organisations finansiering, som kommer fra donationer. 

De syv SNAB rådgivningscentre for syns- og hørehæmmede og 

døvblinde har i deres arbejde derfor styrket fokus på ressourcer 

gennem anvendelsen af ICF (se næste afsnit). Dette i forhold til 

syns- og hørenedsættelser og ved at lade det danne grundlag for 

et nyt SNAB-værktøj. 

Hvad er ICF 

ICF er en klassifikationsmodel publiceret af Verdenssundhedsorganisationen 

WHO, hvori menneskers funktionelle sundhedstil- 

Stefan Spring 

stand, handicap, sociale funktionsnedsættelse og relevante miljøfaktorer 

beskrives. Dette altomfattende moderne system består 

af følgende områder: kroppens funktioner og anatomi, aktivitet og 

deltagelse, samt kontekstuelle faktorer. 

Den ressourcebaserede, bio-psyko-sociale tilgang i ICF er en 

videreudvikling af den første medicinske klassificering af funktionsnedsættelser 

udviklet af WHO; ICIDH (International Klassifikation 

af Funktionsevne og Funktionsevnenedsættelse). Denne var baseret 

på konsekvenserne ved sygdom, hvilket med andre ord gjorde 

det til en handicap- og invalide-baseret model. 

Brug af ICF i rådgivningen af syns- og hørehæmmede 

Listen over menneskelige aktiviteter og deltagelse i ICF er særlig 

anvendelig i arbejdet på et rådgivningscenter, fordi den kan bruges 

til at bedømme syns- og hørehæmmedes livssituation. 

2 0 


og hørenedsættelse 

De menneskelige aktiviteter vedrører: 

• Læring og anvendelse af viden 

• Almindelige opgaver og krav 

• Kommunikation 

• Bevægelse og færden 

• Omsorg for sig selv 

• Husførelse 

• Interpersonelt samspil 

• Vigtige livsområder 

• Samfundsliv, socialt liv og medborgerskab 

Catherine Woodtli (chef for rehabilitering ved SNAB til forår 2010) 

og Helena Schuler (chef for socialrådgivning på SNAB) bad 

ansatte ved de syv SNAB rådgivningscentre om – baseret på 

deres praktiske erfaring – at udarbejde en liste med spørgsmål og 

emner, som var relevante i forhold til de menneskelige aktiviteter 

defineret i ICF. Disse blev efterfølgende sorteret og er blevet brugt 

til at udvikle det ICF-værktøj, som skal danne grundlaget for den 

rådgivning og støtte, som SNAB tilbyder syns- og hørehæmmede. 

Dette nye internationale værktøj skal bruges til at evaluere klienternes 

levesituation, udvikle ressourcer, få et bredere fokus i arbejdet 

samt strukturere diskussioner i rådgivningssessioner og tværfaglige 

sagsbehandlingsmøder. Det skal være med til at sikre, at 

emner og spørgsmål ikke forglemmes i dagligdagens rutiner. Det 

kan være særdeles vigtigt, fx når klienter gennemgår store forandringer 

og omvæltninger i livet (ny skole eller arbejde, flytning, nye 

opgaver på arbejdet, separation etc.). 

En systematisk brug af ICF-kategorierne vil hjælpe centrene til at 

levere rådgivning, som tager udgangspunk i klienternes behov 

snarere end, hvad centeret har at tilbyde. Et overordnet blik på 

klientens levesituation burde således være hovedfokus i rådgivningen 

og ikke det at producere hurtige løsninger baseret på de 

tjenester, som centeret tilfældigvis kan tilbyde. Klientens specifikke 

behov, men også hans eller hendes drømme og projekter, skal 

der tages hensyn til. Og klientens grænser skal respekteres ikke 

mindst i forbindelse med, at en indsats planlægges og et tilbud 

gives. 

ICF-værktøjet 

ICF-værktøjet om erhvervet syns- og hørenedsættelse er udviklet 

på SNABs intranet, men den sidste version kan i dag printes 

på anvendelige A5 kort. Sættet kaldes ”ICF værktøjskasse for 

erhvervet syns- og hørenedsættelse”. Hvert kort er relateret til en 

ICF aktivitet og/eller deltagelse, og indeholder nøgleord, emner 

og mulige spørgsmål som – baseret på vores erfaring – kan være 

vigtige for syns- og hørehæmmede i alle aldre. 

Checklisten er selvfølgelig ikke altfavnende, men hensigten er, at 

den skal fungere som et incitament til at tage hensyn til de mange 

og varierede aspekter i livet hos en person med dobbelt sansetab, 

selv om det pågældende menneske og dets omgivelser ikke 

lægger særlig stor vægt på disse aspekter. Kortene hjælper til at 

strukturere diskussioner, information om hvilke hjælpemidler der er 

tilgængelige og andre specifikke tekniske råd. 

Arbejdet på de syv rådgivningscentre for syns- og hørehæmmede 

og døvblinde foregår i små tværfaglige team. Når personalet begynder 

at benytte kortene, vil de løbende tilføje informationer. Det 

er nemt at indarbejde nye informationer i kortsættene, og disse 

vil være med til at gøre kortene mere værdifulde. Det er specielt 

vigtigt fordi der, til forskel fra rådgivningscentre for synshæmmede, 

ingen oplæring er for rådgivere for syns- og hørehæmmede. 

Derfor må processen med at udvikle, opnå og videreføre specifik 

viden organiseres internt. 

Kortene er ikke fortrolige, og klienter på et af SNABs rådgivningscentre 

kan til enhver tid bede om at få uddelt en kopi. 

Vi kender ingen eksisterende rådgivnings- og rehabiliteringskoncepter 

for mennesker med erhvervet syns- og hørenedsættelse 

eller døvblindhed, som er baseret på ICF, hverken i Schweiz eller 

andre steder. Ved at benytte ICF og denne fremadrettede tilgang 

til funktionsnedsættelsen, håber vi at kunne belyse specifikke 

aspekter ved syns- og hørenedsættelse og døvblindhed og at 

kunne tilbyde de berørte et rådgivningstilbud som imødekommer 

deres behov. ■ 

The Swiss National Association of and for the Blind 

(SNAB) består af syv regionale centre, som er ansvarlig for 

rådgivning, støtte og undervisning – bl.a. i ADL, mobility, 

kommunikation og brug af hjælpemidler – til døvblinde i 

Schweiz. Endvidere organiserer SNAB en række fritidsaktiviteter 

for døvblinde. 

Det komplette ICF-dokument er tilgængelig på nettet: 

kortlink.dk/7na4 

N Y T N R . 2 - 2 0 1 0 

2 1

NYTTIGE NOTER 

Deafblind Deaf-blind 

I sidste nummer af NYT præsenterede vi 

nogle af vores tanker om, hvad der i dag er 

politisk korrekt at kalde et menneske med 

funktionsnedsættelse eller døvblindhed og 

hvor meget merbetydning, som ligger i de 

forskellige begreber. 

Vi er efterfølgende blevet opmærksomme 

på, at en tilsvarende debat er blusset op 

tre gange på amerikanske internetdiskussionlister 

for døvblinde og om døvblindhed 

og fortsat raser. Tidligere har diskussionen 

gået på ordet døvblind og de associationer, 

der er forbundet med dette ord, og 

at mange ikke kan genkende sig selv eller 

deres pårørende i dette begreb. 

EFTERÅRETS KURSER PÅ NVC 

Kursuskataloget for efteråret 2010 fra NVC 

Danmark (tidligere NUD) foreligger nu. 

Ligesom i foråret er der to begivenheder 

med relation til erhvervet døvblindhed. 

Fra den 31. august til den 2. september 

er der en workshop om social-haptisk 

kommunikation. Workshoppen ledes af 

Riita Lahtinen fra Finland, som beskriver 

workshoppens mål således: 

”På denne workshop vil vi gå i dybden 

med social-haptisk kommunikation via 

teori, analyse og praktiske øvelser. Når 

man kommunikerer social-haptisk bruges 

krop og berøringssans i informationsdelingen 

med høre- og synshæmmede og 

døvblinde personer. Ved at anvende haptiser 

formidles miljøinformation ved hjælp af 

berøring.” 

MØDE I DET FAGLIGE NETVÆRK 

Den 17. marts holdt Videnscentret årsmøde 

i Det Faglige Netværk vedr. Døvblindblevne. 

Netværket består af medarbejdere 

fra høre- og synsrådgivningerne landet 

over samt døvblindekonsulenterne, og formålet 

med mødet er udveksling af erfaringer 

og viden. På programmet i år var bl.a. 

et oplæg af chefkonsulent Lykke Jensen 

om kulturmødet i rehabiliteringen, altså om 

noget af det særlige, der gør sig gældende, 

når man arbejder med rehabilitering af 

Nu går diskussionen ikke længere på, om 

ordet døvblind er passende og dækkende, 

men på hvorvidt ordet skal skrives med 

bindestreg eller ej - altså ”deafblind” overfor 

”deaf-blind”. 

En søgning på Google viser 373.000 

eksempler på deaf-blind, og 212.000 

eksempler på deafblind. Hos SENSE i 

England, som er en af verdens største leverandører 

af tilbud til døvblinde, anvender 

man konsekvent ”deafblind”. Og også i 

Danmark - og Skandinavien - anvendes i 

dag udelukkende ”døvblind”. Tidligere har 

man dog også herhjemme kunnet finde 

eksempler på ”døv-blind”. 

Fra den 29. november til den 2. december 

er klinisk socionom Bente Enggrav, Norge, 

leder på et kursus om familien omkring 

personer med erhvervet døvblindhed. 

Målet med kurset vil være at belyse 

konsekvenser og udfordringer for familiemedlemmer, 

når et familiemedlem har/får 

erhvervet døvblindhed. Forskellige teoretiske 

perspektiver indenfor nyere familiesociologi 

vil blive præsenteret, og det vil 

blive diskuteret, hvordan fagpersoner kan 

støtte familierne i de ændringsprocesser, 

som sker, når et familiemedlem har/får et 

alvorligt kombineret sansetab. 

Læs mere om kurserne og om tilmelding 

på NVCs hjemmeside - www.nordicwelfare.org 

personer - i dette tilfælde synshæmmede 

- som har en anden kulturel og etnisk baggrund. 

Oplægget blev fulgt af diskussion 

af, hvilke udfordringer - om nogle - deltagerne 

selv oplever i deres dagligdag på 

dette område. Denne diskussion er et led 

i Videnscentrets indsats for at kortlægge 

og afdække eventuelle centrale aspekter 

i forbindelse med døvblindblevne, der har 

en anden etnisk baggrund end dansk. 

HEAD-SEMINAR 

Linköping Universitet har fået et større 

millionbeløb over de næste 10 år til 

forskning i hørelse og døvhed – herunder 

døvblindhed. Derfor har man 

oprettet forskningscentret HEAD, hvortil 

bl.a. professorerne Berth Danermark og 

Claes Möller er knyttet. HEAD afholdt 

den 11. og 12. marts et seminar om 

hørenedsættelse og kognition. Den 

første dag præsenterede en række af 

de phd-studerende deres projekter, 

og dagen derpå præsenterede fire 

indbudte forskere fra Canada, England 

og USA deres arbejde. Larry Humes, 

professor i audiologi ved Indiana University, 

beskrev bl.a. et projekt, som 

sammenlignede hjernens evne til at 

opfatte og behandle input fra forskellige 

sanser – hørelse, syn og følesans – hos 

personer i forskellige aldersgrupper. 

Læs mere om Larry Humes’ projekt på 

www.kortlink.dk/7qvq. 

EIKHOLT FYLDER 30 

Det nationale norske ressourcecenter 

for døvblinde, Eikholt, runder 30 år i år, 

og i den anledning afholdes en jubilæumskonference 

fra den 24.-25. August 

2010. 

En række spændende foredragsholdere 

deltager blandt andre gæsteskribent 

i de sidste to numre af NYT, Femke 

Krijger, som vil holde en forelæsning 

om livet som døvblind. Derudover vil 

flere norske døvblinde være til stede 

og bidrager med egne erfaringer med 

rehabiliteringscentret Eikholt op gennem 

tiden. 

Tilmeldingsfrist er 1. juni 2010, og mere 

information findes på www.eikholt.no. 

2 2 


KALENDEREN 

NYTTIGE LINKS 

■ 26.-27. juni 2010 

RETINA INTERNATIONAL KONGRES 

Forskere, praktikere og mennesker med øjensygdomme 

mødes. 

Arrangementet afholdes i Stresa, Italien. 

Mere info: www.dbcent.dk 

Dansk ICF-hjemmeside 

Marselisborgcentret har udarbejdet den danske ICF-oversættelse 

og -vejledning og står bag denne hjemmeside om ICF på dansk. 

www.kortlink.dk/7qun 

■ 2. – 8. august 2010 

EUROPÆISK DØVBLINDEUGE 

Den 12. europæiske døvblindeuge” med titlen 

European Rehabilitation and cultural week of the 

Deafblind 2010. 

Arrangementet afholdes i Tübingen nær Stuttgart i 

det sydlige Tyskland. 

Mere info: Peter.Hepp@drs.de 

■ 31. august – 2. september 2010 

NVC-WORKSHOP OM SOCIAL-HAPTISK KOM- 

MUNIKATION 

På denne workshop vil deltagerne gå i dybden med 

social-haptisk kommunikation via teori, analyse og 

praktiske øvelser under ledelse af Riitta Lahtinen, 

Finland. 

Workshoppen afholdes på NVC i Dronninglund. 

Mere info: www.nordicwelfare.org 

IKT-tilgængelighed på engelsk 

Tiresias er den engelske blindeorganisations omfattende hjemmeside 

om IKT-baserede hjælpemidler og tilgængelighed for blinde, 

synshæmmede og døvblinde. 

www.tiresias.org 

■ 29. september – 3. oktober 2010 

BUILDING BRIDGES – CONNECTING PEOPLE 

Det europæiske netværk ADBN – Acquired Deafblindness 

Network – arrangerer konference om 

erhvervet døvblindhed. 

Arrangementet afholdes i Aalborg. 

Mere info: www.kortlink.dk/7df5 

HEAD - svensk forskning om bl.a. døvblindhed 

På Linköpings universitet ligger det tværvidenskabelige forskningscentrum 

HEAD, hvor der forskes på en lang række områder 

med tilknytning til hørelse og døvhed – heriblandt pt. to projekter 

om erhvervet døvblindhed. 

www.kortlink.dk/7qv5 

■ 22. – 24. oktober 2010 

EUROPÆISK KONGRES OM SYNSNEDSÆT- 

TELSE 

ASPREH, den spanske organisation for professionelle 

på synsområdet afholder kongres om synsnedsættelse 

under titlen III ASPREH Rehabilitation and 

Attention of People with Visual Impairment. 

Fokus er på forebyggelse af synsnedsættelse samt 

om mulighederne indenfor rehabilitering. 

Arrangementet afholdes i Valledolid, Spanien. 

Mere info: www.eurovisionrehab.com 

Besøg www.dbcent.dk og se seneste nyt 

N Y T N R . 2 - 2 0 1 0 

2 3

Afs.: Videnscentret 

for Døvblindblevne 

Generatorvej 2A 

2730 Herlev 

B 

Returneres ved varig adresseændring 

Kirsten Baggesen, 

forskningsansvarlig overlæge 

på Øjenafdelingen, 

Ålborg Sygehus. 

KIRSTEN BAGGESEN 

Hvad er efter din mening det varmeste emne på fagområdet erhvervet 

døvblindhed i øjeblikket 

Efter min mening er det varmeste emne lige nu, hvor hurtigt der 

vil kunne tilbydes en behandling med gen-terapi for en række 

sygdomme. Der er forskellige forskergrupper rundt i verden, 

blandt andet Moorefields Eye Hospital, der arbejder med at 

behandle specielle former for Retinitis Pigmentosa med genterapi. 

I princippet skal nogle genmodificerede virus med det manglende 

gen/protein fremstilles individuelt til hver patient. Disse skal 

opslemmes i vand og indsprøjtes under nethinden, og selv finde 

på plads, der hvor de mangler. Derefter vil cellen kunne fungere, 

og konsekvensen af Retinitis Pigmentosa blive væsentligt bedre. 

Måske kan vi helt undgå blindhed som følge af RP: Men hvor lang 

tid vil det tage 

Hvad er efter din mening den største udfordring på fagområdet (i 

Danmark, Norden, Europa eller verden) 

Den største udfordring på fagområdet døvblindblevne deles med 

andre former for rehabilitering i Danmark, og er at holde samling 

på den specialviden, der eksisterer på områderne. I forbindelse 

med strukturreformen blev ansvaret for rehabilitering af alle lagt 

ud til kommunerne og på grund af de mindre enheder (i sammenligning 

med amterne) blev det sværere for professionelle med en 

specialviden at få det klientunderlag, der er nødvendigt for, at de 

kan være subspecialiserede. Siden er der også stødt finanskrise 

og sparehensyn til i alle kommuner, hvorved det let bliver de mindste 

og smalleste områder, der ikke får økonomi til at opretholde 

specialiseringen. 

Hvordan endte du selv på fagområdet 

På grund af min funktion som øjenlæge ved Synsinstituttet i 

Nordjyllands Amt fik jeg tilbudt en konsulenttjeneste som øjenlæge 

ved Aalborg Skolen. Derved fik jeg en del døvblinde elever 

og interessen for det kombinerede sansetab blev skabt. Min viden 

er på grund af min baggrund som børneøjenlæge mest fra døvblindfødte 

men det giver også et godt indblik i problemerne som 

døvblindbleven. 

Hvordan får vi fagfolk, som arbejder med enten syn eller hørelse, til 

at forstå vigtigheden af også at have fokus på den anden sans 

En væsentlig forudsætning for som øjenlæge at have fokus på 

hørelsen, er dels at have kendskab til de specielle forhold, der 

gælder døvblinde og dels at have let adgang til at henvise til undersøgelse 

af den anden sans. 

Ørelægerne er delt i to faggrupper: En der arbejder med hørelsen, 

og en der arbejder med sygdomme i øret. For øjenlægerne findes 

der ikke en sådan opdeling, og de fleste øjenlæger ved reelt ikke 

ret meget om syn, men rigtigt meget om øjensygdomme. De vil 

derfor i de fleste tilfælde kun beskæftige sig med den sygdom, 

der ligger til grund for en synsnedsættelse, og ikke ret meget med 

at beskrive selve synsnedsættelsen. Derfor vil en fokus på synet 

og ikke kun øjensygdommen være et fokuspunkt, hvis de senere 

skal have interesse for det kombinerede handicap. 

Hvilket spørgsmål vil du gerne stille dig selv (og besvare) 

Der er mange interessante problemstillinger, men et af de vigtigste 

er at få afklaret, hvor stort problemet egentligt er. Der er ingen 

problemer i at identificere de totalt døvblinde, men hvor mange 

findes der med en syns- og hørerest, der har (uløste) problemer i 

dagligdagen. 

Hvem fortjener efter din mening at få tildelt ”det sorte 

bælte” i erhvervet døvblindhed for en særlig dygtighed og 

indsats 

Da jeg ikke kender mange, der arbejder med erhvervet døvblindhed, 

kan jeg ikke nævne en enkelt person. Jeg vil give bæltet 

til at de mange, der hjælper på gulvet hos de enkelte døvblinde 

personer og som er med til at give dem et værdifuldt liv. 

2 4

NYT om erhvervet døvblindhed 2010 nr. 2

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?