MUSEUMSHAVEN - Statens Museum for Kunst

det som her ikke drejede sig om indramning af
en åben plads, men om en begrænsning af en
have. Hegnet skulle suppleres med en kraftig
busketbeplantning, dels til indramning af haven
og skabe hygge og læ fra gadens pulserende liv,
dels til at yde baggrund for opstilling af skulpturerne.
Carl Petersen tegnede også indgangspartierne.
Haven indgår i et sluttet hele med Dahlerups
museumsbygning, ikke mindst på grund
af havens regelmæssige, aksiale principper i en
landskabelig indramning. Krydset Sølvgade – Øster Voldgade markeredes
på et tidspunkt af en rundkørsel følgende geometrien i indgangspartiet i
N.-H. Jardins fine Kasernebygning (skråt overfor), indgangen til Kunstmuseet
og Kongens Have. Denne har dæmpet trafikkens fremdrift og derved
fremhævet museet. Den er senere fjernet, selv om den syntes oplagt.
De centrale karaktertræk ved haven knytter sig til ganske få elementer:
1. En visuel sammenhæng med Kongens Have, hvor den højtliggende
facadearkitektur orienterer sig mod lågen i Kongens have. 2. Den regelmæssige,
klippede centralhave indfattet en frit groende ramme. 3. Haven
er anlagt som en skulpturhave. 4. Gangene langs med de to gader fremstår
forsænkede mellem deres græsrabatter, det var formodentlig for at skabe
en større følelse af rumlighed og for at danne en art sokkel for skulpturerne
i nicherne. Skulpturerne er i dag opstillet inde i museet, men hæknicherne
står der endnu. Museet skal ikke, men har ret til at stille skulpturer
ud i haven.
I forbindelse med museets udbygning i 1992 ønskede museet at føre
haven tilbage til en åben plads, som den oprindelige, ud fra et ønske om
større synlighed af museet. Dette forkastedes af Københavns Kommunes
ledelse, idet der henvistes til, at en sådan form allerede et århundrede tidligere
havde været afprøvet og havde mødt kritik. Resultatet blev, at haven
skulle bevares, men rekonstrueres til den form, som V. Fabricius Hansen
havde ønsket. Dog skulle der, ifølge landskabsarkitekt Sven-Ingvar Andersson,
hvem dette arbejde blev overdraget, tages hensyn til museets ønske
om synlighed og til det forhold, at museet var blevet fordoblet i størrelse
ligesom i forventet antal gæster – og til at folk bruger parker anderledes
i 1999 end i 1919. Rekonstruktionen bestod i rydning af forvoksede busketter
og af en stor buksbomhæk langs facaden, gennem udtynding og
opstamning af syrener, nedskæring af tjørnehække langs gaderne samt
fældning af et bøgetræ, alt sammen for at give bedre indsyn til museet.
Endvidere blev veje og trapper rettet op, roserne gødet og den centralstillede
halvcirkulære bænk fjernet og andre støbejerns parkbænke opsat i
forbindelse med noget staudebeplantning i de ydre plæner. Hertil kom en
ændring af havens hovedindgang. Oppe fra museets hovedindgang ser det
ud som om centralaksen fortsætter lige over i gitterporten i Kongens Have,
tværs over kørebanerne, ligesom det lange kig også inddrager både spir
og fjernt liggende kirketårne som en art landskabeligt modspil til havnes
strenge regelmæssighed nedenfor.
Kunstmuseets have er en historisk have. Den er ikke alene et velbevaret
monument fra en særlig epoke i dansk havekunsts historie, men med
dette stykke - levende – kunstværk formår museet også at fremvise endnu
en kunstnerisk disciplin, nemlig havekunsten.
Lulu salto stephensen, kunsthistoriker, fil. dr.
Ovenstående er baseret på Lulu Salto Stephensens redegørelse for haveanlægget
og Sven-Ingvar Anderssons efterskrift om samme i publikationen
Haveanlægget foran statens Museum for Kunst, udgivet af Københavns
Kommune, 1999.
SMK Museumshaven 13