MUSEUMSHAVEN - Statens Museum for Kunst

2. spørgefrist: Spørgsmålene skal være konkurrencens
sekretær i hænde senest den 24. august 2011.
For begge spørgerunder gælder det, at spørgsmål
og svar vil blive sendt til samtlige konkurrencedeltagere
1-2 uger efter fristens udløb.
7.3 KONKURRENCEMATERIALE
Konkurrencematerialet består af dette program
med nedenstående bilag samt spørgsmål og svar jf.
pkt. 7.2.5, eventuelle rettelsesblade og andre meddelelser
til de konkurrerende.
Bilagsoversigt
01 Oversigtskort med angivelse af gadenet, bygninger,
konkurrenceområdets afgrænsning mv.
(DWG + PDF)
02 Grundkort over konkurrenceområdet og de
nærmeste omgivelser med angivelse af konkurrenceområdet,
bygninger, belægnings-
03
grænser, beplantning, koter mv. (DWG + PDF)
Københavns Kommunes 3D bymodel
04 Højtopløste luftfotos
05 Ny hovedtrappe, analyse og oplæg. Erik Møller
Arkitekter, april 2011
06 Hovedtidsplan for udførelsen
07 Paradigme for ”Aftale om teknisk rådgivning og
bistand”, inkl. deri anførte underbilag
08 Tilbudsliste
09 Arkitekturby København
10 Natten i Byens Lys
11 Miljø i Byggeri og Anlæg
12 By for alle – Tilgængelighed i byen
13 Orientering om brandredningsarealer og tilkørselsveje.
Københavns Brandvæsen
14 Designmanual for byrumsinventar
15 Fredningsdeklaration af den 25. juli 1969
Samtlige bilag findes på en CD sammen med programmet.
ild, et sted hvor byen koger op i et virvar. Dette til forskel fra de mange årtier,
hvor Statens Museum for Kunst i statisk værdighed absolut dominerede
rummet.
3: Som besøgende med udgangspunkt i Indre By, kommer man på helle,
idet man når frem til porten til Museumshaven mod krydset. Statens Museum
for Kunst projicerer sig ret langt ud i omgivelserne, således ser man
den centrale del af facaden på et par hundrede meters afstand allerede i
Kongens Have, hvorfra man kan få det indtryk, at museet tilhører et fortsat
eller tæt forbundet parkområde. Krydsets barriere bliver man først helt
klar over ude foran Kongens Have på Georg Brandes Plads. Set fra gaderne
slører Museumshavens træer og større buske oplevelsen af facadens betragtelige,
horisontale udstrækning. Dette formindsker dens monumentale
virkning, samtidig med at det muligvis på stimulerende vis sikrer en
art nysgerrighed i forhold til, hvad arealet indeholder. Desuden spiller den
spredte bevoksning sammen med den særlige københavnske melankoli,
der råder i tidslommerne omkring den gamle Polytekniske Læreanstalt og
Geologisk Museum.
4: Havearkitekt Fabricius Hansens plan fra 1919 består i hovedsagen af
små og større cirkelslag, fortrinsvis med passeren anbragt i fortovets
yderste spids mod krydset, dels af en såkaldt ”gåsefodsplan” af radialer,
der udgår fra et halvcirkulært løftet plan, som i sin tid var kranset af bænke,
men nu virker som en ret bastant barriere. Fra alle radialer stiger man op
mod indgangen, idet bygningen netop ligger eleveret på den gamle vold.
Denne stigning er sikkert af arkitekten tænkt som et middel til at stemme
sindet i forhold til kunstens ophøjede sfære.
SMk Museumshaven 45