MUSEUMSHAVEN - Statens Museum for Kunst

2. Helhedsplan, mål 1:500
Med forslag til den samlede disponering af konkurrenceområdet
med angivelse af adgangs- og
tilkørselsforhold, stier, parkeringsarealer inkl.
cykelparkering, beplantning, befæstelser, belysning,
kotering mv.
3. snit gennem konkurrenceområdet, f.eks. mål
1:500
Længde- og/eller tværsnit, der supplerer helhedsplanen.
4. eventuelle diagrammer og supplerende planer
og snit der i et passende målforhold beskriver
særlige egenskaber ved projektet.
5. Perspektiver og andre rumlige illustrationer
der viser karakteristiske træk ved projektet og
dets forhold til omgivelserne, herunder visualiseringer
af belysningsforhold, sol/skygge og
opholdszoner.
Herudover skal projektet visualiseres på to fotografier
fra følgende standpunkter:
1) Øverst på museets hovedtrappe, set mod
Georg Brandes Plads.
De skarpt udlagte radialer virker følgerigtige i forhold til systemet af
krydsende akser i Kongens Have, som nogle museumsgæster endnu har
i erindring, bevidst eller ubevidst. Tilsvarende giver de af buksbom og rosenbede
indrammede plæner, dvs. de rolige, her ganske vist uindtagelige
flader, et vist ekko af den kongelige have over for. Desuden bibringer de
en ro i forhold til facaden på Jardins store bygning på den anden side af
Voldgaden, ligesom de besidder en enkel monumentalitet gennem deres
blotte udstrækning.
Statens Museum for Kunst kan siges at have fire sektioner af modtagelseshaller:
Ankomsthallen med trappe og informationsskranke, derpå
nogle trin ned ”Festsalen” (som den kaldes), derpå skulpturgaden med
det mægtige, tværgående rum langs Dahlerups bagfacade og endelig den
ikke mindre imposante, terrasserede sal, kaldet scenen, der badet i lys retter
blikket mod Østre Anlæg.
I hvilket omfang Museumshaven i sit layout og ved sin rumfølelse ved
fornyelsen konciperes sammen med den urbane kontekst og det videre
modtagelsessystem, er et åbent spørgsmål. Det står dog fast, at udsigten
fra Statens Museum for Kunsts trappe mod Rosenborg Slot og byen er et af
de mest storslåede panoramaer i hovedstaden overhovedet, og at Museumshaven
danner det første ”gulv” i dette panorama, et plan der spænder
rummet ud og sender blikket rundt.
Det større urbane rum i udsigten etableres for mellemgrundens vedkommende
af i hovedsagen tre ”massiver”: DSB-hovedkvarteret, Rosenborg
og Geologisk museum.
Trappen i sig selv, der kunne være et socialt samlingspunkt med udsigt
og udnyttende sit solindfald (i slægt med store trapper på andre museer
i verden), opleves bogstaveligt tilgitret i triumfbuemotivets sideåbninger
(udfyldt af statuer), ligesom hele indslusningen er en flaskehals, et lettere
akavet, genstridigt filter.
5: Museumsbygningens østside byder på et betragteligt potentiale og en
stærk arkitektonisk oplevelse af risalitten og gavlens tungt bydende position,
løftet på volden. Bevægelsen frem mod den (af C. F. Møllers Tegnestue
opførte) moderne tilbygnings port mod Østre Anlæg virker dog hengemt
målt på den i de arkitektoniske motiver anlagte betydning.
Til højre for hovedstien ligger et tilgroet område, der indeholder huse
og faciliteter for parkens gartnere. Denne zone er gunstigt beliggende, fordi
der er moderat trafikstøj og læ for vinden. Her (eller i nærheden) kunne
man anlægge en moderne labyrint eller andre intime haverum for børn.
SMk Museumshaven 47