Cykel Parker og Rejs - Movia

Cykel Parker og Rejs

Udgivet februar 2003 af
Hovedstadens Udviklingsråd
Trafikdivisionen, Anlæg og Bygninger
Gammel Køge Landevej 3
2500 Valby
telefon: 36 13 14 00
telefax: 36 13 16 95
E-mail: hur@hur.dk
Web: www.ht.dk
Redaktion:
Arkitekt Eyvind Lindboe, HUR
Arkitekt Lise Kærn, HUR
Landskabsarkitekt Niels Lützen
Foto:
Illustrationer:
Grafisk design
og layout:
Landskabsarkitekt Niels Lützen
Ingeniørstuderende Rune A. Rasmussen
Arkitekt Wolfgang Liepart, Skånetrafikken
Fotograf Jeroen Musch, West 8
Møller+Grønborg a/s
Ginmann, Harboe og Borup A/S
Landskabsarkitekt Charlotte Skibsted
Veksø-Taulov I/S
Arkitekt Jørgen Skielboe
Arkitekt Dennis Lund
Landskabsarkitekt Niels Lützen
HUR
Landskabsarkitekt Niels Lützen
Tryk: Jønsson & Nomi A/S
ISBN nr.: 87-7971-042-5
HUR:
Hovedstadens Udviklingsråd er en politisk myndighed for hele
Hovedstadsregionen. Foruden busdrift og region- og trafikplanlægning
står udviklingsrådet også for styring af aktiviteter inden
for erhvervsudvikling, turisme, kultur og det officielle Øresundssamarbejde.

Cykel Parker og Rejs
idékatalog for udformning og indretning af
Cykel Parker og Rejs anlæg ved trafikterminaler
og busstoppesteder i Hovedstadsregionen
Hovedstadens Udviklingsråd

Cykel Parker og Rejs anlæg handler først og fremmest
om at skabe bedre vilkår for de pendlende cyklister -
som her i Skåne, hvor der ved mange busstoppesteder
er opsat stativer og halvtage.

INDHOLD
forord
principper og mål
cyklisten og bussen 4
helhed og detalje 6
produkter og design 8
drift og vedligeholdelse 9
økonomi og finansiering 10
eksempler og muligheder
pladsen i byen 12
Sundbyvester Plads
Rødovre Centrum
Trianglen
Hørsholm Midtpunkt
forstadens trafikplads 14
Hvidovre Hospital
Bellahøj
Glostrup, Nordre Ringvej
Gladsaxe Trafikplads
omegnens busholdeplads og lokalstation 16
Kirke Hyllinge
Slangerup Rutebilstation
Fredensborg Station
Jyllinge Butikscenter
stoppestedet i byen 18
Frederikssundsvej
Mørkhøjvej
St. Magleby
stoppestedet på landet 19
Gørløse
Ishøj Landsby
sammenfatning 20

Det handler også om at bidrage til forskønnelsen af pladser,
gader og veje. Her er et aflåst ‘cykelbur’ - designet af
arkitektfirmaet west 8 - med plads til 250 cykler, på torvet
Binnenrotte i Rotterdam.

forord
Når vi i HUR vælger at udgive dette katalog om Cykel Parker
og Rejs er det fordi, der er rigtigt mange mennesker, der
dagligt benytter cyklen hjemmefra til bus eller tog og fordi
der er et stort behov for at forbedre faciliteterne for cykler
ved stoppestederne.
I HUR vil vi gerne være med til at flere kombinerer cykel og
kollektiv trafik.
Det forudsætter blandt andet, at der anlægges flere cykelstativer
ved busstoppestederne, og at kvaliteten i form af
flere overdækkede cykelparkeringer udbygges. Kataloget
viser nogle eksempler på hvordan det kunne gøres.
Det er sædvanligvis kommunerne, der etablerer cykelstativer
ved busstoppesteder. HUR medfinansierer imidlertid
i 2002 og 2003 nogle pilotprojekter, hvor der etableres
både åbne og overdækkede cykelstativer.
Det er meningen at vi vil evaluere pilotprojekterne i andet
halvår af 2003 for derefter at udarbejde en strategiplan
for Cykel Parker og Rejs.
Det er mit håb at dette katalog kunne virke som inspiration
for kommunerne til at forsyne flere stoppesteder med
cykelparkering i en god kvalitet, der funktionelt og æstetisk
spiller sammen med omgivelserne.
HUR stiller gerne op til at samarbejde om dette formål.
Mads Lebech
Formand for Hovedstadens Udviklingsråd
1

Forholdene for cyklister er i de senere år blevet stærkt
forbedrede ved mange S-togstationer som her ved Buddinge
Station, hvor der ved den nye busterminal er indrettet
aflåste cykelpavilloner, flere overdækkede stativer og store
befæstede arealer.
2

principper og mål
principper og mål
HUR udgav i juni 2001 en strategi for Parker og Rejs i Hovedstadsregionen.
I denne strategi indgår nogle overordnede
mål for brug af bil eller cykel i forbindelse med
kollektiv trafik.
Målene handler om at skabe en mere fleksibel mobilitet,
og om at bidrage til reduktion af miljøgener og reduktion
af parkeringsbehovet i de centrale bydele.
Det anslås at i gennemsnit 90.000 mennesker dagligt benytter
cyklen i kombinationen med en videre transport
med bus eller tog.
Ved stationerne i Hovedstadsregionen er der i dag ca.
47.000 pladser til cykelparkering. Der findes ikke opgørelser
af antal cykelstativer ved de ca. 10.000 stoppesteder,
der er i regionen, men det er HURs opfattelse, at der
er tale om en betydelig underforsyning. Og de få cykelstativer
der er byder generelt på ringe kvalitet og komfort.
På denne baggrund medtager HUR målene om at fremme
Cykel Parker & Rejs i Trafikplan 2003, som er under
udarbejdelse.
3

cyklisten og bussen
hurtigbusnettet
Cykel Parker og Rejs anlæg skal primært etableres i forbindelse
med hurtigbussernes trafikterminaler og stoppesteder.
S-tog og regionaltogstationer, som varetages af
DSB, har i forvejen relativt gode forhold for cyklister.
Hurtigbusnettet omfatter de eksisterende S-busser samt
de nye A-busser, der betjener centralkommunerne.
A-busserne omtales ofte som ‘bus til tiden’ og ‘metro i
gadeplan’ og blev opstartet samtidigt med åbningen af
den københavnske metro.
Disse buslinier er nu hovedtransportmidlet for cykelpendleren,
der befinder sig udenfor S-togsnettet og hvis
mål det er at komme fra en af de større nabobyer i hovedstadens
byfingre til en af centralkommunerne eller til Københavns
centrum.
A-bussernes endepunkter må forventes at blive benyttet af mange
cyklister, der skifter til bus.
Billedet er fra Bellahøj, hvor der foreligger et forslag til nyt
projekt.
cykeltrafikken
Målgruppen omfatter en bred vifte af rejsende med meget
forskellige motiver til at benytte cyklen til bussen. Dels er
der pendlere, der bor relativt langt fra toget og som derfor
må benytte cykel eller bus, hvis de ikke har bil.
Her er én gruppe de inkarnerede cyklister, der hver dag
pendler til og fra arbejde, og som over længere afstande
supplerer med bus.
En anden gruppe er bilisterne. De kan kun fristes til at tage
cyklen og benytte kollektiv trafik, hvis rejsetiden bliver
kortere, hvis besværlig parkering i målområdet undgås
eller hvis økonomien forbedres. Alternativet skal også være
komfortabelt.
Uanset hvilken motivation, der ligger til grund for valget
af cykel og bus, betyder det en reduktion af trafikale miljøgener
på grund af mindre energiforbrug og bedre bymiljø.
Selvom cyklen som transportmiddel får stadig større betydning,
udgør de kombinerede ture med cykel og kollektiv
trafik kun 1,9 % af samtlige ture i Hovedstadsregionen.
Det er en relativt lille andel, som kan blive langt større hvis
cyklisternes forhold forbedres. Det omfatter bl.a. gode
cykelparkeringsforhold.
I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten har HUR
haft kontakt til Dansk Cyklistforbund, der sideløbende
arbejder med forbedring af cykelpendlernes forhold.
Hurtigbuslinierne ved Hvidovre Hospitals Kollegie og Hvidovre
Hospital benyttes af mange cyklister. Her er gode muligheder
for forbedringer.
4

cyklisten og bussen
cykelparkeringsanlæg
Større cykelparkeringsanlæg ved busstoppesteder er specielt
nødvendige i byområder med større pendling til Københavns
centrum, bl.a. ved større etageboligområder i
periferien af forstæderne.
Også ved kollegier og andre ungdomsboliger samt i de
mere isolerede bysamfund, der kun er forbundet med
større nabobyer via busnettet, er der et stort behov.
Indenfor Hovedstadsregionen findes 47.000 cykelparkeringspladser
i forbindelse med S-tog og regionaltog.
I Københavns centrum, i visse forstadscentre og i omegnskommunerne
er der udpræget mangel på cykelparkeringsanlæg,
og brugen af sammensatte rejser begrænses
derved.
På Fredensborg Station er der indrettet aflåste cykelskure som
supplement til de 200 øvrige cykelparkeringspladser.
Skånes cyklister bydes gode forhold. Skånetrafikken har forsynet
de fleste busstoppesteder med cykelparkeringsanlæg, heraf er
flere overdækkede. Stoppesteder og cykelparkeringsanlæg fremtræder
i øvrigt velordnede og renholdte.
5

helhed og detalje
brugernes krav
6 krav til Cykel Parker og Rejs anlæg:
gode adgangsforhold fra cykelstinet
kort afstand fra cykelparkering til stoppested
høj sikkerhed med god belysning og overskuelighed
tilgængelighed og fremkommelighed i form af
gode og rigelige belægninger med god afvanding
fleksible parkeringsmuligheder med aflåste og
åbne skure og cykelholdere til alle dæktyper
arkitektonisk indpasning i byen, designmæssig
helhed samt tilpasning til HUR’s
stoppestedskoncept (‘Bussen holder’, HUR 2002)
Derudover vil det være hensigtsmæssigt med nærhed
til anden service, f.eks. postkasse,
telefonboks, bænke og papirkurve.
Stoppestedet er borgernes første møde med den kollektive
trafik, og dette møde skal være positivt, også for cyklisten.
Der skal være gode adgangs- og parkeringsforhold tæt
ved stoppestedet, og her forventes en rimelig komfort
pga. ventetiden.
Hurtigbussernes stoppesteder er moderniseret i de senere
år, andre er stadig som de blev indrettet i midten af 70’erne
med små lukkede læskærme, begrænsede belægninger
og få eller ingen cykelstativer. I dag stiller brugerne langt
større krav til åbenhed, udsyn, tilgængelighed, sikkerhed
og æstetik, og en opprioritering af cyklismen vil øge disse
krav.
placering og helhed
Cykel Parker og Rejs anlæg har såvel praktisk som arkitektonisk
betydning. Det skal tilfredsstille cyklistens behov
for komfort, og det skal fremtræde moderne, funktionelt
og attraktivt. Dette kræver omhyggelig planlægning med
hensyn til placering og udseende.
Udenlandske erfaringer med Cykel Parker og Rejs anlæg
viser, at der kræves stor omhu i udformningen af pladserne,
hvis det skal lykkes at flytte bilister ind i tog eller bus -
selvsagt vil det kræve endnu større anstrengelser, hvis
bilisten skal flyttes til cykel og bus.
Anlægget skal forbindes med det overordnede cykelstinet,
og det vil derfor være fornuftigt at overveje placeringen af
Cykel Parker og Rejs anlæg allerede under udarbejdelsen
af kommuneplanen.
Anlægget bliver en synlig del af bybilledet; det skal derfor
tilpasses omgivelserne. Samtidig skal det være en del af
vejbilledet og overholde bussens krav til areal, oversigt
og sikkerhed.
Ved Hørsholm Posthus er der opsat cykelstativer.
Det vil blive prioriteret højt, at det samlede udstyr på et
Cykel Parker og Rejs anlæg matcher sammen.
Lyngby Hovedgade er for få år siden renoveret
med eksklusive materialer. Stoppestedet
passer til helheden, men der mangler
cykelstativer.
6

helhed og detalje
belysning
Belysning giver både øget komfort og tryghed samtidig
med, at sikkerheden øges pga. større overskuelighed.
Pavilloner og halvtage skal oplyses godt; man anbringer
eller henter ikke sin cykel et mørkt sted om aftenen. Belysningen
- både lyskildens design og lysets virkning - er
desuden en vigtig arkitektonisk del af hele vejmiljøet.
belægning og beplantning
Cykel Parker og Rejs anlæg og stoppested skal forsynes
med en farbar og godt afvandet belægning. Et større areal
med fast belægning omkring stoppestedet sikrer også at
man ikke står klemt og har frihed til at bevæge sig med sin
cykel på arealet.
Beplantning i form af hække og træer kan være med til at
give både stoppested og Cykel Parker og Rejs anlæg en
særlig karakter og identitet.
Stoppestedet på Ryttergårdsvej i Farum er anlagt
som en del af vejens alléplantning, der afsluttes med
et træ på ventearealet.
Beplantningen kan både fremhæve selve stoppestedet og
berige hele området. Et enkelt træ kan tilføje en høj kvalitet,
og en hæk kan give læ og struktur.
Ofte er der en del eksisterende beplantning i området,
som med fordel kan bevares og indgå som et grønt element
i det nye anlæg.
Vejbelægningen ved holdepladsen foran Hørsholm
Midtpunkt er af savede brosten, der med kvalitet og
udformning signalerer krydsende fodgængere og
cyklister.
Modelfoto af stoppested og cykelparkering på Helsingørmotorvejen,
der viser betydningen af de forskellige
belysningskilder.
7

produkter og design
læskærme og aptering
Ved Cykel Parker og Rejs anlæg er det en forudsætning, at
der er eller opsættes læskærme af en kvalitet, der matcher
de kravspecifikationer, som HUR stiller ifølge katalogerne
‘Bussen kommer’ og ‘Bussen holder’.
Uanset om der er tale om reklamefinansierede eller ‘købte’
skærme, er det vigtigt at de rengøres og vedligeholdes i
en standard, der svarer til det niveau, som reklamefirmaerne
i dag holder.
cykelstativet
Der stilles store krav til cykelstativernes design, dels fordi
cykler er meget forskellige med hensyn til dækbredde,
højde, styrets udformning mv., dels fordi cykler og deres
enkeltdele kan være meget kostbare.
Læskærm og cykelparkering på Helsingørmotorvejen ved Nærum
har et moderne design med god plads, åbenhed og udsyn.
Cykelholderne skal være koniske, så de kan fastholde forskellige
dæktyper. Desuden skal det være muligt at låse
cyklen fast til stativet på flere forskellige punkter. Tidssvarende
cykelstativer er dyre, i modsætning til ældre modeller,
der er billige, men kun kan fastholde traditionelle
cykeltyper.
Et nyttigt produkt er en stålwire, som cyklens lås kan
fastlåses til. Wirekassen nedsænkes i belægningen og
kan således kombineres med forskellige stativer.
En anden produktserie indeholder cykelbøjler i rustfrit
stål med varierede muligheder for fastlåsning af forskellige
cykeltyper.
8

drift og vedligeholdelse
renholdelse
Renholdelsen betyder meget for brugernes velbefindende
og for deres vurdering af transportmidlet som helhed.
Med et stort passagerantal er det naturligt, at der kommer
affald og snavs på og omkring stoppestedet, og det kræver
hyppig rengøring af bænke, tømning af papirkurve mv.
Rengøringen foretages imidlertid ofte med samme frekvens
som vejene i øvrigt, og det er utilstrækkeligt ved
stoppesteder. Stoppesteder og mange større busholdepladser
fremtræder meget snavsede og virker meget lavt
prioriterede. På den måde får bustransporten ofte en ufortjent
lavstatus.
For cyklister, som skal tage bussen gælder de samme vilkår.
Halvtag og cykelstativ skal fungere efter hensigten og
være renholdte. Samtidig bør der ske en løbende fjernelse
af overskydende cykler.
Skal Cykel Parker og Rejs anlæg introduceres i hele Hovedstadsregionen
kræver det en stillingtagen til rengøringsindsatsen,
som må forbedres.
Firmaerne der leverer og opsætter læskærme med reklamer,
sørger selv for reparation og vedligholdelse i en høj standard.
belægninger og beplantning
Man skal kunne færdes tørskoet omkring cykelparkering
og stoppested. Der må ikke være lunker i belægningen og
de befæstede arealer skal have en størrelse, så der er plads
til alle ventende.
Beplantning og græs skal også vedligeholdes: Græsset skal
slås og hække og buske skal klippes og beskæres så de
fremtræder smukt, og ikke er til gene for passagerer og
for sikkerhed.
Træer bør holdes opstammede og beskårede, så de både
fremtræder harmoniske og ikke generer udsyn og sikkerhed.
Sådan ser der ud ved mange stoppesteder.
Ubrugte cykler og cykeldele
bliver sjældent fjernet.
9

økonomi og finansiering
økonomi
Økonomi for et typisk Cykel Parker og Rejs
anlæg
Et mellemstort Cykel Parker og Rejs anlæg vil indeholde
følgende anslåede udgifter, ekskl. moms:
aflåst pavillion med plads til 32 cykler kr. 100.000
10 stativer af varieret type, placeret
uoverdækket kr. 15.000
80 m2 belægning kr. 25.000
belysning i form af 1-2
pullertlamper samt armaturer
i pavillon, inkl. kabelarbejde kr. 20.000
afvanding, inkl. ledningsarbejde kr. 10.000
muld, beplantning kr. 5.000
projektering, tilsyn og
uforudsete udgifter kr. 25.000
Ialt: kr. 200.000
Ved et stoppested på landet, med normalt kun få passagerer
og kun enkelte cykler, vil indsatsen kunne begrænses
til 4 nye stativer og nogle få m2 fliser, der kan laves for
under kr. 10.000. De betjener måske kun enkelte passagerer,
som til gengæld bliver glade for den service de y-
des, fordi deres transportmuligheder på landet er begrænsede
uden bil. Og de ordnede forhold kan trække flere
passagerer til.
Et større Cykel Parker og Rejs anlæg med aflåst pavillon,
halvtage med forskellige typer af cykelstativer, belysning,
beplantning, læskærm, bænke og anden aptering løber
hurtigt op i kr. 150.000 - 250.000.
finansiering
HUR tilbyder i første omgang at medfinansiere anlægsomkostningerne
ved nogle udvalgte Cykel Parker og Rejs
anlæg mod at vejmyndighederne de pågældende steder
påtager sig rengøring og vedlighold i den før omtalte høje
standard.
På trafikerede veje og i større byområder kan der opnås
medfinansiering via reklamefinansierede læskærme. Hvis
cykelpavilloner benyttes til reklamer, kan der muligvis
opnås en medfinansiering også på dette område.
Cykelpavillonen med plads til ca. 32 cykler er i et let og elegant
design, og er desuden fleksibel og kan tilpasses de fleste
lokaliteter.
10

eksempler og muligheder
eksempler og muligheder
Busserne i Hovedstadsregionen har over 10.000 busstoppesteder,
og mange benyttes af passagerer, der anvender
cyklen en del af vejen.
Den indsats der hidtil er gjort for at forbedre forholdene
for denne gruppe borgere er meget varierende fra kommune
til kommune, og den er generelt for ringe.
HUR ønsker derfor at inspirere vejmyndighederne til at
planlægge forbedringer for cyklisterne ved busstoppestederne.
Det følgende kapitel viser skitser til hvordan det kan gøres
i de meget forskellige bymiljøer, stoppestederne ligger i.
Desuden vises gode og dårlige eksempler på eksisterende
cykelparkering ved forskellige stoppesteder.
Gørløse
Hørsholm
Slangerup Rutebilstation
Fredensborg Station
Kirke Hyllinge
Jyllinge
Glostrup
Nordre Ringvej
Mørkhøjvej
Frederikssundsvej
Rødovre
Centrum
Hvidovre Hospital
Gladsaxe
Trafikplads
Bellahøj
Trianglen
Sundbyvester
Plads
Ishøj landsby
St. Magleby
eksempler på
eksisterende anlæg
skitseforslag til anlæg
eksempler i øvrigt
11

pladsen i byen
Sundbyvester Plads
Et eksempel på hvordan der kan etableres Cykel Parker og
Rejs anlæg i en tættere bydel. Forbedringer for cyklister
har høj prioritet fordi cykeltrafikken er forholdsvis stor.
Sundbyvester Plads på Amagerbrogade er omgivet af
etageboligområder og store villakvarterer og betjenes af
linierne 5A, 100S, 250S og 350S samt 3 lokallinier.
Herudover er der andre servicefunktioner som torvehandel,
parkering, butikker/kiosk, toiletter, opholdspladser,
legeplads, mv.
Pladsen er renoveret i midten af 90’erne og fik herved nye
belægninger, aptering og halvtage. Desuden blev der anlagt
en legeplads og et grønt opholdsområde, og der blev også
anlagt flere parkeringsmuligheder for cykler.
Sundbyvester Plads har i dag ca. 150 cykelpladser, bl.a.
under 4 halvtage, placeret i nogen afstand fra Amagerbrogade.
I sidegader og op ad mure er der henslængt henved
100 cykler.
forbedringer med Cykel Parker og Rejs anlæg
Der mangler et aflåst cykelskur tæt på stoppestedet, samt
yderligere ca. 50 cykelpladser mere, heraf ca. 20 overdækkede
cykelstativer i gadens østside.
Cykelparkeringen skal belyses bedre, og der mangler desuden
siddepladser.
Halvtaget ved stoppestedet er planlagt til torvehandel,
men bruges til cykler. Cykelhalvtagene ligger
50 m væk.
AMAGERBROGADE
halvtage forbliver
som de er
busholdeplads
eksisterende
halvtag forsynes
med cykelstativer
læskærme
Skitse til forbedring af forholdene for cyklister
på pladsen. Der opsættes forskellige
typer af cykelstativer, nogle med mulighed
for fastlåsning af cykler. Desuden opføres
en aflåst pavillon ved stoppestedet.
cykelstativer med
mulighed for
fastlåsning
aflåst cykelpavillon
med plads til 32 cykler
læskærm ved
pavillon
halvtag med
cykelstativer
12

pladsen i byen
Rødovre Centrum
Rødovre Centrum og de umiddelbare omgivelser rummer
foruden Danmarks ældste butikscenter en del af byens
offentlige service som bibliotek, rådhus, kulturhus, teknisk
skole og politistation. Rødovre Centrum har et stort
opland, der betjenes af buslinierne 250S, 550S samt 4
lokalbusser. I alt 6.550 buspassagerer benytter dagligt
stoppestederne her.
Der er store cykelparkeringsarealer i tilknytning til centret,
men relativt få i relation til bustrafikken. Der mangler aflåst
cykelparkering samt cykelstativer ved de mange stoppesteder.
Forholdene bør forbedres i forbindelse med moderniseringen
af centret.
HUR er i samarbejde med bl.a. Rødovre Kommune ved at
planlægge en forbedring af forholdene.
Omkring centret er der opsat spredte stativer ved nogle stoppesteder,
men der mangler en samlet trafikplads, hvor alle
funktioner mødes.
Trianglen
Et centralt sted og en kendt plads i byen, der siden den
kollektive trafiks barndom har været knudepunkt for sporvogne
og busser.
Trianglen betjenes nu af 650S og 4 lokalbuslinier og trods
nærheden til byen er der mange der cykler til eller fra
bussen.
Et Cykel Parker og Rejs anlæg kunne rydde op i noget af
dette, og det bør gennemføres i forbindelse med en samlet
renovering af hele pladsen og dens omgivelser, hvor der
tages stilling til placering af overdækkede cykelstativer og
opsætning af stativer i pladsens randområder.
Cykelparkeringen er flere steder kaotisk med henslængte cykler
overalt.
et godt eksempel:
Hørsholm Midtpunkt
Hørsholm Midtpunkt betjenes af 150S, 300S, 500S, 173E,
382E samt 4 lokalbusser og benyttes dagligt af 3.550 buspassagerer.
Pladsen er smukt designet til by- og gademiljøet,
der er overalt god kvalitet, gode belægninger og gode
adgangsforhold såvel som god adgang til parkering for
cyklister, der benytter busserne.
Cykelfaciliteterne er centralt og praktisk placeret.
13

forstadens trafikplads
Hvidovre Hospital
og hospitalskollegiet
Trafikpladsen markerer sig ikke arkitektonisk i bybilledet,
men har betydning som egentligt trafikknudepunkt hvor
hurtigbusser på ringlinierne krydser de radialgående hurtigbuslinier
og desuden mødes med lokalbusserne.
Hvidovre Hospital ligger i et typisk åbent og grønt forstadsmiljø
omgivet af områder med etageboliger og erhverv
samt kollegie.
Hvidovre Hospital er et vigtigt knudepunkt for buslinierne
200S, 650S samt 2 lokalbusser. 2800 buspassager - bl.a.
besøgende til hospitalet eller beboere på kollegiet - bruger
busserne dagligt.
Cyklerne koncentrerer sig ved 3 stoppesteder: Hovedindgangen,
Indgang Vest og Hvidovre Hospitals Kollegie.
Alle 3 steder er underforsynet med cykelparkeringsmuligheder.
forslag til forbedring
Alle 3 steder indrettes Cykel Parker og Rejs anlæg med
større belagte arealer, bedre tilkørsel fra omgivende cykelstier,
bedre belysning og frem for alt flere cykelstativer,
heraf flere overdækkede og med bedre muligheder for
fastlåsning og aflåsning.
Perspektivet viser hvordan forholdene ved Indgang Vest
kan forbedres. Stoppestedet flyttes mod vest, og her opsættes
en aflåst cykelpavillion til ca. 30 cykler, samt et antal
overdækkede stativer og flere løse stativer. Hele arealet
forynes med fliser, belysning og beplantning, og der opstilles
en ny læskærm.
Perspektiv af et forslag til Cykel Parker og Rejs anlæg ved Indgang
Vest.
14

forstadens trafikplads
Bellahøj
Bellahøj er et vigtigt knudepunkt for trafikken, her mødes
bl.a. en række buslinier fra forstæderne, hvorfra passagererne
skal fordeles til centrums lokalbusser. Pladsen betjenes
af 250S, 350S, 4E samt 5 lokalbuslinier.
Pladsen er en decideret trafikplads, gennemskåret af de
strækt trafikerede gader Borups Allé og Frederikssundsvej.
Trafikken gør det vanskeligt for de passagerer, der skal
skifte buslinie, og forholdene er generelt dårlige for cyklister.
Her bør indrettes nye parkeringsmuligheder med
muligheder for aflåsning, samt opsættes et større antal
stativer ved alle stoppesteder.
Cyklerne står henslængt omkring stoppestedet for de stærkt
benyttede buslinier.
Glostrup, Nordre Ringvej
Nordre Ringvej gennem Glostrup betjenes af linierne 300S,
500S og 174E samt 2 pendulbusser.
2 af stoppestederne er særligt brugt af cyklister, det drejer
sig om stoppestederne ved Mellemtoftevej og Ejby, udfor
Ejby Smedevej. Begge steder er forsynet med cykelstativer,
men der mangler overdækning, faste belægninger og varierede
stativer til de henved 40 cykler der er parkeret
hvert sted.
HUR er i samarbejde med Glostrup Kommune ved at undersøge
mulighederne for at forbedre forholdene for
cyklisterne ved nogle af stoppestederne på denne strækning.
Stoppestedet ved Mellemtoftevej er flittigt benyttet af cyklister,
men de bydes alt for ringe forhold.
et godt eksempel:
Gladsaxe Trafikplads
Gladsaxe trafikplads benyttes dagligt af 4.950 buspassagerer
på linierne 200S, 300S, 153E, 174E samt 5 lokalbusser.
Det er et vigtigt trafikcentrum, hvorfra der bla. er en
omfattende pendling til Københavns centrum.
Gladsaxe Trafikplads er meget grøn og tiltalende.
Pladsen er renoveret for nylig, der er god plads også til
cykler, men der mangler aflåste skure i tilknytning til stoppestedet.
15

omegnens busholdeplads og lokalstation
Kirke Hyllinge
De mindre byer er relativt godt trafikbetjente med hurtigbusser
eller lokalbaner til nærmeste S-tog eller regionaltog,
men de er sjældent direkte forbundet med S-busser
til Københavns centrum.
Disse holdepladser bærer ofte præg af at være udformet
med begrænsede arkitektoniske ambitioner. I betragtning
af det relativt store antal passagerer, der er stærkt afhængige
af busserne, bør der i disse byer opføres Cykel Parker
og Rejs anlæg.
Kirke Hyllinge er en større landsby med et stort opland i
den sydlige del af Hornsherred. Byen betjenes af linie 229E
samt 8 lokalbusser. 300 passagerer bruger dagligt det
centrale stoppested ved gadekæret.
Stoppestedet rummer en parkeringsplads, en ældre læskærm
og et par cykelstativer. Flere cykler er henslængt
rundt omkring på arealet.
forbedring med Cykel Parker og Rejs anlæg
Busstoppestedet kan moderniseres med bedre vilkår for
cyklisterne, bedre siddemuligheder og en mere moderne
læskærm. En generel sanering af områdets beplantning
og belægning ville gøre stedet til en smukkere plads i byen
og samtidig understrege den centrale funktion i bybilledet.
Perspektivet viser en renoveret holdeplads med en aflåst
cykelpavillion samt uoverdækkede cykelstativer ved siden
af. Pavillon og læskærm sammenkobles.
Der mangler cykelparkering ved stoppestedet.
Der plantes træer omkring busholdepladsen, og belægningen
fornyes, så pladsen bliver smuk, sammenhængende
og en del af bymiljøet.
Perspektiv af busholdepladsen, som den kan komme til at se ud
med et Cykel Parker og Rejs anlæg.
16

omegnens busholdeplads og lokalstation
Slangerup Rutebilstation
Slangerup Rutebilstation er en af Nordsjællands største
trafikcentre udenfor S-tog og regionaltogsnettet med
1.500 passagerer dagligt. Byen betjenes af linerne 600S,
309E samt 4 lokallinier.
Cyklerne har ringe vilkår uden aflåste muligheder. Cyklerne
placeres dog under halvtage, der ofte også benyttes til
øldrikning. Passagerne står også her i tilfælde af dårligt
vejr - busstoppestederne er kun forsynet med ældre og
mindre læskærme.
Cykelskurene bør moderniseres og gøres mere åbne, og
bør desuden forsynes med flere typer cykelstativer samt
bedre belysning.
Cykelskurene fungerer også som læskærm.
et godt eksempel:
Fredensborg Station
Fredensborg betjenes af Lokalbanen A/S Hillerød - Helsingør
samt hurtigbusserne 173E, 733E og 5 lokallinier. Det
er således en af de få omegnsbyer uden for S-tognettet,
der er direkte forbundet med Københavns centrum.
Der er 350 daglige buspassagerer, og hertil kommer ca.
500 passagerer på lokalbanen. Der er næsten 200 cykelparkeringspladser,
hvoraf 32 er aflåste og 60 er overdækkede,
og der er en relativ høj benyttelsesgrad. Fredensborg
yder en god service for cyklisterne, men der ønskes stadig
flere stativer tættere på perronerne.
De fleste cykelstativer- herunder de aflåste - er placeret tæt på
perronen.
et godt eksempel:
Jyllinge Butikscenter
Jyllingecentret betjenes af hurtigbussen 600S samt 2
lokallinier. Gundsø Kommune og HUR anlagde her i 1998
- 99 dette smukke og funktionelle anlæg, der foruden de
300 cykelparkeringspladser rummer overdækkede ventearealer.
Anlægget er med sin centrale beliggenhed, rigelige
plads og enkle og smukke udformning med til at understrege
bussens store betydning for lokalsamfundet og
cyklisterne som en væsentlig del af den kollektive trafik.
Cykel Parker og Rejs anlægget ved Jyllinge Butikscenter er smukt
tilplantet.
17

stoppestedet i byen
Stoppesteder langs gader og veje i byen forventes ikke
benyttet af cyklisterne, fordi busnettet er så tæt, men her
er faktisk mange cykelpendlere til hurtigbusserne. Imidlertid
er pladsforholdene ofte så trange, at de få henslængte
cykler er til gene for omgivelserne. Indsatsen for cyklismen
er opsætning af forskellige typer af cykelstativer.
Frederikssundsvej
Frederikssundsvej betjenes af flere hurtigbuslinier over
en længere strækning, og stoppestederne har store oplande.
Ved de fleste stoppesteder står en eller flere cykler,
som her ved Husumvej.
Cyklerne står spredt i området, og man går gerne et stykke
vej for at finde et cykelstativ eller et nogenlunde ugenert
sted at sætte sin cykel.
De henslængte cykler er til gene for fodgængere og butikkerne,
og en gennemtænkt helhedsløsning med stativer
et par steder i nærheden ville kunne forbedre situationen
for alle.
Der er ikke mange muligheder for at finde plads til et cykelstativ,
men det er muligt indenfor en radius på 30 - 40 m.
et godt eksempel -
Mørkhøjvej
Ved flere af stoppestederne - ikke alle - på Mørkhøjvej i
nærheden af TV-byen er der opsat nogle cykelstativer
lige ved læskærmen. Desuden er flisearealet udvidet en
del.
Det er et passende antal stativer, det er praktisk indrettet
og det giver et pænt udseende i hele området, hvilket
også understreges af, at vejmyndigheden her sørger for
en ordentlig vedligeholdelse af både stoppested og omgivelser.
Et godt stoppested for cyklister, som også er harmonisk med
omgivelserne.
St. Magleby
Det meget benyttede stoppested ved kirken i St. Magleby
er forsynet med cykelstativer, men af en ældre type. De er
desuden placeret langt fra stoppestedet, og i den nordlige
side er der ingen stativer overhovedet.
Cyklerne står på støtteben eller ligger i græsset.
Man må passere græsarealet for at komme til begge stoppesteder,
hvilket ikke er særligt attraktivt i dårligt føre.
Her bør anlægges et større befæstet areal med flere stativer,
gerne overdækkede. Desuden bør der anlægges stier
og opsættes læskærme.
Stoppestedet ved kirken er meget benyttet, men der er ikke opsat
stativer i indadgående retning, og der er langt fra cykelstativer
til stoppested.
18

stoppestedet på landet
Det er sjældent, at stoppesteder i landsbyer og langs
landeveje er forsynet med cykelstativer eller faste belægninger.
Men der er mange cyklister på landet, og i betragtning af
de store afstande til bussen bør de forkæles mere.
Gørløse
Landsbyen Gørløse betjenes af buslinie 600S samt af lokalbanen.
Et af byens 2 stoppesteder lagt på et hjørne, og
cyklerne står bag ved læskærmen eller op ad det øvrige
gadeinventar.
Landsbyens borgere bør have mere opmærksomhed, også
fordi de ligesom alle andre borgere i landsbyerne har
langt til bussen og er flittige cyklister.
Der er ikke parkeringsmulighed for landsbyens cykler ved det
trange stoppested.
Ishøj Landsby
Landsbyen Ishøj betjenes af 500S, 154E samt en lokallinie.
Hurtigbussernes stoppested er placeret på Ishøj Stationsvej
et stykke vej fra landsbyen; en afstand der for de
fleste bedst tilbagelægges på cykel.
Stoppestedet har ikke cykelstativer til de cykler, der parkeres
rundt omkring læskærmen eller henslænges i grøften.
Den typiske situation på landet: 1 eller 2 cykler holder parkeret
bag læskærmen uden stativ, beskyttelse eller mulighed for fastlåsning.
Læskærmen med den kombineret overdækning med plads til 4
cykler. Den kunne forbedre forholdene for cyklisterne ved en
lang række mindre stoppesteder.
19

sammenfatning
Vilkårene for de cyklister i Hovedstadsregionen, der skifter
til bussen på vej til og fra arbejde er ringe, og de skal forbedres
i fremtiden. Først og fremmest fordi den støt stigende
cykelpendling i området er med til at begrænse
biltrafikken, men også fordi der ligger et potentiale i at
forbedre forholdene omkring busserne; det kan få flere
bilister til helt eller delvis at benytte kombinationen af cykel
og bus frem for bil.
Vore nabolande som Tyskland, Sverige og Holland har for
længst moderniseret stoppesteder og anlagt store cykelparkeringsanlæg
ved de større stoppesteder, og forholdene
her virker langt mere tidssvarende og anvendelige
end i Danmark.
På mange områder er busstoppestederne i Danmark ude
af trit med udviklingen, og den generelt ringe standard
giver bustrafikken en lavstatus, der ikke appellerer til passagerer,
der bruger eller overvejer at bruge offentlige
transportmidler.
Omkring stationer og S-tog er forholdene dog ved at blive
forbedret med nye cykelpavilloner, nye stativer og god
plads.
Forbedringen omkring busstoppestederne kræver en indsats
fra vejmyndighedernes side, først og fremmest fra
kommunerne. Indsatsen skal være samlet, så cyklisterne
oplever en generel forbedring på hele strækningen.
Løsningen er at oprette Cykel Parker og Rejs anlæg ved de
større terminaler og stoppesteder med aflåste pavilloner,
varierede stativer, god belysning og god plads.
Ved de mindre stoppesteder skal der også være forbedringer;
de skal gøres tidssvarende med overdækkede stativer,
større belagte arealer og bedre læskærme.
Vejmyndighederne må samtidig forsøge at forbedre vedligeholdelsesstandarden
ved stoppestederne. Det går ikke
at cykelparkeringen vokser til i ukrudt og at stativer og
læskærme forfalder; det tiltrækker ikke nye kunder.
Vi håber at denne rapport kan bringe større forståelse for
cyklisternes vilkår og samtidig give vejmyndighederne inspiration
til at anlægge Cykel Parker og Rejs anlæg og cykelparkering
ved udvalgte stoppesteder i Hovedstadsregionen
i samarbejde med HUR.
20

Gammel Køge Landevej 3
2500 Valby
Telefon 36 13 14 00
www.hur.dk