Ny it-skandale: Bygninger må brydes ned efter lukning af ... - LiveBook

4 Ingeniøren · 1. sektion · 11. februar 2011
FOKUS Digitalisering
Digitalisering
af byggesager
skjuler vigtige
bygningsdata
Kommunerne er i færd med
at digitalisere for hundreder
af millioner kroner. Men de
digitaliserede byggesagsarkiver
er så hullede, at statikerne
bruger mange ekstra timer
på detektivarbejde. Det
påfører ejerne af sygehuse,
universiteter og produktionsvirksomheder
store ekstraudgifter
til ombygninger.
byggeri
Af Birgitte Marfelt bim@ing.dk
Stik imod hensigten spænder digitaliseringen
af landets byggesagsarkiver
ben for brugernes adgang til statiske
beregninger og tegninger.
Indtil for nylig vidste landets statikere,
at de altid kunne finde oplysningerne
i kommunens byggesagsarkiv,
når de skulle undersøge en
bygnings dimensioner for at hænge
et stort lysanlæg op eller lave en større
ombygning.
»Når man havde undersøgt sagen i
byggesagsarkivet, vidste man, hvad
man havde at holde sig til. I fremtiden
bliver det problematisk og kræver
meget mere tid at finde. Det vil nu
gøre ombygninger og ændringer meget
dyrere,« siger civilingeniør Jesper
Frøbert Jensen, der er formand for
Foreningen af Anerkendte Statikere,
lektor på DTU og ansat hos byggerådgiveren
Alectia.
Digitalisering af de arkiverede byggesager
bliver besluttet i den enkelte
kommune. Byggesagsbehandling er
et af de største enkeltområder i de
tekniske forvaltninger.
Målet for digitaliseringsstrategien
i Kommunernes Landsforening (KL)
er, at 80 kommuner har implementeret
digital behandling af byggesager i
2015, og at 70 procent af ansøgerne
benytter dem. Allerede i dag er mange
kommuner i gang. I de seneste
måneder har de sendt deres byggesagsarkiver
til scanning i Jylland.
Den erklærede hensigt er at lette borgernes
adgang til information.
Det modsatte resultat
Hjemme fra deres respektive kontorer
skal eksempelvis statikere kunne
booke sig ind på det centrale digitale
arkiv, weblager.dk, og gennemse byggesagerne,
der, afhængigt af byggeriets
omfang, fylder fra nogle få til over
100 sider.
I en række kommuner har resultatet
imidlertid været det modsatte,
vurderer flere statikere:
»Det er fint, at kommunerne søsætter
en landsdækkende digital løsning.
Når først tingene er scannet
ind, er det nok næsten gratis. Men eftersom
det koster penge at indscanne,
fravælger kommunerne at scanne
de dele af byggesagsarkiverne, som
de ikke kan se vigtigheden af,« siger
Jesper Frøbert Jensen.
»Det betyder, at alt, hvad der hedder
statiske beregninger, bliver smidt
væk eller gemt væk, bortset fra forsiden,«
siger han.
Kommunerne begrunder det med,
at det er bygningsejernes eget ansvar
at gemme den slags. Men det holder
ikke, vurderer lektor Erik Frøkjær,
Datalogisk Institut ved Københavns
Universitet:
»Man kan ikke forlade sig på, at det
faktiske grundlag for at rekonstruere
statiske beregninger i en vigtig sag,
hvor både menneskeliv og mange
hundrede millioner kroner er på spil,
er bygherrens eller totalentreprenørens
ansvar. Det konstruerende firma
kan være dødt og borte eller befinde
sig i Tyskland, Rusland eller
Lichtenstein. Bygherrer flytter, og
materialet kan alt for let bortkomme.
Ansvaret for, at de statiske beregninger
er tilgængelige, er kommunens,«
siger Erik Frøkjær.
Oplysninger forsvinder
Civilingeniør Niels Otto Hansen,
Alectia, har flere gange været udsat
for, at vigtige oplysninger forsvinder:
»I sager, hvor jeg f.eks. for ti år siden
har siddet med de fysiske beregninger
oppe på kommunen, er de
samme statiske beregninger forsvundet
efter digitaliseringen. De er
ikke indscannet, og jeg får at vide, at
de ikke længere findes.«
Så er statikerne henvist til at åbne
den fysiske konstruktion i et forsøg
på at finde ud af, hvordan den er bygget
op:
»Jeg har flere gange været nødt til
at lave destruktive undersøgelser af
de konkrete bygninger,« fortæller
Niels Otto Hansen.
Er det stålkonstruktioner, kan statikerne
måle op efter en stålbjælke eller
stålsøjle. Med jernbetonkonstruktioner
er det sværere at gennemskue,
hvordan de er udført og armeret.
»Derfor medfører de destruktive
undersøgelser større udgifter, både i
form af flere ingeniørtimer og fordi
vi er nødt til at have en håndværker
med indover. Der går tid med simpelthen
at fremskaffe basisoplysninger
om, hvordan det konkrete byggeri
er opført og tænkt stabiliseret over for
vandrette kræfter,« forklarer Niels
Otto Hansen,
Overdimensionering
Han har ikke hørt om, at bygninger
braser sammen, fordi statikerne ikke
har haft tilstrækkelig indsigt i bygningernes
bærende konstruktion.
»Nej, for i stedet bliver der overdimensioneret.
Dvs. at man indbygger
dyre og måske unødvendige sikkerheder,
fordi man ikke kender nok til
husets konstruktion,« siger Niels
Otto Hansen.
Nogle kommuner scanner noget af
materialet ind og har resten liggende
i flyttekasser i et kommunalt lagerrum.
Det gælder f.eks. i Frederiksberg
og Gladsaxe.
»Vi har valgt ikke at lægge de statiske
beregninger i større byggerier
ind på weblager.dk. Men hvis man
retter henvendelse til rådhusets centrale
arkiv, kan man få adgang til den
gamle papirsag, der er deponeret i
flyttekasser,« siger overassistent
Claus Christensson fra Gladsaxe
Kommunes byggesagsafdeling.
Andre får opbevaret arkivmaterialet
på kæmpestore lagre i Jylland.
»Når man kigger på det digitaliserede
materiale, fremgår det ikke,
hvad man har valgt ikke at scanne
ind, og som måske findes på et lager
uden for rådhuset. Jeg har været ude
for, at ting er kørt på fjernlager, og så
bliver det altså ret meget sværere at få
fat i,« siger Niels Otto Hansen.
Hjælp fra konkurrenter
Andre gange kan rådgiverfirmaerne
være heldige at kunne hjælpe hinanden.
Det skete f.eks., da Lyngby-Taarbæk
Kommune manglede statiske
beregninger for DTU i deres arkiv.
For Rambøll, der skulle projektere en
ombygning på DTU, var de statiske
beregninger og tegninger essentielle.
Men så fik de hjælp hos Alectia, der
havde dem liggende, fortæller Jesper
Frøbert Jensen.
Jo større byggesag, desto mere omfattende
bliver problemet, forklarer
Niels Otto Hansen:
»Er det en stor byggesag som f.eks.
Glostrup Hospital, er der i tidens løb
foretaget tusinder af ombygninger.
Når man begynder at lede efter aktuelle
dokumenter, er sagsfilerne bare
forsynet med overskriften ‘byggesag’,
og der er intet, der leder læseren hen
til det ønskede dokument. Så er man
nødt til at åbne et hav af digitale byggesagsmapper,
der ligger som pdffiler,
inden man finder det, man skal
bruge. Det har jeg brugt halve og hele
dage på,« siger Niels Otto Hansen.
I januar sendte Erhvervs- og Byggestyrelsen
dette brev til alle landets kommuner. Her
indskærpes det, at kommunernes praksis med
bare at indscanne forsiden af den statiske dokumentation
i byggesagerne er ulovlig.
Generelt synes statikerne, det er en
fordel, at sagerne bliver digitaliseret,
men at det er ærgerligt, at det ikke bliver
gjort ordentligt. Og det er professor
Erik Bonnerup fra Copenhagen
Business School helt enig i:
»Når man går i gang med at digitalisere,
skal der meget gode argumenter
til for ikke at tage det hele, så man
kan sige, at nu ligger der ikke noget i
flyttekasser, som ikke også er digitaliseret.«
I Kommunernes Landsforening siger
konsulent Anni Kær Pedersen, at
kommunerne vælger at digitalisere
byggesagsbehandling for at forbedre
dialogen med brugerne:
»Så får de et it-system, der understøtter
og oplyser brugerne om dokumentationskrav
for at undgå, at folk
kommer med mangelfulde ansøgninger.
På den måde håber vi at minimere
omfanget af fejlbehæftede ansøgninger,«
siger hun.
I eksempelvis Hillerød Kommune
er forklaringen imidlertid en anden:
»Vi digitaliserede vores byggesager
for at spare plads. Vi sendte 400 flyttekasser
af sted til Dansk Scanning i
Esbjerg, fordi vi har bygget et rådhus
uden plads til papir,« siger sektionschef
Lone Henriksen, der er ansvarlig
for Hillerød Kommunes digitale
byggesagsarkiv. j