U I ET F DE H - Brande Historie

MeJRKELAGT
Skitse fra nUJrkelagningstiden af Lars Nielsen
K0bmand Hansen og hustru har det vrerste opgor i mands
minde. Fruen viI nu have den pelskabe, og det skal vrere i
morgen, txnk om k0bmand ]ensens kone skulle ga hen og
k0be den.
,,]eg har set hende ga og luske ved det vindue £lere gange
i den sidste tid."
"I den sidste tid, na hm - gar du da ogsa og lusker ved
det vindue, sid en du ved sa god besked?"
"Nej, hor nu Hansen, nu bliver det snart for galt, viI du
skylde din kone for at luske, sa h0rer alting op. Har vi ikke
den bedste forretning i byen, spiller det sa nogen rolle for dig
at kobe den kabe til mig. Far jeg den, elIer far jeg den ikke?"
"Du far den ikke."
Ah! Fruen snurrer rundt og forsvinder ud i kokkenet. Hansen
er godt gal i hovedet, han har nu sat sig i hovedet ikke
at lade sig tvinge, nej, ikke pa vilkar. Nu havde han her giet
og glxdet sig til at give sin kone den dyre pels i julegave, og
sa - ja, naturligvis skulIe hun odelxgge det hele for ham.
Han star og bliver mere og mere irriteret. Han ma hellere ga
sig en tur, ellers reg han vel sammen med hende igen, og sa
kunne det jo ga helt galt.
Hansen tager hat og overfrakke pi og gar ud i den morkelagte
by, fuldstrendigt morkt. Selvf0lgelig, ingen mane og intet
lys, for det skulIe vel ikke kaldes lys de enkelte matte lys, de
kunne jo ikke lyse en halv meter bort. Hansen kan nu begynde
at skimte konturerne og gir rask henad fortovet.
Inspekt0r Gravesen star i sin yderdor. Han har spist en
dejlig aftensmad med pah,[gende cigar. Uha, nu star han og
harker op og spytter med al kraft ud i morket. Klask! Sa lod
der et breI derude i m0rket.
Inspektoren har andsnrervrerelse nok til at hugge d0ren i
og forsvinde ind i sin stue. I lobet af 15 sekunder havde han
sat sin kone ind i sagen og forsvandt derpa ud i kekkenet. Nu
er Hansen da fuldstxndig rasende. Skal han spytte mig i
hovedet, det store s ...... Han farer imod doren. Den er laset.
Han ringer pa, indtil der bliver lukket op. Det er fruen.
"Hvad 0nsker De?"
,,0nsker - jeg 0nsker ikke noget, det skulIe, det skul.1e da
lige vxre, om jeg skulIe smadre hovedet pa det 10g til mand,
De har. Lad mig lige komme ind."
"Nej, De kommer virkelig ikke ind, jeg er ene hjemme, min
mand er i Hoistebro."
"I Hoistebro, siger De. Var det ikke ham, der spyttede mig
i hovedet?"
"Det kan jeg da ikke trenke mig, siden han ikke er her i
byen i a ften."
"Var det sa Dem selv, der gjorde det. Det er dog det vrerste
svineri, jeg har vreret ude for."
,,]eg - De rna jo vrere bindegal, mand. leg troede ikke, at
De drak mere, end De kunne taIe, kebmand Hansen. Men De
tjener vel ' rigeligt i tid en, det lreser man da dagligt om i
aviserne, at folk ikke er sa gode, som de burde vrere, men
Dem har jeg da ikke trenkt pa fer. Godnat, Hansen og
god tU!."
D0ren lukkedes lige foran Hansens nrese,
LEh ehm! drikker, hvad mon den krelling bilder sig indo Hansen
giver ansigtet en fornyet omgang med lommet0rklxdet.
Hvem pokker mon det var, der gay ham den omgang. Vreden
koger i ham, hvad skal han dog gere.
Vinduet sidder hojt og er forevrigt sa merkelagt, at end
ikke den sredvanlige lysstribe var at se, og stille er der derinde.
Nu manglede det kun, at inspekteren skulIe a£levere sin
beremte skvalder, i at Hansens breger var fuldt. Den kom ikke.
En tid stod Hansen og lyttede, men det blev han ikke klogere
af. Hansens sind faldt lidt til roo Selvf0lgelig var det kun et
uheld, der var da ingen, der spyttede ham i hovedet med vilje.
Na, godt at han ikke fik lavet staffe scene ud af det, nar kan
man jo altid blive, trenker Hansen, imens han fortsretter ad
det morkelagte fortov.
Da med et 10d der en forfrerdelig skrammel og: A.h ja og
av for den -. Hansen fandt sig selv liggende ovenpa en gammel
cykle. Ah for skarn som han slog sig. Han forsoger at
blive fri af cyklen, men det er nu ikke sa let, han er tradt igennem
egerne p:l. baghjulet, og nu kan han ikke fa foden tilbage.
Ah ja endda, Hansen ligefrem klager sig. Et stort stykke skind
ma vrere sIaet af knreet, og handleddet er da nok mindst brrek·
ket to steder.
Endelig kommer Hansen fri. Han slrenger det gamle dyr op
imod hussiden og hopper rundt pa halvandet ben. Nu koger
han igen. Hvem bor her. Han glemmer sit 0mme knre, farer
til doren og ringer pa hardt og lrenge. D0ren rives op, og en
mand stikker hovedet ud med sadan en fart, at Hansens hat
forsvandt ud i m0rket.
"Hvor brrender det", riibte manden.
"Brrender - er der noget, der brrender, er det mine ben."
"Dine ben. ]amen, er det ikke k0bmand Hansen, man kan
jo ingenting se i det morke."
"Nej" - Hansens stemme er ualmindelig h0j - "for s:l.
faldt man vel ikke over Deres gamle ragelse af en cykle, den
Ia midt pa fortovet."
"Min cykle, et 0jeblik."
Manden kom med sin lommelygte, og Hansen viste ham
synderen. Ved synet af cyklen 10 manden hjerteligt og lrenge.
"Nej, hold p:i mig, Hansen", sagde han, "det gamle dyr
tilh0rer ikke mig."
"Hvem har da lagt den her pa fortovet", breler Hansen, "s:1
man gir og brxkker lemmerne."
"Ved det ikke, men De kan tage den med hen til betjenten,
han har vist Here af den slags staende til afhentning."
"Nej, om jeg vii slrebe p:l. den, betjenten skal fa lov at
hente den; godnat og undskyld."
"Ingen arsag."
Hansen bener af. Nu skal det vxre slut, skal han, en af
byens rervrerdige borgere, sogner:1dsmedlem med mere, finde
sig i at blive til grin for hele byen. Nej. Han sagde det temmelig
h0jt. Et par unge piger gled forbi i morket.
Hvad mon sadan en gammel nar bilder sig ind, harte han
den ene sige.
Gammel nar, han gammel og nar. Han er lige ved at ribe
efter dem, men opgav det i sidste ejeblik. Een ting ad gangen
var Hansens valgsprog, og det m:1.tte han felge. Betjenten
matte med hen og se pa cyklen.
"Her star alts:1 dyret."
Betjenten lyser langs huset med sin lygte.
11