U I ET F DE H - Brande Historie

Minder fra det gamle Brande ­
Den 91-arige fhv. gardejer Jens Peder Jensen, De gamles Hjem i Brande, udnytter
tiden med at skrive sine erindringer, hvormed han yder et va?rdifuldt bidrag
til Brande sogm historie. Jem Peder Jensen er en god fortce/ler, og han jorstar at
fastholde en del begivenheder, som ogsCi kan have intere.rse for andre, der f@lger
med i et sogus udvikling. BRANDE JUL har fdet lov til at tage sma uddrag at den
raske, gamle BraJzde-borgers sidigt skrn'ne !wtater.
Noget af det allerf0rste, jeg husker, er, at farmor, min soster
og jeg var i besog hos en nabo. Her U en gammel kune i sin
seng. Hun var pyntet sa prent, men hun sagde ikke noget, og
det undrede mig, at hun ]a der ganske stille. leg havde ikke
forstaelse af, at hun var dod. leg har vel vreret i fem-ars
alderen.
I 1876 kom mor en sondag hjem fra kirken og medbragte en
petroleumslampe. Dengang kunne der handles om sondagen.
Senere blev det rend ret til klokken ni om formiddagen og efter
klokken fire om eftermiddagen. Petroleumslampen var en stor
nyhed. Hidtil havde vi brugt trellelys.
Dagene gik i fast rytme.
Den daglige mad var aret rundt om morgenen kogt mrelk
pa den fra om aftenen levnede grod, derefter et fad mrelk-ogbf0d
eller stuvede kartofler i stegepanden. Skulle folkene i
t0rvemosen eller engen, fik de flreskepandekage og kaffe med
smorrebf0d. Til middag fik vi mrelkevrelling, kogt pa boghvede,
stegt flresk med brod eller kartofler hveranden dag, og
kartofler med flresk som form ad hveranden dag. Kartoflerne
blev hreldt ud pa bordet, og sa pillede hver sin dynge lagt pa
bordet. Tallerken brugtes ikke. Sovsen blev tillavet i stegepanden,
n,lr fl.csket var stegt og noget af fedtet hreldt af
panden. Derefter blev panden sat pa bordet, og sa dyppedes
kartoflerne deri. Eftermaden var ollebrod eller kogt mrelk, som
der blev spist brad til. Om vinteren fik vi groo til aften og
"melmad" ved sengetid, efter at aftenarbejdet var sluttet. Hertil
drak vi 01 af den frelles kous, som altid stod pa bordet.
Dagene gik i en fast rytme. Om sommeren fik vi "melmad"
kl. 8,30, middag kl. 12, efter middagshvilen fik vi kaffe med
et halvt stykke smorrebrad, kl. 4,30 eftermiddags-melmad, og
ved 9-tiden aftensmad, som bestod af grod. Sondagen som
andre dage begyndte arbejdet med malkning - det var forovrigt
kvindernes bestilling - og rengoring af staldene. S,l en
kop kaffe med brunt sukker, og derefter skulle der gares frerdigt
med fodring og strigling for morgenmaden.
Gilder.
Ved barnedab blev der indbudt til frokost og kaffe, fm der
kl'lrtes til kirken. Der var undertiden flere vogne i en sadan
kirkefrerd. Der skulle ofres til prrest og degn af dem, der var
med. Her mindes jeg en Iilie pudsighed fra provisorietiden.
Der skulle ofres til degnen i Uhre, der var kendt som hojremand
og derfor skulle drilles lidt. Han havde sin kasse staende
pa kvindesiden, mens degnen i Brande havde sin kasse foran
sig pa mandssiden_ En udensogns mand, som ikke var kendt
dermed, lagde sin 5-0re i den forkerte kasse, som ellers var
tom. Derved blev det opdaget af degnen i Brande, som lagde
5-0ren over i den rette kasse, men han robede det siden. Han
gik ud fra, at det var vedtaget i hjemmet om morgenen ­
ellers ville en £remmed ikke have afgjort det med en 5-ore.
Den del af familien, som madte ved kirken og ikke var kendt
med den lille transaktion, ofrede som skik og brug var.
Til hostgilder blev der indbudt til middag, som bestod af
kalve- og honsekodsuppe, derefter steg ug kartofler med peberrodsovs,
senere eftermiddagskaffe med sosterkage. Ved bordet
sad hvert kon for sig. K vinderne drak forst kaffe, derefter
mrendene. De skulle ogsa have en punch, og sa kom piberne
De/I 91-arige Jew PedeI' JellJen t'ed sit Jkrivebord.
frem - cigarer brugtes ikke i bondens hjem. Maske blev der
lejlighed til at sla en handel af eller indga et vreddem,tl, mens
de blev siddende og snakkede. Nogle onskede lidt kaffe, andre
mer brrendevin, efter smag og behag. I min families omgangskreds
var det sjreldent, nogen n0d for meget. - Til aftensbordet
horte det sakaldte "snerresteg" eller koldt bordo Til
sidst en kop the med en thevandsknregt for dem, som kunne
lide det Ved sad an lejlighed brugtes den s01vbeslagne
merskummer, som nu hrenger til pynt, hvor den findes i
hjemmene_
Ved bryllupper og begravelser var middagen: suppe, steg og
til sidst en sm0rkringle med syltetoj, og dertil et glas Yin med
skaret sukker. Det var det kendte mrerke: gammel fransk Yin,
som blev serve ret, men som man senere fik at vide, hverken
var gammel, fransk eller vin, men noget, som enhver k0bmand
kunne fa recept pa. Vand, tilsat forskellige vredsker og farvet
safran. Skulle det vrere bedre middag, sendtes bud med fragtmanden
til Vejle efter oksek0d. Der var ingen slagter i Brande.
Ved gilder blev degnen og madammen anbragt ved midtbordet,
g.csterne efter slregtskab, kvinderne til den ene side,
mrendene til den anden. Degnen mente, at der undertiden blev
spildt suppe pa ham, nar terrinen blev sat pa bordet foran
madammen. som skulle ose den op. Stegen kom hel pa bordet.
15