U I ET F DE H - Brande Historie

En gammel mand fra Risbjerg var ikke tilfreds hermed. Han
ville have, at man skulle vente nogle min utter, sa de, der var
ude at handle, kunne na at komme til stede, inden gudstjenesten
tog sin begyndelse.
For 75 ar siden var en gray pa kirkegarden helt uden
levende blomster. En stor del af kirkeg.lrden var grresklredt.
Degnen matte sla grresset og bruge det til sine far. Det er ogsa
sket, at farene blev tojret pa kirkegarden. Rigtige gange var
der kun til kirkedoren. Efter en udvidelse blev der anlagt
gange i slyng som havegange, meget upraktisk. Som kirkevrerge
har jeg vreret med til at rette gangene af, udvide kirkegarden
mod nord og at lade opfore et ligkapel. Nu er kirkegarden
igen reguleret, sa den kan udnyttes fuldtud. Den tager
sig godt ud med et vreld af blomster og buske. - I gamle
dage var der ikke brug for sa mange ligkranse. Dem skaffede
Ane og ]eppe Sivebrek de f1este af. Der var intet materiale til
kransebinding her nar undtages lyng. Der sis ogsa metalkranse
pa kirkegarden. De kunne ligge i mange ar.
Sivebceks val' mere oplyst end de fleJte -
Mens jeg var skoledreng, var Ane og ]eppe Sivebrek reldre
folk. De havde tidligere haft prrestegarden i forpagtning, men
det var nok ikke gaet sa godt. Nu havde de eget hus mecl en
udlejningslejlighed. De var byens manufakturhandler, mod tog
bestilling pa ligtoj og kranse til begravelse og udlejede dabstoj.
De var ogsa bibliotel.:ar for Lreseforeningen. Mange sogte rild
Der er gaver
og dad hos Ane og ]eppe Sivebrek. De var mere oplyste end de
f1este. Hjemmet var grundtvigsk prreget, det var ]eppes skreg
ogsa. Kom der en fremmed taler, var det dem, som arrangerede
modet, der afholdtes i skolen i god forstaelse med
lrereren. ]eppe var god til at skrive, han hjalp dem, som ikke
selv kunne klare den del, men iovrigt fandt man her altid
venlig bistand. En tid bestyrede de postkontoret, men det var
kun midlertidigt, indtil der blev ansat en postmester. Sivebreks
havde altid nok at lave, men fortjenesten var vist ikke
sa:rlig stor, kun til Iivets ophold, men de stillede heller ikke
store fordringer. Da mejeriet blev bygget, var Ane glad for
den varme mrelk, de kunne hente om morgenen. Der var
ingen mrelkevogne til at begynde med, sa folk matte selv
hente mrelken pa mejeriet. Da jeg engang besogte dem i
deres alderdom, sagde Ane Sivebrek: Vi har altid haft det
smat, men vi har haft det godt.
Herrens navn og kirk ells cere
r fortiden var kirken samlingssted mere end nu. Men om
det var kirken, der trak folk, ved jeg ikke. Der var vist undertiden
ogsa andet, som fristede. leg husker en anden juJedag,
mens ]. Plesner var prrest i Brande, at han holdt en ildnende
prrediken. Arct forud var nogle unge menncsker blevet beruset
og havde lavct ballade. I sin tale gentog prresten f1ere
gange sretningen: Herrens navn og kirkens rere, ofte skalkeskjul
rna vrere! Nar de unge mennesker under paskud af at
19