U I ET F DE H - Brande Historie

godt og t0rt sted. De fleste af kreaturerne pa markedet var
stude. Der var garde, som havde flere spand stude, men
ingen heste. Studene solgtes parvis. Nar de store stude var
solgt til udforsel, k0btes de mindre, hvor ikke der var opdra:t,
sa de kunne gil. ind til aflosning. Ved hver handel skulle der
drikkes lidkob, sa pa markedspladsen var der en lang ra:kke
telte, hvor der serveredes 01 og kaffepunch.
Gamle bryllupsskikke.
Der var mange regier, som skulle overholdes ved bryllup
i gamle dage. Gamle koner var strenge iagttagere af, om der
blev begaet fejl. Det var ikke let for en brudgom at klare alt,
som det skulle. Brudeparret fulgtes ad ind i kirken. N ar de
kom til stolen, hvor bruden skulle sidde, fortes hun ind, og
brudgommen satte sig lige over for pa mandssiden. Efter at
der var sunget en salme, gjorde degnen tegn til, at de skulle
komme op til alteret. Brudgommen gik da over for at lukke
doren op. Sa skulle bruden rejse sig, og hand i hand gik de op
til alteret, bruden pa hojre side. Efter vielsen er det sket, at de
vendte Slg mod hinanden, sa bruden kom pa venstre side ned
i kirken. Efter salmesang skulle der of res. Forst kom brude·
folkene, og nar de kom tilbage til stolene, blev de staende,
mens hele forsamlingen afleverede offergave, forst fa:drene, sa
brudepiger og brudesvende, derefter det 0vrige folge.
Der var spa:nding, nar bruden skulIe danses op. Det begyndte
med, at opvarterne dansede den f0rste vals - de fejede
gulvet. Sa dansede brudeparret, og den tredie dans dansede
bruden med brudesvendene, og brudgommen med brudepigerne,
som regel s0stre og brodre. Derefter matte hele forsamlingen
va:re med. ]0 mere brudens sl0r blev revet i stykker,
des storre lykke betod det.
Brudens mor hed Bodil. Hun dode i 1878. En soster til
hende, Anna Lund, kom til Kobenhavn, hvor hun blev gift
med trikotagehandler Kierkegaard og blev mor til Soren Kierkegaard,
filosofen, hvis navn stadig huskes. Den gamle Kierkegaard
var foc!t i na:rheden af Skjern. Han fristede en trist tilva:relse
som hyrdedreng. Det er fortalt, at han en dag gik op
pa en hoj og forbandede den gud, som havde skabt ham til
dette liv. Det kom siden til at hvile tungt pa hans sind. Skont
Iykken siden tilsmilede den gamic handelsmand, glemte han
aid rig denne dag. Noget af tungsindet findes arvet af sonnen
med de rige evner. SIa:gten d0de ud i fjerde led.
Trclvlhed med julebagningen.
Hvert ar til jul kneb det at skaffe ga:r til julebagningen.
Ga:ret fremstilledes ved olbrygningen, og hvert hjem lavede
sin egen beholdning af husholdningsol. Om vinteren var det
ikke aIle, som ha vde 01, og derfor heller intet ga:r. For at va:re
sikker pa at kunne fa ga:r, skulle det bestilles lang tid forud,
men ellers hjalp man hinanden, som man kunne bedst, sa
julekagen blev reddet. - Mens jeg gik i skole, la:rte degnen
os, at det var overdreven hoftighed, nar pigen, som var sendt
ud for at lane ga:r, begyndte med at sige, at hun skulle hilse
madammen fra madammen, om madammen ikke kunne lane
noget ga:r af madammen. Madammen skulle nok fa det igen,
nar madammen fik noget.
En mollerkone begyndte at bage rugbmd og kager. Hos
hende skulle jeg sporge, hvor meget ga:r der skulle bruges til
en vis va:gt mel. Du skal have for en lO-ore, og det kan du
fa her, svarede hun. Det var pressega:r, der spurgtes om.
Siden kunne der k0bes ga:r pa flasker ved bryggeriet i Herning.
Man sendte bud med postkusken, som ogsa besorgede
recepter pa apoteket. Det ga v en lille ekstrafortjeneste til
kusken.
I 1877 dade en nabokone. Da var det skik at bra:nde lig­
std, det stra, som liget blev lagt pa, til snedkeren havde ligkisten
·fa:rdig. Der toges varsel. N ar ligskaren var kort fra
hjemmet, fortes halmen ud pa vejen og bra:ndtes. Sa skulle
der la:gges ma:rke til, hvor rogen drog hen. Derfra skulle
na:ste ligtog komme.
I arbejde ved solopgang.
1 min fars tid skulle vi helst va:re fa:rdig til at k0fe i engen
ved solopgang, men i hans fars tid sku lIe de va:re i engen, nar
sol stod op. Der var en halv snes kilometer til den la:ngst
borte liggende jord ved Karstoft skel syd for aen. Fra sogne-·
skellet i vest er der tre matrikelnumre langs med :ien. Det
midterste tilhorte min fodegard. Det hele, ca. 7 tdr. ld., var
udstykket fra herregarden Brandholm. En gammel naboerske,
Margrethe hed hun, har fortalt min far, at hun som ung pige
var med pa hovarbejde her. Der skulIe stille ti karle og tre
piger til at sIa og rive. De gjorde en vending hver kvart dag,
sa var der nogle ikroge til den sidste kvart. De begyndte fra
ost til vest og tilbage, men strygerne satte de, hvor de begyndte.
1 min tid blev der stmget adskillige gange pa den
stra:kning. Denne kone levede, da hendes datterdatter blev
gift. Hun hed ogsa Margrethe. Brudgommen fortalte gerne,
at han var blevet bundet til tre koner. Han skulle fors0rge bide
sin kone, hen des mor og bedstemor.
Forst i 70'erne d0de Maren Pedersborg. Det var den sidste
pottekone her i sognet, som bra:ndte sorte lervarer. Bra:ndingen
foregik i en jordgryde, men selve fremgangsmaden kender
jeg ikke. Hun lavede bide gryder, potter og fade. Nar hun sa
havde samlet et lager, blev det hele pakket pa vognen, studene
spa:ndt for, hvorefter turen gik til Vejle. Der blev handlet
undervejs, men hvad der ikke var afsat, blev solgt til de handlende
i Vejle. Maren stod selv for handelen, mens manden
Brandes forbindelse med
omverdenen
Indrm drm store vejregfllering Mev pabegyndt i Brande by, nedlagde
lydsk Telefon-aktieselskabs mandskab nye kabler, der
skal mlJliggfJre bedfe og hflrtigere forbindelser til en ta/1g
ra!kke byer i Midt- og 0stjylland. Her ser man arbejderstabell
bak.re med de lunge kabler.
23