U I ET F DE H - Brande Historie

.. Ja, jeg ser intet dyr."
,.Hvad - nl, den rrevepels."
Hansen farer til d0ren og ringer. Der var ingen, der luk·
kede op, det eneste, man h0rte, var en lille hund, der bjref.
fede. Betjenten gik rundt om huset og pmvede bagd0ren. Nej,
det var hl!.bI0st.
.. Sig mig", siger betjenten, "De er vel sikker pa, at det var
dette hus?"
..Ja-e, ja. ganske bestemt, ellers kan vi jo se ad langs de
andre huse."
.. H0r, min gode k0bmand Hansen, er De helt silcker pl, at
det var i denne gade, her er jo m0rkt pa jorden i aiten?"
..Ja, det var bestemt denne gade."
,.Godnat, Hansen, og kom godt hjem."
Betjenten var glet. Hansen var lige ved at dbe op, men
tog sig i det. Han mAtte vel hellere se at komme hjem. Av for
skarn, hvor det nu gjorde ondt i knreet, og huden var skrabet
af fingre og handled, og over det ene 0je var det ogsl galt, der
manglede nok et stykke skind pa st0rrelse med en t00re af de
nye. Sludder, de var jo pa st0rrelse med de gamle, men de
gamle var de bedste.
Hansen viI hjem nu. Han f01er, at han er helt havareret.
Han gar meget forsigtigt hjemad stadig seende imod jorden.
Han har vel gaet et par minutter, da et par arme lagde sig om
hans nakke samtidig med, at han h0rte en stemme sige:
.. Kristoffer, ta' lige og se ad, hvad det er, jeg stAr og
tager om."
Hansen snurrede rundt og forsvandt i modsat retning. Han
kunne dog h0re en reldre kone Ie hjertelig. Hansen standser
og star ind imod muren. Han ml sunde sig lidt, han skulle da
gerne nl at komme hjem uden helt at blive invalid for livstid.
han havde allerede faet rigeligt, syntes han.
Nu kom der en flok unge mennesker glende leende og
st0jende, som unge mennesker kan det. Hansen trykker sig op
imod muren for om muligt at undgl Here sammenst0d. Idet
de gh forbi ham tre-fire ved siden af hinanden, strejfer han
en af de forbiglende. Denne, som gik i egne tanker, gav et
vrrel fra sig. Hansen gjorde ligesl.
Hvad er det for en fyr. blev der spurgt. Havde Hansen nu
ikke vreret oprevet til sit inderste, ville han naturligvis have
sUet en latter op og givet en sludder for en sladder.
Nu 10b han. Efter ham, 100 det bag Hansen. Og Hansen
10b strerkere og strerkere trods m0rket. At der nu uvregerligt
ville ske noget, trenkte han ikke pl.
Stop tyven, dbte de unge mennesker. Et par strerke arme
greb om H ansen. Et 0jeblik efter trimlede to herrer rundt om
hinanden. Hansen slog fra sig, men et par strerke arme holdt
ham fast. Nu kom de unge mennesker til og hjalp dem pl
benene. Hvem det var af mrendene, de ville fange, var de
ikke klar over.
I sammc ojeblik var de to herrer klar over, hvem de var:
K0bmand Hansen og k0bmand Jensen, sammesteds .
.. Hvad i alverden l0ber du efter", sp0rger Jensen.
Men nu har Hansen lrert en del i aftenens 10b.
"L0b, hvem siger, at jeg lob, jeg havde vel god fart pl, for
jeg skal hjem."
..Ja, ja", siger Jensen, .. man kan jo ingenting se i det m0rke,
men - henvendt til de unge mennesker - hvad glr I og dber
op efter. I sth jo og glaner, som om I bildte jer ind, at I kan
se noget. Det kan I jo slet ikke, ga I hellere hjem, godnat med
jer." ..Godnat Hansen, hils konen."
Atter stod Hansen ene i den m0rke by og pmvede pa at
samle sine tanker. Og s;l. siger man tit og ofte, at der sker
intet i sadan en lille by. Nu kunne Hansen give dem recepten,
endda gratis kunne de fa den, og sl en cigar til 80 0re, god
dansk tobak. Hansen kom til at Ie over sin vittighed.
Hvad mon det er for en srerling, der stAr der og griner,
h0rte han en stem me sige inde i m0rket.
Hansen blev gravalvorlig med det samme. Nu vi! han hjem,
om ellers det sidste stykke kunne gl nogenlunde. Sl skal hun
alligevel have den pels i morgen tidlig, ja, hun skal, freden
kan ikke k0bes for dyrt, og hun skulle jo have den alligevel.
Da Hansen endelig stod pl sin egen trappesten, undslap der
ham et lykkeligt suk. Og da han kom ind og h0rte sin kones
forfrerdede db: Men, lille mand, hvordan er det dog, du ser
ud, da blev han helt bloo. Hun mltte absolut have et kys.
..Det var et julekys", sagde han stolt, ..og i morgen tidlig
k0ber du den Hbe, du skulle alligevel have haft den til jul."
"Tak skal du have, din store filur. Sl k0ber jeg den i mor·
gen, og ih - hvor julen begynder tidligt i lr, et kys til, lille
mand."
..Ja tak, som byder."
JU L
Lys 0 Pi merket, skenne jul,
und os en stund i fredens skjlll,
mens julens stjerner blinker!
Ud over eng og mark og fjeld
er stjernelyset tcendt i kvceld.
Pra oven os det vinker.
Skont frossen er den vade eng,
og spurven savner blomsterseng
og sommerlyse lunde,
den finder dog bag bondens tag
et ly, hvor den med velbehag
kan jllimatten blunde.
At fattig mand i fattig vra
skal aile dage trlget ga
ej juleenglen ncenner.
Han daler fra det hoje ned
og bringer gode gaver med,
stror ud med begge hcender.
Og han gar ingens dfIJr forbi;
han finder frem til vildsom sti
og gmnem fattigt strcede.
Og tJbl1es for ham hjertedof,
sa kan vi fro igen som for
ga ind til julens glcede.
Vi deyfor nil pa bomevis
forsamler os om paradis
i julehelgens dage,
og gam mel modgang, fortid gav,
skal ligge gemt i morke grav
med suk og sorg og klage.
1. C. KUDAHL
(I digtsamlingen ..Mit Gadespejl").
13