Side 2-16 PDF - Out & About

Forbyttet seksualitet
Interview med Alexander Kølpin og Klaus Bondam
TEKST: MICHAEL C.T. ANDERSEN
FOTO: BERT SVALEBØLLE
Den heteroseksuelle Alexander Kølpin spiller
bøsse, og den homoseksuelle Klaus Bondam
spiller heteroseksuel i musicalen The Full
Monty, som har premiere i Tapperihallen den
30.oktober.
Out & About mødte de to til
en lille snak om deres roller
i The Full Monty og
om bøsse-emner i almindelighed.
Klaus Bondam havde ellers
tænkt sig at stoppe som
skuespiller og hellige sig sin
politiske karriere. Men blandt
andet fordi han altid har haft
lyst til at prøve kræfter med en
musical, sagde han alligevel ja
til The Full Monty.
For balletdanseren Alexander
Kølpin er det hans første
teaterforestilling. Han fortæl-
Alexander Kølpin og Klaus Bondam
ler, at teaterudgaven af The
Full Monty er nøjagtig magen
til filmen af samme navn −
bortset fra, at der er sangnumre
i musicalen.
Historien tager afsæt i et
stripper-ensemble, som udover
Bondam og Kølpin også tæller
Gordon Kennedy, Zlatko Buric,
Peter Mygind, Johannes Lilleøre
og Jesper Lohmann.
Bondam: ”The Full Monty er et
stykke om at finde styrke i sig
selv, og at man kan mere end
man tror. Det er også et stykke
om mangfoldighed. Udover, at
Alexanders figur er homo, er
der faktisk en til. En af gutterne
finder ud af, at han også har det
bedst med drengene. Til den
ene af fyrenes mors begravelse
står de og holder i hånden, og
der lærer de andre: ”Nå, men
det er sgu egentlig okay. Vi er
alligevel så langt ude nu, hvor
vi står og smider tøjet, at det er
også i orden.”
Det handler også om kroppe -
at man har det, man har, og det
er okay. Dave, som jeg spiller,
har enorme komplekser over,
at han er tyk, og at hans sexliv
med konen er gået i stå. Han
synes ikke, at han kan tillade
sig at smide tøjet. Han synes,
han er kikset at se på.
Konen tror, han har en affære
med en anden dame. Der er en
meget smuk scene om tilgivelse
imellem de to, hvor hun får
sagt: ”Jeg holder af dig lige
meget hvad. Jeg elsker dig lige
meget hvordan, du ser ud, og
lige meget hvor tyk, du er.”
Jeg vil lyve, hvis jeg sagde,
at jeg ikke personligt kendte det
med at være for tyk. Jeg kender
virkelig godt Daves forhold til
sin egen krop – at stå der og
suge maven ind. Det gjorde jeg
så sent som i morges. Jeg stod
foran spejlet og tænkte: ”Jeg
har egentlig nogle flotte hår på
brystet. Det ser sgu meget godt
ud.”
Så vendte jeg lige siden til og
så vommen og tænkte: ”Åhh…
shit!””
”Straight” bøsse
– I har byttet seksuel orientering
i stykket. Hvorfor tror I,
at I er blevet castet omvendt,
fremfor at have en bøsse i rollen
som bøsse og en hetero i rollen
som hetero
Bondam: ”Det er fordi, Alexander
kan danse og ikke er tyk.
Og jeg er tyk.”
Kølpin: ”Jeg ved ikke, hvad der
ligger til grund for at spørge
mig, men jeg blev meget glad
for at blive spurgt. Altså, jeg
synes jo, det er skide sjovt at
skulle lave et herrestrip nummer.
Jeg har danset alle mulige
steder og alle mulige stilarter
og har arbejdet med alle mulige
koreografer. For mig handler
det om – nu er jeg så gammel
og pensioneret en balletdanser
– at få nogle udfordringer. Det
er den ene side af det.
Og jeg ser rigtigt frem til at
skulle spille bøsse, fordi det
også er en kæmpe udfordring.
Jeg synes, at man ser mange,
der skal lave bøsseroller, og så
bliver det sådan meget karikeret
og utroværdigt. Jeg vil da håbe
– og prøve – at gøre det på en
respektfuld måde og at tage det
seriøst.”
Alexander Kølpin
Bondam: ”Han er en enormt
”straight” fyr, ham Alexander
spiller. Drengene starter med
at gøre lidt grin med, at han er
homo. Men han siger: ”Jamen,
jeg har i det mindste et arbejde.
Jeg tjener penge. Jeg klarer mig
selv – det gør I jo ikke.”
Han har en enorm selvrespekt.
The Full Monty er en
komedie, men der er samtidigt
en enorm ”klangbund” i. Jeg
havde egentlig tænkt mig, at jeg
ikke skulle spille teater mere,
men filmen er en af mine yndlingsfilm,
og samtidigt er det
Madeleine Røn Juul, som skal
instruere. Hun er måske nok – i
mine øjne – den betydeligste
teaterinstruktør herhjemme i de
her år. En stor kunstner.”
Tolerant branche
– Der er en myte om, at der er
mange bøsser indenfor balletten.
Er det en, du selv er stødt
på – at fordi du er balletdanser,
så må du også være bøsse
Kølpin: ”Det tror alle jo. Det
er standard. Det sjove er, at – i
hvert fald, da jeg voksede op
– da var der nærmest en homofobi
omkring det. Der var få
bøsser indenfor teatret, og dem,
der var, var selvfølgelig accepteret,
men folk var så bange
for det mærkat, man fik på sig,
at vi havde travlt med ikke at
virke bøsset. Det er meget mere
almindeligt i udlandet, at dansere
er bøsser. Hvis du ikke er
accepteret i en eller anden lille,
amerikansk flække, så tager
du ind til New York eller Los
Angeles, hvor minoriteterne
kan holde sammen.
I USA er det meget sådan, at
hvis du er balletdanser, jamen,
så er du bøsse. Det er der også
mange, der er. Det er der ikke
så mange, der er, i Europa.”
Bondam: ”Kunstens verden i
sig selv er jo en meget humanistisk
orienteret, tolerant og
fordomsfri verden. Man er nødt
til at have for øje, at man ikke
kan eksistere som udøvende
eller skabende kunstner, hvis
man har et livssyn – altså en
holdning til hvad livet kan være
– som er meget indsnævret.”
Kølpin: ”Og at have tilgang til
nogle følelser, skævheder og
andre sider, som nok er mindre
accepteret, hvis du er i en bank
eller hvad ved jeg. Der er en
anden accept om det i vores
branche.”
Drengeverden
Bondam: ”Hvis der er noget,
jeg lærte på teaterskolen, så er
det den specielle humor, som er
i drengenes omklædningsrum.
Jeg er dybt taknemmelig for de
to drenge, som jeg gik på hold
med, som virkelig hev mig med
ind i det. Jeg havde lidt berøringsangst
overfor det: Ӂh, nej.
De ved, jeg er homo. De kan
nok ikke lide, jeg er derinde og
går i bad osv.”
Der fandt jeg ud af, at jeg var
OK, som jeg var. Jeg er vokset
op med fire storesøstre og var
måske selv – ind til jeg kom
Klaus Bondam
[ 10 ] out and about — copenhagen gay life, september sweeties 2003 out and about — copenhagen gay life, september sweeties 2003 [ 11 ]