4 5 Nationalrepræsentanten skriver I skrivende stund er det svært at forestille sig, at når I sidder med dette blad i hånden , så er vi i fuld gang med juleforberedelserne. Jeg har nu haft posten som Nat.rep i et halvt år. Det er være et meget travlt og dejligt periode. Vi var, da året startede, mange nye på poster som kræver en stor indsats af den enkelte. Jeg har i min periode valgt at uddelegere så meget som muligt, og jeg er glad og stolt over at kunne sige at det er lykkes fint. Alle er parat til at gøre en stor indsats for at få tingene til at fungere. Rådsmødet fredag den 2. oktober forud for landsmødet forløb glat. Atter et møde, hvor idéer for fremtidens Inner Wheel flød i en jævn strøm og, hvor ingen er bange for at give deres mening deres tilkende, således at vi får en god og konstruktiv debat om de forskellige emner. Iveren for at tale er blevet så stor, at vi har udnævnt rådkasserer Else Storgaard til ordstyrer. Oversættelse at den engelske del at den nye constitution ligger nu på hjemmesiden og der arbejdes med en forenkling af lovbogen. Resultatet af dette arbejde får I at se på landsmødet 2010. Landsmødet i oktober var en stor oplevelse for alle der deltog. Holbæk Øster og distrikt 48 havde lavet et fantastisk arrangement, både det rent faglige lørdag eftermiddag og underholdningen lørdag ved festmiddagen. En stor tak til Holbæk Østre. Der er kommet så mange positive tilbagemeldinger, og jeg håber at I ude i klubberne vil opfordre Jeres medlemmer til at komme med til næste år. Alle fortjener at opleve et landsmøde på Nyborg Strand. Medlemsregistrator Tove Glamstrup havde i sit indlæg på landsmødet lavet statistik over medlemsstil- og fragang. Det er et kedeligt faktum at der i disse år er en naturlig afgang af gamle medlemmer. Hvad værre er at de nye medlemmer der er kommet ind i IW siden år 2000 har en tendens til at de melder sig ud igen efter nogle år. Hvorfor nu det Ja, det er kun Jer ude i klubberne der kender svaret på det. Så derfor tag godt hånd om de nye, så de lige fra starten føler at de er en del at klubbens fællesskab og sørg for at optag så mange nye, så der er plads til at nogle melder sig ud igen. Inden den 4. marts 2010 skal der vælges ny vicenational repræsentant. BRUG JERES STEMME. Sæt Jer ind i, hvad den enkelte kandidat står for. Med den stemmeseddel der er sendt ud, har begge kandidater lavet et valgoplæg. Læs det, diskuter det. I er også velkomne til at kontakte kandidaterne med evt. spørgsmål. Jeg håber at ALLE klubber vil bruge deres stemme og på den måde være med til at forme Inner Wheel fremtid. Jeg vil slutte med at ønske alle klubber et rigtigt hyggeligt julemøde og alle et godt nyt år. Benedicte Haubroe Nordisk møde i Varberg Nyt fra Nationalrepræsentanten Den 25.-26. september havde jeg fornøjelsen af at møde mine nordiske kolleger fra Sverige, Norge og Finland. Sverige var vært ved dette møde. Der blev fortalt om de mange projekter som Inner Wheel er med i. Inner Wheel Norge har et nationalprojekt vedr. fistula i Etiopien (se www. fistulafoundation.org). Desuden samler Norge også penge ind til køb af narkohunde, hvilket Finland og Sverige også gør. I Finland samles også ind til et projekt, hvor børn og unge får undervisning i sundhed. Sverige har desuden et samarbejde med Rotary vedr. udsendelse af læger med speciale i børne- og kvindesygdomme. Ud over at høre om projekter brugte vi megen tid på at diskutere, hvordan de nordiske og europæiske lande ved næste convention kan få gennemført lettelser i kriterier for medlemsoptagelse. Der var enighed om at der er behov for en fælles indsats, hvis det skal lykkes. Det blev aftalt at de nordiske lande skal fremsætte forslag i 2012 med støtte fra så mange lande i Europa som muligt. Jeg modtog også indbydelse til Rally i Finland den 3.-4. september 2010. Indbydelsen kan ses på hjemmesiden og jeg håber at jeg kan få følgeskab af rigtig mange fra Danmark. Det var rigtig spændende at deltage i nordisk møde, og jeg tror at det er meget vigtigt at vi i Danmark afsætter resurser til at vi kan deltage i både nordisk møde og i europæisk møde. Det er nødvendigt at vi i Europa står sammen om at få åbnet op for medlemskriterierne, således at vi får mulighed for kunne sikre Inner Wheel fremtid. Vi kan ikke tåle at en åbning bliver nedstemt endnu engang, hvis Inner Wheel i Europa skal overleve. Benedicte Haubroe Vigtigt Vigtigt Vigtigt På given foranledning skal det understreges, at der ikke bliver optrykt nye IW-sangbøger. IW sange kan findes på Inner Wheel Danmarks hjemmeside og udskrives herfra. Alle andre sange må findes i eksisterende sangbøger eller på nettet. De bedste hilsner Benedicte O.