Dyrkningsvejledning Lucerne - LandbrugsInfo

More documents

Recommendations

Info

Lucerne har normalt ikke vanskeligt ved at spire, men god fugtighed i spiringsfasen er afgørende for frøenes spiring og er en betingelse for Rihizobiums overlevelse og indtrængning i de nye rødder. Når først rodknolden er dannet, er bakterierne langt bedre beskyttet mod de ydre klimatiske faktorer. I denne første fase, inden den rette symbiose mellem bakterie og lucerneplanten er etableret, kan udtørring, nattefrost, sollys eller gødskning med sure gødninger være ødelæggende for bakterien. I modsætning til såning af hvidkløver er det ikke hensigtsmæssigt at anvende rillesåning eller frøsåkasse, da frøene skal dækkes. Tromling umiddelbart efter såning kan derfor være påkrævet for at pakke jorden omkring frøet. Sådybden skal normalt være ca. 2 cm. Udsædsmængde Lucerne i renbestand er at foretrække. Normalt anvendes 25-30 kg lucernefrø pr. ha for at opnå en tæt bestand. På arealer, hvor dyrkning er usikker, kan der tegnes en slags forsikring ved derudover at bruge 2 kg timothe + 2 kg engsvingel pr. ha for at sikre udbyttet efter strenge vintre. Herved dæmpes også forureningen med ukrudt. Udlæg af lucerne i blanding med 2 kg rødkløver hæver normalt udbyttet af det første slæt i 1. brugsår, men fordelen forsvinder i 2. og 3. brugsår. Gødskning Som andre bælgplanter er lucerne selvforsynende med kvælstof, når der er etableret en aktiv symbiose mellem knoldbakterier og planter. Gødskning med fosfor (P): Lucernetørstof har et lavt indhold på 0,25-0,30 pct. P næsten uanset tilførsel af fosfor og jordens fosforindhold. Lucerne klarer sig derfor godt med årligt at få tilført 30-40 kg P pr. ha. Gødskning med kalium (K): Lucernen har ikke et luksusforbrug af kalium, men optager 250-300 kg K pr. ha årligt under næsten alle forhold. Denne mængde tilføres på 1 gang efter 1. slæt eller gives fordelt med lige dele tidligt forår og efter 1. slæt. Kaliumgødning skal altid udstrøs på tørre blade. Magnesium (Mg): Af hensyn til såvel foderkvalitet som tør-stofudbytte er det vigtigt, at jordens magnesiumtilstand er i orden. Magnesiumtallet bør være mellem 5 og 8. Magnesium-tallet opretholdes billigst ved at anvende magnesiumkalk ved kalkning, hver eller hver anden gang, afhængig af jordtypen. Hvis magnesiumforsyningen ønskes opretholdt på anden måde, skal man anvende magnesiumholdig gødning. 10 tons lucernetørstof indeholder ca. 20 kg magnesium. Denne mængde skal erstattes. På sandjord skal der derudover tilføres magnesium til erstatning for den mængde, der udvaskes af pløjelaget. Bor (B): Hvor reaktionstallet er højt, kan jordens borindhold være svært tilgængeligt for planterne. Under sådanne forhold kan det være nødvendigt at tilføre bor, f.eks. ved udsprøjtning af 5 kg Solubor pr. ha ved begyndende vækst om foråret. Der kan evt. udtages jordprøver til bortalsbestemmelse. Bortallet (Bt) bør være mindst 3-5 på sandjord og 6-7 på lerjord. Ukrudt Lucerne har en god konkurrenceevne overfor græs- og tokimbladet ukrudt, hvis skader som følge af kørsel i marken undgås. I udlægsåret bekæmpes tokimbladet ukrudt i dæksæden med Basagran 480 + olie eller Basagran 480 + Stomp + olie. Der må maksimalt anvendes 1,25 l/ha Basagran 480. Sprøjt under gode vækst- og temperaturforhold, når de fleste lucerneplanter har 1. løvblad (spadebladet). Undgå kernespild ved høst af dæksæden. I lucerneafgrøden kan enårig rapgræs (og evt. spildkorn) bekæmpes med Kerb 500 SC i december-februar. Sygdomme Der er normalt ikke behov for at bekæmpe bladsvampe i lucerne. Kransskimmel er en sædskiftesygdom, der forebygges ved dyrkning af resistente sorter. Skadedyr Bladrandbiller kan være et problem i udlægsåret. Når den nye generation kommer frem i juliaugust, kan lucerne angribes. Bekæmpelse med et godkendt pyrethroid er aktuel ved kraftige angreb, især hvis lucernen er svagt udviklet. Bekæmpelse kan også være aktuel i foråret ved udlæg i renbestand eller i dæksæden.
Stængelnematoder forebygges via sædskifte og gasning af udsæden. Der er forskel i sorternes modtagelighed, men ingen sorter er helt resistente. Lucernegnaverens grønne larver gnaver af blade og knopper i visse år i maj-juni. Betydende angreb er sjældne, men bekæmpelse kan ske med et godkendt pyrethroid. Slættider Lucernens vækst viser tydeligt, når det er tid for slæt. Når rodskuddene ved stænglens basis er ca. 5 mm lange, er det tid for slæt. Denne udvikling nås normalt hver 7.-8. uge. I normale år tages slæt den 5.-10. juni, 10.-15. august og 15. oktober. Slæt i september bør undgås, da lucerneplanterne på den tid samler rodreserver til overvintringen. En forøgelse af slætantallet udover 3-4 slæt forøger lucernens foderværdi, men udbyttet bliver væsentligt lavere. Høst Lucernens voksemåde gør den meget følsom over for skader ved kørsel, som bør begrænses til det mindst mulige. Der bør køres med lavt dæktryk og med brede dæk, og kørsel på våd jord begrænses mest muligt. En samtidig fortørring af de grove stængler og de fine blade gør det nødvendigt ved høst til hø og ensilage at anvende stængelbryder. Høbjærgning For at undgå spild af de proteinrige blade kan en sikker høbjærgning kun ske efter opsætning på stativer til eftertørring eller ved at benytte ladetørring. Ensilering/staldfodring For at begrænse kørselsskader, nedsætte bladspildet og konserveringstabene kan lucerneafgrøden ensileres. Ensilering må foretrækkes fremfor høbjærgning, men det kan være svært altid at sikre god ensilagekvalitet i den proteinrige, sukkerfattige afgrøde. Hvis der efter 1 døgns forvejring tilsættes ca. 4 pct. melasse til afgrødemassen, sikres ensilagens kvalitet, og dyrene sikres et velsmagende foder. Under fugtige forhold kan en god kvalitet også sikres, når der efter direkte høstning tilsættes 4-5 l myresyre pr. ton lucernegrønt. Ved staldfodring er spildet også minimalt, men hyppige slæt formindsker udbyttet meget. Grøntørring Ved en direkte afhøstning og en finsnitning af den stivstænglede afgrøde opnås et materiale, der teknisk er meget velegnet til passage og jævn fordeling gennem transportører og tørreovn. Det er det høje indhold af tørstof og protein sammen med dens tekniske håndteringsegnethed, der gør lucerne specielt velegnet til kunsttørring. Kvalitetsnormer For at forbedre produktkvaliteten har kunsttørringsindustriens sammenslutning (KISAM) frivilligt indgået en aftale om kvalitetsnormer. Tabel 1. Kvalitetsnormer til lucerneprodukter Kvalitetsinddeling Fordøjelighed EFOS 1) Ekstra Plus Standard 1) ukorrigeret >= 73 67-72,9
Page 1: Dyrkningsvejledning Lucerne 2002 Pr

Dyrkningsvejledning Lucerne - LandbrugsInfo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?