Notat om brinksikring og oprensning ved nedre ... - Greve Kommune

vandløbsbudgettet.
På de sidste 20-25 m før udløbet i Køge Bugt har vandløbet et frit forløb. Strandvoldsaflejringer
medfører her opstuvning, som forplanter sig i vandløbet opstrøms. En løsning på dette f.eks. ved
etablering af en stenbelagt udløbsrende kan ske ved en restaureringssag.
Vandløbsadministrationen har i april 2007 gennemgået vandløbet og vurderet brinksikringen og
bygværkerne på hver matrikel på hele strækningen og har efterfølgende gennemgået regulativer og
tilladelser knyttet til vandløbet.
På dette grundlag er der udarbejdet forslag til principper for fastsættelse af retningslinier for
vedligeholdelsen af brinksikring og bygværk tilknyttet de private matrikler.
Retningslinierne vil blive anvendt som grundlag ved fortolkning af det gældende regulativ og vil
blive indarbejdet i det kommende reviderede regulativ for Olsbækken.
For de bygværker, der ejes af Greve kommune, er der uklarheder f.eks. om det er vej-, kloak-, eller
vandløbsmyndigheden, der er ejer. Dette er vigtigt at få afklaret med den nuværende budgetstruktur
- ikke mindst i betragtning af den kommende virksomhedsdannelse af spildevandsforsyningen.
Denne problematik er ikke gennemarbejdet tilstrækkeligt endnu, men vil blive taget op ved revision
af regulativet.
Juridiske dokumenter i tilknytning til nedre del af Olsbækken
Regulativ for sognevandløbet Olsbækken (fra Lillevangsvej til Stranden), 1967.
Regulativet er ikke gældende, men indeholder historiske oplysninger.
Landvæsenskendelsen af 23. maj 1979 godkender i forbindelse med byudvikling en nærmere
beskrevet regulering og rørlægning fra Køgebugtmotorvejen til Lillevangsvej, en regulering og
forlægning af Olsbækken fra Lillevangsvej og til et punkt umiddelbart opstrøms skolestien ved
Vandværksvej og en ajourføring af den tidligere godkendte regulering fra dette punkt og til Køge
Bugt.
Regulativ for nedre del af Olsbækken, 1994. Gældende regulativ.
Fra 1994 til i dag er der givet enkelte konkrete tilladelser, som gælder, og som er nævnt under
gennemgangen af de enkelte matrikler.
Principper for ejerforjhold og vedligeholdelse af brinksikring og anlæg langs Olsbækken Nedre
Bredejeren er et centralt begreb i vandløbsloven. Hvis ikke andet er nævnt i regulativet, er det bredejeren,
der er ansvarlig for forholdene omkring vandløbet. Vandløbsmyndigheden står dog for vedligeholdelse
af selve vandløbet og evt. slåning af brinker (ved offentlige vandløb).
Vandløbsmyndighed skal sørge for, at der for kommunale vandløb er et regulativ, hvor alle bygværker
er beskrevet med en ejer - og denne ejer står for vedligeholdelse af bygværket. Vandløbsloven
siger, at myndigheden kan meddele påbud om at genoprette tilstanden ved beskadigelse eller manglende
vedligeholdelse af bygværker (§ 54).
Brinksikringen er normalt ikke blevet defineret som et bygværk og fremgår ikke af regulativet, og
selv om den gør, kan der være tvivl om ansvaret.
Ved fastsættelse af ansvaret for vedligeholdelse af brinken benyttes følgende principper:
• Hvis vandløbsmyndigheden (amt eller kommune) har truffet en konkret afgørelse om vedligeholdelsen,
er dette gældende.
• Hvis der foreligger en kendelse i forbindelse med et reguleringsprojekt, skal der tages udgangspunkt
i dette, og udgifterne fordeles i forhold til de beskrevne ejerskab og nytte.
• Den, der har udført anlægget, står også for vedligeholdelsen.
2