Opgaver i sogn, provsti og stift - Sammenfatning af ... - Kirkeministeriet

Der har i de senere år været vækst i både de lokale og de centrale udgifter i
folkekirken. I 1990’erne var væksten størst i de centrale udgifter, blandt andet
som følge af udgifter til forsikring og IT. I dag er væksten i de centrale
udgifter stoppet, og det er øgede lokale udgifter, der er årsag til stigningen i
kirkeskattesatsen. Det skyldes blandt andet, at der ansættes flere og flere kirkefunktionærer,
at deltidsstillinger omdannes til fuld tid, og at der bruges flere
penge på vikardækning. Udgifterne til kirkefunktionærer er steget med 20
% siden 1996. Cirka en fjerdedel af denne vækst skyldes ansættelse af sognemedhjælpere,
mens de tre fjerdedele beror på andre personalegrupper.
Hvis stigningen i folkekirkens udgifter fortsætter, er der risiko for, at en fortsat
stigning i kirkeskatten kan føre til en ond cirkel med stadig højere skatteprocent
og faldende medlemstal, fordi skatten i stigende grad bliver en begrundelse
for at melde sig ud.
Årsværk (indeks 1996 = 100)
120
115
110
105
100
95
Kirkefunktionærer:
finansieret af den
lokale ligning
Præster:
centralt finansieret af
finanslov og fællesfond
90
1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005
Folkekirken er med en medlemsandel på ca. 83 % fortsat det trossamfund,
som den helt overvejende del af befolkningen tilhører. Andre kristne og ikke-kristne
trossamfund har tilsammen en medlemsandel på ganske få procent.
Men samfundet er i dag præget af en religiøs pluralisme, som var
ukendt for bare 15-20 år siden. Der er for eksempel i dag ca. 100 forskellige
anerkendte eller godkendte trossamfund og menigheder i Danmark, hvoraf
flertallet er kommet til inden for de seneste 15 år.
Mødet med andre trosbevægelser og religioner, først og fremmest islam, har
forstærket behovet for, at folkekirken og dens medlemmer forholder sig til
egen identitet.
10