Opgaver i sogn, provsti og stift - Sammenfatning af ... - Kirkeministeriet

nigheden har på mange måder ændret karakter som følge af menighedsrådsdemokratiet.
Det vil dog ikke sige, at den har mistet sin betydning.
I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at selv om ledelse også kan
indebære en instruktionsbeføjelse, så består ledelse ikke primært i over- og
underordning. Kirkens medarbejdere har en tradition for en betydelig selvbestemmelse
i tilrettelæggelsen af deres arbejde, og det er der grund til at holde
fast ved. Ledelse er heller ikke det samme som administration. Der vil ikke
være meget vundet ved at sætte præsten til at administrere. I stedet bør den
lokale administration lettes gennem bistand fra provsti og stiftsadministration.
Et mere nutidigt begreb om ledelse vil i stedet fokusere på sammenhængen
mellem ledelse og målsætninger. Ledelse handler i dette perspektiv først og
fremmest om at omsætte det samlede menighedsråds beslutninger i fælles
mål for medarbejderne, at kommunikere disse mål og at koordinere samarbejdet
herom. Netop her kunne præsten have en særlig styrke som daglig leder,
fordi præsten dels har ansvaret for forkyndelsen, dels gennem sin deltagelse
i menighedsrådsarbejdet har en særlig forpligtelse på udformningen af
de konkrete målsætninger for det kirkelige liv i sognet. Det nutidige begreb
om ledelse har således lighedspunkter med den traditionelle beskrivelse af
præstens funktion i menigheden.
Arbejdsgruppens forslag i debatoplægget indebærer ikke, at præsten skal være
daglig leder, men derimod, at menighedsrådet får mulighed for at vælge
præsten som daglig leder. Samt at menighedsrådet får mulighed for at vælge
en mere fleksibel ordning, hvor den daglige ledelseskompetence i forhold til
kirkens ansatte deles mellem præsten og en kontaktperson, som er et af de
valgte medlemmer af menighedsrådet. Menighedsrådet vil også kunne vælge
at fortsætte som hidtil med en kontaktperson fra menighedsrådets valgte
medlemmer.
Arbejdsgruppens forslag vil ikke ændre ved, at den daglige ledelse, hvad enten
den placeres hos et valgt medlem eller hos præsten, eller opgaverne deles
mellem disse, vil skulle udøves under ansvar over for menighedsrådet. Det er
det samlede menighedsråd, der beslutter de konkrete målsætninger for det
kirkelige arbejde i sognet og de ressourcemæssige prioriteringer. Vælges
præsten som daglig leder, eller vælges en mere fleksibel ordning mellem
præst og kontaktperson, vil ledelsen derfor – som det også gælder for kontaktpersonordningen
i dag – skulle udøves loyalt over for menighedsrådets
beslutninger og i praksis i tæt samarbejde med menighedsrådets formand.
Forslaget ændrer heller ikke på, at organisten fortsat skal lede korsangerne,
at kirkegårdslederen skal lede kirkegårdens personale osv. Det vil således
fortsat generelt være muligt at delegere ledelsesopgaver i større eller mindre
omfang til en eller flere af kirkens ansatte.
18