Opgaver i sogn, provsti og stift - Sammenfatning af ... - Kirkeministeriet

undet af ”tjenestevejen”, men kan foregå i forskellige retninger, alt efter
hvad det drejer sig om. Nogle gange fra sogn til provsti, som vi kender det i
dag, men andre gange fra sogn til stift eller fra sogn til nabosogn.
Fælles
institutioner
Stift
Kirkeministeriet
Provsti
Sogne
Der er i dag meget store forskelle mellem sognene. Det største sogn omfatter
over 16.000 medlemmer, det mindste 30 medlemmer. Nu afhænger et sogns
”bæredygtighed” imidlertid ikke alene af medlemstallet, men også af en
række andre lokale forudsætninger for det kirkelige liv. En bestemt gennemsnitlig
sognestørrelse kan derfor ikke være nogen målsætning i sig selv. Men
sognestørrelsen afspejler sig også i antal præster, øvrige ansatte og de økonomiske
vilkår i det hele taget og dermed i de muligheder, som sognet har
for at løfte forskellige opgaver. Hvis de meget store forskelle mellem sognene
skal opretholdes, er det derfor nødvendigt, at sogne i højere grad samarbejder
om løsningen af de lokale opgaver, som de ikke selv kan løfte. Også
hvad dét angår, bør opgaverne placeres dér, hvor de løses bedst.
Den anden målsætning er, at der på alle niveauer skal være bedre sammenhæng
mellem indhold og rammer. Det betyder, at beslutninger om de økonomiske
rammer bør træffes ud fra de konkrete målsætninger, man har for
det kirkelige liv på de forskellige niveauer i folkekirken. Og at man i højere
grad må gøre sig disse målsætninger klar, så de kan give retning for præsternes,
kirkefunktionærernes og de frivilliges arbejde.
Det betyder også, at den gejstlige gren og den økonomisk-administrative
gren af folkekirken, som har hver deres særskilte forudsætninger og funktioner,
bør bringes så tæt sammen som muligt i både sogn, provsti og stift med
henblik på at løfte den fælles opgave.
For det tredje, at der skal være en bedre administrativ understøttelse af de
lokale kirkelige myndigheder og embeder. Der er behov for en styrket pro-
12