Opgaver i sogn, provsti og stift - Sammenfatning af ... - Kirkeministeriet

Langt hovedparten af alle høringssvar er positive over for, at provsten bør
lettes for administrative opgaver, og at provsten også har en opgave i forhold
til at befordre samarbejde inden for provstiet. Svarene fra biskopper og
stiftsøvrigheder fremhæver særligt, at tilsynsopgaver og præsteopgaver skal
fylde mere i provstens stilling.
Provstesyn
30
Provsten har hidtil brugt en betydelig del af sin tid på det såkaldte provstesyn
af kirker, kirkegårde m.v., som skal gennemføres hvert tredje år. Provsten
bistås her af provstiets bygningssagkyndige, typisk en arkitekt. Provstesynet
supplerer det årlige syn, som menighedsrådet gennemfører sammen med rådets
egen bygningssagkyndige. Provstesynet er primært et bygningsteknisk
syn særligt med henblik på, om der er nødvendige vedligeholdelsesarbejder,
som kræver en anlægsbevilling fra provstiet. Det er dog også et liturgisk begrundet
syn af, om kirkerummet lever op til de liturgiske krav til stand og
udstyr.
Den oprindelige begrundelse for indførelse af provstesyn i 1861 – at kirkerne
var så brøstfældige, at gudstjenesten led under det – kan ikke længere siges
at være relevant. Når provstiet fortsat bør forestå et periodisk tilsyn med kirkebygningen,
hænger det dels sammen med, at der med synet skabes det fornødne
grundlag for provstiudvalgets prioritering af anlægsrammen, dels at
kirkebygningerne udgør en fælles arv for hele folkekirken, som det ikke alene
er op til det enkelte menighedsråd at forvalte. Men arbejdsgruppen forslår,
at intervallet for provstiets deltagelse i synet ændres, sådan at dette syn
alene holdes hvert fjerde år, svarende til én gang i menighedsrådets funktionsperiode.
For så vidt angår det bygningstekniske syn, har provsten ingen særlige kompetencer
til at forestå synet. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at provsten ikke
skal deltage i selve synsforretningen over kirkebygningen og kirkegården.
Denne synsforretning foreslås fremover udført af menighedsrådet (valgte
medlemmer og præster), menighedsrådets bygningskyndige og den af provstiudvalget
udpegede bygningskyndige. Provstiets bygningskyndige leder
synet. Provsten skal have mulighed for at deltage i synet efter eget ønske.
Det liturgisk begrundede tilsyn med kirkerummet og med kirkegård og kapel
kan allerede siges at være varetaget af sognepræsten. Dels har sognepræsten
– ligesom menighedsrådets valgte medlemmer – pligt til at deltage i det årlige
syn og her gøre sine synspunkter gældende, dels har sognepræsten i kraft
af sit embede et liturgisk tilsyn med kirken. Hvis sognepræsten finder, at
gudstjenesten eller de kirkelige handlinger lider ved mangler ved bygning eller
udstyr, har præsten dels mulighed for at gøre dette synspunkt gældende
ved de årlige syn eller på et møde i menighedsrådet. Hvis menighedsrådet
afviser at foretage sig noget, vil præsten have pligt til at indberette forholdet