Pensionsmarkedsrådets rapport om ... - Finanstilsynet

More documents

Recommendations

Info

Tabel 2.1 De 25-59 årige i arbejdsstyrken fordelt efter beregnede bidragsprocenter til arbejdsmarkedspension, 2002 Bidragsprocent Fuldt beskæftigede lønmodtagere Øvrige lønmodtagere og ledige Selvstændige I alt Antal % Antal % Antal % Antal % 0-1 243.900 15,1 175.000 36,9 147.700 89,8 566.600 25,1 1-3 54.500 3,4 28.000 5,9 1.100 0,6 83.500 3,7 3-7 219.900 13,6 91.100 19,2 4.300 2,6 315.300 14,0 7-11 581.000 35,9 125.000 26,3 4.100 2,5 710.100 31,4 11-13 191.400 11,8 22.800 4,8 800 0,5 215.000 9,5 13-17 272.500 16,8 21.900 4,6 1.300 0,8 295.700 13,1 17+ 56.700 3,5 11.000 2,3 5.300 3,2 72.900 3,2 I alt 1.620.000 100 474.700 100 164.400 100 2.259.100 100 Anm.: Se boks 2.1 og 2.2 for definitioner. Opgørelsesmetoden, der angiver personers tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder om de er selvstændige, er ændret med virkning fra 2002. Derfor er det problematisk at sammenligne tallene i søjlerne for selvstændige med tal fra 1998. I forhold til de selvstændige skal endvidere bemærkes, at der er en betydelige (stikprøve)usikkerhed på antallet af personer i de forskellige bidragskategorier (bortset fra den første). Kilde: Beregninger på en 3,3 procent stikprøve af befolkningen udført af Økonomi- og Erhvervsministeriet. For de øvrige lønmodtagere og ledige ses i hovedtræk samme udvikling som for de fuldt beskæftigede. Der er færre med lille eller ingen indbetaling til arbejdsmarkedspension og flere, der har bidragsprocenter på mellem 3 og 13. Blandt de selvstændige er der i sagens natur mange, der ikke indbetaler til en arbejdsmarkedspensionsordning. Det drejer sig om ca. 90 procent af denne del af arbejdsstyrken. Det skal bemærkes, at det ud fra tabellen ikke uden videre kan konkluderes, hvor stor en del af arbejdsstyrken der har aftalte bidragsprocenter på f.eks. 11-13 procent. De benyttede bidragsprocenter er beregnede størrelser, der som oftest vil være mindre end de aftalte bidragsprocenter, jf. boks 2.2. Hertil kommer, at det alene er bidragsprocenterne i ét år – 2002, der er opgjort. På store områder er bidragsprocenterne steget siden 2002. 10
Boks 2.1 Opdeling af de 25-59 årige i arbejdsstyrken Fuldt beskæftigede lønmodtagere Lønmodtagere, der ikke er registrerede som ledige, og som hverken modtager sygedagpenge, kontanthjælp eller revalideringsydelse i løbet af året, og som tjener en løn på mere end 50.000 kroner om året. Denne del af de 25-59 årige i arbejdsstyrken udgør ca. 1.620.000 personer. Der er ikke nødvendigvis tale om helårsbeskæftigede. Øvrige lønmodtagere og ledige Lønmodtagere, der ikke er fuldt beskæftigede efter ovennævnte definition, eller som er registrerede som arbejdsløse. Selvstændige med en ledighed større end 50 procent er registrerede som arbejdsløse. Denne del af de 25-59 årige i arbejdsstyrken udgør ca. 475.000 personer. Selvstændige Deltagere i arbejdsstyrken, der er registrerede som selvstændige. Denne del af de 25-59 årige i arbejdsstyrken udgør ca. 164.000 personer. Mellemgruppen på arbejdsmarkedet - freelancere og andre atypisk beskæftigede Freelancere og andre atypisk beskæftigede analyseres derimod ikke selvstændigt i denne redegørelse. Gruppen udgør ca. 5 procent af arbejdsstyrken, og kan ikke isoleres i datamaterialet. Gruppen vil således afhængigt af deres nærmere forhold i denne undersøgelse være registreret som lønmodtagere eller selvstændige. Endvidere viser undersøgelser, at den enkelte i gennemsnit kun opholder sig 3 år i kategorien og dernæst går over til en anden kategori, jf. bilag 2. Analysen er indskrænket til de 25-59 årige for at sikre, at analysen – givet de ovenstående forbehold – så vidt muligt giver et reelt overblik over arbejdsstyrkens pensionsopsparing. Hvis de under 25-årige fx inddrages, så vil andelen af personer med lille eller ingen pensionsopsparing blandt andet pga. karensbetingelser være væsentligt større. Det er i sagens natur et midlertidigt fænomen for den enkelte. En lavere aldersgrænse vil derfor forøge de problemer, der er ved at undersøge indbetalinger i alene ét år. I relation til bestemte grupper ville et andet valg af aldersgruppe være mere relevant. For akademikere ville en aldersgruppe på 27-62 år formentligt være mere passende. Hvis en sådan aldersgruppe var valgt i stedet, så ville andelen med bidragsprocenter på 13-17 procent formentlig have været større. En del af de, der ikke foretager opsparing via arbejdsmarkedspensioner, foretager individuel pensionsopsparing. Inddragelsen af individuel pensionsopsparing betyder, at der er færre i gruppen med en bidragsprocent på 0-1, mens der specielt i gruppen med bidragsprocenter på over 17 er en kraftig vækst i antallet af personer, se figur 2.1 og 2.2. 11
Page 1 and 2: Pensionsmarkedsrådets rapport om p
Page 3 and 4: Kapitel 1. Indledning og sammenfatn
Page 5 and 6: I kapitel 3 er beskrevet forventnin
Page 7 and 8: Denne udvikling behøves ikke nødv
Page 9: Kapitel 2. Pensionsopsparing og dæ
Page 13 and 14: Tabel 2.2 De 25-59 årige i arbejds
Page 15 and 16: En særlig interessant bidragskateg
Page 17 and 18: Tabel 2.5 Personer opdelt på alder
Page 19 and 20: Figur 2.3 Dækningsgrad for enlige
Page 21 and 22: private sektor. Det modsvarer en fo
Page 23 and 24: ATP-pensionen samt folkepensionen p
Page 25 and 26: Figur 2.7 Betydning af forretningen
Page 27 and 28: Tabel 2.6 Familietyper samt interva
Page 29 and 30: Tabel 2.8 Situationen i 2002 for pe
Page 31 and 32: Figur 3.2 Sammenligning af prognose
Page 33 and 34: Tabel 3.1 Restmiddellevetid for 65-
Page 35 and 36: være tilstrækkelige til at dække
Page 37 and 38: Tabel 4.1 Pensionsindbetalinger i 2
Page 39 and 40: ikke sikkert, at tendensen vil slå
Page 41 and 42: pensionsindbetalinger til ordninger
Page 43 and 44: Bilag 1 Deltidsbeskæftigelse En li
Page 45 and 46: Figur B.2 Deltidsfrekvens for de 25
Page 47: Væksten i efterspørgslen efter at

Pensionsmarkedsrådets rapport om ... - Finanstilsynet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?