Pensionsmarkedsrådets rapport om ... - Finanstilsynet

More documents

Recommendations

Info

mindre gruppe af offentligt ansatte reguleres ATP-bidraget fortsat ikke. En højere eller lavere regulering vil selvsagt få afsmittende virkning på dækningsgraden. ATP-pensionen er i alle beregninger baseret på ATP's nuværende grundlag. Der er endvidere antaget en 45-årig opsparingsperiode for ATP-pensionen mod 40 år for alle andre pensioner. Det hænger sammen med, at der også betales ATP-bidrag i forskellige perioder, hvor der ikke bidrages til arbejdsmarkedspension. Det skal endvidere bemærkes, at ATP-pensionen beregnes på baggrund af det såkaldte A-bidrag. ATP pensionen vil være noget lavere for en række offentlige ansatte - og dækningsgraden omvendt overvurderet. Det gælder særligt for den gruppe af offentligt ansatte, hvor bidraget ikke længere reguleres. Denne gruppe er dog blevet væsentligt mindre som følge af de seneste overenskomster. Det drejer sig således alene om ca. 50.000 medlemmer. Bidraget til SP-ordningen er suspenderet i årene 2004 og 2005. I beregningerne er der dog lagt til grund, at personerne indbetaler til SP-ordningen i 40 år. SP-pensionen udbetales i rater, der bortfalder efter 10 år. I beregningerne er den dog på lige fod med alle andre pensioner omregnet til en løbende livsvarig pension, jf. i øvrigt kapitel 4 for en nærmere beskrivelse af forventningerne til den fremtidige ydelsesprofil. I det omfang, der ikke indbetales til SP-ordningen i 40 år, vil dette indebære en mindre reduktion i dækningsgraderne på ca. 3-4 pct.point, jf. figur 2.3. Endelig ses der bort fra udgifterne til syge- og ulykkesforsikring ved beregningen af dækningsgraden til trods for, at disse også dækkes gennem pensionsindbetaling. Dækningsgraden er større for enlige end for par som følge af, at folkepensionen er højere for enlige, se figur 2.3. Ligesom den er voksende med bidragsprocenten og aftagende med lønnen. Sidstnævnte sammenhæng skyldes, at folkepension og ATP-pension ikke vokser med indkomsten som erhvervsaktiv. Dækningsgraderne er generelt beregnet under en række specifikke antagelser, og vil derfor alene være korrekte såfremt disse er opfyldt. Der er derfor lavet en række beregninger med alternative forudsætninger for at illustrere betydningen af disse forudsætninger. 18
Figur 2.3 Dækningsgrad for enlige og personer i parforhold afhængig af indkomst og bidragsprocent, 2003-lønnivau 10 0 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0 4.8 9 10.812 15 0 4.8 9 10.812 15 0 4.8 9 10.812 15 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0 4.8 9 10.812 15 0 4.8 9 10.812 15 0 4.8 9 10.812 15 250.000 kr. 310.000 kr. 450.000 kr. 250.000 kr. 310.000 kr. 450.000 kr. Enlige efter bidragsprocent og indkomst Personer i parforhold efter bidragsprocent og indkomst Folkepension Arbejdsmarkedspension Folkepension Arbejdsmarkedspension ATP SP ATP SP Anm.: Kilde: Se boks 2.3 for beregningsantagelser. Beregninger udført af Økonomi- og Erhvervsministeriet. Størrelsen af arbejdsmarkedspensionen og dermed også dækningsgraden afhænger udover af bidragets størrelse også af en række andre forhold: • Levetiden. • Ydelsessammensætningen i ordningen. • Opsparingsperiodens længde, herunder midlertidig fravær fra arbejdsmarkedet. • Forrentningen af opsparingen. • Administrationsomkostninger Betydningen af en del af disse forhold undersøges nærmere i det følgende. Den forventede levetid afhænger af flere forhold. Køns- og uddannelsessammensætningen i pensionsordningen har en vis betydning. Levetiden er simpelthen forskellig for forskellige grupper. Hvis der fx ses på en pensionsordning bestående alene af kvinder, vil de alt andet lige have en højere forventet levetid end anvendt i dette kapitel. Det betyder, at deres årlige arbejdsmarkedspension vil blive 4-11 procent lavere alt afhængig af ydelsessammensætningen i ordningen 5 , jf. Økonomi- og Erhvervsministeriet (2003). Effekten på dækningsgraden er som følge af folkepension, ATP og skat noget lavere. 5 Hvis ordningen alene indeholder løbende livsvarig alderspension vil effekten være knap 11 pct., mens effekten reduceres til knap 4 pct., hvis ordningen suppleres med ægtefællepension på 60 pct.. Det skal bemærkes, at hvor der i denne publikation generelt benyttes en merrealrente på 1 pct., da er der i beregningerne fra den citerede publikation er benyttet en merrealrente på 2 pct., og pensionen er beregnet på G-82 grundlaget. 19
Page 1 and 2: Pensionsmarkedsrådets rapport om p
Page 3 and 4: Kapitel 1. Indledning og sammenfatn
Page 5 and 6: I kapitel 3 er beskrevet forventnin
Page 7 and 8: Denne udvikling behøves ikke nødv
Page 9 and 10: Kapitel 2. Pensionsopsparing og dæ
Page 11 and 12: Boks 2.1 Opdeling af de 25-59 årig
Page 13 and 14: Tabel 2.2 De 25-59 årige i arbejds
Page 15 and 16: En særlig interessant bidragskateg
Page 17: Tabel 2.5 Personer opdelt på alder
Page 21 and 22: private sektor. Det modsvarer en fo
Page 23 and 24: ATP-pensionen samt folkepensionen p
Page 25 and 26: Figur 2.7 Betydning af forretningen
Page 27 and 28: Tabel 2.6 Familietyper samt interva
Page 29 and 30: Tabel 2.8 Situationen i 2002 for pe
Page 31 and 32: Figur 3.2 Sammenligning af prognose
Page 33 and 34: Tabel 3.1 Restmiddellevetid for 65-
Page 35 and 36: være tilstrækkelige til at dække
Page 37 and 38: Tabel 4.1 Pensionsindbetalinger i 2
Page 39 and 40: ikke sikkert, at tendensen vil slå
Page 41 and 42: pensionsindbetalinger til ordninger
Page 43 and 44: Bilag 1 Deltidsbeskæftigelse En li
Page 45 and 46: Figur B.2 Deltidsfrekvens for de 25
Page 47: Væksten i efterspørgslen efter at

Pensionsmarkedsrådets rapport om ... - Finanstilsynet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?