Pensionsmarkedsrådets rapport om ... - Finanstilsynet

ATP-pensionen samt folkepensionen pga. lavere aftrapning. Den vigtigste effekt kommer
dog fra, at årsindkomsten som erhvervsaktiv reduceres, hvilket øger folkepensionens og
ATP-pensionens relative betydning.
Figur 2.5 Dækningsgrad for enlige der er ledige 10 procent af året eller fuldt
beskæftigede. Inddelt efter indkomst og bidragsprocent, 2003-lønnivau
Dækningsgrad
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Ledig 10%
af året
Fuldt
beskæftiget
Ledig 10%
af året
Fuldt
beskæftiget
Ledig 10%
af året
Fuldt
beskæftiget
250.000 kr. og 10,8% 310.000 kr. og 12% 450.000 kr. og 15%
Typer efter tilknytning til arbejdsmarkedet,
årsindkomst og bidragsprocent
SP
ATP
Arbejdsmarkedspension
Folkepension, inkl. evt. tillæg
Kilde:
Beregninger udført af Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Det er klart, at der ved andre ledighedsmønstre eller andre typer fravær kan være en
større effekt på dækningsgraden, hvis der ikke tilsvarende kommer en reduktion af den
"normale" indkomst før pensioneringen. En person, der er ledig eller på barselsorlov uden
løn 6 år i starten af arbejdslivet, eller som først indtræder på arbejdsmarkedet som 31-
årig 7 vil således opnå en lavere dækningsgrad, jf. figur 2.6. Ved en bidragsprocent på 9
vil reduktionen svare til ca. 2½-3 pct.point. Effekten for en person med en bidragsprocent
på 15 er selvsagt større - i størrelsesorden 4-4½ pct.point - mens det alene har mindre
betydning, hvis personen alene har ATP og SP, jf. figur 2.6.
Et sådan 6-års fravær fra arbejdsmarkedet i starten af arbejdslivet kan også skyldes en
kombination af barselsorlov og deltidsbeskæftigelse. Der ses dog ingen tendens til, at der
blandt de yngre med børn er en særskilt høj andel på deltid, jf. bilag 1. Ligesom
forekomsten af deltidsbeskæftigelse synes at være aftagende for kvinder.
7 Hvorvidt fraværet skyldes sen indtræden eller ledighed, har betydning for dækningsgraden, idet der
indbetales reduceret SP-bidrag og dobbelt ATP-bidrag i ledighedsperioden, hvorimod en person, der ikke er
på arbejdsmarkedet, ikke betaler disse bidrag. For at beregningerne skal være rimeligt dækkende for begge
situationer, er fastholdt en 45-årig opsparingsperiode for ATP, mens opsparingsperioden for SP er reduceret
fra 40 år til 34 år ligesom for arbejdsmarkedspensionen.
23