Pensionsmarkedsrådets rapport om ... - Finanstilsynet

Beregningerne i kapitel 2 viser, at denne udvikling i bidragene på længere sigt medfører
en forbedring af de fremtidige pensionisters dækningsgrader (indkomsten som pensionist
sat i forhold til indkomsten som erhvervsaktiv). Forskellen i dækningsgraden ved at have
en bidragsprocent på 3-7 procent (repræsenteret ved 4,8 procent) og ved at have en
bidragsprocent på 7-11 procent (repræsenteret ved 9 procent) udgør således knap 9
pct.point, jf. tabel 1.1. Det er vel og mærke under forudsætning af en opsparingsperiode
på 40 år. En sådan opsparingsperiode vil først blive mere almindelig på længere sigt, idet
de nye arbejdsmarkedspensioner først blev påbegyndt i slutningen af 1980'erne og starten
af 1990'erne. Udgangspunktet for alle beregningerne er endvidere, at SP indbetalinger
genoptages efter 2005, og at der også indbetales i 40 år hertil.
Der ligger herudover en række andre forudsætninger til grund for beregningerne af
dækningsgraderne. En række af disse forudsætninger er behæftet med usikkerhed i
forhold til den fremtidige udvikling - fx forrentningen - mens andre forudsætninger
afhænger af personen og dennes forhold - fx løn, bidragsprocent og opsparingsforløb.
Med de mange forudsætninger, der har betydning for resultatet, kan der ikke beskrives et
fuldt dækkende billede for alle danskere. Der kan alene skitseres, hvordan
dækningsgraden vil være under nogle helt konkrete forudsætninger samt den isolerede
betydning af nogle af disse forudsætninger, jf. tabel 1. Det er således heller ikke formålet
med denne redegørelse at give den enkelte eller overenskomstparterne et nøjagtigt svar
på, hvordan dækningsgraderne forventes at udvikle sig. Det vil således kræve et sæt
beregningsforudsætninger, der er afpasset den enkelte person eller overenskomstområde.
Et af de forhold, der har betydning for dækningsgraden, er civilstand. Dækningsgraden
for en samlevende er over 10 pct.point lavere end for en enlig, selv om begge har en
indkomst på 310.000 kr., en bidragsprocent på 9 procent og en opsparingsperiode på 40
år, jf. tabel 1.1. Udover de forhold, der er belyst konsekvenserne af, er der en række andre
forhold med betydning for levestandard som pensionist, der ikke er inddraget i
beregningerne. Det drejer sig fx om boligforhold, individuel pensionsopsparing og
opsparing uden for pensionssystemet.
Tabel 1.1 Dækningsgradens følsomhed over for ændringer i forskellige størrelser
Grundantagelser
Dækningsgrad
Årlig indkomst som erhvervsaktiv på 310.000 kr. Er enlig og
betaler 9 pct. i pensionsbidrag. Startet på at indbetale som 25-årig
og slutter ved indtræden til pension som 65-årig. Merrealrente 1
pct. 72,3
Variable størrelser
Samlevende 61,6
Bidragsprocent 12 78,4
Bidragsprocent 4,8 63,7
Indkomst 210.000 kr. 95,4
Indkomst 450.000 kr. 60,1
Merrealrente 0 pct. 68,3
Kortere opsparingsperiode, slutter som 59-årig 70,7
Kortere opsparingsperiode, starter som 31-årig 69,8
Kilde: Beregninger udført af Økonomi- og Erhvervsministeriet.
4