Pensionsmarkedsrådets rapport om ... - Finanstilsynet

pensionsindbetalinger til ordninger med løbende udbetaling. Omvendt er der godt 20
procent, hvor denne andel er mindre end ⅓.
Nedenfor undersøges, hvorledes personer, der indbetaler ud over ATP og SP, opdeler
deres indbetaling mellem løbende, rate- og kapitalpension. Ratepension og pension med
løbende udbetaling er tilnærmelsesvis substitutter, hvad angår udbetalingsmønster. Derfor
vil man kunne forvente, at personer, der indbetaler en stor andel til ordninger med
løbende pension, vil indbetale tilsvarende mindre til ratepensionsordninger. Det er
imidlertid ikke tilfældet, idet det for flertallet af dem, der indbetaler mere end ⅔ til
ordninger med løbende udbetaling, gælder, at hovedparten af de resterende indbetalinger
går til ratepensionsordninger. Af dem med bidragsprocent på 0-7 og med mere end ⅔ af
indbetalingen gående til ordninger med løbende udbetaling, er det således over 90
procent, der indbetaler mere til ratepension end til kapitalpensionsordninger, se figur 4.4.
Tendensen er mindst gældende for personer med bidragsprocenter på mere end 17,
hvilket understøtter, at jo højere bidragsprocent desto mere indbetales til kapitalpension.
Figur 4.4 Personer opdelt efter bidragsprocent, og efter hvor stor en del der
indbetales til ordninger med løbende udbetaling. Indbetalingsmønster for de 25-57
årige i 1999, 1999-2002.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
0-7 7-17 17+ 0-7 7-17 17+ 0-7 7-17 17+
Mindre end 1/3 Mellem 1/3 og 2/3 Mere end 2/3
Ratepension større end kapitalpension
Kapitalpension større end ratepension
Note: Indbetalingsmønster for de 25-57 årige i 1999, 1999-2002.
Kilde: Beregninger på en 3,3 procent stikprøve af befolkningen udført af Økonomi- og
Erhvervsministeriet.
Selv om der ikke er kendskab til disse personers indbetalinger i hverken tidligere
perioder 14 eller fremover, tegner der dog sig et billede af, at der er relativt store grupper
på måske op til 25 procent, for hvem rate- og kapitalpensionsindbetalinger er den klart
14 Der er kendskab til deres pensionsopsparing tilbage til 1995. Analyser på dette talgrundlag giver
overordnet set lignende resultater. Der er dog valgt denne lidt kortere periode pga. den markante
omlægning fra kapitalpension til ratepension, der fandt sted fra 1998 til 1999.
41