Pensionsmarkedsrådets rapport om ... - Finanstilsynet

More documents

Recommendations

Info

Den forventede stigning i levetiden betyder ved uændret tilbagetrækningsalder som nævnt, at de pensioner, den enkelte modtager, skal strækkes over en længere periode. For rate- og kapitalpension kræver det i modsætning til de løbende livsvarig pensioner, at modtageren selv strækker pensionen over den længere periode, hvis det ønskes at opretholde en ensartet levestandard over hele pensionstilværelsen. Siden 1995 har der fundet en udvikling sted, hvor ratepensionsindbetalinger er kommet til at spille en betydelig større rolle på bekostning af kapitalpensionsindbetalinger, jf. figur 1.4. Det er en udvikling, der i høj grad må tilskrives ændringen i den skattemæssige behandling af kapitalpension. Andelen af indbetalingerne, der går til ordninger med løbende udbetaling, har været stort set konstant. Figur 1.4 Fradragsberettigede indbetalinger til pension, 1995-2003 Procent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 80,000 70,000 60,000 50,000 40,000 30,000 20,000 10,000 0 Mio. kr. Løbende livsvarige pensioner Kapital eller supplerende engangsydelse Rate Pensionsordninger i alt Kilde: Forsikring og Pension Over samme periode er indbetalingerne vokset kraftigt, se igen figur 1.4. Det skyldes hovedsageligt voksende arbejdsmarkedspensionsindbetalinger. Siden arbejdsmarkedspensioner i høj grad går til ordninger med løbende udbetaling, kunne det forventes, at det ville have medført, at en stigende andel af de samlede indbetalinger ville gå til sådanne ordninger. Når dette ikke er tilfældet, skyldes det netop, at der samtidig sker et fald i andelen af arbejdsmarkedspensionsindbetalinger, der går til ordninger med løbende udbetaling. 6
Denne udvikling behøves ikke nødvendigvis fuldt ud afspejle sig i de fremtidige udbetalinger. En del af disse indbetalinger kan således på et senere tidspunkt omlægges til løbende udbetalinger. En af forklaringerne på, at der ses et fald i andelen af arbejdsmarkedspensionsindbetalingerne, der går til ordninger med løbende udbetaling, kan således være, at det ønskes at give medlemmerne en valgfrihed mht. typen af udbetalinger, når disse nærmer sig pensioneringen. Hvis indbetalingerne sker til løbende livsvarige ydelser, er det således ikke muligt at omlægge dem senere uden skattemæssige konsekvenser. 7
Page 1 and 2: Pensionsmarkedsrådets rapport om p
Page 3 and 4: Kapitel 1. Indledning og sammenfatn
Page 5: I kapitel 3 er beskrevet forventnin
Page 9 and 10: Kapitel 2. Pensionsopsparing og dæ
Page 11 and 12: Boks 2.1 Opdeling af de 25-59 årig
Page 13 and 14: Tabel 2.2 De 25-59 årige i arbejds
Page 15 and 16: En særlig interessant bidragskateg
Page 17 and 18: Tabel 2.5 Personer opdelt på alder
Page 19 and 20: Figur 2.3 Dækningsgrad for enlige
Page 21 and 22: private sektor. Det modsvarer en fo
Page 23 and 24: ATP-pensionen samt folkepensionen p
Page 25 and 26: Figur 2.7 Betydning af forretningen
Page 27 and 28: Tabel 2.6 Familietyper samt interva
Page 29 and 30: Tabel 2.8 Situationen i 2002 for pe
Page 31 and 32: Figur 3.2 Sammenligning af prognose
Page 33 and 34: Tabel 3.1 Restmiddellevetid for 65-
Page 35 and 36: være tilstrækkelige til at dække
Page 37 and 38: Tabel 4.1 Pensionsindbetalinger i 2
Page 39 and 40: ikke sikkert, at tendensen vil slå
Page 41 and 42: pensionsindbetalinger til ordninger
Page 43 and 44: Bilag 1 Deltidsbeskæftigelse En li
Page 45 and 46: Figur B.2 Deltidsfrekvens for de 25
Page 47: Væksten i efterspørgslen efter at

Pensionsmarkedsrådets rapport om ... - Finanstilsynet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?