Pensionsmarkedsrådets rapport om ... - Finanstilsynet

Bilag 2 Atypisk beskæftigede
Arbejdsmarkedet består ud over lønmodtagere og selvstændige også af en gruppe af
personer, som hverken er lønmodtagere eller selvstændige. De betegnes ofte som
freelancere, selvbeskæftigede, ad hoc-ansatte, den 3. gruppe eller de atypiske
beskæftigede, og de udgør ca. 5 procent af de erhvervsaktive.
De atypisk beskæftigede adskiller sig fra de "normale" typer på arbejdsmarkedet,
lønmodtagere og selvstændige, på flere måder. I forhold til lønmodtagerne er de ikke fast
tilknyttet til en arbejdsgiver, men udfører derimod ofte tidsbegrænsede opgaver for
forskellige kunder. I forhold til de selvstændige er den største forskel, at denne gruppe pr
definition ikke kan have ansatte.
Karakteristika for de atypisk beskæftigede
Der findes atypisk beskæftigede inden for alle uddannelseskategorier, aldre,
indkomstgrupper og inden for begge køn. Ses der på fordelingen inden for de atypiske
beskæftigede, så adskiller de sig dog fra de erhvervsaktive set under et. Der er flere
mænd end kvinder blandt de atypisk beskæftigede, idet kun ca. hver tredje er kvinde.
Generelt har personer, der er atypisk beskæftiget længere uddannelse end det ses blandt
lønmodtagere, og andelen af ældre er større. Der er stor spredning i indkomsterne blandt
de atypiske, hvilket skyldes, at gruppen som nævnt er uhomogen og dækker over
personer med vidt forskellig uddannelsesniveau og branche. Lige som de selvstændige
arbejder de atypisk beskæftigede generelt meget, således er den gennemsnitlige arbejdstid
47 timer pr. uge for kvinder og 52 timer for mænd. Gennemsnitslønnen for atypisk
beskæftigede er ca. 260.000 kr. for kvinder og 350.000 kr. mænd. Denne lønforskel er
væsentlig større end forskellen mellem mænd og kvinders løn på det private
arbejdsmarked. Det kan afspejle, at mænd i højere grad er beskæftiget inden for
vellønnede brancher, og at mændene har længere arbejdstid end kvinderne.
De atypiske er selvklart mindre organiserede end lønmodtagere generelt, men alligevel er
ca. 60 procent af dem medlem af a-kasse, 47 procent er medlem af en fagforening, og 55
procent indbetaler til en pensionsordning. Det viser, at der blandt de atypisk beskæftigede
findes en – sammenlignet med selvstændige – stor opmærksomhed omkring sikring af
indkomst i tilfælde af ledighed og ved pension.
Udviklingen i antallet af atypisk beskæftigede
Gruppen af atypisk beskæftigede er ikke vokset markant gennem de sidste par årtier. Den
udvikling, som er sket, er fundet sted inden for gruppen. Tidligere bestod gruppen i
højere grad af lavtuddannede, der havde svært ved at finde fastansættelse og derfor
klarede sig med midlertidige småjobs i de primære erhverv. Det billede er ændret, så der i
gruppen nu findes mange med mellemlange og lange uddannelser, der med specialviden
arbejder inden for servicefagene. Hvor det tidligere var såkaldte push-faktorer såsom
ledighed, der bevirkede at personer blev atypisk beskæftigede, så er det nu i høj grad
pull-faktorer - dvs. positive tilvalg såsom mulighed for selv at kunne vælge
arbejdsindhold - der bestemmer, at nogen bliver atypisk beskæftigede. Ligeledes viser
interviews en større glæde ved arbejde hos de atypisk beskæftigede end hos lønmodtagere
generelt.
46