Pensionsmarkedsrådets rapport om ... - Finanstilsynet

Boks 2.3 Beregning af dækningsgrad
Dækningsgraden er beregnet som disponibel indkomst som pensionist sat i forhold til disponibel
indkomst som erhvervsaktiv. For begge disse disponible indkomster gælder, at de målt i lønfaste
kroner er konstante i henholdsvis hele pensionisttilværelsen og hele den erhvervsaktive periode.
Disponibel indkomst som pensionist
Indkomsten består af folkepension, ATP, SP og arbejdsmarkedspension fratrukket skat. Der ses
bort fra indkomst fra erhvervsarbejde, renteindtægter, privat pensionsopsparing, udbetaling af det
midlertidige pensionsbidrag, formueforbrug, boligydelse og andre former for supplerende
indkomster. Skatter og sociale pensioner er beregnet efter satser regler, der gælder i 2004. Der er
dog inddraget den ændring af den supplerende pensionsydelse, som er aftalt som led i
Finanslovaftalen for 2005.
Arbejdsmarkedspensionsordning
Beregningen af arbejdsmarkedspension er baseret på følgende forudsætninger:
– Merrealrente (renten efter skat fratrukket lønstigningstakten) på 1 procent og omkostningsfradrag
på 5 procent.
– Gennemsnit af pensioner for mænd og kvinder - unisexgrundlag
– Ydelsessammensætning:
• Alderspension ved 65. år,
• Invalidepension= alderspension ved 65. år,
• Ægtefællepension= 60 procent af alderspension i 10 år,
• Børnepension=20 procent af alderspension ved 65. år indtil barnets 21. år.
– Opsparingsperiode 40 år (25-65 år)
– Dødelighed. Simpelt gennemsnit af pensionen beregnet på dødelighedsgrundlaget fra
"Pensionsmåler" og ATP's dødeligheder i 2003:
• ATP's senest observerede dødeligheder. ATP har mange medlemmer, herunder også
personer, der ikke indbetaler til arbejdsmarkedspensioner. ATP's grundlag er derfor ikke
direkte repræsentativt for arbejdsmarkedspensionerne, men i takt med at en meget stor
del af arbejdsstyrken indbetaler til ordningen, vil det selvsagt blive mere repræsentativt.
Restmiddellevetiden i dette grundlag er højere end for befolkningen som sådan.
• Det dødelighedsgrundlag, der indgår i arbejdet med at opstille ensartede grundlag for
beregning af pensioner i de pensionsmålere, de forskellige pensionsinstitutter har
liggende på Internettet. Grundlaget er udarbejdet af Videncenter for Helbred og
Forsikring på baggrund af de observerede dødeligheder stammende fra en række
pensionsinstitutter i midten af 1990'erne. I disse dødeligheder indgår også personer, der
har tegnet individuelle ordninger. Endvidere må forventes, at dødeligheden blandt
pensionisterne i dette grundlag afspejler dødeligheden blandt personer med individuelle
ordninger og arbejdsmarkedspensioner oprettet før den kraftige udbygning af
arbejdsmarkedspensionssystemet i slutningen af 1980'erne og starten af 1990'erne. Det
kan derfor formodes, at restmiddellevetiden i dette grundlag er højere end for de nye
arbejdsmarkedspensionsordninger.
- I følsomhedsberegningerne mht. rente og opsparingsperiode er dog alene anvendt
dødelighedsgrundlaget fra "Pensionsmåler".
- Øvrige beregningsforudsætninger fra beregningsgrundlaget G82
Bidraget til arbejdsmarkedspensionen er beregnet på baggrund af løn og bidragsprocent. Den
pensionsgivende løn er beregnet som i den private sektor, jf. boks 2.2. I den offentlige sektor er
den pensionsgivende løn opgjort på en anden måde, hvorfor de beregnede dækningsgrader ikke er
lige så repræsentative for offentligt ansatte som for privat ansatte. Forskellen er dog beskeden. En
ansat med en bruttoløn på 310.000 kr. og en bidragsprocent på 9 vil i den offentlige sektor have et
bidrag til arbejdsmarkedspension, der er ca. 3 procent lavere, end en tilsvarende person i den
20