Pensionsmarkedsrådets rapport om ... - Finanstilsynet

More documents

Recommendations

Info

Bilag 2 Atypisk beskæftigede Arbejdsmarkedet består ud over lønmodtagere og selvstændige også af en gruppe af personer, som hverken er lønmodtagere eller selvstændige. De betegnes ofte som freelancere, selvbeskæftigede, ad hoc-ansatte, den 3. gruppe eller de atypiske beskæftigede, og de udgør ca. 5 procent af de erhvervsaktive. De atypisk beskæftigede adskiller sig fra de "normale" typer på arbejdsmarkedet, lønmodtagere og selvstændige, på flere måder. I forhold til lønmodtagerne er de ikke fast tilknyttet til en arbejdsgiver, men udfører derimod ofte tidsbegrænsede opgaver for forskellige kunder. I forhold til de selvstændige er den største forskel, at denne gruppe pr definition ikke kan have ansatte. Karakteristika for de atypisk beskæftigede Der findes atypisk beskæftigede inden for alle uddannelseskategorier, aldre, indkomstgrupper og inden for begge køn. Ses der på fordelingen inden for de atypiske beskæftigede, så adskiller de sig dog fra de erhvervsaktive set under et. Der er flere mænd end kvinder blandt de atypisk beskæftigede, idet kun ca. hver tredje er kvinde. Generelt har personer, der er atypisk beskæftiget længere uddannelse end det ses blandt lønmodtagere, og andelen af ældre er større. Der er stor spredning i indkomsterne blandt de atypiske, hvilket skyldes, at gruppen som nævnt er uhomogen og dækker over personer med vidt forskellig uddannelsesniveau og branche. Lige som de selvstændige arbejder de atypisk beskæftigede generelt meget, således er den gennemsnitlige arbejdstid 47 timer pr. uge for kvinder og 52 timer for mænd. Gennemsnitslønnen for atypisk beskæftigede er ca. 260.000 kr. for kvinder og 350.000 kr. mænd. Denne lønforskel er væsentlig større end forskellen mellem mænd og kvinders løn på det private arbejdsmarked. Det kan afspejle, at mænd i højere grad er beskæftiget inden for vellønnede brancher, og at mændene har længere arbejdstid end kvinderne. De atypiske er selvklart mindre organiserede end lønmodtagere generelt, men alligevel er ca. 60 procent af dem medlem af a-kasse, 47 procent er medlem af en fagforening, og 55 procent indbetaler til en pensionsordning. Det viser, at der blandt de atypisk beskæftigede findes en – sammenlignet med selvstændige – stor opmærksomhed omkring sikring af indkomst i tilfælde af ledighed og ved pension. Udviklingen i antallet af atypisk beskæftigede Gruppen af atypisk beskæftigede er ikke vokset markant gennem de sidste par årtier. Den udvikling, som er sket, er fundet sted inden for gruppen. Tidligere bestod gruppen i højere grad af lavtuddannede, der havde svært ved at finde fastansættelse og derfor klarede sig med midlertidige småjobs i de primære erhverv. Det billede er ændret, så der i gruppen nu findes mange med mellemlange og lange uddannelser, der med specialviden arbejder inden for servicefagene. Hvor det tidligere var såkaldte push-faktorer såsom ledighed, der bevirkede at personer blev atypisk beskæftigede, så er det nu i høj grad pull-faktorer - dvs. positive tilvalg såsom mulighed for selv at kunne vælge arbejdsindhold - der bestemmer, at nogen bliver atypisk beskæftigede. Ligeledes viser interviews en større glæde ved arbejde hos de atypisk beskæftigede end hos lønmodtagere generelt. 46
Væksten i efterspørgslen efter atypisk beskæftigede med specialviden skyldes en form for outsourcing, der er opstået hos mange små virksomheder, for hvem en vis opgave ikke er stor nok til at hyre en fuldtidsansat, og for hvem hjælp fra den etablerede konsulentbranche er for omkostningskrævende i forhold til virksomhedens størrelse og omsætning. Som eksempel kan nævnes små virksomheder, hvor småjobs som regnskab o.l. tidligere blev varetaget af en medhjælpende hustru, og hvor der nu gøres brug af freelancere inden for bogholdere og regnskab. Endvidere er den stigende anvendelse af IT grund til, at små virksomheder køber ekspertise. En sidste grund kan findes i tendensen til øget professionalisering og krav til specialviden inden for strategi og personaleledelse, hvor de atypisk beskæftigede med disse kompetencer købes til at hjælpe ledere for små virksomheder. Undersøgelser fra 2001 viser, at der i Danmark stadig findes forholdsvis få atypisk beskæftigede. Der er dog ikke noget, der tyder på en voldsom stigning i antallet – undersøgelser fra USA viser, at der findes en øvre grænse for størrelsen af gruppen af atypisk beskæftigede. At der findes en øvre grænse er ikke mystisk, da mange kun tilhører gruppen midlertidigt, inden de bliver rigtigt selvstændige. Litteratur: PLS Rambøll Management, oktober 2001, Atypisk beskæftigelse – Delrapport 2 PLS Rambøll Management, december 2001, Atypisk beskæftigelse - Sammenfatningsrapport 47
Page 1 and 2: Pensionsmarkedsrådets rapport om p
Page 3 and 4: Kapitel 1. Indledning og sammenfatn
Page 5 and 6: I kapitel 3 er beskrevet forventnin
Page 7 and 8: Denne udvikling behøves ikke nødv
Page 9 and 10: Kapitel 2. Pensionsopsparing og dæ
Page 11 and 12: Boks 2.1 Opdeling af de 25-59 årig
Page 13 and 14: Tabel 2.2 De 25-59 årige i arbejds
Page 15 and 16: En særlig interessant bidragskateg
Page 17 and 18: Tabel 2.5 Personer opdelt på alder
Page 19 and 20: Figur 2.3 Dækningsgrad for enlige
Page 21 and 22: private sektor. Det modsvarer en fo
Page 23 and 24: ATP-pensionen samt folkepensionen p
Page 25 and 26: Figur 2.7 Betydning af forretningen
Page 27 and 28: Tabel 2.6 Familietyper samt interva
Page 29 and 30: Tabel 2.8 Situationen i 2002 for pe
Page 31 and 32: Figur 3.2 Sammenligning af prognose
Page 33 and 34: Tabel 3.1 Restmiddellevetid for 65-
Page 35 and 36: være tilstrækkelige til at dække
Page 37 and 38: Tabel 4.1 Pensionsindbetalinger i 2
Page 39 and 40: ikke sikkert, at tendensen vil slå
Page 41 and 42: pensionsindbetalinger til ordninger
Page 43 and 44: Bilag 1 Deltidsbeskæftigelse En li
Page 45: Figur B.2 Deltidsfrekvens for de 25

Pensionsmarkedsrådets rapport om ... - Finanstilsynet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?