junI 2007 - Høreforeningen

hørelsen 06·07
At leve med høreproblemer
- Jeg bruger en almindelig telefon på
arbejdet, hvor der er headset til. Når jeg
bliver ringet op, slår jeg det ene høreapparat
over på teleslynge, mens det andet
kører på normal. Jeg vil da tro, jeg kan
få alle de hjælpemidler, det er muligt
at anskaffe sig, men jeg ved ikke, hvad
man kan få - og ingen har ment, det var
nødvendigt for mig, siger Celina.
Pludselig udbryder hun, gennem lyden
af vaskemaskinen og to glade børn, der
tumler rundt inde i stuen hos far:
- Man skulle tro, det er min mand,
der har brug for høreapparater, så højt
som han har skruet fjernsynet op.
- Jeg har mødt mange, hvis høretab er et altoverskyggende problem. Men for mig
har høretabet altid blot været en del af mig. Jeg har da tidligere drømt om at få
genetableret fimrehårene i de indre ører, så jeg f.eks. kan høre et ur tikke igen.
Men sådan bliver det ikke, fortæller Celina Vester Petersen, der lever i en verden
af lutter almindeligt hørende.
engelsk, og teknik på, så hun kunne få
det hele med via høreapparaterne.
- Jeg havde et godt forhold til mine
lærere, hvor det handlede om mere
end lektier. De spurgte til, hvordan det
ellers gik, og fungerede i det hele taget
som støttepædagoger for mig.
Uden praktikplads
Efter 10. klasse, hvor hun var på en
efterskole for normalthørende, uddannede
hun sig på EFG til kontorelev,
men da praktiktiden kom, fik hun ikke
nogen plads, og kom derfor i skolepraktik.
Det lykkes hende dog derigennem
at få en praktikplads hos DANA,
fagforeningen for selvstændige, hvor
hun blev uddannet kontorassistent.
- Jeg fik en fin anbefaling med. Regionschefen
skrev, at jeg havde gjort mit
høretab til skamme og til fulde havde
passet mit arbejde hos dem.
Celina er i dag ansat i a-kassen hos
fagforeningen FOA, hvor hun arbejder
i medlems- og kontingentafdelingen.
Hun blev ansat blot fire måneder
efter, hendes uddannelse var færdig
- og det i en periode, hvor man kunne
fodre svin med arbejdsløse kontorassistenter.
- Jeg tror, min anbefaling fra DANA
betød meget. Jeg lavede godt 50 ansøgninger
og kom til samtale ved to.
Nummer to fik jeg så, og der har jeg
arbejdet siden, siger hun.
I dag arbejder hun med overflytningsblanketter,
efterlønsbidrag, indtastning
af kontingenter, begravelseshjælp
til døde medlemmers efterladte
og optagelse af nye medlemmer.
Smiler sødt til cocktaileffekten
Celina kender udmærket til cocktaileffekten,
når lydbilledet enten bliver
for højt eller mudret til af mange stemmer
på een gang.
- Når musikken bliver for høj, smiler
jeg bare sødt og siger ja og nej, når folk
taler til mig. Så går det alligevel. Store,
larmende fester ér irriterende, men
det får os nu ikke til at holde os væk.
Storgruppemøderne på arbejdet er
også besværlige men nødvendige. Men
jeg må da sige nej til nogle ting. Jeg er
f.eks. lige blevet inviteret til at se noget
lokalteater, hvor jeg har takket nej, for
det kan jeg ikke få noget ud af.
Fritidsinteresser er der for tiden ikke
plads til med en lille ny i lejligheden.
- Jeg står op kvart over fem, hvor
Frank ér taget afsted på arbejde, så jeg
er træt, når jeg når halvti om aftenen.
Der er ikke tid til motionscenter, aerobic,
svømning, løb og veninder - sådan
som der var tidligere. Men det er også
nok for mig at være sammen med min
familie, hvor de to små kræver megen
opmærksomhed. Det bliver de ved med
at gøre til de bliver fire-fem år, hvor
de begynder at finde ud af, der er en
verden uden for også. Måske til den tid
jeg begynder på nogle fritidsinteresser
igen.