"Den farverige middelalder" i pdf. - Nationalmuseet
"Den farverige middelalder" i pdf. - Nationalmuseet
"Den farverige middelalder" i pdf. - Nationalmuseet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Køkkentøj fra<br />
middelalderen.<br />
<strong>Nationalmuseet</strong><br />
derlagt kirken og dermed Paven.<br />
Det medførte, at skolen i langt<br />
højere grad kunne forske frit f.eks.<br />
inden for kirurgien, som var ilde set<br />
blandt gejstlige lægeskoler. Diætrådene<br />
findes beskrevet i »Regimen<br />
Sanitalis Salerni«, Helsedigtet fra Salerno,<br />
ca. 1100. Det er bemærkelsesværdigt,<br />
at menneskets emotionelle<br />
tilstand har en så fremtrædende<br />
plads i digtet. Der berettes om livsglæde,<br />
oplevelse af fysisk velvære,<br />
godt humør, glæden i dagligdagen<br />
og sensoriske oplevelser. De leveregler<br />
signalerer klart, at det var vigtigt<br />
med en god livskvalitet:<br />
8<br />
»Sinnets gleder.<br />
Sinnet det muntres så mangen en<br />
gang/ved piker og sang.<br />
Dyrk alle de goder du kan i ditt<br />
liv/sky krangel og kiv.<br />
For somme den største lykke det er/<br />
å få nye klær.<br />
Mens andre taler om elskov især/<br />
hos den de har kjær.<br />
Men matbordets gleder har også<br />
sin rang/og begrenes klang.<br />
Dog vær ingen fråtser, det hevner<br />
sig titt/og da går det skitt.<br />
Lever du lett utan lastenes tvang/<br />
da blir livsdagen lang«.<br />
Det gennemgående i digtet er, at lystmomentet<br />
og nydelse spiller en afgørende<br />
rolle for at opnå et psykisk<br />
velvære. Uvilkårlig ledes tanken hen<br />
på Salomons Højsang, som er en af<br />
de fem poetiske bøger i Det gamle<br />
Testamente. <strong>Den</strong> sanselige kærlighed<br />
udtrykkes ved hjælp af røgelse,<br />
urter, vin, honning og druer. Ca.<br />
1500 år efter sin tilblivelse har<br />
Højsangen helt givet inspireret forfatteren,<br />
som skrev »Helsedigtet fra<br />
Salerno«. Ønsket om en god livskvalitet<br />
i det verdslige liv var grundlæggende<br />
træk i den græske lægekunst,<br />
som Salernoskolen videreførte.<br />
lægekunsten i danmark<br />
Lægekunstens behandlingsfilosofi i<br />
dansk middelalder havde, ligesom i<br />
det øvrige Europa, sin baggrund i<br />
den græske lægekunst. I Danmark<br />
var det sandsynligvis Henrik Harpestræng<br />
(død 1244), som introducerede<br />
lægekunsten. Harpestræng var<br />
tydeligt påvirket af Salernoskolen,<br />
hvilket klart fremgår af Urte- og<br />
Stenbogen, som bærer hans navn.<br />
Der findes flere sammenfald i Urtebogen<br />
med Helsedigtet fra Salerno,<br />
f.eks. er omtalen af ost, mynte, salvie,<br />
rude, rødløg og isop næsten<br />
identiske. Adskillige af de bevarede<br />
danske håndskrifter er afskrifter fra<br />
tysk, f.eks. Lægebogen fra omkring<br />
1450. De første trykte lægebøger,<br />
som udkom på dansk, var af lægerne<br />
Christiern Pedersen, 1533, og Henrik<br />
Smith i perioden 1536-1557. Alle repræsenterer<br />
de den græske lægekunst.<br />
En interessant urtereceptsamling<br />
fra 1546 findes i Henrik Smiths Bog<br />
VI under titlen »Her effterfølger<br />
huorledis Electuaria/ Syruper/ Conserua<br />
oc Olier/ skulle ret konstelige<br />
giøris -«. Samlingen kan ses som<br />
oprindelsen til nutidige lækkerier<br />
som konfekt, syltetøj, frugtsaft, sukker<br />
med smag af f.eks. viol, rosmarin<br />
og lavendel. Lægedrikkene mjød,<br />
Hypocras (opkaldt efter Hippokrates)<br />
og Clarete var honning- og<br />
kryddervine. Urtemedicinen og<br />
lægedrikkene kan føres tilbage til<br />
Harpestrængs Urtebog og Lægebogen<br />
fra 1450.<br />
kogekunsten i danmark<br />
Det ældste kogebogshåndskrift, som<br />
er kendt i Danmark, er afskrevet i<br />
slutningen af 1200-tallet i Sorø Kloster<br />
af Knud Jul, muligvis fra et tysk<br />
håndskrift. Biskop Absalon omdan-
Change language