"Den farverige middelalder" i pdf. - Nationalmuseet
"Den farverige middelalder" i pdf. - Nationalmuseet
"Den farverige middelalder" i pdf. - Nationalmuseet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Lægekunst og kogekunst<br />
af bente leed<br />
Hippokrates fra Kos (ca. 460-377<br />
f.Kr.) kaldes den græske lægekunsts<br />
fader. Hans grundlæggende syn på<br />
sygdomsbehandlingen var, at individualiteten<br />
skulle respekteres. Det var<br />
en holistisk behandlingsfilosofi, som<br />
omfattede hele den enkeltes levemåde<br />
– den rette diæt. Ved sygdom<br />
blev den enkelte anvist en diæt, som<br />
ikke blot var en regulering af mad<br />
og drikke, men af hele personens<br />
livsførelse. Dvs. kropspleje, motion,<br />
bade, søvn, klædedragt, sindets tilstand,<br />
diætetik (mad og drikke)<br />
m.m. Det primære var at vedligeholde<br />
eller genoprette den ideelle<br />
balance mellem legemsvæskerne.<br />
I den oldgræske lægevidenskab<br />
tales om legemets krasetilstand 1 .<br />
Kraselæren omhandlede de fire altgennemtrængelige<br />
elementar-kvaliteter<br />
– den varme og den kolde, den<br />
tørre og den fugtige kvalitet. Alle fødevarer<br />
var også delt op i fire kvaliteter<br />
parallelt med legemsvæskerne<br />
blod (varm og fugtig), slim (kold og<br />
fugtig), gul galde (varm og tør) og<br />
sort galde (kold og tør). Fødevarerne,<br />
planter og dyr blev bestemt<br />
efter den kvalitetsgrad, som de mentes<br />
at besidde. Fødevarerne indeholdt<br />
alle fire kvaliteter og blev inddelt<br />
efter grader. <strong>Den</strong> første grad var<br />
det laveste trin, den fjerde grad var<br />
det højeste trin. Det svarede til en<br />
fødevaretabel, som i praksis blev anvendt<br />
ved opstilling af en passende<br />
individuel madplan. F.eks. var det<br />
vigtigste diætetiske middel ved akut<br />
febersygdom lægedrikken ptisane<br />
(tisane), som var fremstillet af byg<br />
og vand. Byg var klassificeret til at<br />
være af kold og tør kvalitet. Ptisane<br />
var derfor i stand til at optage al den<br />
varme og fugt, som patienten havde<br />
i overskud i sine legemsvæsker under<br />
febertilstanden. Dvs. at de enkelte<br />
måltider skulle sammensættes under<br />
hensyntagen til legemets krasetilstand,<br />
hvor harmonien mellem de<br />
fire væsker blod, slim, gul galde og<br />
sort galde kaldtes eukrasien. Deres<br />
disharmoni, den fejlagtige blanding<br />
af væskerne, dyskrasien, betød sygdom.<br />
Patienten blev undersøgt, og<br />
den stillede diagnose lå til grund for<br />
den anbefalede diæt. Læge- og kogekunst<br />
var således tæt forbundet i<br />
diætbehandlingen.<br />
<strong>Den</strong> græske lægekunst blev videreudviklet<br />
af romerne bl.a. af embedsmanden<br />
og naturforskeren Plinius<br />
den ældre (23-79) og militærlægen<br />
Dioscorides (ca. 40-90), senere af<br />
grækeren Galén (130-200) som var<br />
læge og virkede i Rom. Længe efter<br />
Roms fald blev de græske lægeskrifter<br />
oversat til arabisk i Visdommens<br />
Hus i Bagdad i 800-tallet. I de næste<br />
ca. 300 år forskede arabiske læger i<br />
den græske lægekunst og udviklede<br />
Simon Paulli: Flora Danica 1648,<br />
brændenælde
Change language