"Den farverige middelalder" i pdf. - Nationalmuseet
"Den farverige middelalder" i pdf. - Nationalmuseet
"Den farverige middelalder" i pdf. - Nationalmuseet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Ord og billede<br />
af poul grinder-hansen<br />
Teglsten med graffiti fra sortebrødrekloster ved Holbæk, 1200-tallet<br />
»Gilbert, novice hos prædikbrødrene<br />
i Holbæk, var her«. Sådan lyder<br />
oversættelsen af en indridset tekst<br />
fra 1200-tallet på en teglsten fra det<br />
nu nedrevne sortebrødrekloster i<br />
Holbæk. Det er middelalderlig graffiti!<br />
I sin form er det ikke så forskelligt<br />
fra den velkendte moderne graffiti-tekst:<br />
»Kilroy was here«, og ligesom<br />
Kilroy udtrykker sig på nutidens<br />
universelle sprog engelsk, udtrykte<br />
Gilbert fra Holbæk sig på sin<br />
tids internationale sprog: latin. Men<br />
Gilbert var jo også elev på en klosterskole<br />
og dermed en person, der<br />
lærte at kommunikere i både skrift<br />
og tale til et både nationalt og internationalt<br />
publikum. Og så kunne<br />
han ikke dy sig for at kratte lidt –<br />
særdeles skønt kalligraferet – graffiti<br />
på den lokale klostermur.<br />
det skrevne ord<br />
Gilbert kan stå som repræsentant<br />
for en ny og afgørende side ved<br />
middelalderens verden: udbredelsen<br />
af den latinske skriftkultur. Brugen<br />
af bøger og breve på forarbejdet og<br />
glattet kalveskind, pergament, betød<br />
en revolution i kommunikationen<br />
mellem mennesker – en revolution,<br />
som kom fuldt færdig til Norden<br />
med kristendommen. Skriftsproget<br />
var et nødvendigt arbejdsredskab<br />
for Kirken, men det havde samtidig<br />
vist sig som et effektivt middel til at<br />
udbygge den verdslige kongemagts<br />
administration og ledelse. Kirkelige<br />
skrivere kom i kongens tjeneste og<br />
bragte den danske kongemagt på<br />
talefod med det øvrige Europa.<br />
Med det latinske skriftsprog begynder<br />
den egentlige historiske tid i<br />
Danmark – den tid, hvor der foreligger<br />
nedskrevne kilder til landets<br />
historie. Der havde ganske vist<br />
været et skriftsprog i Norden allerede<br />
fra o. 200 e. Kr., men disse runeindskrifter<br />
på løse genstande oplyser<br />
gerne blot tingens eller ejerens<br />
navn, evt. håndværkerens signatur. I<br />
Danmark skal man op i vikingetiden,<br />
før der kommer længere meddelelser<br />
i den nordiske runeskrift.<br />
Oftest er det mindeindskrifter over<br />
afdøde hugget i sten. På den store<br />
Jellingsten fra o. 960, hvor kong<br />
Harald Blåtand mindes sin far og<br />
mor, kommer der også de historiske<br />
oplysninger, at han vandt sig al<br />
Danmark og Norge og gjorde danerne<br />
kristne. Det er noget af den