"Den farverige middelalder" i pdf. - Nationalmuseet

Skjoldefrisen i
Sorø klosterkirke er
ændret og nymalet
flere gange. Den
her viste kopi fra
1500-tallet er
unøjagtig og delvis
frit komponeret.
Nationalmuseet
skrift over syddøren, at »Ebbe
Skjalmsøn og hans hustru Ragnhild
byggede her en kirke, som senere
hans søn Sune rejste af sten til ære
for Gud, Sancta Maria og Sanct
Laurentius«. Det er den samme
Sune Ebbesen, som vi traf som storgodsejeren.
For to af de store middelalderkirkers
vedkommende er det tydeligt,
at hele kirken er opført med henblik
på at demonstrere magt og status. I
Ringsted begynder Valdemar den
Store i 1160 opførelsen af sin slægtskirke,
Skt. Bendts, hvor hans far
Knud Lavard gravlægges foran alteret
som helgen og stamfader til den
nye kongeslægt. Samtidig får biskop
Absalon bygget Sorø Klosterkirke,
hvortil han flytter sin slægts stamfader
Skjalm Hvides ben og reserverer
den fornemste plads ved alteret til
sig selv. I disse to kirker kommer
heraldikken til at spille en væsentlig
rolle som statusmarkering. I Ringsted
males i koret alle Valdemarerne
med slægtsvåben, tre blå løver i gult
felt strøet med sø-blade. I Sorø blev
der på væggen hele kirken rundt
malet en frise med Hvideslægtens
våbenskjolde.
Det er også i kirkelig sammenhæng,
man finder billedgengivelser
af stormandsslægterne. Allerede i
1100-tallet er der mange. De kan
være malet på kirkens vægge som
det berømte eksempel fra Fjenneslev
kirke, hvor Asser Rig og fru Inge
giver kirke og guldring til Vorherres
udstrakte hånd. Eller de kan være
gengivet på relieffer, som de to stiftere
Toste og Conrad i Sdr. Kirkeby
kirke på Falster. Der er ikke tale om
portrætlighed, men om idealiserede
billedgengivelser. Man skal helt op i
slutningen af 1400-tallet, før vi med
maleriet af Ivar Thott med frue får
det første eksempel på portrætlighed.
Næsholm voldsted.
Borgen er fra
midten af 1200-
tallet og ødelagt i
kamp o. 1350
35