Sct. Georg 4/2009 - Sct. Georgs Gilderne

NUMMER 

• Ansvar 

• Blå Sommer 

• Landsgildeting 2009 

MEDLEMSBLAD 

FOR 

SCT. GEORGS 

GILDERNE 

I DANMARK 

Sct. Georg 

August 

2009 

76. ÅRGANG 

4

Landsgildeledelsen 

Landsgildemester Hanne Borgstrøm 

Ruskær 15, st. tv., 2610 Rødovre 

Tlf. 36 75 94 85 

E-mail lgm@sct-georg.dk 

Landsgildekansler Søren Silving 

Stutmestervej 21 C, 3400 Hillerød 

Tlf. 31 61 23 32 

E-mail lgk@sct-georg.dk 

Landsgildeskatmester Margit Toxværd 

Langelandsvej 11, 3. tv., 2000 Frederiksberg 

Tlf. 38 10 19 11 

E-mail lgs@sct-georg.dk 

International sekretær Niels Rosenbom 

Højskolebakken 2 G, 9760 Vrå 

Tlf. 49 25 36 03 

E-mail lgis@sct-georg.dk 

Uddannelsessekretær Lone Erkmann 

Munkebanken 5, 4681 Herfølge 

Tlf.: 56 65 07 06 

E-mail lgus@sct-georg.dk 

PR-sekretær Kjeld Krabsen 

Nis Petersensvej 18, 8660 Skanderborg 

Tlf. 86 53 81 88 

E-mail lgpr@sct-georg.dk 

Øvrige landsgildeadresser i Sct. Georg nr. 2 / 2009 

Redaktør af Sct. Georg 

Ingrid Danstrup 

Rosenvænget 34, 6541 Bevtoft 

Tlf. 74 51 42 49, fax 74 51 42 13 

E-mail redaktionen@sct-georg.dk 

Bladet udsendes 6 gange årligt: 

10/2, 10/4, 10/6, 

10/8, 10/10 og 10/12. 

Deadline: Den 10. i måneden forud 

SCT. GEORGS GILDERNES KONTOR: 

Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K 

Telefon 33 32 27 33, giro nr. 6 00 13 51 

Telefax 33 32 29 91 

Internet www.sct-georg.dk 

E-mail kontoret@sct-georg.dk 

Kontortid man.-tors. 10-14 

Kontorleder Kirsten Christensen 

Arrangementer på landsplan 

18.-20. september 2009 

LGT Aalborg 

3.-4. oktober 2009 

1. LGL møde, sted fastsættes efter 

LGT09 

8. november 2009 

Dansk Flygtningehjælp, 

husstandsindsamling 


Fredslysceremoni i Roskilde 


Fredslyset kører rundt i Danmark 

23. januar 2010 

Distriktsforum, sted fastsættes efter 

LGT09 

23. januar 2010 

Danmarksindsamlingen 

Internationale arrangementer 

18.-22. august 2009 

Vesteuropæisk Træf, Dundee, Skotland 

8.-13. oktober 2009 

13. Mediterranean Gathering, Tavira, 

Portugal 

19.-26. juni 2010 

42. Europæiske Gilde Forum 

Großarl, Østrig 

3.-7. november 2010 

Europakonference, Cypern 

27. juli-7. august 2011 

Verdensjamboree, Skåne 

18.-25. september 2011 

Verdenskonference, 

Cernobbio (Como), Italien 

Hvis du vil vide mere om de forskellige 

arrangementer - så kontakt 

landsgildekontoret. 

Læs om … 

What’s on internationalt ........ 4 

Rodbjerggaard ........................ 5 

Kursusudvalget ....................... 6 

Gilderne og de andre............... 7 

LGT´09.................................. 9 

Fra gildebror til gildebror ...... 33 

Debat ..................................... 39 

Opslagstavlen ........................ 41 

Navnestof .............................. 42 

Forsiden: Blå Sommer er netop nu i fuld 

gang ved Stevningshus, Kliplev. Læs mere 

side 7. Foto: Søren Friberg 

Oplag: 5.400 eksemplarer. Produktion: Jannerup Offset A/S, 4200 Slagelse. ISSN: 0900-9280 

Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter 

2

Ansvar 

- er det noget man tager eller noget man får? 

Af Kjeld Krabsen, Landsgildets PR-sekretær 

Jeg hører tit sætningen: ”jeg har fået ansvaret 

for …..” og det hænger ikke sammen i mit 

hoved. 

Ansvar er for mig noget, man tager. Jeg 

er lige nu, hvor dette skrives i starten af 

juli, underlejrchef for hjælperlejren på Blå 

Sommer (landslejr for DDS). 

Da jeg for et års tid siden blev spurgt, om jeg 

ville være underlejrchef, var snakken ikke, ”vi 

giver dig ansvaret for hjælperlejren” men ”vil 

du tage opgaven som underlejrchef?” Det var 

helt klart en snak med udgangspunkt i, om 

jeg ville tage ansvaret, og at jeg ville få beslutningsmyndighed 

til at løse opgaven. 

Så ansvar – det er noget, man tager. 

Når vi i Sct. Georgs Gilderne snakker om 

ansvar som en af vores kerneværdier, så betyder 

det for mig, at vi tager et ansvar for de 

mennesker, vi møder og omgiver os med, og 

at vi tager et ansvar for de udfordringer, vi 

møder. 

Det betyder også, at vi ikke er ligeglade med 

vores omverden og bare går videre, hvis vi 

møder mennesker, der har behov for hjælp; 

- men i stedet gør, hvad vi hver især kan for at 

hjælpe, også selvom vi ikke bliver spurgt. 

Og når jeg løser opgaver sammen med andre, 

er det vigtigt at jeg fortæller, hvad jeg arbejder 

med lige nu og spørger ind til, hvad de andre 

er i gang med lige nu. Så vi i fællesskab kan 

sikre os, at vi er på rette vej. 

At den enkelte tager ansvar for en fælles opgave 

gør, at én ikke sidder alene med opgaven, 

og at opgaven kan løses, hvis en i gruppen får 

forfald. 

Netop den sidstnævnte situation har jeg lige 

oplevet. 

I forbindelse med Blå Sommer er jeg med i en 

gruppe med en stor fælles opgave. 

En af deltagerne tog ansvar for en stor 

enkeltopgave og mente, at det alene var hans 

ansvar at løse denne opgave. 

Det gav sig udtryk i, at han ikke fortalte, 

hvad han lavede, og når vi andre spurgte ind 

til opgaven, var svaret: ”det har jeg styr på”. 

Vi andre blev mere og mere bekymrede for, 

om opgaven var på rette spor, og kort tid før 

lejren blev vi mere kontante i vores krav om 

at få noget at vide. 

Ved denne snak var svaret det samme som 

tidligere. Holdningerne til det at løse en 

fælles opgave, og at andre tog et ansvar for 

den opgave, han havde påtaget sig, var så 

forskellige, at han forlod gruppen. 

Jeg synes, at eksemplet viser, at man ikke 

kan GIVE et ansvar, - men at man TAGER 

et ansvar. Både som enkeltperson og som 

medlem af en gruppe. 

Og som gildebror er det at tage ansvar en af 

de vigtige værdier for mig. 

3

What’s on international … 

Internationalt nyt 

Af Niels Rosenbom, Landsgildets Internationale sekretær 

Danmarksindsamlingen i januar er blevet 

den helt store indsamlingsbegivenhed med 

mange forskellige aktiviteter, hvoraf de mest 

originale og mest givende får god reklame. 

Måske var det noget for dit gilde at forestå en 

indsamlingsaktivitet 23/1? Så er det nu, I skal 

i gang med planlægningen. 

Nordisk Baltisk Gilleträf 

- 10. – 14. juni 2009 på Åland 

Af Stig Laustsen, 3. Gilde, Frederikssund 

Seniorer uden grænser er et netværk med 5 

år på bagen. Medlemmerne er aktive folk, der 

bruger resurserne på handling i stedet for snak. 

De har allerede opnået flotte resultater i deres 

mange projekter over hele jordkloden, fra Peru 

over Gambia og Litauen til Laos. Besøg deres 

hjemmeside www.seniorerudengraenser.dk og 

bliv inspireret. 

Omkring 160 gildebrødre deltog i dette træf, 

heraf ca. 40 danske. 14 kørte med nattog 

til Stockholm og sejlede ud gennem skærgården, 

desværre i regnvejr. I Mariehamn 

blev vi mødt af vore finske værter, og de 

danskere, der allerede var ankommet. Efter 

indlogering på hotellerne, begav vi os til 

Självstyrelsesgården til åbningsceremoni med 

flaghejsning. Vi fik lige en byge, men efter 

flaghejsning gik vi ind i Lantrådssalen, hvor 

de ting, der hører en sådan åbning til, foregik. 

Åland er et selvstyreområde under Finland og 

hovedsproget er svensk. Mariehamn ligger på 

en tange, så der er vand til både øst og vest 

og ikke mere end 8-900 m fra den ene kyst 

til den anden. I havnen på vestsiden ligger 

’Pommern’, et 4-mastet sejlskib, der tidligere 

sejlede langfart; den sidste tur fra Australien 

til England med hvede - nu museum. Der 

fik vi velkomstmiddag, et måltid ligesom det 

sømændene fik i sin tid: Marineret argentinsk 

oksekød med vand eller tyndt øl til. Der blev 

snakket livligt, mange kendte hinanden fra 

tidligere træf, men det er let at komme i snak 

med andre, idet vi alle er gildebrødre og skandinavisk 

kan alle snakke. Senere kom der 

nogle sømænd og sang shantys for os, inden 

vi sluttede. 

Næste dag startede med en orientering om 

ISGF ved Rigmor Lauridsen. Derefter fortalte 

Maya Breuker fra Holland om deres 

plusspejdere. Efter frokost blev vi kørt til 

Bomarsund. Et gammelt russisk fæstningsanlæg, 

som den engelske flåde indtog og ødelagde 

i 1850’erne, og siden da har Åland været 

våbenfrit. I dag er det et flot område med 

nogle rester af den oprindelige fæstning. Her 

blev det traditionelle gruppebillede taget, og 

skothellekastningsmesterskabet blev afholdt. 

Vi vandt heller ikke i år. 

Selvom det ikke var midsommer, syntes vore 

værter, vi skulle opleve en midsommerfest på 

ålandsk maner, så der blev pyntet og rejst en 

midsommerstang, hvorefter vi fik forklaret 

symbolikken af stangens udsmykning. 

4

Fredag var afsat til sightseeing på Åland. Et 

gammelt herregårdsmiljø med alle de forskellige 

bygninger, der alle har et formål. En 

kirke og en russisk post- og toldstation blev 

også besøgt. Vi fik en gevaldig byge, men 

det var heldigvis, medens vi spiste frokost. 

Dagen sluttede med lejrbål, i resterne af et 

af de tårne, der er en del af Bomarsund. 

Lejrbålsunderholdningen leveredes af de forskellige 

lande og lokale spejdere. 

Mariehamn rummer mange seværdigheder og 

iført vore gildetørklæder, som vi havde fået 

ved ankomsten, kunne vi besøge dem samlet i 

blandede grupper, så der var mulighed for nye 

venskaber. I flæng kan nævnes: Udsigtspunkt, 

Åland museum, Sjøkvarteret, Sjøfartsmuseum, 

Mariehamn Miniby og Mariehamns Galleriet. 

Vi danskere blev først samlet til en kort 

præsentation om eftermiddagen inden vi 

skulle til afskedsmiddag. Programmet var 

presset, men det burde være foregået dagen 

efter åbningen, så man ’kendte’ de andre 

danskere. Afskedsmiddagen efterfulgtes af 

diverse taler m.v. samt meddelelse om, at næste 

træf foregår om 3 år i Litauen. Lena, Finlands 

Internationale sekretær, var en oplevelse uden 

lige, hun spandt det hele sammen på bedste 

vis, med et gevaldigt humør og altid god for 

en kvik bemærkning. Ud over en gruppe 

af gildebrødre havde hun hjælp fra Ålands 

Scoutdistrikt, det var en fornøjelse at opleve 

dem. Vejret var heldigvis godt alle dage. 

Afslutningen i S:t Görans Kyrka var stemningsfuld, 

og da vi forlod kirken, fik vi alle 

et ålandsk Svartbrød. Efter at have sagt farvel 

og givet knus til gamle og nye venner var der 

tid til at gå endnu en tur i Mariehamn, inden 

vi hentede bagagen på hotellerne og begav sos 

til færgen for at sejle hjem igen. Desværre 

regnede det igen, da vi sejlede igennem skærgården 

til Stockholm. 

Rodbjerggaard 

Gildecenterfonden orienterer 

Af Hanne Borgstrøm, Formand for Gildecenterfonden 

I forbindelse med en enkelt nabos klager til 

Vejle Kommune over nogle af vores lejere på 

Rodbjerggaard, har Vejle Kommune konstateret, 

at der aldrig har været ansøgt eller 

bevilget en Landzonetilladelse til udlejning af 

Rodbjerggaard til private fester og lejrskoler, 

m.m. Den daværende Egtved kommune har 

kun givet tilladelse til brug af området til 

spejderaktiviteter. Vi har derfor som krævet 

af Vejle Kommune fremsendt fornyet ansøgning 

om Landzonetilladelse. 

Rodbjerggaard ligger som mange bekendt 

i et smukt område og i udkanten af et EUhabitatområde, 

hvilket gør, at man ikke bare 

kan bruge området til, hvad man vil. 

Vejle kommune har nu meddelt Gildecenterfonden 

afslag på vores ansøgning om 

landzonetilladelse. Dette betyder umiddelbart, 

at der med øjeblikkelig virkning kun 

må afholdes spejder- og gildeaktiviteter på 

Rodbjerggaard. 

Derfor må der fremover ikke udlejes til f.eks. 

lejrskoler og enhver form for private fester. 

Desuden må der ikke foregå campingaktiviteter 

- og dermed må lejrpladsen ikke som tidligere 

anvendes til kortvarige campingophold, som 

det tidligere har været muligt under begrebet 

‘Gildernes Campingplads’. 

Gildecenterfondens bestyrelse har selvfølgelig 

klaget over afgørelsen til Naturklagenævnet, 

og vi venter nu på Naturklagenævnets afgørelse. 

Da vores klage til Naturklagenævnet ikke har 

opsættende virkning, betyder det desværre, at 

vi er stoppet med at udleje Rodbjerggaard til 

andre end spejdergrupper og gildebevægelsen. 

Økonomisk har det en meget væsentlig 

konsekvens, idet hele grundlaget for at eje og 

drive Rodbjerggaard er baseret på udlejning 

til såvel spejder- og gildeformål som private 

fester og andre private arrangementer. 

5

Kursusudvalget 

Nyt fra KU 

Af Lone Erkmann, Landsgildets Kursussekretær 

Logo til Friluftsdagen 5. september 2010 – luft, vand, ild og jord 

Anvendes sammen med Sct. Georgs Gildernes logo 

Friluftsdag 2010 – vi har fået tilsagn fra Friluftsrådet om, at 

de vil betale halvdelen af udgiften til ’materialekasser’ til 60 

aktivitetssteder. Kasserne kan indeholde 1 GPS, 3 kompasser, 

et målebånd 5 m, materialer til drager (hvis nogen stadig har 

lyst til at flyve), tovværk etc. til 3 ungarske vandmænd, 300 

kr. til granrafter, et lille tilskud til opfindelser! Måske kan det 

inspirere jer til at komme i gang med forberedelserne. 

Kunne det ikke være ’fedt’, hvis den ungarske vandmand 

kunne blive en landeplage i 2010! 

Der har rundt i landet været mange spændende friluftsaktiviteter, vi har kunnet læse om i aviser 

og blade. 5.000 tidligere spejdere må være fulde af ideer, kom frem med dem, så vi kan lave alle 

tiders Friluftsdag den 5. september 2010. 

KU giver inspiration til vinterens gruppearbejde. 

Det er snart tiden, hvor grupperne skal planlægge vinterens arbejde, mange steder vil det være 

nye grupper, der skal finde sammen, og hvad skal man så lige finde på. 

Højskoleudvalget har lagt alt materialet fra de tidligere højskoler på Gildernes hjemmeside 

www.Sct-Georg.dk, hvor I kan hente materialet og anvende det i vinterens gruppearbejder. 

Hvis I ikke har adgang til nettet, kan I stadig henvende jer til kontoret, så vil Kirsten være 

behjælpelig. 

Der er materiale til mange gode diskussioner. Man kan også risikere at blive klogere – og det 

er vel ikke så galt! 

I de seneste numre af Sct. Georg har forskellige gilder eller grupper fortalt om vellykkede emner, 

der har givet indhold i gruppearbejdet. Det har været ’Europas vandveje’, ’Kultur Kanonen’ og 

en anden måde at drive gruppearbejde, ved at organisere sig i laug f.eks. Naturlaug. Artiklerne 

vil også kunne findes på hjemmesiden. 

Vi håber fremover, at flere grupper har lyst til at fortælle om interessante emner, andre kan 

have glæde af. 

6

Gilderne og de andre 

Vores sommer er blå 

Af Thomas Maarup, Spejderchef, Det Danske Spejderkorps 

19.000 spejdere er myldret til Kliplev 

i Sønderjylland for at holde korpslejr i 

Det Danske Spejderkorps: Blå Sommer. 

Bevidsthed om klimaforandringer og spejdernes 

mulighed for at gøre en forskel 

gennemsyrer lejren. 

Det er stort, når DDS holder Blå Sommer: 

Rigtig mange frivillige har været i gang i to 

år for at kunne bygge en mellemstor dansk 

provinsby i løbet af ganske få dage. Et overslag 

på indsatsen er at der er brugt 100 frivillige 

mandeår på forberedelserne – hvis vi skulle 

have betalt for dem, var der aldrig blevet en 

Blå Sommer. Dét kan lade sig gøre fordi vi er 

så mange, der brænder for ideen og det store 

fællesskab. 

Indlægget her skrives fra Blå Sommer ovenpå 

de første dages entusiasme og begejstring 

over, at lejrgaderne pludselig er fyldt med små 

og store spejdere, der leger, griner og synger. 

Den synlige glæde i spejdernes ansigter er 

tilstrækkelig betaling for mange af os. 

Da vores generalforsamling for to år siden 

pålagde korpsledelsen at arbejde for et klimaseminar 

i forbindelse med topmødet i København 

var der ingen der kunne vide, hvor 

stort hele verdens fokus på klimaet ville blive 

i år. Vi er rigtig glade for den fremsynethed, 

og på Blå Sommer er der klimavenlige lejrpladser 

på hvert hjørne, og når vi holder 

kødløs dag, er det for at forklare, at klodens 

tilstand kan påvirkes med de valg, vi hver 

især træffer i hverdagen. 

DDS gennemfører sammen med de øvrige 

spejderkorps i Danmark – som prikken over 

i’et - et projekt, som har til formål at vise hele 

verden, at når politikere og virksomheder 

taler – så handler spejderne. Under klimatopmødet 

arbejder vi for at bringe spejdere 

fra alle lande til Danmark sammen med 

de officielle delegationer og derved ska-be 

en direkte kontakt mellem spejdere og beslutningstagere. 

Efteråret i DDS vil gå med at forberede 

den næste generalforsamling, og her lægger 

korpsledelsen op til at beslutte et sæt ambitiøse 

udviklingsplaner der skal bringe korpset 

tættere på at realisere visionerne om et 

moderne spejderkorps der tilbyder relevant 

spejderarbejde i en ramme der giver mening 

for nutidens børn og unge. 

Jeg sender en varm tak til de mange gilder, 

der er med på Blå Sommer og gør en uvurderlig 

indsats. Den samme tak går også til 

alle de, som i det daglige støtter det lokale 

spejderarbejde. 

7

Af Vivi Holm, Belarusprojektet 

Overskriften er titlen på den foto-vandreudstilling, 

som Det Danske Spejderkorps og De 

grønne pigespejdere sender rundt i landet fra 

Blå Sommers internationale telt i juli til en 

række udstillingssteder hen over efteråret og 

vinteren. 

Sct. Georg har tidligere bragt artikler om de 

danske spejderes samarbejde med pigespejderne 

i Belarus/Hviderusland, som er et dansk 

finansieret projekt, hvis hensigt det er at støtte 

de hviderussiske pigespejdere med deres organisationsudvikling. 

En anden væsentlig dimension 

er at gøre det økonomisk muligt for 

dem at tilbyde børnehjemsbørn at komme 

med på spejderlejre og måske opfølgende 

blive en del af det spejderfællesskab, som 

børnene (også) har brug for i deres identitetsudvikling. 

/ Belarus ... livet set indefra 

for at formidle viden om spejderarbejdet i et 

samfund, hvor det er mere naturligt at blive 

medlem af den statslige pionerbevægelse end 

at blive spejder. 

Livet set indefra er hviderussiske spejderlederes 

iagttagelser med et kamera i hånden - 

deres oplevelser af den helt almindelige hverdags 

små situationer, frosset fast efter et tryk 

på udløseren i netop det øjeblik, hvor billedet 

åbner for tolkninger og spørgsmål om, hvad 

der mon gik forud, eller hvad der kommer 

bagefter. 

De to danske spejderkorps har som led i 

Belarusprojektet imødekommet et ønske fra 

hviderussisk side om et foto- og billedbehandlingskursus 

med henblik på at bruge de 

nye færdigheder i markedsføringen af spejderarbejdet; 

dels for at øge medlemstallet, dels 

Fra dansk side har vi udnyttet muligheden 

med de mange billeder fra kurset til at lave en 

vandreudstilling, hvis intention har været ”at 

sætte Belarus på det danske verdenskort” og 

skildre, at landet er mere end grå højhuse og 

gamle, russisk udsmykkede træhytter; det er 

også unge mennesker med drømme om fremtiden, 

familiesamvær, nærvær og ønsker om at 

forbedre forholdene for dem, der har brug for 

det. 

Vi har med hjælp fra de lokale spejdergrupper 

tilrettelagt en vandreudstilling, som foreløbig 

vises frem til slutningen af februar. 

Plan for vandreudstilling 

Uge 34-35 Nørre Alslev Bibliotek 

Uge 36-37 Sct. Bendts Kirke i Ringsted, Menighedshuset 

Uge 38 Slagelse Bibliotek 

Uge 40-41 Silkeborg, Alderslyst Bibliotek Uge 40-42 Skjern Bibliotek 

Uge 42-44 Hedehusene, Fritidscentret Hedehuset Uge 43-44 Frederikshavn Bibliotek 

Uge 45-48 Århus Hovedbibliotek Uge 45-48 Aalborg, Margrethekirken, Margrethesalen 

Uge 1-3 Svendborg Bibliotek 

Uge 4 

Uge 5-7 Kolding Bibliotek Ult.marts – april 2010 Danske Bank, Stændertorvet 5, Roskilde 

8 

Desuden udstiller vi et lamineret billedsæt ved specielle arrangementer: 

• Blå Sommer i juli 

• De grønne pigespejderes 90 års fødselsdagsfest den 5.9. på Holmen 

• Kulturnatten i København den 9.10, Vester Voldgade 84, 3.sal 

• De grønne pigespejderes kursus på Hotel Nyborg Strand den 21. og 22. november 

• Region Storebælts lederarrangement den 22.1.2010 (Gildehuset i Roskilde)

Landsgildeting 2009 

Landsgildeting 2009 

Vi kan fortælle, at TINGURITTEN gror godt. Den er så småt ved at være i 

blomst, så vi forventer, at den helt sprunget ud til september. 

Lidt status: Vi bliver 330 til selve landsgildetinget, hvor 171 gilder er 

repræsenteret, mens 25 vil på ledsagerture. Der bliver 190 til kammeratskabsaftenen 

og 390 til festaftenen. Sammenfattende vurderer vi det som 

værende tilfredsstillende. 

Landsgildeting 

18.-20. september 2009 

Tilmelding: Hvis der er nogen tvivlsspørgsmål vedr. tilmelding, reservation mv., så henvend 

jer til enten Bent Ove Holm eller Klaus Cordes. 

Vi har jo tidligere skrevet i Sct. Georg om landsgildetinget, nemlig i nr. 6/2008, i nr. 1 og 

2/2009, samt på hjemmesiden www.lgt2009.dk 

Her kommer så lidt opfølgning: 

Ankomst fredag: På Slotshotellet, Sømandshjemmet og Vandrerhjemmet (ikke SAS Radisson) 

vil der være Aalborg gildebrødre til stede mellem kl. 17 og 19. De vil være behjælpelige med 

evt. spørgsmål og yderligere oplysninger. 

Kammeratskabsaften finder sted i DDS Nørresundby Spejdernes hus med tilknyttede telte. 

I er velkomne fra kl. 19. Parkering på Idrætsstcentrets P-plads på Lerumbakken. HUSK 

fornuftig beklædning og fodtøj, da der også sker noget udendørs. 

Landsgildetinget: Også her parkeres på Idrætscentrets P-plads på Lerumbakken. Sekretariatet 

åbner kl. 8.30. Selve landsgildetinget starter kl. 10. Sørg venligst for at komme i så god tid, at 

I er på plads i salen til åbningstidspunktet. Landsgildetinget suspenderes kl. 17. 

Ledsagertur: Kl. 14 afgår bus. Turen har som tema »Det gamle - og det nye Aalborg«. 

Bus til og fra festaftenen: Oversigt over afgangstider findes i konferencemappen. 

Festaften: Da vi betragter aftenen som en festaften, trækker vi i det pæne tøj. (Smoking/mørkt 

tøj). Der vil være bordplan. Vi slutter kl. 24, således at vi kan være friske til: 

Landsgildeting søndag: Vi starter kl. 9.00 præcis med morgenandagt. Herefter Frimærkebankens 

indslag, og kl. 9.30 genoptages selve landsgildetinget. 

Ledsagertur: Kl. 9.30 afgår bus. Besøg i Aalborg Gildernes hus »Gildeborgen«, lille busrundtur 

i Aalborg, som afsluttes med besøg på Lindholm Høje Vikingemuseum. 

Landsgildetinget slutter søndag eftermiddag med en indsættelsesgildehal. 

Konferencemapper: Indeholder bl.a.: Dagsorden, tidsplan, deltagerliste, sange/salmer, evt. 

billet til festaften og en Aalborg Guide. 

God sommer - og på gensyn til september, Bent Ove Holm, stadsgildemester 

9

LGM-beretning 2007-2009 

Denne beretning omhandler de aktiviteter, som landsgildeledelsen 

har haft direkte indflydelse på, aktiviteterne 

i handlingsplanen og arbejdet i landsgildeledelsen. 

Desuden vil den have fokus på Sct. Georgs Gildernes 

forhold til vores samarbejdspartnere samt de udfordringer, 

som den nye landsgildeledelse går ind til. 

Status på organisationen 

Pr. 1. juli 2009 er vi 5.566 gildebrødre fordelt i 197 

gilder og 22 distrikter. Der har i perioden været en tilgang 

på 235 gildebrødre. 449 gildebrødre har meldt 

sig ud, og 195 gildebrødre er afgået ved døden. Der er 

således 418 gildebrødre færre end for 2 år siden. 

Jeg finder det meget bekymrende, at udmeldte gildebrødres antal overstiger antallet af nye 

gildebrødre med mere end 200. Det tyder på, at der i en række gilder er behov for langt mere 

fokus på hele tiden at have så mange gode aktiviteter, at de er med til at tiltrække nye gildebrødre 

samt fastholde de nuværende gildebrødre. 

11 gilder er i perioden sammenlagt med andre gilder eller lukket. Baden-Powell Stammen er 

overgået fra at være et landsgildeledelsesgodkendt forsøgsprojekt til at være et gilde som alle 

andre gilder i Danmark. Det er også en glæde, at der i perioden er oprettet et nyt gilde - Lyng 

Gildet. 

Distriktsforum 

Distriktsgildemestrene har været samlet til to Distriktsforum, hvor vi i 2008 i fællesskab forsøgte 

at se fremad og finde de værdier, som skal danne basis for udviklingen af Gildebevægelsen i 

de kommende 10 år. Som bekendt enedes vi om værdiordene: Kammeratskab - Udfordringer 

- Rummelighed - Ansvar - Friluftsliv. 

Til Distriktsforum i 2009 havde landsgildeledelsen lagt op til, at vi i fællesskab skulle bruge 

dagen på at arbejde med mulighederne for fremtidens Gildebevægelse samt udarbejde et udkast 

til den handlingsplan, der skal præsenteres på LGT 2009 i Aalborg. Sammen med invitationen 

sendte vi landsgildeledelsens visionskatalog, som kan ses under Gilde Service/Aktuelle artikler 

på www.sct-georg.dk under gildebror log-in. 

Distriktsforums deltagere ønskede imidlertid at give dagen et andet indhold end den udsendte 

dagsorden, så dagen blev brugt til drøftelser i plenum om bl.a.: Kontakten med 

spejderbevægelsen, Sct. Georgs Gildernes synlighed i omverdenen (herunder på Facebook), 

spørgsmål omkring bl.a. pris for deltagelse i landsgildeting, det kommende budget (herunder 

kontingentforhøjelse), konsekvensen af beslutningen på LGT 2007 om landsgildebetaling af 

transport ved GM-stævner m.m., placering af GM-stævner, Rodbjerggaard samt landsgildets 

hjemmeside og andre PR-emner. 

GM-stævne 

Gildemesterstævnet blev gennemført som en lang række cafeer med baggrund i fortolkningen 

af de tidligere nævnte fem værdiord. Der blev drøftet mange relevante emner i cafeerne, og 

efterfølgende fik landsgildeledelsen lejlighed til at svare på spørgsmål fra cafeerne. Det var også 

10

under cafedrøftelserne, at et antal deltagere valgte at slutte op om planlægningen af Danmarks 

Friluftsdag 2010, som kursusudvalget har påtaget sig ansvaret for at bringe til gennemførelse. 

Lejrcheferne Inger Christensen og Frederik Karmdal orienterede om projektet ‘Teenagernes liv 

og behov’ samt Blå Sommer 2009, som netop er afviklet. 

Ved GM-stævnets afslutning blev gildemestrene opfordret til sammen med deres gildebrødre at 

finde ét projekt, som gildet ville arbejde med fremover. Landsgildeledelsen har ikke modtaget 

tilbagemeldinger om sådanne projekter. Det har derfor ikke været muligt at inddrage disse i 

landsgildeledelsens forslag til den kommende handlingsplan. 

75 års jubilæum 

Den 25. april 2008 deltog mere end 500 gildebrødre og gæster i en flot og festlig jubilæumsreception 

på Københavns Rådhus. Dagny Ipsen (1. Varde) havde fostret ideen om at give 

en gave i anledning af jubilæet. Der var så stor opbakning til ideen, at vi ved receptionen kunne 

overrække kr. 280.000 til Julemærkefonden - efterfølgende kom flere indbetalinger fra nogle 

gilder, og disse penge er naturligvis også videresendt til Julemærkefonden. 

Skovtur på Houens Odde 

Der var ikke tilslutning til at afholde jubilæumsfest på Hotel Trinity, så det var dejligt, at ca. 160 

gildebrødre havde lyst til at deltage i en sjov og hyggelig dag på Houens Odde Spejdercenter, 

hvor der blev leget og gildesnakket på kryds og tværs i det herligste solskin hele dagen. Dagen 

sluttede for de flestes vedkommende med Vestjysk Distrikts hyggelige fællesspisning af grillmad. 

Danmarks Dragedag 

Kursusudvalget havde påtaget sig at stå for gennemførelsen af Åbent Hus aktiviteter i form 

af Danmarks Dragedag, og kort efter sidste landsgildeting kom ca. 3.625 drager i luften i 

forbindelse med Dragedagen fra ca. 50 drageflyvepladser, og endnu flere mennesker kunne nyde 

en (nogle steder) våd og blæsende efterårsdag. Billederne kan stadig ses på www.dragedag.dk. 

Nogle gilder valgte at gennemføre Åbent Hus på anden vis. 

Kursusudvalget (KU) 

KU havde besluttet i den 2-årige periode at lægge vægt på kommunikation for at få et tæt 

forhold til alle landets DUS’er. I februar 2008 udsendte LGUS Lone Erkmann det første 

eksemplar af periodens DUS-information, med oplysning 

om arbejdet i kursusudvalget samt tanker og planer for 

arbejdet og resultatet fra Dragedagen i 2007. 

Der var tanker om at mødes med DUS’erne regionalt. I 

juni 2008 forsøgtes gennemført et møde i Køge for DUS’er 

fra region Sjælland. Desværre var interessen for denne form 

ikke til stede. Andre, der har forsøgt at danne netværk af 

DIS’er og DUS’er, har haft samme oplevelse. I Vendsyssel 

er man i stand til at samle ledelserne i et net-værk, så det er 

sikkert den vej, man skal gå. 

I september 2008 gennemførtes et meget vellykket DUSmøde 

i Odense Gildernes hus. Mødet blev brugt til 

erfaringsudveksling om distriktssamarbejde om I-dage, 

Naturlaug, samarbejde med spejdergrupper om løb, 

dragedag, m.m. Et distrikt fortalte om arbejdet med at 

11

‘modernisere’ svende-, væbner- og ridderforberedelsesmaterialet. Flere distrikter fortalte, at der 

kun var ringe interesse for ridderarbejdet. Mødet omfattede desuden besøg hos TV-Fyn, for at 

finde ud af, om Sct. Georgs Gilderne har TV appeal! Hvis vi vil i TV, skal vi have en interessant 

historie - interessant for seerne ikke for Sct. Georgs Gildet! Journalist Søren Vesterby fra Nordjyske 

Medier sluttede dagen af med at fortælle, hvordan man skriver en pressemeddelelse og 

satte deltagerne til at skrive en pressemeddelelse. 

DUS-håndbogen er forsøgt gennemskrevet og layout fornyet, en del ligger på nettet, desværre 

mangler der stadig en del. 

DUS’erne og KU var enige om, at der skal være endnu mere inspiration til bedre gruppearbejde 

rundt i landet. Derfor er det aftalt med Højskoleudvalget, at alle oplæggene fra tidligere 

Gildehøjskoler lægges på hjemmesiden, hvor de vil kunne hentes. Forskellige grupper har i Sct. 

Georg fortalt om emner, de har haft succes med, f.eks. Europas vandveje og Kulturkanonen, 

forslag om anderledes gruppearbejde i Laug. Disse artikler vil også kunne findes på hjemmesiden. 

Højskoleudvalget v/Margrethe Gybel og Sten Frost havde igen sammensat et interessant 

program for det seneste højskoleforløb. Det har givet mange gode diskussioner rundt om i 

gilderne. Weekenden på Rødding Højskole blev en flot afslutning, hvor der var lejlighed til at 

mødes med oplægsholderne. Den sidste oplægsholder, Lene Andersen, gav også oplægget til 

den kommende Gildehøjskole, der starter i september 2010. 

Med hensyn til Danmarks Friluftsdag i september 2010 skrider forberedelserne langsomt frem. 

Der er endnu ikke etableret arbejdsgrupper rundt i landet. Der er behov for dem til at arbejde 

med ideer til aktiviteter til de fire elementer. På DUS-mødet og senere til Distriktsforum var 

der enighed om, at vi er gode til projekter, men uden distrikters og gilders opbakning kan projekter 

ikke gennemføres. 

Positivt er det, at Friluftsrådet vil støtte projektet med ca. kr. 60.000, så en del af økonomien 

er på plads. 

KU står for en Dragedag på dette års Blå Sommer, hvor det er målet at sætte 1.000 drager op på 

én gang og dermed slå verdensrekorden på 710 drager fra august 2008 i Nordtyskland. 

Handlingsplan for 2005-2009 

Programstof 

Der er i perioden 2007-2009 ikke udarbejdet 

yderligere programstof. 

Brobygning 

LGIS Niels Rosenbom, LGUS Lone Erkmann 

og jeg har sammen med Kirsten Christensen 

fra landsgildekontoret holdt møde med repræsentanter 

for SMUK, Augusta, Dansk 

Spejderkorps Sydslesvig og Danske Baptisters 

Landsgilde - Grøn gruppe var desværre forhindret. Mødets deltagere fra spejderbevægelsen 

så imidlertid ingen umiddelbare muligheder for et egentligt medlemssamarbejde, men vi blev 

enige om at holde kontakt og udveksle erfaringer. 

LGK Søren Silving og jeg deltog i 2008 i fælleskorpsligt årsmøde for spejderbevægelsens 

12

hovedbestyrelser, hvor vi orienterede om aktiviteterne i 

Gildebevægelsen. 

LGUS Lone Erkmann og jeg har i 2009 deltaget i møde 

med Formands-/Spejderchefkredsen samt fælleskorpsligt 

årsmøde for spejderbevægelsens hovedbestyrelser. På 

møderne har vi bl.a. orienteret om arbejdet med den 

kommende handlingsplan, planerne for Danmarks Friluftsdag 

i 2010 og de hollandske gilders succes med Plus 

Scouts og tankerne bag det. Vi udtrykte samtidig ønske 

om, at det i fremtiden kunne være interessant at samarbejde 

om ideen om en tættere tilknytning af voksne 

spejdere, som ikke har en aktiv ledergerning. Der er dog 

ikke truffet nogen direkte aftaler om sidstnævnte med 

spejderkorpsene. 

Vi har også i perioden 2007-2009 været repræsenteret ved 

spejderkorpsenes korpsråds- eller landsmøder, hvor vi har bragt kortfattede hilsner med ønsket 

om at styrke det gode samarbejde. 

Det er mit indtryk, at kontakten med spejderbevægelsen er blevet væsentligt styrket i de 

forløbne to år. Vi bliver inviteret til møderne, hvor vi føler os velkomne, og der bliver lyttet til 

de tanker og ideer, vi giver udtryk for på møderne. 

PR-Udvalget 

Synliggørelse 

LGPR Kjeld Krabsen er fortsat med at videreudvikle vores hjemmeside www.sct-georg.dk, som 

er en væsentlig del af vores kommunikationsmulighed internt og eksternt. 

Da hjemmesiden er en levende kommunikationskanal, er der fortsat mulighed for at udvikle 

den - bl.a. blev der på Distriktsforum 2009 ytret ønske om oprettelsen af et debatforum under 

gildebror log-in. Det vil være op til den nye landsgildeledelse og webmasteren at vurdere fordele 

og ulemper og eventuelt oprette et sådant debatforum. 

LGPR Kjeld Krabsen oplyser, at der nu er fremstillet 2 sæt ‘roll-up’ bannere, som kan anvendes 

ved PR-arrangementer. Der er tale om to forskellige ‘roll-up’ bannere, som vil kunne lånes ved 

henvendelse til landsgildekontoret. Der arbejdes på at fremstille flere ‘roll-up’ bannere med 

andre motiver. Kjeld efterlyser i den anledning gode billeder af aktive gildebrødre. Det er dog 

vigtigt, at sådanne billeder minimum har en opløsning med en bredde på mindst 1300 pixel 

og helst over 2600 pixel. 

De hidtidige udstillingsplancher, som var slidte og medtaget af mange års brug og heller ikke 

længere helt up to date, er destrueret. 

Sct. Georg 

Vores medlemsblad Sct. Georg ligger i de bedste hænder hos vores redaktør Ingrid Danstrup, 

der lægger mange gode kræfter i at skabe et læseværdigt blad for alle. 

Ingrid har dog i perioden undertiden efterlyst ekstra artikler hos landsgildeledelsen for at kunne 

fylde alle bladets spalter. Der skal derfor lyde en opfordring til alle gildebrødre om at sende 

artikler om det lokale gildearbejde, som kan være til inspiration i andre gilder - f.eks. artikler, 

13

der kunne matche de fem værdiord. 

Fra landsgildeledelsen skal lyde en stor tak til Ingrid for arbejdet med hver gang at frembringe 

et flot og interessant blad. 

PR-udvalget stod for udarbejdelsen af endnu en udgave af Gilde Gazetten, som udkom 

i forbindelse med 75 års jubilæumsarrangementet på Københavns Rådhus. Alle gilder 

har fået tilsendt 100 eksemplarer, og det er stadig muligt at rekvirere flere eksemplarer på 


Internationalt udvalg (IU) 

På verdensplan har Danmark deltaget i ISGF-verdenskonferencen i august 2008. Den blev på 

grund af interne forviklinger i Tunesien flyttet til Wien med kort varsel. Den danske delegation 

bestod af LGIS Niels Rosenbom og mig samt 14 gildebrødre som observatører. 

Mest markant var arbejdet med at sammensætte og vedtage en handlingsplan, som skal lede 

verdensgildebevægelsen videre fremad. Nøgleordene i planen er udvikling, kommunikation, 

synlighed og netværk. 

Næste verdenskonference er 2011 i 

Cernobbio i Italien ved Comosøens 

bred. 

Danmark er med i Nordisk-Baltisk 

Underregion (NBSR). I 2008 blev 

organisationen i NBSR slanket, så der 

er færre komitemøder, og det årlige kontingent 

blev reduceret med 66%, fra kr. 

3,00 til kr. 1,00 pr. gildebror. Udover 

den gensidige inspiration landsledelserne 

imellem er den væsentligste aktivitet 

det nordisk-baltiske træf, som afholdes 

hvert 3. år. I år var vi ca. 160 deltagere 

på Åland, hvor 37 danskere fik en rigtig 

god oplevelse med mange gildevenner 

fra vores nabolande. Næste træf afholdes 

i Litauen 2012. 

På nationalt plan arbejder IU for at informere, 

inspirere og koordinere i alle 

aspekter vedrørende gildernes internationale dimension, bl.a. ved udsendelse af et månedligt 

nyhedsbrev. IUs bindeled til gilderne er distrikternes internationale sekretærer (DIS), som i- 

følge vore love er en obligatorisk ledelsespost. Da forbindelsesvejen ofte kan blive lang - og 

langsom - og for at sikre hurtigere og direkte kommunikation sendes nyhedsbrevet nu også 

elektronisk til alle internationalt interesserede. 

Nogle gildebrødre har ytret utilfredshed med for meget internationalt stof i Sct. Georg. Det er 

fair nok, hvis man synes sådan, men det er jo ikke IUs fejl. IU forsøger blot at informere, som 

de skal. Og hvis andre ikke skriver til bladet, er der jo ikke det store valg for redaktøren. 

Traditionelt har der også i denne periode været afholdt årlige DIS-møder. I skrivende stund er 

14

årets møde dog endnu ikke afholdt. 

IU har forsøgt at samle information om de mange internationale aktiviteter rundt om i landet. 

Men tilbagemeldingerne har hidtil været yderst sparsomme, så den vigtigste kilde er de lokale 

gildeblade samt, hvad IU ad omveje kan snuse op. Der er dog ingen tvivl om, at der er mange 

gode og givende aktiviteter rundt om i gilderne. Også mange, som med stor sandsynlighed 

kunne inspirere andre. Der er langt mere end Fredslys og Fellowshipday. Det er dejligt at se, at 

der også kan opstå netværk på tværs af gilderne og distrikterne om specifikke projekter. 

I den forløbne periode har IU arbejdet målrettet på at få iværksat gildeaktiviteter for vores 

medborgere af anden etnisk herkomst. De, der allerede er i gang, har opdaget, hvor lidt der 

skal til for at sprede glæde og håb i denne befolkningsgruppe - og hvor meget, man selv får sat 

ind på sin overskudskonto. 

Budgettet for 2009-2011 

Landsgildeledelsens forslag til budget forudsætter et kontingent på kr. 87,00 i kvartalet pr. 

gildebror pr. 1. januar 2010 og viser et forventet overskud på ca. kr. 2.000. Der er tale om 

den første kontingentstigning siden 2003. LGS Margit Toxværd oplyser, at stigningens første 

kr. 11,00 skyldes den almindelige pristalsudvikling i de forløbne seks år. Der er i budgettet 

taget højde for et forventet faldende medlemstal, så skulle det glædelige ske, at medlemstallet 

stiger, vil det give mulighed for på sigt at sætte aktiviteter i gang, som der ikke er basis for på 

nuværende tidspunkt. 

Blandt landsgildeledelsens forslag til LGT 2009 er også forslag om en årlig pristalsregulering 

af kontingentet, så der fremover undgås et efterslæb på grund af stigende priser. Og skulle 

pristallet falde, vil det betyde et tilsvarende fald i kontingentopkrævningen. Begge dele 

naturligvis under forudsætning af, at LGT 2009 vedtager forslaget. 

Salgsartikler 

Landsgildeledelsen har besluttet ikke at udgive en ny gildesangbog samt, at salg af øvrige gaveog 

gildeartikler ophører ved landsgildetinget i Aalborg. Landsgildets kontorartikler vil fortsat 

kunne købes ved henvendelse til landsgildekontoret. 

Såfremt der måtte være gilder, der kunne tænke sig at overtage salg af en eller flere gaveartikler 

eller at udgive en ny gildesangbog, kan henvendelse herom rettes til landsgildekontoret. 

Repræsentation i andre organisationer 

Sct. Georgs Gilderne i Danmark er fortsat repræsenteret i følgende organisationer: Friluftsrådet, 

Dansk Flygtningehjælp, Bloddonorerne i Danmark, Dansk Unicef, Hartvig Møllers Efterskole, 

SOS-Børnebyerne og Danmarks-Samfundet. I alle organisationer sætter man stor pris på 

samarbejdet med Sct. Georgs Gilderne og det arbejde, som en række gildebrødre udfører der. 

Dansk Flygtningehjælps generalsekretær Andreas Kamm har 

sammen med den nye formand Stig Glent-Madsen været på 

besøg på landsgildekontoret, hvor vi fik en god dialog om vores 

samarbejde og de muligheder, det giver begge parter. Det blev 

igen ved denne lejlighed understreget, at Dansk Flygtningehjælp 

værdsætter den store indsats, en lang række gildebrødre yder 

bl.a. i forbindelse med landsindsamlingen. Husk, at Dansk 

Flygtningehjælp gerne stiller op overalt i landet, hvis gilderne 

ønsker besøg med f.eks. et foredrag. 

15

Frimærkebanken 

Selv om meget korrespondance i stigende omfang foregår pr. mail, lykkes det stadig 

Frimærkebanken at kreere overskud. Vi har i alt i perioden modtaget kr. 75.000 til fordeling til 

ISGFs og Sct. Georgs Gildernes hjælpefonde. Det kan kun lade sig gøre, fordi gildebrødre er 

meget flittige til at klippe frimærker - så bliv endelig ved med det. 

Good-Turn Mærket 

Good-Turn Mærket blev præsenteret første gang i 1968 og har siden - for overskuddet - ydet 

væsentlig støtte til spejdergrupper i hele landet. Regnskabsåret 2007-2008 gav desværre 

underskud. I skrivende stund kender jeg ikke resultatet af regnskabsåret 2008-2009, men jeg 

kan kun anbefale, at vi alle efter bedste evne støtter op om Good-Turn Mærkets aktiviteter 

ved at huske at købe mærkerne. Hvis alle gildebrødre køber bare ét ark, vil det betyde ca. kr. 

100.000 mere til uddeling til spejderne. 

Gambiaprojektet 

Landsgildeledelsen har besluttet, at Gambiaprojektet ikke fremover skal være et landsgildeprojekt, 

idet Gambiaprojektet nu har opnået en så sikker platform i gildebrødrenes bevidsthed, at 

der er basis for at fortsætte arbejdet i et direkte samarbejde med de pågældende gildebrødre. 

Dermed skabes der mulighed for, at nye hjælpeprojekter kan få landsgildeledelsens bevågenhed 

og eventuelle støtte. 

Gambiaprojektets bestyrelse arbejder nu på at ændre vedtægterne således, at landsgildet ikke 

længere optræder i dem. 

Det understreges, at Gambiaprojektet, som mange andre gildeprojekter, fortsat er et projekt i 

Sct. Georgs Gilderne i Danmark, og at Gambiaprojektet dermed kan søge private og offentlige 

midler med henvisning hertil. 

Narkolauget 

Som det er tilfældet med Gambiaprojektet, har landsgildeledelsen ligeledes besluttet, at 

Narkolauget ikke længere skal være under landsgildet, og Narkolaugets bestyrelse er på samme 

grundlag nu ved at ændre vedtægterne således, at landsgildet ikke længere optræder i dem. 

Også her understreges det, at Narkolauget fortsat hører til i Sct. Georgs Gilderne i Danmark 

og derfor ligeledes kan søge private og offentlige midler med henvisning til tilhørsforholdet i 

Sct. Georgs Gilderne. 

Hjælpefonden 

Der er i perioden indkommet ca. 

150 ansøgninger til Hjælpefonden 

om store eller små beløb. 

Landsgildeledelsen har i perioden 

bevilget i alt kr. 90.350 fordelt på 15 

ansøgere. En stor del af ansøgerne er 

i øvrigt henvist til at søge hos lokale 

gilder, da ansøgningerne har været 

lokalt forankrede. 

16

Tak for en værdifuld indsats 

Alle de aktiviteter, der beskrives i denne beretning - og de mange lokale 

aktiviteter, har kun kunnet gennemføres, fordi ihærdige gildebrødre 

leverer en helt enestående, engageret og uselvisk indsats på de mange 

forskellige områder. Det er jeres fortjeneste, når de mange humanitære 

og samfundsnyttige opgaver løses i lokalsamfundene og på landsplan 

- og det er jeres fortjeneste, når jeres lokale spejdere oplever, at de kan 

trække på jeres ekspertise til små og store opgaver. Tak for det. 

Jeg vil også i denne beretning takke gilde- og distriktsgildeledelserne 

for samarbejdet med landsgildeledelsen i de forløbne to år. Og tak 

fordi I påtager jer det daglige ledelsesarbejde i gilder og distrikter. 

Fremtidige udfordringer, aktiviteter og muligheder 

Forandringens vinde blæser, og med de seneste to års dalende medlemstal kunne vi let fristes til 

at bygge læhegn. Jeg tror imidlertid, der skal satses meget mere på at bygge vindmøller, der som 

bekendt kan overføre vindenergien, så den kan bruges målrettet. 

Som det fremgår i starten af denne beretning, er en af de helt store udfordringer at tiltrække og 

fastholde nye gildebrødre, så gilderne i endnu højere grad kan fortsætte det gode samarbejde med 

spejderne og andre samarbejdspartnere i lokalsamfundet. 

Landsgildeledelsen har derfor også for de kommende to år budgetteret, så den nye landsgildeledelse 

- hvis den ønsker det - kan bruge ressourcer på at afstemme forventningerne til hinanden og i 

fællesskab vælge de tiltag, den finder nødvendige for at styrke og udvikle Gildebevægelsen. Der 

er desuden budgetteret midler til en aktiv og målrettet udadvendt aktivitet på PR-området samt 

midler, som gilder kan søge til specifikke udviklingsprojekter, der kan være medvirkende til at 

styrke de pågældende gilder og synliggøre Gildebevægelsens kvaliteter. 

Budgettet for Distriktsforum er imidlertid reduceret, så der kun er afsat midler til Distriktsforum 

af 1 dags varighed og dermed uden udgifter til aftensmad og overnatning. 

Landsgildekontoret 

Også i de to seneste år har Kirsten Christensen og Henning Christensen på landsgildekontoret 

ydet en stor og meget værdsat indsats for gildebrødre, gilder, distrikter og ikke mindst 

landsgildeledelsen. Derfor benytter jeg anledningen til igen at udtrykke hele landsgildeledelsens 

store anerkendelse af deres indsats. Det er i den grad en fornøjelse at samarbejde med Kirsten og 

Henning, som altid stiller op, når landsgildeledelsen kalder. 


Landsgildeledelsen har holdt 12 landsgildeledelsesmøder. 

Når det har været hensigtsmæssigt, har de været henlagt til 


Landsgildeledelsens medlemmer har været inviteret til en 

række jubilæumsarrangementer og andre arrangementer rundt 

omkring i landet, og det har været en stor glæde for os at 

deltage og opleve det gode humør og engagement, som præger 

gildearbejdet overalt, hvor vi har været inviteret. 

17

Det har været to år med mange udfordringer - ikke mindst i forbindelse med at holde så meget 

fokus på økonomien, at det budgetterede underskud på kr. 341.000, som LGT 2007 tilsluttede 

sig, kunne overholdes. Det er derfor med stor tilfredshed, at jeg kan konstatere, at forbruget af 

formuen holder sig under kr. 242.000, og at vi dermed kommer ud af perioden med et resultat, 

der er ca. kr. 100.000 bedre end budgetteret. 

Vi har ikke altid været enige om alting 

i landsgildeledelsen, men ved god og 

ihærdig dialog og fælles hjælp har vi i 

landsgildeledelsen formået at løse de 

opgaver, vi hver især havde påtaget 

os. 

Jeg ser derfor tilbage på de forløbne 

to år med tilfredshed og vil hermed 

gerne takke alle i landsgildeledelsen 

og Kirsten for god sparring og godt 

samarbejde om med de mange 

udfordringer, vi har haft i forbindelse 

med landsgildeledelsesmøderne. 

Jeg ønsker den nye landsgildeledelse 

held og lykke med arbejdet - det 

er ikke altid nemt, det er altid 

udfordrende, og det er oftest sjovt. 

Hanne Borgstrøm 

Landsgildemester 

Vinterlandskab 

af Aalborgs lyse maler Knud Erik Færgemann 

9. Sct. Georgs Gilde i Aalborg har fået tilladelse 

til at trykke maleriet Vinterlandskab 

som kort - til fordel for gildets hjælpekasse. 

Kortene sælges i sæt: 

Knud Erik Færgemann var kendt og elsket 

langt ud over Aalborgs grænser. Han blev 

én af Danmarks væsentligste naivistiske 

kunstnere, og hans berømte Aalborg plakat 

fra 1977 ”Elefanten på Nytorv” gik verden 

rundt. Der er fest og farver i hans billeder, 

og man bliver uvilkårligt i godt humør af at 

se på dem. 

9 dobbeltkort til kr. 100 

3 i A5 format og 6 i A6 format inkl. kuvert 

4 dobbeltkort til kr. 50 

1 i A5 og 3 i A6 format inkl. kuvert 

Kortene kan købes på Landsgildetinget i Aalborg 

den 18. og 19. september 2009. 

18

Regnskab for 

Sct. Georgs Gilderne 

i Danmark 

2007/09 

Note til regnskab og budget for Sct. Georgs Gilderne i Danmark 

Regnskab for perioden 1/7 2007 – 30/6 2009: 

Det budgetterede underskud udgjorde kr. 341.000 

Det regnskabsmæssige underskud er opgjort til kr. 241.952, hvilket må anses for tilfredsstillende. 

Budget for perioden 1/7 2009 – 30/6 2011: 

Det budgetterede overskud udgør kr. 2.141 

Budgettet er udarbejdet efter erfaring for, at medlemsantallet er faldende og resulterer i 

et forslag til Landsgildetinget om en stigning i kontingentet til Landsgildet fra kr. 63 pr. 

kvartal pr. gildebror til kr. 87 pr. kvartal pr. gildebror. 

Landsgildeledelsen har fremsat forslag til Landsgildetinget om pristalsregulering af 

kontingentet fra 1/1 2010. Forslag til kontingent med kr. 87 pr. kvartal pr. gildebror er 

opgjort under forudsætning af, at dette forslag vedtages på Landsgildetinget. 

Såfremt forslaget ikke vedtages på Landsgildetinget, vil forslag til kontingent til 

Landsgildet på Landsgildetinget blive fremsat med kr. 90 pr. kvartal pr. gildebror, med 

et budgetteret overskud på kr. 2.741 

Margit Toxværd 

Landsgildeskatmester 

19

Regnskab for Sct. Georgs Gilderne i Danmark 2007-2009 

Resultatopgørelse 1. juli 2007 - 30. juni 2009 

Regnskab Budget Budget Regnskab 

2007/09 2007/09 2009/11 2005/07 

kr. t.kr. t.kr. t.kr. 

Indtægter 

Kontingent.................................................. 2.906.877 3.024 3.488 3.096 

Kontingent Gildecenter Rodbjerggaard ..... 138.297 144 32 147 

Avance ved salg fra depot.......................... 27.274 35 0 41 

Portotilskud og annoncer Sct. Georg……… 91.744 100 35 120 

Renteindtægter ........................................... 75.131 50 38 66 

Kursavance, obligationer ........................... 367 0 0 1 

Indtægter i alt........................................... 3.239.690 3.353 3.593 3.471 

Udgifter 

Landsgildeorganisation 

International kontingent ............................. 170.296 190 186 181 

Landsgildeting............................................ 131.153 135 137 112 

Distriktsforum ............................................ 83.959 90 55 109 

Gildemesterstævne..................................... 32.962 30 45 24 

Tryksager ................................................... 8.672 20 11 25 

Nedskrivning gaveartikler…………………… 21.824 0 0 0 

Landsgildeorganisation i alt.................... 448.866 465 434 451 

Landsgildeledelse 

Ledelsesmøder ........................................... 132.008 125 130 116 

Landsgildeledelsens rejser- og tlf. udgifter 45.373 50 53 52 

Udviklingsprojekter LGL………………….. 0 0 25 0 

Kurser og træf ............................................ 3.125 5 0 -5 

Kontingenter og tidsskrifter ....................... 36.355 30 35 31 

Repræsentation og gaver............................ 37.979 30 40 36 

Landsgildeledelse i alt.............................. 254.840 240 283 230 

Aktiviteter og udvalg 

Fredslyset/handlingsplaner......................... 12.507 10 19 25 

PR-avis 2007/08......................................... 94.048 80 0 0 

Åbent Hus/Dragedag/Friluftsprojekt 2010 25.742 10 60 42 

Landsgildetsstævne 2008/2010.................. 28.245 75 50 0 

Ungdomsforum .......................................... 0 0 0 4 

75 års jubilæum.......................................... 17.549 25 0 0 

Udviklingsprojekter ................................... 0 25 40 3 

Gildernes Højskole……………………………. 11.544 0 0 0 

Spejderprojekt Østeuropa........................... 3.239 10 5 10 

International udvalg ................................... 41.024 55 58 51 

Andre internationale udgifter..................... 29.692 50 46 47 

Gambiaprojekt............................................ 10.000 10 0 10 

Narkolauget……………………………………. 5.000 0 0 0 

PR-udvalg .................................................. 5.255 20 32 11 

Hæderspris ................................................. 25.000 25 15 10 

Afskrivning på trailer................................. 0 0 0 9 

Kursusudvalg ............................................. 35.387 60 59 52 

Spejderkontakt ........................................... 15.292 10 35 14 

Diverse udvalg ........................................... 9.024 5 20 2 

Sct. Georgs Gildernes Hjælpefond............. 15.000 20 0 40 

Aktiviteter og udvalg i alt........................ 383.548 490 439 330 

20


Regnskab Budget Budget Regnskab 

2007/09 2007/09 2009/11 2005/07 

kr. t.kr. t.kr. t.kr. 

Landsgildekontoret 

Gager m.m.................................................. 1.101.521 1.085 1.186 975 

Husleje, el, varme og rengøring................. 150.296 160 172 165 

Tryksager og kontorartikler ....................... 162.694 150 188 157 

Porto, telefon og bredbånd......................... 84.681 75 116 101 

Forsikring og Securitas .............................. 76.031 65 63 84 

Revision og regnskabsmæssig assistance .. 71.743 55 66 52 

Edb-service og programmer....................... 28.824 40 47 27 

Mindre nyanskaffelser og istandsættelse ... 4.378 5 3 2 

Bankgebyr og dataløn m.m. ...................... 15.026 15 20 10 

Afskrivning på edb-anskaffelser ................ 7.090 0 0 17 

Landsgildekontoret i alt .......................... 1.702.284 1.650 1.861 1.590 

Landsgildeblade 

Sct. Georg inkl. lydbånd ............................ 553.807 700 542 683 

World Gazette ............................................ 0 5 0 4 

Landsgildeblade i alt................................ 553.807 705 542 687 

Gildecenter Rodbjerggaard 

Afregnet kontingent ................................... 138.297 144 32 147 

Gildecenter Rodbjerggaard i alt............. 138.297 144 32 147 

Udgifter i alt.............................................. 3.481.642 3.694 3.591 3.435 

Sammendrag: 

Indtægter i alt........................................... 3.239.690 3.353 3.593 3.471 

Landsgildeorganisation .............................. 448.866 465 434 451 

Landsgildeledelse....................................... 254.840 240 283 230 

Aktiviteter og udvalg ................................. 383.548 490 439 330 

Landsgildekontoret..................................... 1.702.284 1.650 1.861 1.590 

Landsgildeblade ......................................... 553.807 705 542 687 

Gildecenter Rodbjerggaard ........................ 138.297 144 32 147 

Udgifter i alt.............................................. 3.481.642 3.694 3.591 3.435 

Årets underskud/overskud...................... -241.952 -341 2 36 

Årets underskud kr. 241.952 foreslås dækket af egenkapitalen. 

21

Balance 30. juni 2009 

Aktiver 

2009 2007 

Note kr. t.kr. 

Inventar, edb-anskaffelser og kåte m.m…………………………….. 1 0 0 

Anlægsaktiver i alt .................................................................... 0 0 

Beholdning af gaveartikler.......................................................... 14.009 45 

Beholdning af depoteffekter - nedskrivning for ukurans............ 54.120 55 

Beholdninger i alt...................................................................... 68.129 100 

Tilgodehavender hos gilderne..................................................... 33.602 46 

Forudbetalte omkostninger og øvrige tilgodehavender .............. 69.722 106 

Lån til Rodbjerggaard på anfordringsvilkår................................ 300.000 300 

Tilgodehavender i alt ................................................................ 403.324 452 

Værdipapirer............................................................................. 11.525 15 

Kassebeholdning ......................................................................... 741 2 

Indestående i pengeinstitut.......................................................... 1.098.223 1.188 

Likvide beholdninger i alt ........................................................ 1.098.964 1.190 

Omsætningsaktiver i alt ........................................................... 1.581.942 1.757 

Aktiver i alt................................................................................ 1.581.942 1.757 

Passiver 

Egenkapital i alt ........................................................................ 2 1.258.751 1.501 

Skyldige omkostninger og forudbetalinger................................. 323.191 256 

Gæld i alt.................................................................................... 323.191 256 

Passiver i alt............................................................................... 1.581.942 1.757 

Forpligtelser....................................................................................... 3 


Margit Toxværd 

Landsgildeskatmester 

Hanne Borgstrøm Søren Silving Margit Toxværd 

Lone Erkmann Kjeld Krabsen Niels Rosenbom 

22

De uafhængige revisorers påtegning 

Til Sct. Georgs Gilderne i Danmark 

Vi har revideret regnskabet for Sct. Georgs Gilderne i Danmark for regnskabsperioden 1. juli 2007 - 30. 

juni 2009. Regnskabet aflægges efter god regnskabsskik. 

Gildeledelsens ansvar for regnskabet. 

Gildeledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et regnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse 

med god regnskabsskik. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse 

af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et regnskab, der giver et retvisende 

billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt 

valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som 

er rimelige efter omstændighederne. 

Revisors ansvar og den udførte revision 

Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om regnskabet på grundlag af vor revision. Vi har udført vor revision 

i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske 

krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på, at opnå høj grad af sikkerhed for, at 

regnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. 

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i 

regnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for 

væsentlig fejlinformation i regnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen 

overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for Sct. Georgs Gilderne i Danmarks 

udarbejdelse og aflæggelse af et regnskab, der giver et retvisende billede, med henblik på, at udforme revisionshandlinger, 

der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion 

om effektiviteten af Sct. Georgs Gilderne i Danmarks interne kontrol. En revision omfatter endvidere 

stillingtagen til, om den af gildeledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af gildeledelsen 

udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af regnskabet. 

Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion. 

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 

Konklusion 

Det er vor opfattelse, at regnskabet giver et retvisende billede af Sct. Georgs Gilderne i Danmarks aktiver, 

passiver og den finansielle stilling pr. 30. juni 2009 samt af resultatet af Sct. Georgs Gilderne i Danmarks 

aktiviteter for regnskabsperioden 1. juli 2007 - 30. juni 2009 i overensstemmelse med god regnskabsskik. 

Svenstrup, den 10. juli 2009 Hobro, den 10. juli 2009 

Kaj Palsgaard Andersen 

statsautoriseret revisor 

Jørgen Jakobsen 

23

Regnskabspraksis 

Anlægsaktiver er opført til anskaffelsessum med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. 

I årets løb er anskaffet anlægsaktiver for kr. 7.090. Aktiverne er afskrevet 100 % over driften. 

Værdipapirer optages til officiel kursværdi. 

Noter 

Note 1 - Inventar, edb-anskaffelser og kåte m.m. 

Edb-anskaffelser 

og programmer 

Kåte 

og 

trailer 

Inventar 

I alt 

Anskaffelsessum: 

Saldo primo.............................................. 121.237 61.614 27.777 210.628 

Tilgang til kostpris ................................... 0 7.090 0 7.090 

Afgang til kostpris.................................... 0 -2.433 0 -2.344 

Anskaffelsessum ultimo ......................... 121.237 66.271 27.777 215.285 

Afskrivninger: 

Saldo primo.............................................. 121.237 61.614 27.777 210.626 

Afgang til kostpris.................................... 0 -2.433 0 -2.433 

Afskrivninger ........................................... 0 7.090 0 7.090 

Akkumulerede afskrivninger ultimo.... 121.237 66.271 27.777 215.285 

Bogført værdi ultimo ............................. 0 0 0 0 

2007/09 2005/07 

Note 2 - Egenkapital kr. t.kr. 

Saldo primo................................................................................................ 1.500.703 1.465 

Overført fra resultatopgørelsen .................................................................. -241.952 36 

Saldo ultimo.............................................................................................. 1.258.751 1.501 

Note 3 – Forpligtelser 

Sct. Georgs Gilderne i Danmark har forpligtelse til at betale ydelser på en leaset kopimaskine i 10 kvartaler 

af ca. kr. 12.000 

Sct. Georgs Gilderne i Danmark hæfter eventuelt sammen med Gildecenterfonden for de forpligtelser, der 

eventuelt måtte følge af øjeblikkelig opsigelse af flere af Rodbjerggaards lejemål indgået før juli 2009 

med lejeafvikling i juli 2009 og efterfølgende måneder. 

24

Regnskab for Sct. Georgs Gildernes Hjælpefond 2007-2009 


2007/09 2005/07 

kr. t.kr. 

Frimærkebanken................................................................. 75.000 100 

Gaver og øvrige bidrag ...................................................... 4.350 6 

Tilskud fra Sct. Georgs Gilderne i Danmark ..................... 15.000 40 

Indtægter i alt................................................................... 94.350 146 

Regnskab og revision m.m................................................. 9.270 -8 

Omkostninger i alt ........................................................... 9.270 -8 

Resultat før finansiering.................................................. 85.080 138 

Finansielle indtægter.......................................................... 33.280 32 

Årets resultat .................................................................... 118.360 170 

Uddeling ISGF ................................................................... -37.500 -50 

Uddeling øvrige.................................................................. -70.350 -66 

Henlagt til den frie kapital .............................................. 10.510 54 

25


2009 2007 

Note kr. t.kr. 

Aktiver 

Investeringsbeviser til anskaffelsespris (kursværdi kr. 335.757) 357.973 358 

Indestående på fondskonto i pengeinstitut.................................. 30.462 31 

Indestående i pengeinstitut.......................................................... 179.546 199 

Aktiver i alt................................................................................ 567.981 588 

Passiver 

Fondskapital, bunden: 

Saldo primo................................................................................. 362.933 363 

Overført fra resultatopgørelsen ................................................... 0 0 

Saldo ultimo............................................................................... 362.933 363 

Fondskapital, fri: 

Saldo primo................................................................................. 192.538 139 

Overført fra resultatopgørelsen ................................................... 10.510 54 

Saldo ultimo............................................................................... 203.048 193 

Fondskapital i alt....................................................................... 565.981 556 

Skyldige poster............................................................................ 2.000 32 

Gæld i alt.................................................................................... 2.000 32 

Passiver i alt……………………………………………………….. 567.981 588 

26

Regnskab for Gildecenterfonden 2007-2009 


Ejendommen ”Rodbjerggaard” Regnskab Budget Regnskab 

2007/09 2007/09 2005/07 

kr. t.kr. t.kr. 

Lejeindtægter m.v. ..................................... 322.299 300 272 

Vandrefusion.............................................. 13.129 10 9 

El-refusion.................................................. 62.585 40 39 

Indtægt fiskeret m.m. ................................. 3.375 6 7 

Miljøtilskud................................................ 3.400 7 7 

Gaver m.m.................................................. 482 4 1 

Kontingent afregnet af Sct. Georgs Gilderne 

i Danmark.............................................. 138.297 144 147 

Indtægter i alt........................................... 543.567 511 482 

Løn til opsyn .............................................. 68.020 77 68 

Forsikringer................................................ 47.152 30 31 

Elektricitet.................................................. 82.644 60 79 

Skatter og afgifter m.v. .............................. 33.459 40 30 

Markedsføring............................................ 8.775 20 8 

Løbende tilsyn m.m.................................... 21.732 20 24 

Istandsættelse og vedligeholdelse .............. 153.151 135 110 

Revision og regnskab................................. 18.050 14 13 

Bestyrelsesmøder ....................................... 13.234 10 7 

Rådgivningshonorar................................... 0 0 12 

Diverse udgifter.......................................... 0 10 3 

Omkostninger i alt ................................... 446.217 416 385 

Resultat før afskrivninger ....................... 97.350 95 97 

Afskrivninger ............................................. 38.000 38 38 

Resultat før finansiering.......................... 59.350 57 59 

Pengeinstitut………………………………… 1.339 0 0 

Finansielle indtægter i alt……………….. 1.339 0 0 

Prioriteter ................................................... 15.020 15 21 

Sct. Georgs Gilderne i Danmark................ 24.000 24 24 

Den Humanitære Pengetank....................... 525 1 1 

Finansielle udgifter i alt........................... 39.545 40 46 

Finansielle udgifter – indtægter i alt…… 38.206 40 46 

Årets resultat ............................................ 21.144 17 13 

Henlagt til den frie kapital 

27


Aktiver 

Note 2009 2007 

kr. 

t.kr. 

Ejendommen Rodbjerggaard.............................................. 1 672.352 710 

Anlægsaktiver i alt…………………………………………. 672.352 710 

Tilgodehavender og forudbetalte omkostninger ................ 23.108 23 

Indestående i pengeinstitut................................................. 131.726 113 

Omsætningsaktiver i alt........................................................ 154.834 136 

Aktiver i alt....................................................................... 827.186 846 

Passiver 

Fondskapital, bunden ......................................................... 2 211.563 212 

Fondskapital, fri ................................................................. 3 145.332 124 

Fondskapital i alt.............................................................. 356.895 336 

Prioritetsgæld ..................................................................... 81.200 140 

Partialobligationslån........................................................... 20.500 21 

Lån fra Den Humanitære Pengetank.................................. 6.000 12 

Langfristede gældsforpligtelser i alt............................... 107.700 173 

Skyldige omkostninger m.m. ............................................. 62.591 37 

Lån Sct. Georgs Gilderne i Danmark................................. 300.000 300 

Kortfristede gældsforpligtelser i alt ............................... 362.591 337 

Gæld i alt........................................................................... 470.291 510 

Passiver i alt...................................................................... 827.186 846 

Sikkerheder og forpligtelser............................................ 4 

28

Noter 

1 Ejendommen Rodbjerggaard 

Anskaffelsessum primo.............................................................................. 1.168.472 

Tilgang til kostpris ..................................................................................... 0 

Afgang til kostpris...................................................................................... 0 

Anskaffelsessum ultimo ........................................................................... 1.168.472 

Afskrivninger primo................................................................................... 458.120 

Afskrivninger ............................................................................................. 38.000 

Afskrivninger ultimo................................................................................ 496.120 

Bogført værdi ultimo ............................................................................... 672.352 

Officiel ejendomsværdi pr. 01.10.2008................................................... 1.500.000 

2 Fondskapital, bunden 

Saldo primo................................................................................................ 211.563 

Overført fra resultatopgørelsen .................................................................. 0 

Saldo ultimo.............................................................................................. 211.563 

Gildecenterfonden blev stiftet den 14.02.1981 med grundlag i Sct. Georgs Gilderne i Danmarks dispositionsfond. 

Den bundne fondskapital udgør kapitalen heri pr. 01.07.1979. 

3 Fondskapital, fri 

Saldo primo................................................................................................ 124.188 

Overført fra resultatopgørelsen .................................................................. 21.144 

Saldo ultimo.............................................................................................. 145.332 

4 Sikkerheder og forpligtelser 

Partialobligationslånet er sikret med ejerpantebrev kr. 160.000. 

Gildecenterfonden hæfter for de eventuelle forpligtelser, der måtte følge af øjeblikkelig opsigelse af 

flere af Rodbjerggaards lejemål indgået før juli 2009 med lejeafvikling i juli 2009 og efterfølgende 

måneder. 

29

Kandidater til landsgildeledelsen 

Landsgildekontoret oplyser ved redaktionens slutning, at der endnu ikke er modtaget forslag til 

kandidater til landsgildeledelsesposterne. 

Forslag til kandidater med oplysning om, hvem der opstiller kandidaten, bedes fremsendt til 

landsgildekontoret snarest muligt. 

Margit Toxværd, kandidat til posten som Landsgildeskatmester 

1. Gilde København, optaget i 1986, 2 år som LGS og tidligere 

GM. 

Således som jeg oplyste for 2 år siden, er det meget vigtigt og 

væsentligt for mig, at der i en ledelse er en åben dialog mellem 

ledelsens medlemmer, at det enkelte ledelsesmedlem viser respekt 

for andres arbejdsopgaver og ikke mindst et godt og veletableret 

samarbejde med en behagelig kommunikationsform. 

Det ligger mig meget på sinde: 

at arbejde for en levende gildebevægelse, hvor nuværende 

gildebrødre, uanset alder og formåen, kan få mange 

positive oplevelser og en personlig udvikling, alt efter den 

enkelte gildebrors ønske 

at vi bevarer vore idealer og grundide med respekt for gildelov og gildeløfte 

at vi i hele gildebevægelsen løser opgaverne i fællesskab 

at vi bevarer kontakten til spejderbevægelsen og måske ad denne vej kan tiltrække yngre 

gildebrødre 

at opgaven som LGS løses, således at landsgildeledelsen, kan modtage de regnskabs- og 

budgetoplysninger, der er nødvendige for at bevare det økonomiske overblik. 

Jeg har i de forgangne 2 år lagt et grundigt arbejde i at leve op til de tanker og forudsætninger, 

jeg fremlagde, da jeg stillede mig til rådighed i 2007 og jeg føler, at Landsgildeledelsen har 

modtaget omhyggelig orientering om udviklingen i den økonomiske situation. 

Det vil være en glæde for mig være med i et team, der kan udsende positive signaler til distrikter 

og gilder, således at begejstringen for gildebevægelsen kan smitte af på egne gildebrødre og ikke 

mindst på de, der tænker på at blive gildebrødre. 

Niels Rosenbom, kandidat til posten som Landsgildets Internationale sekretær 

Jeg genopstiller til posten som international sekretær, fordi 

jeg gerne vil være med til at gennemføre de forslag, som den 

nuværende landsgildeledelse lægger op til. 

Hvis LGIS-funktionen nedlægges som ledelsespost, påtager 

jeg mig gerne de internationale opgaver, som følger af vores 

medlemsskab af ISGF. 

30

Kjeld Krabsen, kandidat til posten som Landsgildets PR-sekretær 

Den vigtigste opgave for den nye landsgildeledelse er efter min 

mening, at tage et ’tigerspring’ for at sikre bevægelsens fortsatte 

beståen. 

Vi har i den nuværende landsgildeledelse lavet et grundlag 

(udsendt med indkaldelsen til Distrikstforum januar 2009), 

som jeg mener, er vejen mod udvikling af Gildebevægelsen. 

Landsgildeledelsen har i materialet til Distrikstforum januar 

2009 samlet sine tanker om Gildebevægelsen om 5 – 10 år. 

Materialet kan ses på vores hjemmeside. 

Jeg mener, det er vigtigt, at landsgildetinget bakker op om 

landsgildeledelsens tanker, som de fremsendte lovforslag er 

første skridt af. 

Jeg stiller op til periode mere i landsgildeledelsen med det formål, at gennemføre de tanker, 

landsgildeledelsen har beskrevet om Gildebevægelsen om 5 – 10 år og gennemførelse af de 

lovforslag, landsgildeledelsen har fremsendt. 

Landsgildeting - uden cafemøder 

Landsgildeledelsen har tidligere meddelt, at LGT 2009 ville blive gennemført ved hjælp af en 

række cafemøder forud for de enkelte beslutninger. 

Efter en høring blandt jurister, har vi erfaret, at vi er forpligtet til at følge dagsordenen slavisk 

punkt for punkt. Landsgildeledelsen har derfor besluttet, at LGT 2009 gennemføres efter 

samme metode som tidligere. 

Vi er stadig af den opfattelse, at cafediskussion af de mange forslag ville give en bredere debat, 

fordi flere ville vælge at tage ordet i de forskellige cafeer, men hvis vi fastholdt at anvende 

cafemødeformen, kunne det forventes, at cafemødernes debatindlæg også ville blive givet fra 

talerstolen med formentlig dobbelt så lang tids behandling af hvert forslag til følge. 

Program 

2. halvår 

Lørdag den 22. august 2009, Heldagstur til Mandø 

Søndag den 13. september 2009, Moesgaard og skovene syd for Århus 

Søndag den 18. oktober 2009, Kongenshus Hede 

Søndag den 15. november 2009, Kæmperne i Frijsenborgskovene 

Onsdag den 18. november 2009, Planlægningsmøde 

Søndag den 6. december 2009, Juletur - Vrads 

Lørdag den 16. januar 2010, Årsmøde i Paradislejren 

Lørdag den 13. februar 2010, Forskningscenter Foulum 

På gensyn i Naturlaug Steen Blicher! 

Kontaktperson Leif Stilling, tlf. 86 63 87 29, stilling@c.dk 

Se også www.naturlaug.dk 

31

Beretning fra Gildecenterfonden Rodbjerggaard 

Af Hanne Borgstrøm, Formand for Gildecenterfondens bestyrelse 

Bestyrelsen har afholdt 4 bestyrelsesmøder. 

Rodbjerggaards bestyrer Hartvig Kjeldgaard valgte i perioden at stoppe efter næsten 10 år på 

posten. Vi skylder Hartvig (og Ruth) stor tak for de mange års engagerede indsats og gode 

service til gildebrødre og lejere, som de har haft kontakt med gennem de mange år. 

Else Sudergaard varetager nu tilsynet med Rodbjerggaard, og Egtvedpigens Sct. Georgs Gilde, 

som holder de fleste af deres møder på Rodbjerggaard, har dannet en opsynsgruppe, som har 

påtaget sig i en periode for foreløbig et år at holde opsyn med Rodbjerggaard og tage sig af 

småreparationer og andre mindre opgaver efter aftale med Else Sudergaard. 

Køkkenet er blevet renoveret, og lever nu op til de forventninger, vores lejere kan have til køkkenfaciliteterne. 

Som det kan læses andetsteds i dette nummer af Sct. Georg, har en enkelt nabo klaget 

så voldsomt til Vejle Kommune over aktiviteterne på Rodbjerggaard, at kommunen har 

nedlagt forbud mod udlejning til alle andre aktiviteter end spejder- og gildeaktiviteter, fordi 

der - for mange år siden - ikke er søgt de nødvendige tilladelser. Bestyrelsen har klaget til 

Naturklagenævnet over forbuddet, men klagen har ikke opsættende virkning, og derfor er 

grundlaget for fortsat at eje og drive Rodbjerggaard ændret væsentligt. 

Det betyder, at det ikke har været muligt at udarbejde et realistisk budget for Rodbjerggaard 

for 2009-2011 inden deadline for Sct. Georg. Såfremt der inden LGT 2009 opnås tilstrækkelig 

viden om muligheden for udlejning til private formål eller ej, forventer jeg, at LGS Margit 

Toxværd vil kunne orientere om det nye budget på LGT 2009. 

Rodbjerggaards hjemmeside er tilrettet i henhold til Vejle Kommunes krav. Derfor fremgår 

kun priser til udlejning til spejdergrupper og gilder. 

Rodbjerggaards Venner har i denne periode doneret kr. 9.000 og udført reparationer og 

forbedringer på Rodbjerggaard til glæde for alle brugere, og det er også Rodbjerggaards Venner, 

der igen i år har påtaget sig at gennemføre Træf på Rodbjerggaard. Det er derfor på sin plads 

igen at sende en stor tak til Rodbjerggaards Venner for deres engagement og ildhu. 

Der har været mange udfordringer, vi har skullet forholde os til i bestyrelsen, og svære 

beslutninger at træffe. Jeg har derfor sat stor pris på, at bestyrelsesmøderne er foregået med 

gensidig respekt - også når vi har måttet forholde os til de barske økonomiske realiteter. Det 

vil jeg gerne takke alle i bestyrelsen for samtidig med, at jeg ønsker den nye bestyrelse held 

og lykke med det arbejde, der skal udføres fremover - alt afhængig af beslutningerne på LGT 

2009 i Aalborg. 

32

Fra gildebror til gildebror 

Nyt fra Frimærkebanken 

Risskov, den 10. juli 2009 

I år udgiver Frimærkebanken i lighed med tildligere “Landsgildeår” en særkuvert 

med særstempel. Alle forberedelser er ved at være klar, så nu er det blot om at få 

indsendt din bestilling 

Bestilling kan foregå ved indbetaling af 25 kroner pr. stk. til Frimærkebankens bankkonto: 

Reg. nr. 7120 konto nr. 1087 997 

(husk at anføre antal og afsender) 

Det vil også være muligt at købe særkuverterne på landsgildetinget. 

Særkuverten kommer til at se således ud: 

Det farvestrålende logo for landsgildetinget vil selvfølgelig være med og særfrimærket 

med tillægsværdi til støtte for Verdensnaturfonden, WWF. vil udgøre frankeringen. 

Alle særkuverterne vil efterfølgende blive forsynet med særstemplet med gildelogo 

og teksten Landsgildeting i Aalborg 19.9.2009. 

Husk at tage de sidste indsamlede frimærker med til Aalborg, så vi kan nå at få 

dem registreret inden afslutningen af konkurrencen om det største antal kilo, som 

gilderne har indsamlet siden landsgildetinget i København i 2007. Sluttidspunktet 

for aflevering til denne konkurrence er lørdag den 19. september kl. 12.00 præcis! 

Herefter vil vi i Frimærkebanken afhænde dem til gavn for Sct. Georgs Gildernes 

nationale og internationale hjælpefonde. 

Nils Liljeberg 

“bankdirektør” 

Fredslyset 2008 

Af Kiss Messmann, Fredslyskoordinator 

De modtagne evalueringsskemaer er nu bearbejdet. 

Resultatet af de samlede evalueringer kan ses i et skema på hjemmesiderne 

(brug gildebror log-in). 

33

Min snak med Vagn 

Af Jørgen Purup Knudsen, Gildet i Skive 

Vagn er min ven og kammerat. Vi har kendt 

hinanden i hen imod halvtreds år. Vi har 

hver en kone, og de to har det lige så godt 

indbyrdes, som Vagn og jeg har det. Når vi 

ses, finder vi altid anledning til også at få en 

indholdsrig samtale. Min kone og jeg er begge 

medlemmer af et Sct. Georgs Gilde og har 

været det i mange år, medens Vagn og hans 

kone begge er medlemmer af en Odd-Fellow 

loge, og det har også de været i mange år. Det 

er på den måde naturligt, at vi kommer til at 

tale om, hvad vi hver især oplever, der hvor vi 

nu deltager. 

Det er min opfattelse, at væsentlige værdier 

i både loge og gilde er, at vi i begge sammenhænge 

opnår så nært indbyrdes kendskab 

til hverandre og derigennem opnår tryghed. 

Dette er for mig essensen af logeliv og gildeliv. 

Det, der betyder noget, må være, at vi kan 

understøtte hinandens udvikling hen imod 

visse etiske, humanitære og kulturelle mål. 

Jeg finder lighedspunkter i målene med loge 

og gilde, men når snakken går på tilgang af 

nye medlemmer er der ikke lighedspunkter. I 

gilderne har vi tilbagegang, og Odd-Fellow- 

Logen har tilgang. Det vil være naturligt at 

fokusere på forskellighederne for evt. derved 

at finde forklaringer. 

Det er helt klart for os, at logelivet er styret af 

en række ritualer. Der opereres med forskellige 

grader. Efter optagelse arbejdes der igennem 

ritualer frem mod tildeling af graderne. Det 

er vor opfattelse, at en betydelig del af den 

belæring, der er, sker i logesalen som en del 

af et møderitual og under overværelse af alle 

logebrødre og -søstre. 

I vore gilder og gildehaller går vi ikke længere 

så meget op i former, og vor påklædning er 

vel nærmest afslappet. Vi er ikke ukendte med 

ritualer, men det er vel som om, vi igennem 

årene har lagt noget af det ritualbundne fra os. 

Ligesådan med arbejdstrin. 

Tilbage til forskellene mellem loge og gilde 

så ser det for mig ud til, at logerne er styrket 

ved at dyrke et omfattende rituel som middel 

til etisk, humanitær og kulturel udvikling, 

som tiltrækker nye, medens gildebevægelsen 

har vigende tilgang og netto tilbagegang. 

Tilbagegangen kunne være en følge af 

34 

manglende indhold i gildelivet. Indholdet 

i gildets liv skal i det væsentlige skabes pr. 

intuition af gildebrødrene. Det er her skoen 

trykker, for vi magter det ikke. Vi har i gildet 

ikke et indhold, hvormed vi kan tiltrække de 

nye, som vi hele tiden efterlyser. Der kræves 

nok mere, end man kan forvente sig af 

menigmand. Vi mangler indhold. Det lykkes 

ikke for os at skabe noget, hvormed vi kan 

interessere, begejstre og tiltrække andre og 

yngre. 

Det, der for nærværende skaber indhold i et 

gilde, er ritualerne, som er gode nok, men 

de bliver til gentagelser, og det overlades til 

os selv, hvad der videre skal ske. Hvis vi ikke 

magter dette, giver ritualer ikke noget videre 

bidrag til gildets trivsel efterfølgende. Vore 

møder bliver ensformige. Resultatet er, at der 

bliver en del tid til selskabeligt samvær, hvilket 

udmærket passer til vort alderstrin; men vi 

kan ikke interessere, engagere og tiltrække de 

nye og unge/yngre mennesker, vi efterlyser. 

Jeg tror, at det, der er nødvendigt, for at 

standse forfaldet og skabe ny udvikling, er 

en dybtgående ændring af vore ritualer og 

strukturer hen imod noget mere formaliseret. 

Noget gennemgående, som signalerer etiskt, 

humanitært og kulturelt indhold, der kan 

engagere yngre familier, der kender til 

spejderbevægelsen og vedkender sig dennes 

værdier. 

For fuldstændighedens skyld er det nok 

nødvendigt at fremhæve, at jeg ikke 

argumenterer for at gøre gildebevægelsen til 

en loge, men jeg savner hjælp til at give vort 

gildeliv et større indhold, end det nu har, og 

for min skyld gerne i etisk, humanitær og 

kulturel retning. 

Konklusionen, der kom ud af Vagns og min 

snak, må derfor være, at det går tilbage for 

vort gilde, fordi vi er vokset fra det, der var 

vort grundlag. Dette kan næppe genopdages. 

Vi mangler noget gennemgående og engagerende 

at beskæftige os med, som bygger 

på spejderbevægelsens grundide, således at 

det kan ”understøtte den enkeltes stræben 

efter at leve som nyttig og ansvarsbevidst 

samfundsborger”.

Beretning fra Sct. Georgs Fonden 

Af Johan Evensen, Formand for Sct. Georgs Fonden 

Det er nu godt et år siden, der tiltrådte en 

ny bestyrelse i Sct. Georgs Fonden, idet 4 ud 

af 5 medlemmer blev valgt/udpeget på den 

ekstraordinære generalforsamling i Roskilde. 

Bestyrelsen har senere konstitueret sig med 

Johan Evensen som formand, Peer Szöcs, 

næstformand, Mogens Tangaa-Andersen, 

sekretær, John Kjeldgaard og Torben Lindholm. 

Det siger sig selv, at det første år har været 

præget af, at alle medlemmer skulle sætte sig 

ind i Fondens virksomhed og de mange problemer, 

som stadig består. 

Det er den siddende bestyrelses hovedopgave 

så hurtigt som muligt at tilbageskøde de 

mange børneinstitutioner til de respektive 

kommuner. Der er givet tilsagn fra flere 

kommuner og i skrivende stund mangler 

kun to kommuner at få tilbuddet. Når denne 

proces er tilendebragt, ejer Fonden i hvert 

fald ejendommene i Espergærde, medens der 

er en verserende retssag om ejendommen i 

Karlslunde. Det er også den nye bestyrelses 

helt klare mål at få afsluttet de mange retssager, 

og det er lykkedes. Der er indgået forlig med 

Rudersdal Kommune i to sager og en sag mod 

Skat hidrørende fra Esbjerg er også forligt. Der 

verserer kun to sager. En i Højesteret, hvor vi 

vandt i landsretten den såkaldte Hørsholmsag 

og så en i landsretten, vedrørende en tabt 

byretssag omkring ejen-dommene i Greve. 

Forhåbentlig bliver det de sidste sager, som 

skal belaste Fondens økonomi. 

Regnskabet for 2008 er netop offentliggjort 

og udviser desværre et underskud på 1.23 

mill. kroner. Der er aktiver for 35 mill. og en 

egenkapital på 8 mill. kroner, så Fonden er stadig 

likvid. Det store underskud hidrører primært 

fra for meget indbetalt husleje på 465.000 

kr, tab og erstatninger vedrørende tidligere 

år godt kr. 1,2 mill. samt sagsomkostninger 

på kr. 849.000. Det er ’fortidens synder’, som 

har påvirket resultatet. 

Når alle ejendomme i løbet af et par år, 

forhåbentlig, på nær Fondens egne, er tilbageskødet 

de respektive kommuner, skal bestyrelsen 

tage sit arbejde op til revision, idet 

der så pludselig er mulighed for at opnå et 

overskud, som kan uddeles til velgørende 

formål. 

Landsgildeledelsen har tilkendegivet, at 

man ønsker Gilderne udskrevet af Fondens 

vedtægter. Bestyrelsen har drøftet dette og 

har tilkendegivet, at man ikke for nuværende 

vil ændre vedtægterne men at det kan blive 

aktuelt, når der kun er få ejendomme tilbage. 

Diskussionen foregår løbende i bestyrelsen, 

hvor der er enighed om, at Sct. Georgs 

Gilderne og Fonden er to fuldstændigt 

uafhængige juridiske organer. Der er nok 

ikke helt den samme enighed om, hvorvidt 

Gilderne har et moralsk ansvar overfor Fonden 

eller ej. Det er bestyrelsens opfattelse, at 

Gilderne mener, at man ikke har et moralsk 

ansvar, hvilken opfattelse ikke alle er enige i. 

Tiden vil selvfølgelig løse dette problem. 

Der er udarbejdet en ny hjemmeside, hvor 

Fonden vil forsøge at bringe aktuelle nyheder 

og være lidt mere åben end de tidligere 

bestyrelser. Bestyrelsen er i løbende kontakt 

med advokatfirmaet Drachmann i Helsingør, 

som er Fondens advokat og administrator. 

Samarbejdet foregår i en venskabelig tone, 

men bestyrelsen er meget opmærksom på, at 

firmaet skal levere varen. 

En lille bøn til sidst. Fonden har desværre 

stadig et dårligt ry blandt mange gildebrødre, 

et ry som kun kan ændres ved at kontakte 

bestyrelsen og få forholdene rigtigt belyst. 

Husk det nu. 

35

Er Plus+Scout fremtiden i Danmark 

Af Ingvar Frier, Værløse Gildet 

Grafen nederst på siden over medlemstallene 

og gennemsnitsalderen i vore gilder i Danmark 

kan være skræmmende læsning. 

Det er naturligvis meget svært for den enkelte 

af os at tage stilling til, at gildernes gennemsnitsalder 

stort set svarer til en mands 

gennemsnitsalder i Danmark, og at den røde 

kurve derfor automatisk vil fortsætte med at 

falde i takt med stigningen i gildernes gennemsnitsalderen. 

Som det fremgår at den røde kurve, vil vi om 

ca. 10 år være under 2000 tilbage (du og jeg 

falder naturligvis uden for statistikken). 

spejderne - samt gildernes overlevelse. 

Man indlemmede resterne af gilderne i spejderbevægelsen 

og startede en registrering af 

alle spejdere over 23, som gerne ville holde en 

tilknytning til spejderne. Kontingentet blev 

sat til 20 € for registrering og modtagelse af 

spejderblade m.m. 

Men hvad er så Plus+Scout? 

Plus+Scout er den løsning, man valgte i Holland 

for ca. 10 år siden. 

Gildebevægelsen var stort set forsvundet pånær 

nogle få hundrede ældre. I et snævert 

samarbejde med spejderbevægelsen fandt 

man frem til en løsning, som på een gang løste 

spejderproblemet med ikke-aktive spejdere 

over 23 år, der gerne ville holde kontakten til 

Som det fremgår af tabellen herover er medlemstallet 

på 6-7 år nu over 5.500. 

36

Heraf har 3.656 valgt at betale til ISGF, hvilket 

vil sige at de er aktive gildemedlemmer. 

1.770 betaler kontingent til WAGGS eller 

WOSM, hvilket betyder, at de er registreret 

som aktive spejdere. 

Gildearbejdet er helt anderledes, og meget mere 

rummeligt end det, vi kender i Danmark, 

samtidig med at spejderarbejdet har sikret 

sig en uvurderlig arbejdskraftreserve fra 

“Plus+Scout”. 

Som det er tilfældet i hele verden, er gildearbejdet 

i Holland opbygget omkring videreførelsen 

af kammeratskabet og idealerne 

fra spejdertiden, for det meste med hjælp til 

spejderorganisationerne samt om fælles oplevelser. 

Danmark er det eneste sted, hvor vi bygger 

på faste ritualer og en stram opbygning af 

organisationen med base i gildehaller. 

I Holland er nu oprettet en kommission for 

Plus+Scout under spejderkorpsets ledelse. 

Denne kommission styrer: 

1) Gilder stort set som vi kender dem i 

Danmark, dog ikke bundet i nogen form 

for fast struktur. 

2) Gilder knyttet til den enkelte spejdergruppe 

- et gilde består generelt af 5-20 

medlemmer. 

3) Gilder, som samles om fælles interesser, 

som f.eks. hiking, bjergbestigning, 

førstehjælp, kanosejlads, svæveflyvere, 

motorcross o.s.v. (f.eks. er gilderne 

ansvarlige for al førstehjælp under 

Nijmengen-marchen). 

4) Nationalgildet eller distriktsgilder tager 

hånd om de ca. 800 medlemmer, som 

ikke er bundet i nogen af de andre former, 

men som står til rådighed for alle former 

for arrangementer - alt efter den enkeltes 

registrerede interesse. 

Og hvad så i Danmark 

Spejderkorpsene har allerede nogle tilsvarende 

organisationsformer, selvom man ‘officielt’ ikke 

må have medlemmer over 23 år, hvis de ikke er 

aktive ledere. 

SMUK, Særlige Medlemmer Under Korpset 

er et typisk eksempel fra DDS. Her er 

bunker af medlemmer samlet i grupper, som 

faktisk dyrker ‘gildearbejde’ - bare ikke i den 

strukturerede form som vi bruger i gilderne. 

37

Gambia 

Af Ruth og Frederik Morsing, 4. Gilde Holstebro 

Onsdag den 7. januar var vi 8, heraf 5 gildebrødre 

fra 4. Holstebro, der steg på toget mod 

København og herefter mod Gambia, hvor 

vi skulle holde 14 dages ferie hos Karin og 

Peter Boldsen og se, hvad det, vi var med til at 

samle ind, gik til. 

Det var dejligt at se, det også blev brugt til 

noget, ikke bare i byområderne i den vestlige 

del ud mod Atlanterhavet, men også up 

country, hvor vi var over 200 km inde langs 

Gambia floden. 

Det var meget dårlige veje, vi kørte på, så vi 

blev rigtig rystet sammen 

For skolernes vedkommende betaler det offentlige 

bygninger og lærerløn, så skal skolerne 

selv skaffe undervisningsmaterialer og 

inventar mm. En del af inventaret kunne vi 

genkende fra de containere, vi har været med 

til at læsse - det blev virkelig brugt. Det samme 

med symaskiner og computere - vi så en 

klasse blive undervist i Excel regneark. 

For 125 kr. kan en elev bo på skolen og 

blive undervist i 3 måneder, men da der er 

mange, der ikke har disse penge, er det stadig 

nødvendigt med hjælp, da undervisning er en 

vigtig ting, hvis levestandarden skal forbedres, 

og gennemsnitslevealderen hæves fra de nuværende 

ca. 48 år. 

Vi fik en fantastisk modtagelse på skolerne, 

og næsten alle kendte Karin og Peter. En af 

de store oplevelser var et lejrbål på Armitage 

Senior Secondary School, hvor vi blev placeret 

på første række; Karin skulle tænde 

bålet. Der var rigtig mange unge mennesker 

med musik, sang og dans omkring bålet i et 

tempo, der var ved at tage pusten fra os lidt 

ældre. 

På hospitalsområdet var der også meget, der 

var genkendeligt fra Danmark, en komplet 

operationsstue, der var blevet forældet i 

Danmark, var det bedste, de havde på Jamed 

Fondation Hospital. Her var der en del af 

deres operationsstuer, hvor man kun kunne 

operere i dagtimerne, da der ikke var pærer 

til lamperne. 

Der kom en container til tømning medens 

vi var der, og det er vores helt klare indtryk, 

at tingene bliver fordelt fornuftigt. Der er 

en liste over, hvad der er i containeren, og 

det er bestemt, hvor de forskellige ting skal 

hen, inden den lander i Gambia. Det er 

for en stor del gambianske spejdere, der er 

med til at fordele det, der kommer derned. 

Spejderbevægelsen er stor og velanset i 

Gambia, præsidenten er kransekagefiguren i 

deres spejderbevægelse. 

Vi spurgte, om de forholdsvis mange penge, 

der bliver brugt til transporten, ikke bare 

kunne blive sendt derned, så de kunne 

fremstille tingene selv. Det blev besvaret med, 

at tingene havde større værdi, end det kostede 

i fragt, og for øvrigt var der ingen produktion 

af den slags ting og ikke umiddelbart udsigt 

til, at der ville blive det - ingen fabrikker eller 

råstoffer. 

Det var en spændende og også lidt anstrengende 

tur, hvor vi fik set meget - også 

noget der ikke var særlig opløftende - men 

indtrykket af befolkningen var, at de var glade, 

nysgerrige og meget hjælpsomme. Vi hørte 

ingen børn, der græd, og der var ellers børn alle 

vegne. De ville fotograferes og holdes i hånd; 

det så ud som om, de bare passede hinanden 

fra de var3-4 år uden særlig indblanding fra 

de voksne. 

Det er et stort arbejde, Karin og Peter lægger 

i hjælpen til Gambia, det fortjener de tak for, 

også en tak fra os, der var på en oplevelsesrig 

ferie og studietur. 

38

Debat 

Betænkelig kurs for landsgildeting 

Af Inge og John H. Schmidt, 1. Køge Gilde 

Som tidligere flokfører hhv. trops- og klanfører 

og divisionsassistent kom vi med i 

Gildebevægelsen i hhv. 1961 og 1960 og traf 

hinanden ved Landsgildetinget i København 

i 1965. Vi har været medlemmer lige siden, 

dog med en længere pause pga. bopæl og 

arbejde i udlandet. 

I tresserne og halvfjerdserne deltog vi flere 

gange i landsgildeting, som dengang var 

højdepunkter i gildelivet med deltagelse af 

et stort antal – også ”menige” – gildebrødre. 

Det var stedet, hvor man genså gamle 

gildekammerater, når man som vi har været 

medlemmer af gilder flere steder i landet 

og/eller tidligere havde lært gildebrødre 

fra andre gilder at kende ved deltagelse i 

regionale og nationale gildearrangementer, og 

omkostningerne var ikke afskrækkende. 

I år har vi så – med nogen tøven – igen tilmeldt 

os til landsgildeting. Hvorfor tøven? 

Jo, fordi vi ærlig talt synes, at det er blevet 

urimelig dyrt. Nu har vi familie i Aalborg, 

som vi i sin tid fik med i gilderne, og som vi 

kan bo hos. Desuden har vi – som formentlig 

en del andre, der ikke lige nu er i gildeledelse 

– ”fravalgt” selve forhandlingerne og kun 

tilmeldt os de socialt/selskabelige arrangementer 

kammeratskabsaftenen og festaftenen. 

Men hvis man deltager i det hele – som man 

egentlig burde - ikke har stemmeret og er 

henvist til hotelovernatning, kommer et 

ægtepar minimum af med den nette sum af 

kr. 3.764 – foruden rejse og lokal transport. 

Hvorfor i alverden skal det koste 650 kr. for 

en ”menig” gildebror at deltage i selve tinget 

med en arbejdsfrokost – og samme høje 

pris for deltagerudflugt - , mens de, der har 

stemmeretten for de enkelte gilder og typisk 

vil få deres udgifter til deltagelse dækket 

af deres gilder (det manglede bare andet!), 

slipper med 450 kr.? 

En sådan prispolitik er usocial og usolidarisk, 

vor efterhånden høje gennemsnitsalder, hvor 

mange er pensionister, taget i betragtning. 

Det afholder utvivlsomt også mange menige 

gildebrødre, der ellers er aktive i gildernes 

virke og aktiviteter, fra at deltage. 

Et adelsmærke for spejderbevægelsen – og 

hidtil også gildebevægelsen - har været, at 

de rummer medlemmer fra alle samfundslag. 

Med den nuværende kurs er landsgildetinget 

blevet eksklusivt og elitært. Det er synd og 

skam og dybt betænkeligt for gildebevægelsens 

fremtid. Den ny landsgildeledelse bør derfor 

se med alvor på dette problem og gøre 

noget ved det, så gilderne – også ved 

landsgildetingene – igen kan blive en samlingsplads 

for alle landets gildebrødre uden 

hensyn til økonomisk formåen. 

Kære Inge og John 

Af Niels Rosenbom, LGIS 

Tak for jeres indlæg om prispolitik for 

landsgildetingene. Det er jo en traditionel 

debat, der starter når invitationen til tinget er 

udsendt, og hidtil er den også afsluttet (eller 

indstillet) under eventuelt, hvor der jo ikke 

kan træffes beslutninger. I henstiller til den 

nye landsgildeledelse at den skal gøre noget 

ved det. Men reelt er det jo landsgildetinget, 

der skal beslutte, hvordan de fremtidige ting 

skal afvikles. Derfor har den nuværende 

ledelse også fremsat et forslag om at 

landsgildeting skal afvikles på én dag – og 

uden fest eller andre udenoms aktiviteter. 

Personligt kan jeg godt følge jer i, at 

kammeratskabsaften og fest er fornøjeligt. 

Men det er nu engang forhandlingerne på 

tinget, der er årsagen til at vi skal mødes. Og 

så er der jo andre udmærkede tilbud om 

kammeratligt samvær, både på landsplan og 

internationalt (træf, landsgildestævne, 

Grossarl mm). 

Årsagen til forskellen i gebyr for deltagere og 

observatører er, at landsgildet betaler en del af 

de delegeredes omkostninger hvorimod 

observatører betaler fuld pris af deres andel 

for halleje, kaffe, IT-udstyr mm. 

I landsgildeledelsen ser vi frem til en debat i 

Aalborg, som kan fastlægge rammerne for 

fremtidens landsgildeting. 

39

Åbent brev 

Fra Vordingborg gildet 

Den 24. januar 2009 holdt Landsgildet distriktsforum 

i Kolding. 

Det udsendte materiale fra mødet har sikkert 

medført mange drøftelser i de enkelte gilder. 

Ved et gildemøde i april havde vi dette 

alvorlige emne til debat, og et enigt gilde udtaler 

følgende: 

1. Gilde Vordingborg konkluderer efter gennemgang 

af Gilderne i fremtiden, at 

• Gildebevægelsen er fællesskabet for voksne, 

der er spejdere af sind, og som vil 

arbejde med spejderidéen på en nuanceret 

måde, der passer til livets 

forskellige aldre. 

• Gilderne er med til at løse samfundsmæssige 

opgaver og støtter spejdergruppernes 

arbejde aktivt. 

• Gildelivet, med sine traditioner (gildehaller, 

svend, væbner og ridder, mm.) 

og egenart, giver Gildebevægelsen netop 

den identitet, der er med til at gøre den 

forskellig fra andre lignende organisationer. 

Det er netop den identitet, der 

har tiltrukket os – som gamle spejdere og 

spejdervenner. 

• Vi har ikke brug for at få forfladiget 

bevægelsen med buzz-ord som: organisation, 

team, netværk, bestyrelse, projektorientering 

eller handleplan. 

• Vi vil gerne have et tættere samarbejde 

med spejderbevægelsen – for spejderbevægelsens 

skyld, men ikke et samarbejde, 

der ophæver Gildebevægelsens 

suverænitet som selvstændig bevægelse. 

• Man er enten gildebror eller spejder, 

mange håndterer at være begge dele, men 

det er ikke det samme, og det sker ikke 

på samme tid! 

• Vi vil selvfølgelig arbejde for at få flere 

gildebrødre, men vækst er ikke noget mål 

i sig selv og slet ikke et mål for kvalitet. 

• Vi vil holde fast i: Et gilde = en stemme i 

landsgildetinget. 

• Vi er tilfredse med gildelov og løfte som 

det er. 

What would Baden Powell do? 

Hvad er det, der sker ?????? 

Af Bente Kaysen, DGM, Fyns Distriktsgilde 

Landsgildetinget 2007 blev afviklet på rekord 

tid, den tilovers blevne tid blev anvendt på 

cafemøder. Det fik nogen til at tænke den 

tanke, at LGT fremover kunne være et endags 

arrangement. 

På GM-Stævnet i 2008 kom der opfordring 

til en slankning af blandt andet landsgildeledelsen 

og dermed en ændret struktur. 

Atter prøvede vi cafemøder, der blev orienteret 

om, at det kommende LGT skulle afvikles 

på samme måde. Fastholder LGL det 

stadigvæk? 

Dette og meget mere har betydet modtagelse 

af 21 lovforslag til LGT 2009. Hvordan vil de 

stemmeberettigede kunne få det bearbejdet? 

En del er heldigvis småjusteringer, men det 

meste er næsten lig en revolution. Spørgsmålet 

er, om ikke det var bedre at sætte kræfter ind 

på at styrke arbejdet i det enkelte gilde? 

Til slut: Enhver ansvarlig ledelse har da en vis 

forpligtigelse til at finde kandidater, men det 

ønsker LGL ikke af en årsag, som ikke kan 

læses af tilsendte materiale. 

Er landsgildeledelsen i venteposition i henhold 

til alle lovforslagene, for måske at stille 

betingelser, for at modtag genopstilling? 

Kære Bente. 

Af Hanne Borgstrøm, LGM 

Det er virkelig en udfordring som landsgildeledelse 

at honorere de mange forskelligrettede 

krav til os om ledelsen af Gildebevægelsen. 

Nogle vil have fornyelse, udvikling og aktivitet, 

nogle vil have lov at passe sig selv og vil 

under ingen omstændigheder have indblanding 

fra landsgildeledelsen, og nogle forventer, 

at landsgildeledelsen sørger for direkte tilgang 

af nye gildebrødre i alle gilder. Uanset hvordan 

vi agerer som landsgildeledelse, vil nogle 

være tilfredse og andre aldeles utilfredse med 

vores indsats. 

Jeg har stor tiltro til, at de stemmeberettigede 

vil sætte sig ind i de mange lovforslag og sætte 

dem i relation til, om vedtagelse af dem vil 

gøre livet nemmere eller mere besværligt i lige 

præcis deres gilde eller distrikt, og jeg er slet 

Fortsættes side 42 ... 

40

Opslagstavlen 

 

 

 

 

 

 

18. gilde i København 

fejrer 40 års jubilæum 

Lørdag den 26. september 2009 i 

Gildegården, Vanløse Alle 41, 2720 Vanløse 

Gildet blev startet den 24. september 1969 og i 

den anledning indbyder gildet til åben vandreog 

gildehal samt efterfølgende festmiddag for 

gildebrødre, giner, gaser og venner af gildet. 

kl. 11.30 

kl. 12.00 

kl. 12.45 

kl. 19.00 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vandrehal 

Åben fødselsdagsgildehal 

Festmiddag mm. 

Natmad 

Deltagelse i festmiddagen koster kr. 400 pr. person 

og inkluderer vin/øl/vand til maden. Påklædning: 

festtøj. 

Tilmelding til vandre-, gildehal og/eller festmiddag 

senest den 7. september 2009 til: 

Claus Museth, tlf. 36 16 89 33 

e-mail : museth@os.dk 

Betaling til: 18. gilde/v. Claus Museth, konto: 

5140 4125617 med tydelig angivelse af navn/ 

navne samtidig med tilmelding dog senest den 7. 

september 2009 

Gildetelegram 

Gildetelegram, A5, m. konvolut kr. 15,00 

Lille telegram, A6, m. konvolut kr. 10,00 

Visitkort, gavekort, u. konvolut kr. 5,00 

3. Sct. Georgs Gilde i Fredericia 

Minna Sandahl Christensen 

Ravnsgårdsvej 37, 7000 Fredericia 

Tlf. 75 94 25 32 

Gl. Skagen 

Dejligt 6 personers sommerhus 

nær strand, med 3 soveværelser, 

udlejes hele året 

fra 1.800 kr. pr. uge. 

For yderligere information 

tlf. 98 44 43 57 

Sjælsø Distrikt 

inviterer til Fellowshipdag 

torsdag den 22. oktober 2009 kl. 19.00 

Grænselandsproblematikken 

belyst af 

Hans Heinrich Hansen, det tyske mindretal i 

Sønderjylland, President for the Federation of 

European Nationalities 

Torben Rechendorff, tidligere minister og 

formand for Grænseforeningen i Danmark - det 

danske mindretal i Sydslesvig 

Jytte Vester, gildebror i Sct. Georgsgildet i 

Flensborg - spejder/gildearbejde i en grænseregion. 

Stengård Kirke, Gammelmosevej 250, Bagsværd 

Gode parkeringsforhold på kirkepladsen eller 

Niels Lyhnes Alle. 

100 m fra Stengård Station på linie E fra Farum 

Pris kr. 125,- 

Betaling til Sjælsø Distrikt, 

Jydske Bank konto. 5030 120206-0 eller efter 

aftale ved indgangen. 

Bindende tilmelding senest 16.10. 

med navn og gilde til 

Karen Kjeldsmark 

44 44 24 60 eller karenk@post.tele.dk 

41

... fortsat fra side 40 

ikke uenig med dig i, at det vil være en 

fremragende ide, at alle gildeledelser (ikke 

blot de få som allerede gør det) sætter kræfter 

ind på at styrke arbejdet i det enkelte gilde. 

Det er i gildet, arbejdet foregår, og det kan og 

skal ikke fjernstyres fra landsgildeledelsen. 

Spørgsmålet om cafemøder på landsgildetinget 

er besvaret andetsteds her i bladet. 

Det er ikke landsgildeledelsens opgave at 

finde kandidater. Landsgildeledelsen skal ikke 

være selvsupplerende - også her er det vigtigt 

med fornyelse, altså at der bliver mulighed 

for, at personer med andre ideer end den 

nuværende ledelses får lejlighed til at præge 

den fortsatte udvikling. Men måske er 

forklaringen på, at vi i skrivende stund endnu 

ikke har modtaget forslag til kandidater, at 

der er meget få gildebrødre, der vil bruge 

rigtig meget af deres fritid på at lade sig 

udsætte for de udfordringer, jeg har nævnt 

øverst i mit svar - selvom det er udfordrende 

og interessant. 

50 år 

40 år 

25 år 

Gildejubilæer 

Løgumkloster, Bredeå 

25 års jubilæum 22-09-2009 

Skjern/Tarm 


Jyderup 


Morsø 


Jubilæer 

65 år 

60 år 

42

Nye gildebrødre 

12. Aalborg 

Bjerringbro 

Sakskøbing 

1. Frederiksværk 

Suså Gildet i Næstved 

2. Glostrup 

2. Horsens 

1. Vordingborg 

4. Kolding 

2. Næstved 

1. Roskilde 

2. Roskilde 

Rudkøbing 

43

Gambiarejser 2010 

Karin og Peter Boldsen, Sct. Georgs Gildet Thyholm-Sydthy 

I lighed med tidligere år har vi planlagt et par Gambiarejser 

i januar, februar og marts 2010, så hvis du stadig går og 

spekulerer på, hvad det nu egentlig er, Sct. Georgs Gilderne 

i Danmark har gang i dernede i Afrika, så er der nu mulighed 

for at besøge ’Folket som hørte Gud le’, hvilket er titlen på 

en rigtig god bog om Gambia og dets befolkning. Den er 

skrevet af Trine Paludan, og vi anbefaler at læse den inden 

besøget. 

Den første tur finder sted i tiden 28.01.-11.02.2010, den 

anden i tidsrummet 18.02.-04.03.2010 og den tredje – hvis 

der er deltagere nok – fra 11.–25. 03.2010. På alle ture er der 

plads til 8 deltagere, og de gennemføres med min. 6 

deltagere. Derfor kan det måske være en idé at vælge 2 

mulige, prioriterede perioder. 

Med fast base i vores hus, der ligger blot 800 meter fra 

Atlanterhavet, vil vi tage på en række éndagsture, hvor vi 

selvfølgelig skal besøge Hanne Vibe Nursery School, Pigespejdernes 

Hovedkvarter med skole og Drengespejdernes 

Skillcenter Little Trees, ligesom vi skal se nogle af de mere 

turistprægede seværdigheder som f.eks. Katchically Crocodile 

Pond, Fuglereservatet Abuko Nature Reserve og Batikfabrikken. 

Derudover byder vi på en 5-dages rundrejse, der fører os til 

Soma (Drengespejdernes Skillcenter og Pigespejdernes nye 

Hotelskole) samt til Wassu Stone Circles, der kan dateres 

tilbage til år 1000 f.Kr., og Georgetown, hvor der er mulighed 

for en dejlig sejltur på Gambia-floden. Endelig er der 

mulighed for et besøg på slaveøen James Island (kendt fra 

serien Rødder). 

Infrastrukturen er naturligvis ikke af samme standard som i 

Europa, så en bustur ind i landet er anstrengende, og da 

temperaturen inde i landet ligger på 30-35 grader, vil det 

måske være en god idé at spørge sin læge, hvis man har 

hjerteproblemer eller andre kroniske sygdomme. Vi vil dog 

tilføje, at varmen ikke føles så slem som en tilsvarende temperatur 

i Danmark grundet den lave luftfugtighed. 

Turen koster kr. 14.400, som dækker flyrejse t/r København 

– Banjul, transport fra/til Gambias lufthavn, fuld indkvartering 

og forplejning (drikkevarer dog efter regning) samt 

rundrejse og udflugter. 

Har du lyst til at tilbringe 2 uger i Gambia sammen med os, 

så kontakt os hurtigst muligt på 

tlf. 97 87 92 70 / 23 39 78 33 eller 

boldsen@adslmail.dk - senest 15.09.09

Sct. Georg 4/2009 - Sct. Georgs Gilderne

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?