Sct. Georg 4/2009 - Sct. Georgs Gilderne

sct.georg.dk

Sct. Georg 4/2009 - Sct. Georgs Gilderne

NUMMER

• Ansvar

• Blå Sommer

• Landsgildeting 2009

MEDLEMSBLAD

FOR

SCT. GEORGS

GILDERNE

I DANMARK

Sct. Georg

August

2009

76. ÅRGANG

4


Landsgildeledelsen

Landsgildemester Hanne Borgstrøm

Ruskær 15, st. tv., 2610 Rødovre

Tlf. 36 75 94 85

E-mail lgm@sct-georg.dk

Landsgildekansler Søren Silving

Stutmestervej 21 C, 3400 Hillerød

Tlf. 31 61 23 32

E-mail lgk@sct-georg.dk

Landsgildeskatmester Margit Toxværd

Langelandsvej 11, 3. tv., 2000 Frederiksberg

Tlf. 38 10 19 11

E-mail lgs@sct-georg.dk

International sekretær Niels Rosenbom

Højskolebakken 2 G, 9760 Vrå

Tlf. 49 25 36 03

E-mail lgis@sct-georg.dk

Uddannelsessekretær Lone Erkmann

Munkebanken 5, 4681 Herfølge

Tlf.: 56 65 07 06

E-mail lgus@sct-georg.dk

PR-sekretær Kjeld Krabsen

Nis Petersensvej 18, 8660 Skanderborg

Tlf. 86 53 81 88

E-mail lgpr@sct-georg.dk

Øvrige landsgildeadresser i Sct. Georg nr. 2 / 2009

Redaktør af Sct. Georg

Ingrid Danstrup

Rosenvænget 34, 6541 Bevtoft

Tlf. 74 51 42 49, fax 74 51 42 13

E-mail redaktionen@sct-georg.dk

Bladet udsendes 6 gange årligt:

10/2, 10/4, 10/6,

10/8, 10/10 og 10/12.

Deadline: Den 10. i måneden forud

SCT. GEORGS GILDERNES KONTOR:

Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K

Telefon 33 32 27 33, giro nr. 6 00 13 51

Telefax 33 32 29 91

Internet www.sct-georg.dk

E-mail kontoret@sct-georg.dk

Kontortid man.-tors. 10-14

Kontorleder Kirsten Christensen

Arrangementer på landsplan

18.-20. september 2009

LGT Aalborg

3.-4. oktober 2009

1. LGL møde, sted fastsættes efter

LGT09

8. november 2009

Dansk Flygtningehjælp,

husstandsindsamling

24. november 2009

Fredslysceremoni i Roskilde

25. november 2009

Fredslyset kører rundt i Danmark

23. januar 2010

Distriktsforum, sted fastsættes efter

LGT09

23. januar 2010

Danmarksindsamlingen

Internationale arrangementer

18.-22. august 2009

Vesteuropæisk Træf, Dundee, Skotland

8.-13. oktober 2009

13. Mediterranean Gathering, Tavira,

Portugal

19.-26. juni 2010

42. Europæiske Gilde Forum

Großarl, Østrig

3.-7. november 2010

Europakonference, Cypern

27. juli-7. august 2011

Verdensjamboree, Skåne

18.-25. september 2011

Verdenskonference,

Cernobbio (Como), Italien

Hvis du vil vide mere om de forskellige

arrangementer - så kontakt

landsgildekontoret.

Læs om …

What’s on internationalt ........ 4

Rodbjerggaard ........................ 5

Kursusudvalget ....................... 6

Gilderne og de andre............... 7

LGT´09.................................. 9

Fra gildebror til gildebror ...... 33

Debat ..................................... 39

Opslagstavlen ........................ 41

Navnestof .............................. 42

Forsiden: Blå Sommer er netop nu i fuld

gang ved Stevningshus, Kliplev. Læs mere

side 7. Foto: Søren Friberg

Oplag: 5.400 eksemplarer. Produktion: Jannerup Offset A/S, 4200 Slagelse. ISSN: 0900-9280

Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter

2


Ansvar

- er det noget man tager eller noget man får?

Af Kjeld Krabsen, Landsgildets PR-sekretær

Jeg hører tit sætningen: ”jeg har fået ansvaret

for …..” og det hænger ikke sammen i mit

hoved.

Ansvar er for mig noget, man tager. Jeg

er lige nu, hvor dette skrives i starten af

juli, underlejrchef for hjælperlejren på Blå

Sommer (landslejr for DDS).

Da jeg for et års tid siden blev spurgt, om jeg

ville være underlejrchef, var snakken ikke, ”vi

giver dig ansvaret for hjælperlejren” men ”vil

du tage opgaven som underlejrchef?” Det var

helt klart en snak med udgangspunkt i, om

jeg ville tage ansvaret, og at jeg ville få beslutningsmyndighed

til at løse opgaven.

Så ansvar – det er noget, man tager.

Når vi i Sct. Georgs Gilderne snakker om

ansvar som en af vores kerneværdier, så betyder

det for mig, at vi tager et ansvar for de

mennesker, vi møder og omgiver os med, og

at vi tager et ansvar for de udfordringer, vi

møder.

Det betyder også, at vi ikke er ligeglade med

vores omverden og bare går videre, hvis vi

møder mennesker, der har behov for hjælp;

- men i stedet gør, hvad vi hver især kan for at

hjælpe, også selvom vi ikke bliver spurgt.

Og når jeg løser opgaver sammen med andre,

er det vigtigt at jeg fortæller, hvad jeg arbejder

med lige nu og spørger ind til, hvad de andre

er i gang med lige nu. Så vi i fællesskab kan

sikre os, at vi er på rette vej.

At den enkelte tager ansvar for en fælles opgave

gør, at én ikke sidder alene med opgaven,

og at opgaven kan løses, hvis en i gruppen får

forfald.

Netop den sidstnævnte situation har jeg lige

oplevet.

I forbindelse med Blå Sommer er jeg med i en

gruppe med en stor fælles opgave.

En af deltagerne tog ansvar for en stor

enkeltopgave og mente, at det alene var hans

ansvar at løse denne opgave.

Det gav sig udtryk i, at han ikke fortalte,

hvad han lavede, og når vi andre spurgte ind

til opgaven, var svaret: ”det har jeg styr på”.

Vi andre blev mere og mere bekymrede for,

om opgaven var på rette spor, og kort tid før

lejren blev vi mere kontante i vores krav om

at få noget at vide.

Ved denne snak var svaret det samme som

tidligere. Holdningerne til det at løse en

fælles opgave, og at andre tog et ansvar for

den opgave, han havde påtaget sig, var så

forskellige, at han forlod gruppen.

Jeg synes, at eksemplet viser, at man ikke

kan GIVE et ansvar, - men at man TAGER

et ansvar. Både som enkeltperson og som

medlem af en gruppe.

Og som gildebror er det at tage ansvar en af

de vigtige værdier for mig.

3


What’s on international …

Internationalt nyt

Af Niels Rosenbom, Landsgildets Internationale sekretær

Danmarksindsamlingen i januar er blevet

den helt store indsamlingsbegivenhed med

mange forskellige aktiviteter, hvoraf de mest

originale og mest givende får god reklame.

Måske var det noget for dit gilde at forestå en

indsamlingsaktivitet 23/1? Så er det nu, I skal

i gang med planlægningen.

Nordisk Baltisk Gilleträf

- 10. – 14. juni 2009 på Åland

Af Stig Laustsen, 3. Gilde, Frederikssund

Seniorer uden grænser er et netværk med 5

år på bagen. Medlemmerne er aktive folk, der

bruger resurserne på handling i stedet for snak.

De har allerede opnået flotte resultater i deres

mange projekter over hele jordkloden, fra Peru

over Gambia og Litauen til Laos. Besøg deres

hjemmeside www.seniorerudengraenser.dk og

bliv inspireret.

Omkring 160 gildebrødre deltog i dette træf,

heraf ca. 40 danske. 14 kørte med nattog

til Stockholm og sejlede ud gennem skærgården,

desværre i regnvejr. I Mariehamn

blev vi mødt af vore finske værter, og de

danskere, der allerede var ankommet. Efter

indlogering på hotellerne, begav vi os til

Självstyrelsesgården til åbningsceremoni med

flaghejsning. Vi fik lige en byge, men efter

flaghejsning gik vi ind i Lantrådssalen, hvor

de ting, der hører en sådan åbning til, foregik.

Åland er et selvstyreområde under Finland og

hovedsproget er svensk. Mariehamn ligger på

en tange, så der er vand til både øst og vest

og ikke mere end 8-900 m fra den ene kyst

til den anden. I havnen på vestsiden ligger

’Pommern’, et 4-mastet sejlskib, der tidligere

sejlede langfart; den sidste tur fra Australien

til England med hvede - nu museum. Der

fik vi velkomstmiddag, et måltid ligesom det

sømændene fik i sin tid: Marineret argentinsk

oksekød med vand eller tyndt øl til. Der blev

snakket livligt, mange kendte hinanden fra

tidligere træf, men det er let at komme i snak

med andre, idet vi alle er gildebrødre og skandinavisk

kan alle snakke. Senere kom der

nogle sømænd og sang shantys for os, inden

vi sluttede.

Næste dag startede med en orientering om

ISGF ved Rigmor Lauridsen. Derefter fortalte

Maya Breuker fra Holland om deres

plusspejdere. Efter frokost blev vi kørt til

Bomarsund. Et gammelt russisk fæstningsanlæg,

som den engelske flåde indtog og ødelagde

i 1850’erne, og siden da har Åland været

våbenfrit. I dag er det et flot område med

nogle rester af den oprindelige fæstning. Her

blev det traditionelle gruppebillede taget, og

skothellekastningsmesterskabet blev afholdt.

Vi vandt heller ikke i år.

Selvom det ikke var midsommer, syntes vore

værter, vi skulle opleve en midsommerfest på

ålandsk maner, så der blev pyntet og rejst en

midsommerstang, hvorefter vi fik forklaret

symbolikken af stangens udsmykning.

4


Fredag var afsat til sightseeing på Åland. Et

gammelt herregårdsmiljø med alle de forskellige

bygninger, der alle har et formål. En

kirke og en russisk post- og toldstation blev

også besøgt. Vi fik en gevaldig byge, men

det var heldigvis, medens vi spiste frokost.

Dagen sluttede med lejrbål, i resterne af et

af de tårne, der er en del af Bomarsund.

Lejrbålsunderholdningen leveredes af de forskellige

lande og lokale spejdere.

Mariehamn rummer mange seværdigheder og

iført vore gildetørklæder, som vi havde fået

ved ankomsten, kunne vi besøge dem samlet i

blandede grupper, så der var mulighed for nye

venskaber. I flæng kan nævnes: Udsigtspunkt,

Åland museum, Sjøkvarteret, Sjøfartsmuseum,

Mariehamn Miniby og Mariehamns Galleriet.

Vi danskere blev først samlet til en kort

præsentation om eftermiddagen inden vi

skulle til afskedsmiddag. Programmet var

presset, men det burde være foregået dagen

efter åbningen, så man ’kendte’ de andre

danskere. Afskedsmiddagen efterfulgtes af

diverse taler m.v. samt meddelelse om, at næste

træf foregår om 3 år i Litauen. Lena, Finlands

Internationale sekretær, var en oplevelse uden

lige, hun spandt det hele sammen på bedste

vis, med et gevaldigt humør og altid god for

en kvik bemærkning. Ud over en gruppe

af gildebrødre havde hun hjælp fra Ålands

Scoutdistrikt, det var en fornøjelse at opleve

dem. Vejret var heldigvis godt alle dage.

Afslutningen i S:t Görans Kyrka var stemningsfuld,

og da vi forlod kirken, fik vi alle

et ålandsk Svartbrød. Efter at have sagt farvel

og givet knus til gamle og nye venner var der

tid til at gå endnu en tur i Mariehamn, inden

vi hentede bagagen på hotellerne og begav sos

til færgen for at sejle hjem igen. Desværre

regnede det igen, da vi sejlede igennem skærgården

til Stockholm.

Rodbjerggaard

Gildecenterfonden orienterer

Af Hanne Borgstrøm, Formand for Gildecenterfonden

I forbindelse med en enkelt nabos klager til

Vejle Kommune over nogle af vores lejere på

Rodbjerggaard, har Vejle Kommune konstateret,

at der aldrig har været ansøgt eller

bevilget en Landzonetilladelse til udlejning af

Rodbjerggaard til private fester og lejrskoler,

m.m. Den daværende Egtved kommune har

kun givet tilladelse til brug af området til

spejderaktiviteter. Vi har derfor som krævet

af Vejle Kommune fremsendt fornyet ansøgning

om Landzonetilladelse.

Rodbjerggaard ligger som mange bekendt

i et smukt område og i udkanten af et EUhabitatområde,

hvilket gør, at man ikke bare

kan bruge området til, hvad man vil.

Vejle kommune har nu meddelt Gildecenterfonden

afslag på vores ansøgning om

landzonetilladelse. Dette betyder umiddelbart,

at der med øjeblikkelig virkning kun

må afholdes spejder- og gildeaktiviteter på

Rodbjerggaard.

Derfor må der fremover ikke udlejes til f.eks.

lejrskoler og enhver form for private fester.

Desuden må der ikke foregå campingaktiviteter

- og dermed må lejrpladsen ikke som tidligere

anvendes til kortvarige campingophold, som

det tidligere har været muligt under begrebet

Gildernes Campingplads’.

Gildecenterfondens bestyrelse har selvfølgelig

klaget over afgørelsen til Naturklagenævnet,

og vi venter nu på Naturklagenævnets afgørelse.

Da vores klage til Naturklagenævnet ikke har

opsættende virkning, betyder det desværre, at

vi er stoppet med at udleje Rodbjerggaard til

andre end spejdergrupper og gildebevægelsen.

Økonomisk har det en meget væsentlig

konsekvens, idet hele grundlaget for at eje og

drive Rodbjerggaard er baseret på udlejning

til såvel spejder- og gildeformål som private

fester og andre private arrangementer.

5


Kursusudvalget

Nyt fra KU

Af Lone Erkmann, Landsgildets Kursussekretær

Logo til Friluftsdagen 5. september 2010 – luft, vand, ild og jord

Anvendes sammen med Sct. Georgs Gildernes logo

Friluftsdag 2010 – vi har fået tilsagn fra Friluftsrådet om, at

de vil betale halvdelen af udgiften til ’materialekasser’ til 60

aktivitetssteder. Kasserne kan indeholde 1 GPS, 3 kompasser,

et målebånd 5 m, materialer til drager (hvis nogen stadig har

lyst til at flyve), tovværk etc. til 3 ungarske vandmænd, 300

kr. til granrafter, et lille tilskud til opfindelser! Måske kan det

inspirere jer til at komme i gang med forberedelserne.

Kunne det ikke være ’fedt’, hvis den ungarske vandmand

kunne blive en landeplage i 2010!

Der har rundt i landet været mange spændende friluftsaktiviteter, vi har kunnet læse om i aviser

og blade. 5.000 tidligere spejdere må være fulde af ideer, kom frem med dem, så vi kan lave alle

tiders Friluftsdag den 5. september 2010.

KU giver inspiration til vinterens gruppearbejde.

Det er snart tiden, hvor grupperne skal planlægge vinterens arbejde, mange steder vil det være

nye grupper, der skal finde sammen, og hvad skal man så lige finde på.

Højskoleudvalget har lagt alt materialet fra de tidligere højskoler på Gildernes hjemmeside

www.Sct-Georg.dk, hvor I kan hente materialet og anvende det i vinterens gruppearbejder.

Hvis I ikke har adgang til nettet, kan I stadig henvende jer til kontoret, så vil Kirsten være

behjælpelig.

Der er materiale til mange gode diskussioner. Man kan også risikere at blive klogere – og det

er vel ikke så galt!

I de seneste numre af Sct. Georg har forskellige gilder eller grupper fortalt om vellykkede emner,

der har givet indhold i gruppearbejdet. Det har været ’Europas vandveje’, ’Kultur Kanonen’ og

en anden måde at drive gruppearbejde, ved at organisere sig i laug f.eks. Naturlaug. Artiklerne

vil også kunne findes på hjemmesiden.

Vi håber fremover, at flere grupper har lyst til at fortælle om interessante emner, andre kan

have glæde af.

6


Gilderne og de andre

Vores sommer er blå

Af Thomas Maarup, Spejderchef, Det Danske Spejderkorps

19.000 spejdere er myldret til Kliplev

i Sønderjylland for at holde korpslejr i

Det Danske Spejderkorps: Blå Sommer.

Bevidsthed om klimaforandringer og spejdernes

mulighed for at gøre en forskel

gennemsyrer lejren.

Det er stort, når DDS holder Blå Sommer:

Rigtig mange frivillige har været i gang i to

år for at kunne bygge en mellemstor dansk

provinsby i løbet af ganske få dage. Et overslag

på indsatsen er at der er brugt 100 frivillige

mandeår på forberedelserne – hvis vi skulle

have betalt for dem, var der aldrig blevet en

Blå Sommer. Dét kan lade sig gøre fordi vi er

så mange, der brænder for ideen og det store

fællesskab.

Indlægget her skrives fra Blå Sommer ovenpå

de første dages entusiasme og begejstring

over, at lejrgaderne pludselig er fyldt med små

og store spejdere, der leger, griner og synger.

Den synlige glæde i spejdernes ansigter er

tilstrækkelig betaling for mange af os.

Da vores generalforsamling for to år siden

pålagde korpsledelsen at arbejde for et klimaseminar

i forbindelse med topmødet i København

var der ingen der kunne vide, hvor

stort hele verdens fokus på klimaet ville blive

i år. Vi er rigtig glade for den fremsynethed,

og på Blå Sommer er der klimavenlige lejrpladser

på hvert hjørne, og når vi holder

kødløs dag, er det for at forklare, at klodens

tilstand kan påvirkes med de valg, vi hver

især træffer i hverdagen.

DDS gennemfører sammen med de øvrige

spejderkorps i Danmark – som prikken over

i’et - et projekt, som har til formål at vise hele

verden, at når politikere og virksomheder

taler – så handler spejderne. Under klimatopmødet

arbejder vi for at bringe spejdere

fra alle lande til Danmark sammen med

de officielle delegationer og derved ska-be

en direkte kontakt mellem spejdere og beslutningstagere.

Efteråret i DDS vil gå med at forberede

den næste generalforsamling, og her lægger

korpsledelsen op til at beslutte et sæt ambitiøse

udviklingsplaner der skal bringe korpset

tættere på at realisere visionerne om et

moderne spejderkorps der tilbyder relevant

spejderarbejde i en ramme der giver mening

for nutidens børn og unge.

Jeg sender en varm tak til de mange gilder,

der er med på Blå Sommer og gør en uvurderlig

indsats. Den samme tak går også til

alle de, som i det daglige støtter det lokale

spejderarbejde.

7


Af Vivi Holm, Belarusprojektet

Overskriften er titlen på den foto-vandreudstilling,

som Det Danske Spejderkorps og De

grønne pigespejdere sender rundt i landet fra

Blå Sommers internationale telt i juli til en

række udstillingssteder hen over efteråret og

vinteren.

Sct. Georg har tidligere bragt artikler om de

danske spejderes samarbejde med pigespejderne

i Belarus/Hviderusland, som er et dansk

finansieret projekt, hvis hensigt det er at støtte

de hviderussiske pigespejdere med deres organisationsudvikling.

En anden væsentlig dimension

er at gøre det økonomisk muligt for

dem at tilbyde børnehjemsbørn at komme

med på spejderlejre og måske opfølgende

blive en del af det spejderfællesskab, som

børnene (også) har brug for i deres identitetsudvikling.

/ Belarus ... livet set indefra

for at formidle viden om spejderarbejdet i et

samfund, hvor det er mere naturligt at blive

medlem af den statslige pionerbevægelse end

at blive spejder.

Livet set indefra er hviderussiske spejderlederes

iagttagelser med et kamera i hånden -

deres oplevelser af den helt almindelige hverdags

små situationer, frosset fast efter et tryk

på udløseren i netop det øjeblik, hvor billedet

åbner for tolkninger og spørgsmål om, hvad

der mon gik forud, eller hvad der kommer

bagefter.

De to danske spejderkorps har som led i

Belarusprojektet imødekommet et ønske fra

hviderussisk side om et foto- og billedbehandlingskursus

med henblik på at bruge de

nye færdigheder i markedsføringen af spejderarbejdet;

dels for at øge medlemstallet, dels

Fra dansk side har vi udnyttet muligheden

med de mange billeder fra kurset til at lave en

vandreudstilling, hvis intention har været ”at

sætte Belarus på det danske verdenskort” og

skildre, at landet er mere end grå højhuse og

gamle, russisk udsmykkede træhytter; det er

også unge mennesker med drømme om fremtiden,

familiesamvær, nærvær og ønsker om at

forbedre forholdene for dem, der har brug for

det.

Vi har med hjælp fra de lokale spejdergrupper

tilrettelagt en vandreudstilling, som foreløbig

vises frem til slutningen af februar.

Plan for vandreudstilling

Uge 34-35 Nørre Alslev Bibliotek

Uge 36-37 Sct. Bendts Kirke i Ringsted, Menighedshuset

Uge 38 Slagelse Bibliotek

Uge 40-41 Silkeborg, Alderslyst Bibliotek Uge 40-42 Skjern Bibliotek

Uge 42-44 Hedehusene, Fritidscentret Hedehuset Uge 43-44 Frederikshavn Bibliotek

Uge 45-48 Århus Hovedbibliotek Uge 45-48 Aalborg, Margrethekirken, Margrethesalen

Uge 1-3 Svendborg Bibliotek

Uge 4

Uge 5-7 Kolding Bibliotek Ult.marts – april 2010 Danske Bank, Stændertorvet 5, Roskilde

8

Desuden udstiller vi et lamineret billedsæt ved specielle arrangementer:

• Blå Sommer i juli

• De grønne pigespejderes 90 års fødselsdagsfest den 5.9. på Holmen

• Kulturnatten i København den 9.10, Vester Voldgade 84, 3.sal

• De grønne pigespejderes kursus på Hotel Nyborg Strand den 21. og 22. november

• Region Storebælts lederarrangement den 22.1.2010 (Gildehuset i Roskilde)


Landsgildeting 2009

Landsgildeting 2009

Vi kan fortælle, at TINGURITTEN gror godt. Den er så småt ved at være i

blomst, så vi forventer, at den helt sprunget ud til september.

Lidt status: Vi bliver 330 til selve landsgildetinget, hvor 171 gilder er

repræsenteret, mens 25 vil på ledsagerture. Der bliver 190 til kammeratskabsaftenen

og 390 til festaftenen. Sammenfattende vurderer vi det som

værende tilfredsstillende.

Landsgildeting

18.-20. september 2009

Tilmelding: Hvis der er nogen tvivlsspørgsmål vedr. tilmelding, reservation mv., så henvend

jer til enten Bent Ove Holm eller Klaus Cordes.

Vi har jo tidligere skrevet i Sct. Georg om landsgildetinget, nemlig i nr. 6/2008, i nr. 1 og

2/2009, samt på hjemmesiden www.lgt2009.dk

Her kommer så lidt opfølgning:

Ankomst fredag: På Slotshotellet, Sømandshjemmet og Vandrerhjemmet (ikke SAS Radisson)

vil der være Aalborg gildebrødre til stede mellem kl. 17 og 19. De vil være behjælpelige med

evt. spørgsmål og yderligere oplysninger.

Kammeratskabsaften finder sted i DDS Nørresundby Spejdernes hus med tilknyttede telte.

I er velkomne fra kl. 19. Parkering på Idrætsstcentrets P-plads på Lerumbakken. HUSK

fornuftig beklædning og fodtøj, da der også sker noget udendørs.

Landsgildetinget: Også her parkeres på Idrætscentrets P-plads på Lerumbakken. Sekretariatet

åbner kl. 8.30. Selve landsgildetinget starter kl. 10. Sørg venligst for at komme i så god tid, at

I er på plads i salen til åbningstidspunktet. Landsgildetinget suspenderes kl. 17.

Ledsagertur: Kl. 14 afgår bus. Turen har som tema »Det gamle - og det nye Aalborg«.

Bus til og fra festaftenen: Oversigt over afgangstider findes i konferencemappen.

Festaften: Da vi betragter aftenen som en festaften, trækker vi i det pæne tøj. (Smoking/mørkt

tøj). Der vil være bordplan. Vi slutter kl. 24, således at vi kan være friske til:

Landsgildeting søndag: Vi starter kl. 9.00 præcis med morgenandagt. Herefter Frimærkebankens

indslag, og kl. 9.30 genoptages selve landsgildetinget.

Ledsagertur: Kl. 9.30 afgår bus. Besøg i Aalborg Gildernes hus »Gildeborgen«, lille busrundtur

i Aalborg, som afsluttes med besøg på Lindholm Høje Vikingemuseum.

Landsgildetinget slutter søndag eftermiddag med en indsættelsesgildehal.

Konferencemapper: Indeholder bl.a.: Dagsorden, tidsplan, deltagerliste, sange/salmer, evt.

billet til festaften og en Aalborg Guide.

God sommer - og på gensyn til september, Bent Ove Holm, stadsgildemester

9


LGM-beretning 2007-2009

Denne beretning omhandler de aktiviteter, som landsgildeledelsen

har haft direkte indflydelse på, aktiviteterne

i handlingsplanen og arbejdet i landsgildeledelsen.

Desuden vil den have fokus på Sct. Georgs Gildernes

forhold til vores samarbejdspartnere samt de udfordringer,

som den nye landsgildeledelse går ind til.

Status på organisationen

Pr. 1. juli 2009 er vi 5.566 gildebrødre fordelt i 197

gilder og 22 distrikter. Der har i perioden været en tilgang

på 235 gildebrødre. 449 gildebrødre har meldt

sig ud, og 195 gildebrødre er afgået ved døden. Der er

således 418 gildebrødre færre end for 2 år siden.

Jeg finder det meget bekymrende, at udmeldte gildebrødres antal overstiger antallet af nye

gildebrødre med mere end 200. Det tyder på, at der i en række gilder er behov for langt mere

fokus på hele tiden at have så mange gode aktiviteter, at de er med til at tiltrække nye gildebrødre

samt fastholde de nuværende gildebrødre.

11 gilder er i perioden sammenlagt med andre gilder eller lukket. Baden-Powell Stammen er

overgået fra at være et landsgildeledelsesgodkendt forsøgsprojekt til at være et gilde som alle

andre gilder i Danmark. Det er også en glæde, at der i perioden er oprettet et nyt gilde - Lyng

Gildet.

Distriktsforum

Distriktsgildemestrene har været samlet til to Distriktsforum, hvor vi i 2008 i fællesskab forsøgte

at se fremad og finde de værdier, som skal danne basis for udviklingen af Gildebevægelsen i

de kommende 10 år. Som bekendt enedes vi om værdiordene: Kammeratskab - Udfordringer

- Rummelighed - Ansvar - Friluftsliv.

Til Distriktsforum i 2009 havde landsgildeledelsen lagt op til, at vi i fællesskab skulle bruge

dagen på at arbejde med mulighederne for fremtidens Gildebevægelse samt udarbejde et udkast

til den handlingsplan, der skal præsenteres på LGT 2009 i Aalborg. Sammen med invitationen

sendte vi landsgildeledelsens visionskatalog, som kan ses under Gilde Service/Aktuelle artikler

på www.sct-georg.dk under gildebror log-in.

Distriktsforums deltagere ønskede imidlertid at give dagen et andet indhold end den udsendte

dagsorden, så dagen blev brugt til drøftelser i plenum om bl.a.: Kontakten med

spejderbevægelsen, Sct. Georgs Gildernes synlighed i omverdenen (herunder på Facebook),

spørgsmål omkring bl.a. pris for deltagelse i landsgildeting, det kommende budget (herunder

kontingentforhøjelse), konsekvensen af beslutningen på LGT 2007 om landsgildebetaling af

transport ved GM-stævner m.m., placering af GM-stævner, Rodbjerggaard samt landsgildets

hjemmeside og andre PR-emner.

GM-stævne

Gildemesterstævnet blev gennemført som en lang række cafeer med baggrund i fortolkningen

af de tidligere nævnte fem værdiord. Der blev drøftet mange relevante emner i cafeerne, og

efterfølgende fik landsgildeledelsen lejlighed til at svare på spørgsmål fra cafeerne. Det var også

10


under cafedrøftelserne, at et antal deltagere valgte at slutte op om planlægningen af Danmarks

Friluftsdag 2010, som kursusudvalget har påtaget sig ansvaret for at bringe til gennemførelse.

Lejrcheferne Inger Christensen og Frederik Karmdal orienterede om projektet ‘Teenagernes liv

og behov’ samt Blå Sommer 2009, som netop er afviklet.

Ved GM-stævnets afslutning blev gildemestrene opfordret til sammen med deres gildebrødre at

finde ét projekt, som gildet ville arbejde med fremover. Landsgildeledelsen har ikke modtaget

tilbagemeldinger om sådanne projekter. Det har derfor ikke været muligt at inddrage disse i

landsgildeledelsens forslag til den kommende handlingsplan.

75 års jubilæum

Den 25. april 2008 deltog mere end 500 gildebrødre og gæster i en flot og festlig jubilæumsreception

på Københavns Rådhus. Dagny Ipsen (1. Varde) havde fostret ideen om at give

en gave i anledning af jubilæet. Der var så stor opbakning til ideen, at vi ved receptionen kunne

overrække kr. 280.000 til Julemærkefonden - efterfølgende kom flere indbetalinger fra nogle

gilder, og disse penge er naturligvis også videresendt til Julemærkefonden.

Skovtur på Houens Odde

Der var ikke tilslutning til at afholde jubilæumsfest på Hotel Trinity, så det var dejligt, at ca. 160

gildebrødre havde lyst til at deltage i en sjov og hyggelig dag på Houens Odde Spejdercenter,

hvor der blev leget og gildesnakket på kryds og tværs i det herligste solskin hele dagen. Dagen

sluttede for de flestes vedkommende med Vestjysk Distrikts hyggelige fællesspisning af grillmad.

Danmarks Dragedag

Kursusudvalget havde påtaget sig at stå for gennemførelsen af Åbent Hus aktiviteter i form

af Danmarks Dragedag, og kort efter sidste landsgildeting kom ca. 3.625 drager i luften i

forbindelse med Dragedagen fra ca. 50 drageflyvepladser, og endnu flere mennesker kunne nyde

en (nogle steder) våd og blæsende efterårsdag. Billederne kan stadig ses på www.dragedag.dk.

Nogle gilder valgte at gennemføre Åbent Hus på anden vis.

Kursusudvalget (KU)

KU havde besluttet i den 2-årige periode at lægge vægt på kommunikation for at få et tæt

forhold til alle landets DUS’er. I februar 2008 udsendte LGUS Lone Erkmann det første

eksemplar af periodens DUS-information, med oplysning

om arbejdet i kursusudvalget samt tanker og planer for

arbejdet og resultatet fra Dragedagen i 2007.

Der var tanker om at mødes med DUS’erne regionalt. I

juni 2008 forsøgtes gennemført et møde i Køge for DUS’er

fra region Sjælland. Desværre var interessen for denne form

ikke til stede. Andre, der har forsøgt at danne netværk af

DIS’er og DUS’er, har haft samme oplevelse. I Vendsyssel

er man i stand til at samle ledelserne i et net-værk, så det er

sikkert den vej, man skal gå.

I september 2008 gennemførtes et meget vellykket DUSmøde

i Odense Gildernes hus. Mødet blev brugt til

erfaringsudveksling om distriktssamarbejde om I-dage,

Naturlaug, samarbejde med spejdergrupper om løb,

dragedag, m.m. Et distrikt fortalte om arbejdet med at

11


‘modernisere’ svende-, væbner- og ridderforberedelsesmaterialet. Flere distrikter fortalte, at der

kun var ringe interesse for ridderarbejdet. Mødet omfattede desuden besøg hos TV-Fyn, for at

finde ud af, om Sct. Georgs Gilderne har TV appeal! Hvis vi vil i TV, skal vi have en interessant

historie - interessant for seerne ikke for Sct. Georgs Gildet! Journalist Søren Vesterby fra Nordjyske

Medier sluttede dagen af med at fortælle, hvordan man skriver en pressemeddelelse og

satte deltagerne til at skrive en pressemeddelelse.

DUS-håndbogen er forsøgt gennemskrevet og layout fornyet, en del ligger på nettet, desværre

mangler der stadig en del.

DUS’erne og KU var enige om, at der skal være endnu mere inspiration til bedre gruppearbejde

rundt i landet. Derfor er det aftalt med Højskoleudvalget, at alle oplæggene fra tidligere

Gildehøjskoler lægges på hjemmesiden, hvor de vil kunne hentes. Forskellige grupper har i Sct.

Georg fortalt om emner, de har haft succes med, f.eks. Europas vandveje og Kulturkanonen,

forslag om anderledes gruppearbejde i Laug. Disse artikler vil også kunne findes på hjemmesiden.

Højskoleudvalget v/Margrethe Gybel og Sten Frost havde igen sammensat et interessant

program for det seneste højskoleforløb. Det har givet mange gode diskussioner rundt om i

gilderne. Weekenden på Rødding Højskole blev en flot afslutning, hvor der var lejlighed til at

mødes med oplægsholderne. Den sidste oplægsholder, Lene Andersen, gav også oplægget til

den kommende Gildehøjskole, der starter i september 2010.

Med hensyn til Danmarks Friluftsdag i september 2010 skrider forberedelserne langsomt frem.

Der er endnu ikke etableret arbejdsgrupper rundt i landet. Der er behov for dem til at arbejde

med ideer til aktiviteter til de fire elementer. På DUS-mødet og senere til Distriktsforum var

der enighed om, at vi er gode til projekter, men uden distrikters og gilders opbakning kan projekter

ikke gennemføres.

Positivt er det, at Friluftsrådet vil støtte projektet med ca. kr. 60.000, så en del af økonomien

er på plads.

KU står for en Dragedag på dette års Blå Sommer, hvor det er målet at sætte 1.000 drager op på

én gang og dermed slå verdensrekorden på 710 drager fra august 2008 i Nordtyskland.

Handlingsplan for 2005-2009

Programstof

Der er i perioden 2007-2009 ikke udarbejdet

yderligere programstof.

Brobygning

LGIS Niels Rosenbom, LGUS Lone Erkmann

og jeg har sammen med Kirsten Christensen

fra landsgildekontoret holdt møde med repræsentanter

for SMUK, Augusta, Dansk

Spejderkorps Sydslesvig og Danske Baptisters

Landsgilde - Grøn gruppe var desværre forhindret. Mødets deltagere fra spejderbevægelsen

så imidlertid ingen umiddelbare muligheder for et egentligt medlemssamarbejde, men vi blev

enige om at holde kontakt og udveksle erfaringer.

LGK Søren Silving og jeg deltog i 2008 i fælleskorpsligt årsmøde for spejderbevægelsens

12


hovedbestyrelser, hvor vi orienterede om aktiviteterne i

Gildebevægelsen.

LGUS Lone Erkmann og jeg har i 2009 deltaget i møde

med Formands-/Spejderchefkredsen samt fælleskorpsligt

årsmøde for spejderbevægelsens hovedbestyrelser. På

møderne har vi bl.a. orienteret om arbejdet med den

kommende handlingsplan, planerne for Danmarks Friluftsdag

i 2010 og de hollandske gilders succes med Plus

Scouts og tankerne bag det. Vi udtrykte samtidig ønske

om, at det i fremtiden kunne være interessant at samarbejde

om ideen om en tættere tilknytning af voksne

spejdere, som ikke har en aktiv ledergerning. Der er dog

ikke truffet nogen direkte aftaler om sidstnævnte med

spejderkorpsene.

Vi har også i perioden 2007-2009 været repræsenteret ved

spejderkorpsenes korpsråds- eller landsmøder, hvor vi har bragt kortfattede hilsner med ønsket

om at styrke det gode samarbejde.

Det er mit indtryk, at kontakten med spejderbevægelsen er blevet væsentligt styrket i de

forløbne to år. Vi bliver inviteret til møderne, hvor vi føler os velkomne, og der bliver lyttet til

de tanker og ideer, vi giver udtryk for på møderne.

PR-Udvalget

Synliggørelse

LGPR Kjeld Krabsen er fortsat med at videreudvikle vores hjemmeside www.sct-georg.dk, som

er en væsentlig del af vores kommunikationsmulighed internt og eksternt.

Da hjemmesiden er en levende kommunikationskanal, er der fortsat mulighed for at udvikle

den - bl.a. blev der på Distriktsforum 2009 ytret ønske om oprettelsen af et debatforum under

gildebror log-in. Det vil være op til den nye landsgildeledelse og webmasteren at vurdere fordele

og ulemper og eventuelt oprette et sådant debatforum.

LGPR Kjeld Krabsen oplyser, at der nu er fremstillet 2 sæt ‘roll-up’ bannere, som kan anvendes

ved PR-arrangementer. Der er tale om to forskellige ‘roll-up’ bannere, som vil kunne lånes ved

henvendelse til landsgildekontoret. Der arbejdes på at fremstille flere ‘roll-up’ bannere med

andre motiver. Kjeld efterlyser i den anledning gode billeder af aktive gildebrødre. Det er dog

vigtigt, at sådanne billeder minimum har en opløsning med en bredde på mindst 1300 pixel

og helst over 2600 pixel.

De hidtidige udstillingsplancher, som var slidte og medtaget af mange års brug og heller ikke

længere helt up to date, er destrueret.

Sct. Georg

Vores medlemsblad Sct. Georg ligger i de bedste hænder hos vores redaktør Ingrid Danstrup,

der lægger mange gode kræfter i at skabe et læseværdigt blad for alle.

Ingrid har dog i perioden undertiden efterlyst ekstra artikler hos landsgildeledelsen for at kunne

fylde alle bladets spalter. Der skal derfor lyde en opfordring til alle gildebrødre om at sende

artikler om det lokale gildearbejde, som kan være til inspiration i andre gilder - f.eks. artikler,

13


der kunne matche de fem værdiord.

Fra landsgildeledelsen skal lyde en stor tak til Ingrid for arbejdet med hver gang at frembringe

et flot og interessant blad.

PR-udvalget stod for udarbejdelsen af endnu en udgave af Gilde Gazetten, som udkom

i forbindelse med 75 års jubilæumsarrangementet på Københavns Rådhus. Alle gilder

har fået tilsendt 100 eksemplarer, og det er stadig muligt at rekvirere flere eksemplarer på

landsgildekontoret.

Internationalt udvalg (IU)

På verdensplan har Danmark deltaget i ISGF-verdenskonferencen i august 2008. Den blev på

grund af interne forviklinger i Tunesien flyttet til Wien med kort varsel. Den danske delegation

bestod af LGIS Niels Rosenbom og mig samt 14 gildebrødre som observatører.

Mest markant var arbejdet med at sammensætte og vedtage en handlingsplan, som skal lede

verdensgildebevægelsen videre fremad. Nøgleordene i planen er udvikling, kommunikation,

synlighed og netværk.

Næste verdenskonference er 2011 i

Cernobbio i Italien ved Comosøens

bred.

Danmark er med i Nordisk-Baltisk

Underregion (NBSR). I 2008 blev

organisationen i NBSR slanket, så der

er færre komitemøder, og det årlige kontingent

blev reduceret med 66%, fra kr.

3,00 til kr. 1,00 pr. gildebror. Udover

den gensidige inspiration landsledelserne

imellem er den væsentligste aktivitet

det nordisk-baltiske træf, som afholdes

hvert 3. år. I år var vi ca. 160 deltagere

på Åland, hvor 37 danskere fik en rigtig

god oplevelse med mange gildevenner

fra vores nabolande. Næste træf afholdes

i Litauen 2012.

På nationalt plan arbejder IU for at informere,

inspirere og koordinere i alle

aspekter vedrørende gildernes internationale dimension, bl.a. ved udsendelse af et månedligt

nyhedsbrev. IUs bindeled til gilderne er distrikternes internationale sekretærer (DIS), som i-

følge vore love er en obligatorisk ledelsespost. Da forbindelsesvejen ofte kan blive lang - og

langsom - og for at sikre hurtigere og direkte kommunikation sendes nyhedsbrevet nu også

elektronisk til alle internationalt interesserede.

Nogle gildebrødre har ytret utilfredshed med for meget internationalt stof i Sct. Georg. Det er

fair nok, hvis man synes sådan, men det er jo ikke IUs fejl. IU forsøger blot at informere, som

de skal. Og hvis andre ikke skriver til bladet, er der jo ikke det store valg for redaktøren.

Traditionelt har der også i denne periode været afholdt årlige DIS-møder. I skrivende stund er

14


årets møde dog endnu ikke afholdt.

IU har forsøgt at samle information om de mange internationale aktiviteter rundt om i landet.

Men tilbagemeldingerne har hidtil været yderst sparsomme, så den vigtigste kilde er de lokale

gildeblade samt, hvad IU ad omveje kan snuse op. Der er dog ingen tvivl om, at der er mange

gode og givende aktiviteter rundt om i gilderne. Også mange, som med stor sandsynlighed

kunne inspirere andre. Der er langt mere end Fredslys og Fellowshipday. Det er dejligt at se, at

der også kan opstå netværk på tværs af gilderne og distrikterne om specifikke projekter.

I den forløbne periode har IU arbejdet målrettet på at få iværksat gildeaktiviteter for vores

medborgere af anden etnisk herkomst. De, der allerede er i gang, har opdaget, hvor lidt der

skal til for at sprede glæde og håb i denne befolkningsgruppe - og hvor meget, man selv får sat

ind på sin overskudskonto.

Budgettet for 2009-2011

Landsgildeledelsens forslag til budget forudsætter et kontingent på kr. 87,00 i kvartalet pr.

gildebror pr. 1. januar 2010 og viser et forventet overskud på ca. kr. 2.000. Der er tale om

den første kontingentstigning siden 2003. LGS Margit Toxværd oplyser, at stigningens første

kr. 11,00 skyldes den almindelige pristalsudvikling i de forløbne seks år. Der er i budgettet

taget højde for et forventet faldende medlemstal, så skulle det glædelige ske, at medlemstallet

stiger, vil det give mulighed for på sigt at sætte aktiviteter i gang, som der ikke er basis for på

nuværende tidspunkt.

Blandt landsgildeledelsens forslag til LGT 2009 er også forslag om en årlig pristalsregulering

af kontingentet, så der fremover undgås et efterslæb på grund af stigende priser. Og skulle

pristallet falde, vil det betyde et tilsvarende fald i kontingentopkrævningen. Begge dele

naturligvis under forudsætning af, at LGT 2009 vedtager forslaget.

Salgsartikler

Landsgildeledelsen har besluttet ikke at udgive en ny gildesangbog samt, at salg af øvrige gaveog

gildeartikler ophører ved landsgildetinget i Aalborg. Landsgildets kontorartikler vil fortsat

kunne købes ved henvendelse til landsgildekontoret.

Såfremt der måtte være gilder, der kunne tænke sig at overtage salg af en eller flere gaveartikler

eller at udgive en ny gildesangbog, kan henvendelse herom rettes til landsgildekontoret.

Repræsentation i andre organisationer

Sct. Georgs Gilderne i Danmark er fortsat repræsenteret i følgende organisationer: Friluftsrådet,

Dansk Flygtningehjælp, Bloddonorerne i Danmark, Dansk Unicef, Hartvig Møllers Efterskole,

SOS-Børnebyerne og Danmarks-Samfundet. I alle organisationer sætter man stor pris på

samarbejdet med Sct. Georgs Gilderne og det arbejde, som en række gildebrødre udfører der.

Dansk Flygtningehjælps generalsekretær Andreas Kamm har

sammen med den nye formand Stig Glent-Madsen været på

besøg på landsgildekontoret, hvor vi fik en god dialog om vores

samarbejde og de muligheder, det giver begge parter. Det blev

igen ved denne lejlighed understreget, at Dansk Flygtningehjælp

værdsætter den store indsats, en lang række gildebrødre yder

bl.a. i forbindelse med landsindsamlingen. Husk, at Dansk

Flygtningehjælp gerne stiller op overalt i landet, hvis gilderne

ønsker besøg med f.eks. et foredrag.

15


Frimærkebanken

Selv om meget korrespondance i stigende omfang foregår pr. mail, lykkes det stadig

Frimærkebanken at kreere overskud. Vi har i alt i perioden modtaget kr. 75.000 til fordeling til

ISGFs og Sct. Georgs Gildernes hjælpefonde. Det kan kun lade sig gøre, fordi gildebrødre er

meget flittige til at klippe frimærker - så bliv endelig ved med det.

Good-Turn Mærket

Good-Turn Mærket blev præsenteret første gang i 1968 og har siden - for overskuddet - ydet

væsentlig støtte til spejdergrupper i hele landet. Regnskabsåret 2007-2008 gav desværre

underskud. I skrivende stund kender jeg ikke resultatet af regnskabsåret 2008-2009, men jeg

kan kun anbefale, at vi alle efter bedste evne støtter op om Good-Turn Mærkets aktiviteter

ved at huske at købe mærkerne. Hvis alle gildebrødre køber bare ét ark, vil det betyde ca. kr.

100.000 mere til uddeling til spejderne.

Gambiaprojektet

Landsgildeledelsen har besluttet, at Gambiaprojektet ikke fremover skal være et landsgildeprojekt,

idet Gambiaprojektet nu har opnået en så sikker platform i gildebrødrenes bevidsthed, at

der er basis for at fortsætte arbejdet i et direkte samarbejde med de pågældende gildebrødre.

Dermed skabes der mulighed for, at nye hjælpeprojekter kan få landsgildeledelsens bevågenhed

og eventuelle støtte.

Gambiaprojektets bestyrelse arbejder nu på at ændre vedtægterne således, at landsgildet ikke

længere optræder i dem.

Det understreges, at Gambiaprojektet, som mange andre gildeprojekter, fortsat er et projekt i

Sct. Georgs Gilderne i Danmark, og at Gambiaprojektet dermed kan søge private og offentlige

midler med henvisning hertil.

Narkolauget

Som det er tilfældet med Gambiaprojektet, har landsgildeledelsen ligeledes besluttet, at

Narkolauget ikke længere skal være under landsgildet, og Narkolaugets bestyrelse er på samme

grundlag nu ved at ændre vedtægterne således, at landsgildet ikke længere optræder i dem.

Også her understreges det, at Narkolauget fortsat hører til i Sct. Georgs Gilderne i Danmark

og derfor ligeledes kan søge private og offentlige midler med henvisning til tilhørsforholdet i

Sct. Georgs Gilderne.

Hjælpefonden

Der er i perioden indkommet ca.

150 ansøgninger til Hjælpefonden

om store eller små beløb.

Landsgildeledelsen har i perioden

bevilget i alt kr. 90.350 fordelt på 15

ansøgere. En stor del af ansøgerne er

i øvrigt henvist til at søge hos lokale

gilder, da ansøgningerne har været

lokalt forankrede.

16


Tak for en værdifuld indsats

Alle de aktiviteter, der beskrives i denne beretning - og de mange lokale

aktiviteter, har kun kunnet gennemføres, fordi ihærdige gildebrødre

leverer en helt enestående, engageret og uselvisk indsats på de mange

forskellige områder. Det er jeres fortjeneste, når de mange humanitære

og samfundsnyttige opgaver løses i lokalsamfundene og på landsplan

- og det er jeres fortjeneste, når jeres lokale spejdere oplever, at de kan

trække på jeres ekspertise til små og store opgaver. Tak for det.

Jeg vil også i denne beretning takke gilde- og distriktsgildeledelserne

for samarbejdet med landsgildeledelsen i de forløbne to år. Og tak

fordi I påtager jer det daglige ledelsesarbejde i gilder og distrikter.

Fremtidige udfordringer, aktiviteter og muligheder

Forandringens vinde blæser, og med de seneste to års dalende medlemstal kunne vi let fristes til

at bygge læhegn. Jeg tror imidlertid, der skal satses meget mere på at bygge vindmøller, der som

bekendt kan overføre vindenergien, så den kan bruges målrettet.

Som det fremgår i starten af denne beretning, er en af de helt store udfordringer at tiltrække og

fastholde nye gildebrødre, så gilderne i endnu højere grad kan fortsætte det gode samarbejde med

spejderne og andre samarbejdspartnere i lokalsamfundet.

Landsgildeledelsen har derfor også for de kommende to år budgetteret, så den nye landsgildeledelse

- hvis den ønsker det - kan bruge ressourcer på at afstemme forventningerne til hinanden og i

fællesskab vælge de tiltag, den finder nødvendige for at styrke og udvikle Gildebevægelsen. Der

er desuden budgetteret midler til en aktiv og målrettet udadvendt aktivitet på PR-området samt

midler, som gilder kan søge til specifikke udviklingsprojekter, der kan være medvirkende til at

styrke de pågældende gilder og synliggøre Gildebevægelsens kvaliteter.

Budgettet for Distriktsforum er imidlertid reduceret, så der kun er afsat midler til Distriktsforum

af 1 dags varighed og dermed uden udgifter til aftensmad og overnatning.

Landsgildekontoret

Også i de to seneste år har Kirsten Christensen og Henning Christensen på landsgildekontoret

ydet en stor og meget værdsat indsats for gildebrødre, gilder, distrikter og ikke mindst

landsgildeledelsen. Derfor benytter jeg anledningen til igen at udtrykke hele landsgildeledelsens

store anerkendelse af deres indsats. Det er i den grad en fornøjelse at samarbejde med Kirsten og

Henning, som altid stiller op, når landsgildeledelsen kalder.

Landsgildeledelsen

Landsgildeledelsen har holdt 12 landsgildeledelsesmøder.

Når det har været hensigtsmæssigt, har de været henlagt til

landsgildekontoret.

Landsgildeledelsens medlemmer har været inviteret til en

række jubilæumsarrangementer og andre arrangementer rundt

omkring i landet, og det har været en stor glæde for os at

deltage og opleve det gode humør og engagement, som præger

gildearbejdet overalt, hvor vi har været inviteret.

17


Det har været to år med mange udfordringer - ikke mindst i forbindelse med at holde så meget

fokus på økonomien, at det budgetterede underskud på kr. 341.000, som LGT 2007 tilsluttede

sig, kunne overholdes. Det er derfor med stor tilfredshed, at jeg kan konstatere, at forbruget af

formuen holder sig under kr. 242.000, og at vi dermed kommer ud af perioden med et resultat,

der er ca. kr. 100.000 bedre end budgetteret.

Vi har ikke altid været enige om alting

i landsgildeledelsen, men ved god og

ihærdig dialog og fælles hjælp har vi i

landsgildeledelsen formået at løse de

opgaver, vi hver især havde påtaget

os.

Jeg ser derfor tilbage på de forløbne

to år med tilfredshed og vil hermed

gerne takke alle i landsgildeledelsen

og Kirsten for god sparring og godt

samarbejde om med de mange

udfordringer, vi har haft i forbindelse

med landsgildeledelsesmøderne.

Jeg ønsker den nye landsgildeledelse

held og lykke med arbejdet - det

er ikke altid nemt, det er altid

udfordrende, og det er oftest sjovt.

Hanne Borgstrøm

Landsgildemester

Vinterlandskab

af Aalborgs lyse maler Knud Erik Færgemann

9. Sct. Georgs Gilde i Aalborg har fået tilladelse

til at trykke maleriet Vinterlandskab

som kort - til fordel for gildets hjælpekasse.

Kortene sælges i sæt:

Knud Erik Færgemann var kendt og elsket

langt ud over Aalborgs grænser. Han blev

én af Danmarks væsentligste naivistiske

kunstnere, og hans berømte Aalborg plakat

fra 1977 ”Elefanten på Nytorv” gik verden

rundt. Der er fest og farver i hans billeder,

og man bliver uvilkårligt i godt humør af at

se på dem.

9 dobbeltkort til kr. 100

3 i A5 format og 6 i A6 format inkl. kuvert

4 dobbeltkort til kr. 50

1 i A5 og 3 i A6 format inkl. kuvert

Kortene kan købes på Landsgildetinget i Aalborg

den 18. og 19. september 2009.

18


Regnskab for

Sct. Georgs Gilderne

i Danmark

2007/09

Note til regnskab og budget for Sct. Georgs Gilderne i Danmark

Regnskab for perioden 1/7 2007 – 30/6 2009:

Det budgetterede underskud udgjorde kr. 341.000

Det regnskabsmæssige underskud er opgjort til kr. 241.952, hvilket må anses for tilfredsstillende.

Budget for perioden 1/7 2009 – 30/6 2011:

Det budgetterede overskud udgør kr. 2.141

Budgettet er udarbejdet efter erfaring for, at medlemsantallet er faldende og resulterer i

et forslag til Landsgildetinget om en stigning i kontingentet til Landsgildet fra kr. 63 pr.

kvartal pr. gildebror til kr. 87 pr. kvartal pr. gildebror.

Landsgildeledelsen har fremsat forslag til Landsgildetinget om pristalsregulering af

kontingentet fra 1/1 2010. Forslag til kontingent med kr. 87 pr. kvartal pr. gildebror er

opgjort under forudsætning af, at dette forslag vedtages på Landsgildetinget.

Såfremt forslaget ikke vedtages på Landsgildetinget, vil forslag til kontingent til

Landsgildet på Landsgildetinget blive fremsat med kr. 90 pr. kvartal pr. gildebror, med

et budgetteret overskud på kr. 2.741

Margit Toxværd

Landsgildeskatmester

19


Regnskab for Sct. Georgs Gilderne i Danmark 2007-2009

Resultatopgørelse 1. juli 2007 - 30. juni 2009

Regnskab Budget Budget Regnskab

2007/09 2007/09 2009/11 2005/07

kr. t.kr. t.kr. t.kr.

Indtægter

Kontingent.................................................. 2.906.877 3.024 3.488 3.096

Kontingent Gildecenter Rodbjerggaard ..... 138.297 144 32 147

Avance ved salg fra depot.......................... 27.274 35 0 41

Portotilskud og annoncer Sct. Georg……… 91.744 100 35 120

Renteindtægter ........................................... 75.131 50 38 66

Kursavance, obligationer ........................... 367 0 0 1

Indtægter i alt........................................... 3.239.690 3.353 3.593 3.471

Udgifter

Landsgildeorganisation

International kontingent ............................. 170.296 190 186 181

Landsgildeting............................................ 131.153 135 137 112

Distriktsforum ............................................ 83.959 90 55 109

Gildemesterstævne..................................... 32.962 30 45 24

Tryksager ................................................... 8.672 20 11 25

Nedskrivning gaveartikler…………………… 21.824 0 0 0

Landsgildeorganisation i alt.................... 448.866 465 434 451

Landsgildeledelse

Ledelsesmøder ........................................... 132.008 125 130 116

Landsgildeledelsens rejser- og tlf. udgifter 45.373 50 53 52

Udviklingsprojekter LGL………………….. 0 0 25 0

Kurser og træf ............................................ 3.125 5 0 -5

Kontingenter og tidsskrifter ....................... 36.355 30 35 31

Repræsentation og gaver............................ 37.979 30 40 36

Landsgildeledelse i alt.............................. 254.840 240 283 230

Aktiviteter og udvalg

Fredslyset/handlingsplaner......................... 12.507 10 19 25

PR-avis 2007/08......................................... 94.048 80 0 0

Åbent Hus/Dragedag/Friluftsprojekt 2010 25.742 10 60 42

Landsgildetsstævne 2008/2010.................. 28.245 75 50 0

Ungdomsforum .......................................... 0 0 0 4

75 års jubilæum.......................................... 17.549 25 0 0

Udviklingsprojekter ................................... 0 25 40 3

Gildernes Højskole……………………………. 11.544 0 0 0

Spejderprojekt Østeuropa........................... 3.239 10 5 10

International udvalg ................................... 41.024 55 58 51

Andre internationale udgifter..................... 29.692 50 46 47

Gambiaprojekt............................................ 10.000 10 0 10

Narkolauget……………………………………. 5.000 0 0 0

PR-udvalg .................................................. 5.255 20 32 11

Hæderspris ................................................. 25.000 25 15 10

Afskrivning på trailer................................. 0 0 0 9

Kursusudvalg ............................................. 35.387 60 59 52

Spejderkontakt ........................................... 15.292 10 35 14

Diverse udvalg ........................................... 9.024 5 20 2

Sct. Georgs Gildernes Hjælpefond............. 15.000 20 0 40

Aktiviteter og udvalg i alt........................ 383.548 490 439 330

20


Resultatopgørelse 1. juli 2007 - 30. juni 2009

Regnskab Budget Budget Regnskab

2007/09 2007/09 2009/11 2005/07

kr. t.kr. t.kr. t.kr.

Landsgildekontoret

Gager m.m.................................................. 1.101.521 1.085 1.186 975

Husleje, el, varme og rengøring................. 150.296 160 172 165

Tryksager og kontorartikler ....................... 162.694 150 188 157

Porto, telefon og bredbånd......................... 84.681 75 116 101

Forsikring og Securitas .............................. 76.031 65 63 84

Revision og regnskabsmæssig assistance .. 71.743 55 66 52

Edb-service og programmer....................... 28.824 40 47 27

Mindre nyanskaffelser og istandsættelse ... 4.378 5 3 2

Bankgebyr og dataløn m.m. ...................... 15.026 15 20 10

Afskrivning på edb-anskaffelser ................ 7.090 0 0 17

Landsgildekontoret i alt .......................... 1.702.284 1.650 1.861 1.590

Landsgildeblade

Sct. Georg inkl. lydbånd ............................ 553.807 700 542 683

World Gazette ............................................ 0 5 0 4

Landsgildeblade i alt................................ 553.807 705 542 687

Gildecenter Rodbjerggaard

Afregnet kontingent ................................... 138.297 144 32 147

Gildecenter Rodbjerggaard i alt............. 138.297 144 32 147

Udgifter i alt.............................................. 3.481.642 3.694 3.591 3.435

Sammendrag:

Indtægter i alt........................................... 3.239.690 3.353 3.593 3.471

Landsgildeorganisation .............................. 448.866 465 434 451

Landsgildeledelse....................................... 254.840 240 283 230

Aktiviteter og udvalg ................................. 383.548 490 439 330

Landsgildekontoret..................................... 1.702.284 1.650 1.861 1.590

Landsgildeblade ......................................... 553.807 705 542 687

Gildecenter Rodbjerggaard ........................ 138.297 144 32 147

Udgifter i alt.............................................. 3.481.642 3.694 3.591 3.435

Årets underskud/overskud...................... -241.952 -341 2 36

Årets underskud kr. 241.952 foreslås dækket af egenkapitalen.

21


Balance 30. juni 2009

Aktiver

2009 2007

Note kr. t.kr.

Inventar, edb-anskaffelser og kåte m.m…………………………….. 1 0 0

Anlægsaktiver i alt .................................................................... 0 0

Beholdning af gaveartikler.......................................................... 14.009 45

Beholdning af depoteffekter - nedskrivning for ukurans............ 54.120 55

Beholdninger i alt...................................................................... 68.129 100

Tilgodehavender hos gilderne..................................................... 33.602 46

Forudbetalte omkostninger og øvrige tilgodehavender .............. 69.722 106

Lån til Rodbjerggaard på anfordringsvilkår................................ 300.000 300

Tilgodehavender i alt ................................................................ 403.324 452

Værdipapirer............................................................................. 11.525 15

Kassebeholdning ......................................................................... 741 2

Indestående i pengeinstitut.......................................................... 1.098.223 1.188

Likvide beholdninger i alt ........................................................ 1.098.964 1.190

Omsætningsaktiver i alt ........................................................... 1.581.942 1.757

Aktiver i alt................................................................................ 1.581.942 1.757

Passiver

Egenkapital i alt ........................................................................ 2 1.258.751 1.501

Skyldige omkostninger og forudbetalinger................................. 323.191 256

Gæld i alt.................................................................................... 323.191 256

Passiver i alt............................................................................... 1.581.942 1.757

Forpligtelser....................................................................................... 3

Landsgildeledelsen

Margit Toxværd

Landsgildeskatmester

Hanne Borgstrøm Søren Silving Margit Toxværd

Lone Erkmann Kjeld Krabsen Niels Rosenbom

22


De uafhængige revisorers påtegning

Til Sct. Georgs Gilderne i Danmark

Vi har revideret regnskabet for Sct. Georgs Gilderne i Danmark for regnskabsperioden 1. juli 2007 - 30.

juni 2009. Regnskabet aflægges efter god regnskabsskik.

Gildeledelsens ansvar for regnskabet.

Gildeledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et regnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse

med god regnskabsskik. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse

af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et regnskab, der giver et retvisende

billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt

valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som

er rimelige efter omstændighederne.

Revisors ansvar og den udførte revision

Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om regnskabet på grundlag af vor revision. Vi har udført vor revision

i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske

krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på, at opnå høj grad af sikkerhed for, at

regnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i

regnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for

væsentlig fejlinformation i regnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen

overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for Sct. Georgs Gilderne i Danmarks

udarbejdelse og aflæggelse af et regnskab, der giver et retvisende billede, med henblik på, at udforme revisionshandlinger,

der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion

om effektiviteten af Sct. Georgs Gilderne i Danmarks interne kontrol. En revision omfatter endvidere

stillingtagen til, om den af gildeledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af gildeledelsen

udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af regnskabet.

Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at regnskabet giver et retvisende billede af Sct. Georgs Gilderne i Danmarks aktiver,

passiver og den finansielle stilling pr. 30. juni 2009 samt af resultatet af Sct. Georgs Gilderne i Danmarks

aktiviteter for regnskabsperioden 1. juli 2007 - 30. juni 2009 i overensstemmelse med god regnskabsskik.

Svenstrup, den 10. juli 2009 Hobro, den 10. juli 2009

Kaj Palsgaard Andersen

statsautoriseret revisor

Jørgen Jakobsen

23


Regnskabspraksis

Anlægsaktiver er opført til anskaffelsessum med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.

I årets løb er anskaffet anlægsaktiver for kr. 7.090. Aktiverne er afskrevet 100 % over driften.

Værdipapirer optages til officiel kursværdi.

Noter

Note 1 - Inventar, edb-anskaffelser og kåte m.m.

Edb-anskaffelser

og programmer

Kåte

og

trailer

Inventar

I alt

Anskaffelsessum:

Saldo primo.............................................. 121.237 61.614 27.777 210.628

Tilgang til kostpris ................................... 0 7.090 0 7.090

Afgang til kostpris.................................... 0 -2.433 0 -2.344

Anskaffelsessum ultimo ......................... 121.237 66.271 27.777 215.285

Afskrivninger:

Saldo primo.............................................. 121.237 61.614 27.777 210.626

Afgang til kostpris.................................... 0 -2.433 0 -2.433

Afskrivninger ........................................... 0 7.090 0 7.090

Akkumulerede afskrivninger ultimo.... 121.237 66.271 27.777 215.285

Bogført værdi ultimo ............................. 0 0 0 0

2007/09 2005/07

Note 2 - Egenkapital kr. t.kr.

Saldo primo................................................................................................ 1.500.703 1.465

Overført fra resultatopgørelsen .................................................................. -241.952 36

Saldo ultimo.............................................................................................. 1.258.751 1.501

Note 3 – Forpligtelser

Sct. Georgs Gilderne i Danmark har forpligtelse til at betale ydelser på en leaset kopimaskine i 10 kvartaler

af ca. kr. 12.000

Sct. Georgs Gilderne i Danmark hæfter eventuelt sammen med Gildecenterfonden for de forpligtelser, der

eventuelt måtte følge af øjeblikkelig opsigelse af flere af Rodbjerggaards lejemål indgået før juli 2009

med lejeafvikling i juli 2009 og efterfølgende måneder.

24


Regnskab for Sct. Georgs Gildernes Hjælpefond 2007-2009

Resultatopgørelse 1. juli 2007 - 30. juni 2009

2007/09 2005/07

kr. t.kr.

Frimærkebanken................................................................. 75.000 100

Gaver og øvrige bidrag ...................................................... 4.350 6

Tilskud fra Sct. Georgs Gilderne i Danmark ..................... 15.000 40

Indtægter i alt................................................................... 94.350 146

Regnskab og revision m.m................................................. 9.270 -8

Omkostninger i alt ........................................................... 9.270 -8

Resultat før finansiering.................................................. 85.080 138

Finansielle indtægter.......................................................... 33.280 32

Årets resultat .................................................................... 118.360 170

Uddeling ISGF ................................................................... -37.500 -50

Uddeling øvrige.................................................................. -70.350 -66

Henlagt til den frie kapital .............................................. 10.510 54

25


Balance 30. juni 2009

2009 2007

Note kr. t.kr.

Aktiver

Investeringsbeviser til anskaffelsespris (kursværdi kr. 335.757) 357.973 358

Indestående på fondskonto i pengeinstitut.................................. 30.462 31

Indestående i pengeinstitut.......................................................... 179.546 199

Aktiver i alt................................................................................ 567.981 588

Passiver

Fondskapital, bunden:

Saldo primo................................................................................. 362.933 363

Overført fra resultatopgørelsen ................................................... 0 0

Saldo ultimo............................................................................... 362.933 363

Fondskapital, fri:

Saldo primo................................................................................. 192.538 139

Overført fra resultatopgørelsen ................................................... 10.510 54

Saldo ultimo............................................................................... 203.048 193

Fondskapital i alt....................................................................... 565.981 556

Skyldige poster............................................................................ 2.000 32

Gæld i alt.................................................................................... 2.000 32

Passiver i alt……………………………………………………….. 567.981 588

26


Regnskab for Gildecenterfonden 2007-2009

Resultatopgørelse 1. juli 2007 - 30. juni 2009

Ejendommen ”Rodbjerggaard” Regnskab Budget Regnskab

2007/09 2007/09 2005/07

kr. t.kr. t.kr.

Lejeindtægter m.v. ..................................... 322.299 300 272

Vandrefusion.............................................. 13.129 10 9

El-refusion.................................................. 62.585 40 39

Indtægt fiskeret m.m. ................................. 3.375 6 7

Miljøtilskud................................................ 3.400 7 7

Gaver m.m.................................................. 482 4 1

Kontingent afregnet af Sct. Georgs Gilderne

i Danmark.............................................. 138.297 144 147

Indtægter i alt........................................... 543.567 511 482

Løn til opsyn .............................................. 68.020 77 68

Forsikringer................................................ 47.152 30 31

Elektricitet.................................................. 82.644 60 79

Skatter og afgifter m.v. .............................. 33.459 40 30

Markedsføring............................................ 8.775 20 8

Løbende tilsyn m.m.................................... 21.732 20 24

Istandsættelse og vedligeholdelse .............. 153.151 135 110

Revision og regnskab................................. 18.050 14 13

Bestyrelsesmøder ....................................... 13.234 10 7

Rådgivningshonorar................................... 0 0 12

Diverse udgifter.......................................... 0 10 3

Omkostninger i alt ................................... 446.217 416 385

Resultat før afskrivninger ....................... 97.350 95 97

Afskrivninger ............................................. 38.000 38 38

Resultat før finansiering.......................... 59.350 57 59

Pengeinstitut………………………………… 1.339 0 0

Finansielle indtægter i alt……………….. 1.339 0 0

Prioriteter ................................................... 15.020 15 21

Sct. Georgs Gilderne i Danmark................ 24.000 24 24

Den Humanitære Pengetank....................... 525 1 1

Finansielle udgifter i alt........................... 39.545 40 46

Finansielle udgifter – indtægter i alt…… 38.206 40 46

Årets resultat ............................................ 21.144 17 13

Henlagt til den frie kapital

27


Balance 30. juni 2009

Aktiver

Note 2009 2007

kr.

t.kr.

Ejendommen Rodbjerggaard.............................................. 1 672.352 710

Anlægsaktiver i alt…………………………………………. 672.352 710

Tilgodehavender og forudbetalte omkostninger ................ 23.108 23

Indestående i pengeinstitut................................................. 131.726 113

Omsætningsaktiver i alt........................................................ 154.834 136

Aktiver i alt....................................................................... 827.186 846

Passiver

Fondskapital, bunden ......................................................... 2 211.563 212

Fondskapital, fri ................................................................. 3 145.332 124

Fondskapital i alt.............................................................. 356.895 336

Prioritetsgæld ..................................................................... 81.200 140

Partialobligationslån........................................................... 20.500 21

Lån fra Den Humanitære Pengetank.................................. 6.000 12

Langfristede gældsforpligtelser i alt............................... 107.700 173

Skyldige omkostninger m.m. ............................................. 62.591 37

Lån Sct. Georgs Gilderne i Danmark................................. 300.000 300

Kortfristede gældsforpligtelser i alt ............................... 362.591 337

Gæld i alt........................................................................... 470.291 510

Passiver i alt...................................................................... 827.186 846

Sikkerheder og forpligtelser............................................ 4

28


Noter

1 Ejendommen Rodbjerggaard

Anskaffelsessum primo.............................................................................. 1.168.472

Tilgang til kostpris ..................................................................................... 0

Afgang til kostpris...................................................................................... 0

Anskaffelsessum ultimo ........................................................................... 1.168.472

Afskrivninger primo................................................................................... 458.120

Afskrivninger ............................................................................................. 38.000

Afskrivninger ultimo................................................................................ 496.120

Bogført værdi ultimo ............................................................................... 672.352

Officiel ejendomsværdi pr. 01.10.2008................................................... 1.500.000

2 Fondskapital, bunden

Saldo primo................................................................................................ 211.563

Overført fra resultatopgørelsen .................................................................. 0

Saldo ultimo.............................................................................................. 211.563

Gildecenterfonden blev stiftet den 14.02.1981 med grundlag i Sct. Georgs Gilderne i Danmarks dispositionsfond.

Den bundne fondskapital udgør kapitalen heri pr. 01.07.1979.

3 Fondskapital, fri

Saldo primo................................................................................................ 124.188

Overført fra resultatopgørelsen .................................................................. 21.144

Saldo ultimo.............................................................................................. 145.332

4 Sikkerheder og forpligtelser

Partialobligationslånet er sikret med ejerpantebrev kr. 160.000.

Gildecenterfonden hæfter for de eventuelle forpligtelser, der måtte følge af øjeblikkelig opsigelse af

flere af Rodbjerggaards lejemål indgået før juli 2009 med lejeafvikling i juli 2009 og efterfølgende

måneder.

29


Kandidater til landsgildeledelsen

Landsgildekontoret oplyser ved redaktionens slutning, at der endnu ikke er modtaget forslag til

kandidater til landsgildeledelsesposterne.

Forslag til kandidater med oplysning om, hvem der opstiller kandidaten, bedes fremsendt til

landsgildekontoret snarest muligt.

Margit Toxværd, kandidat til posten som Landsgildeskatmester

1. Gilde København, optaget i 1986, 2 år som LGS og tidligere

GM.

Således som jeg oplyste for 2 år siden, er det meget vigtigt og

væsentligt for mig, at der i en ledelse er en åben dialog mellem

ledelsens medlemmer, at det enkelte ledelsesmedlem viser respekt

for andres arbejdsopgaver og ikke mindst et godt og veletableret

samarbejde med en behagelig kommunikationsform.

Det ligger mig meget på sinde:

at arbejde for en levende gildebevægelse, hvor nuværende

gildebrødre, uanset alder og formåen, kan få mange

positive oplevelser og en personlig udvikling, alt efter den

enkelte gildebrors ønske

at vi bevarer vore idealer og grundide med respekt for gildelov og gildeløfte

at vi i hele gildebevægelsen løser opgaverne i fællesskab

at vi bevarer kontakten til spejderbevægelsen og måske ad denne vej kan tiltrække yngre

gildebrødre

at opgaven som LGS løses, således at landsgildeledelsen, kan modtage de regnskabs- og

budgetoplysninger, der er nødvendige for at bevare det økonomiske overblik.

Jeg har i de forgangne 2 år lagt et grundigt arbejde i at leve op til de tanker og forudsætninger,

jeg fremlagde, da jeg stillede mig til rådighed i 2007 og jeg føler, at Landsgildeledelsen har

modtaget omhyggelig orientering om udviklingen i den økonomiske situation.

Det vil være en glæde for mig være med i et team, der kan udsende positive signaler til distrikter

og gilder, således at begejstringen for gildebevægelsen kan smitte af på egne gildebrødre og ikke

mindst på de, der tænker på at blive gildebrødre.

Niels Rosenbom, kandidat til posten som Landsgildets Internationale sekretær

Jeg genopstiller til posten som international sekretær, fordi

jeg gerne vil være med til at gennemføre de forslag, som den

nuværende landsgildeledelse lægger op til.

Hvis LGIS-funktionen nedlægges som ledelsespost, påtager

jeg mig gerne de internationale opgaver, som følger af vores

medlemsskab af ISGF.

30


Kjeld Krabsen, kandidat til posten som Landsgildets PR-sekretær

Den vigtigste opgave for den nye landsgildeledelse er efter min

mening, at tage et ’tigerspring’ for at sikre bevægelsens fortsatte

beståen.

Vi har i den nuværende landsgildeledelse lavet et grundlag

(udsendt med indkaldelsen til Distrikstforum januar 2009),

som jeg mener, er vejen mod udvikling af Gildebevægelsen.

Landsgildeledelsen har i materialet til Distrikstforum januar

2009 samlet sine tanker om Gildebevægelsen om 5 – 10 år.

Materialet kan ses på vores hjemmeside.

Jeg mener, det er vigtigt, at landsgildetinget bakker op om

landsgildeledelsens tanker, som de fremsendte lovforslag er

første skridt af.

Jeg stiller op til periode mere i landsgildeledelsen med det formål, at gennemføre de tanker,

landsgildeledelsen har beskrevet om Gildebevægelsen om 5 – 10 år og gennemførelse af de

lovforslag, landsgildeledelsen har fremsendt.

Landsgildeting - uden cafemøder

Landsgildeledelsen har tidligere meddelt, at LGT 2009 ville blive gennemført ved hjælp af en

række cafemøder forud for de enkelte beslutninger.

Efter en høring blandt jurister, har vi erfaret, at vi er forpligtet til at følge dagsordenen slavisk

punkt for punkt. Landsgildeledelsen har derfor besluttet, at LGT 2009 gennemføres efter

samme metode som tidligere.

Vi er stadig af den opfattelse, at cafediskussion af de mange forslag ville give en bredere debat,

fordi flere ville vælge at tage ordet i de forskellige cafeer, men hvis vi fastholdt at anvende

cafemødeformen, kunne det forventes, at cafemødernes debatindlæg også ville blive givet fra

talerstolen med formentlig dobbelt så lang tids behandling af hvert forslag til følge.

Program

2. halvår

Lørdag den 22. august 2009, Heldagstur til Mandø

Søndag den 13. september 2009, Moesgaard og skovene syd for Århus

Søndag den 18. oktober 2009, Kongenshus Hede

Søndag den 15. november 2009, Kæmperne i Frijsenborgskovene

Onsdag den 18. november 2009, Planlægningsmøde

Søndag den 6. december 2009, Juletur - Vrads

Lørdag den 16. januar 2010, Årsmøde i Paradislejren

Lørdag den 13. februar 2010, Forskningscenter Foulum

På gensyn i Naturlaug Steen Blicher!

Kontaktperson Leif Stilling, tlf. 86 63 87 29, stilling@c.dk

Se også www.naturlaug.dk

31


Beretning fra Gildecenterfonden Rodbjerggaard

Af Hanne Borgstrøm, Formand for Gildecenterfondens bestyrelse

Bestyrelsen har afholdt 4 bestyrelsesmøder.

Rodbjerggaards bestyrer Hartvig Kjeldgaard valgte i perioden at stoppe efter næsten 10 år på

posten. Vi skylder Hartvig (og Ruth) stor tak for de mange års engagerede indsats og gode

service til gildebrødre og lejere, som de har haft kontakt med gennem de mange år.

Else Sudergaard varetager nu tilsynet med Rodbjerggaard, og Egtvedpigens Sct. Georgs Gilde,

som holder de fleste af deres møder på Rodbjerggaard, har dannet en opsynsgruppe, som har

påtaget sig i en periode for foreløbig et år at holde opsyn med Rodbjerggaard og tage sig af

småreparationer og andre mindre opgaver efter aftale med Else Sudergaard.

Køkkenet er blevet renoveret, og lever nu op til de forventninger, vores lejere kan have til køkkenfaciliteterne.

Som det kan læses andetsteds i dette nummer af Sct. Georg, har en enkelt nabo klaget

så voldsomt til Vejle Kommune over aktiviteterne på Rodbjerggaard, at kommunen har

nedlagt forbud mod udlejning til alle andre aktiviteter end spejder- og gildeaktiviteter, fordi

der - for mange år siden - ikke er søgt de nødvendige tilladelser. Bestyrelsen har klaget til

Naturklagenævnet over forbuddet, men klagen har ikke opsættende virkning, og derfor er

grundlaget for fortsat at eje og drive Rodbjerggaard ændret væsentligt.

Det betyder, at det ikke har været muligt at udarbejde et realistisk budget for Rodbjerggaard

for 2009-2011 inden deadline for Sct. Georg. Såfremt der inden LGT 2009 opnås tilstrækkelig

viden om muligheden for udlejning til private formål eller ej, forventer jeg, at LGS Margit

Toxværd vil kunne orientere om det nye budget på LGT 2009.

Rodbjerggaards hjemmeside er tilrettet i henhold til Vejle Kommunes krav. Derfor fremgår

kun priser til udlejning til spejdergrupper og gilder.

Rodbjerggaards Venner har i denne periode doneret kr. 9.000 og udført reparationer og

forbedringer på Rodbjerggaard til glæde for alle brugere, og det er også Rodbjerggaards Venner,

der igen i år har påtaget sig at gennemføre Træf på Rodbjerggaard. Det er derfor på sin plads

igen at sende en stor tak til Rodbjerggaards Venner for deres engagement og ildhu.

Der har været mange udfordringer, vi har skullet forholde os til i bestyrelsen, og svære

beslutninger at træffe. Jeg har derfor sat stor pris på, at bestyrelsesmøderne er foregået med

gensidig respekt - også når vi har måttet forholde os til de barske økonomiske realiteter. Det

vil jeg gerne takke alle i bestyrelsen for samtidig med, at jeg ønsker den nye bestyrelse held

og lykke med det arbejde, der skal udføres fremover - alt afhængig af beslutningerne på LGT

2009 i Aalborg.

32


Fra gildebror til gildebror

Nyt fra Frimærkebanken

Risskov, den 10. juli 2009

I år udgiver Frimærkebanken i lighed med tildligere “Landsgildeår” en særkuvert

med særstempel. Alle forberedelser er ved at være klar, så nu er det blot om at få

indsendt din bestilling

Bestilling kan foregå ved indbetaling af 25 kroner pr. stk. til Frimærkebankens bankkonto:

Reg. nr. 7120 konto nr. 1087 997

(husk at anføre antal og afsender)

Det vil også være muligt at købe særkuverterne på landsgildetinget.

Særkuverten kommer til at se således ud:

Det farvestrålende logo for landsgildetinget vil selvfølgelig være med og særfrimærket

med tillægsværdi til støtte for Verdensnaturfonden, WWF. vil udgøre frankeringen.

Alle særkuverterne vil efterfølgende blive forsynet med særstemplet med gildelogo

og teksten Landsgildeting i Aalborg 19.9.2009.

Husk at tage de sidste indsamlede frimærker med til Aalborg, så vi kan nå at få

dem registreret inden afslutningen af konkurrencen om det største antal kilo, som

gilderne har indsamlet siden landsgildetinget i København i 2007. Sluttidspunktet

for aflevering til denne konkurrence er lørdag den 19. september kl. 12.00 præcis!

Herefter vil vi i Frimærkebanken afhænde dem til gavn for Sct. Georgs Gildernes

nationale og internationale hjælpefonde.

Nils Liljeberg

“bankdirektør”

Fredslyset 2008

Af Kiss Messmann, Fredslyskoordinator

De modtagne evalueringsskemaer er nu bearbejdet.

Resultatet af de samlede evalueringer kan ses i et skema på hjemmesiderne

(brug gildebror log-in).

33


Min snak med Vagn

Af Jørgen Purup Knudsen, Gildet i Skive

Vagn er min ven og kammerat. Vi har kendt

hinanden i hen imod halvtreds år. Vi har

hver en kone, og de to har det lige så godt

indbyrdes, som Vagn og jeg har det. Når vi

ses, finder vi altid anledning til også at få en

indholdsrig samtale. Min kone og jeg er begge

medlemmer af et Sct. Georgs Gilde og har

været det i mange år, medens Vagn og hans

kone begge er medlemmer af en Odd-Fellow

loge, og det har også de været i mange år. Det

er på den måde naturligt, at vi kommer til at

tale om, hvad vi hver især oplever, der hvor vi

nu deltager.

Det er min opfattelse, at væsentlige værdier

i både loge og gilde er, at vi i begge sammenhænge

opnår så nært indbyrdes kendskab

til hverandre og derigennem opnår tryghed.

Dette er for mig essensen af logeliv og gildeliv.

Det, der betyder noget, må være, at vi kan

understøtte hinandens udvikling hen imod

visse etiske, humanitære og kulturelle mål.

Jeg finder lighedspunkter i målene med loge

og gilde, men når snakken går på tilgang af

nye medlemmer er der ikke lighedspunkter. I

gilderne har vi tilbagegang, og Odd-Fellow-

Logen har tilgang. Det vil være naturligt at

fokusere på forskellighederne for evt. derved

at finde forklaringer.

Det er helt klart for os, at logelivet er styret af

en række ritualer. Der opereres med forskellige

grader. Efter optagelse arbejdes der igennem

ritualer frem mod tildeling af graderne. Det

er vor opfattelse, at en betydelig del af den

belæring, der er, sker i logesalen som en del

af et møderitual og under overværelse af alle

logebrødre og -søstre.

I vore gilder og gildehaller går vi ikke længere

så meget op i former, og vor påklædning er

vel nærmest afslappet. Vi er ikke ukendte med

ritualer, men det er vel som om, vi igennem

årene har lagt noget af det ritualbundne fra os.

Ligesådan med arbejdstrin.

Tilbage til forskellene mellem loge og gilde

så ser det for mig ud til, at logerne er styrket

ved at dyrke et omfattende rituel som middel

til etisk, humanitær og kulturel udvikling,

som tiltrækker nye, medens gildebevægelsen

har vigende tilgang og netto tilbagegang.

Tilbagegangen kunne være en følge af

34

manglende indhold i gildelivet. Indholdet

i gildets liv skal i det væsentlige skabes pr.

intuition af gildebrødrene. Det er her skoen

trykker, for vi magter det ikke. Vi har i gildet

ikke et indhold, hvormed vi kan tiltrække de

nye, som vi hele tiden efterlyser. Der kræves

nok mere, end man kan forvente sig af

menigmand. Vi mangler indhold. Det lykkes

ikke for os at skabe noget, hvormed vi kan

interessere, begejstre og tiltrække andre og

yngre.

Det, der for nærværende skaber indhold i et

gilde, er ritualerne, som er gode nok, men

de bliver til gentagelser, og det overlades til

os selv, hvad der videre skal ske. Hvis vi ikke

magter dette, giver ritualer ikke noget videre

bidrag til gildets trivsel efterfølgende. Vore

møder bliver ensformige. Resultatet er, at der

bliver en del tid til selskabeligt samvær, hvilket

udmærket passer til vort alderstrin; men vi

kan ikke interessere, engagere og tiltrække de

nye og unge/yngre mennesker, vi efterlyser.

Jeg tror, at det, der er nødvendigt, for at

standse forfaldet og skabe ny udvikling, er

en dybtgående ændring af vore ritualer og

strukturer hen imod noget mere formaliseret.

Noget gennemgående, som signalerer etiskt,

humanitært og kulturelt indhold, der kan

engagere yngre familier, der kender til

spejderbevægelsen og vedkender sig dennes

værdier.

For fuldstændighedens skyld er det nok

nødvendigt at fremhæve, at jeg ikke

argumenterer for at gøre gildebevægelsen til

en loge, men jeg savner hjælp til at give vort

gildeliv et større indhold, end det nu har, og

for min skyld gerne i etisk, humanitær og

kulturel retning.

Konklusionen, der kom ud af Vagns og min

snak, må derfor være, at det går tilbage for

vort gilde, fordi vi er vokset fra det, der var

vort grundlag. Dette kan næppe genopdages.

Vi mangler noget gennemgående og engagerende

at beskæftige os med, som bygger

på spejderbevægelsens grundide, således at

det kan ”understøtte den enkeltes stræben

efter at leve som nyttig og ansvarsbevidst

samfundsborger”.


Beretning fra Sct. Georgs Fonden

Af Johan Evensen, Formand for Sct. Georgs Fonden

Det er nu godt et år siden, der tiltrådte en

ny bestyrelse i Sct. Georgs Fonden, idet 4 ud

af 5 medlemmer blev valgt/udpeget på den

ekstraordinære generalforsamling i Roskilde.

Bestyrelsen har senere konstitueret sig med

Johan Evensen som formand, Peer Szöcs,

næstformand, Mogens Tangaa-Andersen,

sekretær, John Kjeldgaard og Torben Lindholm.

Det siger sig selv, at det første år har været

præget af, at alle medlemmer skulle sætte sig

ind i Fondens virksomhed og de mange problemer,

som stadig består.

Det er den siddende bestyrelses hovedopgave

så hurtigt som muligt at tilbageskøde de

mange børneinstitutioner til de respektive

kommuner. Der er givet tilsagn fra flere

kommuner og i skrivende stund mangler

kun to kommuner at få tilbuddet. Når denne

proces er tilendebragt, ejer Fonden i hvert

fald ejendommene i Espergærde, medens der

er en verserende retssag om ejendommen i

Karlslunde. Det er også den nye bestyrelses

helt klare mål at få afsluttet de mange retssager,

og det er lykkedes. Der er indgået forlig med

Rudersdal Kommune i to sager og en sag mod

Skat hidrørende fra Esbjerg er også forligt. Der

verserer kun to sager. En i Højesteret, hvor vi

vandt i landsretten den såkaldte Hørsholmsag

og så en i landsretten, vedrørende en tabt

byretssag omkring ejen-dommene i Greve.

Forhåbentlig bliver det de sidste sager, som

skal belaste Fondens økonomi.

Regnskabet for 2008 er netop offentliggjort

og udviser desværre et underskud på 1.23

mill. kroner. Der er aktiver for 35 mill. og en

egenkapital på 8 mill. kroner, så Fonden er stadig

likvid. Det store underskud hidrører primært

fra for meget indbetalt husleje på 465.000

kr, tab og erstatninger vedrørende tidligere

år godt kr. 1,2 mill. samt sagsomkostninger

på kr. 849.000. Det er ’fortidens synder’, som

har påvirket resultatet.

Når alle ejendomme i løbet af et par år,

forhåbentlig, på nær Fondens egne, er tilbageskødet

de respektive kommuner, skal bestyrelsen

tage sit arbejde op til revision, idet

der så pludselig er mulighed for at opnå et

overskud, som kan uddeles til velgørende

formål.

Landsgildeledelsen har tilkendegivet, at

man ønsker Gilderne udskrevet af Fondens

vedtægter. Bestyrelsen har drøftet dette og

har tilkendegivet, at man ikke for nuværende

vil ændre vedtægterne men at det kan blive

aktuelt, når der kun er få ejendomme tilbage.

Diskussionen foregår løbende i bestyrelsen,

hvor der er enighed om, at Sct. Georgs

Gilderne og Fonden er to fuldstændigt

uafhængige juridiske organer. Der er nok

ikke helt den samme enighed om, hvorvidt

Gilderne har et moralsk ansvar overfor Fonden

eller ej. Det er bestyrelsens opfattelse, at

Gilderne mener, at man ikke har et moralsk

ansvar, hvilken opfattelse ikke alle er enige i.

Tiden vil selvfølgelig løse dette problem.

Der er udarbejdet en ny hjemmeside, hvor

Fonden vil forsøge at bringe aktuelle nyheder

og være lidt mere åben end de tidligere

bestyrelser. Bestyrelsen er i løbende kontakt

med advokatfirmaet Drachmann i Helsingør,

som er Fondens advokat og administrator.

Samarbejdet foregår i en venskabelig tone,

men bestyrelsen er meget opmærksom på, at

firmaet skal levere varen.

En lille bøn til sidst. Fonden har desværre

stadig et dårligt ry blandt mange gildebrødre,

et ry som kun kan ændres ved at kontakte

bestyrelsen og få forholdene rigtigt belyst.

Husk det nu.

35


Er Plus+Scout fremtiden i Danmark

Af Ingvar Frier, Værløse Gildet

Grafen nederst på siden over medlemstallene

og gennemsnitsalderen i vore gilder i Danmark

kan være skræmmende læsning.

Det er naturligvis meget svært for den enkelte

af os at tage stilling til, at gildernes gennemsnitsalder

stort set svarer til en mands

gennemsnitsalder i Danmark, og at den røde

kurve derfor automatisk vil fortsætte med at

falde i takt med stigningen i gildernes gennemsnitsalderen.

Som det fremgår at den røde kurve, vil vi om

ca. 10 år være under 2000 tilbage (du og jeg

falder naturligvis uden for statistikken).

spejderne - samt gildernes overlevelse.

Man indlemmede resterne af gilderne i spejderbevægelsen

og startede en registrering af

alle spejdere over 23, som gerne ville holde en

tilknytning til spejderne. Kontingentet blev

sat til 20 € for registrering og modtagelse af

spejderblade m.m.

Men hvad er så Plus+Scout?

Plus+Scout er den løsning, man valgte i Holland

for ca. 10 år siden.

Gildebevægelsen var stort set forsvundet pånær

nogle få hundrede ældre. I et snævert

samarbejde med spejderbevægelsen fandt

man frem til en løsning, som på een gang løste

spejderproblemet med ikke-aktive spejdere

over 23 år, der gerne ville holde kontakten til

Som det fremgår af tabellen herover er medlemstallet

på 6-7 år nu over 5.500.

36


Heraf har 3.656 valgt at betale til ISGF, hvilket

vil sige at de er aktive gildemedlemmer.

1.770 betaler kontingent til WAGGS eller

WOSM, hvilket betyder, at de er registreret

som aktive spejdere.

Gildearbejdet er helt anderledes, og meget mere

rummeligt end det, vi kender i Danmark,

samtidig med at spejderarbejdet har sikret

sig en uvurderlig arbejdskraftreserve fra

“Plus+Scout”.

Som det er tilfældet i hele verden, er gildearbejdet

i Holland opbygget omkring videreførelsen

af kammeratskabet og idealerne

fra spejdertiden, for det meste med hjælp til

spejderorganisationerne samt om fælles oplevelser.

Danmark er det eneste sted, hvor vi bygger

på faste ritualer og en stram opbygning af

organisationen med base i gildehaller.

I Holland er nu oprettet en kommission for

Plus+Scout under spejderkorpsets ledelse.

Denne kommission styrer:

1) Gilder stort set som vi kender dem i

Danmark, dog ikke bundet i nogen form

for fast struktur.

2) Gilder knyttet til den enkelte spejdergruppe

- et gilde består generelt af 5-20

medlemmer.

3) Gilder, som samles om fælles interesser,

som f.eks. hiking, bjergbestigning,

førstehjælp, kanosejlads, svæveflyvere,

motorcross o.s.v. (f.eks. er gilderne

ansvarlige for al førstehjælp under

Nijmengen-marchen).

4) Nationalgildet eller distriktsgilder tager

hånd om de ca. 800 medlemmer, som

ikke er bundet i nogen af de andre former,

men som står til rådighed for alle former

for arrangementer - alt efter den enkeltes

registrerede interesse.

Og hvad så i Danmark

Spejderkorpsene har allerede nogle tilsvarende

organisationsformer, selvom man ‘officielt’ ikke

må have medlemmer over 23 år, hvis de ikke er

aktive ledere.

SMUK, Særlige Medlemmer Under Korpset

er et typisk eksempel fra DDS. Her er

bunker af medlemmer samlet i grupper, som

faktisk dyrker ‘gildearbejde’ - bare ikke i den

strukturerede form som vi bruger i gilderne.

37


Gambia

Af Ruth og Frederik Morsing, 4. Gilde Holstebro

Onsdag den 7. januar var vi 8, heraf 5 gildebrødre

fra 4. Holstebro, der steg på toget mod

København og herefter mod Gambia, hvor

vi skulle holde 14 dages ferie hos Karin og

Peter Boldsen og se, hvad det, vi var med til at

samle ind, gik til.

Det var dejligt at se, det også blev brugt til

noget, ikke bare i byområderne i den vestlige

del ud mod Atlanterhavet, men også up

country, hvor vi var over 200 km inde langs

Gambia floden.

Det var meget dårlige veje, vi kørte på, så vi

blev rigtig rystet sammen

For skolernes vedkommende betaler det offentlige

bygninger og lærerløn, så skal skolerne

selv skaffe undervisningsmaterialer og

inventar mm. En del af inventaret kunne vi

genkende fra de containere, vi har været med

til at læsse - det blev virkelig brugt. Det samme

med symaskiner og computere - vi så en

klasse blive undervist i Excel regneark.

For 125 kr. kan en elev bo på skolen og

blive undervist i 3 måneder, men da der er

mange, der ikke har disse penge, er det stadig

nødvendigt med hjælp, da undervisning er en

vigtig ting, hvis levestandarden skal forbedres,

og gennemsnitslevealderen hæves fra de nuværende

ca. 48 år.

Vi fik en fantastisk modtagelse på skolerne,

og næsten alle kendte Karin og Peter. En af

de store oplevelser var et lejrbål på Armitage

Senior Secondary School, hvor vi blev placeret

på første række; Karin skulle tænde

bålet. Der var rigtig mange unge mennesker

med musik, sang og dans omkring bålet i et

tempo, der var ved at tage pusten fra os lidt

ældre.

På hospitalsområdet var der også meget, der

var genkendeligt fra Danmark, en komplet

operationsstue, der var blevet forældet i

Danmark, var det bedste, de havde på Jamed

Fondation Hospital. Her var der en del af

deres operationsstuer, hvor man kun kunne

operere i dagtimerne, da der ikke var pærer

til lamperne.

Der kom en container til tømning medens

vi var der, og det er vores helt klare indtryk,

at tingene bliver fordelt fornuftigt. Der er

en liste over, hvad der er i containeren, og

det er bestemt, hvor de forskellige ting skal

hen, inden den lander i Gambia. Det er

for en stor del gambianske spejdere, der er

med til at fordele det, der kommer derned.

Spejderbevægelsen er stor og velanset i

Gambia, præsidenten er kransekagefiguren i

deres spejderbevægelse.

Vi spurgte, om de forholdsvis mange penge,

der bliver brugt til transporten, ikke bare

kunne blive sendt derned, så de kunne

fremstille tingene selv. Det blev besvaret med,

at tingene havde større værdi, end det kostede

i fragt, og for øvrigt var der ingen produktion

af den slags ting og ikke umiddelbart udsigt

til, at der ville blive det - ingen fabrikker eller

råstoffer.

Det var en spændende og også lidt anstrengende

tur, hvor vi fik set meget - også

noget der ikke var særlig opløftende - men

indtrykket af befolkningen var, at de var glade,

nysgerrige og meget hjælpsomme. Vi hørte

ingen børn, der græd, og der var ellers børn alle

vegne. De ville fotograferes og holdes i hånd;

det så ud som om, de bare passede hinanden

fra de var3-4 år uden særlig indblanding fra

de voksne.

Det er et stort arbejde, Karin og Peter lægger

i hjælpen til Gambia, det fortjener de tak for,

også en tak fra os, der var på en oplevelsesrig

ferie og studietur.

38


Debat

Betænkelig kurs for landsgildeting

Af Inge og John H. Schmidt, 1. Køge Gilde

Som tidligere flokfører hhv. trops- og klanfører

og divisionsassistent kom vi med i

Gildebevægelsen i hhv. 1961 og 1960 og traf

hinanden ved Landsgildetinget i København

i 1965. Vi har været medlemmer lige siden,

dog med en længere pause pga. bopæl og

arbejde i udlandet.

I tresserne og halvfjerdserne deltog vi flere

gange i landsgildeting, som dengang var

højdepunkter i gildelivet med deltagelse af

et stort antal – også ”menige” – gildebrødre.

Det var stedet, hvor man genså gamle

gildekammerater, når man som vi har været

medlemmer af gilder flere steder i landet

og/eller tidligere havde lært gildebrødre

fra andre gilder at kende ved deltagelse i

regionale og nationale gildearrangementer, og

omkostningerne var ikke afskrækkende.

I år har vi så – med nogen tøven – igen tilmeldt

os til landsgildeting. Hvorfor tøven?

Jo, fordi vi ærlig talt synes, at det er blevet

urimelig dyrt. Nu har vi familie i Aalborg,

som vi i sin tid fik med i gilderne, og som vi

kan bo hos. Desuden har vi – som formentlig

en del andre, der ikke lige nu er i gildeledelse

– ”fravalgt” selve forhandlingerne og kun

tilmeldt os de socialt/selskabelige arrangementer

kammeratskabsaftenen og festaftenen.

Men hvis man deltager i det hele – som man

egentlig burde - ikke har stemmeret og er

henvist til hotelovernatning, kommer et

ægtepar minimum af med den nette sum af

kr. 3.764 – foruden rejse og lokal transport.

Hvorfor i alverden skal det koste 650 kr. for

en ”menig” gildebror at deltage i selve tinget

med en arbejdsfrokost – og samme høje

pris for deltagerudflugt - , mens de, der har

stemmeretten for de enkelte gilder og typisk

vil få deres udgifter til deltagelse dækket

af deres gilder (det manglede bare andet!),

slipper med 450 kr.?

En sådan prispolitik er usocial og usolidarisk,

vor efterhånden høje gennemsnitsalder, hvor

mange er pensionister, taget i betragtning.

Det afholder utvivlsomt også mange menige

gildebrødre, der ellers er aktive i gildernes

virke og aktiviteter, fra at deltage.

Et adelsmærke for spejderbevægelsen – og

hidtil også gildebevægelsen - har været, at

de rummer medlemmer fra alle samfundslag.

Med den nuværende kurs er landsgildetinget

blevet eksklusivt og elitært. Det er synd og

skam og dybt betænkeligt for gildebevægelsens

fremtid. Den ny landsgildeledelse bør derfor

se med alvor på dette problem og gøre

noget ved det, så gilderne – også ved

landsgildetingene – igen kan blive en samlingsplads

for alle landets gildebrødre uden

hensyn til økonomisk formåen.

Kære Inge og John

Af Niels Rosenbom, LGIS

Tak for jeres indlæg om prispolitik for

landsgildetingene. Det er jo en traditionel

debat, der starter når invitationen til tinget er

udsendt, og hidtil er den også afsluttet (eller

indstillet) under eventuelt, hvor der jo ikke

kan træffes beslutninger. I henstiller til den

nye landsgildeledelse at den skal gøre noget

ved det. Men reelt er det jo landsgildetinget,

der skal beslutte, hvordan de fremtidige ting

skal afvikles. Derfor har den nuværende

ledelse også fremsat et forslag om at

landsgildeting skal afvikles på én dag – og

uden fest eller andre udenoms aktiviteter.

Personligt kan jeg godt følge jer i, at

kammeratskabsaften og fest er fornøjeligt.

Men det er nu engang forhandlingerne på

tinget, der er årsagen til at vi skal mødes. Og

så er der jo andre udmærkede tilbud om

kammeratligt samvær, både på landsplan og

internationalt (træf, landsgildestævne,

Grossarl mm).

Årsagen til forskellen i gebyr for deltagere og

observatører er, at landsgildet betaler en del af

de delegeredes omkostninger hvorimod

observatører betaler fuld pris af deres andel

for halleje, kaffe, IT-udstyr mm.

I landsgildeledelsen ser vi frem til en debat i

Aalborg, som kan fastlægge rammerne for

fremtidens landsgildeting.

39


Åbent brev

Fra Vordingborg gildet

Den 24. januar 2009 holdt Landsgildet distriktsforum

i Kolding.

Det udsendte materiale fra mødet har sikkert

medført mange drøftelser i de enkelte gilder.

Ved et gildemøde i april havde vi dette

alvorlige emne til debat, og et enigt gilde udtaler

følgende:

1. Gilde Vordingborg konkluderer efter gennemgang

af Gilderne i fremtiden, at

• Gildebevægelsen er fællesskabet for voksne,

der er spejdere af sind, og som vil

arbejde med spejderidéen på en nuanceret

måde, der passer til livets

forskellige aldre.

Gilderne er med til at løse samfundsmæssige

opgaver og støtter spejdergruppernes

arbejde aktivt.

• Gildelivet, med sine traditioner (gildehaller,

svend, væbner og ridder, mm.)

og egenart, giver Gildebevægelsen netop

den identitet, der er med til at gøre den

forskellig fra andre lignende organisationer.

Det er netop den identitet, der

har tiltrukket os – som gamle spejdere og

spejdervenner.

• Vi har ikke brug for at få forfladiget

bevægelsen med buzz-ord som: organisation,

team, netværk, bestyrelse, projektorientering

eller handleplan.

• Vi vil gerne have et tættere samarbejde

med spejderbevægelsen – for spejderbevægelsens

skyld, men ikke et samarbejde,

der ophæver Gildebevægelsens

suverænitet som selvstændig bevægelse.

• Man er enten gildebror eller spejder,

mange håndterer at være begge dele, men

det er ikke det samme, og det sker ikke

på samme tid!

• Vi vil selvfølgelig arbejde for at få flere

gildebrødre, men vækst er ikke noget mål

i sig selv og slet ikke et mål for kvalitet.

• Vi vil holde fast i: Et gilde = en stemme i

landsgildetinget.

• Vi er tilfredse med gildelov og løfte som

det er.

What would Baden Powell do?

Hvad er det, der sker ??????

Af Bente Kaysen, DGM, Fyns Distriktsgilde

Landsgildetinget 2007 blev afviklet på rekord

tid, den tilovers blevne tid blev anvendt på

cafemøder. Det fik nogen til at tænke den

tanke, at LGT fremover kunne være et endags

arrangement.

På GM-Stævnet i 2008 kom der opfordring

til en slankning af blandt andet landsgildeledelsen

og dermed en ændret struktur.

Atter prøvede vi cafemøder, der blev orienteret

om, at det kommende LGT skulle afvikles

på samme måde. Fastholder LGL det

stadigvæk?

Dette og meget mere har betydet modtagelse

af 21 lovforslag til LGT 2009. Hvordan vil de

stemmeberettigede kunne få det bearbejdet?

En del er heldigvis småjusteringer, men det

meste er næsten lig en revolution. Spørgsmålet

er, om ikke det var bedre at sætte kræfter ind

på at styrke arbejdet i det enkelte gilde?

Til slut: Enhver ansvarlig ledelse har da en vis

forpligtigelse til at finde kandidater, men det

ønsker LGL ikke af en årsag, som ikke kan

læses af tilsendte materiale.

Er landsgildeledelsen i venteposition i henhold

til alle lovforslagene, for måske at stille

betingelser, for at modtag genopstilling?

Kære Bente.

Af Hanne Borgstrøm, LGM

Det er virkelig en udfordring som landsgildeledelse

at honorere de mange forskelligrettede

krav til os om ledelsen af Gildebevægelsen.

Nogle vil have fornyelse, udvikling og aktivitet,

nogle vil have lov at passe sig selv og vil

under ingen omstændigheder have indblanding

fra landsgildeledelsen, og nogle forventer,

at landsgildeledelsen sørger for direkte tilgang

af nye gildebrødre i alle gilder. Uanset hvordan

vi agerer som landsgildeledelse, vil nogle

være tilfredse og andre aldeles utilfredse med

vores indsats.

Jeg har stor tiltro til, at de stemmeberettigede

vil sætte sig ind i de mange lovforslag og sætte

dem i relation til, om vedtagelse af dem vil

gøre livet nemmere eller mere besværligt i lige

præcis deres gilde eller distrikt, og jeg er slet

Fortsættes side 42 ...

40


Opslagstavlen







18. gilde i København

fejrer 40 års jubilæum

Lørdag den 26. september 2009 i

Gildegården, Vanløse Alle 41, 2720 Vanløse

Gildet blev startet den 24. september 1969 og i

den anledning indbyder gildet til åben vandreog

gildehal samt efterfølgende festmiddag for

gildebrødre, giner, gaser og venner af gildet.

kl. 11.30

kl. 12.00

kl. 12.45

kl. 19.00


























Vandrehal

Åben fødselsdagsgildehal

Festmiddag mm.

Natmad

Deltagelse i festmiddagen koster kr. 400 pr. person

og inkluderer vin/øl/vand til maden. Påklædning:

festtøj.

Tilmelding til vandre-, gildehal og/eller festmiddag

senest den 7. september 2009 til:

Claus Museth, tlf. 36 16 89 33

e-mail : museth@os.dk

Betaling til: 18. gilde/v. Claus Museth, konto:

5140 4125617 med tydelig angivelse af navn/

navne samtidig med tilmelding dog senest den 7.

september 2009

Gildetelegram

Gildetelegram, A5, m. konvolut kr. 15,00

Lille telegram, A6, m. konvolut kr. 10,00

Visitkort, gavekort, u. konvolut kr. 5,00

3. Sct. Georgs Gilde i Fredericia

Minna Sandahl Christensen

Ravnsgårdsvej 37, 7000 Fredericia

Tlf. 75 94 25 32

Gl. Skagen

Dejligt 6 personers sommerhus

nær strand, med 3 soveværelser,

udlejes hele året

fra 1.800 kr. pr. uge.

For yderligere information

tlf. 98 44 43 57

Sjælsø Distrikt

inviterer til Fellowshipdag

torsdag den 22. oktober 2009 kl. 19.00

Grænselandsproblematikken

belyst af

Hans Heinrich Hansen, det tyske mindretal i

Sønderjylland, President for the Federation of

European Nationalities

Torben Rechendorff, tidligere minister og

formand for Grænseforeningen i Danmark - det

danske mindretal i Sydslesvig

Jytte Vester, gildebror i Sct. Georgsgildet i

Flensborg - spejder/gildearbejde i en grænseregion.

Stengård Kirke, Gammelmosevej 250, Bagsværd

Gode parkeringsforhold på kirkepladsen eller

Niels Lyhnes Alle.

100 m fra Stengård Station på linie E fra Farum

Pris kr. 125,-

Betaling til Sjælsø Distrikt,

Jydske Bank konto. 5030 120206-0 eller efter

aftale ved indgangen.

Bindende tilmelding senest 16.10.

med navn og gilde til

Karen Kjeldsmark

44 44 24 60 eller karenk@post.tele.dk

41


... fortsat fra side 40

ikke uenig med dig i, at det vil være en

fremragende ide, at alle gildeledelser (ikke

blot de få som allerede gør det) sætter kræfter

ind på at styrke arbejdet i det enkelte gilde.

Det er i gildet, arbejdet foregår, og det kan og

skal ikke fjernstyres fra landsgildeledelsen.

Spørgsmålet om cafemøder på landsgildetinget

er besvaret andetsteds her i bladet.

Det er ikke landsgildeledelsens opgave at

finde kandidater. Landsgildeledelsen skal ikke

være selvsupplerende - også her er det vigtigt

med fornyelse, altså at der bliver mulighed

for, at personer med andre ideer end den

nuværende ledelses får lejlighed til at præge

den fortsatte udvikling. Men måske er

forklaringen på, at vi i skrivende stund endnu

ikke har modtaget forslag til kandidater, at

der er meget få gildebrødre, der vil bruge

rigtig meget af deres fritid på at lade sig

udsætte for de udfordringer, jeg har nævnt

øverst i mit svar - selvom det er udfordrende

og interessant.

50 år

40 år

25 år

Gildejubilæer

Løgumkloster, Bredeå

25 års jubilæum 22-09-2009

Skjern/Tarm

50 års jubilæum 09-09-2009

Jyderup

60 års jubilæum 28-09-2009

Morsø

60 års jubilæum 29-10-2009

Jubilæer

65 år

60 år

42


Nye gildebrødre

12. Aalborg

Bjerringbro

Sakskøbing

1. Frederiksværk

Suså Gildet i Næstved

2. Glostrup

2. Horsens

1. Vordingborg

4. Kolding

2. Næstved

1. Roskilde

2. Roskilde

Rudkøbing

43


Gambiarejser 2010

Karin og Peter Boldsen, Sct. Georgs Gildet Thyholm-Sydthy

I lighed med tidligere år har vi planlagt et par Gambiarejser

i januar, februar og marts 2010, så hvis du stadig går og

spekulerer på, hvad det nu egentlig er, Sct. Georgs Gilderne

i Danmark har gang i dernede i Afrika, så er der nu mulighed

for at besøge ’Folket som hørte Gud le’, hvilket er titlen på

en rigtig god bog om Gambia og dets befolkning. Den er

skrevet af Trine Paludan, og vi anbefaler at læse den inden

besøget.

Den første tur finder sted i tiden 28.01.-11.02.2010, den

anden i tidsrummet 18.02.-04.03.2010 og den tredje – hvis

der er deltagere nok – fra 11.–25. 03.2010. På alle ture er der

plads til 8 deltagere, og de gennemføres med min. 6

deltagere. Derfor kan det måske være en idé at vælge 2

mulige, prioriterede perioder.

Med fast base i vores hus, der ligger blot 800 meter fra

Atlanterhavet, vil vi tage på en række éndagsture, hvor vi

selvfølgelig skal besøge Hanne Vibe Nursery School, Pigespejdernes

Hovedkvarter med skole og Drengespejdernes

Skillcenter Little Trees, ligesom vi skal se nogle af de mere

turistprægede seværdigheder som f.eks. Katchically Crocodile

Pond, Fuglereservatet Abuko Nature Reserve og Batikfabrikken.

Derudover byder vi på en 5-dages rundrejse, der fører os til

Soma (Drengespejdernes Skillcenter og Pigespejdernes nye

Hotelskole) samt til Wassu Stone Circles, der kan dateres

tilbage til år 1000 f.Kr., og Georgetown, hvor der er mulighed

for en dejlig sejltur på Gambia-floden. Endelig er der

mulighed for et besøg på slaveøen James Island (kendt fra

serien Rødder).

Infrastrukturen er naturligvis ikke af samme standard som i

Europa, så en bustur ind i landet er anstrengende, og da

temperaturen inde i landet ligger på 30-35 grader, vil det

måske være en god idé at spørge sin læge, hvis man har

hjerteproblemer eller andre kroniske sygdomme. Vi vil dog

tilføje, at varmen ikke føles så slem som en tilsvarende temperatur

i Danmark grundet den lave luftfugtighed.

Turen koster kr. 14.400, som dækker flyrejse t/r København

– Banjul, transport fra/til Gambias lufthavn, fuld indkvartering

og forplejning (drikkevarer dog efter regning) samt

rundrejse og udflugter.

Har du lyst til at tilbringe 2 uger i Gambia sammen med os,

så kontakt os hurtigst muligt på

tlf. 97 87 92 70 / 23 39 78 33 eller

boldsen@adslmail.dk - senest 15.09.09

More magazines by this user
Similar magazines