Juullimi ukiortaasamilu pilluarit - Sct. Georgs Gilderne

sct.georg.dk

Juullimi ukiortaasamilu pilluarit - Sct. Georgs Gilderne

NUMMER

Juullimi ukiortaasamilu pilluarit

• Man er vel spejder ...

• Hvad er en Tinguritte?

MEDLEMSBLAD

FOR

SCT. GEORGS

GILDERNE

I DANMARK

Sct. Georg

December

2008

75. ÅRGANG

6


Landsgildeledelsen

Landsgildemester Hanne Borgstrøm

Ruskær 15, st. tv., 2610 Rødovre

Tlf. 36 75 94 85

E-mail lgm@sct-georg.dk

Landsgildekansler Søren Silving

Stutmestervej 21 C, 3400 Hillerød

Tlf. 40 97 23 32

E-mail lgk@sct-georg.dk

Landsgildeskatmester Margit Toxværd

Langelandsvej 11, 3. tv., 2000 Frederiksberg

Tlf. 38 10 19 11

E-mail lgs@sct-georg.dk

International sekretær Niels Rosenbom

Højskolebakken 2 G, 9760 Vrå

Tlf. 49 25 36 03

E-mail lgis@sct-georg.dk

Uddannelsessekretær Lone Erkmann

Munkebanken 5, 4681 Herfølge

Tlf.: 56 65 07 06

E-mail lgus@sct-georg.dk

PR-sekretær Kjeld Krabsen

Nis Petersensvej 18, 8660 Skanderborg

Tlf. 86 53 81 88

E-mail lgpr@sct-georg.dk

Øvrige landsgildeadresser på side 22-23

Redaktør af Sct. Georg

Ingrid Danstrup

Rosenvænget 34, 6541 Bevtoft

Tlf. 74 51 42 49, fax: 74 51 42 13

E-mail redaktionen@sct-georg.dk

Bladet udsendes 6 gange årligt:

10/2, 10/4, 10/6,

10/8, 10/10 og 10/12.

Deadline: Den 10. i måneden forud

SCT. GEORGS GILDERNES KONTOR:

Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K

Telefon 33 32 27 33, giro nr. 6 00 13 51

Telefax 33 32 29 91

Internet www.sct-georg.dk

E-mail kontoret@sct-georg.dk

Kontortid man.-tors. 10-14

Kontorleder Kirsten Christensen

Landsgildekontoret holder lukket fra og med fredag den 19.12.08 til mandag den 5.1.09

Arrangementer på landsplan:

24. januar 2009

Distriktsforum, Kolding

15. - 23. juli 2009

Blå Sommer, Stevningshus

Uge 28-2009

TRÆF09 på Gildecenter Rodbjerggaard

18.-20. september 2008

LGT Aalborg

Internationale arrangementer:

10.-17 januar 2009

Grossarl Træf, Østrig

10. - 14. juni 2009

Nordisk-Baltisk træf, Åland

16.-21. juli 2009

Regionalt Træf, ASPAC,

Kuala Lumpur, Malaysia

18.-22. august 2009

Vesteuropæisk Træf, Dundee, Skotland

20.-25. oktober 2009

13. Mediterranean Gathering, Tavira,

Portugal

3.-7. november 2010

Europakonference, Cypern

27. juli-7. august 2011

Verdensjamboree, Skåne

2011

Verdenskonference,

Cernobbio (Como), Italien

Hvis du vil vide mere om de forskellige

arrangementer - så kontakt

landsgildekontoret.

Læs om …

What’s on internationalt ........ 5

Gilderne og de andre............... 9

LGT´09.................................. 14

Fra gildebror til gildebror ...... 15

Opslagstavlen ........................ 19

Navnestof .............................. 20

Forsiden: Gospel med stemme, krop

og sjæl på GM-stævnet.

Foto: Lis Christensen, 2. København

Oplag: 5.400 eksemplarer. Produktion: Jannerup Offset A/S, 4200 Slagelse. ISSN: 0900-9280

Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter

2


Juullimi ukiortaasamilu pilluarit

- Glædelig Jul og Godt Nytår

Af Margit Toxværd, Landsgildeskatmester

Gildemesterstævnet i Vingsted Centret i september

måned er vel overstået.

En af mine opgaver var at forestå morgensamlingen

søndag morgen. For at skabe lidt

nyt valgte jeg, at vi alle skulle synge flagsang

udendørs og hejse 5 flag på Vingsted Centrets

5 flagstænger: 1 stort dannebrogsflag, 2

mindre dannebrogsflag og 2 gildeflag. Morgensamlingen

fortsatte derefter indendøre,

hvor jeg med en billedserie berettede om,

hvorledes et Tivoli i Nuuk bliver til, hvorledes

Tivolidagene afvikles og til slut, hvorledes det

hele igen pakkes sammen til brug til næste

år. Alt sammen inden for en periode på ca.

3 uger.

Når denne leder læses, er vi her i Danmark i

rigtig god gang med alle vore juleforberedelser,

og der er omkring 14 dage til jul. I Grønland

fejres julen naturligvis også, meget lig men på

mange måder helt anderledes. Og med den

meget store forskel at hele landet er indhyldet

i den skønneste hvide sne.

Julen kom til Grønland i begyndelsen af

1700-tallet med de kristne missionærer. Julens

budskab blev forkyndt og juleglæden

blev fejret med megen festlighed uden for

kirkerummet. Julen var en tid med glæde og

lys trods de ofte vanskelige vilkår i hverdagen.

Disse træk har holdt sig i nu mere end 300

år. En af de vigtigste begivenheder før i tiden

var den, at børnene oplæste juleevangeliet i

kirken den 24. december.

Julemanden er kendt i mange lande under

mange forskellige navne og med en påklædning

i mange forskellige farver og udformninger.

Uanset hvilken julemand, man tror på, så

behøver man kun at vide én ting, og det er, at

Julemanden bor i Grønland.

Julemanden bor på et kæmpe isslot i

Grønland. Det er efterhånden accepteret

af alle de hjælpejulemænd, der bor andre

steder i verden. Julemanden har såmænd

også et sommerhus: Ved Uummannaq ligger

et lille træhus, der efterhånden er blevet ret

berømt. Huset ligger i Spraglebugten ved

foden af Uummannaq-fjeldet. Huset er kendt

som julemandens

sommerhus, og

selv om man måske

ikke får et glimt af

jule-manden, kan

man godt få en ide

om, at der bor en

ældre herre med

langt hvidt skæg

om sommeren.

Julemanden er en

glad og rar mand,

der er kendt for at være meget givende. Hans

dybe latter, ’Ho, Ho, Ho’, kender alle børn, og

selvom han med årene er blevet lidt rund om

maven, kan han stadig komme ned gennem

skorstenen ved hjælp af lidt trylleri, når

han med sine rensdyr rejser rundt til alle de

børn, der tror på ham, og hvor han afleverer

julegaverne til den rig-tige tid.

Hvert år sender tusindvis af børn i hele verden

en ønskeseddel til julemanden. På mange

breve står der: ’Til Julemanden - Nordpolen’.

Og selv med denne sparsomme adressering, så

finder brevene naturligvis vej til julemandens

postkasse. Nordpolen er jo landfast med

Grønland via is, og rensdyrposten kan derfor

altid nå frem. Brevene bliver lagt i verdens

største postkasse. I Kolonihavnen i Nuuk

kan man finde julemandens hus og udenfor

er opstillet julemandens postkasse. Den er

meget stor og på forsiden står: Tømmes næste

gang: JUL.

Julen er rigtig festlig i Grønland. Julen fejres

med mange levende lys og et hav af de for

Grønland så karakteristiske rød-orange lysende

julestjerner, der udsmykker alle vinduer

i offentlige bygninger, forretninger og private

hjem og giver en meget speciel julestemning.

I byerne tændes lysene på juletræerne 1. søndag

i advent, der er næsten lige så stor en festdag

som juledagene. Allerede om morgenen går

mange mennesker fra hus til hus for at synge

julen ind. Klokken 10 holdes gudstjeneste,

hvor de fleste kvinder møder op i grønlandske

nationaldragter og en stor del af mændene i

3


deres hvide anorakker,

der signalerer fest og

højtidelighed. Efter gudstjenesten

byder man hinanden

på kaffe. Sammen

med sangen er kaffen en

meget vigtig ingrediens

ved enhver grønlandsk

festlighed, som også

her giver anledning til

ekstra hygge hos de fleste

familier med juleklip,

gløgg og julegodter.

I løbet af december måned kommer der

julepynt i vinduerne, først og fremmest

julestjernen. Som nabo til Nordpolen har

Grønland kun lidt eller slet intet dagslys på

denne årstid. Nord for Polarcirklen står solen

ikke op i flere måneder, og i den sydlige del

af Grønland viser solen sig kun kortvarigt

over fjeldene, men med glinsende hvid sne og

julestjerner er oplevelsen meget speciel.

Luciaoptog afholdes den 13. december, hvor

børn med kranse på hovedet og lys i hænderne

synger om helgeninden Lucia. Et meget

populært optog på skoler og fritidshjem.

Hver eneste by i Grønland har et oplyst juletræ

på en bakke eller fjeldtop og der er juletræer i

de fleste hjem. Juletræerne sejles med skib fra

Danmark, da der i Grønlands arktiske klima

ikke kan gro træer.

Den 23. om aftenen pynter forældrene

juletræet, pynter husene op og hænger

lyskæder op på husene. Juletræet pyntes efter

alle kunstens regler. Der findes nok ti gange

så meget julepynt i et lille grønlandsk hus,

som i et stort dansk hus. Juletræspynten er

både traditionel julepynt og grønlandske

ting, som børnene selv har lavet. Det kan for

eksempel være kamikker i sælskind og andre

grønlandske kunstværker side om side med

traditionelle julehjerter og ikke mindst det

grønlandske flag.

Når børnene vågner juleaftensdags morgen, er

hele huset forvandlet, og gaverne er klar til at

blive åbnet. Mange børn får julegaver allerede

fra morgenstunden.

Derefter er det almindelig skik, at børnene

juleaftensdag synger foran byens huse og

herefter beværtes rundhåndet med julegodter

af beboerne. Om aftenen den 24. fejres juleaften

med dans om juletræet.

Julenat går de unge mennesker rundt til alle

huse og synger salmer og kommer ind og

får slik. På grund af de store familier holdes

der ofte flere juleaftener i træk, for at man

kan være sammen med hele familien. Hvis

man synes, at maverne buler ud efter en jul i

Danmark, så kan man roligt lægge et par kilo

oveni i Grønland.

Så er der selvfølgelig også kaffemikkerne, og

dem er der mange af, for næsten alle vil gerne

holde kaffemik. Det er en gåde, hvordan man

kan gå til kaffemik og samtidig selv varte

gæster op til kaffemik på samme tid.

Julen i Grønland er så stemningsfuld, at en

jul i Danmark sjældent vil være den samme

oplevelse, når man har oplevet en grønlandsk

jul. Man kommer hinanden rigtig meget ved

i alle juledagene, hvor alle går på besøg hos

alle, ønsker glædelig jul og får kaffe og kage.

Der er kirkegang flere gange daglig, hvor

børn og kor synger, og hvor folk møder op i

deres nationaldragter. Udendørs er der rigtig

julestemning med sne, kulde, nordlys og

julestjerner i alle vinduer.

Og så når vi til nytår i Grønland: Det nye

år hilses velkommen på samme måde som

i Danmark med nytårsmiddag, fyrværkeri,

sang og champagne med dog med en enkelt

undtagelse: Nytåret fejres to gange – først

det danske nytår kl. 20, og det grønlandske

nytår ved midnat. Begge gange bliver

både den oprindeligt natblå himmel og de

sneklædte fjelde helt overvældende oplyst af

spruttende, farverige raketter og ikke mindst

de traditionelle skyderier med rifler. Kl. 20 og

kl. 24 kan man opleve så megen fyrværkeri,

at himlen bliver så oplyst, som var det højlys

dag.

Efter jul og nytår skal al juleudsmykning og alle

julestjerner igen tages med og gemmes væk.

I Grønland er det en tradition, at dette først

sker efter den 6. januar, Hellig Tre Kongers

dag. Denne dag er helligdag i Grønland.

Jeg vil med dette grønlandsbillede ønske

alle gildebrødre og deres familier en rigtig

glædelig jul samt et lyst og lykkebringende

nytår 2009.

4


What’s on international …

Åland, Nordisk-Baltisk træf 10-14/6 2009

Træffet finder sted i Mariehamn. Alle gildemedlemmer

og familiemedlemmer er velkomne.

Vore finske værter har understreget,

at handicaps ikke er nogen hindring for at

deltage.

Deltager prisen er 300 €, som inkluderer

måltider på Åland og øvrige stævneudgifter.

Rejse og overnatning er ikke inkluderet.

Træffet åbnes 10/6 kl. 16 og afsluttes i Sct.

Georgs kirken 14/6 formiddag. Udover sightseeing

byder programmet på gildedebat,

spejderaktiviteter, majstang, lejrbål og midsommerfest.

Priser: IU har fået flg. tilbud

fra Viking Lines. Det

skal bemærkes at alle priser

er 2008 niveau, og at der

kan forventes op til ca. 5%

stigning i 2009:

Hotel Arlandia

- Inkl. færge, enkeltværelse 4 nætter kr. 2.310

- Inkl. færge, dobbeltværelse 4 nætter kr. 2.310

- Inkl. 1 eller 2 personer m bil samt enkelt

eller dobbeltvær. 4 nætter kr. 2.550

Hotel Cikada

- Inkl. færge, enkeltværelse 4 nætter kr. 2.040

- Inkl. færge, dobbeltværelse 4 nætter kr. 1.800

- Inkl. 2 personer, bil samt hotel i dobbeltvær.

i 4 nætter kr. 2.280

- Inkl. 1 person, bil samt hotel i enkeltvær. i 4

nætter kr. 2.040

Ved over 25 fuldt betalende personer er der

gratis billet for 1 person.

npr@os.dk

Ved over 40 fuldt betalende personer er der

gratis billetter for 2 personer.

om - Hoejskolebakken 2 G, DK-9760 Vraa - 4925 3603 -

Færgepriser tur/retur (hvis man vælger

over-natning på egen hånd)

- Inkl. 2 personer, bil m/campingvogn kr. 4.089

- Inkl. 2 personer og camper kr. 3.600

- Inkl. 2 personer m. bil kr. 334

Hertil skal så lægges udgift til rejsen hjemmefra

til Stockholm. Togpriser kan ikke opgives

pt., men her er der er også mulighed for

grupperabat.

Tilmelding skal være LGIS i hænde senest

31.12.2008 (grupperejse) eller 1.3.2009

(individuel rejse). Tilmeldingsblanket er i

skrivende stund endnu ikke tilgået fra de

finske værter, men den vil hurtigst muligt

blive distribueret via DIS. Vi har valgt den

fremrykkede frist for at være sikker på at få

reserveret i tide. Det forlyder nemlig at der

godt kan blive tidligt udsolgt i Mariehamn.

ASPAC gathering 16-21/7 2009

LGIS har modtaget invitation og registreringsformular

til Asian-Pacific regionale

træf i Templar Park Resort udenfor Kuala

Lumpur. Det er et spændende program, og

vore gildevenner i Malaysia er kendt for stor

gæstfrihed. Prisen for stævnet (inkl overnatning

- dobbeltværelse, fuldkost, transport

fra/til lufthavn og stævneudgifter) er 1100

MYR eller 1810 kr. Yderligere oplysninger

ved LGIS.

Blå Sommer 15-23/7 2009 og

Jamboree 27/7-7/8 2011

Opmærksomheden henledes på de gode

muligheder for at virke for international

forståelse på disse store internationale lejre.

Vi kan hjælpe til i service team/hjælperstab

med at få lejren til at fungere optimalt. Vi har

også gode muligheder for at støtte vore lokale

spejdere med home hospitality.

Handlingsplan

Som bekendt skal der vedtages en handlingsplan

på LGT 2009. IU ønsker at bidrage

med asyl- og indvandrerarbejde. Målet skal

være, at alle danske gilder som minimum har

ét projekt i perioden 2009-2011. Vi arbejder

på et idekatalog – og er spændte på at se

forslagene til projekter fra de enkelte gilder.

IU – Anne, Anne Marie og Niels

5


ISGFs organisation

GIM

Dig

Gilde – LSGF

gildeting

Obligatorisk

Frivillig

DIS

Distrikt

distriktsgildeting

IS ‐ IU

Landsgilde ‐ NSGF

Underregion

NBSR

Verdenskontor

WB

ISGF

Verdenskonference

ISGF organisationsdiagram

Region

Europa

Men organisationen kan også ses på en anden led

ISGF‐AISG

LSGF

NSGF

ISGF

NSGF

LSGF

?

?

Europa

NBSR

Distrikt

En FLAD organisation

6


Swimming




7


Großarlerlauget

Af Kiss Messmann, laugsmester i Großarlerlauget

Jeg har netop sikret mig, at der stadig er tid

til at melde sig til det 41. Europæiske Gilde

Forum i Großarl i Østrig fra den 10.-14.

januar 2009.

Hvis du nu er en af de gildebrødre, der har

deltaget i Forum i Großarl for nogle år siden,

så skulle du prøve at melde dig til igen. Dels

vil du genopfriske venskabet med dem, du

var sammen med førhen, dels vil du få nye

venner både fra Danmark og fra de andre

europæiske lande.

Såfremt du ikke har været i Großarl før,

så tal med en af de mange, der har, og hør

hvor stor en oplevelse det er at være sammen

med internationale gildebrødre og danne

venskaber over landegrænserne.

Foto: Gertrude Jensen,

Europäisches Forum der Gilde-Pfadfinder

Großarl

Tilmeld dig enten on-line til

www.forumgrossarl.at

eller kontakt undertegnede, så skal jeg være

dig behjælpelig med din

tilmelding.

Kiss Messmann,

Græsvangen 20,

9800 Hjørring.

tlf. 96 23 52 52

/ 22 41 18 40.

Messmann@stofanet.dk

8


Gilderne og de andre

Man er vel spejder ...

Af korpschef Tim Riediger, korpschef Dansk Spejderkorps Sydslesvig

En klassekammerat kom en dag til mig og

spurgte mig, om jeg ikke havde lyst til at

være spejder. ’Spejder? Hvad er det?’. ’Bare

kom og se’ lød det lidt mysteriøst fra hans

side. Den aftalte eftermiddag mødte jeg op

og stiftede for første gang bekendtskab med

ulveunger, gule tørklæder, spejderdolke -

min allerførste spejderoplevelse. Mit år nul i

spejderbevægelsen.

30 år efter denne begivenhed er jeg lige

kommet hjem fra Tydal, og spejderstøvlerne

står ved indgangen, fordi de egentlig nu burde

pudses. Rygsækken står og venter på at blive

tømt. Stort set skal alt vaskes. Det er et af

de spejdermysterier, jeg nok aldrig får løst,

nemlig hvordan ting kan blive beskidte uden

at have været i brug. Min mor fik aldrig lov til

at være spejder. Mormor sagde, at spejdere er

dem, der altid er beskidte og forkølede. Men

heldigvis fik vi børn lov til at være spejdere.

Og vi fik lov til at være forkølede og blive

beskidte!

Jeg kan huske, når vores forældre kom og

hentede os efter ’Superløb’ på Als en kold

vintermorgen. Der lå tæpper på bagsædet

for at vi ikke svinede det hele for meget til.

Den eneste beretning forældrene fik i første

omgang var, at det havde været et hårdt, men

et godt løb. Derefter faldt man allerede i søvn

i den varme bil.

Mens man er på løb, tænker man tit: ’Aldrig

mere igen!’ Du bærer en alt for tung rygsæk

på ømme fødder i alt for koldt vejr gennem

en mørk skov. Du kan se lys i husene, i

nogle af husene er pejsen tændt op, og en

familie hygger sig i stuen ved en kande te og

fjernsyn. Og man føler sig allerede nu så træt

og udkørt. Klokken er først tidlig aften, og

du skal endnu være undervejs hele natten og

hele formiddagen. Hvad med at banke på og

bede om husly? Men så bliver du afbrudt i

dine tanker. Midt inde i skoven ser du oplyst

af fakler to vagtmænd med hellebarder. Da du

nærmer dig stedet, kan du se en borg på en

ø og vindebroen sænkes. Spændingen stiger,

da du træder ind i løvens hule og møder

Sheriffen af Nottingham. Nu gælder det om

at være snu, for ikke at sige noget forkert.

Vi må ihvertfald ikke røbe noget om Robin

Hood og hans venner. De ømme ben og

trætheden er glemt. Hvor er jeg heldig ikke at

sidde indenfor ved pejsen og kede mig foran

fjernsynet. Hvor er det heldigt, jeg er midt

inde i et eventyr sammen med mine andre

spejdervenner.

Og det er nok en af de ting jeg elsker mest

ved spejderne. Oplevelserne. Tonsvis af

oplevelser. Og hvad elsker jeg endnu mere?

Udfordringer!

Som spejder er der altid nye udfordringer, der

venter på en. Jeg selv har også fået mig en stor

mundfuld, idet jeg blev valgt til korpschef for

et halvt år siden. Med spænding venter vi på

vores jubilæumsår i 2009, hvor korpset fylder

90 år. Vi vil f.eks. have en fødselsdagsfest i

Kristi Himmelfartsdagene på Tydal, hvor vi

alle sammen vil ligge i lejr - lige fra den yngste

ulveunge til den ældste spejder. Et af vores

principper hedder jo, at ’børn leder børn’

hhv. ’unge leder unge,’ så alle alderstrin skal

også involveres i planlægningen og lede lejren.

9


Derfor vil vi få en ulveunge i 10 års alderen

til at være én af de fire lejrchefer. Det bliver

spændende, især for den lille ulveunge!

Tydal Gård skal også blive til virkelighed.

I 2003 erhvervede Dansk Spejderkorps

Sydslesvig naboejendommen, og i år har

vi kunnet afbetale lånet på købet. En hel

bondegård står og venter på vores visioner. Og

dem har vi mange af, som vi forhåbenlig får

gennemført i de næste år. Tydal skal ikke kun

være vores ’navle’ men også et samlingsted for

hele Sydslesvig. Tydal Gård skal være et ekstra

tilbud til vores gæster, hvor vi kan tilbyde

aktiviteter på spejdermanér. Og skridt efter

skridt nærmer vi os vores nye aktivitetscenter.

Og der venter flere udfordringer på os. Vores

lille korp har et tæt samarbejde med de andre

korps i Danmark. Disse fælleskorpslige projekter

er vi en del af, så blandt de mange

danske spejdere finder man også 650 spejdere

i blå uniform med gult tørklæde, som bor syd

for grænsen. Ja, vi er så tit i København for

at møde de andre spejderledere, at man godt

kan sige, at København er blevet vores Tydal

nr. 2.

Et spændende fælleskorpsligt projekt bør

nævnes. I år 2012 er det vores vision at holde

en fælles lejr et eller andet sted i Danmark.

Hvor mange mon vi kan blive til sådan en

lejr? 40.000? 50.000? Kan der overhovedet

være plads til så mange samlet på et sted?

’Nej Tim, Tydal er for lille’ sagde den blå

spejderchef til mig. Hm, det lyder desværre

fornuftigt nok. 75 hektar jord kan ikke

rumme så mange gæster. Eggebæk kommune

ville 20-dobles, hvis Tydal kunne rumme en

lejr af denne størrelse ...... Vi må finde en

anden kommune, som vi kan mangedoble

befolkningen på. Hvor mange kilo havregryn

mon spises på en lejr af denne størrelse? Hvor

stort skal lejrbålet være, for at folk i sidste

række har en chance for at kunne se det? (Og

ikke for stort, så spejderne i første række ikke

bliver grillet.) Hvor mange meter plaster?

Hvor mange spejdere mon farer vild på arealet

og ikke kan finde deres lejrplads igen?

Nu må jeg hellere stoppe - jeg skal til Tydal.

Og støvlerne står stadigvæk ved indgangen og

burde pudses.

Men det kan jeg jo gøre, når jeg kommer

hjem igen ........

Lækre gaveideer til hele familien

UNICEF har fyldt hylderne op med nye

spændende varer fra hele verden, og der

er mange lækre julegaveideer og et væld af

smukke julekort, som gør mere end at glæde

modtageren. Hver gang du køber en vare

hos UNICEF, går 40 procent af prisen til

hjælpearbejdet for verdens udsatte børn.

- Julegaver til hele familien

- Kvalitetslegetøj til familiens mindste

- Stor kollektion af kort med smukke

jule- og vintermotiver

10

Du kan købe dine

UNICEF kort og

gaver direkte på

UNICEF Danmarks

hjemmeside

www.unicef.dk eller

hos din lokale

forhandler. Besøg

også UNICEFs

hyggelige butik i

Rådhusstræde 8 i hjertet af København. Du

kan bestille UNICEFs katalog med kort og

gaver ved at ringe på tlf. 35 27 38 00.

UNICEF blev oprettet i 1946 som FNs børnefond. UNICEF arbejder i over 150 af verdens fattige lande for at sikre børn en sund og tryg

opvækst, skolegang og beskyttelse mod vold, udnyttelse og aids. I den industrialiserede del af verden har UNICEF 36 nationalkomiteer,

heriblandt UNICEF Danmark, der oplyser om børns vilkår og rettigheder og samler penge ind til UNICEFs hjælpearbejde for verdens

børn. UNICEFs arbejde er udelukkende finansieret af frivillige bidrag fra private bidragydere, regeringer, erhvervslivet og fonde.


Landsbyen

Oktober 2008

Vi har brug for din hjælp i Landsbyen

På Blå Sommer næste år er der seks

underlejre: fem, hvor spejderne bor, og

een for hjælpere.

Landsbyen er navnet på den underlejr,

hvor ca. 900 hjælpere fra mange af de

fælles funktioner bor og spiser.

Vi forventer at skulle bruge ca. 200

hjælpere for at få Landsbyen til at

fungere.

Og her har vi brug for din hjælp.

Vi skal bo på to lejrpladser, en lige syd

for Holmgård og en lige nord for

Stevninghus.

Vi bliver altså ca. 1100, der skal bo og

spise i Landsbyen.

Jeanette Pilt Ulriksen og Kjeld Krabsen

kommer til at stå i spidsen for Landsbyen,

hvorunder Forsamlingshuset og Paradiset

også hører.

Forsamlingshuset er navnet på den

store hjælperkantine, hvor vi alle skal

have super god mad.

Omkring halvdelen af Landsbyens

hjælpere vil arbejde i Forsamlingshuset.

Her vil være fire arbejdshold, hvor kun de

tre er på arbejde samme dag (et til hvert

måltid) og et hold har fri.

I løbet af fire dage har et hold lavet tre

forskellige måltider og holdt en dag fri.

Paradiset er navnet på det område, hvor

hjælpere, ledere og seniorer kan hygge

sig om aftenen. Paradiset har selv over

100 hjælpere.

Forsamlingshuset og Paradiset kommer

til at ligge ”midt i lejren”.

Hvad kan du hjælpe os med

Du kan hjælpe os i Forsamlingshuset og

Paradiset, men du kan også hjælpe på

andre områder.

Vi skal indrette Landsbyen – det står

vores Teknik for – det er også dem, der

sørger for, at systemerne virker under

lejren.

Vi skal modtage alle hjælpere, når de

kommer, og svare på spørgsmål og

hjælpe undervejs – det er informationsafdelingens

(Info’s) opgave.

Vi har også en børnehave i Landsbyen,

hvor alle hjælperbørn under spejderalderen

kan være i dagtimerne, mens mor

og far arbejder.

Vil du med på Blå Sommer

Vil du være med på holdet i Landsbyen,

så send en mail til Jeanette eller Kjeld

og skriv, hvad du gerne vil lave i Forsamlingshuset,

Paradiset, Teknik, Info eller

Børnehaven. Skriv også, hvornår du vil

være på lejren.

Førforlejr (Teknik): 4. juli – 10. juli.

Forlejr: 10. juli – 14. juli.

Hovedlejr: 15. juli – 23. juli.

Efterlejr: 23. juli – 26. juli.

Se mere om lejren på hjemmesiden

www.dds.dk/blaasommer

Vi glæder os til at høre fra dig.

Masser af spejderhilsner

Jeanette og Kjeld

jeanette@klu.dk - kjeld@klu.dk

11


Dansk Flygtningehjælps landsindsamling

Vejret fik ikke lov til at spolere Dansk Flygtningehjælps

landsindsamling

Til trods for stormvejr og regn i det meste af

landet blev Dansk Flygtningehjælps landsindsamling

søndag 9/11 en stor succes med

14.000 indsamlere og et resultat på 14,5

millioner kr. Succesen var båret af frivilligt

arbejde fra lokale koordinatorer over hele

landet, og Sct. Georgs Gildernes medlemmer

var godt repræsenteret i dette arbejde.

en fælles middag.’ Lise understreger med en

lille latter, at middagen altså er betalt af egne

midler.

Indsamlerne har som sædvanlig vist et

stort engagement og enkelte negative bemærkninger

på ruterne har ikke kunnet

spolere indtrykket af en positiv modtagelse

fra Hillerød-borgerne, hvilket da også

bekræftes af et resultat på ikke mindre end

173.000 kr. Specielt en enkelt indsamler

med indvandrerbaggrund har fået en god

modtagelse på Hillerøds villaveje.

’Vi har en enkelt indsamler, vist nok fra

Tyrkiet, der i år har samlet mere end 5000

kr. ind. Han sætter simpelthen rekord hvert

eneste år, og det er da inspirerende at mødes

på tværs af kulturer om noget så dansk som

dør-til-dør-indsamlinger og så oven i købet se

en helt ny standard blive sat,’ siger Lise.

I det hele taget er der for Lise Lomholt en lige

linje mellem et lokalt og globalt engagement.

Lise Lomholt, der ligesom sin mand og sine

to voksne børn er rundet af en barndom i

spejderbevægelsen og et humanistisk livssyn,

har som koordinator i Hillerød været en del

af landsindsamlingen de sidste seks år. En

indsats, hun opfatter som en naturlig del af

sit levende engagement i verden omkring sig.

Sct. Georgs Gilderne er jo netop kendeteg-net

ved troen på at de svage skal have hjælp. Jeg er

jo blevet en ældre dame, og der er ikke mange

af os der har brug for hjælp til at komme over

gaden, så verdens flygtningebørn er vel en sag,

der er værd at kæmpe for,’ siger Lise.

Det er ikke et større problem at finde indsamlere

og organisere indsamlingen i Hillerød.

’Vi er en gruppe, der har været med længe, vi

ved hvem vi skal snakke med, og hvordan vi

skal gribe det an, og mange af vores indsamlere

er jo med år efter år. Faktisk hygger vi os med

arbejdet og slutter landsindsamlingen af med

’Det er helt afgørende, at vi forholder os

til verden omkring os, ikke bare til vores

nærmeste og dem, der ligner os selv, men til

mennesker alle steder.’

Dansk Flygtningehjælps landsindsamling til

støtte for verdens flygtningebørn bekræfter, at

mange af Sct. Georgs Gildernes medlemmer

deler denne opfattelse og handler efter den.

Dansk Flygtningehjælp har allerede nu

kunnet sende en halv million kroner

fra søndagens landsindsamling til hjælpearbejdet

for de congolesiske

flygtninge, der

strømmer ind i nabolandet

Uganda, yderligere en halv

million til uddannelse om

minefare i Uganda og en halv

million til støtte for børn i

Kosovo.

12


Af Kjeld Krabsen, Landsgildets PR-sekretær

På gildemesterstævnet i Vingstedcentret havde

vi besøg af Inger og Frederik fra DDS

- lejrchefer på Blå Sommer 2009. De fortalte

om lejren og om projekt TeenSpot, som

var en optakt til arbejdet med at planlægge

lejren. TeenSpot satte spotlight på dagens

teenagere for at give lejrledelsen indsigt i og

forståelse for den verden, som lejrens primære

målgruppe befinder sig i.

Noget af det, som TeenSpot viste, var bl.a.:

Om brug af internettet og mobiltelefoner

• 3 ud af 4 bruger IT hver dag eller flere

gange om ugen (i 2000 var der kun 29%,

som brugte IT så hyppigt).

• Nettet bruges både alene, men

også sammen med andre – det øger

frimodigheden.

• Teenagerne er med til selv at ’skabe’

nettet. Blandt andet har Arto unikke

749.000 profiler.

• Det er ’unormalt’ ikke at have en mobil i

7.-9. klasse.

• 95% har en mobil og har haft den i en

årrække.

At være online skaber tryghed…

Mobilen gør det muligt at følge med i alle

vennernes foretagender, samtidig med at den

giver mulighed for spontanitet, hvis man

skulle kede sig. Mobilen er livsnerven for

mange teenagere, og man vil føle sig udelukket

fra det sociale liv, hvis man ikke følger med.

Mobilen skaber tryghed og giver mobilitet til

at kunne være ’alle-steds-nærværende’.

’Jeg har ikke brug for en veninde, men en

mor...’

I de fleste undersøgelser, som bliver lavet,

efterspørger teenagerne voksne rollemodeller.

For eksempel viser børnerådets rapport om

mobning fra 2005, at der er 20%, som ikke

har en voksen, som de kan tale fortroligt

med, og det vil de gerne have...

Ofte tager vi misforståede hensyn til teenagerne,

fordi vi tror, at de kun vil være sammen

med os, hvis vi er deres venner, men det

handler om at finde balancen mellem at være

ven og rollemodel.

I en ny undersøgelse viser det sig, at forholdet

til den frivillige leder er af afgørende betydning

for, om man kan fastholde den unge.

De efterspørger ledere, som er autentiske, tør

stille spørgsmål, ser dem som hele mennesker

og er lyttende.

Because I’m worth it

Teenagerne er delt i to lejre når det gælder

deres udseende - de fleste følger moden (kulturen),

mens en del skaber sig en identitet

ved at gå bevidst imod strømen (modkultur).

Fælles for begge lejre er, at den unge kan

skabe sig en identitet ved hjælp af små, personlige

ændringer.

Vennerne bliver en af de helt store tidsrøvere

i teenage-årene. Det er ikke længere aktiviteterne,

som er vigtige, men derimod bliver

relationerne enormt vigtige. Ikke overraskende

er vennerne langt vigtigere end

kæresten.

Det er de nære emner, der optager danske

teenagere.

Nære ting som kærlighed (86%), sundhed

(74%), mode (68%) og sex (62%) er ’hotte’

blandt teenagerne.

Men det er ’fred i verden’ (74%), ’retfærdighed

i verden’ (66%), børnemishandling (58%),

’terror i verden’ (57%) og ’lighed mellem

mennesker’ (51%) også.

Du kan finde mere om TeenSpot på DDSs

hjemmeside (www.dds.dk) under ’Nyheder’

– ’Broen magasin tema’ – ’TeenSpot’.

13


Landsgildeting 2009

Hvad er en Tinguritte?

En Tinguritte er en blomst, der vokser i Aalborg. Den bliver

passet og plejet af en lille styregruppe på 3 og en klan på 11

gildebrødre. Tinguritten blomstrer i september 2009, nærmere

betegnet den 18.–20. september.

Den er således synonym med Landsgildeting 09.

Dette for at fortælle jer, at vi arbejder støt og roligt med landsgildetinget.

Såvel styregruppen som klanen består af erfarne

gildebrødre, der mener at kende gildebrødres almindelige forventninger

til arrangementer, stævner og gildeting.

Altså, det må gerne være spændende, sjovt og med indhold.

Samtidig må det heller ikke være for dyrt. I det spænd prøver

vi at tilrettelægge næste års landsgildeting.

Aalborg

18.-20. september 2009

Og hvad ved vi så lige nu? - Jo, det vi ved, vil vi dele med jer, nemlig at:

• Tilmelding sker fortrinsvis via et elektronisk booking system, men tilmelding via blanket i

Sct. Georg kan naturligvis også anvendes.

• Vi skal have tilmelding senest Valdemarsdag 2009, altså den 15. juni. Dette for at afbestille

ikke benyttede værelser.

• Vi har forhåndsbooket på 3 hoteller nær centrum i Aalborg, samt Aalborg Vandrerhjem.

I forbindelse med Vandrerhjemmet er der campingplads. Dermed er der overnatningsmuligheder

til forskellige priser.

• Vores logo viser bl.a. Limfjordsbroen og fortæller dermed, at hele arrangementet foregår

på begge sider af fjorden, idet selve landsgildetinget samt festaftenen foregår på

Nørresundby Idrætscenter, medens kammeratskabsaftenen og overnatninger sker i

Aalborg.

• Der bliver kammeratskabsaften fredag aften med mulighed for hyggesnak, sang og

oplevelser.

• Der bliver festaften lørdag med god mad, musik og dans.

• Der bliver arrangementer lørdag og søndag for ledsagere. Prisen herfor dækker bus og

entreer samt 2 frokoster inkl. drikkevarer.

• I prisen for deltagelse i landsgildetinget er inkluderet 2 frokoster inkl. drikkevarer.

Læs mere i næste nummer af Sct. Georg og på hjemmesiden. Vi forventer at hjemmesiden

’kommer i gang’ i begyndelsen af 2009.,

Vi glæder os til at se jer.

Overgartner i Tinguritte-drivhuset og formand for styregruppen,

Bent Ove Holm

14


Fra gildebror til gildebror

Værdiord, formål, handlingsplan

Af Hanne Borgstrøm, Landsgildemester

På Gildemesterstævnet (GM-stævnet) i september

blev der i Cafe-form arbejdet intenst

med de fem værdiord:

Kammeratskab

Udfordringer

Rummelighed

Ansvar

Friluftsliv

Det var dejligt at opleve, at så mange gilder

havde arbejdet med de fem værdiord og

de tolv spørgsmål, som gildemestrene var

blevet opfordret til at drøfte i gilderne

inden GM-stævnet, for det medvirkede til,

at der blev en god snak om disse spørgsmål,

og det medvirkede til, at gildemestrene i

cafeerne også kunne udveksle erfaringer om

værdiordene. Vi skal i øvrigt alle sammen

huske, at værdiordene på ingen måde erstatter

vores formålsparagraf, men for nogle af os,

kan de hjælpe os til nemmere at forklare

ikke-gildebrødre, hvad, det er, vi oplever som

gildebrødre.

Resultaterne fra alle de mange cafeer, der blev

gennemført i løbet af GM-stævnet, indgår

nu i arbejdet med at forberede oplægget til

den handlingsplan, der bliver præsenteret

på landsgildetinget i Aalborg i september

2009. Dermed er der heller ikke en ‘facitliste’

fra GM-stævnet, som gildemestrene kan

præsentere hjemme i gildet. Men der er en

stor tak fra landsgildeledelsen for det arbejde,

der allerede er gjort i gilderne som oplæg til

GM-stævnet.

På GM-stævnet opfordrede jeg til, at alle

gildemestre sammen med deres gildebrødre

bruger tid på at finde frem til ét projekt,

som gildet vil arbejde med fremover, og jeg

opfordrede til, at gildemestrene indsender

information om projektet til landsgildeledelsen

(inden nytår) til inspiration for den kommende

handlingsplan. Landsgildeledelsen kan godt

fremlægge forslag til en handlingsplan, men

da det er gildebrødrene i de forskellige gilder,

der skal bringe handlingsplanen til udførelse,

er det vigtigt, at handlingsplanens indhold

kommer fra de gildebrødre, der skal påtage

sig udfordringerne.

Jeg tror, at mange gildebrødre, ikke har følt

den store forpligtelse til at leve op til de seneste

handlingsplaner, som landsgildetingene

har besluttet - også selv om deres egen

gildemester har været med til at stemme

for handlingsplanerne. Jeg tror ikke, der er

særlig mange gildebrødre, der har lyst til at

arbejde med noget, som gildet ikke selv har

haft stor indflydelse på. Derfor mener jeg, det

er vigtigt at vende processen om, så den nye

handlingsplan kommer til at indeholde det,

som gildebrødrene rent faktisk har lyst til at

arbejde med.

Jeg sætter min lid til, at I sammen med

gildeledelserne har fundet frem til gildets

eget projekt - og glæder mig til at læse om

projekterne i det materiale, som fremsendes til

landsgildekontoret - og skulle I nu først finde

frem til jeres projekt på den anden side af nytår,

så send det alligevel til landsgildekontoret.

God

fornøjelse

med arbejdet

15


Gildemesterstævne på Vingstedcentret

Af Birgit Kristensen, DUS i Kronborg Distrikt

Lørdag den 20. september 2008 startede årets

Gildemesterstævne, som skulle koncentrere

sig om de fem værdiord:

Kammeratskab - Udfordringer - Rummelighed

- Ansvar – Friluftsliv.

Ord, som Distriktsgildemestrene fandt frem

til på Distriktsforum i januar 2008.

En række spørgsmål skulle supplere værdiordene

i debatten

• skal vi have forskellige slags gilder (eks.

veteran-, ungdoms- eller familiegilder)?

• hvis vi ikke havde en gildebevægelse her

i 2008 og ville gøre det samme som skete

i 1933, nemlig at lave en sammenslutning

af gamle spejdere, hvad skulle vi så lave?

• skal vi stille krav til gildebrødre om

deltagelse i kursus, højskole, studiegrupper?

• hvis en forening for voksne opfordrede

en erfaren spejderleder til at lave en

optagelsesceremoni for nye medlemmer i

foreningen, hvad blev det vigtigste indhold

af ceremonien/mødet?

• hvis du med fem ord skulle beskrive, hvad

gildebevægelsen har givet dig, hvad er det

for fem ord, du vil bruge?

• hvor er det, vi gør en forskel?

• hvordan fornyr vi sproget i gildehallen?

• hvor længe skal vi fortsætte med tre

gildeløfter?

• forstyrrer fokus på de midler, vi bruger i

arbejdet, vores mål?

• hvor og hvordan starter vi nye gilder?

• gildehuse uden et lokalt gilde? eller gilder i

spejderhuse?

• er vores organisationsstruktur en

hæmsko?

• fører vi et Sct. Georgs sværd mod os selv?

(lov og løfte)

• skal vi have 10 stormfulde år tilbage i

gilderne - eller 50 år med la la?

Efter velkomstord og sang startede selve

mødet med cafedebatter.

Landsgildeledelsen havde lavet cafemøder

over en række af de stillede spørgsmål, hvor

konklusionerne blev samlet til punkter, som

16

vil blive fremlagt på Landsgildetinget i 2009.

Her skal tinget tage stilling til, hvad der skal

ske i fremtiden.

Det er betænkeligt, at landsgildet kører med

et underskud på 341.000 kr.

Landsgildeledelsen vil tage af formuen på lidt

over 1 mill. kr. til at dække underskuddet.

Men hvad med fremtiden? Landsgildeledelsen

vil komme med en spareplan.

Alle i Landsgildeledelsen aflagde beretninger

og der var gode spørgsmål til disse.

Lørdag eftermiddagen havde vi sms-orienteringsløb

en times tid ude i det smukke

landskab. Grupperne til løbet blev dannet

af gildebrødrenes første bogstav i fornavnet.

God ide. Vi nød det gode vejr.

Lørdag aften kom en frisk pige fra Snekkersten

og sang gospel med os, det var bare alle tiders

– godt med de mange mænd og de mange

stemmer, som kunne fylde salen.

Det var oplevelsesrigt.


Søndag morgen startede med flaghejsning

udenfor – stemningsfyldt.

Herefter fortalte Margit Toxværd spændende

om gildernes store Tivoli i NUUK.

Tivoli er faktisk den eneste underholdning,

befolkningen oplever, og det er et flot arbejde,

der bliver udført.

Søndag formiddag gik med endnu en

cafeomgang med emner, som blev meldt ind

af gildebrødrene fra salen. Blandt andet blev

Rodbjerggård drøftet.

Drøftelsen gik ud på, om man skulle bruge

nogle penge til at få opsat en strømstander

til campingvogne, så flere gildebrødre kunne

komme og overnatte, men en klage fra

en nabo om, at der så vil blive etableret

en campingplads, har lavet lidt kludder i

planerne.

Den nye tilsynsførende vil arbejde videre på

sagen og forsøge at finde en god løsning på

problematikken.

Rodbjerggård har sin egen fond, og her er

der lidt penge, man kan bruge af. Desværre

er udlejningstakten af Rodbjerggård gået ned,

fordi skoler og institutioner skal spare.

Resten af søndag formiddag gik med evaluering

og afslutning.

Vi sang en afskedssang og sagde farvel.

FACEBOOK

På facebook er der oprettet nogle grupper, som alle gildemedlemmer er velkomne til

at deltage i. Når du tilmelder dig, kan du deltage i - eller selv starte diskussioner om

ethvert gildeemne. F.eks er der pt. på “Sct Georgs Gilderne” bl.a.oprettet debatfora om

gildehaller, rummelighed og handlingsplan. Gå ind på flg. adresse:

www.facebook.com/group.php?gid=23127016639

Hvis du vil deltage i den internationale ISGF gruppe (med pt 320 medlemmer fra hele

verden), er adressen:

www.facebook.com/group.php?gid=18496977508

LGIS

Glædelig jul og godt nytår

På landsgildeledelsens, landsgildekontorets og redaktionens vegne ønsker

jeg alle gildebrødre med familie en glædelig jul og godt nytår.

Mit ønske for det nye år er, at glæde, energi og godt humør vil være i højsædet

i alle gilder, og at disse tre egenskaber vil medvirke til at styrke

samarbejdet med spejderkorpsene og, at de vil tiltrække nye gildebrødre,

som vil få rum og plads til at være med til at styrke såvel det enkelte gilde

som hele gildebevægelsen. Med glad gildehilsen, Hanne, LGM

17


Debat

Poul V. Hebsgaard, GM 1. Vejle, skriver:

Er mere end 65 % af Sct. Georgs Gildernes

arbejde af internationalt art? Ja, det spørger jeg

mig selv om, når jeg læser Sct. Georg fra oktober

2008, for her fremgår det, at ud af 17 sider

læsestof, da er de 9,5 sider referater af stævner,

møder, jubilæer, hvor danske gildebrødre har

deltaget, og i langt den største del af disse

udflugter har deltaget én eller flere personer fra

Landsgildeledelsen, og man kan da ikke lade

være med at spørge sig selv, om disse udenlandske

udflugter er betalt af ledelsesmedlemmerne selv,

eller om udflugterne er blevet betalt ud af det

kontingent, som betales af gildebrødrene. Det

fremgår ikke af det regnskab, der ligger på

nettet, om der er underkonti, der indeholder

disse oplysninger.

Ved at studere det på nettet udlagte regnskab

(ifølge landsgildeskatmesteren, er dette regnskab,

Kære Poul,

Det er jo ikke til at vide, hvor mange procent

af gildernes arbejde, der er internationalt relateret

- men Sct. Georg er medlemmernes

blad, og lige præcis til seneste udgave af Sct.

Georg har jeg fået oplyst, at redaktøren havde

plads til flere indlæg, og derfor - naturligt nok

- efterspurgte relevante og aktuelle indlæg, som

så var internationalt relaterede. I øvrigt var Sct.

Georg nr. 5 reduceret til 20 sider på grund af

manglende indlæg til bladet - og dermed har

det internationale måske fået en høj procentuel

vægt.

Til orientering har LGIS Niels Rosenbom og

jeg - som de eneste fra Danmark - deltaget i

Verdenskonferencen, budgetteret og betalt af

landsgildet, som det mig bekendt har været

sædvane hidtil. Alle øvrige fra Danmark har

deltaget for egen regning.

Jeg kan oplyse, at der i det regnskab, der ligger

på hjemmesiden, ikke er ét eneste regnskabstal,

der ikke er fuldstændig i overensstemmelse med

den bogføring af indtægter og udgifter, som sker

på landsgildekontoret.

LGT 2007 fik forelagt et budget med et

underskud på kr. 341.000, og det var der

ingen ændringer til, så det er det budget,

landsgildeledelsen har at forholde sig til.

18

der ligger på nettet, udarbejdet af Kjeld Krabsen

!!!) ses det, at vi på nuværende tidspunkt, har

brugt mere end 320.000, kr udover det, der er

indkommet i indtægter.Ved at regne videre på

disse tal, fremgår det, at gilderne med den linie,

der føres i dag, har 5–6 år tilbage, inden kassen

er tom !!!!!!!

Jeg vil derfor gerne spørge landsgildeledelsen,

hvad der vil ske fremover for at forhindre at

underskudet vokser??

Vi kan naturligvis sætte kontingentet op med

det resultat, at medlemsantallet vil reduceres

yderligere, men mon ikke citronen allerede er

presset til det yderste?

Jeg synes, det ville være passende, om regnskabet

bliver offentliggjort i næste Sct. Georg, og om

landsgildeskatmesteren fremkommer med et

oplæg til besparelser, så det frygtede underskud

vil blive reduceret eller helt bliver undgået.

På GM-stævnet, hvor vi desværre manglede

mange gilder - også 1. Vejle - redegjorde LGS

Margit Toxværd for den økonomiske situation,

og det blev understreget, at landsgildeledelsen

arbejder intenst på, at budgettet i det store hele

overholdes, og deltagerne oprettede en cafe til at

fremkomme med forslag til landsgildeledelsen

om det nuværende og det kommende budget

- disse forslag fremgår af bilagene fra GMstævnet,

og de indgår i landsgildeledelsens

overvejelser i forbindelse med arbejdet i den

resterende del af denne landsgildetingsperiode

og tilrettelæggelsen af det næste budget.

Allerede på LGT 2007 blev det oplyst, at det

må forventes, at der stilles forslag om kontingentforhøjelse

ved det kommende landsgildeting.

Om det bliver en realitet - og i hvilken

størrelsesorden det bliver, vil landsgildeledelsen

informere om, når det kommende budget er

udarbejdet.

Regnskabet for den nuværende regnskabsperiode

bliver offentliggjort i Sct. Georg, når det er

revideret og klar til offentliggørelse i forbindelse

med LGT 2009. Indtil det sker, vil interesserede

kunne orientere sig på hjemmesiden om Sct.

Georgs Gildernes økonomiske situation under

GM log-in.

Hanne, LGM


Opslagstavlen

Gildetelegram

Gildetelegram, A5, m. konvolut kr. 15,00

Lille telegram, A6, m. konvolut kr. 10,00

Visitkort, gavekort, u. konvolut kr. 5,00

3. Sct. Georgs Gilde i Fredericia

Minna Sandahl Christensen

Ravnsgårdsvej 37, 7000 Fredericia

Tlf. 75 94 25 32

Gildeflag til 8 m stang

1.250 kr.

Gildeflag til 14 m stang

2.150 kr.

Bøllehuer, hvide eller blå

25 kr.

Kasketter, hvide/blå/grønne

25 kr.

Gildetørklæder, hvide

40 kr.

Bagtæppe til gildehal

1.250 kr.

Julemærker pr. ark

25 kr.

Henvendelse:

Anne-Marie Pedersen, Gildeskatmester,

12. Aalborg Gilde, tlf. 98 19 34 34

Sct. SCT. Georgs GEORGS Gildet GILDET I i BOGENSE Bogense

fejrer

fejrer 60 års jubilæum

fredag den 60 30. års januar jubilæum 2009 med

jubilæumsgildehal

i Gildehuset, Marinavej 2, 5400 Bogense

kl. i 17.30 Gildehuset, vandrehal, Marinavej kl. 2, 18.00 5400 gildehal Bogense

Efterfølgende

kl. 17.30

bydes

Vandrehal

på festmiddag

kl. 19.00

kl. 18.00 Gildehal

på Kystens Madhus,Vestre Havnevej 11

Efterfølgende (i gåafstand bydes fra på Gildehuset)

festmiddag kl. 19.00

Kuvertpris inkl. drikkevarer kr. 200

på Kystens Madhus,Vestre Havnevej 11

Tilmelding = indbetaling

senest (i gåafstand den 18. fra januar Gildehuset) 2009

til Nordfyns

Kuvertpris

Bank

inkl.

kto.

drikkevarer

nr. 6860

kr.

1089029

200,-

Yderligere info: mail merry@dffa.dk eller tlf.

40 44 21 23 efter kl. 16.30

www.sct-georg.dk/bogense

fredag den 30 januar 2009 med jubilæumsgildehal

Årsprogram 2009

15. februar Vejstrup Ådal

14. marts Tarup Davinde Søland

26. april Øhavsstien Faldsled – Trente Mølle

14. maj Nattergaletur til Mosegaard, aftentur

25. – 28 maj Kongenshus Mindepark, Fur og Thy med ophold 3 nætter

på 3-stjernet hotel ved Limfjorden.

28. juni Skinnecykeltur fra Tommerup

28. juli Hole Skov med madlavning over bål, aftentur

15. august Endelave, heldagstur

30. aug. – 4. sept. Wolfshagen i Harz. 5 nætter på 3-stjernet hotel

27. september Årsmøde med vandretur i Odense-området

10. oktober Ristinge/Tryggelev Nord på Langeland

1. november Planlægningsmøde med vandretur i Hestehaveskoven

7. november Øhavsstien Broholm – Lundeborg

5. december Juletur til Brenderup

16 gilder er repræsenteret. Efter aftale med 3 jyske laug kan deltages i ture hos hinanden,

så man årligt får tilbudt hen ved 40 naturture i ind- og udland. Det tilstræbes, at man på

de enkelte ture kan gå lange eller kortere ture, da vi ønsker, at alle skal kunne deltage.

Kontakt Ulla Vittrup 65 95 89 84 eller Bent Ny Andersen 62 62 19 17

60

år

Tilmelding = indbetaling senest den 18. januar 2009

til Nordfyns Bank kto. nr. 6860 1089029

Yderligere info: mail merry@dffa.dk eller tlf. 40 44 21 23 efter kl. 16.30

www.sct-georg.dk/bogense

19


1. Sct. Georgs Gilde Aabenraa

75 års jubilæum

Den 12. december 1933 blev

Sct. Georgs Gilde Aabenraa stiftet

Den 23. januar 1934 blev

den første gildehal afholdt i

Sct. Georgs Gilde Aabenraa

Det skal fejres på Folkehjem i Aabenraa

den 23. januar 2009

Kl. 16:00 til 18:00 afholdes der reception.

Receptionen er åben for alle.

Kl. 19:00 afholdes der Gildehal med

efterfølgende middag og festlige indslag.

Gildehal og efterfølgende middag er åben

for gildebrødre med ledsager

samt indbudte gæster.

Påklædning: Pænt tøj,

gerne spejderuniform.

Egenbetaling til middag:

200 kr. plus drikkevarer.

Tilmelding til gildehal og middag til

Birgit Bøllund, torbir@ofir.dk

eller 21 40 82 38

Senest tirsdag den 20. januar 2009

70 år

65 år

60 år

Jubilæer

1. Aabenraa

75 års jubilæum 23.1.2009

Bogense

60 års jubilæum 26.1.2009

2. Århus

60 års jubilæum 29.1.2009

1. Bornholm

60 års jubilæum 13.2.2009

4. Holstebro

25 års jubilæum 25.2.2009

Dåseringe projektet lever endnu

- har fået egen hjemmeside

www.daaseringe.dk

50 år

Udsendt fra landsgildekontoret indtil den

1.11.08:

2.10.08 Post til DGM og GM

Fredslyset 2008 tilmeldingsblanket

3.10.08 mail/post til DGM og GM

Refererat fra GM-Stævnet

3.10.08 mail/post til DIS

Fellowshipday budskabet 2008

20


40 år

Nye gildebrødre

25 år

Birkerød

Bramming

1. Frederikshavn

1. Hobro

Ikast

21


Nordborg

1. Kolding

2. Kolding

4. Odense

4. Kolding

Præstø

Løgumkloster, Bredeågildet

1. Skælskør

Internationalt udvalg (IU)

Formand Niels Rosenbom (LGIS)

Anne Marie Hansen

Østergade 23, 3. th., 8370 Hadsten

Tlf. 20 78 47 13, annemarie.hansen@gmail.com

Anne Haastrup-Nielsen

Esrumvej 261, 3000 Helsingør

Tlf. 49 29 91 10, haastrup79@hotmail.com

Kursusudvalget (KU)

Formand Lone Erkmann (LGUS)

Bjarne Mortensen

Langelinie 34, 5230 Odense M

Tlf. 66 12 15 22, bb.mortensen@privat.dk

Per Hussmann

Lindsnakkevej 7, 6200 Aabenraa

Tlf. 74 62 61 68

PR-udvalget (PR)

Formand Kjeld Krabsen (LGPR)

Webmaster Kjeld Krabsen (LGPR)

Narkolauget

Formand Ebbe Bruun Kaysen

Birkemosevej 3, 5471 Søndersø

Tlf. 64 89 18 36, bente.ebbe.kaysen@mail.tele.dk

Margit Toxværd (LGS)

Gambia Projekt

Formand Karin Boldsen, Havnevej 2, Jegindø

7790 Thyholm, Tlf. 97 87 92 70

boldsen@adslmail.dk

Niels Rosenbom (LGIS)

Sct. Georgs Fonden

Sct. Georgs Fonden,

Sct. Georgsvej 17 A, 3060 Espergærde

www.sctgeorgsfonden.dk

Formand Johan Evensen

Vejlegårdsparken 48, 2.-22, 2665 Vallensbæk Strand

Tlf. 29 63 57 93

E-mail johan.evensen@edb.dk

Hanne Borgstrøm (LGM)

Frimærkebanken

Postadresse: Hans Fink

Postbox 55, 8310 Tranbjerg

Tlf. 86 72 00 40

E-mail frimaerkebanken@mail.tele.dk

’Bankdirektør’ Nils Liljeberg

Tlf. 86 17 58 20

E-mail liljeberg@privat.dk

22


2. Skælskør

1. Vejle

3. Vordingborg

4. Århus

Margit Toxværd (LGS)

Good-Turn Mærket

Formand Jørn Andersen

Sølystvej 81, 8600 Silkeborg

Tlf. 86 80 30 86

E-mail la.ja@mail.tele.dk

Kjeld Krabsen (LGPR)

Gildecenter Rodbjerggaard

Gildecenter Rodbjerggaard

Vorkvej 73, 6040 Egtved

www.rodbjerggaard.dk

Kontaktperson Else Sudergaard

Elmegade 29, 5500 Middelfart

Tlf. 64 41 88 35

E-mail else-harry@sudergaard.dk

Landsgildekontoret

Friluftsrådet

Ingvar Frier, Hjortfølgegård,

Gødstrupvej 13, 4684 Holme-Olstrup

Tlf. 55 56 16 17

Dansk Flygtningehjælp

Hanne Borgstrøm (LGM)

Spejderprojekt Østeuropa

Niels Rosenbom (LGIS)

Bloddonorerne

Jørgen Jakobsen, Hobro

Søren Silving (LGK)

UNICEF Danmark

Niels Rosenbom (LGIS)

Hartvig Møllers Efterskole

Holger Dahl, Hillerød

Søren Silving (LGK)

SOS-Børnebyerne

Landsgildekontoret

Danmarks-Samfundet

Johan Evensen, Varde

Margit Toxværd (LGS)

Lone Erkmann (LGUS)

23


Pakket Magasinpost

ID nr.

12004

PP

Af Lone Erkmann og Hanne Borgstrøm

Ømme fødder - og aha-oplevelser

DDS inviterede til korpsrådsmøde i FKShallerne

i Odense den 15.-16. november.

LGUS Lone og LGM Hanne deltog for at

tage pulsen på DDS-spejderarbejdet i 2008

samt lære og blive inspireret af processen med

torvedebatterne (Cafe-debatterne) vedrørende

de dagsordenspunkter og forslag, der kom

til afstemning om søndagen.

DDS har besluttet også at bruge korpsrådsmøder

til inspiration, ideudveksling og

fremadrettede debatter. Som eksempel

nævnes bl.a., at Teater Turn Around med

interaktiv deltagelse af korpsrådsdeltagerne

anskueliggjorde eksempler på samarbejde og

konfliktløsning.

Inspiration og ideudveksling blev formidlet

med udgangspunkt i 3 scener: Eksklusivscenen,

hvor 6 spejdergrupper øste af deres positive

erfaringer. Ekspertscenen med 25 oplæg,

som man kunne besøge enten lørdag eller

søndag. Vi valgte bl.a. at besøge Decentral

træning, hvor vi oplevede, hvordan leg kan

anvendes til metodeudvikling. DDS har både

et rejsehold og et inspirationshold, som på

hver deres måde hjælper og støtter grupper,

der selv ønsker at gå ind i en udviklingsproces

for at skabe bedre spejderarbejde i gruppen

og tiltrække og fastholde nye spejdere (i

alle aldre). Undervejs i processen gen-finder

lederne glæden og begejstringen i spejderarbejdet.

Eksperimentalscenen viste sig

som et vaskeægte drama som oplæg til et

GPS-løb, hvor deltagerne mødte skumle

personer, agenter og politifolk. Der var store

armbevægelser, larm og røg samt store

udfordringer - det har uden tvivl været “helt

vildt”.

I korpsledelsens beretning blev DDS-konferencen

i forbindelse med Klimakonferencen

i 2009 nævnt. DDS har faktisk en holdning

til hele klimaspørgsmålet. Det er vel ikke

helt udelukket, at vi i samarbejde med DDS

kunne spille en aktiv rolle ved afviklingen af

DDS-konferencen?

Søndagens morgensamling blev afviklet som

et stille billedshow med en rigtig bred vifte af

billeder af spejderoplevelser for alle aldre. De

stille, de sjove, de seje og de vilde oplevelser.

DDS har nogle fantastisk dygtige fotografer.

Undervejs fik vi til gensidig inspiration mulighed

for at fortælle sidemanden om vores bedste

spejderoplevelser.

Inden korpsrådsmødet sluttede, blev der bl.a.

vist en meget flot film fra Verdensjamboreen

i England i 2007 og på festligste vis givet god

og inspirerende information om Blå Sommer

2009 - og sidst, men ikke mindst blev der

stemt om de dagsordenspunkter og forslag,

som lørdag aften var blevet behandlet i

torvedebatterne.

- Og de ømme fødder?

Alle måltider og kaffepauser skete stående ved

cafeborde (hvis man var så heldig - og det var

vi ?) eller siddende på gulvet. Men alle tog det

hele med godt humør - selvom 640 personer

stod i kø ved buffetbordene - så ja - vi havde

faktisk lidt ømme fødder efter den gode og

inspirerende weekend.

More magazines by this user
Similar magazines