Juullimi ukiortaasamilu pilluarit - Sct. Georgs Gilderne

NUMMER
• Juullimi ukiortaasamilu pilluarit
• Man er vel spejder ...
• Hvad er en Tinguritte?
MEDLEMSBLAD
FOR
SCT. GEORGS
GILDERNE
I DANMARK
Sct. Georg
December
2008
75. ÅRGANG
6

Landsgildeledelsen
Landsgildemester Hanne Borgstrøm
Ruskær 15, st. tv., 2610 Rødovre
Tlf. 36 75 94 85
E-mail lgm@sct-georg.dk
Landsgildekansler Søren Silving
Stutmestervej 21 C, 3400 Hillerød
Tlf. 40 97 23 32
E-mail lgk@sct-georg.dk
Landsgildeskatmester Margit Toxværd
Langelandsvej 11, 3. tv., 2000 Frederiksberg
Tlf. 38 10 19 11
E-mail lgs@sct-georg.dk
International sekretær Niels Rosenbom
Højskolebakken 2 G, 9760 Vrå
Tlf. 49 25 36 03
E-mail lgis@sct-georg.dk
Uddannelsessekretær Lone Erkmann
Munkebanken 5, 4681 Herfølge
Tlf.: 56 65 07 06
E-mail lgus@sct-georg.dk
PR-sekretær Kjeld Krabsen
Nis Petersensvej 18, 8660 Skanderborg
Tlf. 86 53 81 88
E-mail lgpr@sct-georg.dk
Øvrige landsgildeadresser på side 22-23
Redaktør af Sct. Georg
Ingrid Danstrup
Rosenvænget 34, 6541 Bevtoft
Tlf. 74 51 42 49, fax: 74 51 42 13
E-mail redaktionen@sct-georg.dk
Bladet udsendes 6 gange årligt:
10/2, 10/4, 10/6,
10/8, 10/10 og 10/12.
Deadline: Den 10. i måneden forud
SCT. GEORGS GILDERNES KONTOR:
Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K
Telefon 33 32 27 33, giro nr. 6 00 13 51
Telefax 33 32 29 91
Internet www.sct-georg.dk
E-mail kontoret@sct-georg.dk
Kontortid man.-tors. 10-14
Kontorleder Kirsten Christensen
Landsgildekontoret holder lukket fra og med fredag den 19.12.08 til mandag den 5.1.09
Arrangementer på landsplan:
24. januar 2009
Distriktsforum, Kolding
15. - 23. juli 2009
Blå Sommer, Stevningshus
Uge 28-2009
TRÆF09 på Gildecenter Rodbjerggaard
18.-20. september 2008
LGT Aalborg
Internationale arrangementer:
10.-17 januar 2009
Grossarl Træf, Østrig
10. - 14. juni 2009
Nordisk-Baltisk træf, Åland
16.-21. juli 2009
Regionalt Træf, ASPAC,
Kuala Lumpur, Malaysia
18.-22. august 2009
Vesteuropæisk Træf, Dundee, Skotland
20.-25. oktober 2009
13. Mediterranean Gathering, Tavira,
Portugal
3.-7. november 2010
Europakonference, Cypern
27. juli-7. august 2011
Verdensjamboree, Skåne
2011
Verdenskonference,
Cernobbio (Como), Italien
Hvis du vil vide mere om de forskellige
arrangementer - så kontakt
landsgildekontoret.
Læs om …
What’s on internationalt ........ 5
Gilderne og de andre............... 9
LGT´09.................................. 14
Fra gildebror til gildebror ...... 15
Opslagstavlen ........................ 19
Navnestof .............................. 20
Forsiden: Gospel med stemme, krop
og sjæl på GM-stævnet.
Foto: Lis Christensen, 2. København
Oplag: 5.400 eksemplarer. Produktion: Jannerup Offset A/S, 4200 Slagelse. ISSN: 0900-9280
Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter
2

Juullimi ukiortaasamilu pilluarit
- Glædelig Jul og Godt Nytår
Af Margit Toxværd, Landsgildeskatmester
Gildemesterstævnet i Vingsted Centret i september
måned er vel overstået.
En af mine opgaver var at forestå morgensamlingen
søndag morgen. For at skabe lidt
nyt valgte jeg, at vi alle skulle synge flagsang
udendørs og hejse 5 flag på Vingsted Centrets
5 flagstænger: 1 stort dannebrogsflag, 2
mindre dannebrogsflag og 2 gildeflag. Morgensamlingen
fortsatte derefter indendøre,
hvor jeg med en billedserie berettede om,
hvorledes et Tivoli i Nuuk bliver til, hvorledes
Tivolidagene afvikles og til slut, hvorledes det
hele igen pakkes sammen til brug til næste
år. Alt sammen inden for en periode på ca.
3 uger.
Når denne leder læses, er vi her i Danmark i
rigtig god gang med alle vore juleforberedelser,
og der er omkring 14 dage til jul. I Grønland
fejres julen naturligvis også, meget lig men på
mange måder helt anderledes. Og med den
meget store forskel at hele landet er indhyldet
i den skønneste hvide sne.
Julen kom til Grønland i begyndelsen af
1700-tallet med de kristne missionærer. Julens
budskab blev forkyndt og juleglæden
blev fejret med megen festlighed uden for
kirkerummet. Julen var en tid med glæde og
lys trods de ofte vanskelige vilkår i hverdagen.
Disse træk har holdt sig i nu mere end 300
år. En af de vigtigste begivenheder før i tiden
var den, at børnene oplæste juleevangeliet i
kirken den 24. december.
Julemanden er kendt i mange lande under
mange forskellige navne og med en påklædning
i mange forskellige farver og udformninger.
Uanset hvilken julemand, man tror på, så
behøver man kun at vide én ting, og det er, at
Julemanden bor i Grønland.
Julemanden bor på et kæmpe isslot i
Grønland. Det er efterhånden accepteret
af alle de hjælpejulemænd, der bor andre
steder i verden. Julemanden har såmænd
også et sommerhus: Ved Uummannaq ligger
et lille træhus, der efterhånden er blevet ret
berømt. Huset ligger i Spraglebugten ved
foden af Uummannaq-fjeldet. Huset er kendt
som julemandens
sommerhus, og
selv om man måske
ikke får et glimt af
jule-manden, kan
man godt få en ide
om, at der bor en
ældre herre med
langt hvidt skæg
om sommeren.
Julemanden er en
glad og rar mand,
der er kendt for at være meget givende. Hans
dybe latter, ’Ho, Ho, Ho’, kender alle børn, og
selvom han med årene er blevet lidt rund om
maven, kan han stadig komme ned gennem
skorstenen ved hjælp af lidt trylleri, når
han med sine rensdyr rejser rundt til alle de
børn, der tror på ham, og hvor han afleverer
julegaverne til den rig-tige tid.
Hvert år sender tusindvis af børn i hele verden
en ønskeseddel til julemanden. På mange
breve står der: ’Til Julemanden - Nordpolen’.
Og selv med denne sparsomme adressering, så
finder brevene naturligvis vej til julemandens
postkasse. Nordpolen er jo landfast med
Grønland via is, og rensdyrposten kan derfor
altid nå frem. Brevene bliver lagt i verdens
største postkasse. I Kolonihavnen i Nuuk
kan man finde julemandens hus og udenfor
er opstillet julemandens postkasse. Den er
meget stor og på forsiden står: Tømmes næste
gang: JUL.
Julen er rigtig festlig i Grønland. Julen fejres
med mange levende lys og et hav af de for
Grønland så karakteristiske rød-orange lysende
julestjerner, der udsmykker alle vinduer
i offentlige bygninger, forretninger og private
hjem og giver en meget speciel julestemning.
I byerne tændes lysene på juletræerne 1. søndag
i advent, der er næsten lige så stor en festdag
som juledagene. Allerede om morgenen går
mange mennesker fra hus til hus for at synge
julen ind. Klokken 10 holdes gudstjeneste,
hvor de fleste kvinder møder op i grønlandske
nationaldragter og en stor del af mændene i
3

deres hvide anorakker,
der signalerer fest og
højtidelighed. Efter gudstjenesten
byder man hinanden
på kaffe. Sammen
med sangen er kaffen en
meget vigtig ingrediens
ved enhver grønlandsk
festlighed, som også
her giver anledning til
ekstra hygge hos de fleste
familier med juleklip,
gløgg og julegodter.
I løbet af december måned kommer der
julepynt i vinduerne, først og fremmest
julestjernen. Som nabo til Nordpolen har
Grønland kun lidt eller slet intet dagslys på
denne årstid. Nord for Polarcirklen står solen
ikke op i flere måneder, og i den sydlige del
af Grønland viser solen sig kun kortvarigt
over fjeldene, men med glinsende hvid sne og
julestjerner er oplevelsen meget speciel.
Luciaoptog afholdes den 13. december, hvor
børn med kranse på hovedet og lys i hænderne
synger om helgeninden Lucia. Et meget
populært optog på skoler og fritidshjem.
Hver eneste by i Grønland har et oplyst juletræ
på en bakke eller fjeldtop og der er juletræer i
de fleste hjem. Juletræerne sejles med skib fra
Danmark, da der i Grønlands arktiske klima
ikke kan gro træer.
Den 23. om aftenen pynter forældrene
juletræet, pynter husene op og hænger
lyskæder op på husene. Juletræet pyntes efter
alle kunstens regler. Der findes nok ti gange
så meget julepynt i et lille grønlandsk hus,
som i et stort dansk hus. Juletræspynten er
både traditionel julepynt og grønlandske
ting, som børnene selv har lavet. Det kan for
eksempel være kamikker i sælskind og andre
grønlandske kunstværker side om side med
traditionelle julehjerter og ikke mindst det
grønlandske flag.
Når børnene vågner juleaftensdags morgen, er
hele huset forvandlet, og gaverne er klar til at
blive åbnet. Mange børn får julegaver allerede
fra morgenstunden.
Derefter er det almindelig skik, at børnene
juleaftensdag synger foran byens huse og
herefter beværtes rundhåndet med julegodter
af beboerne. Om aftenen den 24. fejres juleaften
med dans om juletræet.
Julenat går de unge mennesker rundt til alle
huse og synger salmer og kommer ind og
får slik. På grund af de store familier holdes
der ofte flere juleaftener i træk, for at man
kan være sammen med hele familien. Hvis
man synes, at maverne buler ud efter en jul i
Danmark, så kan man roligt lægge et par kilo
oveni i Grønland.
Så er der selvfølgelig også kaffemikkerne, og
dem er der mange af, for næsten alle vil gerne
holde kaffemik. Det er en gåde, hvordan man
kan gå til kaffemik og samtidig selv varte
gæster op til kaffemik på samme tid.
Julen i Grønland er så stemningsfuld, at en
jul i Danmark sjældent vil være den samme
oplevelse, når man har oplevet en grønlandsk
jul. Man kommer hinanden rigtig meget ved
i alle juledagene, hvor alle går på besøg hos
alle, ønsker glædelig jul og får kaffe og kage.
Der er kirkegang flere gange daglig, hvor
børn og kor synger, og hvor folk møder op i
deres nationaldragter. Udendørs er der rigtig
julestemning med sne, kulde, nordlys og
julestjerner i alle vinduer.
Og så når vi til nytår i Grønland: Det nye
år hilses velkommen på samme måde som
i Danmark med nytårsmiddag, fyrværkeri,
sang og champagne med dog med en enkelt
undtagelse: Nytåret fejres to gange – først
det danske nytår kl. 20, og det grønlandske
nytår ved midnat. Begge gange bliver
både den oprindeligt natblå himmel og de
sneklædte fjelde helt overvældende oplyst af
spruttende, farverige raketter og ikke mindst
de traditionelle skyderier med rifler. Kl. 20 og
kl. 24 kan man opleve så megen fyrværkeri,
at himlen bliver så oplyst, som var det højlys
dag.
Efter jul og nytår skal al juleudsmykning og alle
julestjerner igen tages med og gemmes væk.
I Grønland er det en tradition, at dette først
sker efter den 6. januar, Hellig Tre Kongers
dag. Denne dag er helligdag i Grønland.
Jeg vil med dette grønlandsbillede ønske
alle gildebrødre og deres familier en rigtig
glædelig jul samt et lyst og lykkebringende
nytår 2009.
4

What’s on international …
Åland, Nordisk-Baltisk træf 10-14/6 2009
Træffet finder sted i Mariehamn. Alle gildemedlemmer
og familiemedlemmer er velkomne.
Vore finske værter har understreget,
at handicaps ikke er nogen hindring for at
deltage.
Deltager prisen er 300 €, som inkluderer
måltider på Åland og øvrige stævneudgifter.
Rejse og overnatning er ikke inkluderet.
Træffet åbnes 10/6 kl. 16 og afsluttes i Sct.
Georgs kirken 14/6 formiddag. Udover sightseeing
byder programmet på gildedebat,
spejderaktiviteter, majstang, lejrbål og midsommerfest.
Priser: IU har fået flg. tilbud
fra Viking Lines. Det
skal bemærkes at alle priser
er 2008 niveau, og at der
kan forventes op til ca. 5%
stigning i 2009:
Hotel Arlandia
- Inkl. færge, enkeltværelse 4 nætter kr. 2.310
- Inkl. færge, dobbeltværelse 4 nætter kr. 2.310
- Inkl. 1 eller 2 personer m bil samt enkelt
eller dobbeltvær. 4 nætter kr. 2.550
Hotel Cikada
- Inkl. færge, enkeltværelse 4 nætter kr. 2.040
- Inkl. færge, dobbeltværelse 4 nætter kr. 1.800
- Inkl. 2 personer, bil samt hotel i dobbeltvær.
i 4 nætter kr. 2.280
- Inkl. 1 person, bil samt hotel i enkeltvær. i 4
nætter kr. 2.040
Ved over 25 fuldt betalende personer er der
gratis billet for 1 person.
npr@os.dk
Ved over 40 fuldt betalende personer er der
gratis billetter for 2 personer.
om - Hoejskolebakken 2 G, DK-9760 Vraa - 4925 3603 -
Færgepriser tur/retur (hvis man vælger
over-natning på egen hånd)
- Inkl. 2 personer, bil m/campingvogn kr. 4.089
- Inkl. 2 personer og camper kr. 3.600
- Inkl. 2 personer m. bil kr. 334
Hertil skal så lægges udgift til rejsen hjemmefra
til Stockholm. Togpriser kan ikke opgives
pt., men her er der er også mulighed for
grupperabat.
Tilmelding skal være LGIS i hænde senest
31.12.2008 (grupperejse) eller 1.3.2009
(individuel rejse). Tilmeldingsblanket er i
skrivende stund endnu ikke tilgået fra de
finske værter, men den vil hurtigst muligt
blive distribueret via DIS. Vi har valgt den
fremrykkede frist for at være sikker på at få
reserveret i tide. Det forlyder nemlig at der
godt kan blive tidligt udsolgt i Mariehamn.
ASPAC gathering 16-21/7 2009
LGIS har modtaget invitation og registreringsformular
til Asian-Pacific regionale
træf i Templar Park Resort udenfor Kuala
Lumpur. Det er et spændende program, og
vore gildevenner i Malaysia er kendt for stor
gæstfrihed. Prisen for stævnet (inkl overnatning
- dobbeltværelse, fuldkost, transport
fra/til lufthavn og stævneudgifter) er 1100
MYR eller 1810 kr. Yderligere oplysninger
ved LGIS.
Blå Sommer 15-23/7 2009 og
Jamboree 27/7-7/8 2011
Opmærksomheden henledes på de gode
muligheder for at virke for international
forståelse på disse store internationale lejre.
Vi kan hjælpe til i service team/hjælperstab
med at få lejren til at fungere optimalt. Vi har
også gode muligheder for at støtte vore lokale
spejdere med home hospitality.
Handlingsplan
Som bekendt skal der vedtages en handlingsplan
på LGT 2009. IU ønsker at bidrage
med asyl- og indvandrerarbejde. Målet skal
være, at alle danske gilder som minimum har
ét projekt i perioden 2009-2011. Vi arbejder
på et idekatalog – og er spændte på at se
forslagene til projekter fra de enkelte gilder.
IU – Anne, Anne Marie og Niels
5

ISGFs organisation
GIM
Dig
Gilde – LSGF
gildeting
Obligatorisk
Frivillig
DIS
Distrikt
distriktsgildeting
IS ‐ IU
Landsgilde ‐ NSGF
Underregion
NBSR
Verdenskontor
WB
ISGF
Verdenskonference
ISGF organisationsdiagram
Region
Europa
Men organisationen kan også ses på en anden led
ISGF‐AISG
LSGF
NSGF
ISGF
NSGF
LSGF
?
?
Europa
NBSR
Distrikt
En FLAD organisation
6

Swimming
7

Großarlerlauget
Af Kiss Messmann, laugsmester i Großarlerlauget
Jeg har netop sikret mig, at der stadig er tid
til at melde sig til det 41. Europæiske Gilde
Forum i Großarl i Østrig fra den 10.-14.
januar 2009.
Hvis du nu er en af de gildebrødre, der har
deltaget i Forum i Großarl for nogle år siden,
så skulle du prøve at melde dig til igen. Dels
vil du genopfriske venskabet med dem, du
var sammen med førhen, dels vil du få nye
venner både fra Danmark og fra de andre
europæiske lande.
Såfremt du ikke har været i Großarl før,
så tal med en af de mange, der har, og hør
hvor stor en oplevelse det er at være sammen
med internationale gildebrødre og danne
venskaber over landegrænserne.
Foto: Gertrude Jensen,
Europäisches Forum der Gilde-Pfadfinder
Großarl
Tilmeld dig enten on-line til
www.forumgrossarl.at
eller kontakt undertegnede, så skal jeg være
dig behjælpelig med din
tilmelding.
Kiss Messmann,
Græsvangen 20,
9800 Hjørring.
tlf. 96 23 52 52
/ 22 41 18 40.
Messmann@stofanet.dk
8

Gilderne og de andre
Man er vel spejder ...
Af korpschef Tim Riediger, korpschef Dansk Spejderkorps Sydslesvig
En klassekammerat kom en dag til mig og
spurgte mig, om jeg ikke havde lyst til at
være spejder. ’Spejder? Hvad er det?’. ’Bare
kom og se’ lød det lidt mysteriøst fra hans
side. Den aftalte eftermiddag mødte jeg op
og stiftede for første gang bekendtskab med
ulveunger, gule tørklæder, spejderdolke -
min allerførste spejderoplevelse. Mit år nul i
spejderbevægelsen.
30 år efter denne begivenhed er jeg lige
kommet hjem fra Tydal, og spejderstøvlerne
står ved indgangen, fordi de egentlig nu burde
pudses. Rygsækken står og venter på at blive
tømt. Stort set skal alt vaskes. Det er et af
de spejdermysterier, jeg nok aldrig får løst,
nemlig hvordan ting kan blive beskidte uden
at have været i brug. Min mor fik aldrig lov til
at være spejder. Mormor sagde, at spejdere er
dem, der altid er beskidte og forkølede. Men
heldigvis fik vi børn lov til at være spejdere.
Og vi fik lov til at være forkølede og blive
beskidte!
Jeg kan huske, når vores forældre kom og
hentede os efter ’Superløb’ på Als en kold
vintermorgen. Der lå tæpper på bagsædet
for at vi ikke svinede det hele for meget til.
Den eneste beretning forældrene fik i første
omgang var, at det havde været et hårdt, men
et godt løb. Derefter faldt man allerede i søvn
i den varme bil.
Mens man er på løb, tænker man tit: ’Aldrig
mere igen!’ Du bærer en alt for tung rygsæk
på ømme fødder i alt for koldt vejr gennem
en mørk skov. Du kan se lys i husene, i
nogle af husene er pejsen tændt op, og en
familie hygger sig i stuen ved en kande te og
fjernsyn. Og man føler sig allerede nu så træt
og udkørt. Klokken er først tidlig aften, og
du skal endnu være undervejs hele natten og
hele formiddagen. Hvad med at banke på og
bede om husly? Men så bliver du afbrudt i
dine tanker. Midt inde i skoven ser du oplyst
af fakler to vagtmænd med hellebarder. Da du
nærmer dig stedet, kan du se en borg på en
ø og vindebroen sænkes. Spændingen stiger,
da du træder ind i løvens hule og møder
Sheriffen af Nottingham. Nu gælder det om
at være snu, for ikke at sige noget forkert.
Vi må ihvertfald ikke røbe noget om Robin
Hood og hans venner. De ømme ben og
trætheden er glemt. Hvor er jeg heldig ikke at
sidde indenfor ved pejsen og kede mig foran
fjernsynet. Hvor er det heldigt, jeg er midt
inde i et eventyr sammen med mine andre
spejdervenner.
Og det er nok en af de ting jeg elsker mest
ved spejderne. Oplevelserne. Tonsvis af
oplevelser. Og hvad elsker jeg endnu mere?
Udfordringer!
Som spejder er der altid nye udfordringer, der
venter på en. Jeg selv har også fået mig en stor
mundfuld, idet jeg blev valgt til korpschef for
et halvt år siden. Med spænding venter vi på
vores jubilæumsår i 2009, hvor korpset fylder
90 år. Vi vil f.eks. have en fødselsdagsfest i
Kristi Himmelfartsdagene på Tydal, hvor vi
alle sammen vil ligge i lejr - lige fra den yngste
ulveunge til den ældste spejder. Et af vores
principper hedder jo, at ’børn leder børn’
hhv. ’unge leder unge,’ så alle alderstrin skal
også involveres i planlægningen og lede lejren.
9

Derfor vil vi få en ulveunge i 10 års alderen
til at være én af de fire lejrchefer. Det bliver
spændende, især for den lille ulveunge!
Tydal Gård skal også blive til virkelighed.
I 2003 erhvervede Dansk Spejderkorps
Sydslesvig naboejendommen, og i år har
vi kunnet afbetale lånet på købet. En hel
bondegård står og venter på vores visioner. Og
dem har vi mange af, som vi forhåbenlig får
gennemført i de næste år. Tydal skal ikke kun
være vores ’navle’ men også et samlingsted for
hele Sydslesvig. Tydal Gård skal være et ekstra
tilbud til vores gæster, hvor vi kan tilbyde
aktiviteter på spejdermanér. Og skridt efter
skridt nærmer vi os vores nye aktivitetscenter.
Og der venter flere udfordringer på os. Vores
lille korp har et tæt samarbejde med de andre
korps i Danmark. Disse fælleskorpslige projekter
er vi en del af, så blandt de mange
danske spejdere finder man også 650 spejdere
i blå uniform med gult tørklæde, som bor syd
for grænsen. Ja, vi er så tit i København for
at møde de andre spejderledere, at man godt
kan sige, at København er blevet vores Tydal
nr. 2.
Et spændende fælleskorpsligt projekt bør
nævnes. I år 2012 er det vores vision at holde
en fælles lejr et eller andet sted i Danmark.
Hvor mange mon vi kan blive til sådan en
lejr? 40.000? 50.000? Kan der overhovedet
være plads til så mange samlet på et sted?
’Nej Tim, Tydal er for lille’ sagde den blå
spejderchef til mig. Hm, det lyder desværre
fornuftigt nok. 75 hektar jord kan ikke
rumme så mange gæster. Eggebæk kommune
ville 20-dobles, hvis Tydal kunne rumme en
lejr af denne størrelse ...... Vi må finde en
anden kommune, som vi kan mangedoble
befolkningen på. Hvor mange kilo havregryn
mon spises på en lejr af denne størrelse? Hvor
stort skal lejrbålet være, for at folk i sidste
række har en chance for at kunne se det? (Og
ikke for stort, så spejderne i første række ikke
bliver grillet.) Hvor mange meter plaster?
Hvor mange spejdere mon farer vild på arealet
og ikke kan finde deres lejrplads igen?
Nu må jeg hellere stoppe - jeg skal til Tydal.
Og støvlerne står stadigvæk ved indgangen og
burde pudses.
Men det kan jeg jo gøre, når jeg kommer
hjem igen ........
Lækre gaveideer til hele familien
UNICEF har fyldt hylderne op med nye
spændende varer fra hele verden, og der
er mange lækre julegaveideer og et væld af
smukke julekort, som gør mere end at glæde
modtageren. Hver gang du køber en vare
hos UNICEF, går 40 procent af prisen til
hjælpearbejdet for verdens udsatte børn.
- Julegaver til hele familien
- Kvalitetslegetøj til familiens mindste
- Stor kollektion af kort med smukke
jule- og vintermotiver
10
Du kan købe dine
UNICEF kort og
gaver direkte på
UNICEF Danmarks
hjemmeside
www.unicef.dk eller
hos din lokale
forhandler. Besøg
også UNICEFs
hyggelige butik i
Rådhusstræde 8 i hjertet af København. Du
kan bestille UNICEFs katalog med kort og
gaver ved at ringe på tlf. 35 27 38 00.
UNICEF blev oprettet i 1946 som FNs børnefond. UNICEF arbejder i over 150 af verdens fattige lande for at sikre børn en sund og tryg
opvækst, skolegang og beskyttelse mod vold, udnyttelse og aids. I den industrialiserede del af verden har UNICEF 36 nationalkomiteer,
heriblandt UNICEF Danmark, der oplyser om børns vilkår og rettigheder og samler penge ind til UNICEFs hjælpearbejde for verdens
børn. UNICEFs arbejde er udelukkende finansieret af frivillige bidrag fra private bidragydere, regeringer, erhvervslivet og fonde.

Landsbyen
Oktober 2008
Vi har brug for din hjælp i Landsbyen
På Blå Sommer næste år er der seks
underlejre: fem, hvor spejderne bor, og
een for hjælpere.
Landsbyen er navnet på den underlejr,
hvor ca. 900 hjælpere fra mange af de
fælles funktioner bor og spiser.
Vi forventer at skulle bruge ca. 200
hjælpere for at få Landsbyen til at
fungere.
Og her har vi brug for din hjælp.
Vi skal bo på to lejrpladser, en lige syd
for Holmgård og en lige nord for
Stevninghus.
Vi bliver altså ca. 1100, der skal bo og
spise i Landsbyen.
Jeanette Pilt Ulriksen og Kjeld Krabsen
kommer til at stå i spidsen for Landsbyen,
hvorunder Forsamlingshuset og Paradiset
også hører.
Forsamlingshuset er navnet på den
store hjælperkantine, hvor vi alle skal
have super god mad.
Omkring halvdelen af Landsbyens
hjælpere vil arbejde i Forsamlingshuset.
Her vil være fire arbejdshold, hvor kun de
tre er på arbejde samme dag (et til hvert
måltid) og et hold har fri.
I løbet af fire dage har et hold lavet tre
forskellige måltider og holdt en dag fri.
Paradiset er navnet på det område, hvor
hjælpere, ledere og seniorer kan hygge
sig om aftenen. Paradiset har selv over
100 hjælpere.
Forsamlingshuset og Paradiset kommer
til at ligge ”midt i lejren”.
Hvad kan du hjælpe os med
Du kan hjælpe os i Forsamlingshuset og
Paradiset, men du kan også hjælpe på
andre områder.
Vi skal indrette Landsbyen – det står
vores Teknik for – det er også dem, der
sørger for, at systemerne virker under
lejren.
Vi skal modtage alle hjælpere, når de
kommer, og svare på spørgsmål og
hjælpe undervejs – det er informationsafdelingens
(Info’s) opgave.
Vi har også en børnehave i Landsbyen,
hvor alle hjælperbørn under spejderalderen
kan være i dagtimerne, mens mor
og far arbejder.
Vil du med på Blå Sommer
Vil du være med på holdet i Landsbyen,
så send en mail til Jeanette eller Kjeld
og skriv, hvad du gerne vil lave i Forsamlingshuset,
Paradiset, Teknik, Info eller
Børnehaven. Skriv også, hvornår du vil
være på lejren.
Førforlejr (Teknik): 4. juli – 10. juli.
Forlejr: 10. juli – 14. juli.
Hovedlejr: 15. juli – 23. juli.
Efterlejr: 23. juli – 26. juli.
Se mere om lejren på hjemmesiden
www.dds.dk/blaasommer
Vi glæder os til at høre fra dig.
Masser af spejderhilsner
Jeanette og Kjeld
jeanette@klu.dk - kjeld@klu.dk
11

Dansk Flygtningehjælps landsindsamling
Vejret fik ikke lov til at spolere Dansk Flygtningehjælps
landsindsamling
Til trods for stormvejr og regn i det meste af
landet blev Dansk Flygtningehjælps landsindsamling
søndag 9/11 en stor succes med
14.000 indsamlere og et resultat på 14,5
millioner kr. Succesen var båret af frivilligt
arbejde fra lokale koordinatorer over hele
landet, og Sct. Georgs Gildernes medlemmer
var godt repræsenteret i dette arbejde.
en fælles middag.’ Lise understreger med en
lille latter, at middagen altså er betalt af egne
midler.
Indsamlerne har som sædvanlig vist et
stort engagement og enkelte negative bemærkninger
på ruterne har ikke kunnet
spolere indtrykket af en positiv modtagelse
fra Hillerød-borgerne, hvilket da også
bekræftes af et resultat på ikke mindre end
173.000 kr. Specielt en enkelt indsamler
med indvandrerbaggrund har fået en god
modtagelse på Hillerøds villaveje.
’Vi har en enkelt indsamler, vist nok fra
Tyrkiet, der i år har samlet mere end 5000
kr. ind. Han sætter simpelthen rekord hvert
eneste år, og det er da inspirerende at mødes
på tværs af kulturer om noget så dansk som
dør-til-dør-indsamlinger og så oven i købet se
en helt ny standard blive sat,’ siger Lise.
I det hele taget er der for Lise Lomholt en lige
linje mellem et lokalt og globalt engagement.
Lise Lomholt, der ligesom sin mand og sine
to voksne børn er rundet af en barndom i
spejderbevægelsen og et humanistisk livssyn,
har som koordinator i Hillerød været en del
af landsindsamlingen de sidste seks år. En
indsats, hun opfatter som en naturlig del af
sit levende engagement i verden omkring sig.
’Sct. Georgs Gilderne er jo netop kendeteg-net
ved troen på at de svage skal have hjælp. Jeg er
jo blevet en ældre dame, og der er ikke mange
af os der har brug for hjælp til at komme over
gaden, så verdens flygtningebørn er vel en sag,
der er værd at kæmpe for,’ siger Lise.
Det er ikke et større problem at finde indsamlere
og organisere indsamlingen i Hillerød.
’Vi er en gruppe, der har været med længe, vi
ved hvem vi skal snakke med, og hvordan vi
skal gribe det an, og mange af vores indsamlere
er jo med år efter år. Faktisk hygger vi os med
arbejdet og slutter landsindsamlingen af med
’Det er helt afgørende, at vi forholder os
til verden omkring os, ikke bare til vores
nærmeste og dem, der ligner os selv, men til
mennesker alle steder.’
Dansk Flygtningehjælps landsindsamling til
støtte for verdens flygtningebørn bekræfter, at
mange af Sct. Georgs Gildernes medlemmer
deler denne opfattelse og handler efter den.
Dansk Flygtningehjælp har allerede nu
kunnet sende en halv million kroner
fra søndagens landsindsamling til hjælpearbejdet
for de congolesiske
flygtninge, der
strømmer ind i nabolandet
Uganda, yderligere en halv
million til uddannelse om
minefare i Uganda og en halv
million til støtte for børn i
Kosovo.
12

Af Kjeld Krabsen, Landsgildets PR-sekretær
På gildemesterstævnet i Vingstedcentret havde
vi besøg af Inger og Frederik fra DDS
- lejrchefer på Blå Sommer 2009. De fortalte
om lejren og om projekt TeenSpot, som
var en optakt til arbejdet med at planlægge
lejren. TeenSpot satte spotlight på dagens
teenagere for at give lejrledelsen indsigt i og
forståelse for den verden, som lejrens primære
målgruppe befinder sig i.
Noget af det, som TeenSpot viste, var bl.a.:
Om brug af internettet og mobiltelefoner
• 3 ud af 4 bruger IT hver dag eller flere
gange om ugen (i 2000 var der kun 29%,
som brugte IT så hyppigt).
• Nettet bruges både alene, men
også sammen med andre – det øger
frimodigheden.
• Teenagerne er med til selv at ’skabe’
nettet. Blandt andet har Arto unikke
749.000 profiler.
• Det er ’unormalt’ ikke at have en mobil i
7.-9. klasse.
• 95% har en mobil og har haft den i en
årrække.
At være online skaber tryghed…
Mobilen gør det muligt at følge med i alle
vennernes foretagender, samtidig med at den
giver mulighed for spontanitet, hvis man
skulle kede sig. Mobilen er livsnerven for
mange teenagere, og man vil føle sig udelukket
fra det sociale liv, hvis man ikke følger med.
Mobilen skaber tryghed og giver mobilitet til
at kunne være ’alle-steds-nærværende’.
’Jeg har ikke brug for en veninde, men en
mor...’
I de fleste undersøgelser, som bliver lavet,
efterspørger teenagerne voksne rollemodeller.
For eksempel viser børnerådets rapport om
mobning fra 2005, at der er 20%, som ikke
har en voksen, som de kan tale fortroligt
med, og det vil de gerne have...
Ofte tager vi misforståede hensyn til teenagerne,
fordi vi tror, at de kun vil være sammen
med os, hvis vi er deres venner, men det
handler om at finde balancen mellem at være
ven og rollemodel.
I en ny undersøgelse viser det sig, at forholdet
til den frivillige leder er af afgørende betydning
for, om man kan fastholde den unge.
De efterspørger ledere, som er autentiske, tør
stille spørgsmål, ser dem som hele mennesker
og er lyttende.
Because I’m worth it
Teenagerne er delt i to lejre når det gælder
deres udseende - de fleste følger moden (kulturen),
mens en del skaber sig en identitet
ved at gå bevidst imod strømen (modkultur).
Fælles for begge lejre er, at den unge kan
skabe sig en identitet ved hjælp af små, personlige
ændringer.
Vennerne bliver en af de helt store tidsrøvere
i teenage-årene. Det er ikke længere aktiviteterne,
som er vigtige, men derimod bliver
relationerne enormt vigtige. Ikke overraskende
er vennerne langt vigtigere end
kæresten.
Det er de nære emner, der optager danske
teenagere.
Nære ting som kærlighed (86%), sundhed
(74%), mode (68%) og sex (62%) er ’hotte’
blandt teenagerne.
Men det er ’fred i verden’ (74%), ’retfærdighed
i verden’ (66%), børnemishandling (58%),
’terror i verden’ (57%) og ’lighed mellem
mennesker’ (51%) også.
Du kan finde mere om TeenSpot på DDSs
hjemmeside (www.dds.dk) under ’Nyheder’
– ’Broen magasin tema’ – ’TeenSpot’.
13

Landsgildeting 2009
Hvad er en Tinguritte?
En Tinguritte er en blomst, der vokser i Aalborg. Den bliver
passet og plejet af en lille styregruppe på 3 og en klan på 11
gildebrødre. Tinguritten blomstrer i september 2009, nærmere
betegnet den 18.–20. september.
Den er således synonym med Landsgildeting 09.
Dette for at fortælle jer, at vi arbejder støt og roligt med landsgildetinget.
Såvel styregruppen som klanen består af erfarne
gildebrødre, der mener at kende gildebrødres almindelige forventninger
til arrangementer, stævner og gildeting.
Altså, det må gerne være spændende, sjovt og med indhold.
Samtidig må det heller ikke være for dyrt. I det spænd prøver
vi at tilrettelægge næste års landsgildeting.
Aalborg
18.-20. september 2009
Og hvad ved vi så lige nu? - Jo, det vi ved, vil vi dele med jer, nemlig at:
• Tilmelding sker fortrinsvis via et elektronisk booking system, men tilmelding via blanket i
Sct. Georg kan naturligvis også anvendes.
• Vi skal have tilmelding senest Valdemarsdag 2009, altså den 15. juni. Dette for at afbestille
ikke benyttede værelser.
• Vi har forhåndsbooket på 3 hoteller nær centrum i Aalborg, samt Aalborg Vandrerhjem.
I forbindelse med Vandrerhjemmet er der campingplads. Dermed er der overnatningsmuligheder
til forskellige priser.
• Vores logo viser bl.a. Limfjordsbroen og fortæller dermed, at hele arrangementet foregår
på begge sider af fjorden, idet selve landsgildetinget samt festaftenen foregår på
Nørresundby Idrætscenter, medens kammeratskabsaftenen og overnatninger sker i
Aalborg.
• Der bliver kammeratskabsaften fredag aften med mulighed for hyggesnak, sang og
oplevelser.
• Der bliver festaften lørdag med god mad, musik og dans.
• Der bliver arrangementer lørdag og søndag for ledsagere. Prisen herfor dækker bus og
entreer samt 2 frokoster inkl. drikkevarer.
• I prisen for deltagelse i landsgildetinget er inkluderet 2 frokoster inkl. drikkevarer.
Læs mere i næste nummer af Sct. Georg og på hjemmesiden. Vi forventer at hjemmesiden
’kommer i gang’ i begyndelsen af 2009.,
Vi glæder os til at se jer.
Overgartner i Tinguritte-drivhuset og formand for styregruppen,
Bent Ove Holm
14

Fra gildebror til gildebror
Værdiord, formål, handlingsplan
Af Hanne Borgstrøm, Landsgildemester
På Gildemesterstævnet (GM-stævnet) i september
blev der i Cafe-form arbejdet intenst
med de fem værdiord:
Kammeratskab
Udfordringer
Rummelighed
Ansvar
Friluftsliv
Det var dejligt at opleve, at så mange gilder
havde arbejdet med de fem værdiord og
de tolv spørgsmål, som gildemestrene var
blevet opfordret til at drøfte i gilderne
inden GM-stævnet, for det medvirkede til,
at der blev en god snak om disse spørgsmål,
og det medvirkede til, at gildemestrene i
cafeerne også kunne udveksle erfaringer om
værdiordene. Vi skal i øvrigt alle sammen
huske, at værdiordene på ingen måde erstatter
vores formålsparagraf, men for nogle af os,
kan de hjælpe os til nemmere at forklare
ikke-gildebrødre, hvad, det er, vi oplever som
gildebrødre.
Resultaterne fra alle de mange cafeer, der blev
gennemført i løbet af GM-stævnet, indgår
nu i arbejdet med at forberede oplægget til
den handlingsplan, der bliver præsenteret
på landsgildetinget i Aalborg i september
2009. Dermed er der heller ikke en ‘facitliste’
fra GM-stævnet, som gildemestrene kan
præsentere hjemme i gildet. Men der er en
stor tak fra landsgildeledelsen for det arbejde,
der allerede er gjort i gilderne som oplæg til
GM-stævnet.
På GM-stævnet opfordrede jeg til, at alle
gildemestre sammen med deres gildebrødre
bruger tid på at finde frem til ét projekt,
som gildet vil arbejde med fremover, og jeg
opfordrede til, at gildemestrene indsender
information om projektet til landsgildeledelsen
(inden nytår) til inspiration for den kommende
handlingsplan. Landsgildeledelsen kan godt
fremlægge forslag til en handlingsplan, men
da det er gildebrødrene i de forskellige gilder,
der skal bringe handlingsplanen til udførelse,
er det vigtigt, at handlingsplanens indhold
kommer fra de gildebrødre, der skal påtage
sig udfordringerne.
Jeg tror, at mange gildebrødre, ikke har følt
den store forpligtelse til at leve op til de seneste
handlingsplaner, som landsgildetingene
har besluttet - også selv om deres egen
gildemester har været med til at stemme
for handlingsplanerne. Jeg tror ikke, der er
særlig mange gildebrødre, der har lyst til at
arbejde med noget, som gildet ikke selv har
haft stor indflydelse på. Derfor mener jeg, det
er vigtigt at vende processen om, så den nye
handlingsplan kommer til at indeholde det,
som gildebrødrene rent faktisk har lyst til at
arbejde med.
Jeg sætter min lid til, at I sammen med
gildeledelserne har fundet frem til gildets
eget projekt - og glæder mig til at læse om
projekterne i det materiale, som fremsendes til
landsgildekontoret - og skulle I nu først finde
frem til jeres projekt på den anden side af nytår,
så send det alligevel til landsgildekontoret.
God
fornøjelse
med arbejdet
15

Gildemesterstævne på Vingstedcentret
Af Birgit Kristensen, DUS i Kronborg Distrikt
Lørdag den 20. september 2008 startede årets
Gildemesterstævne, som skulle koncentrere
sig om de fem værdiord:
Kammeratskab - Udfordringer - Rummelighed
- Ansvar – Friluftsliv.
Ord, som Distriktsgildemestrene fandt frem
til på Distriktsforum i januar 2008.
En række spørgsmål skulle supplere værdiordene
i debatten
• skal vi have forskellige slags gilder (eks.
veteran-, ungdoms- eller familiegilder)?
• hvis vi ikke havde en gildebevægelse her
i 2008 og ville gøre det samme som skete
i 1933, nemlig at lave en sammenslutning
af gamle spejdere, hvad skulle vi så lave?
• skal vi stille krav til gildebrødre om
deltagelse i kursus, højskole, studiegrupper?
• hvis en forening for voksne opfordrede
en erfaren spejderleder til at lave en
optagelsesceremoni for nye medlemmer i
foreningen, hvad blev det vigtigste indhold
af ceremonien/mødet?
• hvis du med fem ord skulle beskrive, hvad
gildebevægelsen har givet dig, hvad er det
for fem ord, du vil bruge?
• hvor er det, vi gør en forskel?
• hvordan fornyr vi sproget i gildehallen?
• hvor længe skal vi fortsætte med tre
gildeløfter?
• forstyrrer fokus på de midler, vi bruger i
arbejdet, vores mål?
• hvor og hvordan starter vi nye gilder?
• gildehuse uden et lokalt gilde? eller gilder i
spejderhuse?
• er vores organisationsstruktur en
hæmsko?
• fører vi et Sct. Georgs sværd mod os selv?
(lov og løfte)
• skal vi have 10 stormfulde år tilbage i
gilderne - eller 50 år med la la?
Efter velkomstord og sang startede selve
mødet med cafedebatter.
Landsgildeledelsen havde lavet cafemøder
over en række af de stillede spørgsmål, hvor
konklusionerne blev samlet til punkter, som
16
vil blive fremlagt på Landsgildetinget i 2009.
Her skal tinget tage stilling til, hvad der skal
ske i fremtiden.
Det er betænkeligt, at landsgildet kører med
et underskud på 341.000 kr.
Landsgildeledelsen vil tage af formuen på lidt
over 1 mill. kr. til at dække underskuddet.
Men hvad med fremtiden? Landsgildeledelsen
vil komme med en spareplan.
Alle i Landsgildeledelsen aflagde beretninger
og der var gode spørgsmål til disse.
Lørdag eftermiddagen havde vi sms-orienteringsløb
en times tid ude i det smukke
landskab. Grupperne til løbet blev dannet
af gildebrødrenes første bogstav i fornavnet.
God ide. Vi nød det gode vejr.
Lørdag aften kom en frisk pige fra Snekkersten
og sang gospel med os, det var bare alle tiders
– godt med de mange mænd og de mange
stemmer, som kunne fylde salen.
Det var oplevelsesrigt.

Søndag morgen startede med flaghejsning
udenfor – stemningsfyldt.
Herefter fortalte Margit Toxværd spændende
om gildernes store Tivoli i NUUK.
Tivoli er faktisk den eneste underholdning,
befolkningen oplever, og det er et flot arbejde,
der bliver udført.
Søndag formiddag gik med endnu en
cafeomgang med emner, som blev meldt ind
af gildebrødrene fra salen. Blandt andet blev
Rodbjerggård drøftet.
Drøftelsen gik ud på, om man skulle bruge
nogle penge til at få opsat en strømstander
til campingvogne, så flere gildebrødre kunne
komme og overnatte, men en klage fra
en nabo om, at der så vil blive etableret
en campingplads, har lavet lidt kludder i
planerne.
Den nye tilsynsførende vil arbejde videre på
sagen og forsøge at finde en god løsning på
problematikken.
Rodbjerggård har sin egen fond, og her er
der lidt penge, man kan bruge af. Desværre
er udlejningstakten af Rodbjerggård gået ned,
fordi skoler og institutioner skal spare.
Resten af søndag formiddag gik med evaluering
og afslutning.
Vi sang en afskedssang og sagde farvel.
FACEBOOK
På facebook er der oprettet nogle grupper, som alle gildemedlemmer er velkomne til
at deltage i. Når du tilmelder dig, kan du deltage i - eller selv starte diskussioner om
ethvert gildeemne. F.eks er der pt. på “Sct Georgs Gilderne” bl.a.oprettet debatfora om
gildehaller, rummelighed og handlingsplan. Gå ind på flg. adresse:
www.facebook.com/group.php?gid=23127016639
Hvis du vil deltage i den internationale ISGF gruppe (med pt 320 medlemmer fra hele
verden), er adressen:
www.facebook.com/group.php?gid=18496977508
LGIS
Glædelig jul og godt nytår
På landsgildeledelsens, landsgildekontorets og redaktionens vegne ønsker
jeg alle gildebrødre med familie en glædelig jul og godt nytår.
Mit ønske for det nye år er, at glæde, energi og godt humør vil være i højsædet
i alle gilder, og at disse tre egenskaber vil medvirke til at styrke
samarbejdet med spejderkorpsene og, at de vil tiltrække nye gildebrødre,
som vil få rum og plads til at være med til at styrke såvel det enkelte gilde
som hele gildebevægelsen. Med glad gildehilsen, Hanne, LGM
17

Debat
Poul V. Hebsgaard, GM 1. Vejle, skriver:
Er mere end 65 % af Sct. Georgs Gildernes
arbejde af internationalt art? Ja, det spørger jeg
mig selv om, når jeg læser Sct. Georg fra oktober
2008, for her fremgår det, at ud af 17 sider
læsestof, da er de 9,5 sider referater af stævner,
møder, jubilæer, hvor danske gildebrødre har
deltaget, og i langt den største del af disse
udflugter har deltaget én eller flere personer fra
Landsgildeledelsen, og man kan da ikke lade
være med at spørge sig selv, om disse udenlandske
udflugter er betalt af ledelsesmedlemmerne selv,
eller om udflugterne er blevet betalt ud af det
kontingent, som betales af gildebrødrene. Det
fremgår ikke af det regnskab, der ligger på
nettet, om der er underkonti, der indeholder
disse oplysninger.
Ved at studere det på nettet udlagte regnskab
(ifølge landsgildeskatmesteren, er dette regnskab,
Kære Poul,
Det er jo ikke til at vide, hvor mange procent
af gildernes arbejde, der er internationalt relateret
- men Sct. Georg er medlemmernes
blad, og lige præcis til seneste udgave af Sct.
Georg har jeg fået oplyst, at redaktøren havde
plads til flere indlæg, og derfor - naturligt nok
- efterspurgte relevante og aktuelle indlæg, som
så var internationalt relaterede. I øvrigt var Sct.
Georg nr. 5 reduceret til 20 sider på grund af
manglende indlæg til bladet - og dermed har
det internationale måske fået en høj procentuel
vægt.
Til orientering har LGIS Niels Rosenbom og
jeg - som de eneste fra Danmark - deltaget i
Verdenskonferencen, budgetteret og betalt af
landsgildet, som det mig bekendt har været
sædvane hidtil. Alle øvrige fra Danmark har
deltaget for egen regning.
Jeg kan oplyse, at der i det regnskab, der ligger
på hjemmesiden, ikke er ét eneste regnskabstal,
der ikke er fuldstændig i overensstemmelse med
den bogføring af indtægter og udgifter, som sker
på landsgildekontoret.
LGT 2007 fik forelagt et budget med et
underskud på kr. 341.000, og det var der
ingen ændringer til, så det er det budget,
landsgildeledelsen har at forholde sig til.
18
der ligger på nettet, udarbejdet af Kjeld Krabsen
!!!) ses det, at vi på nuværende tidspunkt, har
brugt mere end 320.000, kr udover det, der er
indkommet i indtægter.Ved at regne videre på
disse tal, fremgår det, at gilderne med den linie,
der føres i dag, har 5–6 år tilbage, inden kassen
er tom !!!!!!!
Jeg vil derfor gerne spørge landsgildeledelsen,
hvad der vil ske fremover for at forhindre at
underskudet vokser??
Vi kan naturligvis sætte kontingentet op med
det resultat, at medlemsantallet vil reduceres
yderligere, men mon ikke citronen allerede er
presset til det yderste?
Jeg synes, det ville være passende, om regnskabet
bliver offentliggjort i næste Sct. Georg, og om
landsgildeskatmesteren fremkommer med et
oplæg til besparelser, så det frygtede underskud
vil blive reduceret eller helt bliver undgået.
På GM-stævnet, hvor vi desværre manglede
mange gilder - også 1. Vejle - redegjorde LGS
Margit Toxværd for den økonomiske situation,
og det blev understreget, at landsgildeledelsen
arbejder intenst på, at budgettet i det store hele
overholdes, og deltagerne oprettede en cafe til at
fremkomme med forslag til landsgildeledelsen
om det nuværende og det kommende budget
- disse forslag fremgår af bilagene fra GMstævnet,
og de indgår i landsgildeledelsens
overvejelser i forbindelse med arbejdet i den
resterende del af denne landsgildetingsperiode
og tilrettelæggelsen af det næste budget.
Allerede på LGT 2007 blev det oplyst, at det
må forventes, at der stilles forslag om kontingentforhøjelse
ved det kommende landsgildeting.
Om det bliver en realitet - og i hvilken
størrelsesorden det bliver, vil landsgildeledelsen
informere om, når det kommende budget er
udarbejdet.
Regnskabet for den nuværende regnskabsperiode
bliver offentliggjort i Sct. Georg, når det er
revideret og klar til offentliggørelse i forbindelse
med LGT 2009. Indtil det sker, vil interesserede
kunne orientere sig på hjemmesiden om Sct.
Georgs Gildernes økonomiske situation under
GM log-in.
Hanne, LGM

Opslagstavlen
Gildetelegram
Gildetelegram, A5, m. konvolut kr. 15,00
Lille telegram, A6, m. konvolut kr. 10,00
Visitkort, gavekort, u. konvolut kr. 5,00
3. Sct. Georgs Gilde i Fredericia
Minna Sandahl Christensen
Ravnsgårdsvej 37, 7000 Fredericia
Tlf. 75 94 25 32
Gildeflag til 8 m stang
1.250 kr.
Gildeflag til 14 m stang
2.150 kr.
Bøllehuer, hvide eller blå
25 kr.
Kasketter, hvide/blå/grønne
25 kr.
Gildetørklæder, hvide
40 kr.
Bagtæppe til gildehal
1.250 kr.
Julemærker pr. ark
25 kr.
Henvendelse:
Anne-Marie Pedersen, Gildeskatmester,
12. Aalborg Gilde, tlf. 98 19 34 34
Sct. SCT. Georgs GEORGS Gildet GILDET I i BOGENSE Bogense
fejrer
fejrer 60 års jubilæum
fredag den 60 30. års januar jubilæum 2009 med
jubilæumsgildehal
i Gildehuset, Marinavej 2, 5400 Bogense
kl. i 17.30 Gildehuset, vandrehal, Marinavej kl. 2, 18.00 5400 gildehal Bogense
Efterfølgende
kl. 17.30
bydes
Vandrehal
på festmiddag
kl. 19.00
kl. 18.00 Gildehal
på Kystens Madhus,Vestre Havnevej 11
Efterfølgende (i gåafstand bydes fra på Gildehuset)
festmiddag kl. 19.00
Kuvertpris inkl. drikkevarer kr. 200
på Kystens Madhus,Vestre Havnevej 11
Tilmelding = indbetaling
senest (i gåafstand den 18. fra januar Gildehuset) 2009
til Nordfyns
Kuvertpris
Bank
inkl.
kto.
drikkevarer
nr. 6860
kr.
1089029
200,-
Yderligere info: mail merry@dffa.dk eller tlf.
40 44 21 23 efter kl. 16.30
www.sct-georg.dk/bogense
fredag den 30 januar 2009 med jubilæumsgildehal
Årsprogram 2009
15. februar Vejstrup Ådal
14. marts Tarup Davinde Søland
26. april Øhavsstien Faldsled – Trente Mølle
14. maj Nattergaletur til Mosegaard, aftentur
25. – 28 maj Kongenshus Mindepark, Fur og Thy med ophold 3 nætter
på 3-stjernet hotel ved Limfjorden.
28. juni Skinnecykeltur fra Tommerup
28. juli Hole Skov med madlavning over bål, aftentur
15. august Endelave, heldagstur
30. aug. – 4. sept. Wolfshagen i Harz. 5 nætter på 3-stjernet hotel
27. september Årsmøde med vandretur i Odense-området
10. oktober Ristinge/Tryggelev Nord på Langeland
1. november Planlægningsmøde med vandretur i Hestehaveskoven
7. november Øhavsstien Broholm – Lundeborg
5. december Juletur til Brenderup
16 gilder er repræsenteret. Efter aftale med 3 jyske laug kan deltages i ture hos hinanden,
så man årligt får tilbudt hen ved 40 naturture i ind- og udland. Det tilstræbes, at man på
de enkelte ture kan gå lange eller kortere ture, da vi ønsker, at alle skal kunne deltage.
Kontakt Ulla Vittrup 65 95 89 84 eller Bent Ny Andersen 62 62 19 17
60
år
Tilmelding = indbetaling senest den 18. januar 2009
til Nordfyns Bank kto. nr. 6860 1089029
Yderligere info: mail merry@dffa.dk eller tlf. 40 44 21 23 efter kl. 16.30
www.sct-georg.dk/bogense
19

1. Sct. Georgs Gilde Aabenraa
75 års jubilæum
Den 12. december 1933 blev
Sct. Georgs Gilde Aabenraa stiftet
Den 23. januar 1934 blev
den første gildehal afholdt i
Sct. Georgs Gilde Aabenraa
Det skal fejres på Folkehjem i Aabenraa
den 23. januar 2009
Kl. 16:00 til 18:00 afholdes der reception.
Receptionen er åben for alle.
Kl. 19:00 afholdes der Gildehal med
efterfølgende middag og festlige indslag.
Gildehal og efterfølgende middag er åben
for gildebrødre med ledsager
samt indbudte gæster.
Påklædning: Pænt tøj,
gerne spejderuniform.
Egenbetaling til middag:
200 kr. plus drikkevarer.
Tilmelding til gildehal og middag til
Birgit Bøllund, torbir@ofir.dk
eller 21 40 82 38
Senest tirsdag den 20. januar 2009
70 år
65 år
60 år
Jubilæer
1. Aabenraa
75 års jubilæum 23.1.2009
Bogense
60 års jubilæum 26.1.2009
2. Århus
60 års jubilæum 29.1.2009
1. Bornholm
60 års jubilæum 13.2.2009
4. Holstebro
25 års jubilæum 25.2.2009
Dåseringe projektet lever endnu
- har fået egen hjemmeside
www.daaseringe.dk
50 år
Udsendt fra landsgildekontoret indtil den
1.11.08:
2.10.08 Post til DGM og GM
Fredslyset 2008 tilmeldingsblanket
3.10.08 mail/post til DGM og GM
Refererat fra GM-Stævnet
3.10.08 mail/post til DIS
Fellowshipday budskabet 2008
20

40 år
Nye gildebrødre
25 år
Birkerød
Bramming
1. Frederikshavn
1. Hobro
Ikast
21

Nordborg
1. Kolding
2. Kolding
4. Odense
4. Kolding
Præstø
Løgumkloster, Bredeågildet
1. Skælskør
Internationalt udvalg (IU)
Formand Niels Rosenbom (LGIS)
Anne Marie Hansen
Østergade 23, 3. th., 8370 Hadsten
Tlf. 20 78 47 13, annemarie.hansen@gmail.com
Anne Haastrup-Nielsen
Esrumvej 261, 3000 Helsingør
Tlf. 49 29 91 10, haastrup79@hotmail.com
Kursusudvalget (KU)
Formand Lone Erkmann (LGUS)
Bjarne Mortensen
Langelinie 34, 5230 Odense M
Tlf. 66 12 15 22, bb.mortensen@privat.dk
Per Hussmann
Lindsnakkevej 7, 6200 Aabenraa
Tlf. 74 62 61 68
PR-udvalget (PR)
Formand Kjeld Krabsen (LGPR)
Webmaster Kjeld Krabsen (LGPR)
Narkolauget
Formand Ebbe Bruun Kaysen
Birkemosevej 3, 5471 Søndersø
Tlf. 64 89 18 36, bente.ebbe.kaysen@mail.tele.dk
Margit Toxværd (LGS)
Gambia Projekt
Formand Karin Boldsen, Havnevej 2, Jegindø
7790 Thyholm, Tlf. 97 87 92 70
boldsen@adslmail.dk
Niels Rosenbom (LGIS)
Sct. Georgs Fonden
Sct. Georgs Fonden,
Sct. Georgsvej 17 A, 3060 Espergærde
www.sctgeorgsfonden.dk
Formand Johan Evensen
Vejlegårdsparken 48, 2.-22, 2665 Vallensbæk Strand
Tlf. 29 63 57 93
E-mail johan.evensen@edb.dk
Hanne Borgstrøm (LGM)
Frimærkebanken
Postadresse: Hans Fink
Postbox 55, 8310 Tranbjerg
Tlf. 86 72 00 40
E-mail frimaerkebanken@mail.tele.dk
’Bankdirektør’ Nils Liljeberg
Tlf. 86 17 58 20
E-mail liljeberg@privat.dk
22

2. Skælskør
1. Vejle
3. Vordingborg
4. Århus
Margit Toxværd (LGS)
Good-Turn Mærket
Formand Jørn Andersen
Sølystvej 81, 8600 Silkeborg
Tlf. 86 80 30 86
E-mail la.ja@mail.tele.dk
Kjeld Krabsen (LGPR)
Gildecenter Rodbjerggaard
Gildecenter Rodbjerggaard
Vorkvej 73, 6040 Egtved
www.rodbjerggaard.dk
Kontaktperson Else Sudergaard
Elmegade 29, 5500 Middelfart
Tlf. 64 41 88 35
E-mail else-harry@sudergaard.dk
Landsgildekontoret
Friluftsrådet
Ingvar Frier, Hjortfølgegård,
Gødstrupvej 13, 4684 Holme-Olstrup
Tlf. 55 56 16 17
Dansk Flygtningehjælp
Hanne Borgstrøm (LGM)
Spejderprojekt Østeuropa
Niels Rosenbom (LGIS)
Bloddonorerne
Jørgen Jakobsen, Hobro
Søren Silving (LGK)
UNICEF Danmark
Niels Rosenbom (LGIS)
Hartvig Møllers Efterskole
Holger Dahl, Hillerød
Søren Silving (LGK)
SOS-Børnebyerne
Landsgildekontoret
Danmarks-Samfundet
Johan Evensen, Varde
Margit Toxværd (LGS)
Lone Erkmann (LGUS)
23

Pakket Magasinpost
ID nr.
12004
PP
Af Lone Erkmann og Hanne Borgstrøm
Ømme fødder - og aha-oplevelser
DDS inviterede til korpsrådsmøde i FKShallerne
i Odense den 15.-16. november.
LGUS Lone og LGM Hanne deltog for at
tage pulsen på DDS-spejderarbejdet i 2008
samt lære og blive inspireret af processen med
torvedebatterne (Cafe-debatterne) vedrørende
de dagsordenspunkter og forslag, der kom
til afstemning om søndagen.
DDS har besluttet også at bruge korpsrådsmøder
til inspiration, ideudveksling og
fremadrettede debatter. Som eksempel
nævnes bl.a., at Teater Turn Around med
interaktiv deltagelse af korpsrådsdeltagerne
anskueliggjorde eksempler på samarbejde og
konfliktløsning.
Inspiration og ideudveksling blev formidlet
med udgangspunkt i 3 scener: Eksklusivscenen,
hvor 6 spejdergrupper øste af deres positive
erfaringer. Ekspertscenen med 25 oplæg,
som man kunne besøge enten lørdag eller
søndag. Vi valgte bl.a. at besøge Decentral
træning, hvor vi oplevede, hvordan leg kan
anvendes til metodeudvikling. DDS har både
et rejsehold og et inspirationshold, som på
hver deres måde hjælper og støtter grupper,
der selv ønsker at gå ind i en udviklingsproces
for at skabe bedre spejderarbejde i gruppen
og tiltrække og fastholde nye spejdere (i
alle aldre). Undervejs i processen gen-finder
lederne glæden og begejstringen i spejderarbejdet.
Eksperimentalscenen viste sig
som et vaskeægte drama som oplæg til et
GPS-løb, hvor deltagerne mødte skumle
personer, agenter og politifolk. Der var store
armbevægelser, larm og røg samt store
udfordringer - det har uden tvivl været “helt
vildt”.
I korpsledelsens beretning blev DDS-konferencen
i forbindelse med Klimakonferencen
i 2009 nævnt. DDS har faktisk en holdning
til hele klimaspørgsmålet. Det er vel ikke
helt udelukket, at vi i samarbejde med DDS
kunne spille en aktiv rolle ved afviklingen af
DDS-konferencen?
Søndagens morgensamling blev afviklet som
et stille billedshow med en rigtig bred vifte af
billeder af spejderoplevelser for alle aldre. De
stille, de sjove, de seje og de vilde oplevelser.
DDS har nogle fantastisk dygtige fotografer.
Undervejs fik vi til gensidig inspiration mulighed
for at fortælle sidemanden om vores bedste
spejderoplevelser.
Inden korpsrådsmødet sluttede, blev der bl.a.
vist en meget flot film fra Verdensjamboreen
i England i 2007 og på festligste vis givet god
og inspirerende information om Blå Sommer
2009 - og sidst, men ikke mindst blev der
stemt om de dagsordenspunkter og forslag,
som lørdag aften var blevet behandlet i
torvedebatterne.
- Og de ømme fødder?
Alle måltider og kaffepauser skete stående ved
cafeborde (hvis man var så heldig - og det var
vi ?) eller siddende på gulvet. Men alle tog det
hele med godt humør - selvom 640 personer
stod i kø ved buffetbordene - så ja - vi havde
faktisk lidt ømme fødder efter den gode og
inspirerende weekend.