Sct. Georg 6/2005 - Sct. Georgs Gilderne i Danmark

Dåseringe
Af Ulla Foged Lund, Stadsgildemester i Odense
I mere end et år har fynske gildebrødre samlet
dåseringe fra øl- og sodavandsdåser.
Nej, det er ikke en and - ’Det er ganske vist’
– og vi ved, at de bliver brugt, men i Thailand.
Odense Stadsgilde har en kontakt i Nordjylland,
og vores kontakt har i
flere omgang besøgt Thailand,
og med egne øjne set, at det er
rigtigt, og derude er de meget
lykkelige for hver eneste lille
dåsering.
Tænk på det, næste gang i
åbner en dåse. Stil en bøtte et
synligt sted, bræk ringen af, og
smid den i bøtten. Der er et
gammelt ord der hedder ’Mange
bække små ….
Det koster os ikke noget, vi
skal blot sørge for at ringene kommer til
Nordjylland, og sidst jeg var der oppe, havde
jeg 20 kg med. - Der er pr. 31.07 05 sendt
285,4 kg til Thailand (der går 72 ringe til 10
g).
Vores kontakt (Kirsten) fortæller: Det er
rigtigt, at dåseringene kan bruges i Thailand.
Jeg var for nogle måneder siden igen derude,
hvor jeg havde 17 kilo dåseringe med i bagagen.
Denne gang fik jeg mulighed for at
besøge et hospital i Bangkok og talte bl.a.
med en læge, der selv var meget engageret i
projektet. Lægen fortalte desuden hvorledes
det hele var startet. Han fortalte også, at det
rejsende og frivillige lægehold lige havde
besøgt en provins, hvortil folk kunne komme
og få lavet et ben. - På 6 dage blev der lavet
180 ben. - Der støbes nu også gåstokke, og
underarmsdele. Det er helt nyt.
Vores kontakt fik på et tidspunkt udleveret
et billede af en lille pige på godt 1 år, som for
første gang i sit liv fik mulighed for at stå på 2
ben. Hun er født med kun 1 ben. – Lægen
fortalte, at det havde været et meget gribende
øjeblik for både den unge mor og for lægen.
De indsamlede dåseringe sendes til Foundation
i Bangkok, hvor de smeltes om. Metallet
er rustfrit.
Der bliver lavet møtrikker, bolte, skruer,
ringe m.m., og dem, som man ikke selv bruger,
bliver solgt, og for pengene købes arme
og ben.
I tidsrummet fra den 20.-26. marts 2004
besøgte foreningen et hospital i Nakhom
Pathom provinsen, og her
kunne folk så komme og søge
om et kunstigt ben o.l.
Hovedparten af den thailandske
befolkning er bønder, der
bor uden for de større byer og
på landet.
De er fattige og har ikke råd
til kunstige ben, selv ikke fra de
statslige hospitaler, hvor de er
billigere.
I nord er det hovedsaglig miner,
der er skyld i miseren, og i
syd er det slangebid.
De kunstige ben er uundværlige for en
bedre livskvalitet og gør det muligt for dem at
arbejde som andre mennesker.
Fonden for proteser under ’the Patronage
of the H.R.H. Princess Mother’ har et mobilt
’værksted’ for de fjerntliggende landlige
områder. Her laves kunstige ben, der gratis
kan gives til de fattige og handicappede.
Fonden har frivillige doktorer og teknikere,
der laver kunstige ben hele året.
Kongens søster er trådt ind i projektet i
stedet for sin mor, dronningen, der var protektor
for projektet indtil sin død.
På hjemmesiden
http://kanchanapisek.or.th/kp4/leg.htm
kan man få bekræftet projektets rigtighed og
værdi – så lidt og så stor værdi
9