Sct. Georg 1/2005 - Sct. Georgs Gilderne i Danmark

Fokus på gildebevægelsen
Sct. Georgs Gildernes handlingsplan 2005
Af Gustav Jepsen, 1. Gilde Korsør
Efter at have studeret de første sider og et
enkelt skema af det udleverede studiemateriale
fra landsgildeledelsen, må jeg spørge mig
selv, hvad er det for en organisation, jeg er
medlem af? Al lyst til at fortsætte studierne af
materialet blev omgående skrinlagt.
Jeg er en almindelig dansk statsborger, godt
nok snart gammel, uden nogen højere videnskabelig
uddannelse, blev ulveunge som 9-
årig i 1935, aktiv spejder, leder og grupperådsmedlem
indtil en gang i halvtresserne, gildebroder
i 1958.
Hvorfor skulle jeg bruge min tid på at studere
et så virkelighedsfjernt og kompliceret
projekt? Når det centrale spørgsmål i bund og
grund er såre simpelt. Et spørgsmål som jeg i
min enfoldighed tror, gælder mange gildebrødre
og -søstre.
Hvorfor søgte jeg om optagelse i Sct.
Georgs Gildet ? Svaret er ligetil. Fordi der i
gildet var mennesker, som jeg havde tillid til
og ønskede at være sammen med, som alle
havde været spejdere og som ønskede at fortsætte
eller genopleve det fællesskab og kammeratskab,
man oplevede som spejder.
Målsætningen var dette, at hjælpe den
enkelte til at blive en god samfundsborger
samt at støtte spejderarbejdet. Den gang var
det en ære at blive optaget i Gildet. Den
landsdækkende organisation var meget lille.
På kontoret sad en halvdags kontorpasser.
Der var også den gang forskel på de enkelte
gilder, for nogen betød ritualerne meget, for
andre mindre. Men gildebevægelsen kunne
rumme det, for formålet for dem alle var
intakt.
At vi ikke længere er i halvtresserne men
endda er rykket frem til et nyt århundrede, er
jeg udmærket klar over, og at dette at være
spejder ikke længere er det samme som at være
spejder i min barndom, ved jeg også. Men
det er dog ingen grund til at droppe den
oprindelige målsætning. Nutidens mennesker
har stadig det samme ønske om et fællesskab
med ligesindede, og til dette er spejderlivet et
godt udvælgelseskriterium, ligesom gilderne
er et prima samlingssted.
Arbejdet i de enkelte gilder vil og skal naturligt
være præget af dets medlemmer, selvfølgelig,
men indenfor rammer som er udtrykt
ved vort fælles formål og det særpræg, som er
vort ansigt udad til. At forsøge en yderligere
uniformering, og at belaste gilderne med flere
arbejder og mere organisationsarbejde end de
enkelte gilder ønsker, vil være den visse død.
Vi er mange gilder, der hver har vores særpræg
og har valgt at koncentrere os om forskellige
arbejdsområder. Således må det
naturnødvendigt også være, idet vi nu en gang
er forskellige. Kittet, som skal holde os
sammen, er vort gildeløfte og det oprindelige
formål, at hjælpe den enkelte til at blive en
god samfundsborger samt at støtte spejderarbejdet
Det er arbejdet ude i det enkelte gilde, og
den interesse, som de kan skabe lokalt, der
skal skabe fremgangen. Og det kan ikke indføjes
i et skema, dertil vil de være for forskellige.
Vækst er ikke et mål i sig selv, det er derimod
ønsket om sunde og levende gilder. Store
komplicerede handlingsplaner tjener kun et
formål, at gavne papirfabrikkerne. Og dog!
Det får én til at spørge sig selv, hvorfor er du
stadig medlem af gildet?
Udsendt fra landsgildekontoret
Til GM og DGM:
- Vejen til gildebevægelsens nye handlingsplan
- Faser i arbejdet med handlingsplan
2005
- Værdi- og aktivitetsskema
- Nytårsbrev i anledning af flodbølgekatastrofen
10