Redningsberedskabets Statistiske Beretning for 2005

More documents

Recommendations

Info

2. REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTUR Redningsberedskabets opgaver og struktur er først og fremmest fastlagt i beredskabsloven af 1992 med senere ændringer. Loven er suppleret med bekendtgørelser om for eksempel dimensionering, brandsyn mv. Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller overhængende fare herfor. Redningsberedskabets struktur afspejler fredstidsopgaverne og er organiseret som et enstrenget, niveaudelt beredskab. Redningsberedskabet består af de kommunale redningsberedskaber og et statsligt redningsberedskab, herunder et statsligt regionalt redningsberedskab. I sommeren 2002 indgik samtlige partier i Folketinget en aftale om redningsberedskabet efter 2002. Aftalen blev bl.a. udmøntet i en række ændringer til beredskabsloven, som Folketinget vedtog i foråret 2003, og som trådte i kraft den 1. juli 2003. Med loven ophævedes bl.a. muligheden for at pålægge visse kommuner at kunne yde en øjeblikkelig og mere omfattende indsats mod følgerne af krigshandlinger samt en række bestemmelser, der alene regulerede visse områder af det krigsmæssige beredskab. Lovændringen afspejler således, at redningsberedskabet i højere grad skal rettes mod håndtering af ulykker og katastrofer i fredstid herunder terrorhandlinger. Den politiske aftale har også betydet, at der er gennemført justeringer i redningsberedskabets struktur og dimensionering. Redningsberedskabet løser fortrinsvis opgaver i forbindelse med brand, redning og akutte uheld med farlige stoffer (herefter kaldet miljøuheld). Redningsberedskabets niveaudelte struktur efter justeringerne fremgår af nedenstående skema. Boks 2.1 Det niveaudelte redningsberedskab Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Brand, Redning og miljøuheld Den enkelte kommune, eventuelt suppleret med mellemkommunal hjælp 5 statslige regionale beredskabscentre og 9 kommunale støttepunktsberedskaber (inden for 1 time) 5 statslige regionale beredskabscentre med mulighed for indsættelse af særligt redningsmateriel og større mandskabsstyrker (inden for 2 timer) 8
For miljøuheld har Beredskabsstyrelsen herudover etableret en Kemikalieberedskabsvagt, som døgnet rundt står til rådighed for redningsberedskabets indsatsledere. Derudover hører Frivilligcenter Hedehusene under Beredskabsstyrelsen. Figur 2.1 viser den geografiske placering af beredskabscentre, Kemisk Beredskab og de kommunale støttepunkter. Figur 2.1 Geografisk placering af beredskabscentre, Kemisk Beredskab og de kommunale støttepunkter Beredskabsstyrelsen Bornholm Beredskabsstyrelsen Nordjylland Aalborg Beredskabsstyrelsen Midtjylland Århus Fredensborg Esbjerg Fredericia Odense Kalundborg Frivilligcenter Hedehusene Beredsskabsstyrelsen Kemisk Beredskab (København) Greve Beredskabsstyrelsen Sydjylland Beredskabsstyrelsen Sjælland Nykøbing Falster Kommunalt støttepunkt Statsligt støttepunkt / statsligt beredskabscenter Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats ved brand eller overhængende fare for brand, ved sammenstyrtningsulykker, togulykker, flyulykker til lands, skibsulykker ved kaj, naturkatastrofer og miljøuheld på landjorden, i søer, i vandløb og i havne. Det kommunale beredskab skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Det kommunale redningsberedskabs dimensionering Den 1. september 2005 trådte en ny bekendtgørelse om dimensioneringen af de kommunale redningsberedskaber i kraft, ”Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab”, bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005. I modsætning til den gamle bekendtgørelse (nr. 1010 af 11. december 2002) indeholder den nye ingen specifikke krav til sammensætningen af det kommunale redningsberedskab i forhold til udrykningsområdets indbyggertal, bygningsmasse og vandforsyningsforhold m.v. Bekendtgørelsen indeholder derimod bestemmelser om, hvordan beredskaberne fremover skal dimensioneres i forhold til lokale risici. 9
Page 1 and 2: REDNINGSBEREDSKABETS STATISTISKE BE
Page 3: REDNINGSBEREDSKABETS STATISTISKE BE
Page 7 and 8: FORORD Redningsberedskabets statist
Page 9: Kapitel 4 omhandler de kommunale og
Page 13 and 14: I de største kommuner vil der typi
Page 15 and 16: 3. DET KOMMUNALE REDNINGS BEREDSKAB
Page 17 and 18: • I 2005 var der 9.688 udrykninge
Page 19 and 20: Figur 3.4 viser sammenhængen melle
Page 21 and 22: Fordeling på døgn, måned og år
Page 23 and 24: Brandplacering Brandplaceringen er
Page 25 and 26: I figur 3.10 er der foretaget en sa
Page 27 and 28: Figur 3.11 viser brandenes fordelin
Page 29 and 30: Tabel 3.4 Erhvervsbrandenes fordeli
Page 31 and 32: • At 35 % af alle naturbrande er
Page 33 and 34: Andelen af miljøuheld med ”gas
Page 35 and 36: Det fremgår af figuren, at de fles
Page 37 and 38: 4. STØTTEPUNKTERNE OG DET STATSLIG
Page 39 and 40: Figur 4.3 viser ”luft, lys og van
Page 41 and 42: Figur 4.5 viser fordelingen af bere
Page 43 and 44: Figur 4.6 viser mandetimeforbruget
Page 45 and 46: Tabel 5.1 viser den årlige tilgang
Page 47 and 48: Figur 5.4 viser alarmtypernes forde
Page 49 and 50: 6. OMKOMNE I BRAND Antallet af død
Page 51 and 52: I figur 6.4 er de branddøde mænd
Page 53 and 54: 7. BRANDSYN Et brandsynsobjekt er t
Page 55 and 56: Som det fremgår af figur 7.2, er d
Page 57 and 58: Figuren er baseret på 13.104 køre
Page 59 and 60: kan skyldes flere forhold end blot
Page 61 and 62:
Tabel A.3 Udrykninger fordelt på s
Page 63 and 64:
Tabel A.8 Udrykninger fordelt på o
Page 65 and 66:
Tabel A.13 Omkomne i brand fordelt
Page 67 and 68:
Figur A.3 Fordelingen af oplyste br
Page 69:
Figur 4.5 Beredskabscentrenes nivea
show all

Redningsberedskabets Statistiske Beretning for 2005

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?