115063_Baneavisen 17 - Banedanmark

aneavisen
banedanmarks medarbejderavis · 12. oktober 2006 · 7. årgang · nr. 17
Slut med
fribefordring
Det er unfair at medarbejderne
ikke behandles
ens, mener flere medarbejdere.
Dialog i
Aalborg
Læs hvad der skete, da
Jesper Hansen og medarbejderne
i Aalborg mødte
hinanden.
Det afgørende
sekund
Alex Nielsen fra
Skanderborg reddede en
kvinde fra selvmord.
Læs hans historie.
Side 2
Side 2
Side 3
Sundhed og trivsel på ret kurs
Sundheden og trivslen blandt Banedanmarks
medarbejdere er betydeligt bedre end i 2004,
men Banedanmark ligger på nogle områder
stadig lavt sammenlignet med andre virksomheder.
af Melissa Fugl
Både det fysiske og psykiske
arbejdsmiljø har det bedre i
Banedanmark end for to år
siden, men der er stadig god
plads til forbedring; Banedan-
marks medarbejdere vejer mere
end gennemsnittet, ryger mere
end gennemsnittet og har flere
fysiske gener end på en gennemsnitlig
arbejdsplads. Det
viser den nye undersøgelse af
sundhed og trivsel i Banedanmark,
som netop er færdig.
Undersøgelsen omfatter alle
medarbejdere – undtagen Entreprise.
”Vi kan se, at der er sket en
forbedring, og det er jo glædeligt.
Samtidig kan vi se, at
medarbejderne er glade for
sundhedsordningen, som 40
procent faktisk benytter sig af.
Når det er sagt, kan vi konstatere,
at der stadig er udfordringer
at tage fat på. Både
hvad angår det fysiske og det
psykiske arbejdsmiljø,” siger
HR-direktør Charlotte Smidt og
tilføjer:
”Vi kan se, at mange medarbejdere
føler sig stressede
over, at de ikke synes, at de kan
påvirke deres arbejdssituation.
Det bliver bedre, når vi får
arbejdet os ind på den nye strategi,
hvor kravene og målene
for den enkelte medarbejder
bliver klarere. På den måde bliver
det lettere at forholde sig
til sit arbejde, og til hvordan
det skal udføres - og hvad man
bliver målt på.”
HR er i øjeblikket i gang
med at udarbejde lokale rapporter
til de enkelte områder,
som bliver sendt ud, så ledere
og medarbejdere kan tale nærmere
om deres problemer. Sam-
tidig diskuterer Banedanmarks
ledelse hvilke tiltag, der skal
fortsætte – eller sættes i værk
– for at følge op på undersøgelsen.
Tegning: Rasmus
Bregnhøi
DET VISER UNDERSØGELSEN
Det fysiske arbejdsmiljø
Der er overordnet tilfredshed med det fysiske arbejdsmiljø, men
der er også mange, der klager over dårligt indeklima og stærk
varme i Banehuset. Mange har smerter i skuldre, nakke, ryg,
lænd og i hovedet. Færre har smerter i ”bevægeapparatet”
end i 2004, og hyppigheden af smerter er også faldet. 89 procent
har hovedsagligt stillesiddende arbejde.
Det psykiske arbejdsmiljø
Det psykiske arbejdsmiljø er bedret siden 2004. Men der er stadig
ubalance mellem de krav, der stilles i arbejdet, og den indflydelse
medarbejderne føler, de har på det. Balancen er dog
bedret siden 2004. Medarbejderne ønsker bedre kommunikation
og information fra deres leder. De fleste føler, at de har et
meningsfuldt job – og er blevet mere tilfredse siden 2004.
Arbejdspladsen er vigtig for medarbejderne, og der er meget
samarbejde og fællesskab med kollegerne. Utrygheden i arbejdet
er også faldet, men ligger stadig højt i forhold til de fleste
andre arbejdspladser. Hver 10. medarbejder har været udsat for
mobning, og 14 procent har oplevet ondartet sladder fra især
kolleger. Disse tal ligger også over gennemsnit.
Livsstil
Der er en klar stigning i antallet af overvægtige medarbejdere
siden 2004. 56 procent er overvægtige – eller svært overvægtige.
Det er 13 procent over landsgennemsnittet. Til gengæld
er medarbejderne mere opmærksomme på deres helbred, og
flere får målt blodtryk og kolesterol-tal. Også rygningen går
det bedre med. Der er blevet færre rygere, og antallet af passive
rygere er faldet fra 16 til 3 procent. 67 procent af rygerne
ønsker at ryge mindre eller holde op. Med hensyn til alkohol
går det knap så godt: 5 procent drikker mere end Sundhedsstyrelsen
anbefaler.
Sundhedsordningen
83 procent af medarbejderne kender ordningen og 40 procent
bruger den. Der er stor tilfredshed med behandlingerne. Halvdelen
mener, at ordningen gør Banedanmark til en mere attraktiv
arbejdsplads – og at sundhedsordningen har gjort en forskel
i forhold til at fjerne smerter.
Det ønsker medarbejderne
- Kurser og rådgivning om stress
- Mere information om sundhedstilbuddene
- Flere behandlingstimer
- Ergonomisk rådgivning
- Rygestopkurser
- Diætistrådgivning
- Mere information om muligheden for at få lavet en risikoprofil
Entreprise styrker regionerne
En ny organisering af Entreprise skal styrke
regionerne og dermed øge Entreprises konkurrenceevne.
af Katrine Bauer
Entreprise var indtil i forrige
uge delt op i Region Nord, Syd,
Øst og LPM (Landsdækkende
Produktion og Materiel). Men
nu har ledelsen i Entreprise
valgt at lægge Nord og Syd
sammen til en region: Region
Vest, der dermed dækker Jylland
og Fyn.
”Region Nord har for lille
en omsætning til, at det er fornuftigt
at lade den køre videre
for sig selv. Derfor har vi
valgt at lægge Nord og Syd
sammen i en region,” forklarer
entreprisedirektør Klaus Steen
Mortensen.
Tom B Larsen, tidligere chef
for Region Syd bliver ny Vestchef,
mens Pierre Aagaard fortsat
er konstitueret chef for Region
Øst.
”På den måde får vi to ”ens”
regioner, der kan det samme.
Og vi får en grænseflade mindre
i og med, at der nu kun er
to regioner i stedet for tre,”
lyder Klaus Steen Mortensens
forklaring.
Decentrale tilbudsfunktioner
LPM er til gengæld blevet splittet
op i LP (Landsdækkende
Produktion) og Maskiner, og
sporombygningsaktiviteterne
lagt over i LP.
”Vi har flyttet sporombygningen
ind under LP, fordi det
giver mere mening, at den
opgave hører under et landsdækkende
område, end at den
lå under Region Nord,” siger
Klaus Steen Mortensen.
Salg & Tilbud, der hidtil har
været en central afdeling, bliver
også splittet op, således at
de enkelte regioner får en salgsog
tilbudsfunktion.
”Når vi leverer tilbud, er det
ikke et standardprodukt, som
kan udformes centralt. Hvert
projekt er unikt. Derfor er det
tvingende nødvendigt, at tilbuddene
bliver lavet ude i regionerne,
for det er her, de har
overblik over, hvad vi rent faktisk
kan tilbyde,” siger Klaus
Steen Mortensen.
Det betyder også, at nogle
tilbuds-medarbejdere skal flytte
arbejdsplads:
”Enkelte skal flytte, men det
ser ud til, at den kabale kommer
til at gå op,” siger Klaus
Steen Mortensen.
Vil gerne blive
Klaus Steen Mortensen blev
ansat i marts for en seks måneders
periode. Den periode er
udløbet, og derfor er stillingen
som entreprisedirektør blevet
slået op. Men det skal man
ikke tage som udtryk for, at
Klaus Steen Mortensen er på
vej væk:
”Jeg bliver – hvis altså jeg
får tilbudt en ny kontrakt,”
siger han og antyder dermed,
at han søger stillingen.

2
baneavisen 12. oktober 2006
Bitterhed over opsigelse
af frikort
Der er bitterhed at
spore blandt de
medarbejdere, som i
det nye år må vinke
farvel til frikortet.
Banedanmarks ledelse
mener, at de har
gjort alt, der har
stået i deres magt
for at beholde personalegodet.
af Katrine Bauer
I det nye år må omkring 450
medarbejdere, ansat efter 31.
januar 1996, vinke farvel til et
af de mest skattede personalegoder
i Banedanmark; deres
frikort, som kan bringe dem
rundt i landet med toget uden
beregning.
Michael Lass, der arbejder i
fjernstyringscentralen i Esbjerg,
er en af dem, der bliver ramt
af opsigelsen. Og han undrer
sig:
”Siden jeg fik meddelelsen
om ophør af fribefordringen,
er der løbet mange tanker og
følelser gennem mit hoved, lige
fra frustration til vrede. Jeg har
tænkt, at det kan de sgu ikke
være bekendt,” siger Michael.
”Ikke mindst den mærkelige
opdeling af medarbejderne
fra før og efter DSB undrer mig.
Jeg føler, vi er blevet delt i A
og B-medarbejdere. Alene denne
uens behandling af ansatte
under samme tag skaber stor
utilfredshed,” siger han.
Også Christina Serritzlew i
Strategisk Indkøb, der bruger
sit frikort hver dag fra hjemmet
i Glostrup til arbejdspladsen
i Banehuset, er ked af at
miste kortet:
"Jeg må indrømme, at jeg
ikke er tilfreds. Jeg har regnet
lidt på, hvilke økonomiske
omkostninger, det får for mig,
og kompensationen kan ikke
måle sig med de omkostninger
til transport, jeg får nu," siger
hun.
"Og så synes jeg principielt,
at det er forkert at diskriminere
på den måde mellem medarbejdere,
der har været ansat
før 1.1.1997 og medarbejdere,
der er kommet til senere".
Pres uden resultat
DSB begrunder opsigelsen af
frikortet med, at DSB ikke kan
tilbyde samme ordning til
andre statslige virksomheder,
og at man derfor af konkurrencemæssige
hensyn må opsige
ordningen.
Da DSB og Banedanmark
blev skilt ad i 1997, blev det
skrevet ind i kontrakten mellem
DSB og Transport- og
Energiministeriet, at DSB havde
hjemmel af ministeriet til at
give Banedanmarks medarbejdere
fribefordring. Dog kun de
medarbejdere, der var ansat
inden ”skilsmissen”.
Siden lavede DSB en særaftale
med Banedanmark om, at
Banedanmark kunne tilbyde
alle ansatte fribefordring mod
en betaling på omkring 6000
kr. pr. frikort. Og det er den
aftale, DSB nu har opsagt med
henvisning til, at de ikke kan
tilbyde andre virksomheder
samme fordelagtige ordning.
Motivationen daler
Inden Banedanmark i sidste uge
sendte opsigelser ud til medarbejderne,
har HR og Jesper
Hansen forsøgt at forhandle en
løsning på plads: Dels med
Transport- og Energiministeriet
i håb om, at den nødvendige
hjemmel kunne blive skrevet
ind i kontrakten mellem
ministeriet og DSB. Dels med
DSB om muligheden for at
beholde frikortet til en anden
pris, eller om medarbejderne
Fra næste år må medarbejderne vinke farvel til frikortet.
Foto: Katrine Bauer
kunne få en form for pendlerkort
i stedet. Derudover er Personalestyrelsen
blevet spurgt
om muligheden for at tilbyde
frikort mod en bruttolønsnedgang,
som man kender det på
det private arbejdsmarked. Også
de faglige organisationer er blevet
bedt om at indgå en aftale:
At man f.eks. droppede lønstigninger
i en periode, og så
til gengæld brugte midlerne til
at spæde til en frikortsordning.
"Jeg beklager, at vi ikke
længere har mulighed for at tilbyde
fribefordring til alle vores
medarbejdere. Jeg er jo fuldt
ud klar over, at fribefordringen
er et stærkt symbol på den tætte
tilknytning mellem jernbanens
operatør og infrastruktur.
Jeg ved også, at det for nogen
vil få en betydelig økonomisk
konsekvens. Det har vi forsøgt
at tage højde for gennem en
kompensation, som har den
størrelse, som vi har juridisk
grundlag for at give," siger
Jesper Hansen og tilføjer:
"Jeg kan kun sige, at vi har
haft dialog med - og lagt pres
på alle involverede parter, men
uden at nå til et resultat".
Imens sidder Michael Lass
i Esbjerg og føler motivationen
for sit arbejde dale:
”Jeg ser frikortet som medvirkende
til at give den en
ekstra skalle, når det brænder
på. Når frikortet forsvinder,
hvad sker der så med lysten?,
”spørger han.
Masser af dialog i Aalborg
Trafikstyringspersonalet
i Aalborg var
inviteret til møde om
den nye strategi,
Styr på banen. Det
blev til en livlig snak
om motivation,
mistet ret til togkort,
arbejdspres og DSB.
af Inger Petersen Thalund
Park Hotel i Aalborg var rammen
om Banedanmarks dialogmøde
med trafikstyringspersonalet
i Nordjylland sidste tirsdag.
Selv om der ikke helt var
fuldt hus, fejlede spørgelysten
og engagementet ikke noget,
da Jesper Hansens gennemgang
af den ny strategi, gav startskud
til en engageret snak om
dagligdagen og arbejdssituationen
i det nordjyske.
Engagement versus
mistet togkort
Det første, der blev spurgt til var
den mistede ret til gratis togkort
Trafikstyringsmedarbejderne i Aalborg stillede en masse spørgsmål, da der var dialogmøde
på Park Hotel i Aalborg. Foto: Tao Lytzen
for en del af Banedanmarks
medarbejdere. Trafikstyringsmedarbejder,
Lars Frederiksen,
hæftede sig ved, at Jesper
Hansen talte om motiverede
medarbejdere som forudsætning
for at lykkes med at gennemføre
strategien. Men hvordan
skal man som medarbejder blive
ved med at være motiveret i
en presset hverdag, når man får
taget togkortet fra sig?
Jesper Hansen svarede:
”Det er rigtig træls, at vi er
havnet i denne situation. Vi har
i Banedanmark talt meget med
fagforeningerne om det. De
synes også, det er træls. Men
det er ikke Banedanmark, der
har truffet den beslutning. Vi
har prøvet alle tænkelige forhandlingsmuligheder,
men
uden resultat. Derfor ligger det
os også meget på sinde at give
jer den økonomiske kompensation,
som der er juridisk
hjemmel til”.
En nødvendig plan
En anden af de fremmødte,
nemlig Kaj Rasmussen, mente,
at det er helt nødvendigt med
en ny strategi:
”Jeg synes, at det er vigtigt
at have en strategi. Men det er
også vigtigt, at samtlige medarbejdere
efterlever strategien,
for arbejdspresset er højt – især
for os i de mindre fjernstyringscentraler.
Derfor gør alle,
hvad de kan. Men vi føler, vi
er udbrændte og brugt, når vi
går hjem. For alle har givet den
en ekstra skalle hver eneste dag
i flere år. Vi arbejder med mange
komplekse opgaver, og der
er drøn på hver dag. Når vi
udtænker nogle gode planer, så
ringer vi til driftscenteret og
fortæller om vores gode plan,
men så vil DSB ikke være med
til det. Det er demotiverende”.
Erling Weber, der var med i
Aalborg som overordnet chef
for Trafikstyringen på Fjernbanen
sagde: ”Der er ingen
tvivl om, at alle – også i ledelsen
– er klar over, at trafikstyringsmedarbejderne
har travlt.
Og ledelsen kan også godt forstå,
at det virker demotiverende
at udtænke gode planer for
trafikafviklingen, som operatørerne
så ikke vil være med
til. Derfor er jeg også glad for,
at vi nu får et fælles driftscenter,
der er en slags overstyring
for hele branchen. For dermed
får vi en hurtigere disponering,
og den bliver mere effektiv. Så
der er gode ting i gang, der kan
mindske presset på jer”.
Hvad med pengene?
Brian Back ville gerne vide,
hvor pengene til at opfylde
Banedanmarks vision om at
genoprette en velfungerende
jernbane skulle komme fra:
”Vi arbejder med alle mulige
gamle teknologier heroppe
i Nordjylland. Og der kører alle
de tog, der overhovedet kan.
Det efterlader et kæmpe pres
på os, for der er ikke plads til
fejl. Det øger stressniveauet. Og
det er nu engang lettere at være
trafikstyringsmedarbejder, når
vi har de rigtige redskaber.
Jesper Hansen svarede, at
forhandlingerne om den kommende
trafikaftale er i fuld
gang.
”Jeg er enig i, at at der
behov for bedre værktøjer. Jeg
kan kun sige, at der fra flere
politikere er positive meldinger
i forhold til flere penge til
Banedanmark. Der vil gå et
stykke tid, før der kommer en
afgørelse – måske i november
eller december,” slutter Jesper
Hansen.
Banedanmark i Kulturnatten
I forbindelse med Kulturnatten
i København den 13. oktober
giver Banedanmark mulighed
for et indblik i jernbanens verden.
Her bliver deltagerne i kulturnatten
blandt andet budt
indenfor i Drifts- og Informa-
tionscenter (DIC-S) og Fjernstyringscentralen
for København.
Tilmeldingen kommer til
at ske fra en stand på Københavns
Hovedbanegård. Standen
er åben fra kl. 20 til midnat,
og der vil også være mulighed
for at få en jernbanesnak
med en medarbejder fra
Banedanmark eller for at surfe
rundt på Banedanmarks nye
hjemmeside, der forklarer,
hvorfor togene er forsinkede.
ktb
DIC-S-rummet er et tilbud i
kulturnatten.
Foto: Peter Thornvig

aneavisen 12. oktober 2006 3
Undersøgelse af trafikinformation
Banedanmark skal levere bedre trafikinformation
til togpassagererne. Nu bliver det
undersøgt, hvordan passagererne oplever
den trafikinformation, de får – og hvilken
information de ønsker sig fremover.
af Melissa Fugl
Hvad vil passagererne vide om
toggangen, hvornår vil de vide
det – og hvordan? Det er
hovedspørgsmålene i Trafikinformations
nye undersøgelse af
trafikinformation, som løber af
stabelen i de kommende uger.
Undersøgelsen foregår via
web-spørgeskemaundersøgelser,
blandt andet på Banedanmarks
hjemmeside og intranet.
Desuden laver Trafikinformation
interviews med passagerer
på perronerne og med både
Banedanmarks og DSB’s trafikinformationsmedarbejdere.
Og
så skal der udveksles erfaringer
med andre firmaer. Det kan blive
med for eksempel Metroen
eller Skånetrafikken.
”Det her er et område, som
har meget stor fokus - også fra
politisk hold. Der er jo mange
forsinkelser, som vi desværre
ikke lige kan gøre noget ved,
men vi kan forbedre vores trafikinformation,”
siger Michelle
Calstrup fra Trafikinformation,
der er projektleder på
undersøgelsen.
Og her er det ”kundernes”
mening, der er afgørende.
”Vi skal finde ud af, om det
produkt, vi leverer i dag, er det,
som folk vil have. Vi kan jo
godt overholde vores kontrakter
100 procent uden at være
sikre på, at det er det, der efterspørges
i vores omverden. Vi
skal også tage højde for den
teknologiske udvikling og sikre,
at vi er up to date dér,” siger
trafikinformationschef Lene
Nellemann Kryger. Hun understreger,
at trafikinformationsindsatsen
skal være målbar -
for tilfredsheden skal op med
fem procent om året hos togpassagererne
– det er en del af
Banedanmarks aftale med Trafikministeriet.
Efteruddannelse på vej
Undersøgelsen af trafikinformationen
er færdig i slutningen
af februar, hvor resultaterne
fra undersøgelsen skal
implementeres. I hvor stor stil
afhænger af, hvor mange penge
der kommer til trafikinformationen
med Trafikaftalen.
Der er dog allerede flere tiltag
på vej for at forbedre informationsindsatsen.
Trafikinformationsmedarbejderne
skal
på efteruddannelse – og så bliver
der investeret i nyt udstyr.
På Hovedbanegården bliver
højttalersystemet fornyet, så
der kan gives flere og mere
målrettede udkald. Siden følger
højttalersystemet i Roskilde
– og videre ud i resten af
landet.
Også antallet og kvaliteten
af skærmene skal opgraderes
Hjælp i sidste sekund
Lige bagefter vidste
Alex Nielsen ikke,
hvordan han var
kommet så hurtigt
ud på perronen, eller
hvordan han havde
fået den unge selvmordskandidat
væk
fra skinnerne.
af Kim Forum Jacobsen
Torsdag den 3. august havde
været en helt almindelig dag i
kommandoposten på Skanderborg
Station. Trafikken havde
kørt sådan cirka, som den skulle,
og det så ud til at blive en
fredelig vagt for stationsbestyrer
Alex Nielsen. Men
omkring klokken 18 kom der
et telefonopkald, der vendte op
og ned på det hele.
”Det var lokomotivføreren
fra regionaltoget ovre i spor
2, der kaldte op på radioen og
fortalte, at en ung kvinde sad
på perronkanten inde i spor 1
med benene ud over, og at det
så ud som om, det indkommende
tog ikke kunne nå at
standse. Så kunne det ellers
være, jeg fik fart på,” fortæller
Alex Nielsen.
Skanderborg kommandopost
ligger i stationsbygningen
midt på Skanderborg Station,
men for at komme ud på perronen,
skal man forbi centralapparatet,
gennem en dør og
ud af et vindue, hvor der nor-
Alex Nielsen kigger ud på perronen i Skanderborg, hvor han
fik trukket en ung kvinde væk fra toget. Foto: Chili Foto
malt står en reol foran.
”Jeg kan faktisk ikke huske,
hvordan jeg fik reolen væk,
men jeg ved, at jeg tænkte, at
det vigtigste var at få standset
ulykken,” siger Alex Nielsen
med et ordvalg, der afslører, at
han har en del førstehjælpskurser
i bagagen, fra dengang
han var i civilforsvaret.
”Som stationsbestyrer ved
jeg naturligvis nøjagtigt, hvor
lang tid jeg har, før toget kommer.
Og jeg nåede heldigvis
frem, så jeg kunne rive kvinden
væk i sekunderne, før toget
kom kørende ind på stationen,
uden at bringe hverken mig
selv eller hende i fare. Mens jeg
så sad og fik pusten, opdagede
jeg, at hun sad med en brødkniv,
så hun har nok ment det
alvorligt,” husker stationsbestyreren.
Efter få øjeblikke kom en
ambulance og hentede pigen.
Alex Nielsen? Ja, han børstede
tøjet og gik ind for at styre
Skanderborg Station.
”Jeg kom jo desværre til at
forsinke nogle tog, men det må
man jo tage med,” som Alex
Nielsen tørt konstaterer.
En lille erkendtlighed
I det hele taget virker det ikke,
som om Alex Nielsen synes, det
er det helt store, han har udrettet.
Men det er dog stort nok
til, at driftsdirektør Henrik Jørgensen
ved en lille højtidelighed
overrakte Alex Nielsen en
mindre bonus for hans snarrådighed
og enestående pligtfølelse.
”Det betyder noget, at der
er folk, der tager ansvar –
særligt når det brænder på - og
vi skal være stolte, når en af
vores medarbejdere tager ansvaret
for, hvad der sker
omkring dem. Her er Alex Nielsen
et eksempel for os andre,”
sagde Henrik Jørgensen ved
den lejlighed.
Nu bliver togpassagererne spurgt, hvilken trafikinformation,
de vil have. Foto: Christoffer Regild
på flere strækninger. Kystbanen
har netop fået nye skærme,
og strækningen mod Kalundborg
får snart flere og bedre
skærme.
Navigatør-holdet går i gang
Som et led i Banedanmarks nye strategi “Styr på banen”,
skal virksomhedens processer analyseres, og der skal indføres
nye effektive processer. Til at hjælpe med at styre
Banedanmark igennem arbejdet er der blandt medarbejderne
sammensat et hold af såkaldte navigatører, som allerede
i sidste uge tog fat på arbejdet.
De otte medarbejdere, der er udvalgt til arbejdet er:
Lasse Toylsbjerg-Petersen fra Drift, Fjernstyring Sjælland
Morten Østgaard fra Drift, Trafikplanlægning
Hanne Skovgaard Duve fra Økonomi, Intern Service
Andreas C. Lund fra Drift, Trafikplanlægning
Charlotte Therp fra Direktionssekretariatet
Henrik T. Scheuer fra Økonomi
Per Lindholm Larsen fra Net, Udvikling
Annette Bech fra Net, Projekteringsledelse
Navigatørerne udlånes fra deres hidtidige job til Strategisekretariatet.
Strategisekretariatet ledes af Søren Boysen,
og også Tom Thøgersen fra Direktionssekretariatet overgår
til Strategisekretariatet, hvor han skal arbejde med Banedanmarks
målstyring.
sg
Foto: Sonja Isskov
Kort nyt
Færre hastighedsnedsættelser
Antallet af hastighedsnedsættelser
er faldende siden juli, så
de nu på strækningen mellem
København og Frederikshavn,
er nede på 31 forhold fra
København og 24 i den modsatte
retning. Men Banedanmarks
ultralydsmålinger
finder fortsat steder i sporet,
der kan udvikle sig til fejl og
som kræver akutte hastighedsnedsættelser.
Ringbanen tæt på
at være færdig
Banedanmarks arbejde med at
anlægge Ringbanen nærmer
sig sin afslutning. Siden januar
2005 har Ringbanen haft
endestation ved en midlertidig
station ved Gammel Køge
Landevej. Den 22. oktober
lukker stationen, og Banedanmark
bruger et par uger
på at pille den interimistiske
perron, det elektroniske udstyr
og trærækværkene ned samt
at anlægge de sidste meter
spor frem til det, der skal være
den permanente Ny Ellebjerg
Station. Fra den 16. november
kan passagererne fortsætte
med Ringbanen helt frem til
Ny Ellebjerg, hvor togene på
Køge Bugt Banen dog ikke
standser før efter den officielle
indvielse lørdag den 6.
januar.
Julefrokost
Sæt allerede nu kryds i kalenderen:
Den 8. december er der
julefrokost for de administrative
enheder, både i Banehuset
og Banehytten. Mere information
følger, når tiden nærmer
sig.
Ny budgetchef
Rasmus Darling er ansat som
ny budgetchef i Økonomi.
Rasmus Darling begynder den
1. november. Rasmus er 32 år
og uddannet cand.scient. pol
fra Århus universitet i 1999.
Rasmus kommer fra en stilling
som specialkonsulent i
Finansministeriet, hvor han
bl.a. har beskæftiget sig med
Finansministeriets egen økonomi.
Tidligere har Rasmus
været ansat i Udlændingestyrelsen,
hvor han en periode
har fungeret som leder af
budgetsektionen.
Test af IC4
DSB har nu fået Trafikstyrelsens
tilladelse til at teste
de nye IC4-tog i et lukket
spor. Hermed bevæger IC4-
projektet sig over i de såkaldte
dynamiske tests med op til
160 km/t. Når testene i lukket
spor er vel overstået, skal IC4-
togene testes i blandet trafik –
altså på spor, hvor der også
kører andre tog – inden de
kan indsættes i drift på
strækningen Århus – Aalborg.

Baneavisen er Banedanmarks
medarbejderavis og udkommer hver
14. dag.
Ring eller skriv til redaktionen, hvis du
har ideer eller forslag til artikler eller
historier til avisen.
Ansvarshavende redaktør:
Inger Petersen Thalund
Redaktionen:
Melissa Fugl, Kim Forum Jacobsen,
Katrine Bauer og Sidsel Gjøl.
Banedanmark
Kommunikation
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon 8234 0000
E-mail: mfu@bane.dk
Telefon 8234 2430
Avisen er trykt hos:
Bording A/S
Oplag: 3.100
Papir: 120 g Multi offset
ISSN 1600-4426
Bladfordeling: Intern Service
Telefon 8234 1848
En god råvare
jubilæer
25 år
1. november
Ingeniør
Michael West
Drift, IT
30. november
Jernbanearbejder
Jan Andersen
Entreprise, Region Øst
30. november
Jernbanearbejder
Jan Ejner Kjeldsen
Entreprise, Region Nord
Kontakt os
Modtager du ikke baneavisen,
eller har du ændringer til dit
abonnement, bedes du kontakte
Intern Service. Ring eller
mail på 8234 1848, kontorhold@bane.dk.
Har du kommentarer, idéer
eller læserbreve til baneavisen,
er du velkommen til at
kontakte os. Ring eller skriv
til: Melissa Fugl, 8234 6447,
mfu@bane.dk, Katrine Bauer,
8234 2430, ktb@bane.dk, Kim
Forum Jacobsen, 8234 2170,
kfj@bane.dk, eller Sidsel Gjøl,
8234 3307, sg@bane.dk.
Der er forstærkninger på vej til kommandoposter
og fjernstyringscentraler. 24 nye elever
har sat sig på skolebænken og springer
ud som trafikdisponenter til juni næste år.
Det er første skoledag, og de
nye elever sidder forventningsfuldt
og hører på læreren.
De ser også hinanden lidt an -
for i lang tid fremover skal de
tilbringe rigtig meget tid i hinandens
selskab.
De 24 nye trafikdisponentelever
sidder i Banedanmarks
uddannelseslokaler i Fredericia
og lytter interesseret til
uddannelsesleder John Nielsen,
som fortæller om den ni måneder
lange uddannelse, der veksler
mellem skole- og praktikophold.
De får udleveret sikkerhedsveste,
orange T-shirts,
papir, kuglepenne mv. – og en
stak lærebøger om sikkerhedsregler,
tjenestekøreplanlægning
og sikringsanlæg.
”De glæder sig rigtig meget
ude i kommandoposterne og
fjernstyringscentralerne, til I
kommer derud. De mangler
folk,” siger John Nielsen.
”Hvor mange mangler I
egentlig?”, vil en af de vordende
trafikdisponenter godt
vide.
”Mindst hundrede!”, overdriver
John Nielsen med et
glimt i øjet, hvorefter han forklarer,
at manglen på traaf
Mette Staal
ballast Af Lars Andersen
fikdisponenter både skyldes, at
mange medarbejdere fra ’de
store årgange’ snart går af, og
at Railion, DSB, Atkins mfl.
også er interesserede i at ansætte
veluddannede trafikdisponenter
fra Banedanmark.
”Så I er en god råvare,” siger
han.
Godt med både teori og
praktik
Tina Sejr Nielsen er 21 år og
den yngste på holdet. Hendes
far arbejder i Banedanmark, så
det var gennem ham, hun blev
opmærksom på uddannelsen.
Tina har i nogle år arbejdet
som salgsassistent i Netto, og
så har hun gået på lærerseminariet
et enkelt semester.
”Men det var slet ikke noget
for mig. Jeg glæder mig til at
komme i gang med denne her
uddannelse. Det er godt, at der
er en vekslen mellem praktik
og teori. Og så er det fint, at
det er ni måneder,” siger hun.
På et informationsmøde før
sommerferien fik hun et godt
overblik over, hvad uddannelsen
går ud på, og hun var ude
at besøge kommandoposten i
Fredericia.
”Det kan virke lidt … huu …
med alle de knapper,” siger hun,
men virker i øvrigt helt parat
til at tage udfordringerne op.
Fakta om uddannelsen
Banedanmark uddanner selv sine trafikdisponenter. Uddannelsen
tager ni måneder og er en blanding af teori og praktik.
For at komme ind på uddannelsen skal man leve op til
nogle lovbefalede helbredskrav. Man skal som minimum
have studentereksamen, og man skal være fyldt 20 år. Desuden
skal man bestå en optagelsesprøve og til interview.
Banedanmark opretter nye hold efter behov – som regel
en gang om året. I år var der 170 ansøgere, hvoraf de 67
blev inviteret til optagelsesprøve. 24 blev optaget på uddannelsen.
Tina Sejr Nielsen og Mads Fisker er igang med at uddanne sig til trafikdisponenter.
Foto: Palle Skov
Når hun har fortalt sine venner
om fremtidsplanerne inden
for Banedanmark, har hun kun
fået positive reaktioner.
”Flere af mine veninder
siger, at de vil søge ind til næste
år, hvis mine udmeldinger er
positive.”
Masser af udfordringer
Mads Fisker er 35 år og så
tilfældigt Banedanmarks
annonce i Jyllands-Posten.
”Det var på et tidspunkt,
hvor jeg ikke havde lyst til at
fortsætte med det, jeg var i
gang med. Så jeg var på udkig
efter noget nyt.”
Mads er cand.mag. i dansk
og driftsøkonomi, men har i
flere år arbejdet med praktisk
betonet lagerarbejde. Han glæder
sig til at skifte spor nu.
”Det er lige noget for mig
med planlægning og overvågning.”
Han er glad for, at aldersspredningen
på holdet er så stor
– den yngste er 21, og den ældste
er 40 år.
”Det bliver mere harmonisk.
Der, hvor jeg var før, var alle
under 25. Så det gik mest op i
fest og ballade.”
Mads regner med at få en
masse gode kollegaer, der vil
være med til at klæde ham godt
på til jobbet.
”Og så forventer jeg et
spændende job, hvor ikke to
dage er ens. Jeg tror ikke, man
kan komme til at kede sig,”
siger han.
KONKURRENCE
Fra cyberspace til banens
barndom
I det sidste nummer af baneavisen spurgte vi, hvem det er,
der fortæller om sporområdet på Banedanmarks hjemmeside.
Det er, som Flemming Bach Thomassen fra Entreprise,
LPM i Århus, ganske rigtig påpeger, Klaus Bergman, der er
sektionschef for Spor. Der er en Maglite lommelygte med
banelogo på vej til Flemming.
Denne gang hopper vi fra cyberspace og helt tilbage i jernbanehistorien.
Danmarks første jernbane blev bygget allerede
i 1847, men der gik en del år før staten samordnede
jernbanedriften i hele landet og oprettede DSB. Spørgsmålet
er; hvilket år blev DSB oprettet?
Har du et bud, kan du skrive til konkurrence@bane.dk eller
til Birte Hartvig, Kommunikation, Amerika Plads 15, 2100
København Ø. Vi skal have dit gæt senest den 20. oktober.
Der er en sølvfarvet lommelygte på højkant.