kiropraktoren nr. 3 2007 - Dansk Kiropraktor Forening

Ny ph.d.-afhandling
En opsummering
· Nakkesmerter er hyppige i Danmark, og ca. hver tredje har døjet med ondt i nakken indenfor de seneste 14 dage.
· I de fleste tilfælde drejer det sig dog kun om milde eller moderate nakkesmerter.
· Genetiske faktorer spiller en stor rolle med hensyn til nakkesmerter, men de miljømæssige faktorer spiller en endnu større rolle, efterhånden som man bliver ældre.
· Kvinder har hyppigere samt lidt kraftigere nakkesmerter end mænd, men dette skyldes ikke genetiske faktorer.
· Graden af nakkesmerter målt med validerede smerteskalaer er nu videnskabeligt kategoriseret og kan fortolkes på en meningsfuld måde.
FIGUR 2
Mænd
Kvinder
Alle
Nakkesmerter
PROCENT(%)
80
74,0
70
69,8
71,4
- hyppige, men moderate
60
Af studielektor René Fejer, Ph.d.,
Syddansk Universitet, Clinical Locomotion Science.
50
Kiropraktor, Ph.d. René Fejer:
“Med dette ph.d.-projekt er
der skabt en solid base for
den videre forskning indenfor
nakkesmerter her i Danmark.”
FIGUR 1
PRÆVALENS (%)
50
40
30
20
10
0
7,6
Rigtig mange mennesker døjer med ondt i nakken.
Men selv om det er et hyppigt problem, så ved man
ikke nær så meget om nakkesmerter, som man ved om
for eksempel lænderygsmerter. Jeg har med min ph.d.-
afhandling forsøgt at strukturere den nuværende viden
omkring hyppigheden af nakkesmerter og belyse de
arvelige og miljømæssige faktorer for udvikling af nakkesmerter.
12,5
23,3
29,8
37,2
48,5
Punkt Uge Måned 6 mdr. År Livstid
Hvor mange har problemer med nakken?
I et systematisk litteraturstudie indsamlede vi alle artikler
fra hele verden, hvor hyppigheden (prævalensen)
af nakkesmerter var rapporteret. Litteraturen omkring
nakkesmerter er generelt set ikke af særlig høj kvalitet, og
data var oftest mangelfulde. Det lykkedes dog alligevel
at få nogle gode estimater for prævalensen af nakkesmerter.
Næsten hver anden person har haft nakkesmerter
på et eller andet tidspunkt i sit liv. Indenfor det seneste
år er det ca. fire ud ti personer, medens det er ca. hver
tredje person indenfor for det seneste halve år og indenfor
den seneste uge ca. hver fjerde person, som har haft
ondt i nakken (se endvidere figur 1).
Fyn-undersøgelsen (The Funen Neck and Chest Pain Study)
Vi foretog også selv en stor spørgeskemaundersøgelse
på Fyn, hvor vi spurgte 7000 mennesker om deres
nakke- og rygproblemer. Her viste det sig blandt andet,
at ca. hver tredje indenfor de seneste 14 dage har døjet
med ondt i nakken. De fleste døjer dog kun med milde
eller moderate nakkesmerter (se figur 2).
Er nakkesmerter hyppigere hos kvinder?
Kvinderne døjer mest med nakkesmerter. Typisk ligger
mand:kvinde-ratioen på 1:1,4. Altså er nakkesmerter
næsten halvanden gang så hyppige hos kvinder som
hos mænd. Fyn-undersøgelsen viste også, at kvinder
har lidt mere ondt end mænd, da kvinder typisk ligger
1-2 trin højere på en smerteskala (se figur 2).
Er nakkesmerter arvelige?
Vi fandt, at arvelige faktorer spiller en vigtig rolle hos
ca. hver anden person med nakkeproblemer. Men selv
om man er ‘genetisk disponeret’ for nakkesmerter, så
betyder det ikke, at man automatisk får nakkeproblemer,
bare fordi ens forældre har nakkesmerter. Omvendt
kan den ‘rigtige’ kombination af gener og særlige
miljømæssige påvirkninger resultere i, at man får nakkeproblemer.
Det er også vigtigt at huske på, at selv
om man er ‘genetisk disponeret’, så er det stadigvæk
muligt at behandle problemet.
Interessant er det dog, at den arvelige faktor domineres
totalt af de miljømæssige faktorer, efterhånden som vi
bliver ældre. Altså er det de miljømæssige faktorer, som
er årsagen til, at man får nakkesmerter, efterhånden
som man bliver ældre. Miljømæssige faktorer tæller alt
lige fra arbejde til socialt relaterede faktorer.
›
Yderligere analyser viste, at selv om kvinder har hyppigere
og kraftigere nakkesmerter, så er der ikke nogen
forskel i arveligheden. Så kønsforskellene skyldes kun
miljømæssige, sociale eller kulturelle faktorer.
Hvordan kan vi fortolke og kategorisere intensiteten
af nakkesmerter?
I mange undersøgelser måler man smerteintensiteten
ud fra smerteskalaer. Smerteskalaer bruges typisk,
når man vil følge patienter over en længere periode.
Problemet er bare, at man indtil nu videnskabeligt set
ikke har kunnet ‘oversætte’ (fortolke) patientens score
med patientens tilstand. Med andre ord: Man har ikke
kunne sætte ord på tallene.
Derfor sammenlignede vi forskellige smerteskalaer
med kiropraktor Alan Jordans ‘Copenhagen Neck
Functional Disability Scale’ og ‘Selvvurderet nakkehelbred’-skema
for dermed at kunne kategorisere
smerteskalaerne i ‘milde’, ‘moderate’ og ‘svære’ nakkesmerter.
Vi fandt, at kategoriseringen varierer med
hensyn til hvilken alder, hvilket køn og hvilken skala
man anvender. Overordnet er det en fordel at beregne
et gennemsnit på tre forskellige smerteskalaer, hvis
man vil have et ‘stabilt’ mål for patientens nakkesmerter.
Du kan se inddelingen af den kombinerede smerteskala i
figur 3.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Milde Moderate Svære
FIGUR 3
40
30
20
10
0
Milde nakkesmerter
21,7
23,9 23,1
Moderate nakkesmerter
Hvad så nu?
Med dette ph.d.-projekt er der skabt en solid base
for den videre forskning indenfor nakkesmerter her
i Danmark, og der er allerede publiceret adskillige artikler
i internationale videnskabelige tidsskrifter. Men vi
mangler endnu mere viden. For eksempel ved vi ikke
nok om, hvordan nakkesmerter påvirker dagligdagen.
Så selv om nakkesmerter sjældent skyldes noget alvorligt
og sjældent giver store problemer på sigt, så ved man
fra f.eks. hovedpinestudier, at folk alligevel er meget
generet i dagligdagen, og at det påvirker arbejdsevnen
betydeligt.
Vi mangler at undersøge, om arveligheden for specifikke
grupper af personer med nakkesmerter varierer.
Hvis graden af genetiske faktorer varierer i særlige
grupper, så kan man måske identificere de specifikke
genetiske (eller miljømæssige) årsager til, hvorfor
smerter i nakken opstår hos disse grupper.
Vi behøver også mere viden omkring årsagerne til
forskellene mellem mænd og kvinder. Dette emne
kompliceres af, at årsagerne skyldes forskellige kombinationer
af biologiske, psykiske og sociale (miljømæssige)
faktorer.
Endelig bør vi se på nakkesmerter i et større helbredsmæssigt
perspektiv. Hvilke ligheder og forskelle
›
4,3
6,3 5,5
Svære nakkesmerter
PRÆVALENS TYPE
16 KIROPRAKTOREN NR.3 2007
KIROPRAKTOREN NR.3 2007 17