2-2013 - Dansk Holstein

Selektion for nedsat metan -
produktion og forbedret
fodereffektivitet hos malkekvæg
Af Jan Lassen, institut for Molekylær Biologi og Genetik, Aarhus Universitet
Introduktion
Den største variable omkostning på besætningsniveau er udgiften til foder.
Koens evne til at udnytte foderet bliver dermed en særdeles vigtig
parameter for landmanden i jagten på et fornuftigt økonomisk resultat.
En stor del af bruttoenergien, som koen optager, ryger ud som metan, og
dermed forringes fodereffektiviteten. I gennemsnit udledes 6% af bruttoenergien
svarende til 10% af den omsættelige energi koen optager, som
metan. Der er dog en betydelig variation mellem køer på denne værdi. En
del af denne variation må formodes at være genetisk lige så vel som andre
kvantitative egenskaber som mælkeydelse, daglig tilvækst eller forskellige
kropsmål.
Der er flere mulige metoder til at
måle metanemission fra malke -
kvæg. De har hver især deres fordele
og ulemper og skal anvendes efter
hvilke faglige spørgsmål man
ønsker at belyse. I forhold til at lave
genetiske studier er det altafgø -
ren de at have registreringer for
mange dyr – gerne tusindvis. Samtidig
er det særdeles vigtigt at lave
registreringer som er præcise og
beskriver den egenskab man er interesseret
i at ændre. Er dette ikke
600
500
400
300
200
100
0
tilfældet, vil man ikke få den fremgang
man ønsker, og man risikerer
måske ligefrem at få tilbagegang
for egenskaben man ønsker at forbedre.
Der er ikke en State-of-theart
metode til at gennemføre me -
tan registreringer, som er anvendelige
til genetisk analyse. En mulig
metode kunne dog være at udnytte
individualiseringen af køer i
AMS-systemer og installere en
må le enhed i forbindelse med
malk ning.
1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 56 61 66 71 76 81 86 91 96 101 106
Tom
robot
Ko 1
Ko 2
Figur 1 Eksempel på måleprofil hvor tre køer besøger malkerobotten
for at blive malket.
I denne artikel beskrives en metode
til at udføre individuelle me -
tan registreringer. Metoden skal
være præcis og fleksibel, således at
den kan monteres i mange forskellige
staldtyper hvor der praktiseres
AMS malkning. Samtidig skal metoden
være i stand til at levere data
fra mange dyr på kort tid. Formålet
er ligeledes at udføre genetiske
studier af disse registreringer, så -
ledes at størrelsen af den genetiske
variation for egenskaben metan -
emission kan kvantificeres.
Materiale og metode
Målemetode
Der anvendes en metode, som er
anvendelig i produktionssystemer
med malkerobotter. Der placeres
en måler ved en malkerobot. Måleren
placeres således at der suges
luft ind i maskinen bag foderpladen,
som sidder i robotten. På den
måde suges der luft ind, når en ko
malkes, da koen ofte vil have hovedet
nede ved foderpladen for at
æde kraftfoder.
En ko er typisk i malkerobotten
mellem 4 og 10 minutter, og der
laves en måling hvert 5. sekund.
For hvert besøg afrapporteres en
enkelt måling, som i dette tilfælde
er gennemsnittet af alle målinger
for hvert besøg. En ko besøger en
robot cirka 2-5 gange pr døgn, og
derfor opnås der på blot få døgn et
væsentlig antal observationer pr
ko. En typisk måleprofil af en given
periode er vist i figur 1.
24 · Dansk Holstein Nr. 2-2013