2-2013 - Dansk Holstein

More documents

Recommendations

Info

Selektion for nedsat metan - produktion og forbedret fodereffektivitet hos malkekvæg Af Jan Lassen, institut for Molekylær Biologi og Genetik, Aarhus Universitet Introduktion Den største variable omkostning på besætningsniveau er udgiften til foder. Koens evne til at udnytte foderet bliver dermed en særdeles vigtig parameter for landmanden i jagten på et fornuftigt økonomisk resultat. En stor del af bruttoenergien, som koen optager, ryger ud som metan, og dermed forringes fodereffektiviteten. I gennemsnit udledes 6% af bruttoenergien svarende til 10% af den omsættelige energi koen optager, som metan. Der er dog en betydelig variation mellem køer på denne værdi. En del af denne variation må formodes at være genetisk lige så vel som andre kvantitative egenskaber som mælkeydelse, daglig tilvækst eller forskellige kropsmål. Der er flere mulige metoder til at måle metanemission fra malke - kvæg. De har hver især deres fordele og ulemper og skal anvendes efter hvilke faglige spørgsmål man ønsker at belyse. I forhold til at lave genetiske studier er det altafgø - ren de at have registreringer for mange dyr – gerne tusindvis. Samtidig er det særdeles vigtigt at lave registreringer som er præcise og beskriver den egenskab man er interesseret i at ændre. Er dette ikke 600 500 400 300 200 100 0 tilfældet, vil man ikke få den fremgang man ønsker, og man risikerer måske ligefrem at få tilbagegang for egenskaben man ønsker at forbedre. Der er ikke en State-of-theart metode til at gennemføre me - tan registreringer, som er anvendelige til genetisk analyse. En mulig metode kunne dog være at udnytte individualiseringen af køer i AMS-systemer og installere en må le enhed i forbindelse med malk ning. 1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 56 61 66 71 76 81 86 91 96 101 106 Tom robot Ko 1 Ko 2 Figur 1 Eksempel på måleprofil hvor tre køer besøger malkerobotten for at blive malket. I denne artikel beskrives en metode til at udføre individuelle me - tan registreringer. Metoden skal være præcis og fleksibel, således at den kan monteres i mange forskellige staldtyper hvor der praktiseres AMS malkning. Samtidig skal metoden være i stand til at levere data fra mange dyr på kort tid. Formålet er ligeledes at udføre genetiske studier af disse registreringer, så - ledes at størrelsen af den genetiske variation for egenskaben metan - emission kan kvantificeres. Materiale og metode Målemetode Der anvendes en metode, som er anvendelig i produktionssystemer med malkerobotter. Der placeres en måler ved en malkerobot. Måleren placeres således at der suges luft ind i maskinen bag foderpladen, som sidder i robotten. På den måde suges der luft ind, når en ko malkes, da koen ofte vil have hovedet nede ved foderpladen for at æde kraftfoder. En ko er typisk i malkerobotten mellem 4 og 10 minutter, og der laves en måling hvert 5. sekund. For hvert besøg afrapporteres en enkelt måling, som i dette tilfælde er gennemsnittet af alle målinger for hvert besøg. En ko besøger en robot cirka 2-5 gange pr døgn, og derfor opnås der på blot få døgn et væsentlig antal observationer pr ko. En typisk måleprofil af en given periode er vist i figur 1. 24 · Dansk Holstein Nr. 2-2013
CH 4 /CO 2 0,1 0,09 0,08 0,07 0,06 0,05 0,04 0,03 0,02 0,01 0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Kg Grovfoder Figur 2. Metan/Kuldioxidforholdet plottet mod køernes gennemsnitlige daglige grovfoderoptagelse i en tre ugers periode omkring dataopsamling. Der er opsamlet data flere steder i landet – blandt andet på Kvæg - bru gets forsøgscenter (KFC). Resultaterne af analysen af data fra KFC viser en gentagelighed for metanproduktionene mellem besøg i robot på 0,36 for Holstein og 0,38 for Jersey. Analysen af data fra over 600 Holsteinkøer viser en arvbarhed for metanmålingerne på 0,21. Resultaterne er positive og giver belæg for at sige, at metanproduktionene fra malkekvæg er under en form for genetisk kontrol. Arvbarheden på 0,21 er på niveau med forventningerne og dette tal skal genberegnes, når der er mere data til rådighed. Hvis denne arvbarhed bekræftes i fremtidige studier, er der bestemt mulighed for at selektere mod køer som har lavere metanproduktion. Data fra KFC giver grund til at tro at der er en raceforskel mellem Jersey og Holstein (Figur 2). Dette skyldes, Jerseykoens effektive natur med høj koncentreret mælkeproduktion og lavt vedligeholdelsesbehov sammenlignet med den større og tungere Holsteinko. Metoden som anvendes i dette Jersey Holstein forsøg er under udvikling og kan formentlig forbedres yderligere. Der er stadig mulighed for at forbedre luftudtagningen således, at der opnås en bedre beskrivelse af den reelle biologi i koen. Dette vil også give en bedre genetisk analyse og dermed baggrund for at lave en genetisk rangering af dyrene, som giver mulighed for at selektere på baggrund af dyrenes metanproduktion. Perspektivering Muligheden for at lave individuelle metanregistreringer på et stort antal dyr åbner for nye muligheder og mange perspektiver. I første omgang giver det muligheden for at lave kvantitative genetiske analyser, som kan beskrive den genetiske kontrol af egenskaben. Samtidighed er det særdeles vigtigt at få Placering i avlsmål >Uklart hvordan vi skal selektere. >Økonomisk værdi? •Sammenhæng til fodereffektivitet •Miljøbelastning i form af afgift? >Genetiske korrelationer? •Mere effektive og mindre køer –> ydelse kortlagt de genetiske sammenhænge til andre egenskaber, så konsekvenserne af at selektere for lavere metanudskillelse på andre egenskaber kortlægges. En anden vigtig opgave er at bestemme den økonomiske værdi af at sænke metanudskillelsen. Det skal beregnes med udgangspunkt i, hvordan fremtidens produktionsforhold ser ud. Kan man forvente en afgift på køernes metanproduktion, som giver en direkte økonomisk værdi, eller er der sammenhænge til fodereffketivitet, som giver egenskaben en inddirekte økonomisk værdi? Endelig er metanproduktionen i bund og grund et spild af energi, der som sådan også har en økonomisk værdi. Genomisk selektion er fremtidens metode til at rangere dyr for deres genetiske niveau. I forhold til dette studium åbner de nye metoder på DNA området op for at vi kan kortlægge hvilke specifikke gener, der påvirker koens metanproduktion både positivt og negativt. Denne information vil hjælpe til at lave en endnu stærkere rangering af dyrene og kan i høj grad hjælpe til en rangering af alle dyr for egenskaben. Konklusion Arvbarheden for køers metanproduktion er 0,21. Metoden vi bruger er egnet til at udføre individuelle metanmålinger i stor skala, men metoden kan og skal forbedres yderligere. Brugen af denne metode åbner for nye muligheder på en række faglige områder og giver derfor anledning til samarbejde mellem mange discipliner. Tilkendegivelser Projektet er finansieret af Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion. Projekt nummer 11- 105913. Nr. 2-2013 Dansk Holstein · 25
Page 1 and 2: N R . 2 · J U N I 2 013 DANSK HOLS
Page 3 and 4: DC Forord Dansk Holstein Udgiver: A
Page 5 and 6: Thomas Andreasen, Sønderjysk Holst
Page 7 and 8: Racens tyre maj 2013 Af Keld Christ
Page 9 and 10: også været godt tilfreds med + 5
Page 11 and 12: Krop Lem- Malke- Mal- Tempe- Eff Fa
Page 13 and 14: Interbull april 2013 Af Keld Christ
Page 15 and 16: desserten og derpå skulle videre p
Page 17 and 18: Dansire Oman Opman DNK VIK Oman Jus
Page 19 and 20: REGISTRERING Elektroniske øremærk
Page 21 and 22: Kvægbruget har betydning for den g
Page 23: produceret mælk, falder udledninge
Page 27 and 28: På vej mod klimaneutral mælkeprod
Page 29 and 30: All-European Champion - ship Fribou
Page 31 and 32: dømmelsen i gang, og den blev døm
Page 33 and 34: og derudover fik tyrene redt håren
Page 35 and 36: Udstiller på Landsskuet - Thomas A
Page 37 and 38: enige, om at de bliver ved med at u
Page 39 and 40: Vi kan ikke blive træt af sådanne
Page 41 and 42: ER KVALITET CANNON Even-Par Shf C
Page 43 and 44: De fleste lande havde den sidste m
Page 45 and 46: Aftenmøde med avl og stordrift Af
Page 47 and 48: Selektionsstyrken x Sikkerheden x A
Page 49 and 50: Interessant og udfordrende dag Da j
Page 51 and 52: De ældste køer kørte ned langs v
Page 53 and 54: Agro Nord auktionen 2013 Sælger CH
Page 55 and 56: GAVE IDÉ UR Reserve Champion blev
Page 57 and 58: Landsskuet 2013 Af Keld Christensen
Page 59 and 60: Dommerkursus for den endelige domme
Page 61 and 62: 305 dages ydelser Oversigten med af
Page 63 and 64: Tyrefædre i kvægavlsforeninger ma
Page 65 and 66: UNGDOM Heldags bustur til Sjælland
Page 67 and 68: ioder er der et stort arbejdspres.
Page 69 and 70: Ydelsen for tyske stambogskøer 201
Page 71 and 72: LANDET RUNDT Vendsyssel Holstein Å
Page 73 and 74: Grillaften Foreningens grillaftener
Page 75 and 76:
Kommende arrangementer Den årlige
Page 77 and 78:
pizza i Lynggårdens dejlige kontor
Page 79 and 80:
Kolding-Brørup Holstein - Køer me
show all

2-2013 - Dansk Holstein

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?