Kreativopgavebog .pdf - Gyldendal

Indhold:Testopgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2Øvelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4Tankehavet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6Arbejdsskema og checkliste: Kreativ fokusering . . 7Associationsteknik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8Sekvensteknik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Omvendt brainstorming . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15Rolleperspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18Impulsteknik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21Visuel teknik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26Idésien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28Idéforbedringsteknik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29Situationsanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Kritikmetoden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34Cirkelteknik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37Idévurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38Produktvurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41Træningsopgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43Planlægning og forberedelse . . . . . . . . . . . . . . . . . 47Idéstimulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

TestopgaverEt udvalg af testopgaver1. Bordtennisbold (3 minutter)Du har tabt en bordtennisbold ned i et tomt rør, der er gravet1 m ned i jorden. Hvordan kan du få bolden op?Alle hjælpemidler står til din rådighed.Hvilke forskellige muligheder kan du se ?--------------------------------------------------------------------------2. Gåde (2 minutter)Jeg har hverken begyndelse eller slutning og er i mig selvingenting. Jeg har 9 nære slægtninge, som er større end jegselv. Når en eller flere af dem går foran mig, hjælper jeg til atgøre dem endnu større.Hvem er jeg ?--------------------------------------------------------------------------3. Kuglen i flasken (3 minutter)En lille kugle er ophængt i en tråd inden i en flaske.Hvordan får man kuglen til at falde til bunds i flasken udenat røre hverken denne, flasken eller den tråd, kuglen erophængt i ?Hvilke forskellige muligheder kan du se ?--------------------------------------------------------------------------4. Stenen (3 minutter)En mand ønsker at få kælderen i sit hus dybere. Underarbejdet støder han på en kæmpesten, som han ikke kan få udgennem døren.Hvad kan han gøre ?Hvilke forskellige muligheder kan du se ?--------------------------------------------------------------------------5. Helbredende frugter (5 minutter)Du står ved et træ med meget sjældne og helbredende frugter.Det er meget vigtigt for dig at få fat i nogle af frugterne, mende sidder alle sammen i toppen af træet, som er 12 m højt.Du kan ikke klatre op i træet, da den nederste sidegren sidder4 m over jorden.Hvordan skal du bære dig ad med at få fat i nogle affrugterne? Du har følgende hjælpemidler til rådighed:1 æske tændstikker 1 kasse sure blommer 20 rafter1 cykelslange 1 økse 3 lagner1 kompas 200 m reb 1 kniv1 pakke søm 1 hammerHvilke forskellige muligheder kan du se ?--------------------------------------------------------------------------6. Tre kokosnødder (3 minutter)En mand har købt tre kokosnødder, som hver vejer 2 kg. Hankommer til en spinkel bro, der fører over en å på 6 m. Broenkan kun bære ham selv plus 4 kg.Hvordan får han alle kokosnødderne over?Hvor mange forskellige muligheder kan du se ?Notater:1–22

7. Alfabetet (5 minutter)A, a, B, b, C, c, D, d, E, e.Disse bogstaver kan opdeles i grupper på mange forskelligemåder. Bogstaverne i en bestemt gruppe skal have et ellerandet tilfælles.Hvor mange forskellige grupper kan du danne af bogstaverne ?--------------------------------------------------------------------------8. Ærterne (2 minutter)En landmand, der havde sået ærter på sin mark, sagde:"Hvis de kommer, kommer de ikke. Hvis de ikke kommer,kommer de. Det er bedre, at de ikke kommer, så de kankomme, end at de kommer, så de ikke kan komme."Hvad talte han om ?--------------------------------------------------------------------------9. Dødsdømt (5 minutter)I et lille fyrstendømme havde man for flere hundrede år sidenden skik at give de dødsdømte en sidste chance ved indenhenrettelsen at lade dem trække en seddel med et "Ja" eller et"Nej", som afgjorde deres endelige skæbne.Ved en bestemt lejlighed ville fyrstendømmets tyranniskeregent under alle omstændigheder have henrettet endødsdømt og skrev derfor "Ja" på begge sedler.Dette fik den dødsdømte at vide på forhånd.Hvad kunne han gøre ?--------------------------------------------------------------------------Notater:2–23

ØvelserØvelser til træning af personlig kreativitetNotater:1–21. Øvelse: VekseltænkningDenne øvelse kan du udføre, når du læser din avis.du udvælger en artikel eller noget stof i avisen, der indeholderforslag, idéer eller omhandler et nyt projekt.Første gang, du læser stoffet igennem, forholder du dig negativt,kritisk og vurderende. du finder alle de indvendinger ogmodargumenter, du kan.Anden gang, du læser stoffet, forholder du dig positiv ogåben over for de idéer og synspunkter, det indeholder. du findernu alle de positive sider ved sagen og prøver at se, hvilkemuligheder forslagene indebærer.Denne øvelse er en træning i at kontrollere din egentænkning og skifte mellem kritisk og vurderende tænkningpå den ene side og kreativ tænkning på den anden.-------------------------------------------------------------------------2. Øvelse: AssociationsøvelseDenne øvelse kan du gennemføre på fem minutter.Vælg 2 forskellige ting, der ikke umiddelbart har noget medhinanden at gøre. Det kan fx være "bord" og "teske" ellerhvad som helst, du kan få øje på. Det behøver ikke nødvendigvisat være fysiske genstande.Det drejer sig nu om i tankerne at forbinde de valgte tingmed hinanden på så mange forskellige måder som muligt. Erder ligheder mellem dem? Modsætninger? Forskellige formerfor sammenhæng? Fælles egenskaber eller funktioner?Eller er der andre måder, du kan bringe de valgte ting i relationtil hinanden på?Denne øvelse er en træning i at få associationer, og den vilstyrke din kreativitet.-------------------------------------------------------------------------3. Øvelse: ProduktudviklingDenne øvelse kan du gennemføre på fem minutter.Udvælg en ganske almindelig brugsting, fx en pencil, en stol,et termometer, et par sko eller hvad som helst, du kan få øjepå.Prøv nu helt ukritisk og uden nogen form for teknik, at få såmange idéer som muligt til ændringer og forbedringer af denpågældende ting. Det må gerne være vilde idéer.Det drejer sig i øvelsen kun om at få idéer, ikke at vurdereom idéerne er anvendelige eller gennemførlige.Denne øvelse er en træning i produktion af idéer uden samtidigat vurdere.-------------------------------------------------------------------------4

4. Øvelse: BilledassociationerTil denne øvelse kan du anvende en avis, et blad eller hvadsom helst, der indeholder billeder.Dæk teksten til billedet over, så du ikke kan læse den.Du skal nu opfinde din egen historie med relation til billedet.Hvad sker der? Hvad skal der ske? Hvad er der sket ? Hvader baggrunden? Hvem er personerne? Hvorfor vises billedet?Denne øvelse er en træning i at få idéassociationer i relationtil billeder, og den styrker dermed din kreativitet.--------------------------------------------------------------------------5. Øvelse: Mental visualiseringDenne øvelse kan du bedst gennemføre, når du sidder uforstyrretfor dig selv i ca. fem minutter.Genfremkald et synsindtryk, du kan huske fra dagens forløb.Det kan fx være en situation fra frokostbordet eller en situationfra din arbejdsplads.Fremkald situationen så detaljeret som muligt. Fasthold forestillingenet lille øjeblik.Grib nu ind i dette erindringsbillede og foretag en vilkårligændring. Anbring fx en person i billedet, som ikke var til stede,eller ændre et eller andet ved rummets indretning. Fastholdnu også det nye (ændrede) billede et lille øjeblik.Øvelsen styrker din visualiseringsevne og dermed også dinkreativitet.--------------------------------------------------------------------------6. Øvelse: DigtningDenne øvelse kan du gennemføre på fem minutter, medensdu sidder og ser fjernsyn. Det skal helst være en film eller enudsendelse med en vis handling.Skru helt ned for lyden, så du ikke kan høre, hvad der bliversagt. Øvelsen går nu ud på, at du alene ved at betragte billederne,forestiller dig, hvad der sker, og hvad der bliver sagt.Det er uden betydning for øvelsen, om det, du forestiller dig,er rigtigt eller ej. Det afgørende er, at billederne sætter dinfantasi i gang.Denne øvelse er en træning i at få idéassociationer ud fra visuelleimpulser.--------------------------------------------------------------------------Notater:2–25

TankehavetMeditation eller metaforNotater:Meditation: Tankehavet– Du lever i lufthavet– Luften er en livsbetingelse for dig– Du trækker vejret for at opretholde livet.– Hvis du ikke får luft, mister du livet– Gennem lungerne står du i forbindelse med lufthavetomkring dig– Du ånder rytmisk og står dermed hele tideni forbindelse med omverdenen.Der er således ingen grænser mellem dig og kosmos---------------På samme måde, som du lever i lufthavet,lever du også i tankehavet.---------------– Tankerne findes overalt omkring dig– Tankerne findes i hele kosmos– Tankerne i kosmos er en betingelse for,at du kan tænke og få idéer.– Åben dig for tanker og idéer fra kosmos– Ligesom du trækker luft ind i lungerne,modtager du også tanker og idéer fra tankehavetomkring dig.– Hvor det er lungerne der optager ilt fra luften,er det hjernen, der optager tanker og idéerfra tankehavet.– Din hjerne er et fintfølende instrument.Jo bedre den er indstillet, jo bedre modtagerdu tanker og idéer fra kosmos– Lad din hjerne virke som en åben kanalfor tanker og idéer fra kosmos– Din tænkning er en kosmisk åbenbaring6

Arbejdsskema og checkliste: Kreativ fokusering❶OpgavebeskrivelseGiv en kort beskrivelse (stikord) af denopgave eller det problem, hvor der skalsøges efter nye idéer eller løsningerOpgavebeskrivelse:❷FokuseringFokusområder:HvordanFormuler opgaven eller problemet som fokusområder– så vidt mulig i overensstemmelse med defem grundregler for fokusering:1. Formuler opgaven som spørgsmål,helst med spørgeordet "Hvordan"– Hvordan ................................. ?Hvordan2. Anvend en åben og kort formulering,helst kun i én sætning3. Formulering af opgaven ud fra forskelligesynsvinklerCheckliste for fokusering:– Hvordan ............ (gøre billigere) .................. ?– Hvordan ............ (gøre mere attraktivt) .................. ?– Hvordan ............ (dække nye eller andre behov) ................ ?– Hvordan ............ (tilpasse) .................. ?– Hvordan ............ (gøre [mere] brugervenligt) .................. ?– Hvordan ............ (udnytte nye muligheder) .................. ?– Hvordan ............ (udnytte ny viden) .................. ?– Hvordan ............ (skabe [bedre] samarbejde) .................. ?– Hvordan ............ (undgå vanskeligheder) .................. ?– Hvordan ............ (skabe [bedre] service) .................. ?– Hvordan ............ (gøre hurtigere) .................. ?– Hvordan ............ (opnå tidsbesparelse) .................. ?– Hvordan ............ (afhjælpe mangler og ulemper) .............. ?– Hvordan ............ (gøre let og praktisk) .................. ?– Hvordan ............ (forøge værdien) .................. ?– Hvordan ............ (skabe interesse) .................. ?– Hvordan ............ (anvende på nye måder/områder) ........... ?– Hvordan ............ (forbedre og videreudvikle) .................. ?– Hvordan ............ (anvende nye metoder) .................. ?– Hvordan ............ (markedsføre) .................. ?– Hvordan ............ (forenkle processen) .................. ?– Hvordan ............ (organisere eller omorganisere) ............. ?– Hvordan ............ (kombinere) .................. ?HvordanHvordanHvordanHvordan❸Valg af fokusområderHvordanUdvælg det eller de Fokusområder fra pkt. 2,der virker mest idéskabende og som samtidiger sagligt relevant7

AssociationsteknikVejledningBilag:ArbejdsskemaNotater:Teknikken består af fire arbejdsfaser:1. AssociationskædeFørste fase består i, at vi danner en helt vilkårlig ordkæde udenrelation til opgaven. Vi må derfor "glemme" opgaven under dennefase.At "glemme" opgaven kan være en vanskelighed i associationsteknik.Men hvis vi ikke "glemmer" opgaven, kan vi ikke danne enidéskabende ordkæde. Erfaringen viser nemlig, at jo mindreordene i ordkæden har med opgaven at gøre, jo bedre vil de væretil at skabe nye idéer.Når vi har "glemt" opgaven vælger vi et helt tilfældigt "startord".Det kan vi gøre ved at se os omkring i rummet og vælge det førstevore øjne falder på. Det kan fx være et bord, et billede, en bestemtperson eller hvad som helst andet.Når vi har valgt et "startord", fx bord, bruger vi det som start ogdermed som udgangspunkt for en ordkæde. Ordkæden danner viderefter ud fra umiddelbare tankeassociationer.Eksempel:Bord(startord) ... Mad ... Kød ... Dyr ... Plante ...Planet ... Kikkert ... Skibsfart ... Navigation ...Kompas ... Magnetisme ... Sydpolen ... Isbjerge ... osv. ...En ordkæde på 20 - 25 ord vil som regel være passende.Ordene noteres på en flipover, så de er synlige for alle i gruppen,eller i kolonne 1 i arbejdsskemaet, hvis vi arbejder alene.2. FokuseringNår vi har dannet ordkæden, går vi over til anden fase, fokusering.(Måske har vi arbejdet med fokusering i forvejen. Vi kan daanvende et af de fokusområder, vi allerede har formuleret)Under fokuseringen formulerer vi opgaven, så den egner sig somgrundlag for en kreativ proces. Den sproglige formulering afopgaven er vigtig, idet selve formuleringen øger stærk indflydelsepå, hvilke idéer, der kommer ud af processen.Under fokuseringen anvendes grundreglerne for kreativ fokusering:(Se beskrivelse af kreativ fokusering)Formuler opgaven som spørgsmål på forskellige måder:– Hvordan ................................................ ?Vælg det mest idéskabende fokusområde og noter det på flipovereller i kolonne 2 i arbejdsskemaet.Medens vi arbejder med opgaveformuleringen, vil der måskespontant opstå nogle idéer. For ikke at blande faserne sammen erdet bedst, at vi straks noterer dem i kolonne 3 i arbejdsskemaet ogi øvrigt ikke opholder os ved dem under fokuseringen.3. IdéskabelseNår vi har formuleret opgaven, tager vi ordene i ordkæden enkeltvisog konfronterer dem med det valgte fokusområde.Herved vil der opstå idéer og indfald, som vi noterer ned.Nogle af ordene i ordkæden vil skabe en eller flere idéer, andre ordvil måske ikke skabe idéer. Men alt i alt vil en ordkæde på 20 - 258

ord almindeligvis skabe en del spontane idéer.Idéer og indfald noteres på flipoveren eller i kolonne 3 i arbejdsskemaet.Under denne fase vil der også opstå idéer, idet deltagerne i gruppenbygger videre på hinandens indfald og idéer.Også disse idéer noteres ned.3. fase er en ren kreativ fase. I denne fase drejer det sig om at"komme op at flyve" og producere mange idéer. Her må vi hverkenvære kritiske over for egne eller andres idéer. Hvis vi begynder atvurdere idéerne i denne fase, bremser vi den kreative proces.Det vil tit være de skøre og vilde idéer, der opstår i denne fase. Dekan få os til at se nogle helt nye muligheder.I denne fase kommer der tit idéer, der ikke har nogen relation tilordkæden. Ordkæden har blot bidraget til at starte den kreative proces,og det er også formålet med den.Notater:4. KonkretiseringI modsætning til 3. fase er 4. fase en mere konstruktiv fase.De spontane idéer, vi har fået i 3. fase, vil nok være af meget blandetkvalitet. Nogle af idéerne vil måske kun være simple tankeassociationer.Det er derfor hensigtsmæssigt at gå alle idéerne igennemenkeltvis og forsøge at konkretisere dem.Det gør vi lettest ved at stille en række hvordan-spørgsmål:– Hvordan kan dette gøres...udføres...formes...osv...?"Hvordan" er et spørgeord, vi med fordel kan anvende, når vi ønskerat uddybe eller konkretisere en idé. Det skaber næsten altidnye idéassociationer med relation til idéen.Nogle af idéerne er vi i stand til at konkretisere, nogle af idéerne ermåske konkrete i forvejen og nogle af idéerne er vi ikke i stand tilat gøre noget ved.De konkretiserede idéer noteres på flipover eller i kolonne 4 i arbejdsskemaet,og er dermed slutresultatet af denne teknik.9

Arbejdsskema: Associationsteknik❶AssociationskædeVælg et vilkårligt Startord.Dan en ordkæde på ca. 20-25 ord.❷FokuseringFormuler opgaven på forsk. måder og vælg denmest idéskabende formulering.Indram den og brug den til at skabe idéer.Startord:1. formulering:Ordkæde:2. formulering:3. formulering:❸IdéskabelseKonfronter ordene i ordkæden enkeltvis medden valgte opgaveformulering.Noter de idéer og indfald, der opstår !❹KonkretiseringSe på de idéer og indfald, Du har produceretog prøv at konkretisere dem ved at spørge:Hvordan ..................?10

Sekvensteknik(Udvidet Associationsteknik)VejledningBilag:ArbejdsskemaNotater:Teknikken består af seks arbejdsfaser, som beskrives med henvisningtil arbejdsskemaet:1. Relevant fokuseringI denne fase formulerer vi et eller flere fokusområder. De skal værerelevante og idéskabende for den aktuelle opgave.Ved formulering af Fokusområder følger vi de sædvanlige grundreglerfor fokusering:1. Formuler opgaven som et spørgsmål,start med spørgeordet: Hvordan.– Hvordan ........................................... ?2. Anvend en åben og kort formulering af opgaven,helst udtrykt i kun én sætning.Disse regler er uddybet i en særskilt beskrivelse af kreativ fokusering.Måske har vi tidligere formuleret opgaven som fokusområder. Vikan da anvende disse fokusområder.For let at kunne skelne mellem de betegnelser, der anvendes i denneteknik i fase 1 og 2, er det hensigtsmæssigt at betegne fokusområdernei denne fase som relevante fokusområder.De relevante fokusområder noteres i kolonne 1 i arbejdsskemaet.Det mest idéskabende udvælges og understreges.2. Forskudt fokuseringI denne fase formulerer vi nogle nye og anderledes fokusområder.Det skal være Fokusområder, der er lidt forskudte i forhold til derelevante Fokusområder, som vi formulerede i fase 1.Fokusområderne her skal følge de samme grundregler, som er anførtunder fase 1, men det skal være fokusområder, hvor vi prøverat se opgaven ud fra en anden synsvinkel. Det vil sige, vi flytter fokus.Dermed vil det føre til lidt andre idéer end dem, vi faktisk søgerefter.Disse fokusområder kalder vi forskudte fokusområder.Forskellen mellem de to slags fokusområder kan bedst illustreresmed et eksempel:Relevante fokusområder: Forskudte fokusområder:(Egentlige formål)- Hvordan markedsføre - Hvordan kan produkt Xprodukt X på en ny måde ? bruges af andre målgrupper ?De forskudte fokusområder noteres i kolonne 2 i arbejdsskemaet.Det mest idéskabende udvælges og understreges.3. AssociationskædeDenne fase gennemføres ligesom i associationsteknik.Her danner vi en helt vilkårlig ordkæde af ord, der ikke har relationtil opgaven. Vi må derfor glemme opgaven under denne fase.At glemme opgaven kan være en vanskelighed i denne teknik. Menhvis vi ikke glemmer opgaven, kan vi ikke danne en idéskabendeordkæde. Erfaringen viser nemlig, at jo mindre ordene i ordkædenhar med opgaven at gøre, jo bedre vil de være til at skabe nye idéer.11

Når vi har glemt opgaven vælger vi et helt tilfældigt startord. Detkan vi gøre ved at se os omkring i rummet og vælge det første voreøjne falder på. Det kan fx være en plante, en lampe, et billede, enbestemt person eller hvad som helst andet.Når vi har valgt et startord, fx plante, bruger vi det som start ogdermed som udgangspunkt for en ordkæde. Ordkæden danner vi udfra umiddelbare tankeassociationer. Det kan vi gøre ved hele tidenat vælge det første ord, der falder os ind efter det foregående ord.Notater:Eksempel:Plante(startord) ... Grøn ... Miljø ... Forurening ... Storby ...Trafik ... Tog ... Skinner ... Stål ... Miner ... Undergrund ...Havbund ... Bølger ... Sejlbåd ... Kompas ... Nordpol ... osv.En ordkæde på 20 - 25 ord vil som regel være passende.Ordene noteres i kolonne 3 i arbejdsskemaet.4. IdéskabelseNår vi har dannet associationskæden, konfronterer vi i denne faseordene i kæden enkeltvis med det forskudte fokusområde, vi harvalgt og understreget i kolonne 2.Herved vil der sikkert opstå en række spontane idéer og indfald.Nogle af ordene i ordkæden vil skabe en eller flere idéer, andre ordkan måske ikke skabe idéer. Men alt i alt vil en ordkæde på 20 - 25ord almindeligvis skabe en del spontane idéer.Disse idéer og indfald noteres i kolonne 4 i arbejdsskemaet.Nu er de idéer, der her opstår nok ikke præcis de idéer, vi søger efter,idet vi har anvendt det forskudte fokusområde. Men de udgør etnyttigt mellemtrin på vejen mod mere relevante idéer.Idéerne i fase 4 må således gerne være skøre og vilde, og man måhverken være kritisk over for egne eller andres idéer, men derimodgerne bygge videre på hinandens idéer.De idéer, der opstår i denne fase, betegner vi som idéer 1 (Idéer af 1.grad)5. IdéudviklingNår vi har fået så mange idéer 1 som muligt og noteret dem i kolonne4, bruger vi nu disse idéer, ligesom vi før brugte ordene i ordkæden.Men nu konfronterer vi dem med det relevante fokusområde,som vi valgte og understregede i kolonne 1.Herved opstår der nye idéer, som vi betegner som idéer 2 . (Idéer af2. grad) Disse idéer noteres i kolonne 5 i arbejdsskemaet.Da vi her anvender det relevante fokusområde, vil de idéer, der nuopstår, sikkert være mere i overensstemmelse med det, vi faktisksøger efter. I denne fase vil der desuden opstå nye idéer, idet deltagernebygger videre på hinandens idéer.Også fase 5 er en kreativ fase, hvor vi hverken må være kritisk overfor egne eller andres idéer. Det vil bremse den kreative proces.6. KonkretiseringDe idéer vi har fået i fase 5, og som vi har betegnet som idéer 2(Idéer af 2. grad). De vil nok være af lidt blandet kvalitet. Nogle afdem er måske diffuse og uklare. Det er derfor hensigtsmæssigt atforsøge at konkretisere dem.Det gør vi lettest ved at gå alle idéerne igennem enkeltvis og stillespørgsmålet til hver idé:– Hvordan .........................................................?"Hvordan" er et spørgeord, vi med fordel kan anvende, når vi øn-12

sker at uddybe eller konkretisere en idé. Det skaber næsten altidnye idéassociationer med relation til idéen.Nogle af idéerne er vi i stand til at konkretisere, nogle af idéerne ermåske konkrete i forvejen, og nogle af idéerne er vi ikke i stand tilat gøre noget ved.De konkretiserede idéer betegner vi som idéer 3 , og noterer dem ikolonne 6 i arbejdsskemaet.Disse idéer er teknikkens slutresultat.Notater:131997 Ole Striim

Arbejdsskema: Sekvensteknik (Udvidet Associationsteknik)❶ Hvordan .............................................................................................................Relevant Fokusering ..............................................................❷Forskudt Fokusering Hvordan ...........................................................................................................................................................................Hvordan ...........................................................................................................................................................................Hvordan ...........................................................................................................................................................................❸ ❹ ➎ ➏Hvordan ...........................................................................................................................................................................Hvordan ...........................................................................................................................................................................Associationskæde Idéskabelse Idéudvikling KonkretiseringStartord:Idéer 1 : Idéer 2 : Idéer 3 :Ordkæde:U k i R Ti14

Omvendt BrainstormingVejledningTeknikken består af fire faser:Bilag:ArbejdsskemaNotater:1. Positiv opgaveformuleringLigesom ved andre teknikker formuleres opgaven ganske kortsom fokusområdeHvis opgaven eller problemet allerede er formuleret, kan maneventuelt anvende denne formulering.I omvendt brainstorming kaldes man ikke som i andre teknikkerformuleringen af opgaven for fokusområde, men for positive opgaveformuleringi modsætning til formuleringen i 2. fase somkaldes negative opgaveformulering.Den positive opgaveformulering er dog ikke så vigtig i omvendtbrainstorming som i andre teknikker. Der er derfor ingen grund tilat bruge megen tid på den.2. Negativ opgaveformuleringI fase 2 omformuleres opgaven, så formuleringen bliver omvendteller fordrejet i forhold til den positive formulering i fase 1.Eksempel:Positiv opgaveformulering:- Hvordan gøre Århus til en interessant turistby ?kan fx omformuleres til følgende negative opgaveformuleringer:1) - Hvordan skabe vanskeligheder for turismen i byen ?2) - Hvordan undgå turister i Århus ?3) - Hvordan skræmme turister ud af byen ?4) - Hvordan gøre det umuligt for turister at orientere sigi byen ?osv.Negativ opgaveformulering kan varieres på mange forskelligemåder. Og det er en fordel at formulere opgaven på flere forskelligenegative måder.Vælg de mest negative og ekstreme formuleringer og brug dem.Det vil føre til flest idéer i de efterfølgende faser.3. Negative idéerProducer nu idéer ud fra de negative opgaveformuleringer i fase2. Det bliver en slags ‘negative’, ‘omvendte’ og ‘fordrejede’ idéeri forhold til det, vi virkelig tilstræber. Det er som regel meget letat producere et stort antal negative idéer.Disse negative idéer skal bruges som et mellemtrin til de positiveidéer, vi skal skabe i sidste fase.Fase 3 er ren kreativ proces og skal gennemføres spontant og heltkritikløst, og uden nogen vurdering af egne og andres idéer underprocessen. Jo mere negative og urealistiske idéerne er, jo bedreog mere idéskabende vil de vise sig at være i den efterfølgendefase.4. Positive idéerNår der der ikke kan produceres flere negative idéer, stoppes processen.De negative idéer skal nu bruges som mellemtrin ellerindfaldsvinkel til at skabe positive idéer, der er i overensstemmelsemed den positive opgaveformulering.De positive idéer producerer vi ved at gennemgå alle de negative15

idéer enkeltvis. Her vil det sikkert viser sig, at nogle af de negativeidéer umiddelbart kan ændres til positive idéer, og nogle afde negative idéer får os til at få helt andre idéer eller se helt nyemuligheder.På den måde opstår de idéer, vi virkelig søger efter.Selv om fase 4 er en konstruktiv fase, er den dog ligesom fase 3en kreativ fase, hvor der ikke må foretages nogen form for vurderingeller bedømmelse af idéerne. Det vil standse idéproduktionen.De positive idéer er slutresultatet af teknikken. De kan videreudviklesmed andre kreative teknikker.Notater:16

Arbejdsskema: Omvendt Brainstorming❶Positiv opgaveformuleringFormuler opgaven som et spørgsmål:Hvordan ................... ?❷Negativ opgaveformuleringFormuler opgaven omvendt eller fordrejet:Hvordan ..................... ?Opgaveformulering:1. formulering:2. formulering:3. formulering:4. formulering:❸Negative idéerProducer negative idéerud fra de negative opgaveformuleringer !❹Positive idéerBrug de negative idéer som indfaldsvinkeltil at skabe positive idéer !17

RolleperspektivVejledningBilag:ArbejdsskemaNotater:Teknikken består af 4 arbejdsfaser, som beskrives med henvisningtil arbejdsskemaet:1. FokuseringLigesom ved andre teknikker formuleres opgaven kort og åbentsom et fokusområde:– Hvordan ..............................................?Ved formulering af opgaven anvendes de sædvanlige regler forfokusering. Hvis opgaven eller problemet allerede er formuleret,kan man eventuelt anvende denne formulering.Fokusering er ikke så vigtig en fase i rolleperspektiv. Der er derforingen grund til at bruge megen tid på den.Det valgte fokusområde noteres i kolonne 1 i arbejdsskemaet.2. RollevalgI denne fase vælges en række roller, faggrupper eller specialister,der ikke har nogen relation til den aktuelle opgave eller problem.Da vi i næste fase skal se på opgaven ud fra de valgte rollerssynsvinkel, er det vigtigt, at vi vælger nogle roller, der kan giveos en række forskelligartede synsvinkler.Eksempel på forskellige roller:KunstmalerBørnehavepædagogDesignerTuristchefFremtidsforskerCirkusdirektørRationaliseringsekspertForslag til forskellige roller er vist på en liste i arbejdsskemaet.De roller, vi vælger at anvende, noteres i kolonne 2 i arbejdsskemaet.3. Spontane idéerI denne fase bruger vi de roller, vi har valgt i fase 2. Her brugervi dem som udgangspunkt for en idéproduktion.Det gør vi ved at se på opgaven ud fra hver enkelt rolles speciellesynsvinkel, idet vi spørger os selv:– Hvordan ville rolle X løse opgaven ?Denne fase er absolut en kreativ og spontan fase.Her må vi gerne producere vilde og urealistiske idéer, idet vi anlæggeren helt overdreven ensidig betragtning ud fra de enkelterollers specielle synsvinkler. For at stimulere idéskabelsen må viher gerne opfatte de roller, vi har valgt, som om der er tale om‘en fuldstændig ensporet fagidiot’, der kun kan anlægge egnefaglige synsvinkler over for alt, hvad han møder.Vi må ikke i denne fase underkaste egne og andres idéer nogenform for kritisk vurdering.De spontane idéer noteres i kolonne 3 i arbejdsskemaet.4. Brugbare idéerFase 4 er også en kreativ fase, men alligevel en mere realistiskfase end den foregående.De idéer, vi har produceret i fase 3, vil nok være af meget blandetkvalitet. I fase 4 ser vi enkeltvis på disse idéer. Nu ikke læn-18

gere ud fra de forskellige rollers perspektiv, men ud fra vort egetperspektiv og i overensstemmelse med det fokusområde, vi formuleredei fase 1.Vi ser på den enkelte idé og spørger:– Hvordan kan denne idé ændres,så den bliver realistisk og brugbar ?På denne måde gennemgår vi alle de spontane idéer og prøver atændre dem til brugbare idéer.Nogle af idéerne kan sikkert ændres, så de bliver brugbare. Nogleaf idéerne viser sig måske at være brugbare i forvejen. Nogleaf de spontane idéer vil måske kunne afføde andre idéer, der erbrugbare. En stor del af idéerne fra fase 3 kan vi sikkert ikke fånoget ud af.Alle de brugbare idéer noteres i kolonne 4 i arbejdsskemaet.Det er teknikkens slutresultat.Notater:19

Arbejdsskema: RolleperspektivFokuseringFormuler opgaven som et spørgsmål:– Hvordan ................... ?Fokusområde:❶❷RollevalgVælg et antal markante samfundsrolleruden relation til den aktuelle opgave !Rolle:Rolle:Rolle:Rolle:Rolle:Rolle:Rolle:Rolle:❸Spontane idéerProducer idéer ud fra de enkelte rollers synsvinkel:– Hvordan ville rolle X løse opgaven ?Forslag til forskellige roller:KunstmalerMiljøaktivistRevisorBygningskonstruktørJournalistBilmekanikerFiskerDesignerDetektivBedemandTuristchefSkraldemandKanonfotografSømandAutonomeFysioterapeutKassedameNattevægterBilledhuggerFremtidsforskerNarkoselægePræstBørnehavepædagogPolitiker(venstre- eller højreorient.)❹GravørJagerpilotArkitektJazzmusikerSvineproducentSkatteinspektørDamefrisørPlanlægningschefGolfspillerEDB-operatørModehandlerCirkusdirektørOptikerFærdselsbetjentSkiltemalerReklametegnerDykkerRationaliseringsekspertGør-det-selv m/kPantefogedPottemagerPensionistBrugbare idéerUdvikel brugbare idéer ud fra de spontaneog rollefokuserede idéer !20

ImpulsteknikVejledningBilag:ArbejdsskemaNotater:Impulsteknik består af to arbejdsfaser:1. UdviklingsområderI fase 1 anvender vi den liste, der er vist i kolonne 1 i arbejdsskemaetover 30 udviklingsområderHer udvælger vi de udviklingsområder, som er relevante for denaktuelle opgave eller for den aktuelle idé, vi ønsker at videreudvikle.Med relevante udviklingsområder menes de områder, hvordet er nærliggende at søge efter idéforbedringer.Der vil dog kun være en del af de anførte udviklingsområder, derpasser til en bestemt opgave.De udviklingsområder, der udvælges, afkrydses i listen.2. Idéforbedringer2. fase er i princippet en kreativ fase, men også med logisktænkning kan vi opnå resultater i denne fase.Her anvender vi de udvalgte udviklingsområder, idet vi arbejdermed ét udviklingsområde ad gangen.Ud for hvert udviklingsområde i arbejdsskemaet er der formuleretet spørgsmål. Dette spørgsmål tilpasser eller omformulerer vi,så det passer til og kan anvendes på den aktuelle idé eller opgave.Derefter retter vi spørgsmålet mod idéen.Spørgsmålet vil da "tvinge" os til at tænke på opgaven ud fra enbestemt synsvinkel. Det vil i mange tilfælde få os til at se heltnye muligheder for forbedringer eller videreudvikling af idéen.De idéer, vi herved får til videreudvikling, noteres som stikord ikolonne 2 i arbejdsskemaet.Som afslutning på teknikken kan vi prøve at kombinere den oprindeligeidé med de nye idéer til videreudvikling, vi har fået vedat anvende spørgsmålene.Hermed har vi gennemført en forbedring af den oprindelige idé.21

Arbejdsskema: Impulsteknik❶UdviklingsområderUdvælg de områder, hvor det er relevantat søge efter idéforbedringer.Sæt kryds ud for de valgte udviklingsområder❷IdéforbedringerAnvend spørgsmålene underde udvalgte udviklingsområdertil at søge efter idéforbedringer❑ KONTAKTBEHOV- Kan idéen bidrage til menneskelig kontakt ? - Hvordan ?❑ DESIGN- Hvordan kan idéen forbedres gennem et andet design ?❑ FORENKLING- Kan idéen forenkles ? - Hvordan ?❑ OPLEVELSE- Kan idéen give mennesker oplevelser ? - Hvordan ?❑ ALDERSFORDELING- Hvordan kan idéen tage hensyn til aldersfordeling i samfundet ?❑ ATTRAKTIV- Hvordan gøre idéen mere attraktiv for målgruppen ?❑ LUKSUS- Kan idéen tilfredsstille menneskers behov for luksus og velvære ?❑ BILLIGGØRELSE- Er der noget, der kan gøres billigere ? - Hvordan ?❑ UDSTYR- Kan der anvendes andet udstyr og materialer ? - Hvilket ?❑ TEKNIK- Kan der anvendes anden teknik eller teknologi ? - Hvilken ?❑ VALGMULIGHED- Kan idéen give mulighed for individuelle valg ? - Hvordan❑ LIVSKVALITET- Kan idéen bidrage til øget livskvalitet ? - Hvordan ?❑ SUNDHED- Kan idéen bidrage til sundhed og velvære ? - Hvordan ?❑ MILJØ- Kan idéen gøres mere miljøvenlig ? - Hvordan ?❑ PERSONLIG UDVIKLING- Kan idéen give mulighed for personlig udvikling ? - Hvordan ?❑ UDFORDRINGER- Kan idéen skabe udfordringer for målgruppen ? - Hvordan ?❑ ERSTATNING- Kan idéen erstatte noget andet ? - Hvad ? - Hvordan ?❑ BRUGSVÆRDI- Hvordan kan idéen gøres mere værdifuld for brugerne ?❑ UNDERHOLDNING- Kan idéen bidrage til underholdning og leg ? - Hvordan ?❑ INDIVIDUALISME- Hvordan kan idéen tilpasses individuelle ønsker og behov ?❑ FAMILIEMØNSER- Kan idéen passe ind i fremtidens familiemønstre ? - Hvordan ?❑ TIDSFAKTOREN- Kan idéen føre til tidsbesparelse ? - Hvordan ?❑ BEHOV- Hvordan få idéen til at dække flere behov ?❑ ANVENDELSE- Hvilke andre anvendelsesmuligheder kan findes for idéen ?❑ BESPARELSER- Hvor kan idéen skabe besparelser ? - Hvordan ?❑ BRUGERVENLIG- Hvordan gøre idéen mere brugervenlig ?❑ SERVICE- Hvordan kan ideen gøres servicevenlig eller vedligeholdelsesfri ?❑ SYSTEMER- Hvordan kan idéen indgå i et samspil eller i et system med andet ?❑ KOMBINATIONER- Kan idéen med fordel kombineres med noget andet ? - Hvad ?❑ FORBRUGERMØNSTRE- Kan idéen tilpasses nye forbrugermønstre ? - Hvordan ?22

Visuel teknikVejledningNotater:Denne vejledning er specielt rettet mod mødelederen, idetteknikken kræver en forberedelse og instruktion fra hansside.MaterialerI teknikken anvendes et udvalg af billeder. Det kan bådevære farverige abstrakte billeder og naturalistiske billeder.De naturalistiske billeder skal, for at virke idéskabende, fortrinsvisvære billeder af forskellige former for aktiviteter, fxsport, hobbyaktivitet, arbejdssituationer, naturfænomenermv. Eller det skal være billeder af forskellige former forværktøj, redskaber og maskiner.Billederne skal foreligge som overheadfilm eller som dias, såde kan vises for gruppen på et lærred med henholdsvis enoverheadprojektor eller en diasfremviser.ForberedelseDet giver det bedste resultat under den kreative proces, nårmødelederen i forvejen har udvalgt de billeder, han vil visefor gruppen.Han skal ikke vælge billeder, der har en umiddelbar relationtil opgaven. De virker ikke særligt idéskabende. Han skalvælge billeder med meget forskelligartede motiver og arrangeredem i en rækkefølge, så de abstrakte billeder og denaturalistiske billeder bliver blandet mellem hinanden.Derudover kan der ikke gives klare regler for, hvilke billederder egner sig bedst for bestemte opgaver. Den bedste metodefor mødelederen til udvælgelse af egnede billeder er, at hangennemser hele sin billedsamling og udvælger et passendeantal af de billeder, der virker mest idéskabende på ham selv.De billeder, der virker idéskabende på ham selv, vil sikkertogså virke idéskabende på deltagerne i gruppen.InstruktionInden gruppen påbegynder sit arbejde, giver mødelederen enkort beskrivelse af teknikken. Under denne instruktion laverhan en kort demonstration for gruppen. Her viser han et afbillederne (fase 1) og beskriver selv, hvad han ser i billedet(fase 2). Derefter præsenterer han et par idéer, som han harfået ved at se på billedet (fase 3 og 4).Når gruppen således ved, hvordan processen foregår, kanmødelederen starte med det første billede.For hvert enkelt billede skal de fire faser gennemgås.-----------------Teknikken indeholder fire faser, som styres af mødelederen:1. BilledeI første fase vises et billede for gruppen. Billedet skal blivestående synligt på lærredet under de efterfølgende to faser(Fase 2 og 3)23

Hvis billedet giver nogle af deltagerne associationer og idéermed relation til den aktuelle opgave noterer de det hver isærned.Notater:2. BeskrivelseI anden fase beder mødelederen en af deltagerne beskrive,hvad han ser i billedet og hvad han forbinder med billedet.Mødelederen kan, i det omfang han finder det hensigtsmæssigt,stimulere deltageren i hans beskrivelse af billedet ved atstille en række spørgsmål:- Hvad forestiller billedet ?- Hvad ser du på billedet ?- Hvad forbinder du med billedet ?- Hvordan oplever du billedet ?- Hvilke kræfter er virksomme på billedet ?- Hvilke materialer og stoffer ser du på billedet ?- Hvilke principper finder du på billedet ?- Hvilke former og farver ser du på billedet ?- Hvilke aktiviteter foregår på billedet ?- Hvilke symboler ser du på billedet ?Mødelederen kan også selv fremsætte tanker og idéer ud frabilledet for at sætte gang i den kreative proces.Hvis beskrivelsen af billedet giver nogle af deltagerne associationerog idéer med relation til den aktuelle opgave notererde det hver især ned.3. IdéskabelseTredje fase er en individuel fase, hvor deltagerne får en tænkepausetil at arbejde videre med de tanker og idéer, de harfået ved at se på billedet og ved at høre på beskrivelsen afbilledet. Her bruger deltagerne således både selve billedet ogbeskrivelsen af billedet som stimulering for deres personligekreativitet.Både under denne fase og under de to foregående faser kander opstå associationer og idéer umiddelbart ud fra den visuellepåvirkning fra billedet, men billedet kan også virke indirekteved at stimulere deltagernes fantasi og kreativitet, så deidéer, der opstår, ikke umiddelbart kan henføres til billedet.Andre idéer kan opstå som associationer ud fra den beskrivelse,som en af deltagerne har givet af billedet.Alle de idéer, der opstår, og som har relation til den opgave,som gruppen arbejder med, noteres ned.Hver deltager noterer sine egne idéer ned.4. PræsentationI fjerde fase præsenterer hver deltager efter tur sine idéer forhele gruppen. Idéerne noteres på en flipover eller en tavle, såde er synlige for gruppen.Nogle af idéerne vil måske gå igen. Dubletterne noteres ikke,da de forstyrrer overblikket over den samlede idéproduktion.-----------------24

Præsentationen af idéer kan gennemføres således, at helegruppen bygger videre på hver enkelt idé, efterhånden somden præsenteres. Hvis det ikke er en alt for stor gruppe, ogder ikke produceres alt for mange idéer, vil dette være enhensigtsmæssig fremgangsmåde.Hvis det derimod er en stor gruppe og der produceres mangeidéer, vil det være uhensigtsmæssigt og for tidskrævendestraks at bygge videre på idéerne, når de præsenteres.Notater:25

SammenfatningVejledningNotater:1. GrupperingFørste fase er en analytisk fase.Her gennemgår vi hver enkelt af de idéer, vi har produceret (idépuljen),og deler dem ind i grupper efter naturlig samhørighed.Man kan vælge forskellige kriterier for gruppering af idéerne.Hvis det drejer sig om idéer til et nyt produkt, kan vi fx gå udfra materialevalget og sortere idéerne i grupper efter de materialer,der skal anvendes til de enkelte idéer. Eller vi kan fx sortereidéerne ud fra ligheder og forskelle i teknologi eller konstruktion.Vi vælger blot de sorteringskriterier, der er relevante forden aktuelle opgave, og som samtidig giver os mulighed for atsortere idéerne i et passende antal grupper, som giver os et godtoverblik over forskelle og ligheder mellem de producerede idéer.2. OverlapningI denne fase undersøger vi, om den enkelte idé er indeholdt ellerdækket af en af de øvrige idéer i den samlede idépulje:- Er denne idé indholdt i eller omfattet af enaf de øvrige idéer?Hvis det er tilfældet, slettes den.Under idéproduktionen kan der let opstå idéer, der på forskelligmåde lapper ind over hinanden. Det skader overblikket, at der iidépuljen findes flere idéer med det samme eller næsten detsamme idéindhold. Derfor er det vigtigt, at overflødige idéerslettes.3. KombinationDerefter undersøger vi, om den enkelte idé naturligt kan kombinereseller sammenskrives med en af de øvrige idéer i puljen:- Kan denne idé kombineres eller sammenfattesmed en af øvrige idéer?Det kan fx foregå på den måde, at idéen kan indgå som et underpunkteller en tilføjelse til en anden idé eller omvendt.En gennemgang af idéerne ifølge fase 3 vil således som regelføre til en reduktion af antallet af idéer i puljen og til en forbedringaf de tilbageblevne idéer.4. KonkretiseringI fjerde fase vurderer vi, om den enkelte idé er klar og konkret,og om alle forstår den. Hvis vi finder, at idéen er uklar, forsøgervi at konkretisere den. Det gør vi lettest ved at spørge:- Hvordan .............. ? (rettet mod idéen)Hvis vi ikke er i stand til at konkretisere en idé, slettes den.Fjerde fase vil således også føre til en vis reduktion af antallet afidéer i puljen, men samtidig til en konkretisering og forbedringaf de tilbageblevne idéer.26

5. RelevansDen sidste fase er en udrensning af idéer uden værdi for opgaven.Her anvender vi følgende spørgsmålet over for hver enkeltidé:- Er denne idé relevant i forhold til opgaven ?Hvis vi vurderer, at idéen ikke er relevant, slettes den.En gennemgang af idéerne ifølge fase 5 kan tit føre til en kraftigreduktion af antallet af idéer i idépuljen og dermed give os etbedre overblik.Notater:27

IdésienVejledningNotater:Idésien indeholder tre faser:1. Valg af kriterierFørst vælger gruppedeltagerne i fællesskab et eller to megetenkle vurderingskriterier. Det kan fx være et eller to af følgendekriterier:- Er idéen interessant ?- Er idéen gennemførlig ?- Er idéen brugbar ?- Er idéen ny ?- Dækker idéen et reelt behov ?- Er idéen hurtig at realisere ?- Er idéen økonomisk overkommelig ?Der vil dog også forekomme opgaver, hvor det vil være hensigtsmæssigtat vælge nogle helt andre kriterier. Det afgørendeer, at der vælges nogle kriterier, som er relevante for opgaven,og som de enkelte deltagere i gruppen hurtigt kan tage stillingtil.2. Individuel vurderingHver deltager i gruppen tager i denne fase personligt stilling til,hvordan han vil vurdere hver enkelt idé i forhold til de vurderingskriterier,som gruppen er blevet enige om.Ud fra sin vurdering tildeler deltagerne idéerne points efter følgendeskala:Kriterie(r) opfyldt ........................ 2 p.I tvivl ........................................... 1 p.Kriterie(r) ikke opfyldt ................ 0 p.Det er i denne teknik praktisk at nummerere alle idéerne, så derkan henvises til numrene ved optællingen i tredje fase.3. Sammentælling og prioriteringNår hver deltager for sig selv har vurderet alle idéerne, foretagermødelederen en optælling af points. Det kan i en lidt størregruppe praktisk gennemføres ved håndsoprækning og medstregtælling på tavle eller flipover.Når pointene er optalte, anvendes de opnåede point til en prioriteringaf idéerne.28

IdéforbedringsteknikVejledningIdéforbedringsteknik gennemføres i seks faser:Bilag:ArbejdsskemaNotater:1. IdébeskrivelseNår en gruppe i fællesskab skal videreudvikle en idé, er det nødvendigtat alle har det samme billede af idéen. Teknikken starter derfor med enbeskrivelse af idéen, indtil alle forstår den og har det samme billede.2. Stærke siderI denne fase finder vi alle de stærke sider ved den aktuelle idé.Umiddelbart ville man nok starte med de svage og problematiske sider.Men det har psykologisk betydning, at vi starter med det stærkeog positive ved idéen. Det styrker vor interesse for idéen og dermedvor mulighed for at forbedre den.De stærke og positive sider, vi finder ved idéen, noterer vi som stikordi arbejdsskemaet.3. Svage siderEfter, at vi i den foregående fase har forholdt os positivt til idéen, skalvi nu forholde os kritisk til idéen.Vi søger i 3. fase at finde alle de svage og problematiske sider vedidéen og notere dem ned som stikord i arbejdsskemaet.(Fase 3 kan med fordel udføres af en helt anden person eller af enanden gruppe end den, der har genereret og hidtil arbejdet med denpågældende idé. En anden person eller en anden gruppe vil sandsynligvisfinde flere negative og problematiske sider ved idéen og muligvisogså flere stærke sider)4. IdéudviklingNår vi har listet såvel de stærke som de svage sider ved idéen, ser viigen på de stærke sider.Vi ser på hver enkelt af de stærke sider og spørger os selv:- Hvordan kan denne stærke side forbedres eller udbygges ?Medens faserne 2 og 3 var analytiske faser, er fase 4 en kreativ fase.Nu drejer det sig om at få idéer, der fører til forbedring og videreudviklingaf den oprindelige idé.Her kan vi tit med fordel anvende nogle af de andre teknikker til at fåidéer til impulser og idéer til videreudvikling af de stærke sider.Vi vil sikkert ikke kunne forbedre alle de stærke sider ved den idé, viarbejder med. Men er vi blot i stand til at forbedre nogle få af dem, vildet jo være en forbedring af den oprindelige idé.Alle de idéer, der opstår til forbedring af den oprindelige idé, accepterervi helt ukritisk i denne fase.5. IdéudviklingLigesom fase 4 er fase 5 også en kreativ fase. Her ser vi på de svagesider, vi har listet ved vor oprindelige idé.Vi ser på de svage sider enkeltvis og spørger os selv:- Hvordan kan denne svage eller problematiske side fjerneseller ændres til noget positivt ?Vi vil nok ikke kunne ændre alle de svage sider ved den idé, vi arbejdermed. Men blot vi er i stand til at ændre nogle af de svage sider, vildet jo bidrage til en forbedring af den oprindelige idé.Også i denne fase, accepterer vi helt ukritisk de idéer, der opstår.29

Under den kreative proces i faserne 4 og 5 vil der tit opstå helt nye ogselvstændige idéer til løsning af den opgave, vi arbejder med.Disse idéer kan vi notere ned. Men det er vigtigt, at vi holder dem udefra den proces, vi er i gang med, og venter med at tage dem op, til vihar gennemført teknikken.Notater:6. SammenfatningI 6. og sidste fase vurderer vi de idéer og forslag, vi har udviklet i 4.og 5. fase.De idéer og forslag, der efter vor vurdering kan anvendes, sammenfattervi med den oprindelige idé.Hermed har vi gennemført en videreudvikling og forbedring af denidé, vi startede med.30

Arbejdsskema: Idéforbedringsteknik❷Stærke siderNoter de stærke sider ved idéen !❶IdébeskrivelseBeskriv den idé, der skal arbejdes med, så alle får et klart billede af den !❹IdéforbedringSe på de stærke sider fra fase 2.Hvordan kan de stærke sider forbedreseller udbygges ?❸Svage siderNoter de svage og problematiske siderved idéen !❺IdéforbedringSe på de svage sider fra fase 3.Hvordan kan de svage sider fjerneseller ændres til noget positivt ?➏SammenfatningSe på forslagene til ændringer og forbedringer fra faserne 4 og 5.Vælg det, der kan bruges og sammenfat disse forslag med den oprindelige idé til én forbedret idé !31

SituationsanalyseVejledningBilag:ArbejdsskemaNotater:Teknikken består af to arbejdsfaser:1. AnalyseFørste fase er en analytisk fase. Her behandler vi idéen, idetvi går ud fra fire forskellige perspektiver:a. - Hvilke fordele indeholder idéen ?b. - Hvilke muligheder indeholder idéen ?c. - Hvilke problemer er knyttet til idéen ?d. - Hvilke trusler kan idéen blive udsat for ?Alle fire perspektiver behandles hver for sig.Herved undersøger vi i fase 1, hvilke umiddelbare fordele ogmuligheder, den aktuelle idé indebærer.Det noteres som stikord på det tilhørende i arbejdsskema.Desuden undersøger vi i denne fase, hvilke problemer ogtrusler, der er knyttet til idéen.Konklusionerne noterer vi ligeledes i arbejdsskemaet.2. IdéerNår vi således analytisk har gennemgået den analytiske faseog fundet en række fordele og ulemper ved idéen, skal viomstille os, for 2. fase er en kreativ fase, hvor vi skal anvendekreativ tænkning.Her ser vi igen på opgaven ud fra de fire forskellige perspektiver,men nu med det formål at finde frem til hvordan vibedst kan udnytte de fordele, vi har fundet, samt undgå deulemper, vi har fundet.Her anvender vi de fire perspektiver på en anden måde:a. - Hvordan udnytte eller forbedre fordele ?b. - Hvordan udnytte muligheder ?c. - Hvordan undgå eller løse problemer ?d. - Hvordan imødegå eller undgå trusler ?De idéer, vi finder frem til noteres i arbejdsskemaet.Under den kreative behandling kan vi ofte med fordel anvendeforskellige andre af de teknikker, der er beskrevet i bogen.Det vil føre til flere idéer under denne fase.32

Arbejdsskema: SituationsanalyserFordele❶ANALYSEHvilke fordele ?❷IDÉERHvordan udnytte eller forbedre fordele ?MulighederHvilke muligheder ?Hvordan udnytte muligheder ?ProblemerHvilke problemer ?Hvordan undgå eller løse problemer ?TruslerHvilke trusler ?Hvordan imødegå eller undgå trusler ?33

KritikmetodenVejledningTeknikken omfatter fire arbejdsfaser:Bilag:ArbejdsskemaNotater:1. FokuseringLigesom ved andre teknikker formuleres opgaven ganske kortsom fokusområde. Her anvender vi grundreglerne for kreativfokusering (Se beskrivelse af kreativ fokusering)Hvis opgaven eller problemet allerede er formuleret, kanman eventuelt anvende denne formulering.Fokusområdet noteres i kolonne 1 i arbejdsskemaet.Fokusering er ikke så vigtig en fase i kritikmetoden. Der erderfor ingen grund til at bruge megen tid på den.2. InteressenterI denne fase skal vi finde frem til de interessenter eller interessegrupper,der har en relation til sagen eller en interesse iopgaven.Det kan være bestemte faggrupper, leverandører, konkurrenter,forbrugere, specialister og mange andre, der på en elleranden måde påvirkes af opgaven. Find interessenterne ved atspørge:– Hvem har faglige interesser, forretningsmæssigeinteresser eller brugerinteresser i denne sag ?Også interessemodsætninger kan det her være hensigtsmæssigtat medtage.De interessenter, vi på denne måde finder frem til, noteres ikolonne 2 i arbejdsskemaet.3. KritikpunkterI fase 3 anvender vi den liste af interessenter, vi har fundetfrem til.Nu bruger vi de enkelte interessenter som udgangspunkt i ensøgen efter kritik, idet vi spørger:– Hvad kan denne interessent kritisere ved ... ?Det drejer sig om at finde så mange kritikpunkter som muligt,idet vi ser på sagen ud fra interessenternes synsvinkel.Alt, hvad vi kan forestille os af kritik og indvendinger, er herrelevant.Selvom fase 3 hedder : Kritikpunkter, er det i virkelighedenen kreativ fase, så vi skal ikke underkaste vor egen ellerandres kritik nogen nærmere overvejelse eller vurdering. Joflere kritikpunkter, vi kan finde, jo flere muligheder får vifor idéer.Alle kritikpunkterne noteres i kolonne 3 i arbejdsskemaet4. AfhjælpningNår vi har fundet så mange kritikpunkter som muligt, går vi igang med at producere idéer. Nu drejer sig om at få idéer til,hvordan vi kan afhjælpe eller undgå de kritikpunkter, vi har34

fundet frem til.Her er det ikke et spørgsmål om vi er enige i den anførte kritikeller ej. Det drejer sig alene om at bruge kritikken til at fåidéer til forbedringer. Og det kan kritikpunkterne anvendestil, hvad enten vi er enige eller uenige i dem.Fase 4 er således en ren kreativ fase, hvor det drejer sig omat producere flest mulig idéer.For at få idéer til forbedringer kan vi rette følgende spørgsmålmod hvert af kritikpunkterne:– Hvordan afhjælpe eller undgå denne fejleller mangel ?De idéer, der hermed opstår, noterer vi i kolonne 4., og det erteknikkens slutresultat.Notater:35

Arbejdsskema: Kritikmetoden❶FokuseringFormuler opgaven som fokusområde:– Hvordan ................... ?❷InteressenterVælg et antal roller / faggrupper, der haren ellen anden interesse i sagenFokusområde:Rolle:Rolle:Rolle:Rolle:Rolle:Rolle:Rolle:Rolle:❸KritikpunkterFind så mange kritikpunkter som muligt, set udfra de valgte interessanters forsk. synsvinkler❹AfhjælpningFå idéer til at afhjælpe eller til at undgåde anførte kritikpunkter36

Arbejdsskema: Cirkelteknik❶GrundidéHer beskriver du én afdine idéer ganske kortDerefter sender duskemaet i cirkulationi gruppen❷IdéudviklingNår du modtager detteskema, der er i cirkulation,prøver du at tilføje flestmulige forbedringer tilden beskrevne grundidé- Hvad kan du tilføje tildenne idé ?- Hvordan kan denne idéforbedres ?❸SammenskrivningNår du får dit eget skematilbage efter endt cirkulation,sammenskriver du resultatet.Du udvider og forbedrer dinoprindelige idé med de af detilføjede idéer, som du finderrelevante og værdifulde.37

IdévurderingVejledningBilag:ArbejdsskemaNotater:Teknikken består af fem arbejdsfaser, som beskrives medhenvisning til arbejdsskemaet:1. Krav til løsningI teknikkens første fase formulerer vi de krav, vi vil stille tilen løsning. Det er vigtigt, at vi under denne formulering serbort fra og glemmer de idéer, vi lige har udviklet og nu vilvurdere. Det drejer sig her om at formulere en række krav,der kan give os en sikker og objektiv bedømmelse af de aktuelleidéer.De idéer, vi vil vurdere, nummereres, hvis de ikke allerede ernummererede. Numre og benævnelser på idéerne anføresøverst på arbejdsskemaet.2. Prioritering af kravI denne fase opstiller vi de formulerede krav i prioriteret ordenefter vigtighed.Nogle af de krav, vi har formuleret, vil sikkert være helt ufravigelige,medens andre krav vil være mindre vigtige. På dennemåde ordner vi vore krav i en prioriteringsrække efter vigtighedmed de vigtigste krav først.Kravene indskrives i arbejdsskemaet i den prioriteringsorden,vi har valgt.3. VurderingNår vi på denne måde i vort arbejdsskema har indføjet numreneog benævnelserne på de idéer, vi vil bedømme, samt dekrav, vi vil anvende som vurderingskriterier, kan vi gå i gangmed den egentlige vurdering af idéerne.Vi vurderer hver idé enkeltvis, idet vi holder den op modhvert af de krav, vi har opstillet i skemaet.Vi vurderer:+ - om idéen opfylder kravet fuldt ud,(+) - om idéen opfylder kravet i acceptabel grad,? - om det er tvivlsomt, at idéen opfylder kravet, eller– - om idéen slet ikke opfylder kravet.Ud fra den vurdering, vi kommer til, markerer vi det respektivesymbol i skemaet.På denne måde behandler vi alle idéer, idet vi holder demenkeltvis op mod de opstillede krav.Hvis vi under denne systematiske vurdering af en idé konstaterer,at idéen ikke opfylder et af vore ufravigelige krav, erder naturligvis ingen grund til at gennemføre vurderingen afidéen i forhold til de mindre vigtige krav.4. Ekstra fordeleNår vi således har gennemført en vurdering af en idé i forholdtil de opstillede krav, vil idéen der ud over måske inde-38

holde en eller flere fordele i forhold til de øvrige idéer. Dissefordele kan være af betydning for vor endelige bedømmelseaf idéen.Derfor vurderer vi også:Notater:+ - om idéen indeholder ekstra fordeleHvis idéen indeholder ekstra fordele, markeres det i arbejdsskemaetmed symbolet herfor.5. Samlet bedømmelseNår vi på denne måde har gennemført en vurdering af hverenkelt idé og markeret symbolerne herfor, giver det udfyldtearbejdsskema et godt og overskueligt grundlag for en samletbedømmelse af idéerne.Det giver os mulighed for at vælge den eller de bedste idéer.39

Arbejdsskema: IdévurderingIdénummerIdébenævnelseKrav opstilles iprioritetsorden1.2.3.4.5.6.7.+(+)?–..... Kravet opfyldes fuldt ud..... Kravet opfyldes i acceptabel grad..... Usikkert om kravet opfyldes..... Kravet opfyldes ikke+ ....... Ekstra fordele40

Arbejdsskema: Produktvurdering Side 1–21. BenævnelseNavn eller arbejdstittel❑ Evt. bilag 1, Forsk. navneforslag(Suppl. oplysninger anføres på bilag)2. BeskrivelseNotater:Notater:Kortfattet beskrivelse ellerformulering af idéen,herunder funktion oganvendelse(Evt. skitse)❑ Evt. bilag 2, Suppl. beskrivelse3. Det kendteNotater:– Hvad er kendt inden forområdet ?❑ Evt. bilag 3, Uddybning4. Det nyeNotater:– Hvori adskiller idéensig fra det kendte ?– Hvad er det nye i forhold tildet kendte ?❑ Evt. bilag 4, Uddybning5. FordeleNotater:– Hvilke fordele opnås ?– Afhjælpes ulemper ogmangler ved det kendte ?– Opnås forbedringer ellerfordele i forhold til detkendte ?❑ Evt. bilag 5, Uddybning41

Arbejdsskema: Produktvurdering Side 2–2Marker de pågældende områder ved at skravere de respektive felter:Vurderingsområder:6. Produktudvikling• Nødvendige ressourcertil produktudvikling ?(Tid, omkostninger, viden mv.)❑ Evt. bilag 6, Uddybning7. Produktion• Simpel eller kompliceretfremstillingsproces ?• Produktionsomkostninger ?+ Stærke side ved produktidéen –––––––––––––––––––––––––––––––-–––––? Problematiske sider ved produktidéen –––––––-–––––––––––––––––– Svage sider ved produktidéen ––––––––––––––––––––––––––––––Notater:Notater:❑ Evt. bilag 7, Uddybning8. Målgruppe• Dækker produktet et reelt behov ?• Hvem er kunderne ?• Hvor stort er behovet ?❑ Evt. bilag 8, Uddybning9. Konkurrence• Er produktet konkurrencedygtig ?(Pris, funktion, design, nyhedshøjde)• Produktbeskyttelse ?❑ Evt. bilag 9, UddybningNotater:Notater:10. Markedsføring• Hvordan kan produktetmarkedsføres ?❑ Evt. bilag 10, Uddybning11. Salg• Hvordan kan produktetsælges og distribueres ?• Forhandlere ?❑ Evt. bilag 11, Uddybning12. Økonomi• Nødvendige investeringer ?• Indtjeningsmuligheder ?❑ Evt. bilag 12, Uddybning13. Andet• Andre fordele og ulemperved produktidéen ?❑ Evt. bilag 13, UddybningNotater:Notater:Notater:Notater:42

TræningsopgaverOpgaver til indøvelse af kreative teknikkerTurisme i Århus amtUdvikel et stort antal nye idéer til fremme af turismen i Århusamt(eller et andet amt eller by, Du har lokal kendskab til)------------------------------------------------------------------------Nye rejse og ferieformerEt nydannet rejsebureau i Danmark ønsker at markedsføresig med nye og originale rejse- og ferietilbud.(Aktiekapital: 25 mill.)Udvikel idéer til det nye rejsebureau.-------------------------------------------------------------------------Ferie for børnefamilierEt lille dansk rejseselskab arbejder udelukkende med indenlandskturisme.Udarbejd et idéoplæg med et ferietilbud specielt for familiermed børn i alderen 8 - 12 år.Ferietilbuddet skal indeholde aktiviteter, der passer for børni den pågældende alder, og som børn og forældre kan værefælles om.-------------------------------------------------------------------------PensionistrejserEt dansk rejsebureau satser fortrinsvis på at arrangere ferierejserfor velstillede pensionister.Udarbejd et idéoplæg til et nyt og originalt ferietilbud tildenne gruppe.-------------------------------------------------------------------------HotelopgaveEt moderne badehotel ved den jydske vestkyst med 114dobb. værelser har en fin belægningsprocent i sommerperioden,men en helt utilfredsstillende belægning uden for sæsonen.Hotellet har forsøgt at markedsføre sig som kursushotel samtmed weekendophold. Begge dele med utilfredsstillende resultat.Nu er hotelledelsen på jagt efter nye idéer til en rentabel udnyttelseaf hotellet uden for sommerperioden.-------------------------------------------------------------------------Markedsføring af turistidé (Fortsættelsesopgave)Udarbejd et idéoplæg til markedsføring af en af de turistidéer,som er produceret i en af de tidligere opgaver.-------------------------------------------------------------------------SupermarkedEt nyåbnet supermarked ønsker at anvende utraditionellemidler til at trække kunder ind i forretningen, indtil det erblevet kendt og indarbejdet i kundernes bevidsthed.– Hvordan trække kunder ind i forretningen ?Notater:1–443

TermokandeEn dansk producent af termokander har haft en kraftignedgang i afsætning på grund af billig import fra Østeuropa.Nu ønsker producenten at produktudvikle og forbedre sinemodeller af termokander, så de indeholder en række fordelefremfor traditionelle termokander.– Hvilke ændringer og forbedringer kan Du foreslå ?-------------------------------------------------------------------------OsteproduktionEt mejeri i Nordjylland har indført en ny teknik i sinosteproduktion og er derved blevet i stand til at firedoble sinproduktion.Find utraditionelle idéer til, hvordan mejeriet kan sælge sinforøgede produktionIdéerne kan både omfatte nye former for anvendelse af ostenog nye måder at markedsføre den på.------------------------------------------------------------------------Ny istypeProducer flest mulige idéer til navn og emballage til en nyistype.Isen ønskes solgt i konkurrence med ispinde, isvafler ogisbægre, men fabrikanten vil gennem navn og emballagemarkere, at der her er tale om en helt ny og anden slags is.-------------------------------------------------------------------------Trækugler (Kuglemaskine)Et dansk firma har udviklet en maskine, der kan produceretrækugler af affaldstræ af alle størrelser og af alle træsorter.Kuglerne kan produceres i alle størrelser fra 5 til 65 mm.Kuglerne er meget nøjagtige og pænt bearbejdet med glatoverflade.Maskinen, der er automatisk, kan producere 150 - 450 kugleri minuttet afhængig af diameteren.– Hvordan kan opfindelsen bedst udnyttes ?– Hvad kan kuglerne anvendes til ?– Hvordan kan maskinen og/eller kuglerne markedsføres ?-------------------------------------------------------------------------KontorstolEt firma fremstiller kontorstole.Hidtil har det klaret sig ved at være på forkant med hensyntil design og kvalitet.Men nu har firmaet brug for en virkelig nyhed for at klaresig i konkurrencen. Overvejelserne går i retning af at udvikleen kontorstol, som på et eller flere punkter klart adskiller sigfra det, der er kendt i dag.– Hvad kan Du foreslå ?-------------------------------------------------------------------------Notater:2–444

KundevogneEn varehuskæde har besluttet at gøre et fremstød for at få flerekunder og ønsker at opnå det ved at introducere en ny ogservicevenlig indkøbsvogn.Kæden er parat til at betale indtil 50 % mere for en mere servicevenligvogn.Varehuskæden beder sin leverandør af kundevogne om forslagog idéer til forbedringer.-------------------------------------------------------------------------MælkekartonerEn procent af kartonner til mælk, saft og andre drikke har i deseneste år mistet markedsandele til engangsflasker og genbrugsflasker(11/2 l ) i plast.Nu vil han prøve at genvinde de tabte markedsandele ved atforbedre sit produkt.Producenten kan arbejde både med karton og plast.-------------------------------------------------------------------------Tønderne (Genbrug)En fabrik har efter ordre produceret 5.000 tønder til en kemiskfabrik.Umiddelbart før leveringen går den kemiske fabrik konkurs,og fabrikken brænder inde med tønderne. Fabrikken søgerderfor at finde andre anvendelsesmuligheder for tønderne.Tønderne er fremstillet af 1,5 mm stålplader, der er sprøjtelakereti forskellige farver. Højde: 800 mm. Diameter: 500mm. Tønderne er forsynet med aftagelig bund og låg.Find alternative anvendelsesmuligheder for tønderne.--------------------------------------------------------------------------EmballageEt firma inden for fødevarebranchen ønsker at levere frugt(Bananer, Vindruer, Appelsiner, Æbler mv.) i ny og hensigtsmæssigemballage.Det kan både være fællesemballage og emballage beregnetfor en bestemt frugt.– Hvad kan Du foreslå ?--------------------------------------------------------------------------ButikstyverierEt stormagasin har i de seneste år haft et stigende tab somfølge af butikstyverier.Det søger nu efter forskellige nye metoder til at begrænse tyverierneeller helt undgå dem.Udvikel idéer og forslag til begrænsning af butikstyverier--------------------------------------------------------------------------Notater:3–445

Ny værtshustypeDu har arvet en virkelig velbeliggende grund i en storby ogønsker at etablere et værtshus eller en restaurant.Men der er i forvejen mange spisesteder i kvarteret, så Du erklar over at det må være noget virkeligt nyt og originalt for attiltrække kunder.Udvikel nye idéer og forslag til en ny form for værtshus ellerrestaurant.--------------------------------------------------------------------------Integrering af indvandreI flere store danske byer har indvandre samlet sig i ghettoer,og det har været vanskeligt et integrere dem i den danske befolkning.Det skaber en række sociale problemer, bl.a. på bolig-og skoleområdet.Indenrigsministeriet har derfor nedsat en arbejdsgruppe, derskal finde nye metoder, der kan bidrage til integrering af indvandre.--------------------------------------------------------------------------Virksomhedens udviklingsevneEn stor dansk virksomhed har mistet markedsandele i desidste år.Den ønsker derfor at finde egnede metoder til:- at finde de kreative medarbejdere i virksomheden- at stimulere og udnytte deres kreativitet- at inddrage dem i virksomhedens udviklingsarbejde– Hvad kan Du foreslå ?--------------------------------------------------------------------------Hemmelig kodeDu sidder i et lukket fængsel. Det er strengt bevogtet.Med Du ved, at næste uge, torsdag den 9. april, kl. 19,00, harDu en mulighed for at slippe ud af fængslet og flygte, hvisder holder en bil parat i nærheden af fængslet ved springvandet.Din veninde og partner vil uden tvivl hjælpe dig, hvis Du kanfå givet hende besked, men alle telefonsamtaler bliver aflyttetog båndet, og alle breve bliver censureret– Hvordan kan Du bære dig ad ?--------------------------------------------------------------------------Notater:4–446

Planlægning og forberedelseCheckliste for idékonferencerNotater:1. AftalerTid og sted for konferenceKonferencedeltagere (Antal og navne)Mødeleder (Rollefordeling)Beslutningstager (Rollefordeling)Skilteskriver (Rollefordeling)Referent (Rollefordeling)Aftale med konferencehotelBekræftelse fra konferencehotel2. Faciliteter og udstyrStort plenumlokaleOH-projektorDiasfremviserFlipover og tavleBordopstillingGrupperum med flipoverKonsulenttape til ophængningKlæbemærker i forsk. farverTekstbehandlingsanlæg (Idékatalog)Fotokopimaskine på hotellet (Idékatalog)Musikanlæg med båndspillerVærelser med bad. Antal:Ankomst, servering, spisetider (Tidsplan)3. KonferenceforberedelseKrav til resultat og outputUdarbejdelse egnet opgaveformuleringUdarbejdelse af fokusområderPlanlægning af konferenceforløbUdvælgelse af egnede teknikkerIntroduktion til idépaneleArbejdsmønstreArbejdsplan og tidsplanBriefing af sekretær (Idékatalog)Opstilling og kontrol af plenumlokaleOpstilling og kontrol af grupperum4. Arbejdspapirer og deltagermaterialerInvitation og oplæg til deltagerneDeltagerlisteGruppeinddelingNavneskilteProgramArbejdsskemaer og checklisterSkriveredskaber, notatpapir og clipboard47

Opfølgning af idékatalogChecklisteNotater:1. Renskrivning af idékatalogetReferentens notater samt materiale fragruppearbejde sammenfattes og renskrives.2 - 3 deltagere fra konferencen inddragesi det efterfølgende analysearbejde (Fase 2 – 5)2. Gruppering af idéerneIdéerne ordnes og sorteres i grupper efternaturlig samhørighed.Vælg en inddeling der er relevant for den aktuelleopgave, og som samtidig giver mulighed forat sortere idéerne i et passende antal grupper.3. Sammenfatning af idéerneHver enkelt idé undersøges:a. Er denne idé indeholdt i eller omfattet afen af de øvrige idéer i idékataloget ?Hvis dette er tilfældet slettes den eller sammenskrivesmed den idé, den har sammenhæng med.b. Kan denne idé kombineres eller sammenfattesmed én af de øvrige idéer i kataloget ?Hvis dette er tilfældet sammenskrives de til én idé.c. Er denne idé klar og konkret ?Hvis en idé ikke er helt klar og konkret, førsøg da atkonkretisere den ved at spørge: Hvordan .............. ?4. Supplering af idéerneIdékataloget udsendes til alle konferencedeltagerne,som bedes gennemgå kataloget og tilføje dereseventuelle bemærkninger:a. Uddybning af idéerne i katalogetb. Supplerende idéer, der udvidereller forbedrer idéerne i katalogetc. Glemte idéer, som ikke er medtaget5. Prioritering af idéerneIdéerne opstilles i samlet prioritetsorden eller iprioritetsorden inden for de valgte grupperefter følgende to kriterier:a. Er idéen interessant for virksomhedenb. Er idéen gennemførlig eller brugbarmed de ressourcer, der er til rådighed48

Forslagsskema1. Forslagsstillerensnavn og afdeling2. Forslagets benævnelseeller betegnelse3. BeskrivelseKortfattet beskrivelseaf forslaget/ idéenHerunder formål,funktion og anvendelseVedlæg evt. skitse som bilagBilag nr.: .... ..... .4. Det kendte- Hvad er hidtil kendtog anvendt inden forområdet ?- Evt. mangler, fejl ogulemper ved det kendte ?5. Det nye- Hvori adskiller idéensig fra det kendte ?- Hvad er det nye i forholdtil det kendte ?6. Fordelene ved det nye- Hvilke fordele opnås ?- Afhjælpes der ulemperog mangler i forhold tildet kendte ? - Hvilke ?- Opnås forbedringer ogfordele i forhold til detkendte ? - Hvilke ?- Andre fordele ? - Hvilke ?Vedlæg evt. bilagBilag nr.: ..... .....7. Suppl. bemærkninger- Andre relevante oplysningerom forslaget ?49

IdéstimuleringØvelser, der kan anvendes til idéstimulering på kurser i idéudvikling1. Øvelse: Abstrakte billederKursusdeltagerne præsenteres for et abstrakt billede.Deltagerne får fem minutter til at iagttage billedet og findeud af, hvad de ser i det samt finde en passende titel til det.Det noterer de hver især ned.Når de fem minutter er gået, fortæller hver deltager efter tur,hvad han så i billedet, og hvad han vil kalde det.Medens en deltager beskriver, hvad han så i billedet, skal deøvrige deltagere prøve at leve sig ind hans måde at oplevebilledet på.(Denne øvelse tvinger deltagerne til at bruge deres fantasi og stolepå de spontane idéer. Samtidig er øvelsen en god træning i at levesig ind i andres tankegang.Hvis øvelsen gennemføres med flere abstrakte billeder efter hinandenvil der ske en udvikling af deltagernes evne til at give indholdsrigeog levende beskrivelser af billederne)--------------------------------------------------------------------------------2. Øvelse: MusikfantasiUnder denne øvelse spilles et musikbånd for deltagerne.Dette musikbånd skal indeholde 4-5 forskellige melodierog i alt vare 10-15 minutter.Øvelsen går ud på at omsætte musikken til et eventyr, et digteller en fortælling.Først lytter deltagerne til musikken. Herunder noterer de istikord alle de idéassociationer, musikken giver dem.Når musikken er færdig, får deltagerne 15 minutter til udfra deres notater til at omsætte deres idéer og tanker til eteventyr, et digt eller en fortælling.Til sidst præsenterer hver deltager sit eventyr, sit digt eller sinfortælling for hele gruppen.(I denne øvelse ligger en dobbelt udfordring.Dels skal deltagerne få idéer ud fra musikken, og dels skal dekæde dem sammen til en helhed.En ulempe ved øvelsen er, at den er meget tidskrævende, idet alledeltagerne skal have tid til at præsentere deres resultat)--------------------------------------------------------------------------------3. Øvelse: BilledfantasiKursusdeltagerne præsenteres for et billede, der vises på enoverheadprojektor. (Der skal i denne øvelse anvendes et billedemed mange detaljer.)I begyndelsen af øvelsen vises billedet næsten helt tildækket,så deltagerne kun kan se et ganske lille udsnit af det.Trin for trin afdækkes billedet, så mere af det bliver synligtfor deltagerne. Til sidst afdækkes hele billedet.For hver trin under afdækningen beder instruktøren deltagerneom at skrive ned hvad de tror billedet forestiller.Når billedet er helt afdækket og alle kan se, hvad det forestiller,sammenlignes deltagernes svar for de forskellige trinunder afdækningsprocessen.(fortsættes)Notater:1–250

(Denne øvelse er en god træning af kursusdeltagernes fantasi ogforestillingsevne.Det er ikke så vigtigt, at deltagerne danner sig korrekte forestillingerom billedet under øvelsen. Men det er vigtigt, at de trænesi at danne forestillinger om en helhed ud fra nogle detaljer.På denne måde opstår mange nye idéer)--------------------------------------------------------------------------------4. Øvelse: RegndansKursusdeltagerne optræder her som en ekspedition på vejgennem junglen.Øvelsen understøttes af rytmisk musik med trommelyde.Instruktøren går forrest i ekspeditionen og viser de forskelligesituationer med bevægelser og kropssprog.Beskrivelse af turen i junglen:* Ekspeditionen hugger sig vej gennem junglen.* Ekspeditionen kommer til en flod og vader langsomtgennem vandet. Ekspeditionsdeltagerne tager hinanden ihænderne for ikke at blive revet med af den kraftige strøm.* Lige før ekspeditionen når bredden kommer der krokodillerog deltagerne må løbe gennem vandet.* Da ekspeditionen når bredden, opdager deltagerne, at deer fyldt med igler. De hopper rundt og piller iglerne af sigselv og hinanden.* Ekspeditionen fortsætter gennem junglen, men må listeda der er fare for fjendtlige stammer.* Ekspeditionen kommer til en negerlandsby, hvor de indfødtedanser regndans. Ekspeditionsdeltagerne opfordrestil at danse med.De skiftes til gå ind i ringen som fordanser.(Regndans er et eksempel på en øvelse, hvor mange deltagereprovokeres til at overvinde personlige blokeringer.Navnlig for mange mænd, er det virkelig en overvindelse at deltagei denne øvelse. De føler sig latterlige.Derfor er sådanne øvelser et middel til at overvinde den blokering,der i afsnit 3 blev betegnet som selvhøjtidelighed. Ligesom derskal et vist mod til at fremsætte nye idéer, man ikke er helt sikkerpå, skal der for mange mennesker også et vist mod til at "skabesig" sådan, som det er nødvendigt i denne øvelse)--------------------------------------------------------------------------------5. Øvelse: Fortæl om et billedeEn deltager præsenteres for to forskellige billeder, som hankan vælge imellem.Hans opgave består i at holde et foredrag på to minutter forgruppen om det billede, han har valgt. Han må lægge i billedetakkurat det, han selv vil, fx:- Han må forsøge at sælge billedet til gruppen.- Han må digte en historie om billedet.- Han må give en nøgtern beskrivelse af billedet.- Han må tale om billedet ud fra en kunstnerisk,en kulturel eller en journalistisk synsvinkel.Det afgørende er, at hans indlæg om billedet er interessantog spændende at høre på.Deltageren får fem minutter til forberedelse.(Denne øvelse tvinger deltagerne til at bruge deres fantasi og stolepå deres spontane idéer)Notater:2–251

Arbejdshefte – Kreativ Problemløsning1. udgave, 7 . oplagOmslag: Ole Leif, Grafisk Design & Art Direction I/SLayout: Ole StriimTryk: BookPartner A/SForlagsredaktion: Henning PerssonKopiering fra denne bog må kun finde sted påinstitutioner, der har indgået aftale med COPY-DANog kun inden for de i aftalen nævnte rammer.© Gyldendalske BoghandelNordisk Forlag A/SPrinted in Denmark 2003ISBN 87-00-35278-0www.gyldendal.dk/uddannelseERHVERV Gyldendal