Ikke alene <strong>for</strong>di piraterne udgør enbetydelig trussel <strong>mod</strong> de mange søfolk,der sejler på danskflagede skibe, menogså <strong>for</strong>di <strong>pirateri</strong>aktiviteterne anslås atkoste de <strong>danske</strong> rederier store summer,hvilket kan have negative konsekvenser<strong>for</strong> både staten og <strong>for</strong>brugerne.Pirateriet udgår primært fra områdernePuntland og Galmudug, der er epicenter<strong>for</strong> planlægning, rekruttering og provianteringi <strong>for</strong>bindelse med <strong>pirateri</strong>et.Det er også herud<strong>for</strong>, at de kapredeskibe samt de såkaldte pirat<strong>mod</strong>erskibehovedsagligt ligger <strong>for</strong> anker.Piraterne har vist sig i stand til hurtigtat omstille deres virksomhed i lysetaf <strong>den</strong> internationale <strong>indsats</strong> og hurtigtudnytte nye muligheder. Tidligereanvendte piraterne relativt små fartøjer,der satte visse begrænsninger på deresaktionsradius. Men med øget indtjeningog professionalisering har piraterneudviklet deres <strong>for</strong>retningsmetoder ogoperationsområde. Nogle piratgruppergør nu i højere grad brug af størrekaprede skibe som <strong>mod</strong>erskibe, hvilketgiver mulighed <strong>for</strong> at operere mereeffektivt over langt større afstande, ogu<strong>den</strong> at være begrænset af vejr<strong>for</strong>hold isamme grad som tidligere. Piratangreber således registreret så langt syd somMadagaskar og sågar i indisk territorialfarvand,hvilket betyder, at piraternesoperationsområde nu dækker et farvandsområde,der arealmæssigt er størreend Vesteuropa.Samtidig beholder piraterne i visse tilfældegidsler om bord på de <strong>for</strong>tsat operative<strong>mod</strong>erskibe, hvor de kan udgøreet skjold <strong>mod</strong> de internationale styrkersindgriben på det åbne hav. Piraterneafstår generelt fra grov vold <strong>mod</strong> gidslerne,der ses som en handelsvare. Doger der set eksempler på grovere voldsanvendelseog aggressiv adfærd, nårkapringerne ikke <strong>for</strong>løber som planlagtfra piraternes side. Si<strong>den</strong> 2009 er dersket en udvikling, hvor både løsesum og<strong>for</strong>handlingsperio<strong>den</strong> er <strong>for</strong>øget.Baggrun<strong>den</strong> <strong>for</strong> <strong>pirateri</strong>virksomhe<strong>den</strong>er økonomisk vinding. Der vurderessåledes ikke at ligge politiske interessertil grund <strong>for</strong> <strong>pirateri</strong>virksomhe<strong>den</strong>. Deter imidlertid vigtigt at gøre sig klart, at<strong>pirateri</strong>virksomhe<strong>den</strong> har udviklet sigtil en egentlig industri, hvori en rækkebagmænd og leverandører har stærkeinteresser. Løsepengene anvendes inærområdet, og lokale leverandørerog underleverandører inddrages i deøkonomiske interesser. Det er ligeledeserkendt, at hvidvask af løsepengenefinder sted gennem investeringer i6STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI <strong>2011</strong>-<strong>2014</strong>
Nairobi, Dubai, Europa og USA. Detbetyder, at stadig flere mennesker harøkonomiske interesser i <strong>pirateri</strong>virksomhe<strong>den</strong>og dermed ingen interesse i, at<strong>den</strong> ophører.SITUATIONENOG UDFORDRINGERNE7